Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3552 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2017-49
Den 9. juni 2017
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. juni 2017
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 (udkast til konklusioner)
...................................... 2
3. Præsentation af prioriteterne for Estland, Bulgarien og Østrigs trioformandskab
........................................... 5
4. Det Europæiske Semester 2017
.............................................................................................. 7
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
1767326_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 (udkast til konklusioner)
KOM-nummer foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) vil på mødet den 20. juni 2017 drøfte udkast til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017. Udkastet foreligger endnu ikke. Hovedemnerne for mødet i Det
Europæiske Råd ventes at være migration, sikkerhed og forsvar samt jobs, vækst og konkurrenceevne, herunder
handelspolitikken og det indre marked. Endvidere ventes formanden for Det Europæiske Råd og formanden for
Europa-Kommissionen at afrapporterer fra nylige internationale topmøder. Der vil afhængig af udviklingen frem
mod topmødet kunne komme
yderligere emner på dagsordenen, herunder emner relateret til EU’s eksterne
relationer.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
Der vil på rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 være en drøftelse af udkastet
til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017. Udkastet foreligger
endnu ikke.
Hovedemner for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni ventes at være migration,
sikkerhed og forsvar samt job, vækst og konkurrenceevne. Herudover ventes formanden for
Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen at afrapportere fra nylige internationale
topmøder. Der vil afhængig af udviklingen frem mod topmødet kunne komme yderligere
emner på dagsordenen, herunder emner relateret
til EU’s
eksterne relationer.
Migration
Det Europæiske Råd ventes på mødet den 22.-23. juni at behandle eksterne såvel som interne
aspekter af migration. Fsva. eksterne aspekter ventes fokus særligt at være på status for
indsatsen langs den centrale Middelhavsrute, herunder navnlig opfølgningen på Malta-
erklæringen af 3. februar 2017 og arbejdet med etablering af migrationspartnerskaber med
transit- og oprindelseslande. Det kan ikke udelukkes, at der ligeledes vil være en statusdrøftelse
af gennemførelsen af øvrige eksterne aspekter af migration.
Fsva. interne aspekter af migration ventes stats- og regeringscheferne at vende tilbage til
spørgsmålet om reform af det fælles europæiske asylsystem, herunder reform af Dublin-
systemet.
Sikkerhed og forsvar
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
1767326_0003.png
Det Europæiske Råd ventes på mødet den 22.-23. juni at drøfte status for implementeringen af
de konklusioner om ekstern sikkerhed og forsvar, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds
møde den 15. december 2016. Det drejer sig bl.a. om arbejdet med opfølgning på den høje
repræsentants implementeringsplan for videreudvikling af den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik, opfølgning på Kommissionens forsvarshandlingsplan samt styrket EU-NATO
samarbejde. På baggrund af statusdrøftelsen ventes Det Europæiske Råd at udstikke de
overordnede strategiske retningslinjer for det videre arbejde på området.
Det Europæiske Råd ventes ligeledes at gøre status for indsatsen for at styrke
EU’s interne
sikkerhed. Fokus ventes særligt at være på de initiativer der er iværksat mhp. at styrke
kontrollen med EU's eksterne grænser, herunder forhandlingerne om etablering af et ind- og
udrejsesystem samt et rejseinformations og rejsetilladelsessystem for visumfri
tredjelandsstatsborgere (ETIAS).
Det bemærkes, at Kommissionen den 7. juni 2017, som led i opfølgningen på Kommissionens
forsvarshandlingsplan, fremsatte en meddelelse om lanceringen af en europæisk forsvarsfond
og et dertilhørende forslag til en forordning om et forsvarsindustrielt udviklingsprogram.
Hensigten med forsvarsfonden er, at øge Europas strategiske autonomi ved at skabe bedre
betingelser for forsvarsindustrien og større incitamenter for medlemslandenes samarbejde om
udviklingen af strategiske forsvarskapaciteter og teknologier i hhv. forsknings-, udviklings- og
indkøbsfasen. Derfor tilbyder Kommissionen med forslaget om forsvarsindustrielt
udviklingsprogram, samt det eksisterende 3-årige forskningsprogram på forsvarsområdet, EU-
støtte til forsknings- og udviklingsfasen. Indkøbsfasen hører under medlemslandenes
kompetence, hvorfor der i meddelelsen om forsvarsfonden lægges op til, at Kommissionen
udelukkende tilbyder administrativ støtte og rådgivning i forbindelse med fælles indkøb. Det er
forventningen, at Det Europæiske Råd på mødet den 22.-23. juni vil hilse lanceringen af
forsvarsfonden og forslaget om et forsvarsindustrielt udviklingsprogram velkommen. Både
meddelelsen og udviklingsprogrammet ventes herefter at blive behandlet i de relevante
rådsformationer.
Jobs, vækst og konkurrenceevne
Det Europæiske Råd ventes på mødet den 22.-23. juni at genbekræfte sin støtte til en
handelspolitik, der høster fordelene ved åbne markeder, samtidig med at der tages hensyn til
borgernes bekymringer vedr. frihandel. Den videre fokus for drøftelsen er endnu ikke fastlagt,
men for indeværende ventes stats- og regeringscheferne bl.a. at genbekræfte ønsket om at sikre
fremdrift i igangværende frihandelsforhandlinger.
Herudover ventes Det Europæiske Råd at gøre status for arbejdet med implementering af
strategierne for videreudviklingen af det indre marked, herunder strategien for det indre
marked, strategien for det digitale indre marked, strategien for energiunionen og
handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Det Europæiske Råd genbekræftede senest den 9.
marts 2017 ambitionen om at gennemføre disse strategier inden udgangen af 2018.
Endelig ventes Det Europæiske Råd at endossere de landespecifikke anbefalinger for 2017
inden for rammerne af Det Europæiske Semester, der udgør rammen for det økonomisk-
politiske samarbejde i EU.
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
1767326_0004.png
Eksterne relationer
Formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Kommissionen ventes på
mødet den 22.-23. juni at afrapportere fra nylige internationale topmøder. I lyset af udviklingen
frem mod topmødet, vil stats- og regeringscheferne muligvis drøfte andre emner relateret til
EU’s eksterne relationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017
foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at
indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske
Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil
kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 22.-
23. juni 2017 velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
1767326_0005.png
3. Præsentation af prioriteterne for Estland, Bulgarien og Østrigs trioformandskab
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet vil de overordnede prioriteter for Estland, Bulgarien og Østrigs trioformandskab blive præsenteret
og godkendt.
2. Baggrund
I 2006 besluttede Rådet at fremme et tættere samarbejde og koordination mellem de nationale
formandskaber. Det førte til indførelse af de såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse
af et fælles 18-måneders program for Rådet. Trioformandskabsprogrammet er komplementære
til de nationale formandskabsprogrammer, idet de med udgangspunkt i Det Europæiske Råds
strategiske dagsorden fra 2014 samt Kommissionens arbejdsprogram redegør for de
overordnede rammer for Rådets arbejde i de kommende 18 måneder samt opregner de sager,
der efter planen vil skulle behandles inden for de forskellige rådsformationer. Der er således
tale om en strategisk ramme, inden for hvilken de nationale formandskabers 6 måneders
programmer formuleres.
Det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske
prioriteter for deres nationale formandskaber i det nationale formandskabsprogram. Erfaringen
viser, at prioriteterne for Rådets arbejde under de enkelte formandskaber fortsat fastlægges i de
nationale formandskabsprogrammer
i fuld respekt for Det Europæiske Råds strategiske
dagsorden fra 2014 samt Kommissionens arbejdsprogram.
Det kommende trioformandskab for perioden andet halvår af 2017 til udgangen af 2018 består
af Estland, Bulgarien og Østrig.
3. Formål og indhold
Udkastet til trioprogrammet flugter med Kommissionens arbejdsprogram samt den strategiske
dagsorden vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2014.
Hovedoverskrifterne i trioprogrammet vedrører vækst og beskæftigelse, herunder det indre
marked, energi og klima, intern og ekstern sikkerhed, samt Unionen som en global aktør.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Præsentationen af trioformandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og
er dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters
overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte
sager.
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
6. Gældende dansk ret
Trioformandskabsprogrammet vurderes ikke i sig selv at have nogen lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af trioformandskabsprogrammet ventes i sig selv ikke at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til evt. konsekvenser i
forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag indeholdt i trioformandskabsprogrammet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trioformandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventes at byde trioformandskabets prioriteter velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
1767326_0007.png
4. Det Europæiske Semester 2017
KOM (2017) 0501-0527
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. juni skal de samlede landespecifikke anbefalinger for 2017
drøftes. Det forventes, at der på baggrund af Kommissionens udkast vil blive opnået politisk enighed om de
landespecifikke anbefalinger og udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale
reformprogrammer for 2017 på rådsmødet (økonomi og finans) den 16. juni 2017. De landespecifikke
anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet, forventes drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 15. juni 2017. Det Europæiske Råd forventes herefter at tilslutte sig de
samlede landespecifikke anbefalinger på mødet den 22.-23. juni 2017, hvorefter de formelt forventes vedtaget på
rådsmødet (økonomi og finans) den 11. juli 2017.
2. Baggrund
Det europæiske semester er rammen om det økonomiske samarbejde i EU. De landespecifikke
anbefalinger er som led i det europæiske semester et vigtigt instrument til at sikre en sund
økonomi i de enkelte lande og til generelt at understøtte vækst og beskæftigelse i EU.
Gennemførelsen er et nationalt anliggende.
Kommissionen offentliggjorde den 22. maj 2017 udkast til Rådets
landeanbefalinger
og Rådets
udtalelser om
landenes stabilitets- og konvergensprogrammer
og
nationale reformprogrammer for 2017.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger på baggrund af
drøftelser på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 15.
juni 2017 og rådsmødet (økonomi og finans) den 16. juni 2017 og herigennem forberede Det
Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017.
Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig landeanbefalingerne den 22.-23. juni med henblik
på endelig formel vedtagelse på rådsmødet (økonomi og finans) den 11. juli 2017.
Kommissionens udkast til Rådets
anbefaling til Danmark:
Kommissionen lægger op til, at Danmark får én anbefaling, der indebærer, at Danmark for
2017-2018 anbefales:
At fremme konkurrencen i den indenlandsk orienterede servicesektor.
Anbefalingen ligger i forlængelse af sidste års anbefalinger om at styrke produktiviteten,
herunder gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor.
Kommissionen lægger i modsætning til tidligere år ikke op til en specifik anbefaling til
Danmark.
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
Der henvises til samlenotat vedr. rådsmødet (økonomi og finans) den 16. juni 2017 for
præsentation af rådsudtalelser vedr. Danmarks konvergensprogram samt gennemgang af
anbefalinger til de øvrige EU-lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser. Det europæiske semester og landenes
efterfølgende implementering af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på
baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale
reformprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt
velfungerende økonomier i EU’s medlemslande og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i
EU og i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og
anbefalinger til landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale
reformprogrammer.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefaling til
Danmark. Udkastet til anbefalingen ligger på linje med regeringens politik.
Fra dansk side støttes overordnet implementeringen af EU’s landespecifikke anbefalinger på
tværs af EU-landene for at styrke potentialet for vækst, produktivitet og beskæftigelse og for at
sikre de europæiske økonomier mod nye kriser og ubalancer.
Fra dansk side er man generelt enig i Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og
anbefalinger til de øvrige EU-lande og kan tilslutte sig den enighed, som måtte kunne opnås i
Rådet på dette grundlag.
Fra dansk side finder man, at de finanspolitiske anbefalinger bør rette sig mod konsistent
efterlevelse af kravene under Stabilitets- og Vækstpagten.
Rådsmøde nr. 3552 (almindelige anliggender) den 20. juni 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/6-17
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.