Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3542 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
1757500_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
Den 16. maj 2017
Ekstraordinært Rådsmøde (almindelige anliggender) (art. 50) den 22. maj 2017
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017 ........................2
1
Rådsmøde nr. 3542 (almindelige anliggender - Art. 50) den 22. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 22/5-17, pkt. 1
1757500_0002.png
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017
Nyt notat
KOM-dokument foreligger ikke
1. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017. I henhold til
Traktaten om Den Europæiske Union (artikel 50, stk. 4) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) (art. 50) møderne i Det Europæiske Råd (art. 50).
2. Formål og indhold
På det ekstraordinære rådsmøde (almindelige anliggender) (art. 50) den 22. maj 2017 vil udkast til
kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017
blive rejst. Det Europæiske Råd (art. 50) forventes at drøfte den seneste udvikling i
forhandlingerne efter UK’s notifikation under art. 50.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Det Europæiske Råds afgørelse vedrørende nedsættelse af en arbejdsgruppe udfordrer ikke
nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Dansk ret indeholder ikke bestemmelser vedrørende øvrige medlemslandes udtræden af EU.
6. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni
2017
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s
budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Regeringen har i regi af Brexit Task Forcen løbende inddraget relevante interessenter i
forberedelsen af artikel 50-forhandlingerne.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning blandt landene til udkastet til kommenteret dagsorden.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandens orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2