Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3550 - miljø Bilag 1
Offentligt
1764953_0001.png
EU og internationalt
Den 31. maj 2017
MFVM 287
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017
____________________________________________________________________
1.
Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien
- Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2017) 198 final
Ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse
farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 38
Side 2
2.
2.
3.
Side 5
1
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0002.png
a.
Kommissionens ”Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien”
- Rådskonklusioner
KOM (2017) 198 final og SWD (2017) 139
Nyt notat
Resumé
Det maltetiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner vedr. Kommissionens
handlingsplan for den videre gennemførelse af naturdirektiverne frem mod 2020. Handlingsplanen er
blevet udarbejdet som opfølgning på det fitnesstjek af naturdirektiverne, der blev afsluttet i december 2016,
og med henvisning til en analyse udført af EU’s Revisionsret. Handlingsplanen rummer fire prioriteter
med henblik på forbedret gennemførelse af naturdirektiverne, herunder forbedret vejledning og formidling
af viden, øget politisk ejerskab og håndhævelse, styrket finansiering af Natura 2000 og bedre synergi med
EU-medfinansiering samt bedre involvering af interessenter. Rådskonklusionerne til støtte for
Kommissionens handlingsplan forventes vedtaget på miljørådsmødet 19. juni 2017. Regeringen kan støtte
udkastet til rådskonklusioner.
Baggrund
Det maltesiske formandskab har den 8. maj 2017 oversendt udkast til rådskonklusioner vedrørende
Kommissionens Handlingsplan for natur, mennesker og økonomi, der retter sig mod at styrke
gennemførelsen af de to naturdirektiver. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmøde 19. juni 2017,
hvor handlingsplanen er sat på dagsordenen.
Fuglebeskyttelsesdirektivet (EU/147/2009) og habitatdirektivet (93/42/EØF) forpligter medlemslandene til
at beskytte en lang række arter og naturtyper i EU, herunder i de særligt udpegede Natura 2000-områder.
Kommissionen har gennemført en evaluering, et såkaldt fitnesstjek, af direktiverne. Fitnesstjekket
konkluderede, at naturdirektiverne er velegnede
til at bevare EU’s biodiversitet, og at der er dokumentation
for, at en målrettet indsats virker. Kommissionen påpeger, at der er en lang række udfordringer i
implementeringen af direktiverne, herunder mangler i gennemførelse og håndhævelse af reglerne, mangler i
udpegning og beskyttelse af Natura 2000-områder, begrænsede midler til bevaring og genopretning,
begrænset kendskab til direktiverne hos lokale og regionale myndigheder og manglende sektorintegration af
naturhensyn i andre politikker.
Kommissionen besluttede på baggrund af fitnesstjekket at udarbejde en handlingsplan med henblik på at
forbedre gennemførelsen af naturdirektiverne frem til og med 2020. Handlingsplanen rummer fire
overordnede prioriteter med 15 konkrete handlinger, der er nærmere uddybet i et arbejdsdokument fra
Kommissionen. Prioriteterne er:
A) Forbedre vejledning og formidling af viden og sikre en bedre sammenhæng i de bredere
samfundsøkonomiske mål.
Formålet er bl.a. at sikre en mere ensartet gennemførelse gennem forbedret vejledning om
fortolkning af direktiverne, øget adgang til data om beskyttelsen og øget kendskab til økosystemers
og biodiversitetens samfundsmæssige betydning.
B) Etablere politisk ejerskab og forbedre overholdelsen.
Formålet er at øge dialogen mellem Kommissionen, medlemslande og interessenter. Den bilaterale
dialog mellem Kommission og medlemslande foreslås at skulle ske i forbindelse med opfølgningen
på Kommissionens evaluering af medlemslandenes gennemførelse af miljølovgivningen
(Environmental Implementation Review). For at forbedre overholdelse af direktiverne skal det bl.a.
sikres, at udpegning af Natura 2000 kommer på plads, at samarbejde på tværs af medlemslande om
naturbevaring styrkes, og at der udarbejdes handlingsplaner for særligt truede arter og naturtyper til
understøttelse af medlemslandenes arbejde. Håndhævelsen skal styrkes.
C)
Styrke investeringer i Natura 2000 og forbedre synergier med EU’s finansieringsinstrumenter.
2
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0003.png
Omkostningerne til gennemførelse af Natura 2000 er på EU-niveau skønnet 5,8 mia. euro/år, mens
de årlige fordele er anslået til 200-300 mia. euro/år. Knaphed på midler underminerer effektiviteten
af naturdirektiverne og handlingsplanen sigter på at øge muligheden for at anvende EU-midler til
natur samt fremme brugen af private midler. Kommissionen forventes endvidere frem mod næste
budgetperiode i samarbejde med medlemslandene at videreudvikle anvendelsen af de såkaldte
Prioriterede Handlingsprogrammer, som medlemslandene udarbejder for at afdække behovet for
finansiering af Natura 2000. Kommissionen agter endvidere at omprioritere midler inden for LIFE-
programmet, så midler til natur og biodiversitet øges med 10 %.
D) Bedre kommunikation og opsøgende arbejde, inddragelse af borgere, interessenter og
lokalsamfund.
Kommissionen ønsker sammen med Regionsudvalget at styrke videns udveksling mellem
myndigheder samt at øge formidlingen af Natura 2000 gennem oplysningskampagner og aktiv
inddragelse af befolkningen i forvaltningen.
Formål og indhold
Det maltetiske formandskabs udkast til rådskonklusioner ligger meget tæt op ad Kommissionens
handlingsplan og har til formål at understøtte arbejdet med gennemførelse af planen.
I konklusionerne anerkendes resultatet af fitnesstjekket og behovet for at intensivere arbejdet med at
gennemføre naturdirektiverne til gavn for såvel biodiversitet som befolkning.
Konklusionerne hilser bl.a. velkommen, at Kommissionen lægger op til forbedrede vejledninger, bl.a. med
henblik på at reducere unødige konflikter og sikre fleksible tilgange indenfor rammerne af direktiverne med
højere grad af involvering af interessenter. Konklusionerne støtter endvidere et intensiveret samarbejde
mellem Kommission, medlemslande og interessenter.
I forhold til finansiering peger konklusionerne især på den store betydning af landbrugsfondene til
naturindsats og anerkender behovet for at forbedre mulighederne for at støtte indsatsen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet afgiver ikke udtalelser til rådskonklusioner. Parlamentet har i forbindelse med fitnesstjekket
afgivet en rapport, hvis konklusioner stort set svarer til resultatet af fitnesstjekket, og hvis anbefalinger i vid
udstrækning lægger op til de samme handlinger, som rådskonklusionerne omhandler.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant i forhold til rådskonklusionerne, der vedrører gældende ret. Der lægges ikke op til ændringer.
Gældende dansk ret
Naturdirektiverne er i dansk ret gennemført med en række regler, der danner grundlag for udpegning,
beskyttelse og forvaltning af Natura 2000-områder, samt danner grundlag for at beskytte arter i
overensstemmelse med direktiverne.
Natura 2000-områderne er omfattet af den såkaldte Natura 2000-planlægning, der fastsætter målsætninger
for områderne og rammerne for forvaltningen, herunder omfanget af aktiv indsats i planperioden. Desuden
er der gennemført lovgivning, der i overensstemmelse med habitatdirektivet sikrer, at nye aktiviteter m.v.
ikke skader Natura 2000-områderne, samt om beskyttelse af arter. Reglerne findes især i miljømålsloven,
naturbeskyttelsesloven, skovloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, men også en række sektorlove
(fiskerilov, energilove etc.).
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til rådskonklusioner handler om gældende ret og har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.
3
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0004.png
Der lægges i Kommissionens handlingsplan op til at øge investeringerne i Natura 2000 og øgede muligheder
for EU-medfinansiering. I Danmark er der allerede i forbindelse med Natura 2000-planerne besluttet
omfanget af de midler, der frem til 2021 skal gå til Natura 2000-forvaltning. I den forbindelse er der i
planperioden afsat 1,8 mia. kr., især som EU-landdistriktsordninger, til bl.a. naturpleje i Natura 2000-
områder, hvilket der er redegjort for overfor Kommissionen i det danske aktionsprogram for Natura 2000.
Kommissionen lægger op til at øge LIFE-budgettet til natur og biodiversitet med 10 %, hvilket vil ske
indenfor den gældende LIFE-ramme. Den øgning giver mulighed for realisering af flere naturprojekter med
LIFE-tilskud, herunder projekter som indgår i regeringens naturpakke. Omprioriteringen, som
Kommissionen kan gennemføre med en delegeret retsakt efter LIFE-forordningen, vil tilsvarende reducere
muligheden for at opnå LIFE-tilskud til andre projekter end natur. Søgningen på projekter til andet end
natur har dog været aftagende og en omprioritering vil i praksis ikke skærpe konkurrencen.
Høring
Sagen blev drøftet på EU-miljøspecialudvalgsmøde den 24.maj 2017. Der fremkom en bemærkning.
Dansk Naturfredningsforening (DN) bemærkede, at man overordnet set vurderer det maltesiske
formandsskabs forslag til rådskonklusioner som positive, omend ret generelle, og bakker op om at Danmark
støtter disse. Dertil fremkom DN med en række bemærkninger til den kommenterede dagsorden: DN ønsker,
at afsnittet om økonomiske konsekvenser tillige reflekterer de anslåede økonomiske fordele for samfundet
ved at gennemføre Natura 2000 (som angivet i baggrundsafsnittet). DN fremhævede, at man generelt finder
den danske holdning vedrørende ønsket om øget fleksibilitet i administration af direktivernes regler for
problematisk. Derudover udfordrede DN oplægget til regeringens holdning om, at Danmark ikke pålægges
yderligere byrder i form af bl.a. dataindsamling, i det man understregede at yderligere dataindsamling, kan
blive nødvendigt for at leve op til direktivets rapporteringskrav. Endelige understregede DN vigtigheden af at
sætte fokus på anvendelse af landbrugsfondene til naturbeskyttelse, samt at Danmark i større omfang bør
målrette anvendelsen af landbrugsfondene til at forvalte områder med stor naturværdi og Natura 2000-
områder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være generel opbakning til rådskonklusionerne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens handlingsplan og formandskabets udkast til rådskonklusioner.
Regeringen vil i det videre samarbejde med Kommissionen særligt understrege behovet for at skabe større
fleksibilitet i administrationen af direktivernes regler vedrørende Natura 2000 og beskyttelse af arter.
Regeringen vil endvidere lægge vægt på, at medlemslandene ikke pålægges yderligere byrder i form af
dataindsamling m.v.
I forhold til spørgsmålet om finansiering vil regeringen lægge vægt på, at konklusionerne ikke foregriber de
kommende forhandlinger om det samlede EU-budget 2021-2027. I forhold til den gældende ramme (2014-
2020), er det Danmarks holdning, at der fortsat skal arbejdes på at skaffe muligheder for at finansiere
eksempelvis naturpleje m.v. indenfor de eksisterende fonde.
Regeringen vil også i det videre arbejde understøtte en aktiv inddragelse af interessenter, hvilket er en
integreret del af dansk gennemførelse af EU-regler.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har endnu ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0005.png
b. Ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr
- Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 38
Revideret notat
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS 2) på specifikke områder, hvor der på baggrund af
erfaringer er blevet konstateret, at reguleringen er uhensigtsmæssig eller, hvor bestemmelserne om
anvendelsesområdet skaber markedsforvridning. Forslaget har til formål at regulere et nærmere
afgrænset område, og der er således ikke tale om generel gennemgang, idet en sådan er fastsat til at finde
sted inden 22.juli 2021, i henhold til direktivets artikel 24,stk.2.
Forslaget er fremsat i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 114
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion.
Forslaget vurderes at have en neutral virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have
erhvervsadministrative konsekvenser.
væsentlige
samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske
eller
Regeringen er enig i nødvendigheden af at strømline direktivet og sikre et effektivt indre marked samtidigt
med, at der sikres et højt beskyttelsesniveau.
Regeringen agter derfor at støtte forslaget, idet der arbejdes for, at den kommende generelle gennemgang
af direktivet specifikt adresserer en fastholdelse af en frist for, hvornår kommissionen skal have behandlet
en ansøgning om fornyelse af en specifik undtagelse fra direktivet, der ikke strækker sig ud over
gyldigheden af undtagelsen.
Baggrund
Kommissionen har den 26.januar 2017 fremlagt forslag KOM (2017) 38 af den 26.1.2017 til ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr (på engelsk electric and electronic equipment, EEE).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet efter høring af Det
Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og
funktion.
Forslaget er i overensstemmelse med RoHS-direktivets artikel 24, stk.1, hvorefter Kommissionen skal
undersøge behovet for at ændre direktivets anvendelsesområde med hensyn til EEE, som omhandlet i
direktivet og om nødvendigt fremlægge et lovgivningsforslag vedrørende eventuelle yderligere udelukkelser
vedrørende dette EEE.
Den almindelige lovgivningsprocedure indledes med, at Europa-Kommissionen fremsender forslaget til
ændring af direktivet til Europa-Parlamentet og Rådet, hvorefter forslaget kan udsættes for op til tre
behandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Forhandlingerne mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet foregår navnlig gennem supplerende
trepartsmøder (triloger) mellem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen.
5
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0006.png
Formål og indhold
Direktiv 2011/65/EU, også kaldet RoHS 2, er en opdatering af direktiv 2002/95/EF (RoHS 1), og fastsætter
regler om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). RoHS 2
er en udvidelse af det tidligere direktiv. I RoHS 2 blev der indført nye og bredere definitioner for EEE,
baseret på en ny definition af elafhængigheden, ligesom anvendelsesområdet blev udvidet til at omfatte nye
kategorier af EEE som medicinsk udstyr og overvågnings
og reguleringsinstrumenter samt andet EEE, som
ikke er dækket af de andre kategorier i direktivet.
Da Kommissionens forudgående effektvurdering af direktivet (RoHS 1) ikke havde vurderet alt EEE, som
blev omfattet af RoHS 2, fik Kommissionen i direktivet via artikel 24, stk. 1, beføjelser til at undersøge
behovet for at ændre direktivets anvendelsesområde. Kommissionen har foretaget denne vurdering og
konstateret en række problemstillinger, som kan medføre utilsigtede følgevirkninger og derved påvirke EU-
markedet, producenterne og borgerne samt få negative økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle
konsekvenser.
Kommissionen har derfor fremsat forslag om at ændre reguleringen på specifikke og afgrænsede områder,
hvor der på baggrund af erfaringer er blevet konstateret, at reguleringen er uhensigtsmæssig eller, hvor
bestemmelserne om anvendelsesområdet skaber markedsforvridning. Kommissionen ønsker således at
undtage to specifikke produktgrupper fra direktivets anvendelsesområde. Dertil vil Kommissionen ensarte
reglerne dels for aktiviteter på det sekundære marked i form af f.eks. reparation af EEE, dels for selve
reservedelene, der bruges til at reparere EEE og dels for genbrug af reservedele fra gammelt elektronisk
udstyr, for at undgå forskelsbehandling mellem forskellige typer EEE.
Udover de nævnte fem områder ønsker Kommissionen at slette en tidsfrist for, hvornår Kommissionen er
forpligtet til senest at træffe afgørelser vedrørende ansøgninger om fornyelser af gældende undtagelser for
EEE til begrænsningerne af stoffer i direktivet. Desuden ønsker Kommissionen at indføre en maksimal
gyldighedsperiode for fornyelser af undtagelser under kategori 11, som er de EEE i RoHS 2, som ikke er
omfattet af de øvrige kategorier, således at alle kategorierne har tilknyttet en maksimal gyldighedsperiode.
De fem områder er følgende:
1) Aktiviteter på det sekundære marked som fx videresalg og handel med brugte varer for de EEE, der
ikke var omfattet af RoHS 1 (f.eks. medicinsk udstyr) og som er blevet placeret på markedet før
reglerne i RoHS 2 trådte i kraft.
2) Reservedele til EEE, der ikke var omfattet af RoHS 1 og som er blevet placeret på markedet før
reglerne i RoHS 2 trådte i kraft.
3) Genbrug af reservedele fra gammelt EEE, der ikke var omfattet af RoHS1 i nyt EEE.
4) Den specifikke produktgruppe mobile ikke-vejgående maskiner til professionelt brug med ekstern
strømforsyning, fx visse rengøringsmaskiner og minemaskiner, samt
5) Den specifikke produktgruppe pibeorgler.
Aktiviteter på det sekundære marked
For aktiviteter på det sekundære marked, såsom videresalg af EEE samt reparation, udskiftning af
reservedele, renovering og genbrug, er der i RoHS 2 en frist til den 22.juli 2019, hvorefter EEE, som ikke var
en del af RoHS 1, dvs. medicinsk udstyr og overvågnings
og reguleringsinstrumenter, samt andet EEE, som
ikke er dækket af de andre kategorier i direktivet, ikke længere må gøres tilgængelige på markedet. Denne
frist gælder for nænvte typer EEE, også selv om det blev bragt på markedet før reglerne i RoHS 2 trådte i
kraft.
Derimod kan EEE i produktgrupperne under de kategorier, som allerede fandtes i det første RoHS direktiv,
og som blev overført til RoHS 2, stadig gøres tilgængelige på markedet efter en eventuel reparation, selv om
det er af ældre dato. Dette skaber en uoverensstemmelse for aktiviteter på det sekundære marked under
RoHS
2 og er derfor ikke på linje med EU’s produktlovgivningsprincipper. Her ønsker Kommissionen at
ensarte reglerne således, at de nye produktkategorier bliver underlagt de samme betingelser, som de øvrige
produktkategorier.
6
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0007.png
Selv om der hovedsageligt er tale om at direktivets ensartes, vil tilpasningen ydermere være en fordel for den
cirkulære økonomi, idet produkterne vil kunne sælges på det sekundære marked og dermed genbruges,
hvilket forlænger produkternes levetid.
Reservedele
For visse reservedele til EEE, der ikke var omfattet af RoHS 1, er der tillige en frist til den 22.juli 2019,
hvorefter disse reservedele ikke længere må anvendes medmindre de overholder kravene i RoHS 2. Fristen
gælder reservedele til EEE, som ikke er dækket af andre kategorier i direktivet (f.eks. elektriske vinduer og
hæve sænke-borde).
Reservedele til øvrige grupper af EEE, som fandtes på markedet før gældende regler i RoHS 2 trådte i kraft,
må derimod fortsat anvendes, selvom de ikke overholder kravene i direktivet. Dette skaber en
forskelsbehandling mellem de forskelige grupper af reservedele til EEE. Her ønsker Kommisionen ligeledes
at ensarte anvendelsen således, at reservedele til EEE, som ikke er dækket af andre kategorier i direktivet
fortsat må anvendes efter den 22.juli 2019, på linje med dem til de specificerede kategorier.
RoHS direktivet bygger på princippet ”repaired-as-produced”, der har betydet, at produkterne har kunnet få
forlænget deres levetid, fordi det var tilladt at producere reservedele magen til de dele, der fandtes i
produktet da det blev markedsført. Virksomhederne har således ikke skulle udvikle nye produktionslinjer i
forbindelse med produktion af reservedele. Dette har sikret, at der reelt var reservedele på markedet, som
har været med til at forlænge produkternes levetid og dermed understøttet den cirkulære økonomi.
Selv om der her hovedsageligt er tale om at direktivet ensartes, vil indførelsen af ”repaired-as-produced”
princippet for visse reservedele til EEE, der ikke var omfattet af RoHS 1, understøtte den cirkulære økonomi.
Der er i dag ikke mulighed for at genbruge reservedele fra ældre EEE, som er blevet en del af
anvendelsesområdet i forbindelse med RoHS 2, i nyt EEE. Det er ellers muligt for de typer EEE, der var en
del af anvendelsesområdet i RoHS 1 i en tiårig periode under særlige vilkår om lukkede kredsløb.
Kommissionen ønsker at ensarte reglerne således, at det bliver muligt at genbruge reservedele fra ældre EEE
også for de nye kategorier i RoHS 2 på samme måde som for RoHS 1 EEE.
Mobile ikke-vejgåede maskiner med ekstern strømkilde
For mobile ikke-vejgående maskiner til professionelt brug udelukker RoHS 2 kun maskiner med indbygget
strømkilde, men ikke maskiner, som skal forbindes til ekstern strømkilde. Det vil sige, at to typer maskiner,
som i øvrigt er identiske og ofte laves i samme produktionslinje og sammensættes på det samme samlebånd,
betragtes som forskellige, udelukkende på grund af deres strømforsyning. Kommissionen har derfor fremsat
forslag om at ændre formuleringen af den allerede gældende undtagelse så den også omfatter mobile ikke-
vejgående maskiner til professionelt brug, som skal forbindes til ekstern strømkilde.
Pibeorgler
Pibeorgler er omfattet af RoHS, fordi 99 % of pibeorgler, som bliver bygget i dag, indeholder mindst én
elektrisk blæser. En elektrisk blæser er nødvendig for at frembringe lyden i orglet, idet lyden kommer, når en
tangent trykkes ned og således åbner for luftstrømmen. Legeringen af bly og tin er nødvendig for at
frembringe den ønskede lyd. Det er ikke muligt at erstatte bly i den legering, der bruges til piberne med et
andet metal og gøre pibeorgler blyfrie. Derfor har denne produktgruppe vist sig at være uhensigtsmæssigt
påvirket af direktivet, idet en omfattelse af direktivet er uforholdsmæssigt i forhold til, hvad man ønsker at
beskytte.
Produktion af pibeorgler er en meget lille nicheproduktion, som har en lukket livscyklus. Pibeorgler har en
levetid på 100-400 år, og når orglerne ikke kan repareres mere, bliver piberne ikke kasseret, men derimod
genanvendt i deres oprindelige form eller smeltet ned og lavet om til nye piber. Når piberne smeltes, er
temperaturen i smelteprocessen for lav til at udlede blyrøg i miljøet. Piberne smeltes ved 300 til 350 grader
celcius, og blyrøg fremkommer først ved en temperatur på 480 grader eller derover. Der vil derfor ikke være
7
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0008.png
nogen nævneværdige miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser ved at undtage pibeorgler fra RoHS
direktivet. Kommissionen foreslår derfor at undtage pibeorgler fra direktivets anvendelsesområde.
Gyldighedsperiode for undtagelser
Derudover ønsker Kommissionen at fjerne bestemmelsen om en tidsfrist for, hvornår Kommissionen senest
skal træffe afgørelse om ansøgninger vedrørende fornyelse af undtagelser til specifikke anvendelser af EEE.
Der er på nuværende tidspunkt krav om, at en ansøgning vedrørende fornyelse af en undtagelse skal
indgives senest 18 måneder før den eksisterende undtagelse udløber. Samtidigt er der en bestemmelse om, at
Kommissionen skal træffe afgørelse senest seks måneder før undtagelsens udløb, hvilket betyder, at
Kommission kan have mindre end 12 måneder til at træffe en afgørelse om fornyelse af en undtagelse. Da
dette har vist sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis, grundet de mange obligatoriske proceduremæssige
skridt i vurderingen af ansøgningen om fornyelse, ønsker Kommissionen at fjerne denne bestemmelse, idet
artikel 5, stk. 5, i direktivet dikterer, at den eksisterende undtagelse forbliver gyldig, indtil Kommissionen har
truffet afgørelse om eventuelle ansøgninger vedrørende fornyelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Udtalelse fra Europa-Parlamentet foreligger endnu ikke, idet forslaget endnu ikke har været oversendt til
Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg, der er det ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og reviderer
eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
RoHS 2 direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1331 af 17.november 2016 om
begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr,
der indeholder visse farlige stoffer. Denne bekendtgørelse udgør således gældende dansk ret på dette
område.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning ved ændring af bekendtgørelse
nr. 1331 af 17.november 2016 om begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af
elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige, herunder
kommuner og regioner, eller konsekvenser for EU’s budget.
Genoprettelsen af det sekundære marked og bestemmelserne om reservedele for visse EEE vil få ubetydelig
eller slet ingen negativ økonomisk, social eller miljømæssig virkning. Udelukkelsen af ledningsforbundne
mobil ikke-vejgående maskiner til professionelt brug fra RoHS forventes at få ubetydelig eller ingen negativ
økonomisk, social eller miljømæssig og sundhedsmæssig virkning.
Derimod vil det sekundære marked og bestemmelser om reservedele have økonomiske fordele, som følge af
yderligere markedsmuligheder, sociale fordele, herunder øget adgang til medicinsk udstyr for hospitaler i EU
samt en besparelse på 1,2 mia.kr. på EU-plan, hvis hospitalerne beholder muligheden for at videresælge og
købe brugt medicinsk udstyr.
Såfremt pibeorgler og ledningsforbundne mobile ikke-vejgående maskiner fortsætter med at være omfattet af
RoHS, kan det medføre tab af arbejdspladser og ubegrundede yderligere omkostninger. Undtagelsen af
pibeorgler fra direktivets anvendelsesområde kan afbøde et tab på op mod 90 % af arbejdspladserne i
sektoren og et årligt tab på op mod 480 mio.kr på EU-plan inden 2025. Dette svarer til mellem 3.000 -3.300
8
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0009.png
arbejdspladser på EU-plan frem til 2019. Derudover kan de foreslåede ændringer i direktivet lette
administrationsbyrden for erhvervslivet i forbindelse med færre ansøgninger om dispensation.
I forhold til økonomiske konsekvenser vil manglende viden om, hvornår undtagelser i praksis udløber kunne
gå ud over innovation og vækst, da usikkerheden gør det vanskeligt for virksomheder, som udvikler
alternativer at planlægge tidspunktet for introduktion af nye produkter på markedet.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet forslaget i
overvejende grad omhandler nicheproduktioner, som ikke vil give nogen nævneværdige miljø- eller
sundhedsmæssige fordele ved at være omfattet af ROHS 2-direktivet. Desuden vil det både miljømæssigt og
økonomisk være en fordel at reparere, og derved forlænge levetiden for et produkt, i stedet for at kassere det.
Det estimeres, at forslaget, for så vidt angår det sekundære marked, herunder reservedele, vil medføre
miljømæssige fordele i form af forebyggelse af produktionen af mere end 3.000 ton farligt affald i EU.
Derudover vil en længere forlænget levetid for EEE føre til yderligere besparelser i energi og råmaterialer.
I forhold til miljøbeskyttelsen kan det i forbindelse med fornyelse af undtagelser have negative konsekvenser,
at der ikke er en tidsfrist for Kommissionens behandling af ansøgninger om fornyelser af undtagelser, som
sikrer, at undtagelser udløber i henhold til den fastsatte gyldighedstid, hvis det viser sig, at en undtagelse
ikke opfylder kravene for at kunne fornyes. Da undtagerlser i henhold til direktivet i dag forbliver gyldige
indtil Kommissionen træffer afgørelse, vil en fjernelse af tidsfristen dog i praksis have en status quo effekt.
Høring
Kommissionen har, fra 2012 til 2015, afholdt tre offentlige høringer à 12 ugers varighed og fire møder for
interesserede parter, hvilket har været med til at udforme Kommissionens fremsatte forslag.
Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget den 14.
20. februar 2017, og der er i den forbindelse
ikke indkommet høringssvar.
Forslaget blev drøftet på EU-Miljøspecialudvalgsmøde den 24. maj 2017. Der var ingen bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes overordnet en bred opbakning til Kommissionens forslag. En gruppe af lande forventes at stille
sig tvivlende til Kommissionens forslag om at fjerne tidsfristen for behandling af ansøgninger om
undtagelsesfornyelser.
Regeringens generelle holdning
Danmark støtter de tiltag, som Kommissionen har fremsat. Regeringen er dog betænkelig ved, at der ikke er
en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skal træffe afgørelse om ansøgninger vedrørende fornyelser af
specifikke undtagelser fra direktivet. Da det har vist sig ikke at være praktisk muligt for Kommissionen at
færdiggøre behandlingen inden for tidsfristen, mener Regeringen, at der skal findes en holdbar løsning.
Regeringern arbejder derfor for, at problemstillingen bliver adresseret i forbindelse med den generelle
gennemgang af direktivet, som skal være færdig i 2021.
I Kommissionens effektvurdering blev det vurderet, at pga. den positive samfundsøkonomiske effekt for
elektriske cykler i form af mulighed for motion for svagelige, skulle elektriske cykler undtages fra direktivet.
Halvdelen af cykelmodellerne overholder allerede reglerne og Kommissionen har derfor valgt ikke at
fremsætte forslag om, at elektriske cykler undtages. Regeringen støtter Kommissionens tilgang til dette.
Kommissionens forslag til direktivændringer omhandler ikke direktivet generelt, men alene visse forhold, der
er omfattet af udvidelsen af anvendelsesområdet, som blev indført med RoHS 2. Regeringen kan endvidere
støtte, at Kommissionen foretager en generel gennemgang af hele RoHS direktivet i senest den 22.april 2021
og vil i den forbindelse arbejde for, at direktivet understøtter den danske indsats for cirkulær økonomi og
Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi ”Closing the Loop” af 2. december 2015.
9
Rådsmøde nr. 3550 (miljø) den 19. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/6-17 - miljødelen
1764953_0010.png
Tidligere forelæggelser for Folketinget
Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. februar 2017. Notatet er
ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Uddybende forhandlingssituation
Forslaget er blevet drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe, og i formandskabets kompromisforslag af 8. maj
2017 har formandskabet valgt at holde fast i fjernelsen af tidsfristen. Til gengæld foreslås et nyt krav i
direktivet om, at Kommissionen pålægges pligt til at meddele ansøger, medlemsstater og Europa-
Parlamentet en tydelig tidsplan for, hvornår behandlingen af en ansøgning om undtagelsesfornyelse
forventes afsluttet. Dvs. en imødekommelse af det danske forslag og en yderligere styrkelse ved, at det
foreslås skrevet ind i direktivet.
10