Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3545 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Dato

J. nr.

24. maj 2017

2017-2520

Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi)

den 8. juni 2017

SAMLENOTAT

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Indhold

Side 2/37

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til ændring af direktiv om

grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse

køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej

(Uddannelsesdirektivet) og Kørekortsdirektivet ................................................. 3

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester ......................... 10

Dagsordenspunkt 3: Rådskonklusioner om forbedring af trafiksikkerheden

(Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed) ......................................................... 26

Dagsordenspunkt 4: Rådskonklusioner om prioriteterne for EU’s maritime

transport frem til 2020...................................................................................... 29

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens forslag til en vejpakke ............................ 32

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til ændring af direktiv

om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for

førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller

personbefordring ad vej (Uddannelsesdirektivet) og

Kørekortsdirektivet

KOM (2017) 47 final

Revideret notat. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte d. 1. februar 2017 et forslag til ændring af

direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og

efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til

godstransport eller personbefordring ad vej, og direktiv 2006/126/EF om

kørekort.

Det overordnede formål med ændringsdirektivet er at rette op på visse

mangler, der blev afdækket i en evaluering fra 2014.

Med forslaget præciseres flere af direktivets undtagelser, og der fastsættes en

ny undtagelse for førere af køretøjer tilhørende landbrugs-, gartneri-,

skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder ved kørsel med egne varer.

Endvidere præciseres rammevilkårene for og indholdet i efteruddannelsen.

Der indføres krav om, at medlemsstaterne skal være i stand til at udstede

chaufføruddannelsesbevis til alle chauffører, der gennemfører

efteruddannelse i den pågældende medlemsstat. Endelig sker der en

ajourføring af indholdet i uddannelserne.

Danmark er generelt positiv over for Europa-Kommissionens forslag om

ændring af direktiv 2003/59/EF og 2006/126/EF.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af bekendtgørelse

om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (BEK nr. 877

af 08/07/2015) og af kørekortsbekendtgørelsen (BEK nr. 312 af 25/03/2015).

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det vurderes,

at forslaget vil have mindre, positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg 28.

februar 2017.

Side 3/37

Baggrund

Europa-Kommissionen

(herefter benævnt ”Kommissionen”) har ved KOM-nr.

47 af 1. februar 2017 fremsendt forslag om direktiv om ændring af direktiv

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for

førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring

ad vej, og direktiv 2006/126/EF om kørekort.

Forslaget er oversendt til Rådet den 1. februar 2017 i dansk sprogversion. Det

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Uddannelsesdirektivet er at udvide

arbejdskraftens fri bevægelighed og sikre fri bevægelighed for førere. Endvidere

er formålet at hæve standarderne blandt nye chauffører og opretholde og

forbedre eksisterende bus- og godschaufførers erhvervskvalifikationer i hele

EU. Direktivet sigter specifikt på at øge chaufførernes opmærksomhed på risici

med henblik på at reducere disse og øge trafiksikkerheden. Endvidere

indeholder direktivet standarder for erhvervskvalifikationer, som skal sikre lige

konkurrencevilkår i hele EU. Der er således krav om grundlæggende

uddannelse for nye bus- og godschauffører og fem dages efteruddannelse hvert

femte år for alle bus- og godschauffører. Der er tale om en minimumsændring

og således ikke en revision af hele direktivets område.

En rapport om gennemførelse af direktivet fra 2012, en offentlig høring i 2013

og en evaluering af direktivet fra 2014 afdækkede visse mangler, som er til

hinder for effektiviteten og sammenhængen i de retlige rammer, og som

undergraver direktivets oprindelige mål. Disse mangler vedrører følgende

forhold:

1) Chaufførerne har vanskeligt ved at få anerkendt fuldført uddannelse

gennemført i en anden medlemsstat.

2) Indholdet af uddannelsen er kun delvist relevant for chaufførernes

behov.

3) Der er vanskeligheder med og juridisk usikkerhed i fortolkningen af

undtagelserne.

4) Der er uoverensstemmelser mellem aldersgrænserne i direktivet om

efteruddannelse af erhvervschauffører (2003/59/EF) og direktivet om

kørekort (2006/126/EF).

Efter Kommissionens opfattelse vil ændringsforslaget rette op på disse

mangler.

Undtagelserne fra direktivets anvendelsesområde præciseres, således at de

fremstår klarere og i overensstemmelse med de tilsvarende undtagelser på

køre- og hviletidsområdet. Eksempelvis præciseres det i undtagelsen

Side 4/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

vedrørende førere af brandbiler, at den kun gælder, hvis kørslen sker som led i

brandvæsenets funktioner.

Endvidere foreslås fastsat en ny undtagelse, der undtager førere af køretøjer

tilhørende landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder

ved kørsel med egne varer fra kravet om kvalifikationsuddannelse.

Det foreslås, at det præciseres, at efteruddannelsen skal omfatte mindst ét

emne om trafiksikkerhed, at det samme emne ikke må gå igen i samme

efteruddannelsesforløb, og at det skal sikres, at uddannelsen er relevant for det

arbejde, som den konkrete chauffør udfører.

Desuden foreslås indført krav om, at medlemsstaterne skal være i stand til at

udstede chaufføruddannelsesbevis til alle chauffører, der gennemfører

efteruddannelse i den pågældende medlemsstat.

Bilagene til direktivet, der beskriver krav til indholdet af

kvalifikationsuddannelserne, foreslås ajourført, således at kravene blandt andet

bedre afspejler den aktuelle situation vedrørende køretøjernes teknologiske og

tekniske egenskaber og styrker fokus på brændstofeffektiv kørsel.

Desuden foreslås det, at andre uddannelser, som kræves i henhold til anden

EU-lovgivning, f.eks. farligt gods-kurser og dyretransportkurser, fremover kan

indgå i efteruddannelsen, og der foreslås indført mulighed for brug af e-

learning på både grund- og efteruddannelsen.

Da der for øjeblikket ikke er fastsat samme aldersgrænser i

uddannelsesdirektivet (18 år for førere af lastbiler og 21 år for førere af busser)

og i kørekortdirektivet (21 år for førere af lastbiler og 24 år for førere af busser),

foreslås aldersgrænserne i kørekortdirektivet bragt i overensstemmelse med

aldersgrænserne i uddannelsesdirektivet, når erhvervelse af kørekort sker i

forbindelse med kvalifikationsuddannelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i TRAN-udvalget i Europa-Parlamentet. Peter Lundgren

(EFDD/SE) er valgt som ordfører. Der foreligger endnu ikke en udtalelse eller

dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen i TRAN-

udvalget eller på samlingen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at problemet med den gensidige anerkendelse af

efteruddannelse taget i en anden medlemsstat ikke kan løses effektivt af de

enkelte medlemsstater alene. Der er derfor behov for lovgivningsmæssige

foranstaltninger i EU for at sikre, at medlemsstaternes administrative praksis

tillader gensidig anerkendelse af uddannelse i EU.

Side 5/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Forskellige fortolkninger af direktivet og forskellig praksis i medlemsstaterne

påvirker det indre markeds funktionsmåde negativt. Kun fælles EU-regler kan

skabe lige konkurrencevilkår for vejtransportvirksomheder og samtidig sikre et

minimum af trafiksikkerhed.

På den baggrund konkluderes det, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Uddannelsesdirektivet er gennemført ved bekendtgørelse om kvalifikationskrav

til visse førere af køretøjer i vejtransport (BEK nr. 877 af 08/07/2015).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af bekendtgørelse om

kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (BEK nr. 877 af

08/07/2015) og af kørekortsbekendtgørelsen (BEK nr. 312 af 25/03/2015).

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det skyldes, at vi

allerede kan udstede chaufføruddannelsesbeviser til alle chauffører, herunder

udenlandske chauffører, som gennemfører kvalifikationsuddannelsen i

Danmark. Endvidere vil der kun være behov for at foretage meget få justeringer

af de kvalifikationsuddannelser, der allerede udbydes i Danmark. Der er

således kun tale om mindre ændringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have mindre, positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser som følge af dels den foreslåede undtagelse for landbrugs-,

gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder og dels, at farligt gods

uddannelsen og dyretransportuddannelsen kan indgå i efteruddannelsen.

Side 6/37

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget er sendt i høring den 3. februar 2017 i EU-specialudvalget for

Transport, Bygning og Bolig.

Følgende høringssvar er modtaget:

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Brancheforeningen for den danske vejgodstransport (ITD):

’’ITD ønsker her at afgive høringssvar til forslag til direktiv

kvalifikationskrav for chauffører.

ITD mener, at Kommissionens forslag går i den rigtige retning, idet der har

været behov for en del præciseringer og ens fortolkninger i forhold til det

nuværende uddannelsesdirektiv.

Der er således behov for yderligere fleksibilitet i sammensætningen af de fag

man gennemgår, og den faglige relevans for den enkelte chauffør skal være i

orden. Kommissionen præciserer derudover, at hver medlemsstat skal give

mulighed for at udstede enten et chaufførefteruddannelsesbevis

–

eller at

dokumentere gennemført kursus på bagsiden af kørekortet (kode 95).

Kommissionen har med forslaget lyttet til en del af de ønsker, som ITD og den

europæiske transportbranche er kommet med de senere år, og vi kan derfor

bakke op om hovedlinjerne i forslaget.

Overordnet set udtrykker vi derfor tilfredshed med, at EU-Kommissionen

fremlægger forslag til revision af gældende chaufførefteruddannelsesdirektiv.

Det er der nemlig behov for.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan reglerne i det nuværende direktiv

fortolkes i medlemslandene. Fx er der en del medlemsstater, der IKKE

anerkender gennemført chaufførefteruddannelse i et andet EU-land, selvom

det udtrykkeligt står i reglerne, at det er alle lande forpligtet til.

Vi er også tilfredse med, at de enkelte medlemsstater mere tydeligt end hidtil

pålægges at udstede enten en kode 95 bag på kørekortet

–

eller udstede et

chaufførefteruddannelsesbevis. ITDs medlemmer har ved deres udenlandske

statsborgere oplevet problemer med bl.a. Tyskland, der alene tilbyder den ene

løsning (kode 95).

Ellers efterlyser ITD større fleksibilitet i gennemførelsen af kurserne. Der bør

være plads til, at man på skolerne kan flytte mere rundt med de temaer/emner,

som chaufførerne skal gennemgå.

Al undervisning skal naturligvis være relevant, og her har der hidtil været (for

mange) eksempler på, hvor chauffører kommer på kursus (på den teoretiske

del) inden for noget de ikke beskæftiger sig med til daglig. Der bør i videst

muligt omfang tages hensyn til den enkelte kursists ønsker og behov.

Et andet emne er reglerne om hvornår en chauffør er undtaget fra kravet om

efteruddannelse. Her er der øjensynligt stor forskel på, hvordan bestemmelsen

udmøntes i praksis i medlemsstaterne. Nogle lande anerkender, at en

værkstedmedarbejder gerne må køre rundt for at levere en ny lastbil til en

Side 7/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

kunde - uden at han skal have gennemført chaufførefteruddannelseskurset.

Andre lande anerkender det ikke, så her er der behov for en skriftlig

præcisering. Kommissionen har med forslaget til en vis grad præciseret

reglerne om undtagelser for kursuskrav.

ITD lægger desuden vægt på, at der bør være sikkerhed for, at man forhindrer

gentagelser af kursusindholdet fra gang til gang. En chauffør bør ikke

–

når han

efter 5 år igen skal på skole 2. eller 3. gang

–

komme til at opleve den samme

lærer, det samme materiale, den samme lastbil, den samme skole, det samme

indhold, ja, det samme af alting. Det er fint, at EU Kommissionen ønsker en

præcisering i direktivudkastet.

Vi anerkender, at der er emner, som man altid bør repeteres i hvert 5. år. Det er

ikke mindst reglerne om køre-hvile-tid og førstehjælp, og test af ens

kørselsfærdigheder.

Direktivet skal fungere som et rammedirektiv, hvor der skal være plads til at

tage nye emner ind mellem evt. revisioner af direktivet. Fx sker der meget på

det teknologiske/digitale område lige nu, hvilket gør at chaufføren bør have

mulighed for at lære noget om de nye muligheder

–

også selvom der stod noget

herom i direktivteksten for 5 eller 10 år siden. Der skal være plads til, at man

kan justere i annekset til direktivet (fx 2 gange om året), for at sikre at der kan

optages nye kursusemner undervejs.

Nogle lande (fx Tyskland) tillader, at et kursus kan sprede sig over 5

enkeltdage. Men kurset bør efter vores opfattelse ikke overstige en varighed på

mere end 12 måneder, efter at chaufføren har gennemført den første kursusdag.

Tyskland har i visse tilfælde forbrudt sig netop mod de regler, og det er fint, at

dette forhold nu præciseres.

Vi bakker endelig op om, at EU-kommissionen lægger større vægt på hensynet

til trafiksikkerhed og kursus i brændstofvenlig kørselsadfærd.

ITD er således tilfreds med udspillet fra Kommissionen. Udfordringen bliver

fremadrettet nok snarere at få medlemsstaterne til at udmønte reglerne, så de

fortolkes ens i hele EU.’’

DI Transport:

’’DI

Transport støtter generelt Kommissionens forslag, der har til formål at

forbedre de nuværende regler for lastbils- og buschaufførers

erhvervskvalifikationer, og forenkle de nuværende regler.

DI Transport kan støtte forslag til ændring af artikel 10, der sikrer en gensidig

anerkendelse af kvalifikationsbevis og kode 95 på kørekort. Dette vil være en

administrativ lettelse for branchen.

Side 8/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

For så vidt angår forslag til ændring af bilag 1 til direktiv 2003/59/EF lægger

DI Transport stor vægt på, at bilaget opdateres, så det bliver muligt at

kombinere den lovpligtige efteruddannelse med andre relevante typer

uddannelse, herunder transport af dyr, transport af farligt gods, som er nævnt i

direktivforslaget. Det vil øge kvaliteten i uddannelse og give mulighed for at

tilpasse efteruddannelsen til de konkrete behov og kompetencer, som den

enkelte chaufføren har brug for i sin hverdag.

DI Transport kan støtte den foreslåede tilpasning af undtagelser, så de er i

overensstemmelse med reglerne om køre- og hviletid. DI Transport skal

derudover opfordre til, at regeringen forbindelse med den kommende revision

af reglerne om køre og hviletid arbejder for at ændre undtagelsen i forordning

561/2006 for busser i rutekørsel fra 50 km til 100 km med henblik på at lette

de administrative

byrder for busbranchen.’’

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) har meddelt, at de ingen

bemærkninger har.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om forslaget begyndte i februar i Rådets

transportarbejdsgruppe. De andre landes holdning til forslaget er generelt

positiv, og der forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget.

Det maltesiske formandskab har fremsat et kompromisforslag som giver

medlemsstaterne mulighed for at undtage kørsel med køretøjer tilhørende

landbrugs-, gartneri-, opdræts- og fiskerivirksomheder ved kørsel med egne

varer. Ved undtagelse er det muligt at fastsætte begrænsninger for kørslen.

Endvidere præciseres det i kompromisforslaget, at andre uddannelser, som

kræves i henhold til anden EU-lovgivning, f.eks. kurser om farligt gods og

dyretransportkurser, fremover kan indgå i efteruddannelsen med én dag, og at

mulighed for brug af e-learning kun kan ske på uddannelsesstederne.

10. Regeringens generelle holdning.

Regeringen støtter som udgangspunkt det overordnede mål om at skabe

ensartet fortolkning af direktivets undtagelser og ensartet praksis i alle

medlemsstater samt at styrke færdselssikkerheden.

11. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den

28. februar 2017.

Side 9/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende

pakkeleveringstjenester

KOM (2016) 285

Revideret

notat. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Høje fragtpriser er i dag efter Kommissionens opfattelse en hindring for den

grænseoverskridende e-handel. Da det befordringspligtige område er

forskelligt fra medlemsland til medlemsland, skønnes postdirektivet

(97/67/EF) ikke at være tilstrækkeligt til at sikre overkommelige priser for

tjenester, der indgår i e-handlen.

Med forslaget tilstræbes:

1) Øget prisgennemsigtighed ved offentliggørelse af priserne på udvalgte

produkter, som de befordringspligtige virksomheder tilbyder og ved et krav

om, at forvaltningsmyndighederne vurderer prisoverkommeligheden.

2) Forbedring af myndighedstilsynet ved at gøre det klart, at alle

pakkeleveringsvirksomheder (over en vis størrelse) er forpligtet til at

fremlægge basisstatistikker for de nationale forvaltningsmyndigheder.

3) Øget konkurrence ved krav om tredjepartsadgang til de

befordringspligtige postvirksomheders grænseoverskridende netværk og

multilaterale prisaftaler.

Forslaget vil pålægge Trafik- og Byggestyrelsen en række nye administrative

opgaver inden for markedstilsynet på pakkepostområdet og derved medføre,

at de statslige (administrative) udgifter til at føre tilsyn med

pakkeleveringsvirksomheder øges. Forslaget vurderes også at ville kunne få

erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øgede administrative byrder for

pakkeleveringsvirksomhederne.

Regeringen finder, at det er hensigtsmæssig forbrugeroplysning at indsamle

og offentliggøre oplysninger om pakkeleveringsvirksomheders aktiviteter,

herunder hvilke tjenester, de tilbyder, deres salgsbetingelser m.v.

Derimod giver kravet om tilsyn med prissætning og -overkommelighed

regeringen anledning til bekymring, idet pakkemarkedet er fuldt liberaliseret

og konkurrencepræget. På et sådant marked vil prisen i sidste ende være

udtryk for en balance mellem udbud og efterspørgsel. Kravet vil derfor

medføre unødvendige administrative byrder for danske tilsynsmyndigheder.

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde

den 25. november 2016 til orientering.

Side 10/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Der blev oversendt samlenotat til Europaudvalget den 18. november 2016.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 285 af 25. maj 2016 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende

pakkeleveringstjenester. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. juni 2016 i

dansk sprogversion.

Forslaget er en del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj 2016,

som skal understøtte og stimulere væksten i den grænseoverskridende e-

handel. Pakken indeholder desuden elementer om imødegåelse af geoblokering

og andre former for forskelsbehandling, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs

af grænserne samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig

handelspraksis.

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, da det vedrører det indre marked for

pakkeleveringstjenester og dets virkemåde, og det skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Høje priser på grænseoverskridende leverancer for e-detailhandlere og

forbrugere, navnlig i fjerntliggende områder, og for små og mellemstore

virksomheder er ifølge Kommissionen en hindring for den

grænseoverskridende e-handel.

Kommissionen peger på, at de

–

angiveligt - høje priser blandt andet skyldes de

begrænsede forsendelsesmængder fra mindre afsendere, som svækker deres

forhandlingsposition med det resultat, at mindre e-detailhandlere og

privatkunder må betale højere priser og har færre leveringsmuligheder.

Derudover har mange nationale forvaltningsmyndigheder begrænsede

muligheder for at føre tilsyn med det grænseoverskridende pakkemarked,

hvilket medfører manglende viden om mulige markedssvigt eller andre

reguleringsmæssige problemområder.

Detailhandlere og forbrugere mangler ifølge Kommissionen tillige

tilstrækkelige oplysninger om de forskellige leveringsmuligheder, der er til

rådighed.

Side 11/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag, der skal ses som et supplement til 3. postdirektiv

(97/67/EF, som ændret ved direktiv 2002/39/EF og 2008/6/EF), består af tre

elementer.

For det første pålægges alle pakkeleveringsvirksomheder

–

dvs. egentlige

postvirksomheder samt kurervirksomheder og andre

ekspresleveringsvirksomheder - en pligt til at meddele de nationale

forvaltningsmyndigheder

–

i Danmark Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen

–

baggrundsoplysninger om virksomheden. Endvidere skal samme virksomheder

i det omfang, de beskæftiger mere end 50 personer, årligt indberette en række

grundlæggende statistiske oplysninger til myndighederne, herunder den årlige

omsætning, antal ansatte og antal befordrede postforsendelser.

For det andet skal de befordringspligtige postvirksomheder i medlemslandene

–

i Danmark Post Danmark A/S

–

årligt indsende samtlige listepriser for en

række udvalgte produkter samt terminalafgifterne for postforsendelser fra

andre medlemslande. De nationale forvaltningsmyndigheder skal inden for en

angiven frist fremsende disse oplysninger til Kommissionen.

For det tredje skal den nationale forvaltningsmyndighed, Trafik- og

Byggestyrelsen, vurdere, hvorvidt de nævnte listepriser hos Post Danmark er

overkommelige for brugerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen orienteres

om denne vurdering i lighed med de nationale forvaltningsmyndigheder i de

andre medlemsstater.

Som led i forslaget indgår en pligt for de befordringspligtige postvirksomheder

til at meddele øvrige operatører på pakkeområdet oplysning om indgåede,

multilaterale aftaler med andre landes befordringspligtige postvirksomheder

om terminalafgifter for grænseoverskridende pakketjenester og til at give disse

adgang til deres netværk med tilhørende faciliteter og databaser, der er

nødvendige for levering af grænseoverskridende pakketjenester.

Formålet er samlet set at gøre de nationale forvaltningsmyndigheders tilsyn

mere effektivt, at skabe større gennemsigtighed for så vidt angår tilgængelighed

og priser for forskellige grænseoverskridende pakkeposttjenester samt at

fremme konkurrencen.

Kommissionen forventer, at forslaget bør medføre, at priserne for

grænseoverskridende pakkelevering, som betales af individuelle forbrugere og

mindre e-detailhandlere især i fjerntliggende områder, reduceres.

Kommissionen foreslår en forordning, idet denne sikrer afskaffelse af

hindringer for det indre marked ved at supplere de eksisterende

rammebetingelser for posttjenester.

Side 12/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ifølge Kommissionen er den nuværende lovgivningsmæssige ramme (direktiv

97/67/EF) ikke blevet gennemført på en måde, som sikrer prisoverkommelige

grænseoverskridende pakkeleveringstjenester i hele EU ud over

postbefordringspligten. Grænseoverskridende levering indebærer i sagens

natur leveringstjenester i mere end en medlemsstat og kan derfor ikke

overvåges af de nationale forvaltningsmyndigheder, der handler uafhængigt af

hinanden og uden oplysninger om omkostninger ved levering i andre

medlemsstater, f.eks. terminaltakster (priser for behandling og levering i andet

land), som operatøren i modtagermedlemsstaten opkræver operatøren i

oprindelsesmedlemsstaten. Der er brug for foranstaltninger på EU-plan for at

afhjælpe de underliggende årsager til problemet. De nationale regulerende

myndigheder er ansvarlige for at vurdere, om grænseoverskridende tjenester er

overkommelige i pris på baggrund af markedsforholdene i den pågældende

medlemsstat.

Endvidere anfører Kommissionen, at forskellene i de nationale regler for

myndighedstilsyn med pakkeleveringsvirksomheder, som ikke i sig selv er

uforenelige med direktiv 97/67/EF, skaber juridisk usikkerhed og hindringer

for det indre marked for posttjenester. Der er behov for foranstaltninger på EU-

plan for at opstille mindstekrav til det lovpligtige tilsyn med samtlige

postvirksomheder i hele Unionen og dermed undgå lovgivningsmæssig

opdeling. Nærhedsprincippet vurderes således at være overholdt, eftersom

Unionens indsats er nødvendig for at afskaffe bestemte hindringer for det indre

marked.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den enkelte

medlemsstat ikke vil kunne foretage en effektiv regulering af

grænseoverskridende pakkeleveringstjenester i EU inden for det nuværende

regelsæt.

6. Gældende dansk ret

I medfør af postlovens § 2, stk. 3, (lov nr. 1536 af 21. december 2010, som

ændret ved lov nr. 172 af 26. februar 2014) er adresserede pakker

(”kontraktpakker”), som befordres i henhold til en forudgående aftale

mellem

den virksomhed, som befordrer pakken, og afsenderen, ikke omfattet af loven,

herunder af lovens krav om en tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring.

Dette gælder dog ikke Post Danmarks befordring af sådanne pakker.

Det danske pakkemarked er herudover præget af stærk konkurrence mellem en

række forskellige aktører, herunder den befordringspligtige postvirksomhed,

Side 13/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Post Danmark. Det samme gælder den grænseoverskridende

pakkepostbefordring.

Den anførte bestemmelse i postlovens § 2, stk. 3, indebærer derfor, at store dele

af det danske pakkepostmarked ikke er underlagt tilsyn fra Trafik- og

Byggestyrelsens side, hvilket heller ikke har været intentionen fra lovgivers

side. Styrelsen kan i medfør af § 24 i postloven alene udbede sig nødvendige

økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen af en

pakkepostvirksomheds tilladelsespligtige postbefordring fra egentlige

postvirksomheder, dvs. virksomheder, der har ansøgt styrelsen om tilladelse til

at udføre postvirksomhed, jf. §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om

postbefordring og postvirksomheder.

Virksomheder, der udelukkende befordrer ”kontraktpakker”, samt kurér-

ekspresleveringsvirksomheder skal ikke søge styrelsen om tilladelse til denne

type aktiviteter og er dermed ikke underkastet tilsyn fra Trafik- og

Byggestyrelsens side. Forordningsforslaget vil derfor dels fordre et større tilsyn

end under de nuværende regler, dels vil udvidelsen af oplysningsforpligtelsen

til at gælde alle pakkevirksomheder medføre administrative byrder for

virksomhederne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil række ud over de beføjelser, som Trafik- og

Byggestyrelsen har efter den gældende postlov, jf. § 24, hvorfor en vedtagelse af

forslaget vil betyde en ændring af postloven.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre, at de statslige (administrative) udgifter til at føre tilsyn

med pakkeleveringsvirksomheder øges. Forslaget vurderes ikke at få yderligere

statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øgede

administrative byrder for pakkeleveringsvirksomheder i forbindelse med

indberetning af basisstatistikker til tilsynsmyndigheden. Erhvervsstyrelsens

Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Disse konsekvenser bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere. Vurderingen gælder de registrerede virksomheder,

som har tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have andre væsentlige konsekvenser, herunder i

forhold til beskyttelsesniveauet.

Side 14/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 31. maj 2016 i EU Specialudvalget for

Transport og Bygning samt til følgende organisationer/virksomheder: Danske

Fragtmænd, Danske Speditører, FDIH (Foreningen for Distance- og

Internethandel), GLS Denmark. Høringsfristen var den 8. juni 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri (DI),

Post Danmark A/S og Dansk Erhverv. Følgende har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til høringen: Grønlands Selvstyre og Erhvervsflyvningens

Sammenslutning.

Forbrugerrådet Tænk:

Forbrugerrådet Tænk har meddelt, at man har følgende umiddelbare

bemærkninger:

Forbrugerrådet Tænk finder, at forordningen er et nyttigt instrument i arbejdet

for at opnå den nødvendige gennemsigtighed omkring priser og omkostninger

ved pakkeleveringstjenester.

Forbrugerrådet Tænk tvivler dog på, om forslaget reelt vil have den

gennemslagskraft på priserne, der søges opnået. Denne effekt vil således

afhænge af effektiviteten hos de enkelte landes myndigheder og af

virksomhedernes vilje til at ændre praksis. En mere håndfast tilgang ville

formentlig have givet et bedre resultat. Det er derfor vigtigt løbende at følge op

på den effekt forordningen har på priserne, som forbrugerne betaler.

Dansk Industri (DI)

DI har følgende bemærkninger:

DI er grundlæggende positivt indstillet over for forslagets formål om at fremme

e-handel på tværs af grænser i Europa.

DI finder det dog væsentligt, at forslaget ikke medfører øgede administrative

byrder for erhvervslivet og distributører på et pakkemarked, som allerede er

stærkt konkurrenceudsat. Dette gør sig bl.a. gældende i forhold til forslagets

artikel 3 om oplysningspligt, som vil pålægge virksomheder og nationale

myndigheder betydelige øgede omkostninger. Dette synes ydermere ikke at

være proportionalt i forhold til den relativt begrænsede del af pakkemarkedet,

standardforsendelser uden mængderabat, som sendes af private forbrugere og

mindre virksomheder, der er omfattet af forslaget.

Samtidig er den foreslåede priskontrol og netværksadgang efter DI’s opfattelse

unødvendigt i et liberaliseret postmarked i Europa, som allerede i dag

kontrolleres effektivt gennem konkurrencelovgivningen.

Side 15/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

DI har endelig noteret sig, at transport- og logistikområdet samt levering af

pakker på baggrund af individuelt, kommercielt forhandlede priser ikke er

omfattet af forordningen. Dette er vigtigt at fastholde under forhandlingerne af

forslaget, og foreslås derfor indskrevet som betragtning i forordningen.

Post Danmark A/S

Post Danmark har gennemgået forslaget til ny forordning om

grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og har følgende overordnede

bemærkninger:

Post Danmark støtter som udgangspunkt de initiativer, som Kommissionen har

taget for at udvikle e-commerce markedet i Europa. Men det er virksomhedens

opfattelse, at der allerede er tale om et stærkt konkurrencepræget marked med

en stigende konkurrence, hvor en regulering på nuværende tidspunkt kan

komme til at virke konkurrencebegrænsende og hindrende for en blomstrende

udvikling af e-commerce markedet, som Post Danmark som distributør meget

gerne ser understøttet.

Post Danmark finder, at en stærk regulatorisk intervention på eksempelvis

prisområdet vil være begrænsende i forhold til udviklingen af dette marked.

Det at opbygge den nødvendige kapacitet, forbedre de operationelle processer

og implementere innovative løsninger kræver mange ressourcer og store

investeringer. Yderligere regulering vil medføre betydelige øgede omkostninger

og vil i betydeligt omfang svække de postale operatørers muligheder for og

interesse i at investere og udvikle dette område til fordel for kunderne og de

mindre SME’ere.

Forslaget til forordning indebærer en markant forøgelse af de administrative

byrder for befordringspligtige postvirksomheder og de nationale myndigheder.

De betydelige administrative byrder, der er forbundet med forslaget, særligt

bestemmelserne om prisoplysninger, priskontrol og netværksadgang, er efter

Post Danmarks opfattelse ikke proportionale med, at forslaget hovedsageligt

vedrører en meget begrænset del af pakkemarkedet, nemlig

standardforsendelser uden mængderabat, der sendes af privatpersoner og små

virksomheder.

Endvidere virker dette forslag til forordning heller ikke i harmoni med

Kommissionens intention fra 2015, som det fremgår af Strategien for det indre

digitale marked, om at gøre det lettere for enkeltpersoner og små virksomheder

at sende grænseoverskridende pakker.

Post Danmark peger på, at forsendelser fra mellemstore virksomheder

–

modsætning til forslagets intention - typisk ikke vil være omfattet, da de

normalt sendes som kontraktpakker. Forslaget rammer derfor primært C2X-

pakkemarkedet, der i forvejen af de fleste aktører på pakkemarkedet anses for

mindre lukrativt, og hvor Post Danmark har en meget begrænset indtjening.

Det er efter Post Danmarks opfattelse særdeles uheldigt, at Post Danmark

pålægges yderligere administrative omkostninger på dette kommercielt ikke

særlig attraktive marked. I sidste ende kan Post Danmark blive nødsaget til at

Side 16/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

vælte sådanne omkostninger over på brugerne.

Side 17/37

Formålet med forordningen kan efter Post Danmarks opfattelse nås med

betydelig mindre indgribende og administrativt byrdefulde foranstaltninger. De

forhold Post Danmark er underlagt under den almindelige

konkurrencelovgivning og i det nuværende postdirektiv er efter virksomhedens

opfattelse fuldt ud tilstrækkelige.

Forslaget indebærer en de facto priskontrol på en del af pakkemarkedet, hvilket

efter Post Danmarks opfattelse er et tilbageskridt for et liberaliseret

postmarked. Såfremt det anses for tvingende nødvendigt at indføre

bestemmelser om priskontrol, hvilket Post Danmark ikke er enig i, bør disse

som minimum gælde ens for alle virksomheder som agerer på pakkemarkedet

og opfylder definitionerne i henhold til dette forordningsudkast for, så der

sikres lige konkurrencevilkår for alle på markedet, og ikke kun pålægges den

befordringspligtige virksomhed.

Ifølge forslaget vil befordringspligtige postvirksomheder skulle give andre

aktører adgang til sit netværk for grænseoverskridende forsendelser. Efter Post

Danmarks opfattelse findes der ikke adgangsbarrierer på pakkemarkedet, der

retfærdiggør det betydelige indgreb i en virksomheds handlefrihed, der er

forbundet med, at virksomheden skal påtvinges at give andre adgang til sit

netværk.

Udover disse generelle bemærkninger har Post Danmark følgende konkrete

bemærkninger til de enkelte bestemmelser i forslaget:

Ad artikel 2: Definitioner:

Det fremgår af bestemmelsen, at definitionerne i art. 2 skal fortolkes i

overensstemmelse med postdirektivet. Ifølge definitionen i forslaget til artikel

2, litra a, omfatter pakkeleveringstjenester alle postforsendelser, bortset fra

brevforsendelser, op til 31,5 kg. Sammenholdes denne definition med

definitionerne af henholdsvis ”postforsendelse” og ”brevforsendelse” i

postdirektivet, jf. postdirektivets art. 2, nr. 6 og 7, fører det til, at kataloger,

aviser og tidsskrifter må anses for pakkeleveringstjenester, da de i henhold til

postdirektivet er ”postforsendelser”, men ikke ”brevforsendelser”. Post

Danmark formoder, at dette ikke har været tilsigtet.

I den danske

sprogversion er ”shall not” oversat til ”bør ikke” i art. 2, litra a,

hvilket efter Post Danmarks opfattelse ikke er korrekt. Det bør i stedet

eksempelvis anføres, at ”transport alene anses ikke for at være en

pakkeleveringstjeneste”.

Ad artikel 3: Oplysningspligt

Den foreslåede bestemmelse indebærer en forøgelse af de oplysninger, der skal

indberettes af postvirksomheder i forhold til i dag, og dermed en vis forøget

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

administrativ byrde, men det er oplysninger, som vi som virksomhed kan

tilvejebringe. Indberetningspligten omfatter endvidere i modsætning til i dag

kommercielt følsomme oplysninger om segmentopdelte omsætnings- og

mængdetal. Det fremgår ikke eksplicit af artikel 3, at disse følsomme data skal

behandles fortroligt, hvilket efter Post Danmarks opfattelse bør præciseres i

bestemmelsen. I den forbindelse henleder Post Danmark opmærksomheden

på, at offentliggørelse af procentandele eller indeksering også kan være

kompromitterende for de enkelte virksomheder, hvis der er få

indberetningspligtige virksomheder og/eller relevante forsendelser fra disse (fx

er kun pakkeprodukter med omdeling omfattet af bestemmelsen).

Postvirksomheder har ofte forskellige forretningsbetingelser for de enkelte

posttjenester. Det kan efter Post Danmarks opfattelse derfor med fordel

præciseres i stk. 1, litra c, at det er de almindelige forretningsbetingelser for

grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, der skal indsendes til den

nationale forvaltningsmyndighed.

I forslaget til stk. 2 bør ”i første afsnit” efter Post

Danmarks opfattelse erstattes

med ”i stk. 1”, så der ikke er tvivl om, hvilke ændringer som virksomhederne

skal indberette. Alternativt skal nummereringen af bestemmelserne ændres.

Ifølge forslaget til stk. 6 gælder der en minimumsgrænse på 50 beskæftigede

for at en virksomhed er indberetningspligtig, for så vidt angår oplysninger i stk.

1 og 2, men ikke oplysninger i stk. 3. Post Danmark formoder, at det beror på

en fejl, at undtagelsen ikke også omfatter stk. 3-oplysninger, jf. også det

ovenfor anførte

om ”i første afsnit”. Der bør efter Post Danmarks opfattelse

ikke være fortolkningstvivl om et så vigtigt forhold.

En lang række ikke-befordringspligtige postvirksomheder gør - i modsætning

til Post Danmark -

i vid udstrækning brug af ”selvstændige vognmænd”, der på

fast basis udfører sortering, transport og ikke mindst distributionsopgaver for

postvirksomheden. Som følge heraf forventer Post Danmark, at en række større

aktører vil være undtaget fra indberetningspligten, såfremt

beskæftigelseskravet skal fortolkes som et sædvanligt ansættelsesretligt over-

underordnelsesforhold. Post Danmark forventer derfor, at væsentlig

omsætning og mængder i markedet ikke vil skulle indberettes til

forvaltningsmyndighederne i de enkelte lande, som forslaget er formuleret nu.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Efter Post Danmarks opfattelse bør

minimumsgrænsen på 50 beskæftigede præciseres, så grænsen tillige omfatter

selvstændige vognmænd, der er knyttet til postvirksomheden.

Ad artikel 4: Gennemsigtige takster og terminaltakster:

Forslaget medfører en forøget administrativ byrde for såvel de

befordringspligtige postvirksomheder som de nationale

forvaltningsmyndigheder. Post Danmark vil være i stand til at tilvejebringe

disse oplysninger.

Side 18/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Terminalafgifter er fortrolige oplysninger, som skal indsamles og rundsendes

til øvrige landes forvaltningsmyndigheder i Europa, men det centrale

spørgsmål er, hvad Kommissionen vil anvende disse oplysninger til. Der er tale

om oplysninger vedrørende kommercielle aftaler, som af konkurrencehensyn

ikke må videreformidles. Endvidere er der i forordningen ingen direkte

henvisninger til, at denne fortrolighed er sikret.

Post Danmark står uforstående overfor, at det alene er de befordringspligtige

postvirksomheder, der skal indberette offentlige takstoversigter og fortrolige

terminaltakster. Hvis der skal opnås gennemsigtighed på markedet, bør kravet

gælde for alle postvirksomheder. Ens krav vil samtidig sikre lige

konkurrencevilkår for alle på markedet.

Post Danmark tager for givet, at der kun er tale om oplysninger om

terminalafgifter vedrørende de 15 produkter som er anført i bilaget.

Det er Post Danmarks vurdering, at kun en meget lille andel af de

grænseoverskridende pakker vil blive sendt på vilkår, der vil blive omfattet af

de indberetningspligtige takstoversigter. Det er Post Danmarks vurdering, at

det er et meget stort administrativt apparat, der skal sættes op for at varetage

denne opgave i forhold til den lille andel af pakkemarkedet dette omhandler,

hvorfor forslaget efter Post Danmarks opfattelse ikke rammer formålet med

reguleringen.

Post Danmark bemærker endvidere, at det til trods for produktdefinitionerne i

bilaget til forordningen uundgåeligt vil være meget vanskeligt at sammenligne

priser på tværs af landene. Det vil sandsynligvis være muligt at opstille

sammenligninger for visse lande og visse vægtgrænser, som ikke matcher

eksempelvis prisniveauet for en pakke den modsatte vej, mens det modsatte

kan være gældende for andre lande og vægtgrupper. Eksempelvis har landene

ikke samme vægtintervaller og samme tillægsydelser tilknyttet de enkelte

produkter, hvorfor en sammenligning meget sandsynligt bliver en

sammenligning af ikke sammenlignelige størrelser.

Ifølge forslaget til stk. 3 skal befordringspligtige postvirksomheder fremsende

oplysninger om terminaltakster for ”postforsendelser fra andre

medlemsstater”,

- vurderet ud fra ordlyden

–

vil det sige ankommende

forsendelser. Denne forståelse harmonerer imidlertid ikke umiddelbart med

bestemmelsen i stk. 4, hvorefter de nationale forvaltningsmyndigheder skal

fremsende de indhentede terminaltakster til de nationale

forvaltningsmyndigheder i oprindelseslandene. Det bør derfor efter Post

Danmarks opfattelse præciseres i forslaget, om bestemmelsen tillige omfatter

terminaltakster for afgående forsendelser, så der ikke opstår fortolkningstvivl

herom.

Ad artikel 5: Vurdering af taksternes overkommelighed:

Side 19/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Bestemmelsen i artikel 5 indebærer en pligt for de nationale

forvaltningsmyndigheder til at foretage priskontrol af grænseoverskridende

takster én gang årligt. Priskontrollen omfatter samtlige 15 forsendelsestyper

angivet i bilaget til forordningen og til og fra hvert enkelt EU-land.

Forvaltningsmyndighedens prisvurdering skal endvidere sendes til

Kommissionen, konkurrencemyndighederne og samtlige medlemslande,

herunder i en ikke-fortrolig udgave. Som nævnt ovenfor vil det være en

kompleks opgave at foretage de pågældende prisvurderinger, da der er forskelle

på de enkelte standarder og pris- og produktkategorier i de enkelte lande. Der

vil således være betydelige administrative omkostninger forbundet med denne

byrde, både for den befordringspligtige postvirksomhed og for den nationale

forvaltningsmyndighed.

Efter Post Danmarks opfattelse står disse betragtelige administrative byrder

ikke mål med reguleringen, ligesom priskontrol ikke harmonerer med et

liberaliseret marked.

I overensstemmelse med postdirektivet udarbejder Post Danmark, i lighed med

andre befordringspligtige postvirksomheder, et produktøkonomiregnskab, der

viser produktøkonomien for de enkelte tjenester, der er omfattet af

befordringspligten.

Såfremt Post Danmark havde urimelige høje priser på forsendelser til og fra

udlandet, ville dette således uden videre kunne aflæses af

produktøkonomiregnskabet. Det er derfor efter Post Danmarks opfattelse helt

unødvendigt at gennemføre omfattende prisvurderinger, som forslaget lægger

op til.

Hvis det må anses for tvingende nødvendigt at indføre bestemmelser om

priskontrol, hvilket Post Danmark ikke er enig i, bør bestemmelserne som

minimum gælde ens for alle postvirksomheder på markedet, så der sikres lige

konkurrencevilkår for alle aktører.

Post Danmark bemærker derudover, at der ved vurderingen af priserne bør

tages højde for, at der i Danmark de senere år har været en kundedrevet

udvikling på forbrugermarkedet gående på et ønske om mere ensartede priser.

Det har betydet, at vægtkategorier, priskalkulationsmetoder, tillæg og zoner er

reduceret, så det er blevet lettere at overskue for forbrugere og mindre

erhvervsdrivende.

Endeligt bemærker Post Danmark, at nogle af tidsfristerne i forslaget ikke

synes at harmonere med hinanden. Ifølge forslaget til artikel 5, stk. 1, skal

forvaltningsmyndigheden foretage prisvurderingen inden for 3 måneder efter

modtagelse af oplysninger om priser fra den befordringspligtige virksomhed.

Priser skal indsendes senest den 31. januar, hvilket betyder, at

forvaltningsmyndigheden derfor senest skal træffe afgørelse den 30. april. Går

Side 20/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

afgørelsen den befordringspligtige postvirksomhed imod, har

postvirksomheden 15 arbejdsdage til at komme med yderligere oplysninger

og/eller begrundelser. Herefter træffer forvaltningsmyndigheden endelig

afgørelse. Henset hertil vil det ikke i alle tilfælde være muligt at overholde

fristen i stk. 5 for offentliggørelse inden den 30. april. Det vil endvidere ikke

være muligt at fremlægge oplysningerne den 31. januar som angivet i stk. 4,

medmindre der menes det efterfølgende kalenderår.

Ad artikel 6: Gennemsigtig og ikke-diskriminerende grænseoverskridende

adgang:

Den så godt som ubetingede adgang til multilateralt aftalte terminaltakster og

infrastruktur til tredjepartsoperatører, som forslaget beskriver, åbner op for

cherry-picking for konkurrerende operatører. Det er Post Danmarks opfattelse,

at der ikke via dette forslag til regulering skal åbnes op for såkaldt down stream

acces. Er dette tilfældet, er der så fald tale om en helt grundlæggende ændring

af de vilkår, der hidtil har været gældende i forhold til pakkemarkedet.

Det bør således klart fremgå af forordningen, at der ikke kan anmodes om

adgang til enkelte netværkselementer, f.eks. distribution, men at der alene kan

opnås adgang til den samlede ydelse fra udvekslingskontoret og frem til

modtageren. Hvis der er adgang til enkelte elementer, vil dette ligeledes

muliggøre cherry-picking på den befordringspligtige virksomheds bekostning.

Endelig skal det sikres, at prisen for adgang til enhver tid giver den

befordringspligtige postvirksomhed fuld omkostningsdækning samt en rimelig

avance.

Post Danmark skal endvidere bemærke, at pligten til at offentliggøre priser på

standardtilbuddet i de enkelte medlemslande medfører stor risiko for, at det er

muligt for uvedkommende at regne sig frem til de fortrolige terminaltakster.

Endvidere vil dette lægge op til yderligere bureaukrati i forhold til at sikre en

smidig og hurtig behandling af den voksende e-handel.

Derudover skal det bemærkes, at offentliggørelsen af et standardtilbud og hele

fastlæggelsen af processen for opnåelse af enighed om grundlaget for det

individuelle tilbud indebærer en risiko for en langvarig og besværlig proces på

et område, hvor hurtighed og effektivitet er en nødvendighed. Dertil kommer at

denne besværlige proces i sig selv vil indebære en betydelig risiko for, at der

opstår en usikkerhed i forhold til prisfastsættelsen til den enkelte afsender, som

kan føre til en den modsatte effekt af Kommissions ønske om at fremme e-

handlen i Europas indre marked.

Ad artikel 8: Revision:

Med hensyn til implementeringstidspunkt er det Post Danmarks opfattelse, at

denne forordning kræver så stor forberedelse og så mange ændringer i

virksomhedens processer, at den tidligst kan implementeres fra 2019. Dette

skal ligeledes ses i lyset af den udvikling af e-commerce markedet, som allerede

Side 21/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

er i gang og de initiativer, som de nationale postoperatører er i færd med at

implementere for at styrke gennemsigtigheden og effektiviteten på det

voksende e-handelsmarked.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har svaret på høringen som følger:

EU-Kommissionen offentliggjorde 25. maj 2016 en e-handelspakke

indeholdende 5 initiativer, der alle har til formål at fjerne barrierer for

grænseoverskridende e-handel og øvrige on-line aktiviteter. Initiativerne

kommer oven på nogle tidligere fremsatte forslag med samme formål. De 5 nye

initiativer er:

Forslag til forordning om pakkelevering

Forslag til forordning om geoblocking

Forslag til revision af CPC-forordningen

Vejledning om UCP-direktivet

Meddelelse om online platforme

De tidligere fremsatte initiativer er forslag til kontraktregler for salg af fysiske

varer og digitalt indhold og persondataforordningen. Senere i 2016 forventes

endvidere et forslag om ”one-stop-shop” for momsbetaling ved

grænseoverskridende handel med varer.

Forslaget om pakkelevering skal således ses i sammenhæng med de yderligere

initiativer på området og har yderligere perspektiver idet pakkelevering

naturligvis ikke kun omfatter e-handelsområdet.

Billig, effektiv og troværdig pakkelevering er helt afgørende blandt andet for

succesfuld e-handel, også over grænserne. I det lys finder Dansk Erhverv det

positivt, at Kommissionen vil styrke konkurrencen ved at skabe større

gennemsigtighed om priserne for pakkelevering over grænserne.

Der har tidligere været forslag fremme om prisregulering på området. Dansk

Erhverv skal i den forbindelse gentage, at vi ikke støtte(r) politisk regulering af

priserne, hverken på dette eller på andre områder. Politisk regulering af priser

er ikke hensigtsmæssig i en markedsøkonomi. Prisdannelsen skal overlades til

markedet og politikerne sikrer bedst billige priser ved at sørge for at

konkurrencen fungerer.

Private pakkedistributører har allerede velfungerende pakkenetværk over

grænserne i EU, med gode forbrugermuligheder for eksempel med anvendelse

af track-and-trace og fleksibel levering. Dansk Erhverv er glad for, at der ikke

ændres ved det med dette forslag. Organisationen støtter således også generelt

de fravalg, der angives i udkastet og som derfor ikke bliver en del af den

kommende regulering.

Forslaget indeholder i udkast til artikel 3 bestemmelser om diverse

oplysningsforpligtelser primært for virksomheder på 50 ansatte og derover

samt virksomheder, der er etableret i mere end én medlemsstat. Dansk Erhverv

Side 22/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

er som udgangspunkt skeptiske i forhold til de administrative forpligtelser,

dette vil pålægge de private aktører på området.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at branchen inddrages i at fastlægge

præcist hvilke data, der kan indsamles nationalt under hensyntagen til deres

individuelle produktionsforhold, registreringsmuligheder og fortrolighed.

For så vidt angår forslagene om regulering af de befordringspligtige

virksomheder, skal Dansk Erhverv blot generelt bemærke, at man finder, at den

bedste metode til at fjerne de til tider og på visse steder monopollignende

tilstande i europæisk pakkelevering er at styrke konkurrencen og

gennemsigtigheden på området.

Der henvises endvidere til Dansk Erhvervs høringssvar af d.d. til

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål vedrørende

Kommissionens meddelelse om e-handel med videre. Svaret vedlægges som

bilag da det er relevant også for denne høring.

I den forbindelse bemærkes yderligere til orientering, at Dansk Erhverv

ligeledes støtter Kommissionens forslag om at fjerne bagatelgrænsen for

småpakker fra 3. lande. Den nuværende bagatelgrænse for småpakker fra 3.

lande skaber konkurrenceforvridning for netbutikker i EU-lande til fordel for

netbutikker uden for EU. Ifølge Kommissionen gik EU-landene tilsammen glip

af over € 500 mio. i 2013 i moms på varer, der blev e-handlet i lande uden for

EU, men som lå under moms bagatelgrænsen (EU-Kommissionen, maj 2015,

’Assessment of the application and impact of the VAT exemption for

importation of small consignments’).

Dansk Erhverv er åben over for en fælles bagatelgrænse for at hjælpe små

virksomheder, hvis den er på niveau med den eksisterende danske

bagatelgrænse, hvor virksomheder i Danmark først skal momsregistreres, når

de sælger for ca. €7.000.

Som det blandt andet fremgår af ovenstående er det samlede område af

relevans for pakkelevering, e-handel, moms, osv. relativt komplekst og i kraftig

udvikling. Henset hertil, samt henset til den korte høringsfrist forbeholder

Dansk Erhverv sig muligheden for at vende tilbage med yderligere

bemærkninger på et senere tidspunkt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt har der været afholdt en del møder i Rådets

arbejdsgruppe om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester.

Møderne har båret præg af en grundlæggende støtte til formålet med

forordningen om at øge konkurrencen og sænke priserne, men der har også

været mange opklarende spørgsmål til de enkelte elementer, herunder om det

er realistisk at opnå mere konkurrence og lavere priser gennem tiltag som

transparens og øget tilsyn. Herudover har flere medlemsstater også stillet

spørgsmål ved grænsen på 50 medarbejdere for at falde ind under

forpligtelserne i art. 3, de fastsatte tidsfrister, konceptet om "affordability" i

Side 23/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

prissætningen, samt om, hvorvidt kun befordringspligtige pakkedistributører

skal være omfattet af alle bestemmelser.

Endelig har flere medlemsstater tilkendegivet, at de ikke efterspørger

prisregulering og har peget på risikoen for, at reguleringen bliver unødig

bureaukratisk med efterfølgende administrative byrder.

Der har under drøftelserne vist sig at være forskellige opfattelser, herunder

især om følgende:

Artikel 2 om definitionen af 20 mm-grænsen for breve (nævnt i

præambel 8), hvor en række lande, herunder Danmark, har stillet

spørgsmål ved denne.

om indsamling af oplysninger om pakkeleveringsvirksomheder, hvor

det har været drøftet, om underleverandører også er omfattet af

bestemmelsen. En række lande har været skeptiske heroverfor, andre

ser gerne, at de er omfattet, mens andre igen ønsker en

minimumsgrænse for underleverandørens størrelse (målt på antallet af

ansatte).

Artikel 4 om gennemsigtige takster og terminaltakster, hvor

tekstforslaget fra formandskabet ikke længere opererer med

terminaltakster, da en lang række lande, herunder Danmark, ikke så

grund til at inkludere terminaltakster i forslaget. De befordringspligtige

virksomheder har ikke selvstændig indflydelse på disse takster, der

forhandles kollektivt i Verdenspostforeningens (UPU’s)regi.

Det har været drøftet, om bestemmelsen skulle udbredes til alle

tjenesteudbydere for at skabe ligestilling mellem den

befordringspligtige virksomhed og de øvrige virksomheder

–

eventuelt

med en minimumsgrænse - eller om man skulle fastholde, at det alene

var den befordringspligtige virksomhed, der var omfattet. Begge ”sider”

støttes af en række lande. Danmark mener, at bestemmelsen bør udgå.

Hvis dette ikke er muligt, går Danmark ind for det oprindelige forslag

om, at artikel 4 kun skal gælde for den befordringspligtige

postvirksomhed.

Artikel 5 om vurdering af taksternes overkommelighed, hvor det har

været drøftet, om forslaget helt skulle udgå, eller om man skulle gå

tilbage til et tidligere forslag, som var mere omfattende.

Det har

endvidere været drøftet, om bestemmelsen kun skal omfatte den

befordringspligtige virksomhed eller udvides til andre

postvirksomheder også.

Det har endvidere været drøftet, om indhold af pakketyper, nævnt i

annekset, kunne reduceres. Det har herudover været drøftet, om dele af

artiklen skulle udlægges til beslutning via gennemførelsesretsakter.

Der er fortsat meget forskellige holdninger til, om landene ønsker

bestemmelsen slettet, udvidet eller indskrænket. Danmark har oplyst,

Side 24/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

at man ikke vil have indvendinger imod en sletning af bestemmelsen.

Side 25/37

Artikel 6 om tredjeparts adgang til de befordringspligtige virksomheder

grænseoverskridende netværk og multilaterale prisaftaler: et flertal af

lande, herunder Danmark, har udvist stor skepsis overfor indholdet og

fortsat ikke er overbeviste om merværdien. I det sidste tekstforslag fra

formandskabet er artiklen slettet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør kendetegnes ved åbenhed

overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at

sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå

protektionistiske tiltag. Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre

integration af det digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der

forhindrer forbrugerne i at købe på tværs af grænser, og virksomhederne i at

sælge på tværs af grænser.

Regeringen hilser den del af nærværende forslag, som vedrører indsamling af

oplysninger om pakkeleveringsvirksomhederne og deres aktiviteter, f.eks. de

tjenester de tilbyder og deres salgsbetingelser, velkommen. Herved kan

forbrugere og små virksomheder orientere sig herom. Det vil være

hensigtsmæssig forbrugeroplysning.

Derimod giver det efter regeringens opfattelse ikke mening i et

konkurrencepræget og liberaliseret marked med mange udbydere af

pakketjenester og med mange forskellige kunder, som efterspørger disse

ydelser, at skærpe tilsynet med de befordringspligtige postvirksomheders

priser. I et sådant marked vil prisen i sidste ende være udtryk for en balance

mellem udbud og efterspørgsel. Kravet om skærpet tilsyn med prissætning

virker på den baggrund som en anakronisme, der påfører unødvendige byrder.

Regeringen er endvidere af den opfattelse, at en ny regulering af den

befordringspligtige virksomheds priser skaber en uklarhed i forhold til den

danske situation. Der kan således opstå den situation om nogle få år, at der

ikke længere udpeges en befordringspligtig virksomhed, idet befordringspligten

til den tid må forudsættes håndteret af markedet - således som det i øvrigt er

forudsat i postdirektivet som en mulighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den

25. november 2016 til orientering.

Der blev oversendt samlenotat til Europaudvalget den 18. november 2016.

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Dagsordenspunkt 3: Rådskonklusioner om forbedring af

trafiksikkerheden (Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed)

KOM (2017) 7629

Nyt notat.

1. Resumé

Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet (Transport,

Telekommunikation og Energi

–

transportdelen) den 8. juni 2017, vil

fremlægge rådskonklusioner om forbedring af trafiksikkerheden

(Vallettaerklæringen) til vedtagelse.

Med Formandskabets udkast til Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed

(Vallettaerklæringen) bygges der videre på Kommissionens tidligere

handlingsplan på trafiksikkerhedsområdet. Målet frem mod 2030 er at

halvere antallet af alvorligt tilskadekomne ved blandt andet at fokusere på

arbejdet med bløde trafikanter, ny teknologi og bedre registrering og

indsamling af data.

Vallettaerklæringen mødte bred opbakning fra medlemslandene på det

uformelle ministermøde i Valletta den 29. marts 2017.

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret, idet der ikke er tale om

lovgivning.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Det maltesiske formandskab har udarbejdet udkast til Vallettaerklæringen,

som bygger videre på EU-kommissionens meddelelse fra december 2010: "På

vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for

trafiksikkerheden for 2011-2020", som blev vedtaget af Rådet som

rådskonklusioner. Heri blev der formuleret en række overordnede forslag, som

skal medvirke til at halvere antallet af dræbte i trafikken fra 2010-2020. Det er

denne trafiksikkerhedspolitik, formandskabet ønsker at opdatere og videreføre

med Vallettaerklæringen.

Vallettaerklæringen har været behandlet på ministermøde på Malta i

slutningen af marts, hvor erklæringen havde bred opbakning fra

medlemslandene. På baggrund af Vallettaerklæringen udarbejdede

arbejdsgruppen for landtransport udkast til Rådes konklusioner om forbedring

af trafiksikkerheden.

Side 26/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Det er forventningen, at udkast til rådskonklusioner om Vallettaerklæringen vil

blive vedtaget af ministrene på Rådsmødet den 8. juni 2017 (Transport,

Telekommunikation og Energi

–

transportdelen).

3. Formål og indhold

Formålet med erklæringen er at skabe en ny platform for at arbejde videre med

trafiksikkerheden på tværs af EU og skabe opmærksomhed om, at den positive

udvikling indenfor trafiksikkerheden er stagneret de seneste år. Et af

erklæringens mål er at arbejde for en halvering i antallet af alvorligt

tilskadekomne i EU i 2030 målt i forhold til 2020.

Fokusområderne i erklæringen er at arbejde for bedre registrering af data,

herunder at opnå konsensus om anvendte definitioner i forbindelse med

trafikulykker, at have opmærksomhed på forholdene særligt i byzone for bløde

trafikanter og udsatte trafikale områder, at arbejde for smarte teknisk løsninger

og at arbejde hen mod selvkørende biler.

Yderligere er der i erklæringen fokus på bedre uddannelse og påvirkning af

adfærd i trafikken, og effektiv håndhævelse af reglerne gennem tværgående

samarbejde medlemslandenes myndigheder imellem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant, da der ikke er tale om lovgivning.

7. Konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, da der ikke er tale om lovgivning.

8. Høring

Ikke relevant.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt medlemsstaterne om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for Formandskabets udkast til

erklæring om trafiksikkerhed.

Side 27/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Regeringen har ikke fastlagt en national målsætning om antallet af trafikdræbte

frem mod 2020, men sætter ind med konkrete, målrettede initiativer og

foranstaltninger på trafiksikkerhedsområdet, når der er behov for det.

Det er regeringens holdning, at trafiksikkerhed overvejende anses for at være et

nationalt anliggende, herunder at det er den til enhver tid værende

vejmyndighed, der er ansvarlig for trafiksikkerhedspolitikker og økonomiske

rammer herfor. På det tekniske område, herunder i forbindelse med

fastsættelse af sikkerhedskrav til køretøjer, er det dog afgørende at arbejdet

sker på europæisk og internationalt plan.

Regeringen ser et stort potentiale i, at trafiksikkerhed generelt kan forbedres

ved hjælp af tekniske løsninger. Regeringen støtter derfor op om det

europæiske og internationale arbejde på dette område.

Regering støtter således Vallettaerklæringens opfordring til Kommissionen om

at fremskynde revisionen af forordningerne om generel sikkerhed i trafikken

(hvor der blandt andet stilles sikkerhedskrav til køretøjer) og sikkerhed for

fodgængere. Disse forordninger står over for en revidering i løbet af 2017 for at

følge med i den tekniske udvikling af sikkerhedsudstyr.

Regeringen støtter op om den endelige tekst.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 28/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner om prioriteterne for EU’s

maritime transport frem til 2020

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8. juni 2017

forventes vedtagelse af rådskonklusioner

om prioriteterne for EU’s maritime

transport frem til 2020.

2. Baggrund

Rådet (transport, telekommunikation og energi) forventes den 8. juni 2017 at

vedtage rådskonklusioner om prioriteterne for EU’s maritime transport frem til

2020. Den internationale og europæiske maritime transportsektor befinder sig

i en særlig position med udfordrede markeder, faldende vækstrater og

voksende politiske krav om at reducere skibsfartens indvirkning på miljø og

klima. Samtidig betyder nye teknologier og øget digitalisering og

automatisering, at international skibsfart forandres i et hidtil uset tempo. I

lyset heraf vil transportrådet skulle tage stilling til udkast til rådskonklusioner

om fremtiden for europæisk søfart frem til 2020.

Forslaget til rådskonklusionerne bygger videre på Valletta-erklæringen om

samme emne, som blev vedtaget på ministerkonferencen for transport den 28.-

29. marts 2017 i Malta.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne sigter på at identificere EU’s fremtidige prioriteter i

forhold til at kunne håndtere aktuelle udfordringer og muligheder af betydning

for skibsfartserhvervets økonomiske rammevilkår. Konklusionerne er

struktureret efter tre hovedtemaer med fokus på henholdsvis global

konkurrenceevne, digitalisering samt miljø- og klimaregulering.

Udkastet til rådskonklusionerne fastslår, at en global konkurrencedygtig

maritim sektor forudsætter stabile og gode rammevilkår baseret på høje,

internationale sikkerheds- og miljøstandarder og sociale forhold. Desuden

fremhæves moderne logistik, infrastruktur og havne som vigtige byggesten i at

skabe et fuldendt indre marked for maritim transport. Fremadrettet betones

nødvendigheden af fortsat fokus på uddannelse og kompetenceudvikling.

I udkastet understreges desuden vigtigheden af, at den digitale udvikling

skaber nye muligheder for industrien og for myndighederne. Digitaliseringen

skal understøtte en mere effektiv sektor. Særligt er der fokus på fælles

harmoniserede meldeformaliteter når skibe anløber europæiske havne

(European Maritime Single Window environment), adgang til og anvendelsen

Side 29/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

af data, potentialet ved automatisering, muligheder med elektroniske

certifikater for skibe og søfarende samt maritim teknologiudvikling. Øget

digitalisering kræver, at reguleringen tager højde for udviklingen, samtidig med

at digitalisering inkorporeres i fremtidig maritime regulering.

Endelig er der også bred enighed om, at det centrale inden for miljø- og

klimaregulering er IMO-forhandlingerne om drivhusgasudledningerne fra

søfarten og arbejdet med at vedtage en ambitiøs strategi. Derudover fremhæves

nødvendigheden af at have fokus på håndhævelse af de allerede vedtagne

miljøregler vedrørende udledninger fra skibe, såsom de kommende krav om

svovlindhold i skibsbrændstoffer fra 2020. Endelig opfordres der til at fremme

anvendelsen af alternative energikilder og brændstoffer til skibsfarten samt at

se på investerings- og finansieringsmuligheder til brug for sektorens grønne

omstilling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning blandt medlemslandene til udkast til

rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på at have gode rammevilkår for dansk maritim

transport for at sikre sektorens konkurrenceevne. Som led heri vurderes det

vigtigt, at der også på europæisk plan er fokus på sektorens udfordringer,

herunder den europæiske industris globale konkurrenceevne, samtidig med, at

søsikkerhed og miljøhensyn fremmes gennem international regulering.

Regeringen arbejder for, at man løbende i arbejdet med revision af EU-

lovgivningen for maritim transport har særligt stor fokus på de muligheder,

Side 30/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

digitalisering, automatisering og øget brug af data har for at fremme sektorens

konkurrenceevne, herunder gennem reduktion af administrative byrder.

På det grundlag støtter regeringen udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 31/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens forslag til en vejpakke

Side 32/37

Der foreligger ikke dokument på sagen.

Nyt notat.

1. Resumé

Det er forventningen, at Europa-Kommissionen den 31. maj 2017 offentliggør

den første del af en ny, samlet vejpakke. Europa-Kommissionen informerer på

TTE-rådsmødet den 8. juni 2017 om pakken, der vil indeholde en række

forslag til justeringer på vejtransportområdet, herunder ændringer

vedrørende de sociale aspekter.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag om en række revisioner af reglerne

på vejtransportområdet, især med det formål at sikre en bedre og mere effektiv

håndhævelse af de fælles regler. Herudover har der fra flere medlemslande

været et pres for, at en revision af reglerne bør berøre de sociale aspekter af

vejtransporten.

De forslag, som Europa-Kommissionen i første omgang forventes at lancere d.

31. maj 2017 som en del af vejpakken, vedrører adgangen til

vejtransporterhvervet og adgangen til markedet for internationalt godskørsel

(cabotagekørsel), udlejningskøretøjer uden fører, regler om tilrettelæggelsen af

arbejdstid, takograf og udstationering af arbejdstagere i transportsektoren,

samt regler om afgifter på tunge godskøretøjer og vejskatter.

Europa-Kommissionen forventes at fremsætte yderligere initiativer som en del

af vejpakken forventeligt ultimo 2017 og foråret 2018.

Danmark er i januar 2017 indtrådt i en ”Vejtransportalliance” med otte andre

lande (AT, BE, FR, DE, IT, LU, SE og NO) om en fælles position om fremtidens

europæiske vejtransportpolitik, der vedrører en række af de forhold, som

Europa-Kommissionens forslag vedrører.

3. Formål og indhold

Europa-Kommissionen ventes d. 31. maj 2017 at offentliggøre første del af en

pakke af initiativer på vejtransportområdet (vejpakken).

Formålet med pakken er at sikre en effektiv og sikker vejtransport, der samtidig

tager hensyn til miljøet og til de sociale vilkår. Det er Kommissionens

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

vurdering, at det indre marked for vejtransport endnu ikke er gennemført, og at

vejpakken skal adressere dette, herunder især problematikker der vedrører

håndhævelse af de fælles regler.

Vejpakkens første del forventes at bestå af følgende elementer, idet der dog

tages forbehold for, at pakken endnu ikke er offentliggjort:

a)Forslag om revision af reglerne om betingelser for udøvelse af

vejtransporterhvervet (forordning nr. 1071/2009) og adgang til markedet for

international godskørsel (forordning nr. 1072/2009):

Kommissionens forventes at fremsætte en revision af forordning nr. 1071/2009

med henblik på at imødekomme diskussionen om anvendelsen af

postkasseselskaber (etableringssted), som har været genstand for en stor debat

i en række europæiske lande.

Revisionen forventes at basere sig på et princip om, at der skal være en

proportional aktivitet i etableringsmedlemslandet. Samtidig vil revisionen

fokusere på at forbedre samarbejdet mellem medlemslandene, så der kan

sikres en effektiv håndhævelse af reglerne.

Det forventes derudover, at Kommissionen vil fremlægge et forslag til en ”light-

regulering” af godskørsel med køretøjer under 3.500 kg. (varebiler), således at

dele af de krav, der stilles til godskørsel med køretøjer over 3.500 kg., vil finde

anvendelse på godskørsel med varebiler. Dette forventes bl.a. at gælde krav om

økonomisk grundlag samt faktisk etableret og varigt forretningssted for

virksomheder, som udfører godskørsel med varebiler.

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til en revision af

cabotagereglerne (1072/2009), så man ændrer den nuværende definition af

cabotagekørsel, hvor der efter en international transport tillades tre

cabotagekørsler på syv dage, og erstatter denne med en model, hvor der gives

tilladelse til at udføre et ubegrænset antal cabotagekørsler inden for et bestemt

antal dage. Det er uvist, hvilket bestemmelser forslaget vil indeholde for så vidt

angår antallet af dage, der vil kunne udføres cabotagekørsel i. Kommissionens

hensigt er at gøre cabotagereglerne mulige at håndhæve.

b) Forslag til revision af reglerne om anvendelse af udlejningskøretøjer uden

fører til godstransport ad landevej (direktiv nr. 2006/1):

Kommissionen forventes at fremsætte en teknisk ændring af direktivet, så det

bliver muligt at leje et køretøj i et andet medlemsland, hvis ens køretøj bryder

sammen under transporten. Dette vil i givet fald risikere at gøre det muligt at

udføre cabotagekørsel i et køretøj fra værtsmedlemslandet, hvilket vil have en

negativ effekt på muligheden for kontrol af cabotagekørsel inden for de

nuværende rammer.

Side 33/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

c) Forslag til revision af reglerne om harmonisering af visse sociale

bestemmelser inden for vejtransport (forordning nr. 561/2006) og regler om

takografer inden for vejtransport (forordning nr. 165/2014):

For så vidt angår forordning 561/2006, forventes Kommissionen at foreslå, at

det regulære ugentlige hvil ikke må afholdes i køretøjet, men skal afholdes

under passende indkvartering, hvilket skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren.

Samtidigt forventes det, at Kommissionen ændrer den nuværende

referenceperiode for førerens ugentlige hvil, så føreren i fire på hinanden

følgende uger skal afholde enten fire regulære ugentlige hviletider (min. 45

timer) eller to regulære ugentlige hviletider og to reducerede ugentlige

hviletider (min. 24 timer).

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå, at det tilføjes, at arbejdsgiveren

forpligtes til at sørge for, at kørslen bliver indrettet, så det bliver muligt for

førere at afholde mindst ét ugentligt hvil hjemme.

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag om revision af

takografforordningen (165/2014). En revision af forordningen skal understøtte

de forslag, som Kommissionen forventes at fremsætte på områderne for

cabotagekørsel og udstationering. Kommissionen forventes at forslå, at føreren

bliver forpligtet til at indtaste landesymboler for det sted, hvor førerens arbejde

er startet og sluttet og for hver gang, føreren har krydset en grænse.

d) Forslag om regler om mobile arbejdstagere inden for

vejtransportvirksomhed:

Som udgangspunkt er udstationeringsdirektivet (96/71/EF) gældende på

transportområdet. Henset til transportsektorens særlige karakteristika som fx

en høj grad af mobilitet har udstationeringsdirektivet i praksis dog vist sig

vanskeligt at håndhæve.

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå at indføre sektorspecifikke regler

om udstationering. Her forventes det, at Kommissionen vil undtage førere, der

er udsendt i et bestemt antal dage indenfor en kalendermåned. Hvis føreren er

udsendt i længere tid end dette, vil føreren være at betragte som udstationeret

fra 1. dag. Det betyder, at værtslandets regler om bl.a. mindsteløn vil finde

anvendelse. Det er uklart, hvilket antal dage Kommissionen vil fremlægge.

e) Forslag til revision af reglerne om minimumsbetingelser for gennemførelse

af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til

sociale bestemmelser (direktiv nr. 2006/22) inden for vejtransportvirksomhed

og om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter (direktiv nr. 2002/15).

Side 34/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå, at medlemslandene forpligtes til at

føre kontrol med overholdelsen af direktiv nr. 2002/15, og at det

administrative samarbejde mellem medlemslandene, herunder udveksling af

data, styrkes.

Det forventes, at Kommission vil foreslå en ændring af førerens "rådighedstid" i

de situationer, hvor førere kører i hold, og den ene fører ikke skal assistere den

kørende fører, så de første 45 minutter af en tidsperiode kan anses for pause.

Det forventes ydermere, at Kommissionen vil foreslå at ændre den nuværende

referenceperiode for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som

højst må være 48 timer fra fire måneder til fire uger.

f) Forslag til revision af reglerne for vej-

og brugsafgifter

for tunge

godskøretøjer (direktiv 1999/62) (Eurovignette):

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til revision af Eurovignette-

direktivet med henblik på at fremme principperne om at ”forbrugeren betaler”

og ”forureneren betaler”.

Kommissionen forventes ikke at indføre krav om distancebaserede vejafgifter,

men forventes at introducere en incitamentsstruktur eller egentlig regulering,

som fordrer anvendelsen af denne type af afgifter i stedet for periodebaserede

brugsafgifter, som vi anvender i Danmark.

Det kan også forventes, at Kommissionen vil lægge vægt på, at vej- og

brugsafgifter skal gælde for alle køretøjer til godstransport med totalvægt på

mere end 3,5 ton. De gældende regler giver under visse betingelser mulighed

for at undtage køretøjer mellem 3,5 ton og 12 ton fra afgiftsopkrævningen.

I lyset af Tysklands kommende brugsafgift for person- og varebiler ventes en

udvidelse af direktivets område til delvist at omfatte person- og varebiler.

Endelig vil forslaget muligvis omfatte bindende regler om anvendelsen i de

enkelte medlemsstater af provenuet fra vej- og brugsafgifter.

g) Forslag til revision af reglerne om bompengetjenester (direktiv 2004/52)

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag, som understøtter den

europæiske elektroniske bompengetjeneste (EETS) til opkrævning af

vejafgifter, så det bliver enklere for bilister at køre mellem de medlemslande i

EU, som har indført denne type afgifter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelser afventer pakkens offentliggørelse.

Side 35/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

5. Nærhedsprincippet

Side 36/37

Nærhedsprincippet vurderes, når pakken er blevet offentliggjort.

6. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret vurderes, når pakken er blevet offentliggjort.

7. Konsekvenser

Såvel lovgivningsmæssige-, statsfinansielle-, samfundsøkonomiske som

administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes, når der foreligger

konkrete forslag til nye eller ændrede retsakter.

8. Høring

De konkrete forslag sendes i høring, når de foreligger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig en klar opdeling af medlemslandene. Overordnet set ønsker de

østeuropæiske medlemslande en yderligere åbning af markedet, mens de

vesteuropæiske medlemslande ikke ønsker yderligere markedsåbning.

Danmark er i januar 2017 indtrådt i en ”Vejtransportalliance” med otte andre

lande (AT, BE, FR, DE, IT, LU, SE og NO) om en fælles position om fremtidens

europæiske vejtransportpolitik, der vedrører en række af de forhold, som

Europa-Kommissionens forslag vedrører.

Danmark deltager sammen med LU, NL og SE i den fælles brugsafgift,

Eurovignetten. Der er således interessefællesskab mellem disse lande for så

vidt angår forslag om ændret regulering af vej- og brugsafgifter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen stiller sig overordnet positiv over for en revision af reglerne på

vejtransportområdet, der har til formål at sikre klare og enkle regler for

arbejdstagere og arbejdsgivere samt styrker håndhævelsen af de fælles regler.

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at Europa-Kommissionens

initiativer udmøntes i klare regler med henblik på at modvirke social dumping

samt at sikre statens provenu fra afgifter omfattet af initiativerne.

De konkrete initiativers konsekvenser vil skulle undersøges nøje inden dansk

stillingtagen. Herunder skal det undersøges, i hvilken udstrækning revisionen

sikrer fortsat national kompetence, for så vidt angår beslutning om

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 - transportdelen

videreførelse af eksisterende brugsafgifter, undtagelse af lette lastbiler fra

afgiftspligt samt anvendelse af provenu fra afgiften.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 37/37