Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3545 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

23. maj 2017

Rådsmøde (telekommunikation) den 9. juni 2017

Dagsorden

Revision af EU’s regelsæt på teleområdet

a) Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

b) Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Til-

synsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)



Fremskridtsrapport

Politisk drøftelse

Side

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata

ved elektronisk kommunikation



Fremskridtsrapport

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/37

www.efkm.dk

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

6a) Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-

kation

KOM (2016) 590

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire

centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-

formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-

stighedsbredbånd overalt i EU.

Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og

forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-

valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt

online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-

nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-

nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-

ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være

forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle

slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris

på en fysisk adresse.

Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-

ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekven-

ser, hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt bredbånd. Forslaget vurderes

ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget om

præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på udbydere kan på-

virke udbyderes incitament til at foretage investeringer i ny infrastruktur. Forslaget

vurderes at ville få positive konsekvenser for samfundsøkonomien i det omfang, at

målet om udbredelse af højhastighedsnet kan nås med omkostningseffektive vir-

kemidler.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre

marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen

er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-

bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette

følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger endvidere vægt

på, at nationale udgifter til forsyningspligten på bredbånd står mål med forslagets

fordele. Regeringen lægger samtidig vægt på, at den konkrete regulering ikke for-

ringer konkurrencen på telemarkedet.

Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for telerådsmødet den 9. juni 2017 til

fremskridtsrapport og politisk drøftelse.

Side 2/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-

tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Der blev i EU

gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne.

Som opfølg-

ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,

der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-

holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-

synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte

medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-

slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår

der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-

området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-

året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen

gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende

regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-

nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-

verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om

hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-

necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-

samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-

vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en

handlingsplan for 5G til Europa.

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-

direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt

direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af

højhastighedsbredbånd overalt i EU.

Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:



Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:

Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at

skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den

måde, hvorpå der reguleres på i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler

ønsker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er kon-

Side 3/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

kurrenceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommerci-

elle aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med

forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-

vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber

at være en del af investeringsprojekter.



Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent

forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får

kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-

terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-

petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige

forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt

kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-

cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.

Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de

øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-

sionen i regi af BEREC.

Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-

re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-

rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver

det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-

gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle

kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-

ler om forsyningspligt.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige

tjenester: De eksisterende regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, vi-

dereføres med en række præciseringer. Endvidere udvides reglerne til også at

gælde kommunikationstjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende ud-

vides kravet om adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle

af disse tjenester.



Regler på det institutionelle område

På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye

kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som

sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår

endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-

hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC

med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,

at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national

tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-

nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-

ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal

udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-

ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-

gen fastsatte kriterier.

Side 4/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Konkurrence

På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.

Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition

og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på

højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i

sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge

udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede

højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye

net.

Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale

tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,

der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-

der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes

udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning

kan identificeres.

Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale

tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-

synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-

trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-

get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest

at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-

lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i

disse områder.

Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende

principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-

per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv

infrastruktur og ikke-diskrimination.

Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed

til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel

etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har

væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-

onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i

områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-

lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.

Frekvenser

På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-

myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-

lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for

markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De

uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-

sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse

Side 5/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-

kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den

konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og

rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-

sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede

tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-

kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-

lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.

Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-

vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden

senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-

serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for

eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-

kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-

myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-

stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.

Forbrugerbeskyttelse

Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler

foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-

sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-

vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-

brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-

ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-

plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere

national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.

Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-

myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til

mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne

og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-

nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-

der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en

række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,

kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-

den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-

onstjeneste.

Forsyningspligt

På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale

bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-

se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-

tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-

ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-

ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog

fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der

Side 6/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-

dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-

lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller

tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-

onstjenester.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester

Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-

ster

foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-

bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk

kommunikation som telefoni og bredbånd, men også kommunikationstjenester, der

leveres via internettet såsom email og instant messaging services.. Det kan betyde,

at udbyderne af disse tjenester kan blive forpligtet til at sikre slutbrugerne alarmop-

kald (112) til den mest hensigtsmæssige alarmcentral.

Nummeradministration

Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-

dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end

teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-

nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås

således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale

nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-

son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-

tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,

ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets ITRE-udvalg skal behandle forslaget.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men i ordførerens

udkast til betænkning (dokument nr. PE 601.017v01-00) udtrykkes støtte til Kom-

missionens ønske om at fremme udbredelsen af højhastighedsbredbånd overalt i

EU. Ordføreren foreslår at samle alle bestemmelserne om højhastighedsnet i et nyt

kapitel i kodeks og at ændre definitionen på sådanne net for at øge den teknologi-

ske neutralitet og fokusere på nettets evne til dynamisk at imødekomme efter-

spørgslen. Ordføreren ønsker, at de nuværende mål om fremme af konkurrencen

m.v. gøres til midler til at nå det overordnede mål om udbredelse af højhastigheds-

net. På konkurrenceområdet ønsker ordføreren at sikre, at der kun indføres regule-

ring, hvis markedet ikke i sig selv er i stand til at sikre konkurrencen. På frekvens-

området støtter ordføreren Kommissionens forslag om at sikre rettidig frigivelse af

frekvenser, forenklet regulering og større konsistens og forudsigelighed frekvens-

administrationen.

ITRE-udvalget forventes at stemme om den endelige betænkning d. 22. juni 2017.

Side 7/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-

missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-

tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-

petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-

ske tjenester.

Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-

nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som

ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller

geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på

fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det

indre marked og for forbrugerne.

Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-

de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at

tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en

svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles

europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller

harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger

hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.

På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er

nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til

andre medlemsstater for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og der-

ved understøtte fordelene ved den digitale økonomi og for at behandle alle fre-

kvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.

Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for

at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet

udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og

–tjenester,

jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 (teleloven)

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-

kvensloven)

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)

Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015

Side 8/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat

Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden

tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende

radiofrekvenser

Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser

Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter

vedrørende net- og informationssikkerhed

Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab

i net og tjenester

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-

ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.

Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-

hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i

forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-

dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er

ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle

tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og

klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og

Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-

mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-

oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte

yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-

telsesforhold.

Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-

nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig

skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-

nes fremtidige udrulningsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vedrørende forsy-

ningspligt vil kunne medføre udgifter, idet nettoomkostninger ved udbud af basalt

bredbånd skal dækkes af staten. Det vurderes dog, at stort set alle boliger allerede

i dag enten via fastnettet eller via mobilnettet kan få en forbindelse, der er tilstræk-

kelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Grundet usikkerhe-

den i kortlægningerne kan det dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte boliger,

Side 9/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

som ikke er dækket. Ligeledes kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed

medføre udgifter til omorganisering af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være

mérudgifter forbundet hermed, idet der overordnet set ikke er tale om nye admini-

strative opgaver.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås

med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede

incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette

skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende

forudsætning for digitaliseringen.

Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på

andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur

vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre

konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.

Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at

foretage investeringer i ny infrastruktur.

På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske

gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil kan det dog bemærkes,

at det hidtil ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere

priserne ned til gavn for virksomheder og forbrugere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-

dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en

økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.

Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,

at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med

implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser

kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af

infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-

re, der skal levere data.

Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-

kationstjeneste” til

også at omfatte kommunikationstjenester, der leveres over in-

ternettet betyde, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester bliver pålagt en

række nye forpligtelser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-

under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-

det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et

vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester

vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.

Side 10/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet

følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:

Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-

kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de

seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet

–

både i byer og i man-

ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede

konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile

og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-

steringer i fibernet frem mod 2025.

Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-

tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til

at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-

infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-

rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-

tur-baseret konkurrence i Danmark.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende

drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med

Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-

kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det

kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette

for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det

sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-

ring og udbygning af teleinfrastruktur.

Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-

vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-

ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-

ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at

Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed

for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-

forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-

ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-

områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers

incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede

konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der

bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i

infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.

Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de

mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,

at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-

res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed

Side 11/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn

til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig

opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med

statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-

rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-

det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.

SE/Stofa er generel positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen

til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog

ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå

målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-

krete initiativer, der kan løfte investeringerne.

Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering

direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i

tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-

ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere

forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-

de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som

nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil

åbne andre net i relevante områder.

SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I

konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at

åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris

til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser

bliver det attraktivt at tilbyde engrosadgang for 3. parter for alle infrastrukturejere.

SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske

regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den

relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.

SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-

mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker

SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over

internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-

ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.

Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den

digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem

ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender

Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,

hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien

mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-

tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af

gratis internetadgang via wifi i byer.

Side 12/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i

reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-

enkling af regelsættet og lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer man

til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og udbydere

af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig ønsker

Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital infra-

struktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.

DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i

2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital

infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-

kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.

DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret

internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit

samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved

større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse

og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-

derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere

offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private

investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå

EU’s strategiske målsætninger i 2025.

DI anfører, at direkte offentlig støtte skal

begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og

mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal

EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere

private

investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.

DI finder, at der er behov for bedre europæisk koordinering af timing, licensperioder

og vilkår for nationale frekvensauktioner, ligesom en koordineret frigivelser af fre-

kvenser til 5G er afgørende for nye digitale løsninger som selvkørende biler, smarte

energiløsninger, telemedicin og fuldautomatiske fabrikker. Længere licensperioder

og krav om effektiv udnyttelse vil iflg. DI understøtte det sekundære marked for

frekvenser og sikre en mere optimal udnyttelse af en knap ressource.

DI mener, at det er unødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobilte-

lefoni. Såfremt en forsyningspligt på bredbånd gennemføres, bør det finansieres af

det offentlige budget, da det ellers vil fungere som en ekstra økonomiske belast-

ning på telebranchen. Enhver form for priskontrol i detailmarkedet skal undgås.

DI mener, at den forældede sektorregulering af telebranchen skal moderniseres, så

televirksomhederne bedre kan tilpasse sig den digitale udvikling. Særkrav til per-

sondatabeskyttelse og forbrugerrettigheder, som televirksomheder i dag er under-

lagt, skal reduceres mest muligt. Grundlæggende skal der gælde ’ensartede regler

for ensartede tjenester’, men med udgangspunkt i deregulering, frem for

at udvide

forældet sektorregulering til også at omfatte internettjenester. Såfremt internettje-

nester underlægges dele af den eksisterende teleregulering, bør kravene tilpasses

Side 13/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

tjenesternes tekniske karakteristika og brugernes anvendelse heraf, så innovatio-

nen i markedet ikke hæmmes.

DI anfører, at den europæiske teleregulering skal understøtte nye private investe-

ringer i udvidelse og modernisering af den digitale infrastruktur. Hvor der kan kon-

stateres konkurrence i markedet for tele- og internetadgang, bør vilkårene for net-

værksadgang overlades til markedet og virksomhedernes aftalefrihed. Derfor bør

redskaber for regulatorisk indgriben i markedet, som f.eks. symmetrisk regulering,

kun anvendes såfremt det ikke underminerer investeringsniveauet for ny digital

infrastruktur, særligt i tyndt befolkede områder, hvor markedsvilkårene ikke tillader

samme investeringsafkast, som i tætbefolkede områder.

DI finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en mere målrettet regulering af

markedet for tele- og internetadgang, fremme af co-investeringer i ny infrastruktur

og engrossalg af netværksadgang. DI mener, at varigheden af markedsanalyser

bør forlænges på markeder, der har en statisk natur (terminering), mens den bør

fastholdes på markeder med en mere dynamisk natur (access).

DI mener ikke, at krav om kortlægning af operatørernes udbygningsplaner bør på-

lægge operatørerne unødige administrative byrder eller kompromittere virksomhe-

dernes konkurrencemæssige interesser. DI finder det grundlæggende afgørende,

at incitamentet for private investeringer i digital infrastruktur øges, da det udgør en

forudsætning for en digital omstilling i Europa.

TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt

og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget

tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-

gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden

forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-

kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget

denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil

kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-

gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-

forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-

te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-

heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på

at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-

serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-

ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.

Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et

sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et

fibernet.

TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed

er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem

år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til afspejle den dy-

namiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem marke-

Side 14/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

derne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uændrede,

og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er dyna-

misk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele. Her

betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision bør

fastholdes.

TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-

bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,

er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-

vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor

indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis

bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-

bindelse med offentlig støtte.

TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-

rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-

ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-

re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at

det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-

hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra

gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-

risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-

elt kan undergrave priskonkurrencen.

DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for

at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-

kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-

nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk

for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at

gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-

get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-

niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-

dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle

platforme og tjenester i fremtiden.

DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme

udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal

bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at

handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør

opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er

meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen

af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-

delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-

turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er

medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,

Side 15/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

at medlemsstaterne forsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige beslut-

ninger vedrørende regulering og administration af spektrum.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 har forslaget været behand-

let på ugentlige møder i rådsarbejdsgruppen for it og telekommunikation. Medlems-

landene støtter overordnet op om forslagets formål om at understøtte udbredelsen

af højhastighedsbredbånd overalt i EU.

På en række områder er medlemslandene delte i deres vurdering af Kommissio-

nens forslag. Det gælder eksempelvis kommunikationstjenester leveret over inter-

nettet, som ikke anvender nummerressourcer. En gruppe af medlemslande mener,

at disse tjenester helt skal undtages fra reguleringen, mens en anden gruppe af

lande gerne ser dem omfattet. På konkurrenceområdet er medlemslandene delte

for såvidt angår telemyndighedernes mulighed for at pålægge symmetriske ad-

gangsforpligtelser på andre udbydere end udbydere med en stærk markedspositi-

on. En gruppe af lande ønsker en meget fleksibel tilgang for at kunne løse deres

problemer med oligopoler og duopoler, mens en række andre lande er modstande-

re heraf, idet de ønsker at sikre, at udgangspunktet også fremover skal være regu-

lering af udbydere med en stærk markedsposition.

Medlemslandene er generelt afvisende over for en række af Kommissionens for-

slag til yderligere harmonisering på teleområdet, herunder på frekvensområdet, idet

landene her ser et behov for at opretholde den nationale kompetence og fleksibili-

tet. Også på det institutionelle område er landene afvisende over for en række ele-

menter i forslaget, herunder særligt at fastlægge minimumskompetencer for de

nationale tilsynsmyndigheder.

10. Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et

digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-

re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for

digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-

vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale

indre marked.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på

teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen er af den

opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår for at

nå målet, er de rigtige. Regeringen er i den forbindelse umiddelbart skeptisk over

for visse af de foreslåede midler, herunder på frekvensområdet og hvad angår for-

syningspligt på bredbånd. Regeringen lægger vægt på, at de nationale udgifter til

forsyningspligten for bredbånd står mål med forslagets fordele.

Side 16/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurren-

cen på telemarkedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal blandt andet

ske ved at sikre lige konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament

til investering og innovation. Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør væ-

re at opnå effektiv konkurrence ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.

Regeringen vil arbejde for, at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i

de tiltag, der skal styrke investeringsincitamenterne. Regeringen vil endvidere ar-

bejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang at

adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med udbyg-

ningen af regionale eller lokale fibernet.

Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenkle og modernisere regulerin-

gen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virksomheder og reducere admini-

strative byrder, hvor det er muligt.

Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den

afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om

Kommissionens forslag. Regeringen støtter dog ikke en fælleseuropæisk fastlæg-

gelse af arbejdsopgavernes fordeling internt i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 25. november

2016 forud for rådsmødet den 2. december 2016.

Side 17/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

6b) Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæi-

ske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunika-

tion (BEREC)

KOM (2016) 591

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Det centrale EU-regelsæt på telekommunikationsområdet håndhæves af uaf-

hængige, nationale tilsynsmyndigheder. Siden revisionen af teledirektiverne i 2009

har disse samarbejdet i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation (Body of European Regulators for Electronic

Communications - BEREC).

Som led i den igangværende revision af reglerne på telekommunikationsområdet

foreslår Kommissionen at tilføre BEREC en række nye opgaver. Kommissionen har

den 14. september 2016 fremsat et forordningsforslag, hvori de ønsker at styrke

BEREC og at gøre det til et egentligt agentur i overensstemmelse med den fælles

tilgang til decentraliserede agenturer.

BEREC’s væsentligste opgave vil fortsat

være at sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommunikation

og derved bidrage til udviklingen af det indre marked.

Regeringen finder det afgørende at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndighe-

ders og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen lægger vægt på en særdeles restrik-

tiv tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer og

kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC.

Sagen forventes sammen med forslaget om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation at blive sat på dagsordenen for telerådsmødet den 9. juni 2017 til

fremskridtsrapport og politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 591 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelsen af Sammenslutningen

af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 12. oktober 2016. For-

slaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure.

Teledirektiverne, som senest er revideret i 2009, indeholder et sæt af fælles EU-

regler, som implementeres af uafhængige, nationale tilsynsmyndigheder, der har

ansvaret for at regulere telemarkederne i medlemsstaterne. I Danmark er det Er-

hvervsstyrelsen, der er national uafhængig tilsynsmyndighed for så vidt angår den

sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Ved direktivrevisionen i

2009 blev samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder formaliseret med

Side 18/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

en forordning om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig-

heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), som har til formål at sikre

udvikling af en konsekvent reguleringspraksis og ensartet anvendelse af EU-

regelsættet på tværs af medlemsstaterne. BEREC består af et repræsentantskab,

hvor lederne af de nationale tilsynsmyndigheder mødes. BEREC’s arbejde under-

støttes allerede i dag af et agentur-lignende støttekontor med hjemsted i Riga, Let-

land.

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen, at

Kommissionen ville fremsætte forslag til revision af det centrale EU-regelsæt på

teleområdet. På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere

teledirektiverne og samle dem i ét direktiv ((KOM 2016)590). Samtidig har Kom-

missionen fremsat to forslag om henholdsvis en ny forordning om Sammenslutnin-

gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation og

om en ændring af forordningen om Connecting Europe-faciliteten med henblik på at

fremme internetforbindelser i lokalsamfundene ((KOM 2016)287). Kommissionen

har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholdsvis konnektivitet med hen-

blik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked ((KOM 2016)597) og om en

handlingsplan for 5G ((KOM 2016)588).

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at BEREC siden sin oprettelse har medvirket positivt til en

ensartet anvendelse af EU-reglerne på telekommunikationsområdet i medlemssta-

terne. Med forslaget om et nyt direktiv, som samler det centrale EU-regelsæt på

telekommunikationsområdet, tilføres BEREC en række nye opgaver såsom en

styrket rolle i forhold til de nationale tilsynsmyndigheders regulering af telemarkedet

og i forhold til de markedsmæssige aspekter af tildelingen af radiofrekvenser.

Kommissionen ønsker derfor at styrke BEREC og at gøre det til et egentligt agentur

i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer, som

blev aftalt mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i 2012. Kommissi-

onen har derfor fremsat forslag om en ny forordning, som erstatter den hidtidige

BEREC-forordning.

BEREC skal forfølge de samme mål som de nationale tilsynsmyndigheder. Navnlig

skal BEREC sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommuni-

kation og derved bidrage til udviklingen af det indre marked. BEREC skal også

fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser, konkurrencen inden for udbud af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og borgernes interesser.

BEREC’s hovedopgaver vil bl.a. være



at rådgive Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt de nationale

tilsynsmyndigheder om tekniske spørgsmål inden for sit område,

at træffe beslutninger om udpegning af transnationale markeder,

at udvikle en økonomisk model for at bistå Kommissionen ved fastsættelsen af

de maksimale termineringstakster,

Side 19/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)



at afgive udtalelser på en række områder nævnt i EU-reglerne, herunder om

løsningen af grænseoverskridende tvister, om udkast til nationale foranstaltnin-

ger i forbindelse med reguleringen af telemarkederne og om udkast til nationale

foranstaltninger i forbindelse med tildelingen af radiofrekvenser,

at overvåge og rapportere om udviklingen i detail- og engrospriser for roaming-

tjenester,

at udstede henstillinger og bedste praksis rettet til de nationale tilsynsmyndig-

heder for at fremme en konsekvent anvendelse af reglerne.

De nationale tilsynsmyndigheder skal overholde BEREC’s beslutninger og tage

størst muligt hensyn til udtalelser, retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis

udarbejdet af BEREC for at sikre en ensartet gennemførelse af regelsættet for

elektronisk kommunikation.

BEREC skal ledes af en bestyrelse bestående af lederne af de nationale tilsyns-

myndigheder samt to repræsentanter fra Kommissionen. Alle medlemmer af besty-

relsen er stemmeberettigede, og de udnævnes for fire år af gangen med mulighed

for forlængelse. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand for en fireårig

periode med mulighed for én forlængelse.

En stor del af BEREC’s arbejde udføres af ekspertarbejdsgrupper, hvor relevante

medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder mødes og udarbejder forslag til

BEREC’s udtalelser, henstillinger, bedste praksis m.v. I henhold til Kommissionens

forslag skal arbejdet i disse grupper fremover koordineres og ledes af en repræsen-

tant fra BEREC’s sekretariat.

Bestyrelsen udpeger en direktør for BEREC, som har til opgave at lede det daglige

arbejde og er øverste leder af sekretariatet. Direktøren vælges ud fra en liste over

kandidater, som Kommissionen opstiller på baggrund af en åben rekrutteringspro-

ces. Direktøren forbereder og har ansvaret for gennemførelsen af det arbejdspro-

gram for BEREC, som bestyrelsen skal vedtage årligt. Direktøren udpeges for fem

år med mulighed for én forlængelse i yderligere fem år.

BEREC skal nedsætte et klage-organ, hvortil dets afgørelser kan påklages.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og

Energi (ITRE) skal behandle forslaget.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men i ordførerens

udkast til betænkning (dokument nr. PE600.889v01-00) anføres, at man bør undgå

institutionelle omvæltninger, medmindre de er absolut nødvendige. Ordføreren

mener, at BEREC’s nuværende struktur fungerer godt og

gør det muligt at drage

fordel af nationale erfaringer på EU-plan,

fordi medlemmerne af BEREC’s repræ-

sentantskab har praktisk dagligdags erfaring med telekommunikationslovgivningen

i deres hjemlande. Hovedformålet med udkastet til betænkning er på den baggrund

Side 20/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

at bevare repræsentantskabet som et uafhængigt organ i stedet for at lade det blive

inddraget i et fuldgyldigt EU-agentur. Ordføreren mener, at BEREC bør holdes fri af

påvirkning fra Kommissionen, så man ikke forstyrrer den nuværende institutionelle

balance.

ITRE-udvalget forventes at stemme om den endelige betænkning den 11. juli 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der er behov for at handle på fællesskabsplan for at sikre

en ensartet anvendelse af EU-reglerne på teleområdet på tværs af medlemsstater-

ne og for at sikre ensartede institutionelle rammer og en klar ansvarsfordeling mel-

lem medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Opsplit-

ningen af telemarkederne i nationale markeder kan ikke alene tilskrives den nuvæ-

rende institutionelle struktur, men den manglende konsistens i reguleringen skyl-

des, i hvert fald delvis, den nuværende struktur og den måde, især de nationale

tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen interagerer på. En styrkelse af BE-

REC’s beføjelser vil derfor

styrke retssikkerheden og bidrage til regulatorisk konsi-

stens.

Kommissionen anfører endvidere, at den markedsmæssige og teknologiske udvik-

ling betyder, at der er en række grænseoverskridende aspekter, som kræver ensar-

tet regulering på tværs af medlemsstaterne. Et EU-organ kan bedre håndtere disse

aspekter end de enkelte medlemsstater.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning omfatter:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbek. nr. 128 af 7.

februar 2014, med senere ændringer.

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbek. nr 1100 af 10/08/2016.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om et forslag til forordning, der finder direkte anvendelse i national ret

og ikke kræver implementering. Forslaget kan dog medføre ændringer på lovgiv-

nings- eller bekendtgørelsesniveau, særligt hvad angår procedurebestemmelser,

når den samlede revision af EU-regelsættet for telekommunikation skal indarbejdes

i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i kraft af indvirkningen på EU’s

budget. Kommissionen vurderer, at BEREC’s

sekretariat på sigt skal vokse til 60

fuldtidsansatte fra de nuværende 26 i det eksisterende støttekontor. Sekretariatet

Side 21/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

forventes at være fuldt udbygget i 2022. Den nye BEREC-forordning forventes at

træde i kraft i 2019, og frem til 2020 forventes merudgifter på ca. 9,5 mio. euro på

EU’s budget. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift på 1,4 mio. kr. Udgifterne forventes at stige yderligere efter 2020, indtil sekre-

tariatet når sin fulde bemanding.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. Der er kommet høringssvar fra TDC og DI:

TDC peger på det overordnede problem, der utilsigtet kan komme til at opstå i form

af to-tre lag af regulatoriske myndigheder, især i lyset af det omfang det nye BE-

REC skal have i henhold til forslaget.

TDC anfører videre, at BEREC’s arbejdsopgaver som beskrevet

i forslaget griber

ind i de nationale telemyndigheders muligheder for inden for de givne regulatoriske

rammer at tilpasse anvendelsen af regulering til nationale forhold. TDC har vanske-

ligt ved at se et behov for yderligere harmonisering m.h.t. udformning af standardaf-

taler, måling af tjenestekvalitet eller lokalisering af nettermineringspunkter. Specielt

m.h.t. referencetilbud, netneutralitet og parametre for tjenestekvalitet synes der at

være tale om harmonisering for harmoniseringens skyld, som kan lede til overregu-

lering i forhold til konstaterede behov. TDC opfordrer derfor til, at der fra dansk side

fokuseres på at få disse punkter fjernet fra listen over BEREC’s arbejdsopgaver.

DI finder det positivt, at der lægges op til øget europæisk koordinering gennem

BEREC’s vejledninger og deling af best practise mellem nationale myndigheder.

For DI er det imidlertid vigtigt at sikre nationale myndigheders mulighed for at til-

passe den europæiske regulering til nationale forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været sat på dagsorden for rådsarbejdsgruppen for it og

telekommunikation. På trods heraf har langt hovedparten af medlemslandene i

forbindelse med drøftelserne af de institutionelle aspekter af forlslaget om en euro-

pæisk kodeks for elektronisk kommunikation anført, at de generelt ikke støtter en

øget centralisering af beføjelser hos BEREC eller at gøre BEREC til et agentur.

Side 22/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i det ønskelige i en styrkelse af det digitale

indre marked gennem en større ensartethed i de enkelte landes anvendelse af EU-

reglerne. Regeringen anerkender, at der kan blive behov for at tilpasse den institu-

tionelle struktur, når der er enighed om de nye regler på teleområdet.

Regeringen vurderer, at det hidtidige samarbejde mellem de nationale tilsynsmyn-

digheder i BEREC har været frugtbart. Regeringen er derfor ikke afvisende over for

at styrke samarbejdet. Regeringen finder det afgørende at sikre og bevare de nati-

onale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at give BEREC opgaver på frekvens-

området. Ekspertisen på dette område er at finde i Frekvenspolitikgruppen (RSPG),

hvorfor sådanne opgaver fortsat bør placeres i denne gruppe.

Regeringen lægger vægt på overholdelsen af EU’s målsætning om, at antallet af

EU-årsværk reduceres med 5 pct. i alle EU-institutioner i perioden 2013-2017.

Agenturerne indgår også i denne målsætning. Regeringen kan derfor i udgangs-

punktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC

–

medmindre en sådan

kan finde sted inden for rammerne af den overordnede målsætning om en nettore-

duktion i antallet af EU-årsværk. Såfremt det besluttes at tilføre flere ansatte til

BEREC, lægges der vægt på, at dette modsvares af en tilsvarende reduktion an-

detsteds i EU-institutionerne. Regeringen lægger vægt på en særdeles restriktiv

tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 25. november

2016 forud for rådsmødet den 2. december 2016.

Side 23/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

7) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttel-

se af persondata ved elektronisk kommunikation

KOM(2017) 10

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resume

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsat forslag til revision af e-

databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF) om behandling af persondata og beskyttel-

se af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Formålet med for-

slaget er at opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige

udvikling samt tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforord-

ningen, som finder anvendelse fra maj 2018.

Forslaget viderefører de fleste elementer fra det gældende regelsæt, idet den gæl-

dende direktivregulering erstattes af en forordning. De væsentligste ændringer

vedrører overordnet udvidelsen af reglerne til at gælde udbydere af såkaldte Over-

The-Top-tjenester (OTT-tjenester) og reglerne om fortrolighed ved elektronisk

kommunikation, hvor der bl.a. åbnes op for flere muligheder for brug af data. Be-

skyttelsen af brugerens terminaludstyr (”cookie-reglen”) videreføres, men lempes

fsva. dataindsamling til statistik og åbner op for muligheden for samtykke via brow-

serindstillinger. Den særlige underretningspligt i forbindelse med brud på datasik-

kerheden ophæves. Det foreslås, at tilsynet med forordningen skal varetages af

samme myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med databeskyttelsesforord-

ningen.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er den forelø-

bige vurdering, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vur-

deres at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder,

både i form af lettelser og byrder.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af det gæl-

dende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne

ikke overlapper med fx databeskyttelsesforordningen. Der er behov for nærmere

analyse og konkretisering af forslaget. Regeringen vil arbejde for afbureaukratise-

ring i forhold til de gældende regler. Regeringen finder det vigtigt at sikre en balan-

ceret tilgang til regulering på dette område, der både tilgodeser privatlivsbeskyttel-

se og den digitale tillid, uden samtidig at begrænse mulighederne for innovation og

udnyttelse af nye teknologier med henblik på fortsat digital vækst.

Forslaget til revision af de gældende regelsæt har fået en overvejende positiv mod-

tagelse i rådet. I forbindelse med den første artikelgennemgang, der stadig pågår,

har de fleste medlemsstater udtrykt bekymring for tidsplanen for forhandlingerne

samt indholdsmæssig bekymring, særligt for så vidt angår reglernes forhold til og

mulige overlap med de generelle regler i databeskyttelsesforordningen.

Side 24/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

2. Baggrund

Den 10. januar 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning vedrørende

respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommuni-

kation, KOM (2017) 10 Forslaget fremsættes som opfølgning på Kommissionens

meddelelse ”En strategi for et digitalt indre marked i EU” KOM(2015) 192 fra maj

2015, som udstikker Kommissionens strategi for at styrke det digitale indre marked.

Et centralt element i strategien er tiltag, der skal styrke tillid og sikkerhed i digitale

tjenester og håndteringen af persondata. I den forbindelse annoncerede Kommissi-

onen en revision af det europæiske regelsæt for e-databeskyttelse som opfølgning

på vedtagelsen af den generelle databeskyttelsesforordning1 i foråret 2016.

Kommissionens forslag er et oplæg til revision af det eksisterende regelsæt i e-

databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/EF), som senest blev opdateret i 2009

(direktiv 2009/136/EU). Direktivet indeholder særregler for elektronisk kommunika-

tion i forhold til de generelle databeskyttelsesregler i direktiv 95/46/EF, som erstat-

tes af den nye databeskyttelsesforordning, (forordning 2016/679/EU), når denne

finder anvendelse fra maj 2018.

Forud for fremlæggelsen har Kommissionen i foråret 2016 bl.a. afholdt en bred

offentlig høring vedrørende det eksisterende regelsæt og været i dialog med rele-

vante interessenter. Regeringen afgav høringssvar til Kommissionen i juli 2016.

Kommissionen har endvidere inden for rammerne af den europæiske strategi for

”Bedre Regulering” udført en såkaldt REFIT-evaluering

af det gældende direktiv

med henblik på at vurdere reglernes fortsatte relevans. Det er på baggrund heraf

Kommissionens samlede konklusion, at reglerne i det gældende direktiv fortsat er

relevante, og at der stadig er behov for særregler om privatlivs- og persondatabe-

skyttelse ved elektronisk kommunikation.

Forslaget er fremsat med hjemmel i både artikel 16 og artikel 114 i Traktaten om

den Europæiske Unions funktion og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294.

Ifølge forslaget skal det nye regelsæt finde anvendelse fra den 25. maj 2018

–

det

vil sige samtidig med den generelle databeskyttelsesforordning. Som det også

fremgår nedenfor, er man i rådet stadig i gang med den første artikelgennemgang.

Tidsplan for forhandlinger i rådet under det kommende estiske formandskab fore-

ligger endnu ikke.

På rådsmødet den 9. juni 2017 forventes en statusrapport fra formandskabet.

3. Formål og indhold

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttel-

se af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse)

Side 25/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Med forslaget lægger Kommissionen op til en revision af de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet for herved at opnå et højt niveau af privatlivsbeskyttelse

for brugere af elektronisk kommunikationstjenester og lige vilkår for alle markeds-

aktører. Dette søges bl.a. opnået ved at



opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling,

tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, og

yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.

Den yderligere harmonisering søges særligt opnået ved at erstatte det gældende

direktiv med en forordning, der vil gælde umiddelbart i alle medlemsstater, og som

derved vil medvirke til ens vilkår for både forbrugere og for virksomheder.

Kommissionens forslag viderefører i det store hele elementerne fra e-

databeskyttelsesdirektivet, men ændrer bestemmelserne i forhold til det gældende

regelsæt. I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens for-

slag.

Tilpasning af reglerne til nye virksomheder på markedet

For at opdatere reglerne i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling,

lægger Kommissionen bl.a. op til at lade forordningen omfatte nye virksomheder på

markedet for elektroniske kommunikationstjenester, der ellers hidtil har været præ-

get af de traditionelle teleselskaber. Nye digitale internetbaserede kommunikations-

tjenester, de såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester), som fx WhatsApp,

Facebook Messenger, Skype, gmail og iMessage vil i et vist omfang blive omfattet

af reglerne. En tilsvarende udvidelse af anvendelsesområdet er foreslået i Kom-

missionens forslag til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation

(KOM(2016) 590), der indeholder en revision af EU-regelsættet på teleområdet.

Forslaget i nærværende forordning betyder, at sådanne nye kommunkationstjene-

ster fremover vil være underlagt samme krav til fortrolighed og behandling af data,

samt pligt til at sikre en række rettigheder for brugerne af de elektroniske kommuni-

kationstjenester.

Forenkling af reglerne om virksomhedernes indberetningspligt

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker som led

i et udbud af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberettes til

tilsynsmyndigheden under iagttagelse af særlige formkrav. Fremover vil sådanne

brud være omfattet af databeskyttelsesforordningens generelle regler om brud på

persondatasikkerheden.. Kommissionen fastholder dog en pligt for udbyderen af en

elektronisk kommunikationstjeneste til at informere slutbrugere, når der er særlig

risiko for, at netsikkerheden eller fortroligheden ved elektroniske kommunikations-

tjenester ikke kan opretholdes.

Reglerne om sikkerhed i net og tjenester i rammedirektivet (direktiv 2002/21/EF),

som foreslås ændret på en række punkter efter Kommissionens forslag til Europa-

Side 26/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-

kation, KOM (2016) 590, finder stadig anvendelse.

Uafhængig tilsynsmyndighed

En nyskabelse i forslaget omhandler tilsynsstrukturen, der søges ensrettet på tværs

af medlemsstaterne. Kommissionen lægger med forslaget op til, at det skal være

den (eller de) samme uafhængige nationale tilsynsmyndighed(er), der er ansvarlig

for at føre tilsyn med databeskyttelsesforordningen, som også skal være ansvarlig

for at føre tilsyn med denne forordning.

I Danmark vil det derfor være Datatilsynet, som efter forslaget vil skulle føre tilsyn

med reglerne i den kommende forordning.

Forslaget ændrer således reglerne i det gældende direktiv, hvorefter det er overladt

til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvilken eller hvilke myndighe-

der, der skal varetage tilsynet med regelsættet. For Danmarks vedkommende vare-

tages tilsynet i dag af Erhvervsstyrelsen, der er uafhængig myndighed på teleom-

rådet, bortset fra reglerne om nummeroplysningsdatabaser og spam, hvor tilsynet

varetages af hhv. Energistyrelsen og Forbrugerombudsmanden.

I forslaget henvises endvidere til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der

etableres på baggrund af databeskyttelsesforordningen, også tildeles kompetencen

til at sikre en ensartet anvendelse af den nye forordning.

Sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag har samme formål og sigte som det eksisterende regelsæt,

nemlig at beskytte brugerens privatliv og personlige data ved elektronisk kommuni-

kation samt at sikre den frie udveksling af elektronisk kommunikationsdata og -

tjenesteydelser i EU. Kommissionen fastholder et stærkt fokus på at sikre fortrolig-

heden ved elektronisk kommunikation, herunder udstrækningen af privatlivsbeskyt-

telsen til brugerens terminaludstyr (computer, tablet, mobiltelefon), der giver ad-

gang til data om brugerens færden i den digitale verden.

Kommissionen viderefører principperne i e-databeskyttelsesdirektivet om fortrolig-

hed i forbindelse med elektronisk kommunikation, der omfatter et overordnet forbud

mod enhver indblanding i kommunikationen ved fx aflytning, aflæsning, lagring,

overvågning eller scanning af samtaler, e-mails og tekstbeskeder m.m.

Regler for databehandling i forbindelse med elektronisk kommunikation

Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv dog en række specifikke

regler om, hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata alligevel er tilladt,

herunder regler om behandling på grundlag af samtykke fra brugeren.

Elektronisk kommunikationsdata omfatter ifølge forslaget både indholdsdata (fx

tekstbeskeder, talebeskeder, video, billeder, lyd m.m.) samt metadata (fx informati-

on om tidspunkt, varighed, adressater og lokaliseringen af et opkald samt informa-

tioner om opkobling til internettet og besøg på hjemmesider).

Side 27/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Ifølge Kommissionens forslag er behandling af elektronisk kommunikationsdata,

dvs. både indholds- og metadata, umiddelbart tilladt som led i selve transmissionen

af den elektroniske kommunikation (opkoblingen og fastholdelsen til tele- eller in-

ternettet), som led i sikkerhedsforanstaltninger (fx sikkerhedsbrud eller for at undgå

svig og misbrug), eller fejlretning (fx i netværket). Behandling af elektronisk me-

tadata er endvidere tilladt, hvis det er nødvendigt for opfyldelsen af kvalitetskrav

eller til brug for fakturering.

Behandling af elektronisk kommunikationsdata er herudover tilladt, hvis brugeren af

den elektroniske kommunikationstjeneste har givet sit samtykke til, at data behand-

les til nærmere bestemte formål, og formålet ikke kan opnås ved brug af anonymi-

serede data. Brugerne skal hvert halve år af udbyderne påmindes om muligheden

for at trække samtykket tilbage.

Kommissionens forslag vil indebære, at traditionelle teleselskaber får øgede mulig-

heder for at behandle metadata, herunder lokationsdata, til brug for levering af for-

skellige ydelser til deres kunder.

Al elektronisk kommunikationsdata vil som i dag skulle anonymiseres eller slettes,

når de ikke længere er nødvendige for leveringen af den elektroniske kommunikati-

onstjeneste, medmindre opbevaring er nødvendig af faktureringsmæssige eller

sikkerhedsmæssige årsager.

Beskyttelse af brugerens terminaludstyr

Kommissionens forslag omfatter også beskyttelse af oplysninger lagret i slutbruge-

rens terminaludstyr (dvs. computer, tablet, mobiltelefon m.m), og dermed viderefø-

rer Kommissionen den såkaldte ”cookie-regel” fra det gældende direktiv i en æn-

dret udgave. Reglen er fortsat møntet på alle, der interagerer med brugere på in-

ternettet, og er ikke begrænset til udbydere af elektroniske kommunikationstjene-

ster.

Adgang til og brug af data lagret på en brugers terminaludstyr vil fortsat som ud-

gangspunkt være betinget af brugerens samtykke. Hertil gælder dog i tråd med det

gældende direktiv undtagelser for behandling af terminaldata, hvor behandlingen

ikke vurderes at udgøre en risiko for privatlivsbeskyttelsen, idet behandlingen alene

sker for at sikre brugerens forbindelse til internettet, eller som er nødvendig for

leveringen af en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om. Kommissionen

tilføjer endnu en undtagelse, hvor cookies og andre metoder til brug for statistik for

udbyderen af en informationssamfundstjeneste (fx en hjemmesideejer) vil kunne

anvendes uden brugerens samtykke.

I relation til samtykke ved indsamling af data fra brugerens terminaludstyr åbner

Kommissionen for, at samtykke skal kunne indhentes ved brug af browser-

indstillinger, i det omfang dette er teknisk muligt. Der er tale om en nyskabelse i

forhold til de gældende regler, der dog nævner muligheden i betragtningerne.

Side 28/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

For at understøtte muligheden for at indhente samtykke via browserindstillinger,

foreslår Kommissionen, at producenterne af software til elektroniske kommunikati-

onstjenester (fx browsere) forpligtes til at tilbyde løsninger, der blokerer for adgang

til data i brugerens terminaludstyr, samt sikrer, at brugeren tager stilling til sine

privacy-indstillinger ved installeringen af softwaren.

En bredere beskyttelse af brugeren on-line

Ud over reglerne om cookies o.lign. teknologier foreslår Kommissionen regler for

indsamling af data, der udsendes fra brugerens terminaludstyr, når udstyret forbin-

des til internettet eller andre elektroniske enheder. Det kan være data, der udsen-

des i forbindelse med telefoners kontakt til wifi-net (fx MAC-adresse og IMEI-

numre). Sådanne data kan indsamles uden samtykke fra brugeren, enten når det er

nødvendigt for at sikre opkoblingen til nettet, eller, hvis der er tale om persondata,

når der er givet fyldestgørende information herom efter de generelle databeskyttel-

sesregler, herunder information om muligheder for at begrænse indsamlingen af

data. Denne bestemmelse er bl.a. relevant for løsninger, der bruges til fx trafiktæl-

ling eller andre smart city-løsninger.

Øvrige bestemmelser

Særlige brugerrettigheder

De gældende bestemmelser om bl.a. visning af det kaldende A-nummer, når man

ringer op, samt mulighed for blokering af indkomne opkald er i vidt omfang videre-

ført i forslaget. Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at sikre, at der kan fore-

tages anonyme opkald til diverse hjælperådgivningslinjer samt blokeres for modta-

gelse af visse typer af opkald.

Forslaget indeholder nye krav til udbydere af offentligt tilgængelige databaser, her-

under nummeroplysningsdatabaser som 118 eller De Gule Sider. De skal herefter

bl.a. indhente samtykke fra slutbrugere, der er fysiske personer, til at inkludere

pågældendes persondata i abonnentfortegnelsen. Ifølge forslaget skal juridiske

personer også have mulighed for at frasige sig, at data, der relaterer sig til dem,

inkluderes i en abonnentfortegnelse.

I forslaget lægges der endvidere op til at gøre forbuddet imod uanmodet kommuni-

kation (spam) teknologineutralt, så forbuddet gælder alle elektroniske kommunika-

tionsformer, herunder e-mail, sms og telefonopkald. Ifølge forslaget kan medlems-

staterne vælge en løsning, der giver brugerne mulighed for at gøre indsigelser mod

direkte markedsføring, der sker via taleopkald, ved fx at lade sig registrere på en

”do-not-call”-liste.

Forslaget indebærer desuden, at det kaldende telefonnummer

skal vises ved ethvert markedsføringsopkald, eller at der alternativt skal anvendes

et særligt pre-fix nummer, der angiver, at der er tale om et markedsføringsopkald.

Klageadgang, ansvar og sanktioner

Med henvisning til databeskyttelsesforordningens bestemmelser giver forslaget

slutbrugerne mulighed for at opnå kompensation

–

for økonomisk såvel som ikke-

økonomisk skade

–

ved manglende efterlevelse af forordningen. Herudover indfø-

Side 29/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

res der med forslaget udførlige regler om sanktioner, der i visse tilfælde kan medfø-

re en bøde på op til 20 mio. euro eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, op til

fire procent af den globale omsætning.

Anvendelsesdato

I forslaget lægges op til, at forordningen får virkning fra 25. maj 2018, hvor også

databeskyttelsesforordningen får virkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentet.

Udkast til rapport fra S&D-ordføreren i LIBE-udvalget, Marju Lauristin (ES), forven-

tes at blive præsenteret i udvalget 22. juni 2017 med deadline for ændringsforslag

den 26. juni 2017.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om revision af en eksisterende retsakt og Kommissionen fokuserer så-

ledes i sin vurdering af nærhedsprincippet på reglernes begrundelse i grundlæg-

gende rettigheder og det fortsatte behov for fælles regler for at sikre et højt niveau

af sikkerhed og digital tillid i EU og derved grundlaget for det digitale indre marked.

Kommissionen har anført, at respekt for kommunikation er en grundlæggende ret-

tighed, som er anerkendt i den Europæiske Unions Charter og også reflekteret i de

fleste medlemsstaters forfatninger. Med henvisning til, at indholdet af elektronisk

kommunikation kan afsløre meget følsomme og personlige oplysninger om de per-

soner, der er involveret i kommunikationen, herunder følsomme data fra terminal-

udstyr, fastslår Kommissionen beskyttelseshensynet bag reglerne. Kommissionen

understreger behovet for fælles regler for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i

EU, der ifølge Kommissionen også er nødvendigt for at hindre begrænsninger for

grænseoverskridende strømme af data mellem medlemsstaterne. Endelig anfører

Kommissionen, at der er nødvendigt at sikre konsistens og sammenhæng mellem

reglerne for databeskyttelse i elektronisk kommunikation og reglerne i databeskyt-

telsesforordningen.

Kommissionen anfører videre, at den teknologiske udvikling har styrket behovet for

handling på EU-plan. EU´s ambitioner om et digitalt indre markeder er afhængig af,

hvor effektivt EU nedbringer nationale siloer og barrierer. Hertil kommer, at internet-

tet og digitale teknologier rækker udover medlemslandenes grænser, hvorfor

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke effektivt selv kan løse problemer-

ne i den nuværende situation. Kommissionen vurderer endvidere, at det er nød-

vendigt at sikre ens konkurrencevilkår for alle tjenesteudbydere samt sikre en ens-

artet beskyttelse af slutbrugere på EU-plan.

Side 30/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende ensartet

udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af medlemsstaterne

skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksomheder, der driver virksom-

hed i flere medlemsstater. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det gældende e-databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre indbyr-

des tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hin-

dringer for udveksling af elektronisk kommunikationsdata i EU.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 (teleloven)

Lov om markedsføring, jf. bekendtgørelse af lov om markedsføring nr. 1216 af

25. september 2013

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester (Udbudsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information og sam-

tykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr

(Cookiebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i forbindelse

med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester

Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig, og at den

binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Forordnings-

forslaget har efter sit indhold bl.a. til formål at ophæve og erstatte det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv. Forslaget vil derfor bl.a. medføre, at regler om behandling

af person- og nummeroplysningsdata, der følger af lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester (teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014

med senere ændringer, og regler fastsat i medfør heraf og reglerne om uanmodet

henvendelse i markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. septem-

ber 2013, efter omstændighederne vil skulle ophæves eller ændres i overens-

stemmelse med ordlyden af den endelige forordning.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, hvorved medlemsstaterne bemyn-

diges til

–

under overholdelse af forordningen

–

at fastsætte nærmere regler bl.a.

om straf eller administrative bøder for overtrædelse af forordningens bestemmel-

ser, og om hvorvidt offentlige myndigheder kan pålægges bøder.

Side 31/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Endvidere har medlemsstaterne efter forslaget som hidtil mulighed for via lovgiv-

ning at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der følger af

forslagets regler om fortrolighed, behandling af elektroniske kommunikationsdata

og anvendelse af cookies o.lign., hvis en sådan indskrænkning respekterer kernen i

fundamentale frihedsrettigheder og er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et

demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, forsvaret, den

offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget potentielt kan medføre statsfi-

nansielle konsekvenser, såfremt tilsynsmyndighederne pålægges yderligere opga-

ver, eksempelvis i forbindelse med at OTT-tjenester også foreslås omfattet af re-

gelsættet. En afklaring af omfanget af de eventuelle statsfinansielle konsekvenser

forudsætter imidlertid en nærmere udredning af forslagets kapitel IV vedr. tilsyns-

myndighedernes forpligtigelser, herunder omfanget af det tværnationale myndig-

hedssamarbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En udvidelse af anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser om bl.a.

fortrolighed og behandling af elektroniske kommunikationsdata til at omfatte andre

elektroniske kommunikationstjenester end de traditionelle teleselskaber, vil kunne

medføre nye byrder for de virksomheder, der ikke hidtil har været omfattet af så-

danne regler, da de vil skulle tilpasse deres virksomhed til de nye krav.

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker som led

i en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberettes til tilsynsmyndig-

heden under iagttagelse af særlige formkrav. Dette vurderes at være en administra-

tiv lettelse for de omfattede virksomheder, der herefter ikke skal indberette efter to

forskellige regelsæt, afhængigt af om bruddet på persondata sker i forbindelse med

deres aktivitet som udbyder eller om bruddet fx relaterer sig til medarbejdernes

data. Med ophævelsen vil virksomhederne alene skulle indberette brud på person-

data efter reglerne herom, som følger af den generelle databeskyttelsesforordning.

Kommissionens forslag indebærer, at de traditionelle teleselskaber vil få flere mu-

ligheder for

–

med brugerens samtykke

–

at anvende elektroniske kommunikati-

onsdata, herunder data om hvor brugerne befinder sig, til at tilbyde tillægstjenester

og udvikle nye forretningsmodeller.

Forslaget om regulering af cookies og lignende teknologier indebærer, at der som

hidtil i vidt omfang skal gives information til brugerne og indhentes samtykke til brug

af cookies og lignende. Hvis det er teknisk muligt, vil dette efter forslaget kunne ske

på en måde, der gør det lettere for fx hjemmesideejerne, mens der så til gengæld

vil påhvile et ansvar på udbydere af browsere og andre applikationer, der giver

adgang til internettet.

Side 32/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

Forslaget om regulering af offentligt tilgængelige abonnentfortegnelser indebærer,

at slutbrugere, der er fysiske personer, på forhånd skal give samtykke til, at deres

persondata inkluderes i en abonnentfortegnelse. Dette vurderes at medføre en

meget begrænset administrativ byrde for teleselskaberne. Forslaget indebærer

også, at juridiske personer får ret til at frasige sig, at data, der relaterer sig til dem,

inkluderes i en abonnent-fortegnelse. Dette vurderes ikke at have administrative

konsekvenser, da alle slutbrugere, dvs. både fysiske og juridiske personer, i dag i

Danmark har ret til at kontrollere, få rettet og slettet deres nummeroplysningsdata.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets udvidelse af anvendelsesområdet for visse bestemmelser om bl.a. for-

trolighed og behandling af elektroniske kommunikationsdata til i et vist omfang at

gælde andre elektroniske kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester vil

styrke beskyttelsen af borgerne.

I det omfang, browserindstillinger og lign. kan anvendes af brugerne til at bestem-

me, hvilke cookies og lign. de vil acceptere, vil det kunne give brugerne en bedre

oplevelse, når de færdes på internettet, da de vil kunne undgå at skulle forholde sig

til cookie-bannere på hjemmesiderne.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for vækst og

konkurrenceevne med frist for bemærkninger den 23. januar 2016. Der er indkom-

met høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Forbrugerrådet Tænk,

Danske Medier, Dansk Industri (DI digital), Dansk Erhverv, Teleindustrien, KL, Kre-

ativitet&Kommunikation (KREAKOM) og 3 (Hi3G Denmark). De indkomne be-

mærkninger sammenfattes nedenfor.

Forbrugerådet Tænk anfører, at man generelt er tilfreds med, at reglerne er under

revision, men forslaget bør forbedres på vigtige områder. Ifølge Forbrugerrådet

Tænk er det skuffende, at forslaget ikke indeholder krav om privatlivsbeskyttelse

som standard, hvorfor det i praksis kan blive op til den enkelte forbruger proaktivt at

bremse sporing. Forbrugerådet Tænk finder det positivt, at anvendelsesområdet er

udvidet til OTT-tjenester, og at informationsforpligtelsen fokuseres til de tjenester,

der anvender sporingsteknologier i markedsføringsøjemed. Det er ligeledes posi-

tivt, at kravet om forudgående samtykke til sporing af brugernes adfærd oprethol-

des, men det er dog uklart, om forslaget er i overensstemmelse med persondata-

forordningen på en række punkter. Endelig finder Forbrugerrådet Tænk det positivt,

at bestemmelserne om sporing er blevet udvidet således, at det ikke er begrænset

til cookies eller teknologier, der kræver adgang til oplysninger i en slutbrugers en-

hed.

Danske Medier støtter en udvidelse af reglerne til også at omfatte OTT-tjenester,

men er bekymret for andre dele af forslaget. Ifølge Danske Medier vil forslagets

samtykkekrav fjerne en vigtig del af digitale medier og tjenesters indtægtsgrundlag.

Der bør i stedet være et princip om, at de, der indsamler og anvender data, skal

Side 33/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

gøre dette ansvarligt. Danske Medier foreslår endvidere at lempe reguleringen,

således at samtykkekravet erstattes af en oplysningspligt for den dataansvarlige

ved behandling af data, der ikke er persondata. Danske Medier finder det i øvrigt

grundlæggende forkert, at en forordning, hvis formål er at sikre fortrolighed i kom-

munikation, også søger at regulere forhold omkring markedsføring. Danske Medier

anfører i den forbindelse, at forslaget forventes at betyde enorme etablerings- og

driftsomkostninger til håndtering af millioner af samtykker og medføre en nedgang i

mængden og kvaliteten af data, og herved vil det få en skadelig effekt på private

medier fremadrettet. I relation til regulering af opsøgende telefonsalg, støtter Dan-

ske Medier, at forslaget bevarer medlemslandenes mulighed for at vælge, at det

fortsat skal være tilladt med opsøgende salg betinget af borgernes mulighed for at

fravælge sådanne opkald lig den danske Robinsonliste. Danske Medier støtter

endvidere, at forslaget åbner for at tillade samtykke via browserindstillinger, men

stiller sig undrende over for, at der skal indhentes samtykke fra alle privatpersoner,

der pt. er opført i telefonbøger og andre offentligt tilgængelige databaser og peger

desuden på, at det bør overvejes, om virksomheders mulighed for at blive slettet er

foreneligt med et generelt samfundsønske om at sikre transparens om virksom-

hedsforhold.

Dansk Industri (DI digital) støtter op om Kommissionens mål om at sikre privatlivets

fred i forbindelse med elektronisk kommunikation, men ser i det store hele ikke

behov for at fastholde særregler i lyset af opdateringen af de generelle regler i per-

sondatabeskyttelsesforordningen. I lyset af, at Kommissionen nu er kommet med et

forslag, hilser DI digital muligheden for samtykke via browser-indstillinger på coo-

kie-området velkommen, men finder det uhensigtsmæssigt med kravet om påmin-

delser om muligheden for tilbagetrækning af samtykke/ændring af browser-

indstillinger hvert halve år. Det vil forvirre brugerne og medføre en unødig byrde for

virksomhederne. For så vidt angår uanmodet kommunikation (SPAM) understreges

vigtigheden af at sikre klarhed om og præcisering af reglerne om markedsføring på

digitale platforme fx i forhold til definitionen af ”direkte markedsføring”, som ikke er

elektronisk post. Det bør sikres, at direkte markedsføring ikke omfatter banner-

reklamer og pop-up reklamer. DI digital anfører endvidere nødvendigheden af en

præcisering af underretningspligten i relation til slutbrugere i forbindelse med sik-

kerhedsbrud, der ifølge organisationen skal begrænses til højrisiko tilfælde. Ende-

lig anfører DI digital om det foreslåede bødeniveau, at de finder det ikke-

proportionalt, navnlig med henvisning til, at virksomhederne allerede er underlagt et

højt bødeniveau under de generelle regler. 3 (Hi3G Denmark) tilslutter sig hørings-

svaret fra DI digital.

Dansk Erhverv (DE) sætter indledningsvis spørgsmålstegn ved behovet for særreg-

ler for elektronisk kommunikation i lyset af vedtagelsen af den generelle personda-

tabeskyttelsesforordning. DE’s specifikke bemærkninger skal ses i dette lys. DE

støtter valg af retsakt og forslaget om tættere samarbejde mellem de håndhæven-

de myndigheder, herunder forslaget om at lægge de nationale tilsyn over til med-

lemsstaternes datatilsynsmyndigheder. Omvendt udtrykker DE skepsis i forhold til

udvidelsen af retsaktens anvendelsesområde til også at gælde OTT-tjenester, idet

de påpeger, at sigtet om at sikre lige konkurrencevilkår snarere opnås ved deregu-

Side 34/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

lering og tillid til, at de generelle regler vil sikre tilstrækkelig beskyttelse af brugerne.

For så vidt angår cookies, hilser DE Kommissionens forslag om samtykke via

browserindstillinger velkomment, men påpeger i øvrigt at forslaget kan have en

negativ effekt i forhold til virksomheders muligheder for at tilpasse deres hjemmesi-

der til brugernes præferencer eller gemme oplysninger fra tidligere besøg. DE efter-

lyser, at der indføres yderligere undtagelsesmuligheder. DE fremhæver endvidere

forslagets bestemmelser om undtagelser til meddelelseshemmeligheden, bl.a. be-

grundet i rigets sikkerhed, kombineret med udvidelsen af anvendelsesområdet til

OTT-tjenester som problematisk, idet det kan kompromittere sikkerheden i forhold

til i dag, hvor OTT-tjenester almindeligvis har en høj grad af kryptering, som de

forventeligt vil slække på, hvis forslaget gennemføres, som det ser ud nu. De fore-

slåede ændringer til reglerne om uanmodet kommunikation (SPAM) hilser DE vel-

komment, men ønsker mere klarhed om og præcisering af reglerne på en række

punkter. Endvidere ønsker DE, at forslaget ændres, således at det fremadrettet vil

være muligt at kontakte kunder med tilbud om alle virksomhedens varer, fremfor

alene tilsvarende produkter, som det gælder i dag. DE finder det unødvendigt at

kræve samtykke i forhold til registrering i telefonbøger vejvisere mm., idet de øn-

sker at fastholde status quo, hvor man kan afmelde sig. Afslutningsvist påpeger

DE, at sanktionsniveauet som det foreslås i tråd med de generelle regler ikke er

proportionale.

KL ønsker en afklaring af udbyderbegrebet særligt i forhold til offentlige myndighe-

der og en præcisering heraf i forordningen. KL har yderligere ønsker til krav om

browserindstillinger af hensyn til brugernes kontrol og adgang til offentlige hjemme-

sider og -selvbetjeningsløsninger.

Teleindustrien (TI) anfører indledningsvis, at et højt beskyttelsesniveau på området

allerede er indfriet med de generelle regler i persondatabeskyttelsesforordningen,

og at det foreslåede regelsæt derfor er overflødigt. I det omfang Kommissionens

forslag opretholdes, støtter TI udvidelsen til OTT-tjenester for således at sikre

samme konkurrencevilkår, som gælder de traditionelle teleselskaber på markedet.

TI støtter opdateringen af cookie-reglerne For så vidt angår reglerne om uanmodet

kommunikation (SPAM), anfører TI særligt et behov for præcisering af reglerne på

visse punkter. Endeligt støtter TI en forenkling af administrationen af reglerne, her-

under en reducering af antallet af ressortansvarlige myndigheder på databeskyttel-

sesområdet, men udtrykker behov for en nærmere præcisering af tilsynsmyndighe-

dens rolle.

Kreativitet&Kommunikation (KREAKOM) anfører indledningsvis, at Kommissionens

forslag vil medføre markante negative ændringer for reklame- og mediebureau-

branchen, der i høj grad baserer deres virksomhed på datadrevne forretningsmo-

deller. KREAKOM finder Kommissionens forslag ikke-proportionelt og understreger

behovet for at sikre en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af for-

brugerne og på den anden side muligheden for at udvikle og drage fordel af digita-

liseringen. KREAKOM understreger behovet for harmonisering af reglerne og er

således positive over for at erstatte det gældende direktiv med en forordning, men

er kritisk over for indholdet i forslaget, der ifølge organisationen vil medføre betyde-

Side 35/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

lig konkurrenceforvridning grundet akkumulering af data hos store, globale virk-

somheder. I forhold til ”cookie-reglen” havde man gerne set en lempelse

af samtyk-

kekravet til et krav om information og let adgang til at fravælge cookies. Kommissi-

onens forslag om samtykke via browserløsninger er en yderligere gene for bruge-

ren snarere end en lettelse. KREAKOM anfører videre, at reglerne medfører en

(ikke proportional) begrænsning af brugen af data, og man opfordrer til, at forslaget

genovervejes bl.a. i lyset af reglerne i den generelle databeskyttelsesforordning.

For så vidt angår reglen om uanmodet kommunikation (SPAM), ønsker organisati-

onen en mere snæver

definition af ”direkte markedsføring”, idet definitionen, som

den er i forslaget, vil medføre udfordringer særligt i forbindelse med indhentelse af

samtykke til reklamer på on-line platforme.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I rådsarbejdsgruppen er man stadig i gang med den indledende artikelgennemgang

og en del medlemsstater har fortsat undersøgelses- eller parlamentariske forbe-

hold.

Kommissionens forslag til revision af det gældende direktiv og opretholdelse af

særregler for elektronisk kommunikation har fået en overvejende positiv modtagel-

se i rådet. De fleste medlemsstater har dog indvendinger i forhold til de enkelte

bestemmelser i forslaget, særligt for så vidt angår regelsættets overensstemmelse

med de generelle databeskyttelsesregler.

Der er en generel bekymring over tidsplanen for behandling af forslaget, der forven-

tes færdigforhandlet og finder anvendelse samtidig med den generelle databeskyt-

telsesforordning 25. maj 2018.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved

åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på

at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå pro-

tektionistiske tiltag.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af det gæl-

dende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på en opdatering i for-

hold til den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling samt den digitale

transformation.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne tilrettes de nye retlige rammer i den gene-

relle databeskyttelsesforordning, herunder at det sikres, at reglerne ikke overlap-

per, hvor beskyttelsen skønnes tilstrækkelig ved de generelle regler.

Regeringen vil arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende regler og for

at sikre, at reglerne i den nye forordning kan fungere i en virkelighed præget af

hastig teknologisk og markedsmæssig udvikling. Som eksempel kan nævnes de

centrale samtykkebestemmelser, hvor det er vigtigt at sikre, at sådanne fungerer i

Side 36/37

Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 8/6-17 (telekommunikationsdelen)

praksis i den digitale verden, så de sikrer en reel beskyttelse og ikke bliver unødigt

forstyrrende for leveringen og brug af en elektronisk tjeneste.

Regeringen finder det således vigtigt at sikre en balanceret tilgang til reglerne, der

både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid, uden samtidig at begræn-

se mulighederne for innovation og udnyttelse af nye teknologier til fortsat digital

vækst. Det bør tilstræbes, at unødige byrder undgås, og at principperne for bedre

regulering anvendes. Det gælder fx målet om at udvide anvendelsesområdet til nye

aktører på markedet for elektroniske kommunikationstjenester for bl.a. at sikre ens

konkurrencevilkår, hvilket i videst muligt omfang bør ske gennem en deregulering

af de særregler, der i dag alene gælder for teleselskaberne.

For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) finder regeringen det positivt, at

reglerne finder anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk kommunikation der

anvendes.

For så vidt angår Kommissionens forslag om, at tilsynet med forordningen skal

varetages af den eller de myndigheder, der fører tilsyn med databeskyttelsesfor-

ordningen, arbejder regeringen for, at det bør være overladt til den enkelte med-

lemsstat at beslutte, hvilken eller hvilke kompetente myndighed(er), der skal være

ansvarlig for tilsynet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 7. fe-

bruar 2017.

Side 37/37