Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3558 - økofin Bilag 1
Offentligt

EU's budget for 2018

SEC (2017) 250

1. Resume

7. juni 2017

Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2018.

Kommissionens forslag til EU's 2018-budget indebærer et niveau for forpligtigelser på 160,6

mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,02 pct. af EU's BNI. I forhold til

2017-budgettet er der tale om en stigning på 1,4 pct. svarende til 2,2 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 145,4 mia. euro. Det foreslåede

betalingsniveau svarer til 0,93 pct. af EU's BNI og ligger 10,4 mia. euro under betalingsloftet

for 2018. I forhold til budgettet for 2017 er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på

8,1 pct., svarende til 10,9 mia. euro.

Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2018 vil blive ca. 20,6 mia. Der vil kunne

komme ændringer til estimatet, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for

2018.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 30. maj 2017 sit forslag til EU's budget for 2018, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Forslaget

til EU’s budget for 2018

behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-

Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2017. Hvis der er uoverens-

stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage

lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en

aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2017.

Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2018

er fastlagt inden for rammerne af

forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2018-budget er opsummeret i tabel 1.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2018-budgettet

Mia. euro, løbende

priser

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Betalinger

ser

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt udgiftskategori 1-5

Flex. instrumentet

Global forp. margin

Margin for uforudsete

udgifter

21,3

54,1

58,6

4,3

10,2

9,4

157,8

0,5

1,9

19,3

37,2

55,0

3,8

9,5

9,4

134,0

1,0

21,8

55,4

59,6

3,5

9,6

9,7

159,6

0,8

0,9

20,1

46,8

56,4

3,0

9,0

9,7

144,8

0,7

0,5

1,3

1,0

-0,8

-0,6

0,3

1,7

0,8

9,6

1,4

-0,8

-0,5

0,3

10,8

2,5

2,4

1,7

-18,9

-5,6

3,1

1,1

3,9

25,7

2,6

-21,7

-5,6

3,1

8,0

Andre særlige flex.

instrumenter

I alt

Udgiftsloft

Heraf fratrukket fra margin

for uforudsete udgifter

0,6

158,4

155,6

-1,1

1,1

1,04

0,5

134,5

142,9

-2,8

7,0

0,89

1,1

160,6

159,5

-0,6

1,1

1,02

0,6

145,4

154,6

10,4

0,93

0,5

2,2

0,2

11,0

80,5

1,4

34,6

8,1

Margin

Pct. af BNI

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.



2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-

tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger

skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af

MFF-forordning til grund for beregning af marginen til betalingsloftet, vil den derfor kun være på 9,2 mia.

euro i 2018. Ifølge Kommissionen udregnes margin på baggrund af totalen for udgiftskategori 1-5 eksklusiv

de særlige fleksibilitetsinstrumenter, der ligger ud over loftet.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2018.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2018

159,6 mia. euro i forpligtigelser og 144,8 mia. euro i betalinger. Herudover er der

en række særlige fleksibilitetsinstrumenter

, som ifølge Kommissionen kan aktive-

res udover både forpligtelses- og betalingslofterne. En gruppe medlemslande,

herunder Danmark, mener imidlertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun

kan aktiveres udover forpligtigelsesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte

betalingsloft.

I sit budgetforslag for 2018 har Kommissionen foreslået, at Fleksibilitetsinstru-

mentet samt Solidaritetsfonden aktiveres i 2018 for samlet set ca.1,9 mia. euro i

forpligtelser og knap 1,3 mia. euro i betalinger.

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Kommissionen foreslår desuden at anvende knap 1,3 mia. euro fra den globale

margin for forpligtigelser

til finansiering af den Europæiske fond for strategiske

investeringer(EFSI). Dette er en del af aftalen mellem Europa-Parlamentet og

Rådet om finansieringen af EFSI. Derudover, foreslår Kommissionen at aktivere

den globale margin for forpligtigelser til finansiering af et Europæisk Solidaritets-

korps (18,4 mio. euro) og Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (233,3 mio. euro). Det

bemærkes, at sidstnævnte merbevilling til Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet sker

med forbehold for endelig godkendelse af aftalen om midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme (MFF).

3.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

3.1.1 Udgiftskategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,

herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen

af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for

21,8 mia. euro svarende til en stigning på knap 530 mio. euro eller 2,5 pct. ift.

2017-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at øge forpligtelsesloftet for

kategori 1a med knap 660 mio. euro fra den såkaldte globale margin for forpligtel-

ser

. Det efterlader en margin op til det opjusterede forpligtigelsesloft for kategori

1a på 56 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 20,1 mia. euro svarende til en stigning på 762

mio. euro eller 3,9 pct. ift. 2017,

jf. tabel 2.

Den Globale Margin for Forpligtigelser er fastsat i MFF-forordningens art. 14. Essensen heri er, at forskellen imellem

forpligtigelsesloftet og de anvendte forpligtigelser i år n-1 stilles til rådighed udover de fastsatte lofter i årerne 2016-2020.

Kommissionen har beregnet den tilgængelige margin fra 2016 er på 2.090 mio. euro, hvoraf Kommissionen i 2018 foreslår

at gøre brug af 892 mio. euro. Det bemærkes, at den globale margin for forpligtigelser skal anvendes til politiske mål vedr.

vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsarbejdsløshed.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for kategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

2017-budget

Forplig-

telser

Betalinger

1.811

150

2.317

10.544

369

1.887

117

1.212

110

196

131

336

19.321

2018 budgetforslag

Forplig-

telser

1.829

141

2.038

11.458

339

2.261

132

136

2.768

179

132

316

21.841

658

Betalinger

1.826

152

1.828

11.217

254

2.134

119

125

1.523

210

154

117

318

20.082

Forskel i euro

Forplig-

telser

-623

771

-10

196

-4

-1

221

-41

-12

-16

-29

529

Betalin-

ger

-489

673

-116

247

311

110

-43

-14

-18

762

Forskel i pct.

Forplig-

telser

0,1

2,0

-23,4

7,2

-2,9

9,5

-3,2

-0,5

8,7

0,0

-18,7

-8,4

-29,1

-8,3

2,5

Betalin-

ger

0,9

1,5

-21,1

6,4

-31,3

13,1

21,6

6,4

25,7

90,9

0,0

-21,8

-10,9

18,2

-5,4

3,9

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

EFSI

Horizon 2020

COSME

Erasmus+

Beskæftigelse og social

innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Europæisk solidaritetskorps

(ESC)

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf anvendelse af den

globale margin for forpligti-

gelser

Margin

1.828

138

2.661

10.687

349

2.064

136

137

2.547

220

144

344

21.312

1.439

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2018-budgettet.

Den samlede stigning i både forpligtelser og betalinger skyldes primært øgede

tilsagn om midler til Horizon2020, CEF og Erasmus+.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket

afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-

vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dan-

mark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der er

forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau

og fordeles efter et excellenceprincip. Programmet står til en stigning på hen-

holdsvis 771 og 673 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2017.

I 2018-budgetforslaget er der afsat 2,0 mia. euro i forpligtelser og godt 1,8 mia.

euro i betalinger til Den Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI). Formå-

let med EFSI er at mobilisere nye private investeringer i perioden 2015-2018 via

garantier fra bl.a. EU-budgettet for på den måde at bidrage til at skabe øget vækst

i Europa. EFSI finansieres via omprioriteringer fra Horizon2020 og CEF samt via

aktivering af den globale forpligtelsesmargin. Det bemærkes, at tilsagn om midler

til EFSI er faldet 23,4 pct. i forpligtelser og 21,1 pct. i betalinger fra 2017-

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

budgettet. Faldet i forpligtelser skyldes, at den aftalte bevilling til skabelsen af en

EFSI-garantifond nu er opnået

, ligesom faldet i betalinger, følger den oprindeligt

planlagte indfasningsprofil.

En del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgifterne til

infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med 221 mio. euro i forpligtelser, sva-

rende til 8,7 pct., og 311 mio. euro i betalinger, svarende til 25,7 pct.

CEF’en skal

understøtte implementeringen af infrastrukturprojekter inden for transport, energi

og telekommunikation.

Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,

ungdom og sport. Budgettet for 2018 står til en stigning på hhv. 196 mio. euro,

svarende til 9,5 pct. i forpligtelser og 247 mio. euro, svarende til 13,1 pct. i beta-

linger.

Kommissionen foreslår endvidere oprettelsen af et Europæiske Solidaritetskorps,

der skal finansieres med 73 mio. euro i forpligtelser og 56 mio. euro i betalinger.

Formålet med solidaritetskorpset er at engagere unge i aktiviteter, der styrker soli-

daritet og sammenhørighed på tværs af EU-medlemsstaternes grænser.

Under budgetkategori 1a foreslår Kommissionen ligeledes en række bevillinger,

der sker med forbehold for endelig godkendelse af aftalen om midtvejsevaluerin-

gen af den flerårige finansielle ramme.

3.1.2 Udgiftskategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond

–

også kaldet EU's

samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke øko-

nomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU.

I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig

del af de offentlige investeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet

EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et fokus på

resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6

pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2018

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-

ken på 55,4 mia. euro i forpligtelser og 46,8 mia. euro i betalinger. Det svarer til en

stigning i forpligtelser på 1,3 mia. euro eller 2,4 pct. og en stigning i betalinger på

9,6 mia. euro eller 25,7 pct. ift. 2017,

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik udgør ca.

1/3 af hele EU's budget.

COM (2016) 597

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Det bemærkes, at forpligtigelsesloftet for kategori 1b er opjusteret med 1,1 mia.

euro i 2018 som følge af en teknisk justering i 2016 af de landeallokerede samhø-

righedskonvolutter, der samlet set medfører en opjustering af forpligtelsesloftet

for kategori 1b med 4,6 mia. euro i perioden 2017-2020. Forøgelsen af loftet føl-

ger af aftalen om EU’s flerårige

finansielle rammer, hvoraf det fremgår, at de eks-

tra tildelte midler skal fordeles jævnt ud over den fireårige periode.

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for kategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro,

løbende priser

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

CEF- bidrag fra Samhø-

righedsfonden

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Margin

Betalinger

23.388

4.096

7.484

169

8.456

626

1.325

204

600

401

46.764

Forpligt-

Forplig-

Betalinger

elser

telser

890

111

175

338

-6

-267

-13

1.321

4.073

782

1.631

2.475

243

356

-40

0,4

9.563

3,4

2,0

2,1

2,0

3,7

3,9

-0,3

6,6

-53,3

1,9

-100,0

2,4

21,1

23,6

27,9

20,8

41,4

63,5

36,8

7,4

0,0

-9,1

2,7

25,7

26.122

5.627

8.252

222

9.056

1.593

1.940

216

500

546

54.087

0,4

19.315

3.314

5.853

140

5.981

383

969

190

600

441

37.201

27.012

5.739

8.427

227

9.394

1.655

1.934

230

233

557

55.408

6,5

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2018.

Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-

serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmå-

let for 2017. Det er ligeledes årsagen til, at marginen for kategori 1b typisk er tæt

på nul. I 2017 har Kommissionen afsat en margin på 6,5 mio. euro, hvilket kan

henføres til, at Kommissionen estimerer, at der ikke vil være behov for alle 0,35

pct. af strukturfondsmidlerne til teknisk assistance

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Kommissionen forventer, at betalingerne til gamle (2007-2013) strukturfond-

sprogrammer bliver afsluttet i 2018. Der afsættes således primært betalinger til nye

Teknisk assistance til medlemsstaterne indebærer fx hjælp til institutionsopbygning ifm. opstart af programmer. Det

fremgår af MFF-forordningen, at 0,35 pct. af alle bevillinger under udgiftskategori 1b skal afsættes til tekniske assistance.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

programmer, der er startet op i den nye (2014-2020) MFF-periode. På baggrund

heraf foreslår Kommissionen et betalingsniveau på 46,7 mia. euro.

Knap 90 pct. af betalingerne (svarende til 41 mia. euro) vil således vedrøre beta-

linger til nye strukturfondsprogrammer i 2018. Kommissionen forventer dermed

en stigning i betalingerne til nye strukturfondsprogrammer på 6,7 mia. euro sva-

rende til 19,5 pct. Det fremføres, at den markante stigning i betalingerne til sam-

hørighedspolitikken skyldes en forventning om, at nye strukturfondsprogrammer

vil opnå fuld implementeringshastighed i 2018, efter en meget langsom opstart.

Ligeledes forventer Kommissionen en signifikant stigning i betalingerne til gamle

(2007-2013) strukturfondsprogrammer på knap 2,9 mia. euro, svarende til 109 pct.

Betalinger til gamle strukturfondsprogrammer (2017-2013) i 2018 er endeligt af-

sluttende betalinger for periodens programmer.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Endeligt foreslår Kommissionen en merbevilling til Ungdomsbeskæftigelsesinitia-

tivet på 233,3 mio. euro i forpligtelsesbevillinger. Dette følger af den endnu ikke

godkendte aftale vedr. midtvejsevalueringen af

MFF’en.

Kommissionen lægger til

grund, at midtvejsevalueringen ventes vedtaget snarest, hvorfor elementet indgår i

budgetforslaget. Såfremt midtvejsevalueringen ikke vedtages, vil Kommissionen til

efteråret fremsætte et ændringsbrev, der udtager elementer vedrørende midtvejs-

evalueringen.

3.1.3 Udgiftskategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Udgiftskategori 2 vedrører EU-budgettets

landbrugsudgifter. Formålet med EU’s

landbrugspolitik for 2014-2020 er:

Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU

Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-

gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne

og søjle 2, der indeholder udgifter

til EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens budgetforslag til kategori 2 for 2018 indebærer samlede bevillin-

ger på 59,6 mia. euro i forpligtelser, svarende til stigning på 1,7 pct. og knap 56,4

mia. euro i betalinger, svarende til en stigning på 2,6 pct. ift. 2017-budgettet,

jf.

tabel 4.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro,

løbende priser

2017-budget

Forpligt-

Betalinger

elser

Landbrugsstøtte søjle 1

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

Margin

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forpligt-

Betalinger

elser

906

-8

969

910

644

-65

-48

-3

1.446

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

2,1

0,1

2,4

5,9

-100,0

3,9

1,7

2,1

5,7

-9,6

-13,1

-25,6

3,9

2,6

Forplig-

elser

43.518

14.381

1.075

523

59.554

714

Betalinger

43.473

11.852

646

316

56.360

42.613

14.366

1.050

494

58.584

-575

1.032

42.563

11.209

711

364

54.914

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2018.

Ca. 77 pct. af betalingsbevillingerne (43,5 mia. euro) i udgiftskategori 2 vedrører

landbrugsstøtten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdi-

striktsstøtte med ca. 21 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større ud-

giftspost. Landbrugsudgifterne i søjle 1 stiger fra 2017 til 2018 med 906 mio. euro

i forpligtelser, svarende til 2,1 pct. og 910 mio. euro i betalinger, ligeledes svarende

til 2,1 pct.

Kommissionen aktiverede i marts 2017, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen

for finansiel disciplin for at etablere en reserve til eventuelle kriser i landbrugssek-

toren. Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne

bringes i anvendelse ved større

kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Kom-

missionen foreslår en reserve på 460 mio. euro i 2018. Eventuelt ubrugte midler

fra reserven vil blive tilbageført til den direkte støtte i 2019, og udbetalt til land-

mændene.

For så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren, skønner Kommissionen, at der

vil være en reduktion i behovet for markedsinventioner ift. 2017. Det faldende

behov begrundes med, at en række ekstraordinære tiltag relateret til handel med

Rusland, ikke bliver forlænget. I lyset heraf foreslår Kommissionen brutto at an-

vende knap 2,3 mia. euro til markedsinterventioner i 2018. Dette svarer til et fald

på knap 531 mio. euro ift. 2017.

Den direkte støtte

stiger i 2018 med samlet knap 1,5 mia. euro ift. 2017. Stigningen

dækker over en række forskellige og modsatrettede tendenser, hvoraf den vigtigste

er et fald i niveauet for formålsbestemte indtægter (-1,7 mia. euro) ift. 2017. For-

målsbestemte indtægter dækker hovesagligt over overensstemmelses- og regn-

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

skabsmæssige korrektioner ifbm. udbetaling af den direkte støtte, som regnskabs-

teknisk modregnes i opgørelsen af bevillingsbehovet. Et fald i de formålsbestemte

indtægter medfører således en tilsvarende stigning i bevillingsbehovet.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses en marginal stigning i forpligtelser på 15,5

mio. euro svarende til 0,1 pct. fra 2017 til 2018. På betalingssiden forventer

Kommissionen udgifter til landdistriktspolitikken på knap 11,9 mia. euro, svaren-

de til en stigning på 5,7 pct.

Forpligtigelsesbevillingerne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 29 mio. euro fra

2017 til 2018 svarende til 5,9 pct. Dette kan henføres til, at der under LIFE-

programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Under-

programmet skal medvirke til at indfri EU’s

klimamål og indfrielsen af EU's mål-

sætning om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgifter.

Betalingsbevillingerne falder med knap 48 mio. euro, svarende til 13,1 pct. fra

2017 til 2018. Faldet i betalingsbevillinger skyldes afslutning af programmer.

Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et æn-

dringsbrev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer

i forventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtæg-

ter vil blive indarbejdet.

3.1.4 Udgiftskategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Udgiftskategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender,

grænsekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse

og kultur.

Kommissionens budgetforslag for udgiftskategori 3 indebærer samlede forpligtel-

ser for 3,5 mia. euro svarende til et fald på 811 mio. euro eller 18,9 pct. ift. 2017-

budgettet. Kommissionen lægger desuden op aktivere Fleksibilitetsinstrumentet

med ca. 817 mio. euro, hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af forpligtelses-

loftet for udgiftskategorien. Der efterlades ingen margin op til det opjusterede

forpligtelsesloft.

Forslaget indeholder betalinger for knap 3 mia. euro svarende til et fald på 823

mio. euro eller 21,7 pct. ift. 2017,

jf. tabel 5.

Kommissionen anfører generelt, at de

store fald i hhv. forpligtelses- og betalingsniveau skyldes en tilbagevenden til mere

normale udgiftsniveauer, idet der de sidste par år havde været behov for ekstraor-

dinære tiltag og derfor tilsvarende ekstraordinære merbevillinger.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 3

–

Sikkerhed og Borgerskab

Mio. euro

løbende priser

2017-budget

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Forplig-

Forpligtel-

Betalinger

ser

telser

ser

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civil beskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Intern nødhjælp

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf flex. instrumentet

Heraf margin til uforudsete

udgifter

Margin

1.620

739

256

208

200

101

863

4.284

530

1.176

1.182

748

235

177

219

102

864

3.787

719

720

287

227

200

930

3.473

817

594

481

248

181

221

898

2.964

-901

-19

-7

-2

-12

-811

-588

-266

-4

-6

-0

-2

-11

-8

-823

-55,6

-2,5

33,6

-12,4

1,2

7,2

4,2

11,9

2,9

3,9

9,1

0,0

-2,1

-100,0

7,7

-18,9

-49,7

-35,6

-22,1

-13,5

-0,4

10,8

8,6

5,9

-3,1

11,4

2,2

0,7

-10,4

-40,4

3,9

-21,7

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2018-budgettet.

Både forpligtelser og betalinger falder betydeligt i Kommissionens forslag til 2018-

budgettet i forhold til 2017-budgettet. Særligt bevillingerne til Asyl- og Migrations-

fonden og Den Interne Sikkerhedsfond falder signifikant.

Hvad angår Asyl- og Migrationsfonden, der bidrager til at sikre en effektiv styrring

af migrationsstrømme i EU, falder betalingsbevillingerne med knap 588 mio. euro,

svarende til 49,7 pct., og forpligtelsesbevillingerne falder med 901 mio. euro, sva-

rende til 55,6 pct. Kommissionen anfører, at en del af faldet i udgiftsniveauet

skyldes at Kommissionen forventer, at den nye Dublinforordning først vil træde i

kraft i 2019. Kommissionen forslår at dele af konvolutten, der er formålsbestemt

til introduktion af den nye Dublinforordning, bruges i 2018 på at forstærke

EU’s

ydre grænser. Kommissionen anfører dog, at den vil holde udgiftsniveauet på et

lavere niveau i 2018 mhp. at kunne øge niveauet i 2019, når Kommissionen for-

venter, at den nye Dublinforordning træder i kraft.

Betalingsbevillingerne for Den Interne Sikkerhedsfond, der bidrager til at fore-

bygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og sikre ensar-

tet og effektiv kontrol af EU’s eksterne grænser,

falder med 266 mio. euro, sva-

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

rende til 35,6 pct., og forpligtelsesbevillingerne falder med knap 19 mio. euro,

svarende til 2,5 pct. Faldet i bevillinger skyldes bl.a., at der ikke har været det for-

ventede afløb på programmerne grundet begrænsninger i medlemsstaternes ab-

sorptionskapacitet.

Udgiften til rammeprogrammet Et Kreativt Europa, der yder bistand grænseover-

skridende kulturelle og kreative initiativer, stiger i 2018 budgetforslaget. Forplig-

telsesbevillingerne stiger med 19 mio. euro, svarende til 9,1 pct., og betalingsbevil-

lingerne stiger med 3,8 mio. euro, svarende til 2,2 pct.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for udgiftskategori 3 er omfattet

af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer

omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske

EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

3.1.5 Udgiftskategori 4

–

Globale Europa

Udgiftskategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder ud-

viklingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Flere af programmerne under udgiftskategori 4 bidrager til at takle eksterne aspek-

ter af migrationskrisen.

Kommissionens budgetforslag for udgiftskategori 4 indebærer samlede forpligtel-

ser for 9,6 mia. euro, svarende til et fald på 569 mio. euro eller 5,6 pct. Der efter-

lades en margin til forpligtelsesloftet for udgiftskategori 4 på 232 mio. euro. For-

slaget indeholder betalinger for knap 9,0 mia. euro, svarende til et fald på 532 mio.

euro eller 5,6 pct. ift. 2017,

jf. tabel 6.

Kommissionen anfører generelt, at faldene i hhv. forpligtelses- og betalingsniveau

skyldes en tilbagevenden til mere normale udgiftsniveauer, idet der de sidste par år

havde været behov for ekstraordinære tiltag og derfor tilsvarende ekstraordinære

merbevillinger.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 4

–

Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2017-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.716

2.358

2.769

136

168

294

1.146

294

241

9.483

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

-371

-124

-212

140

-29

-4

-103

-5

-2

-9

-569

Betalin-

ger

-188

-93

-51

-35

-51

-36

-4

-103

-4

-7

-19

-1

-532

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

-17,5

-5,1

-6,7

7,1

2,0

35,4

14,8

1,8

-47,1

-8,2

-42,7

-22,2

-7,6

0,0

0,5

11,0

-100,0

1,4

-5,6

Betalin-

ger

-11,0

-3,9

-1,8

-25,9

0,6

10,6

-4,4

1,0

-44,2

-8,2

-42,7

-21,0

-28,9

0,0

-20,3

-1,9

-10,9

1,4

-5,6

Forpligti-

gelser

1.744

2.317

2.956

143

193

370

1.085

333

138

9.593

232

Betalin-

ger

1.528

2.266

2.718

101

169

325

1.095

297

138

8.951

Før-tiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Stabilitetsinstrument

Humanitær hjælp

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær hjælp

Europæisk fund for

bæredygtig udvikling

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf flex. instrumentet

Margin

2.115

2.440

3.168

134

189

273

945

327

241

10.162

730

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2018-budgettet.

De største poster i udgiftskategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Humani-

tær bistand, Naboskabsinstrumentet og Førtiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse fire

programmer udgør tilsammen ca. 85 pct. af udgiftskategori 4.

Humanitær bistand står for den mest betydelige stigning i forpligtelser under ud-

giftskategori 4, idet forpligtelserne stiger med 140 mio. euro, svarende til 14,8 pct.

Stigningen dækker over løfter om støtte ifbm. indsatsen i Syrien. Modsat falder

betalingerne med 51 mio. euro, svarende til 4,4 procent. Humanitær bistand udgør

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

med Kommissionens budgetforslag ca. 12 pct. af de samlede udgifter til udgiftska-

tegori 4.

Udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet er nedjusteret i Kommissionens 2018

forslag med 212 mio. euro i forpligtelser og 51 mio. euro i betalinger. Nedjuste-

ringen til udviklingssamarbejdet skal ses i lyset af en ekstraordinær høj bevilling i

2017, hvor udviklingssamarbejdet blev styrket med 457 mio. euro til etablering af

nye faciliteter i samarbejdslande ifbm. bedre administration af migration mod Eu-

ropa. Naboskabsinstrumentet modtog på samme vis i 2017 øget støtte på 294

mio. euro til finansiering af migrationsrelateret aktiviteter, hvilket har ført til en

nedjustering af udgiftsniveauet for 2018. Desuden er Tyrkietfaciliteten tilført en

merbevilling på 400 mio. euro i 2017 fra Før-tiltrædelsesstøtten, hvilket har ført til

en nedjustering af udgiftsniveauet i 2018 på 371 mio. euro i forpligtelser, og 188

mio. euro i betalinger.

Således skyldes det samlede fald i bevillingerne i 2018 ift. 2017 i høj grad, at ud-

giftsniveauet for 2017 er ekstraordinært højt, fordi udgiftskategorien er forstærket

i løbet af året med tilførsel af ekstra midler i lyset af især migrationsindsatsen.

Nedjusteringen af udgiftsniveauet for udgiftskategori 4 efterlader en margin til

forpligtelsesloftet på 232 mio. euro i 2018.

3.1.6 Udgiftskategori 5

–

Administration

Udgiftskategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-

institutionerne, pensioner og de europæiske skoler.

Kommissionens budgetforslag for 2018 indebærer et niveau for forpligtigelserne

på 9,7 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3,1 pct. i for-

hold til 2017. Det bemærkes, at udgiftskategori 5 er karakteriseret ved, at forplig-

telserne i høj grad svarer til betalinger, idet langt størsteparten af udgifterne er ét-

årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for udgiftskategori 5

i budgetforslaget for 2018.

Kommissionens forslag indeholder en nedjustering af forpligtelsesloftet på 570

mio. euro som følge af aktiveringen af margenen til uforudsete udgifter, som blev

tilført udgiftskategori 3 i 2017-budgettet. Den samlede margen til forpligtelseslof-

tet er herefter på 94 mio. euro,

jf. tabel 7.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for udgiftskategori 5

–

Administration

Mio. euro,

løbende priser

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf Europæiske skoler

2017-budget

1.976

1.790

186

7.419

3.498

1.909

562

399

141

134

660

9.395

-507

2018 budgetforslag

Forskel i euro

116

109

172

288

Forskel i pct.

5,8

6,1

3,8

2,3

2,1

2,3

2,4

3,0

3,7

1,6

3,2

0,1

27,8

2,2

3,1

2.091

1.898

193

7.591

3.573

1.953

575

411

147

136

675

9.682

-570

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

Margin

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2018.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,1 pct. Der

er særligt store stigninger i de administrative udgifter til Europa-Parlamentet (3,4

pct.), Revisionsretten (3,7 pct.) EU-domstolen (3,0 pct.) og Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse (27,8 pct.).

Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen særligt

skyldes det kommende EP- valg i 2019 (25,1 mio. euro), leje af Adenauer bygnin-

gen

der bruges af EP’s generalsekretariat

(9,6 mio. euro), og øget sikkerhed (9,6

mio. euro).

Fsva. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kommissio-

nen, at udgiftsstigningen skyldes en igangværende etablering af et uafhængigt se-

kretariat, der bl.a. indebærer ekstra ansættelser (1,6 mio. euro).

Reduktion i antallet af årsværk

Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder en reduktion

i antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for perioden 2013-2017, der skal

indfases med en reduktion på 1 pct. pr. år. Ifølge Kommissionens budgetforslag,

er den overordnet målsætningen for reducering af antallet af ansatte nået på trods

af et fald af ansatte i 2018 på kun 0,4 pct.,

jf. tabel 8.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Tabel 8

Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne

Institution

Europa-Parlamentet

Rådet

Kommissionen

EU-Domstolen

Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale

Udvalg

Regionsudvalget

Europæiske Ombudsmand

Tilsynsførende for Databeskyt-

telse

EU's Udenrigstjeneste

I alt

2017-budget

6.743

3.027

23.756

2.063

853

665

489

1.611

39.328

2018

budgetforslag

6.683

3.031

23.671

2.063

853

668

491

1.595

39.184

Forskel i

antal ansatte

-60

-85

-16

-144

Forskel i pct.

-0,9

0,1

-0,4

0,0

0,5

0,4

0,0

14,3

-1,0

-0,4

Anm.: 1)2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2018.

3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder

Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-

lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres

udover både forpligtigelses- og betalingslofterne.

De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt be-

hov. Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven, Glo-

baliseringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2018. Herudover fore-

slås det at aktivere den globale forpligtelsesmargin,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Kommissionens forslag til 2018-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2017-budget

Forplig-

telser

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt særlige flex. instrumenter

Global forpligtelsesmargin

Margin til uforudsete udgifter

I alt

315

169

120

530

1.134

1.439

1.176

3.145

Beta-

linger

315

120

981

1.441

981

2018 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

454

287

774

-781

-1.176

-1.670

Beta-

linger

130

-314

-154

-314

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

9,4

2,0

376,7

54,2

68,3

-54,3

100,0

-53,1

Beta-

linger

9,4

0,0

107,6

-32,0

-10,7

0,0

-32,0

Forplig-

telser

345

172

574

817

1.908

658

1.475

Beta-

linger

345

250

667

1.287

667

Anm.: 1) 2017-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for

2018.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-

se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme

ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, i tråd med aftalen omkring

midtvejsevalueringen af den Flerårige Finansielle Ramme, at hele forpligtigelses-

loftet inklusiv forøgelsen af nødhjælpsreserven fra midtvejsevalueringen udnyttes i

2018, og at der dermed afsættes 345 mio. euro i forpligtelser og 345 mio. euro i

betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-

de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i

det globale handelsmønster

–

eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en

fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2018, hvorved der

foreslås afsat 172 mio. euro i forpligtigelser og 25 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte

til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives

støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissio-

nen foreslår at afsætte samlet set 574 mio. euro i forpligtelser og 250 mio. euro i

betalinger til Solidaritetsfonden, hvilket svarer til en betydelig stigning på 378 pct.

for forpligtelser og 108 pct. for betalinger. Det afsatte beløb dækker over en kon-

kret bevilling på 50 mio. euro i hhv. forpligtelser og betalinger. Det resterende

beløb er ifølge Kommissionens forslag en reserve, som kan mobiliseres i det øje-

blik, der træffes beslutning herom. Kommissionen angiver, at formålet med denne

nye konstruktion er at reducere behovet for ændringsbudgetter i løbet af året og

sikre hurtig mobilisering af Solidaritetsfondens midler.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-

nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker

at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under

udgiftskategori 3 for i alt 817 mio. euro i forpligtigelser.

Det bemærkes, at de tilgængelige midler i Fleksibilitetsinstrumentet øges med

midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme. Den foreslåede aktivering

af Fleksibilitetsinstrumentet er således 276 mio. euro højere end det gældende loft

for Fleksibilitetsinstrumentet. Det skyldes, at Kommissionen med 2018-

budgetforslaget antager, at midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme

godkendes. Kommissionen anfører i forslaget, at såfremt midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme ikke godkendes, vil niveauet for Fleksibilitetsin-

strumentet blive nedjusteret med 276 mio. euro. Kommissionen vil i så fald fore-

slå, at de 276 mio. euro finansieres via marginen for uforudsete udgifter,

jf. neden-

for.

Den globale margin for forpligtigelser

Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-

tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-

gin for forpligtigelser. Denne globale margin for forpligtigelser kan anvendes ud-

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

over forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer

sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Som følge

af den endnu ikke godkendte aftale ifbm. midtvejsevalueringen af den flerårige

finansielle ramme, kan den globale margin for forpligtelser også blive anvendt til

områder der relaterer til migration og sikkerhed.

Kommissionen har beregnet den globale forpligtigelsesmargin til at udgøre 658

mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2018.

Som følge af den tekniske justering af de flerårige finansielle ramme, anfører

Kommissionen, at der kan bruges 892 mio. euro i 2018, som stammer fra den

ubrugte del af den globale margin for forpligtelser i 2016. Kommissionen forslår,

at disse midler skal medvirke til 1) finansiering af den europæiske fond for strate-

giske investeringer (EFSI) under udgiftskategori 1a 2) yderligere finansiering til

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 3) finansiering til det Europæiske Solidari-

tetskorps.

Margin til uforudsete udgifter

Marginen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som

en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår uforudsete udgifter. Der kan maksimalt

aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI. I 2018 svarer

det til

4,7 mia. euro. arginen til uforudsete udgifter kan aktiveres udover de årlige ud-

giftslofter, men skal modsvares af tilsvarende reduktioner af udgiftslofterne i

fremtidige budgetår eller på tværs af udgiftskategorier. En aktivering af marginen

til uforudsete udgifter svarer derfor til en fremrykning af udgifter eller om-

allokering mellem udgiftskategorier.

Kommissionen lægger ikke op til at aktivere marginen til uforudsete udgifter i

2018. Dog reduceres loftet for udgiftsområde 5 Administration med 570 mio.

euro i 2017, som følge af den tidligere anvendelse af Marginen til uforudsete ud-

gifter i 2017 til finansiering af migrationsudfordringerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet

ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2018, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2018, der vil blive opført på finansloven for

2018.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske bidrag

til EU’s bud-

get i 2018 vil være 20,6 mia. kr. På baggrund af Kommissionens forslag og de

videre forhandlinger forventes dette skøn at blive opdateret.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2018-budget

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske

landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-

ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-

lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger

især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal

være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme

gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af

EU’s udgifter på lige fod med den prioritering medlemslandene foretager i deres

nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-

hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-

tigelse.

Der ventes desuden en bred anerkendelse af, at Kommissionens foreslåede beta-

lingsniveau sikrer et råderum til uforudsete udgifter.

Det vurderes, at de fleste medlemslande vil være kritiske overfor inklusionen af

elementer fra den endnu ikke godkendte aftale ifbm. midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-

onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Danmark finder overordnet set, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt

udgangspunkt

for forhandlingerne om EU’s 2018-budget.

Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en

margin til betalingsloftet på 10,4 mia. euro. Dette sikrer råderum til uforudsete

udgifter, der måtte opstå i løbet af budgetåret, og bidrager til at sikre den flerårige

finansielle rammes holdbarhed.

Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget

Fra dansk side er det vurderingen, at der er en risiko for, at det foreslåede beta-

lingsniveau ikke er retvisende. Dette skal ses i lyset af lav implementering og ab-

sorbering ift. især samhørighedspolitikken (udgiftskategori 1b), som i tidligere

budgetår har medført store efterfølgende tilbagebetalinger til medlemsstaterne.

Sammen med andre budgetsansvarlige lande vil Danmark arbejde for, at beta-

lingsniveauet afspejler et retvisende og realistisk niveau, samtidig med at der ska-

bes rum til eventuelle uforudsete udgifter i fremtiden.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig

vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres

en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Danmark

finder ikke, at Kommissionens foreslåede forpligtigelsesniveau i tilstrækkelige grad

overholder disse kriterier, idet der kun efterlades en begrænset margin til uforud-

sete udgifter og da der ikke er foretaget en tilstrækkelig skarp prioritering af udgif-

terne.

Fra dansk side forholder man sig som udgangspunkt kritisk til inklusionen af ele-

menter fra den endnu ikke godkendte aftale ifbm. midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme. Udgifter relateret hertil bør principielt først indarbej-

des i 2018-budgettet, når der er opnået endelig enighed om midtvejsevalueringen.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:



Angående

udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at

der sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter.

Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme,

vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det

gælder særligt forskning, energi, uddannelse, innovation og transportinfra-

struktur.



Angående

udgiftskategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at udgiftskate-

gorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens

forslag. I lyset af de seneste års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i

relation til opstarten af nye strukturfondsprogrammer, vil regeringen sam-

men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at der sikres retvisende

budgettering.

Med hensyn til

udgiftskategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes

realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt

hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er

fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighe-

derne for, at de øvrige udgifter i udgiftskategorien kan bidrage til at tilpasse

det overordnede udgiftsniveau.



Rådsmøde nr. 3558 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/6-17 - budget



For så vidt angår

udgiftskategori 3 sikkerhed og borgerskab

er regeringen enig

med Kommissionen i, at udgifterne til migrations- og flygtningeindsatsen

overordnet set er normaliseret, hvilket afspejles i de foreslåede bevillings-

fald. Regeringen lægger vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede ud-

gifter prioriteres, og at der er råderum til at øge bevillingerne hertil, hvis der

opstår behov herfor. Derfor lægger regeringen også vægt på, at der sikres et

råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter, der måtte opstå i løbet

af året.

For

udgiftskategori 4 globale EU

er regeringen enig med Kommissionen i, at

udgifterne til migrations- og flygtningeindsatsen overordnet set er normali-

seret, hvilket afspejles i de foreslåede bevillingsfald. Regeringen støtter stig-

ningen i bevillingerne til humanitær bistand og lægger generelt vægt på, at

EU’s humanitære bistand og civile krisestyringsindsatser

prioriteres, og at

der er råderum til at øge bevillingerne hertil, hvis der opstår behov herfor.

Derfor arbejder regeringen på baggrund af tidligere års erfaringer også for,

at der for denne udgiftskategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete

udgifter i løbet af året. Danmark vil desuden arbejde for, at finansieringen af

Grønlandsinstrumentet fastholdes.

Med hensyn til

udgiftskategori 5 administration

vægtes en stram og budgetan-

svarlig linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at

udviklingen i EU’s

administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor

der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gæl-

der også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige

udgiftskategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der

tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye

IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle re-

former. Der lægges endvidere vægt på, at EU-institutionernes arbejde med

at reducere antallet af årsværk fortsættes.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen

af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til

disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Re-

geringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstru-

menter finansieres inden for EU's betalingslofter.



11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.