Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3564 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2017

EU-retskontoret

Louise Degn Brammer

2017-3051-0004

517884

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 12.

–

13. oktober 2017

Side:

4-13

Punkt 1:

Forslag til Rådets forordning om

gennemførelse af et forstærket

samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)



- Vedtagelse

2013/0255 (APP)

14-23

Punkt 2:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om gensidig an-

erkendelse af afgørelser om inde-

frysning og konfiskation



- Politisk drøftelse

KOM(2016) 819 endelig

24-29

Punkt 3:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af

et centralt system til bestemmelse

af, hvilke medlemsstater der ligger

Slotsholmsgade 10

1216 København K.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at forsla-

get ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

inde med oplysninger om straffe-

domme afsagt over tredjelands-

statsborgere og statsløse personer

(tredjelandsstatsborgere) for at

supplere og understøtte det euro-

pæiske informationssystem vedrø-

rende strafferegistre (ECRIS-

TCN-systemet), og om ændring af

forordning (EU) nr. 1077/2011



- Politisk drøftelse

KOM(2017) 344 endelig

30-33

Punkt 4:

Grundlæggende rettigheder: Råds

konklusioner om anvendelsen af

EU’s Charter om grundlæggende

rettigheder i 2016

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Strafforfølgelse i cyberspace

- Fremskridtsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Midtvejsrevision af Det Europæ-

iske Råds strategiske retningslinjer

for den lovgivningsmæssige og

operationelle programudfordring i

området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Schengeninformationssystemet

(SIS): A) forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om

oprettelse, drift og brug af Schen-

geninformationssystemet (SIS) på

34-37

Punkt 5:

38-42

Punkt 6:

43-57

Punkt 7:



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at forsla-

get ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

området ind- og udrejsekontrol,

om ændring af forordning (EU) nr.

515/2014 og om ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 1987/2006, B)

forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse,

drift og brug af Schengeninforma-

tionssystemet (SIS) på området

politisamarbejde og strafferetligt

samarbejde, om ændring af forord-

ning (EU) nr. 515/2014 og om op-

hævelse af forordning (EF) nr.

1986/2006, Rådets afgørelse

2007/533/RIA og Kommissionens

afgørelse 2010/261/EU samt C)

forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om brug af

Schengeninformationssystemet i

forbindelse med tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulov-

ligt ophold



- Politisk drøftelse

KOM(2017) 882 endelig

KOM(2017) 883 endelig

KOM(2017) 881 endelig

58-61

Punkt 8:

Terrorbekæmpelse

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke



Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”). Forslagene er omfattet af artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling

(om udbygning af Schengenreglerne), hvorfor Danmark inden seks måneder efter, at Rådet

har vedtaget forslagene skal træffe afgørelse om, hvorvidt forslagene vil blive gennemført

i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Rådets forordning om gennemførelse

af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

2013/0255 (APP)

1. Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med hen-

blik på vedtagelse blandt de medlemsstater, der ønsker at deltage i et for-

stærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed.

Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed,

som skal efterforske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsfor-

følge strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Forsla-

get indeholder bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds orga-

nisation, procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling

af straffesager. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt skeptisk

over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvoraf det bl.a. fremgår, at Rådet ved

en forordning kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust

for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle interesser.

Forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et forslag

vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed skal ske efter en særlig

lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed ef-

ter Europa-Parlamentets godkendelse. I tilfælde af manglende enstemmig-

hed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til

forordning forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes procedu-

ren i Rådet. Efter drøftelse og i tilfælde af konsensus skal Det Europæiske

Råd inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på

ny med henblik på vedtagelse.

I tilfælde af uenighed og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et

forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til forordning,

underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses en bemyndigelse til at ind-

lede et forstærket samarbejde for at være givet, og bestemmelserne om for-

stærket samarbejde finder anvendelse. Bemyndigelse til at indlede et for-

stærket samarbejde gives af Rådet på forslag af Kommissionen og efter Eu-

ropa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget har løbende været drøftet på en række rådsmøder (retlige og in-

dre anliggender) siden oktober 2013. Forslaget blev bl.a. behandlet på

rådsmødet (almindelige anliggender) den 7. februar 2017, hvor Rådet kon-

staterede, at der ikke hersker enstemmighed om forslaget, og sagen blev

derfor forelagt Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017. På mødet kon-

staterede Det Europæiske Råd, at der ikke hersker enstemmighed om for-

slaget, hvorfor forudsætningerne for et forstærket samarbejde mellem en

gruppe af medlemsstater om oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyn-

dighed er til stede.

Den 3. april 2017 underrettede 16 medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Den

Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien,

Cypern, Litauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet,

og Finland) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at de ønsker

at etablere et forstærket samarbejde. På den baggrund blev der i overens-

stemmelse med den særlige lovgivningsprocedure givet bemyndigelse til at

gå videre med et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske

Anklagemyndighed. Siden da har yderligere fire medlemsstater (Østrig, Ita-

lien, Estland og Letland) tilkendegivet, at man ønsker at deltage i et forstær-

ket samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 blev der

opnået generel indstilling til forslaget blandt de medlemsstater, der ønsker

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

at deltage i et forstærket samarbejde. Forslaget skal herefter drøftes på et

plenarmøde i Europa-Parlamentet den 4. oktober 2017 med henblik på, at

Europa-Parlamentet også skal godkende forslaget inden, at det kan godken-

des endeligt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 er

forslaget på dagsordenen med henblik på vedtagelse blandt de medlemssta-

ter, der ønsker at deltage i et forstærket samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed.

3. Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels flere forskellige udkast til kompromistekster, der

dækker forskellige dele af forslagets reviderede bestemmelser.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske An-

klagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og beføjelser,

som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have kompetence til at efterforske

og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle inte-

resser. Det nærmere omfang heraf er fastlagt i en særskilt retsakt,

jf. Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om straffe-

retlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle in-

teresser

. Når de faktiske omstændigheder samtidig udgør en overtrædelse

efter national ret, kan Den Europæiske Anklagemyndighed ligeledes være

kompetent til at behandle denne overtrædelse. Anklagemyndigheden kan

desuden være kompetent til at behandle visse overtrædelser i nær tilknytning

til overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved medlems-

staternes kompetente domstole. Medlemsstaternes kompetente myndighe-

der skal aktivt bistå og støtte Den Europæiske Anklagemyndigheds efter-

forskning og retsforfølgning, men anklagemyndigheden og alle dens ansatte

skal være uafhængige.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-

veau, der vil omfatte et kollegium bestående af den europæiske chefankla-

ger, ét medlem pr. medlemsstat og en række permanente afdelinger. På det

decentrale niveau vil anklagemyndigheden have europæiske delegerede an-

klagere i de enkelte medlemsstater.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader

Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som ud-

gangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. processuelle garan-

tier, retsmidler, behandling af oplysninger og databeskyttelse.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget etablere og opret-

holde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et nært samarbejde

og udvikling af operationelle, administrative og forvaltningsmæssige for-

bindelser mellem dem.

I forhold til samarbejdet mellem ikke-deltagende medlemsstater og Den Eu-

ropæiske Anklagemyndighed lægges der i forslaget op til, at samarbejdet

kan omfatte udveksling af strategisk information og udlån af medarbejdere

til Den Europæiske Anklagemyndighed. Herudover lægges der i forslaget

op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med ikke-delta-

gende medlemsstater kan udpege nationale kontaktpunkter med henblik på

at sikre et effektivt samarbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport om

forslaget, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til ændrin-

ger af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt hensyn

til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved beslutning af

29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af 12. marts 2014

og opfordret Rådet til at følge Parlamentets anbefalinger.

Europa-Parlamentet har derudover opfordret Rådet til i vid udstrækning at

inddrage Parlamentet i lovgivningsarbejdet, således at der kan nås frem til

et resultat, som begge parter kan tilslutte sig.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Forslaget skal drøftes på et plenarmøde i Europa-Parlamentet den 4. okto-

ber 2017 med henblik på, at Europa-Parlamentet også skal godkende for-

slaget inden, at det kan vedtages endeligt.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget bl.a. anført, at der er behov for tiltag på EU-

plan, idet den planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension. Kom-

missionen har endvidere anført, at forslaget er i overensstemmelse med pro-

portionalitetsprincippet og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen

fået et såkaldt ”gult

kort”

på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, men at der i lov-

givningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i

vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler, og

at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

6. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages

den strafferetlige beskyttelse af EU’s fi-

nansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-

midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og den

danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslutter om

der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyndighed

efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår samarbejdet

med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette navnlig gennem

Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der

har til opgave at beskytte EU’s

interesser mod ulovlig

virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager. OLAF har

kompetence til at gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og

formidle resultaterne videre til de nationale myndigheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 86 og er såle-

des omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget

er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. september 2017.

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-

katrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøj-

skolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder, Krimi-

nalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-

tut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk

Institut).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.

De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eksklu-

sive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvokaten kan

tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013, hvoraf det

fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen mod svig,

herunder med EU-midler, effektivt og målrettet.

Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er ud-

tryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effektivt

samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institutio-

ner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker sam-

menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker vedrø-

rende forslagets

artikel 2, at formuleringen ”strafbare

handlinger, der skader

Unionens

finansielle interesser”

er en vag formulering, der kan give anled-

ning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en de-

centraliseret struktur. Dermed vil det være muligt at sikre national foran-

kring af de sager, der vedrører den enkelte medlemsstat, ligesom det vil være

muligt at bygge videre på den ekspertise, der er opbygget hos den nationale

anklagemyndighed.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet ind-

satsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale

anklagemyndighed, når det må formodes, at den delegerede anklager efter

sin udnævnelsesperiode har interesse i at fortsætte i den nationale anklage-

myndighed.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de eu-

ropæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring, idet

de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan afske-

diges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

8.4. Procedureregler

Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være af, at for-

ordningen indeholder andre procesregler end retsplejelovens. Rigsadvoka-

ten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincip-

per, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller

indstille en efterforskning.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets ar-

tikel 30 om anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og mener, at

bestemmelsen medfører

en risiko for såkaldt ”forum shopping”, idet

Den

Europæiske Anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge en lov-

overtrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den opfattelse,

at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i én medlemsstat,

kun kan anvendes i en anden medlemsstat, hvis begge landes lovgivning

tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i for-

slaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskridende

kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmålet, even-

tuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den

sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at for-

slaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside bl.a.

vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public Prosecutor’s

Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Da-

tatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne om de aktu-

elle forslag. Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater be-

mærker, at der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til

at indsamle, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme op-

lysninger, og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nød-

vendigheden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Europæ-

iske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan måde,

at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i fuldt

tilfredsstillende omfang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Storbritannien og Irland har valgt ikke at benytte deres Opt-In, hvorfor de

som udgangspunkt ikke deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed.

Som nævnt ovenfor underrettede 16 medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Den

Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien,

Cypern, Litauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet,

og Finland) den 3. april 2017 Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

om, at de ønsker at etablere et forstærket samarbejde. Siden da har yderli-

gere fire medlemsstater (Østrig, Italien, Estland og Letland) tilkendegivet,

at man ønsker at deltage i et forstærket samarbejde.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust for at være særdeles nyttigt i sager, der vedrører straf-

bare handlinger, som skader EU’s finansielle interesser, ligesom man anser

medlemsstaternes samarbejde med OLAF for velfungerende. Det er rege-

ringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Regeringen er skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til,

at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsfor-

følge i de enkelte medlemsstater.

Danmark deler imidlertid målsætningen i forslaget om at sikre bedst mulig

beskyttelse af EU’s finansielle midler. Derfor vil man fra dansk sid

e være

opmærksomme på at sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den

danske anklagemyndighed og Den Europæiske Anklagemyndighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. ok-

tober 2016.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfi-

skation



Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 819 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med hen-

blik på en politisk drøftelse. Det forventes, drøftelsen vil vedrøre valget af

reguleringsinstrument (forordning eller direktiv). Forslaget er en del af

Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på baggrund af

Kommissionens handlingsplan fra 2016 om bekæmpelse af terrorfinansie-

ring (KOM(2016) 50). Forslaget har overordnet til formål at styrke den gen-

sidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte

fra strafbart forhold. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet

positivt indstillet over for forslaget. Fra dansk side vil der blive lagt vægt

på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmarksfremtidige samar-

bejde med de øvrige medlemsstater.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 819 endelig af 21. december 2016

fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 82, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er dermed omfattet af retsforbe-

holdet, hvilket indebærer, at forslaget ikke vil være bindende for eller finde



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

anvendelse i Danmark. Forslaget skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget skal erstatte to eksisterende rammeafgørelser på området, hen-

holdsvis Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyr-

delse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder

eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober

2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser

om konfiskation. Danmark deltager i de to eksisterende rammeafgørelser.

Forslaget er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev

fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om

styrket bekæmpelse af terrorfinansiering.

Foruden det her omhandlede for-

ordningsforslag indeholder terrorfinansieringspakken et forslag til direktiv

til strafferetlig bekæmpelse af hvidvask, som der på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 blev opnået en generel indstilling om.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juli 2017

blev valget af reguleringsinstrument drøftet. En række medlemsstater tilken-

degav i den forbindelse, at de foretrækker, at forslaget gennemføres som et

direktiv frem for en forordning. Medlemsstaterne anførte i den forbindelse,

at området ikke er harmoniseret, hvorfor et direktiv tillader en mere fleksi-

bel tilpasning til den enkelte medlemsstats nationale lovgivning og juridiske

terminologi sammenlignet med en forordning, der er umiddelbart anvende-

lig i alle deltagende medlemsstater.

En række andre medlemsstater gav omvendt udtryk for, at de fortsat støtter

en forordning som reguleringsinstrument, idet de

–

ligesom Kommissionen

–

mener, at en forordning vil have den fordel, at retsakten vil være umiddel-

bart anvendelig i medlemsstaterne og derfor tilvejebringe mere effektive

regler.

På den baggrund konstaterede formandskabet afslutningsvis, at selv om der

forsat er et betydeligt antal medlemsstater, der støtter en forordning, er der

nu omvendt så stor støtte for et direktiv, at det bør overvejes at ændre valget

af reguleringsinstrument. Henset til, at Rådet ikke kan tage en formel be-

slutning om valget af reguleringsinstrument på et uformelt rådsmøde, gav

formandskabet endvidere udtryk for, at man ville overveje spørgsmålet nær-

mere og herefter vende tilbage hurtigst muligt med henblik på en afklaring.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober er forsla-

get på dagsordenen med henblik på en politisk drøftelse. Det forventes, at

drøftelsen vil vedrøre valget af reguleringsinstrument.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Forordningsforslaget har overordnet til formål at styrke den gensidige aner-

kendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-

bare forhold.

Forslaget indebærer, at en medlemsstat (den udstedende medlemsstat) ved

fremsendelse af en særlig attest og relevante afgørelser kan anmode en an-

den medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat) om at indefryse eller kon-

fiskere aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Den fuldbyrdende

medlemsstat er herefter forpligtet til

–

medmindre der foreligger en af de i

forslaget nævnte afslagsgrunde

–

at anerkende og fuldbyrde indefrysnings-

eller konfiskationsafgørelsen, på samme måde som hvis den fuldbyrdende

medlemsstat selv havde udstedt afgørelsen.

Kommissionen har med forslaget lagt op til at udvide området for gensidig

anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation i forhold til de

eksisterende rammeafgørelser. Forslaget omfatter gensidig anerkendelse af

alle typer af afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet i for-

bindelse med en straffesag, herunder også afgørelser om konfiskation, som

træffes i forbindelse med en straffesag, hvor der ikke er sket domfældelse.

Der lægges med forslaget endvidere op til en række ændringer, der skal for-

bedre de nuværende rammer for gensidig anerkendelse. Forslaget indfører

blandt andet klare tidsfrister samt en standardattest og en standardformular

til udfyldelse af udstedelsesstaten. Der tages med forslaget også større hen-

syn til ofrenes rettigheder med indførsel af en særlig adgang til godtgørelse

og tilbagegivelse af aktiver.

3.2 Forslagets centrale elementer

Forslaget omfatter alle overtrædelser af straffelovgivningen, men derimod

ikke afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet inden for

rammerne af civile eller administrative sager.

Forslaget indeholder en definition af begrebet

”afgørelse om konfiskation”,

der defineres som en endelig sanktion eller foranstaltning, der er pålagt af

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

en domstol efter en retssag vedrørende en strafbar handling, og som medfø-

rer en fysisk eller juridisk persons endelige berøvelse af formuegoder.

En ”afgørelse om indefrysning” defineres som en retsafgørelse, der er truffet

eller godkendt af en retslig myndighed med henblik på midlertidigt at for-

hindre, at et formuegode destrueres, ændres, flyttes, overføres eller afhæn-

des. En eventuel afgørelse om indefrysning træffes således før en afgørelse

om konfiskation for at sikre tilstedeværelsen af aktivet/pengebeløbet med

henblik på eventuel efterfølgende konfiskation.

Forslaget indeholder endvidere en positivliste over strafbare handlinger, for

hvilke den fuldbyrdende stat ikke kan nægte at fuldbyrde afgørelser om kon-

fiskation eller indefrysning med henvisning til dobbelt strafbarhed.

3.3. Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiska-

tion

Det følger af forslaget, at fuldbyrdelsesstaten skal anerkende og fuldbyrde

en afgørelse om konfiskation uden yderligere formaliteter og træffe de nød-

vendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde, som

hvis der var tale om en afgørelse om konfiskation, der var truffet af fuldbyr-

delsesstaten selv. Kun hvis der foreligger en af de afslagsgrunde, der er ud-

tømmende oplistet i forslaget, kan fuldbyrdelsesstaten afvise at anerkende

og fuldbyrde en afgørelse om konfiskation.

3.4. Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrys-

ning

Forslagets regler om fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-

ser om indefrysning svarer i nogen grad til forslagets regler om konfiskation.

Forslaget fastsætter dog betingelser for udstedelse og fremsendelse af en

afgørelse om indefrysning, herunder bl.a. at udstedelsen af afgørelsen er

nødvendig og forholdsmæssig med henblik på midlertidigt at forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder,

som kan tjene til efterfølgende konfiskation.

Det gælder endvidere særligt, at en afgørelse om indefrysning skal ledsages

af en anmodning om konfiskation eller indeholde en instruks om, at formue-

godet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, indtil der foreligger en anmodning

om konfiskation.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

3.5. Almindelige bestemmelser

Forslaget indeholder almindelige bestemmelser om, hvilken medlemsstats

lovgivning der finder anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen, om kom-

munikation mellem myndighederne i medlemsstaterne, om forvaltning og

disponering over indefrosne og konfiskerede formuegoder og om den særlig

privilegerede adgang til godtgørelse og tilbagegivelse, som forslaget sikrer

ofrene.

3.6. Afsluttende bestemmelser

I forslaget er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. indsamling af

statistik, Kommissionens delegerede beføjelser og ikrafttræden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende efterforskning af kri-

minelle aktiviteter kan foregå i flere medlemsstater. Derimod finder retsfor-

følgningen og de retlige aktiviteter, der fører til konfiskation, normalt kun

finder sted i én medlemsstat, hvorfor konfiskationsprocedurer i hovedsagen

er nationale. Kommissionen vurderer dog, at den grænseoverskridende di-

mension indføres, når der skal ske fuldbyrdelse af f.eks. en konfiskationsaf-

gørelse i en anden medlemsstat. Konfiskation af aktiver kræver på denne

baggrund et effektivt grænseoverskridende samarbejde blandt medlemssta-

terne, hvilket kan sikres ved gensidig anerkendelse af nationale afgørelser

om konfiskation.

Kommissionen vurderer således, at gensidig anerkendelse af medlemssta-

ternes afgørelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det ikke

kan opnås af medlemsstaterne hver for sig.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2013 om fuldbyrdelse i

Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller

bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse

strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovbekendtgørelse nr.

213 af 22. februar 2013, som ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016.

Efter reglerne i denne lov kan strafferetlige afgørelser om bl.a. beslaglæg-

gelses- og bevissikringskendelser og konfiskation, der er truffet i andre med-

lemsstater, fuldbyrdes i Danmark. Da loven gennemfører de ovennævnte

rammeafgørelser, er den ligeledes baseret på et princip om gensidig aner-

kendelse.

Den foreslåede forordning skal træde i stedet for, og dermed erstatte, disse

to eksisterende rådsafgørelser, som Danmark deltager i, da de er vedtaget

før Lissabon-Traktaten.

De to rammeafgørelser vil som udgangspunkt fortsat finde anvendelse i de

medlemsstater, der ikke er bundet af den foreslåede forordning, herunder

Danmark.

Det er således udgangspunktet, at retsakter, der er vedtaget inden

Lissabon-Traktatens ikrafttræden, og som ophæves eller helt erstattes af nye

retsakter, der er omfattet af retsforbeholdet, og som Danmark derfor ikke

deltager i, fortsat finder anvendelse for Danmark.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges. De andre medlemsstater vil således

kunne beslutte, at en ophævet eller helt erstattet retsakt ikke længere skal

være gældende for eller finde anvendelse i Danmark, hvis den nye retsakt

ellers måtte blive uanvendelig for de andre medlemsstater. Dette må forven-

tes at være tilfældet i denne sag i forhold til de eksisterende rammeafgørel-

ser. Hertil kommer, at hvis Danmark kommer til at stå tilbage som den ene-

ste medlemsstat, der fortsat er bundet af en gammel retsakt vedrørende po-

litimæssigt og strafferetligt samarbejde, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, vil den gamle retsakt ikke i praksis have nogen virkning

i forhold til Danmark. Dette vil være tilfældet, hvis Irland tilvælger den nye

forordning efter deres Opt-in.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 1, og er således

omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Det kan dog ikke udelukkes, at forslaget vil medføre, at den nationale im-

plementering af Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2013 om

fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af for-

muegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af

6. oktober 2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation vil

skulle ændres. Dette vil skulle afklares nærmere, når forslaget eventuelt ved-

tages.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget

er omfattet af det danske retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det må forventes, at en vedtagelse af forslaget vil medføre en svækkelse af

Danmarks samarbejde med de øvrige medlemsstater på området for aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation, hvis

de eksisterende rammeafgørelser ikke længere finder anvendelse for Dan-

mark eller bliver praktisk uanvendelige.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. september 2017.

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forenin-

gen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i

Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpoli-

tisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Institut for Menneskerettigheder, Politiets Efterretningstjeneste (PET),

Dommerforeningen, Datatilsynet, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Sø- og

Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret og Politiforbundet har af-

givet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten og Advokatrådet har afgivet høringssvar med bemærkninger

til forslaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Rigsadvokatens høringssvar

Rigsadvokaten har i forbindelse med afgivelse af høringssvar hørt Statsad-

vokaten for International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) om, hvor ofte

SØIK anvender Rådets rammeafgørelser 2003/566/RIA og 2006/783/RIA.

SØIK har oplyst, at i forbindelse med straffesager, hvor det skønnes rele-

vant, bliver der foretaget en finansiel efterforskning med henblik på at spore

udbyttet fra den begåede kriminalitet. Som led i den finansielle efterforsk-

ning vil der ofte være behov for, at SØIK forsøger at beslaglægge og konfi-

skere aktiver, der er placeret uden for Danmarks grænser.

Som eksempel på anvendelse af rammeafgørelse 2003/577/RIA henviser

SØIK til sagen om formodet svindel med udbytteskat til over 12 mia. kr.,

hvor langt hovedparten af de, på nuværende tidspunkt, beslaglagte aktiver

er gennemført efter brug af denne rammeafgørelse. SØIK fremhæver endvi-

dere en sag fra 2011 vedrørende narkotikakriminalitet, hvor der ved anven-

delse af rammeafgørelse 2006/783/RIA skete konfiskation af 18 lejligheder

i Bulgarien, en lejlighed i Portugal samt en slæbebåd og en lejlighed i Spa-

nien.

Rigsadvokaten oplyser endvidere, at SØIK samlet set har vurderet, at ram-

meafgørelserne anvendes 10-15 gange årligt. SØIK har ligeledes vurderet,

at der gennem de senere år har været et øget behov for at gøre brug af

rammeafgørelserne. SØIK bemærker endvidere, at den foreslåede forord-

ning

–

som anført i grund- og nærhedsnotatet

–

vil træde i stedet for og

dermed erstatte de to eksisterende rammeafgørelser, og at rammeafgørel-

serne på denne baggrund vil miste deres praktiske betydning.

8.2. Advokatrådets høringssvar

Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at rækkevidden af definitionen i for-

slagets

artikel 2, nr. 4, af begrebet ”formuegoder” er meget vidtg

ående og

uklar. Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at konfiskation også vil

kunne finde sted hos udenforstående tredjemænd og i straffesager, hvor der

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

ikke er sket domfældelse, f.eks. fordi gerningsmanden ikke kan findes. Ad-

vokatrådet henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har

fastslået, at konfiskation, hvor der ikke er sket domfældelse, ikke er i strid

med EMRK artikel 6, såfremt effektive proceduregarantier er overholdt.

Ifølge Advokatrådet kan dette imidlertid være vanskeligt for fuldbyrdelses-

landet at sikre, når kendelserne i princippet skal lægges uprøvet til grund,

dog med forbehold for afvisningsgrundene i forslagets artikel 9. På denne

baggrund mener Advokatrådet, at forslagets artikel 9 bør suppleres med en

ny afvisningsgrund.

I relation til forslagets artikel 9 anfører Advokatrådet endvidere, at det fra

et retssikkerhedsmæssigt synspunkt bør gøres klarere, hvad der forstås ved

”godtroende tredjemand” i

forslagets artikel 9, litra e, hvorefter fuldbyr-

delseslandet kan afslå fuldbyrdelse under henvisning til, at en godtroende

tredjemands rettigheder efter fuldbyrdelseslandets lovgivning gør det umu-

ligt at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation. Advokatrådet finder, at en så-

dan indsigelse fra en godtroende tredjemand burde have været rejst i udste-

delseslandet ved, at den godtroende tredjemand blev tilsagt til den retssag,

hvor spørgsmålet om konfiskation skal afgøres. Advokatrådet mener i til-

knytning hertil, at bestemmelsen ligeledes bør suppleres med en mulighed

for godtroende tredjemænd for at blive tilsagt til behandlingen af spørgs-

målet i fuldbyrdelseslandet.

Advokatrådet bemærker endvidere, at fuldbyrdelsesmyndigheden i henhold

til forslagets artikel 21 skal meddele afgørelsen om indefrysning til den per-

son, der er genstand for afgørelsen og til godtroende tredjemænd, som kan

være påvirket af indefrysningen. Udstedelsesmyndigheden kan dog anmode

om fortrolighed i et begrænset tidsrum. Denne tidsperiode bør efter Advo-

katrådets opfattelse afgrænses nærmere i forslaget henset til den gene, der

kan være forbundet med at få indefrosset penge eller varer i en normal sam-

handel.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som nævnt ovenfor blev valget af reguleringsinstrument drøftet på det ufor-

melle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juli 2017. En række

medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at de foretrækker, at forslaget

gennemføres som et direktiv frem for en forordning. Medlemsstaterne an-

førte i den forbindelse, at området ikke er harmoniseret, hvorfor et direktiv

tillader en mere fleksibel tilpasning til den enkelte medlemsstats nationale

lovgivning og juridiske terminologi sammenlignet med en forordning, der

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

er umiddelbart anvendelig i alle deltagende medlemsstater.

En række andre medlemsstater gav omvendt udtryk for, at de fortsat støtter

en forordning som reguleringsinstrument, idet de

–

ligesom Kommissionen

–

mener, at en forordning vil have den fordel, at retsakten vil være umiddel-

bart anvendelig i medlemsstaterne og derfor tilvejebringe mere effektive

regler.

På den baggrund konstaterede formandskabet afslutningsvis, at selv om der

forsat er et betydeligt antal medlemsstater, der støtter en forordning, er der

nu omvendt så stor støtte for et direktiv, at det bør overvejes at ændre valget

af reguleringsinstrument.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget. Re-

geringen vil i de videre forhandlinger have fokus på, hvordan Danmark efter

vedtagelsen af forordningen kan opretholde et effektivt samarbejde på om-

rådet med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.

marts 2017.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke med-

lemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt

over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tredjelandsstats-

borgere) for at supplere og understøtte det europæiske informationssy-

stem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1077/2011



Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2017) 344 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med hen-

blik på en politisk drøftelse. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den

29. juni 2017 med henblik på at for at supplere det direktivforslag om æn-

dring af det eksisterende ECRIS-system i relation til udveksling af

oplysnin-

ger om tredjelandsstatsborgeres strafbare forhold

, som Kommissionen frem-

satte den 19. januar 2016. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man over-

ordnet positivt indstillet over for forordningsforslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2017) 344 endelig af 29. juni 2017 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med

oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og stats-

løse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det eu-



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

ropæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-

stemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011. Forordningsfor-

slaget er fremsat med hjemmel i artikel 82, stk. 1, litra d), i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er dermed om-

fattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at forslaget ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS) er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om straffe-

domme afsagt i medlemsstaterne til brug for straffesager og

–

hvis det er

tilladt efter national ret

–

til brug for andre formål. ECRIS-systemet inde-

bærer, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om en EU-borgers tidli-

gere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågældende person er stats-

borger. Hvis en EU-borger dømmes for et strafbart forhold i en anden med-

lemsstat, skal denne medlemsstat (domsstaten) fremsende oplysninger og

ajourføringer vedrørende straffedomme til den medlemsstat, hvori den på-

gældende er statsborger. Statsborgerstaten skal lagre disse oplysninger og

kan således efter anmodning fremlægge udtømmende og ajourførte oplys-

ninger om egne statsborgeres tidligere straffedomme.

Det er allerede i dag muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsbor-

geres straffedomme i det eksisterende ECRIS-system, men den nuværende

ordning er ikke effektiv på dette område. Det Europæiske Råd har derfor

ved flere lejligheder understreget behovet for at forbedre ECRIS. På mødet

i Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 udtalte Det Europæiske

Råd bl.a., at terrorangrebene i 2015 viste, at det haster med at forbedre rele-

vant informationsudveksling om terroraktivitet, navnlig udvidelsen af

ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsborgere.

Danmark deltager i det eksisterende ECRIS-system, som er baseret på Rå-

dets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggel-

sen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem

medlemsstaterne og Rådets rammeafgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009

om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende straffere-

gistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA. For-

ordningsforslaget vurderes ikke at få betydning for Danmarks deltagelse i

det eksisterende ECRIS-system. På grund af retsforbeholdet vil Danmark

imidlertid ikke kunne benytte de nye muligheder, som forslaget lægger op

til at give i forhold til at opnå kendskab til andre medlemsstaters straffe-

domme mod tredjelandsstatsborgere.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Det bemærkes, at forordningsforslaget skal supplere det direktivforslag om

ændring af det eksisterende ECRIS-system, som Kommissionen fremsatte

den 19. januar 2016 ved KOM(2016) 7 endelig, jf. forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelands-

statsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegi-

stre (ECRIS), og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2009/316/RIA.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra d),

og er dermed ligeledes omfattet af retsforbeholdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 blev direk-

tivforslaget drøftet og der var i den forbindelse bred opbakning til at arbejde

videre med en ændret løsning i forhold til oprettelsen af et centralt elektro-

nisk system til opbevaring af oplysninger om tredjelandsstatsborger (TCN).

Der arbejdes på den baggrund ikke længere på at skabe et decentraliseret

system, men derimod et centraliseret system til opbevaring af bl.a. fingeraf-

tryk fra TCN.

Formål og indhold

Det er i det eksisterende ECRIS-system muligt at udveksle oplysninger om

tredjelandsstatsborgeres strafbare forhold gennem ECRIS, men det forud-

sætter, at der anmodes om oplysninger fra alle medlemsstater. I modsætning

hertil skal anmodninger vedrørende EU-statsborgere alene rettes til statsbor-

gerstaten. Generelle anmodninger om oplysninger om tredjelandsstatsbor-

gere pålægger alle medlemsstater en administrativ byrde, herunder også de

medlemsstater, der ikke har oplysninger om den pågældende tredjelands-

statsborger.

I praksis afholder medlemsstaterne sig derfor fra at anmode om oplysninger

om tredjelandsstatsborgere. Dette medfører, at medlemsstaterne udeluk-

kende tager hensyn til strafferetlige oplysninger, der er registreret i deres

nationale strafferegister.

På den baggrund er formålet med det tidligere fremsatte direktivforslag og

det aktuelle supplerende forordningsforslag at indføre et system, hvorved en

medlemsstats centrale myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af, om

andre medlemsstater har lagret strafferetlige oplysninger om en given tred-

jelandsstatsborger.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Det fremgår af forordningsforslaget, at forslaget fokuserer på at oprette og

regulere et centralt ECRIS-TCN-system, mens direktivforslaget har til for-

mål at regulere den decentraliserede udveksling af oplysninger om straffe-

domme afsagt over tredjelandsstatsborgere. Denne decentraliserede udveks-

ling af oplysninger bør finde sted efter, at det via ECRIS-TCN-systemet er

fastslået, hvilken medlemsstat der ligger inde med oplysninger om straffe-

domme.

Såfremt begge forslag vedtages, vil der eksistere to særskilte retlige instru-

menter, der regulerer både ECRIS og ECRIS-TCN-systemet: 1) ECRIS-

rammeafgørelsen 2009/315/RIA og Rådets afgørelse 2009/316/RIA som

ændret ved direktivet, og 2) ECRIS-TCN-forordningen om oprettelse af det

centraliserede ECRIS-TCN-system.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det bemær-

kes dog, at Europa Parlamentet den 30. maj 2016 har afgivet sin betænkning

til direktivforslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at oprettelsen af et centralt system til ud-

veksling af strafferegisteroplysninger om dømte tredjelandsstatsborgere

ikke kan sikres af medlemsstaterne, og at et fælles system, der tager sigte på

en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaterne, kræver fælles handling.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rigspolitiet, som er ansvarlig for Kriminalregisteret, har med oprettelsen af

ECRIS DK, som en selvstændig del af Kriminalregisteret, siden den 27.

april 2012 modtaget, opbevaret og videregivet oplysninger om straffe-

domme i overensstemmelse med rammeafgørelsen om ECRIS. Denne be-

handling af oplysninger om straffedomme sker inden for rammerne af per-

sondatalovens generelle regler.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Behandlingen af oplysninger om straffedomme i Kriminalregisteret er nær-

mere reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør

af persondatalovens § 32, stk. 5, og § 72 og supplerer de generelle bestem-

melser i persondataloven, herunder § 8 om behandling af oplysninger om

bl.a. strafbare forhold.

Udenlandske afgørelser optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel i medfør

af retningslinjerne i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1, hvoraf det

bl.a. fremgår, at afgørelser truffet i de nordiske lande og i lande, der er med-

lem af Europarådet, vedrørende udenlandske statsborgere, der på gernings-

tidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme retningslinjer

som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får underretning derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af Rigs-

politichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne side-

stilles med danske afgørelser.

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, herunder uden-

landske myndigheder, er reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsens kapi-

tel 6. Efter begæring udsteder Rigspolitiet fuldstændige udskrifter af Krimi-

nalregisteret om bestemte personer til udenlandsk politi, anklagemyndighed

og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europa-

rådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra

d), og er således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor

ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget

er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. september 2017.

Forordningsforslaget forventes ultimo september 2017 sendt i høring hos

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty

International, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af offentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justi-

tia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet i Danmark,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forordningsfor-

slaget. Det bemærkes, at det samme gælder i relation til direktivforslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Direktivforslaget er imidlertid tidligere blevet forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg, herunder senest til orientering forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 9.-10. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Grundlæggende rettigheder: Rådskonklusioner

om anvendelsen af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i 2016

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med henblik

på vedtagelse af rådskonklusioner om anvendelsen af EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder i 2016. Rådskonklusionerne har til formål at

fremhæve områder, hvor charteret konkret er blevet anvendt i 2016 og sikre,

at charterets bestemmelser fortsat respekteres i praksis. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv

over for, at

EU’s

Charter om grundlæggende r

ettigheder anvendes af EU’s

institutioner og medlemsstaterne. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage støtte rådskonklusionerne til efterretning.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 18. maj 2017 en rapport om anvendelsen

af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i 2016 (KOM(2017) 239 en-

delig). Primært på baggrund af denne rapport har det estiske formandskab

udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om anvendelsen

af EU’s Charter

om grundlæggende rettigheder i 2016.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 er

rådskonklusionerne om anvendelsen af EU’s Charter om grundlæggende

rettigheder i 2016 på dagsordenen med henblik på vedtagelse.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at fremhæve områder, hvor charteret kon-

kret er blevet anvendt i 2016 og sikre, at charterets bestemmelser fortsat

respekteres i praksis.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Rådskonklusionerne bygger på Kommissionens rapport om anvendelsen af

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i 2016 (KOM(2017) 239 ende-

lig) og EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheders 2017-rapport om

grundlæggende rettigheder.

Kommissionens rapport indeholder en gennemgang af tiltag, herunder ved-

tagelse af nye EU-retsakter og iværksættelse af offentlige høringer, som har

sikret anvendelsen af charteret i 2016. Rapporten fremhæver i den forbin-

delse blandt andet den offentlige høring om en ”søjle af sociale rettigheder”,

som blev indledt af Kommissionen i 2016, den generelle eu-retsakt om da-

tabeskyttelse (forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016) og det nye di-

rektiv om bekæmpelse af terrorisme (direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts

2017).

Kommissionens rapport fremhæver desuden en række initiativer, som endnu

ikke er gennemført, herunder Kommissionens meddelelse om en reform af

det fælles europæiske asylsystem i april 2016, ligesom rapporten fremhæ-

ver, at EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

fortsat prioriteres af Kommissionen.

Rapporten nævner endvidere de henstillinger til Polen, navnlig vedrørende

Polens forfatningsdomstol, som Kommissionen offentliggjorde i juli og de-

cember 2016, og rapporten understreger, at det er i den fælles interesse at

rette op på situationen.

Endelig gennemgår rapporten national retspraksis og retspraksis fra EU-

Domstolen, hvor charteret er blevet anvendt.

På baggrund af Kommissionens rapport fremhæver rådskonklusionerne en

række fokusområder, der skal sikre virkeliggørelsen af charterets bestem-

melser om grundlæggende rettigheder.

Konklusionerne fremhæver for det første den vigtige rolle, som blandt andet

EU-Agenturet om Grundlæggende Rettigheder og menneskerettighedsorga-

nisationer spiller i fremhævelsen og implementeringen af grundlæggende

rettigheder. Rådet understreger, at disse organisationer skal have mulighed

for at udføre deres arbejde.

Herefter gennemgår konklusionerne en række fokusområder, som særligt

prioriteres af Rådet, herunder intern sikkerhed, asyl og migration, børns ret-

tigheder og bekæmpelse af racisme. Det fremgår i den forbindelse, at Rådet

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

ser frem til resultatet af undersøgelsen EU-MIDIS II om beskyttelsen af mi-

noriteters rettigheder, som bliver udført af EU-Agenturet om Grundlæg-

gende Rettigheder.

Endvidere fremgår det, at Rådet ser frem til det årlige kollokvium i 2017 om

vold mod kvinder og understreger, at dette vil være et fokusområde i hele

2017. Rådet opfordrer i den forbindelse de medlemsstater, som endnu ikke

har ratificeret Istanbul-konventionen om vold mod kvinder til at gøre dette.

Endelig fremgår det af rådskonklusionerne, at Rådet fortsat vil arbejde for

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. september 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv

over for, at EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder anvendes af EU’s institutioner og medlemssta-

terne. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne støtte rådskonklusio-

nerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Strafforfølgelse i cyberspace

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med henblik

på, at Kommissionen vil fremlægge en fremskridtsrapport om ekspertpro-

cessen vedrørende udfordringer for strafforfølgning i cyberspace i relation

e til anvendelsen af kryptering. Det forventes, at fremskridtsrapporten vil

gøre status over fremskridt i arbejdet, både for så vidt angår politiske initi-

ativer og praktiske tiltag. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side lægges der vægt på, at de retshåndhævende myndighe-

der har gode muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kri-

minelle handlinger med grænseoverskridende elementer, herunder sager

med cybercrime. Forudsat at det fremadrettede arbejdsspor i EU har fokus

på den bedst mulige anvendelse af de gældende regler og redskaber for ret-

ligt samarbejde frem for udvikling af nye regler, er man fra dansk side po-

sitivt indstillet over for det videre arbejde. Det forventes, at man fra dansk

side vil kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Baggrund

Strafforfølgelse i cyberspace, herunder kryptering, har gennem en periode

været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anliggender).

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli 2016

blev bl.a. håndteringen af udfordringer i forhold til kryptering drøftet.

I efteråret 2016 besvarede Europol og 25 medlemsstater et spørgeskema fra

det daværende slovakiske formandskab vedrørende kryptering. På baggrund

heraf pegede formandskabet på tre hovedudfordringer for kryptering: 1)

manglende teknisk kapacitet til at foretage dekryptering, 2) mangel på øko-

nomiske ressourcer til at gennemføre dekryptering og 3) mangel på dekryp-

terings-personale. Endvidere anførte det daværende formandskab, at der

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

blandt medlemsstaterne var bred enighed om, at fokus bør være på praktisk

orienterede tiltag frem for ny EU-lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 frem-

lagde formandskabet en fremskridtsrapport om udfordringer for strafforføl-

gelsen i forhold til anvendelsen af kryptering. Rådet tog fremskridtsrappor-

ten til efterretning og tilsluttede sig samtidig den af formandskabet foreslå-

ede fremadrettede tilgang, der tager udgangspunkt i fire trin.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 oriente-

rede Kommissionen om det igangværende arbejde vedrørende udfordringer

for strafforfølgelsen i forhold til anvendelsen af kryptering.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 blev Rådet

orienteret om arbejdet i ekspertprocessen om anvendelsen af kryptering i

strafforfølgning. Det fremgik heraf, at det var forventningen, at ekspertpro-

cessen ville fortsætte i de kommende måneder med henblik på en forventet

fremlæggelse af resultaterne i løbet af anden halvdel af 2017.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 er

sagen på dagsordenen med henblik på, at Kommissionen vil fremlægge en

fremskridtsrapport om ekspertprocessen vedrørende udfordringer for straf-

forfølgelse i cyberspace i relation til anvendelsen af kryptering. Det forven-

tes, at fremskridtsrapporten vil gøre status over fremskridt i arbejdet, både

for så vidt angår politiske initiativer og praktiske tiltag.

Formål og indhold

Det fremgår af oplysninger fra Europol, at kryptering indgår i ca. 75 % af

alle EU-sager vedrørende efterforskning af cybercrime. Der skelnes i den

forbindelse mellem online og offline kryptering. Online kryptering vedrører

typisk e-mail og sociale medier, herunder Whatsapp, Facebook, Skype. I

denne type sager må efterforskningen oftest indstilles på grund af krypte-

ring, medmindre internetserviceudbyderen samarbejder. Offline kryptering

vedrører derimod f.eks. såkaldt harddiskkryptering, hvor et password hin-

drer de retlige myndigheder i at dekryptere indholdet af harddisken.

Arbejdet i ekspertprocessen vedrørende udfordringer for strafforfølgning i

cyberspace i relation til anvendelsen af kryptering har taget udgangspunkt

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

i den fremadrettede tilgang, der blev præsenteret af det daværende slovaki-

ske formandskab på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. de-

cember 2016.

Den fremadrettede tilgang tager udgangspunkt i fire trin: 1) lancering af en

refleksionsproces vedrørende udfordringerne med hensyn til kryptering og

strafforfølgelse, 2) udforskning af mulighederne for at forbedre den tekniske

ekspertise både på nationalt og på EU-plan i forhold til at imødegå de nu-

værende og fremtidige krypteringsudfordringer, 3) opfordring til medlems-

staterne om at anvende det nyoprettede European Judicial Cybercrime Net-

work som forum for drøftelser om kryptering og 4) uddybning af de prakti-

ske og operationelle aspekter af krypteringsrelaterede kurser for de rets-

håndhævende myndigheder i EU og forbedret kapacitetsopbygning.

De fire trin består således både i politiske initiativer og i praktiske tiltag,

hvoraf sidstnævnte fokuserer på en styrkelse af Europols dekrypteringskom-

petencer, forbedring af ekspertise på EU og nationalt niveau og samarbej-

det med private aktører.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. september 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at de danske myndigheder har gode mu-

ligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlin-

ger med grænseoverskridende elementer, herunder sager med cybercrime.

Forudsat at det fremadrettede arbejdsspor i EU har fokus på den bedst mu-

lige anvendelse af de gældende regler og redskaber for retligt samarbejde

frem for udvikling af nye regler, er man fra dansk side positivt indstillet over

for det videre arbejde.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage fremskridtsrapporten til

efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Midtvejsrevision af Det Europæiske Råds strate-

giske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle pro-

gramudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det bemærkes dog, at initiati-

verne, der er omfattet af midtvejsrevisionen, i vidt omfang er omfattet af

retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med henblik på en udveksling af

synspunkter i forbindelse med fremlæggelsen af midtvejsrevisionen af de

strategiske retningslinjer. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til

det nærmere indhold af midtvejsrevisionen. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage midtvejs-

revisionen til efterretning.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske råd den 26.-27. juni 2014 vedtog stats- og rege-

ringslederne rådskonklusioner, hvori de definerede de strategiske retnings-

linjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning på

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed frem til udgangen af 2019.

De strategiske retningslinjer er udformet i overensstemmelse med artikel 68

i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Det bemærkes dog, at initiativerne, der er omfattet af retningslinjerne, i vidt

omfang er omfattet af retsforbeholdet. Disse initiativer vil derfor ikke være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark. En del af initiativerne udgør

dog en videreudvikling af Schengenreglerne, hvilket indebærer, at Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af et forslag skal træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Det fremgår af rådskonklusionerne fra 2014, at Det Europæiske Råd vil fo-

restå en midtvejsrevision i 2017 af den lovgivningsmæssige og operationelle

opfølgning på retningslinjerne.

Formålet med midtvejsrevisionen er at indikere en rettesnor for den fælles

indsats indtil udgangen af 2019, hvor Det Europæiske Råd vil udarbejde nye

retningslinjer. Formålet er altså ikke at ændre retningslinjerne, men at vur-

dere, hvad der er blevet opnået hidtil, og hvor der er brug for yderligere

arbejde, med særligt fokus på implementeringen af lovgivning og politiske

foranstaltninger.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 er

midtvejsrevisionen af de strategiske retningslinjer på dagsordenen med hen-

blik på en udveksling af synspunkter i forbindelse med fremlæggelsen af

midvejsrevisionen. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det

nærmere indhold af midtvejsrevisionen.

3. Formål og indhold

De strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle

programudformning på området frihed, sikkerhed og retfærdighed dækker

området indvandring, grænser, politisamarbejde og retligt samarbejde. I den

forbindelse er retningslinjernes overordnede prioritet at transformere de EU-

retlige juridiske instrumenter og politiske foranstaltninger til national ret og

effektivt gennemføre og konsolidere dem.

Af retningslinjerne fremgår det overordnet vedrørende migrationspolitik-

ken, at der skal sikres en bedre forvaltning af migration i alle dens aspekter

ved at håndtere mangel på bestemte kvalifikationer og tiltrække talenter, ved

at sætte hårdere ind over for ulovlig migration, også gennem bedre samar-

bejde med tredjelande, herunder om tilbagetagelse, og ved at beskytte nød-

lidende gennem en stærk asylpolitik, med en styrket og moderne forvaltning

af Unionens ydre grænser.

Endvidere fremgår det overordnet, at kriminalitet og terrorisme skal fore-

bygges og bekæmpes ved at slå ned på organiseret kriminalitet (f.eks. men-

neskehandel, smugleri og cyberkriminalitet), ved at bekæmpe korruption og

ved at bekæmpe terrorisme og radikalisering. Det betones samtidig, at de

grundlæggende rettigheder og værdier, herunder beskyttelse af personoplys-

ninger, skal garanteres.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Endeligt fremgår det overordnet, at det retlige samarbejde mellem medlems-

staterne skal forbedres ved at bygge bro mellem de forskellige retssystemer

og -traditioner, ved at styrke de fælles værktøjer, herunder Eurojust, og ved

gensidig anerkendelse af retsafgørelser, således at borgere og virksomheder

lettere kan udøve deres rettigheder overalt i EU.

Mere konkret peges i retningslinjerne på en række emner, der er nærmere

beskrevet nedenfor.

Vedrørende migrationspolitikken:

- De regionale beskyttelsesprogrammer bør styrkes og udvides, især i

nærheden af oprindelsesregioner, i tæt samarbejde med UNHCR.

- Bidragene til den globale genbosætningsindsats bør øges, navnlig i

betragtning af den aktuelle langvarige krise i Syrien.

- Menneskesmugling og menneskehandel bør tackles mere effektivt

med fokus på prioriterede lande og ruter.

- En effektiv fælles tilbagesendelsespolitik bør indføres, ligesom til-

bagetagelsesforpligtelser i aftaler med tredjelande bør håndhæves.

- De tiltag, som Taskforcen vedrørende Middelhavet har peget på, bør

fuldt ud gennemføres.

Vedrørende de ydre Schengengrænser:

- Den integrerede grænseforvaltning af de ydre grænser bør moderni-

seres på en omkostningseffektiv måde for at sikre intelligent græn-

seforvaltning med et ind- og udrejsesystem og et program for regi-

strerede rejsende og støttes af det nye agentur for store IT-systemer

(eu-LISA).

- Frontex bør, som et instrument for europæisk solidaritet på grænse-

forvaltningsområdet, styrke sin operationelle bistand, herunder især

for at støtte medlemsstater, der står over for et stort pres på de ydre

grænser. Endvidere bør Frontex øge sit beredskab i forhold til den

hurtige udvikling i migrationsstrømmene og i den forbindelse gøre

fuld brug af det nye europæiske grænseovervågningssystem Euro-

sur.

- Muligheden for at oprette et europæisk system af grænsevagter, som

led i den langsigtede udvikling af Frontex, bør undersøges for at for-

bedre kontrol- og overvågningskapaciteten ved

EU’s

ydre grænser.

- Den fælles visumpolitik skal moderniseres ved at lette den lovlige

rejseaktivitet og styrke det lokale konsulære Schengensamarbejde. I

den forbindelse skal der opretholdes et højt sikkerhedsniveau, og det

nye Schengenforvaltningssystem gennemføres.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Vedrørende bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme:

- Gennemgang og ajourføring af strategien for den indre sikkerhed se-

nest medio 2015.

- Forbedring af den grænseoverskridende informationsudveksling,

herunder om strafferegistre.

- Videreudvikling af en samlet tilgang til cybersikkerhed og cyberkri-

minalitet.

- Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme og tiltag til håndte-

ring af fænomenet med udenlandske krigere, bl.a. gennem effektiv

brug af eksisterende instrumenter for EU-dækkende indberetninger

og udvikling af instrumenter som f.eks. EU-ordningen for passager-

lister.

Vedrørende den europæiske retspolitik:

- Fremme konsekvens og klarhed i EU-lovgivningen for borgere og

virksomheder.

- Forenkle adgangen til retlig prøvelse, fremme effektive retsmidler

og anvendelsen af teknologiske innovationer, herunder anvendelsen

af e-justice.

- Fortsætte bestræbelserne på at styrke rettighederne for tiltalte og

mistænkte i straffesager.

- Undersøge styrkelsen af personers, navnlig børns, rettigheder i rets-

sager for at lette håndhævelsen af domme på det familieretlige om-

råde og på det civil- og handelsretlige område, der har grænseover-

skridende virkninger.

- Styrke beskyttelsen af ofre.

- Fremme den gensidige anerkendelse af retsafgørelser og domme på

det civil- og strafferetlige område.

- Styrke udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes myn-

digheder.

- Bekæmpe svigagtig adfærd og skade mod EU-budgettet, herunder

ved at fremme forhandlingerne om den europæiske anklagemyndig-

hed.

- Lette aktiviteter og operationelt samarbejde på tværs af grænserne.

- Styrke uddannelsen af fagfolk.

- Mobilisere ekspertisen i relevante EU-agenturer såsom Eurojust og

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er

–

ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 22. september 2017

–

ikke foretaget høring ved-

rørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at effektivisere og

koordinere den fælles indsats på området inden for indvandring, grænser og

politisamarbejde og retligt samarbejde, som retningslinjerne dækker. Det

forventes derfor, at Danmark kan tage midtvejsrevisionen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Schengeninformationssystemet (SIS): A) forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og

brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og ud-

rejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om op-

hævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006, B) forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af Schenge-

ninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og straffe-

retligt samarbejde, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse

2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU samt C) for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om brug af Schen-

geninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslagene er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 882 endelig

KOM(2016) 883 endelig

KOM(2016) 881 endelig

Resumé

Forslagene er omfattet af retsforbeholdet. Da forslagene udgør en videre-

udvikling af Schengenreglerne, skal Danmark inden seks måneder efter ved-

tagelsen af forslagene træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre forslagene i dansk ret. Forslagene er på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med henblik på en

politisk drøftelse og orientering om status for forhandlingerne. De tre for-

ordningsforslag blev fremsat af Kommissionen den 21. december 2016 og

udgør en samlet pakke, som har til formål at forbedre og udvide brugen af

Schengeninformationssystemet (SIS). Det er regeringens vurdering, at for-

slagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En gennemførelse



Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”). Forslagene er omfattet af artikel 4 i protokollen om Danmarks

stilling

(om udbygning af Schengenreglerne), hvorfor Danmark inden seks måneder efter, at Rådet

har vedtaget forslagene skal træffe afgørelse om, hvorvidt forslagene vil blive gennemført

i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

af forslagene i dansk ret forventes at nødvendiggøre ændringer i dansk lov-

givning, ligesom forslagene i så fald forventes at få statsfinansielle konse-

kvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forsla-

gene, der sigter på at forbedre kvaliteten af SIS og dermed sikre et højt sik-

kerhedsniveau i Schengenområdet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 882 endelig, KOM(2016) 883 endelig

og KOM(2016) 881 endelig af 21. december 2016 fremsat en pakke bestå-

ende af tre forordningsforslag om henholdsvis A) oprettelse, drift og brug

af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol

(”grænseforvaltningsforslaget”), B) om oprettelse, drift og brug af

Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og

strafferetligt samarbejde (”retshåndhævelsesforslaget”) og C) om brug af

Schengeninformationssystemet

(SIS)

ved

tilbagesendelse

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (”tilbagesendelsesforslaget”).

Grænseforvaltningsforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 77, stk. 2,

litra b og litra d, samt artikel 79, stk. 2, litra c, i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Retshåndhævelsesforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk.

1, litra d, TEUF artikel 85, stk. 1, TEUF artikel 87, stk. 2, litra a, og TEUF

artikel 88, stk. 2, litra a, og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294.

Tilbagesendelsesforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 79, stk.

2, litra c, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Alle tre forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer,

at forslagene ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Da forslagene udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, skal Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af forslagene træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forslagene i dansk ret.

Baggrunden for, at der er fremsat tre selvstændige forslag i stedet for ét, er

behovet for at reflektere medlemsstaternes forskellige niveauer af deltagelse

i Schengensamarbejdet.Kommissionen forventer at fremsætte en anden

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

serie af forslag for yderligere at forbedre SIS' samspil med andre IT-

systemer medio 2017.

Formål og indhold

Schengeninformationssystemet (”SIS”) er

et fælles informationssystem, der

er oprettet som led i Schengensamarbejdet, som giver immigrations-, politi,

told- og retsmyndigheder i EU og de associerede Schengenlande adgang til

elektronisk at indlæse og søge i oplysninger om indberetninger om personer

og genstande. SIS indeholder ligeledes klare instrukser til de kompetente

myndigheder om, hvad de skal gøre, når personen eller genstanden bliver

fundet.

Det overordnede formål med SIS er at sikre et højt sikkerhedsniveau inden

for

EU’s

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Bestemmelser vedrørende SIS findes i Schengenkonventionens afsnit IV.

Den nuværende retlige ramme for SIS findes hovedsageligt i to retsakter om

oprettelse, drift og brug af anden generation af SIS II (forordning nr.

1987/2006 og rådsafgørelse nr. 2007/533/RIA).

De foreliggende forslag er fremsat med henblik på at effektivisere og udvide

brugen af SIS og dermed give bedre mulighed for at imødegå de nye sikker-

heds- og migrationsudfordringer, som EU står overfor.

Der lægges op til, at forslagene skal vedtages og træde i kraft samtidigt. Det

er i den forbindelse forventningen, at forslagene kan træde i kraft i 2020.

3.1. Fælles bestemmelser i A) Grænseforvaltningsforslaget og B) Retshån-

dhævelsesforslaget

3.1.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner

I forordningerne fastsættes hovedsageligt betingelser og procedurer for ind-

læsning og behandling af indberetninger i SIS. Herudover fastsættes be-

stemmelser vedrørende bl.a. den tekniske opbygning af SIS, databeskyttelse

og adgangen til SIS. Forslagene sigter på at udvikle og forbedre det

eksisterende system, hvorfor de i stor udstrækning bygger videre på foran-

staltninger, der allerede er indført.

En række generelle bestemmelser går igen i begge forslag. Disse vil i det

følgende omtales samlet.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Forslagene definerer ”en indberetning”

som et sæt oplysninger, der indlæses

i SIS, så de kompetente myndigheder kan identificere en person eller en

genstand med henblik på at træffe en særlig foranstaltning.

”Et hit i SIS”

defineres i forslagene som en søgning foretaget af en

slutbru-

ger, der afslører en indberetning, som er indlæst i SIS af en medlemsstat,

hvor den indtastede data matcher data i indberetningen, og hvor matchet

efterfølgende bekræftes.

”Slutbrugere”

defineres som de kompetente myndigheder, der søger direkte

i SIS.

3.1.2. Den tekniske opbygning af SIS

SIS består af et centralt system (”den centrale

SIS”), et nationalt system

(”N.SIS”) og en kommunikationsinfrastruktur (”kommunikationsinfrastruk-

turen”).

Den centrale SIS, som bl.a. indeholder selve SIS-databasen, drives af Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (”eu-LISA”).

N.SIS i hver enkel medlemsstat består af nationale datasystemer, der kom-

munikerer med den centrale SIS. Hidtil har det været frivilligt for medlems-

staterne, om deres N.SIS tillige indeholdt en datafil (en

såkaldt ”national

kopi”), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS-databasen.

Som noget nyt foreslås et krav om, at alle medlemsstaters N.SIS skal inde-

holde en hel eller delvis national kopi af SIS-databasen, med henblik på at

sikre uafbrudt tilgængelighed for slutbrugerne, også selv om der skulle være

problemer med det centrale system. Danmark har på nuværende tidspunkt

ikke oprettet en national kopi.

I den seneste kompromistekst er der blevet

tilføjet en mulighed for, at to eller flere medlemsstater kan dele en national

kopi, som fysisk placeres i én af medlemsstaternes N.SIS, men som alle de

medlemsstater, der deler kopien, kan søge i.

3.1.3. Retten til adgang til indberetninger

Nationale kompetente myndigheder og visse EU-agenturer, herunder

Europol og Eurojust, har ret til adgang til SIS.

Som noget nyt fastsættes med forslagene bl.a. følgende:

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Europols adgang til indberetninger

og supplerende oplysninger

i SIS

udvides.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og dets

hold får adgang til systemet,

herunder i relation til dets udførelse af

opgaver i henhold til forordningen om et EU-system for

rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS).

Nationale myndigheder med ansvar for behandlingen af

tredjelandsstatsborgeres indrejse, ophold og tilbagevenden til

medlemsstaternes område, får adgang til SIS.

Myndigheder, der er ansvarlige for registreringen af skibe,

luftfartøjer

og skydevåben

får adgang til SIS, ligesom det allerede er

tilfældet for myndigheder, der indregistrerer køretøjer.

De pågældende myndigheder får kun adgang til de oplysninger, der er

nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.

3.1.4. Opbevaring og sletning af indberetninger

Med forslagene fastsættes nye frister for opbevaring af indberetninger:

Den generelle maksimale frist for opbevaring af indberetninger

vedrørende personer foreslås udvidet fra tre til fem år.

Fristen for opbevaring af indberetninger vedrørende genstande

foreslås afkortet fra ti til fem år,

dog 10 år for så vidt angår

skydevåben, officielle blankodokumenter og identitetsdokumenter.

Medlemsstaterne kan altid fastsætte kortere frister og forlænge

opbevaringsfristen, hvis det er nødvendigt af hensyn til indberetningens

formål i overensstemmelse med national ret.

Der fastsættes endvidere nye sletteregler, som er specifikke for hver type af

indberetning.

3.2. A) Grænseforvaltningsforslaget

Med forslaget om grænseforvaltning bliver det obligatorisk at indberette

indrejseforbud for tredjelandsstatsborgere i SIS. Formålet er at sikre en

bedre håndhævelse på tværs af medlemsstaterne, idet medlemsstaterne vil

kunne se og håndhæve andre medlemsstaters indrejseforbud. Der er på nu-

værende tidspunkt mulighed for at indberette indrejseforbud, men ikke en

forpligtelse hertil, hvilket bevirker, at systemet ikke er tilstrækkeligt effek-

tivt.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Der bliver endvidere

fastsat en

obligatorisk

frist for

at konsultere andre med-

lemsstater i forbindelse med en indberetning af et indrejseforbud. Konsulta-

tionen skal sikre, at der ikke indberettes et indrejseforbud i tilfælde, hvor en

anden medlemsstat eksempelvis har tildelt den pågældende en opholdstilla-

delse og omvendt.

Den obligatoriske frist skal i den forbindelse medvirke til

at sikre et endeligt resultat af konsultationen for at undgå, at personer, der

udgør en trussel, kan rejse ind i Schengenområdet.

Med forslaget tilføjes en række kategorier af oplysninger, der skal indlæses

i SIS vedrørende indberetninger om indrejseforbud, herunder bl.a. oplysnin-

ger om personens identitet, rejsedokument, ansigtsbillede og fingeraftryk

inklusiv håndfladeaftryk.

Det bliver obligatorisk at anvende bl.a. fingeraftryk i forbindelse med iden-

tifikation af en person, som det ellers ikke er muligt at identificere.

3.3. B) Retshåndhævelsesforslaget

3.3.1. Kategorier af oplysninger og påtegninger

I lighed med grænseforvaltningsforslaget medfører retshåndhævelsesforsla-

get en tilføjelse af kategorier af oplysninger, der skal kunne indføres i SIS.

De nye oplysninger omfatter bl.a. ansigtsbilleder, håndfladeaftryk og DNA-

profiler. Det gøres ligeledes obligatorisk at søge med fingeraftryk, hvis det

ikke er muligt at identificere personen på anden vis.

DNA-profiler må kun tilføjes til visse indberetninger om savnede personer

og kun, hvis andet passende identifikationsmateriale ikke er tilgængeligt.

3.3.2. Indberetninger om savnede

og sårbare

personer

Med forslagene tilføjes visse nye bestemmelser om indberetninger

vedrørende savnede og sårbare personer, herunder særligt savnede børn

sårbare personer, som bør forhindres i at rejse af hensyn til deres egen

sikkerhed.

Med den nuværende lovgivning er det kun muligt at indlæse indberetninger

vedrørende børn, når de allerede er meldt savnede. Med det nye forslag

indføres en mulighed for at indlæse forebyggende indberetninger i sager,

hvor der er stor risiko for, at et barn bliver bortført af en forælder.

Ligeledes tilføjes en mulighed for at indlæse indberetninger om sårbare

personer, hvor der er en konkret risiko forbundet med personens udrejse af

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

en medlemsstat. Denne indberetningsmulighed finder anvendelse i tilfælde

hvor personen ved udrejse vil være i risiko for tvangsægteskab, kvindelig

omskæring, eller for så vidt angår mindreårige, en risko for, at personen vil

tilslutte sig væbnede konflikter, organiserede kriminelle grupper eller

terrorgrupper.

3.3.3. Indberetninger om personer og genstande med henblik på diskret kon-

trol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol

En indberetning i SIS har hidtil kunnet indlæses med henblik på, at den om-

handlede person eller genstand skulle undergå diskret eller målrettet kontrol.

Kontrollen udføres med henblik på at indsamle så mange oplysninger om

bl.a. rejserute, ledsagere, og identitet som muligt og videregive dem til den

indberettende myndighed.

En diskret kontrol udgør en kontrol af en person eller en genstand uden at

personen derved tilbageholdes og udspørges. Kontrollen må altså ikke af-

sløre, at der er tale om andet end en almindelig rutinekontrol.

En målrettet kontrol kan derimod bl.a. omfatte, anholdelse og fysiske un-

dersøgelser af personer og genstande. Det afsløres altså over for personen,

at der er tale om en målrettet kontrol.

Som noget nyt foreslås indført en såkaldt "undersøgelseskontrol".

Kontrollen omfatter en mere tilbundsgående kontrol og udspørgning af

personen end ved en diskret kontrol, men omvendt ikke kropsvisitering eller

anholdelse, som ved en målrettet kontrol. Undersøgelseskontrollen har

navnlig til formål at understøtte foranstaltninger for at bekæmpe terrorisme

og grovere kriminalitet.

3.3.4. Indberetninger om ukendte eftersøgte personer med henblik på iden-

tifikation

Der foreslås tilføjet en ny kategori af indberetninger, hvorefter enten

fuldstændige eller ufuldstændige fingeraftryk eller håndfladeaftryk

vedrørende ukendte personer, der er eftersøgt i forbindelse med en strafbar

handling, skal kunne indføres i SIS. Disse indberetninger skal kunne

indlæses, hvis der f.eks. opdages fingeraftryk eller håndfladeaftryk på et

gerningssted for en grov strafbar handling, herunder terrorhandlinger, og

hvis der er tungtvejende grunde til at formode, at fingeraftrykkene stammer

fra gerningsmanden.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Lagringen af fingeraftryk fra en ukendt eftersøgt person gør det muligt at

indlæse fingeraftrykkene fra en ukendt gerningsmand i SIS, så den

pågældende kan identificeres, hvis vedkommende findes i en anden

medlemsstat.

3.4. C) Tilbagesendelsesforslaget

3.4.1. Formål og anvendelsesområde

Formålet med forslaget er at opstille rammerne for brugen af SIS i forbin-

delse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulov-

ligt på medlemsstaternes område, og som har modtaget en afgørelse om til-

bagesendelse efter tilbagesendelsesdirektivet (direktiv 2008/115/EF). Med

forslaget gøres det obligatorisk at indlæse indberetninger om alle tilbages-

endelsesafgørelser. Forslaget supplerer herved forslaget om grænseforvalt-

ning.

Brugen af SIS i forbindelse med tilbagesendelse har til formål at understøtte

udlændingemyndighederne i deres arbejde med opfølgning og gennemfø-

relse af tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere samt øge informationsud-

veksling og samarbejde mellem udlændingemyndighederne.

På nuværende tidspunkt er der ikke noget EU-system til deling af informa-

tion om tilbagesendelsesafgørelser eller overvågning af gennemførelsen

heraf. Herved bliver det lettere for irregulære migranter at undgå tilbages-

endelse, idet de blot kan flytte til en anden medlemsstat.

3.4.2. Indlæsning og sletning af indberetninger i SIS

De nationale myndigheder med ansvar for at træffe tilbagesendelsesafgørel-

ser skal indberette afgørelsen i SIS for, at alle medlemsstater kan tilgå denne

information. I forbindelse med udrejse skal grænsekontrolmyndighederne

registrere, at personen er udrejst, hvorefter indberetningen om tilbagesen-

delsesafgørelsen slettes. I relevante tilfælde registreres der samtidig en ind-

beretning om indrejseforbud.

3.4.3. Resultaterne af forslaget

Med forslaget sikres følgende:

Overvågning af om afgørelser om tilbagesendelse overholdes.

Bedre mulighed for at håndhæve tilbagesendelsesafgørelser i til-

fælde, hvor tredjelandsstatsborgeren ikke udrejser.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Mulighed for at verificere, om en tredjelandsstatsborger, som an-

træffes på en medlemsstats område, er genstand for en tilbagesen-

delsesafgørelse fra en anden medlemsstat.

Mulighed for at håndhæve tilbagesendelsesafgørelser på vegne af

andre medlemsstater.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

A) Grænsekontrolforslaget og B) Retshåndhævelsesforslaget

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at målene for

forslagene bl.a. omfatter en række tekniske forbedringer for at øge

effektiviteten af SIS og for at harmonisere brugen af systemet på tværs af

medlemsstaterne. Da den omfattende informationsudveksling, der finder

sted mellem medlemsstaterne gennem SIS, ikke kan sikres gennem decen-

trale løsninger, kan målene for disse forslag således bedre nås på EU-plan.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

C) Tilbagesendelsesforslaget

Kommissionen anfører, at der på nuværende tidspunkt ikke er et system,

som giver mulighed for en systematisk deling af oplysninger om tilbages-

endelsesafgørelser i medfør af tilbagesendelsesdirektivet. Der er derfor be-

hov for en fællesløsning i EU, hvor afgørelser om tilbagesendelse indberet-

tes, så alle relevante myndigheder har mulighed for at tilgå disse oplysnin-

ger. Kommissionen vurderer derfor, at formålet med forslaget derfor bedre

kan opnås af EU.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

SIS er reguleret i bl.a. lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventio-

nen, udlændingeloven, udlændingebekendtgørelsen og visumbekendtgørel-

sen.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonven-

tionen, at bestemmelserne i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007

om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden ge-

neration af Schengen-informationssystemet (SIS II) finder anvendelse i

Danmark. Det fremgår videre af § 1, stk. 4 og 5, at justitsministeren på Dan-

marks vegne i Rådet for Den Europæiske Union kan medvirke til vedtagel-

sen af en rådsafgørelse om indførelse af nye funktioner i SIS samt om op-

rettelse, drift og brug af anden generation af SIS.

I udlændingelovens § 2 a, stk. 8 og 9, er der henvist til den nugældende SIS

II-forordning. Det fremgår bl.a. af udlændingeloven, at en udlænding kan

afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-

nen, at der ikke kan gives opholdstilladelse, og at en opholdstilladelse altid

kan inddrages, hvis en udlænding er indberettet til SIS, jf. udlændingelovens

§ 28, stk. 1, nr. 6, § 10, stk. 2, nr. 4, og § 19, stk. 4.

Endvidere følger det af bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlæn-

dinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen) §

8, stk. 2, nr. 5, at der meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum,

hvis udlændingen er indberettet til SIS. Ligeledes følger det af bekendtgø-

relse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang her til landet

(udlændingebekendtgørelsen) § 11, stk. 5, nr. 4, at der ikke kan ske indrejse

til Danmark fra et land uden for Schengenområdet, hvis udlændingen er ind-

berettet til SIS.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,

og er således omfattet af det danske retsforbehold. Danmark kan dog inden

seks måneder efter vedtagelsen af forslagene træffe afgørelse om, at Dan-

mark vil gennemføre forslagene i dansk ret. I så fald vil denne gennemfø-

relse medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder i relation

til ovenstående lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

En gennemførelse af forslagene i dansk ret vil få statsfinansielle konsekven-

ser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere at opgøre de stats-

finasielle konsekvenser forbundet med forslagene.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En gennemførelse af forslagene i dansk ret skønnes ikke at berøre beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. september 2017.

Forslagene har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Ad-

vokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, CBS (Juridisk In-

stitut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneske-

rettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet

(Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut), Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Socialstyrelsen, Ud-

lændingestyrelsen, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Røde

Kors

Rådet

for

etniske

minoriteter

Institut for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Domstols-

styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Byretterne,

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet og

Rigspolitiet har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slagene.

Dansk Flygtningehjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retspoli-

tisk Forening og Udlændingestyrelsen har afgivet høringssvar med bemærk-

ninger til forslagene. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet

nedenfor.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

7.1. Dansk Flygtningehjælps høringssvar

Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar angivet, at der i de tre forslag

bør være mere fokus på princippet om non-refoulement, og hvordan det sik-

res overholdt med henblik på at, at personer med behov for og krav på in-

ternational beskyttelse ikke afvises ved de ydre grænser eller udsendes i

strid med dette princip.

I relation til grænseforvaltningsforslaget anfører Dansk Flygtningehjælp at

det bl.a. fremgår, at man ønsker at opnå en mere effektiv håndhævelse af

indrejseforbud ved den ydre grænse, men at princippet om non-refoulement

ikke ses nævnt et eneste sted. Imidlertid vil afvisning ved den ydre grænse

af en person med behov for og krav på international beskyttelse være en klar

krænkelse af princippet om non-refoulement

–

uanset om pågældende per-

son har et indrejseforbud.

I relation til tilbagesendelsesforslaget anfører Dansk Flygtningehjælp, at

håndhævelse af andre medlemsstaters afgørelser om tilbagesendelse næv-

nes som et forventet resultat. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at princip-

pet om non-refoulement ses nævnt i alt to gange i forslaget, men at der imid-

lertid ikke ses en nærmere redegørelse for, hvordan overholdelse af prin-

cippet skal sikres overholdt i en situation, hvor en medlemsstat påtænker at

håndhæve et andet medlemsstats afgørelse om tilbagesendelse, og hvor der

i perioden siden afgørelsen er indtruffet relevante nye begivenheder eller

dukket nye vigtige oplysninger op.

Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere i relation til tilbagesendelsesfor-

slaget, at oplysninger fra en asylsag naturligvis aldrig må videregives til

tredjelande. Dansk Flygtningehjælp opfordrer endelig til at det understre-

ges, at frihedsberøvelse bør anvendes mindst muligt, og kun hvis mindre

indgribende foranstaltninger utvivlsomt er utilstrækkelige.

7.2. Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar

Landsforeningen af Forsvarsadvokater har i relation til den første del af

retshåndhævelsesforslaget bemærket, at forslaget om ændring af artikel 22

samt indførelsen af de nye artikler 40, 41 og 42 vil søge at indlemme hen-

holdsvis håndfladeaftryk, ansigtsbilleder og DNA-profiler som nye instru-

mentertil at identificere en person i SIS.

Landsforeningen noterer sig, at såvel håndfladeaftryk, brugen af ansigtsbil-

leder ogDNA-profiler til identifikation alene forventes anvendt på særlige,

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

begrænsede områder, hvorunder især DNA-profiler tænkes anvendt for sær-

ligt savnede personer, der skal beskyttes, navnlig børn.

Uanset de oplyste, begrænsede anvendelsesområder for håndfladeaftryk,

ansigtsbilleder og DNA-profiler finder Landsforeningen det umiddelbart

betænkeligt, at der foretages så omfattende udvidelser af instrumenterne til

identifikation i SIS, uden at de retssikkerhedsmæssige forhold forbundet

hermed synes nærmere gennemgået og konsekvensberegnet.

Landsforeningen finder det betænkeligt, at disse nye instrumenter til identi-

fikation alle indføres i SIS, idet selve opbevaringen af disse data i SIS kan

frygtes at blive anvendt i højere grad og i andre sagstyper end forudsat i

forslagets bemærkninger, hvor der som nævnt alene tilsigtes en begrænset

anvendelse.

7.3. Retspolitisk forenings høringssvar

Retspolitisk Forening angiver i sit høringssvar, at foreningen er enig med

fremsendelsesbrevets angivelse af, at forslagene er omfattet af Danmarks

retsforbehold over for EU. Forordningerne kan derfor ikke få virkning for

Danmark som overnationale regler, ligesom Danmark ikke deltager i be-

slutningen om at vedtage forordningerne.

I forlængelse heraf anfører Foreningen, at som det

–

nærmest enslydende

–

fremgår af de tre forslag, dels i de indledende bemærkninger (”variabel

geometri”)

og dels i præamblerne, kan forslagene som sådan ikke finde an-

vendelse for Danmark.

Foreningen angiver endvidere, at da SIS-reglerne er en væsentlig del

(”data

værktøj/registre”) af Schengenreglerne, og da Danmark indtil vi-

dere deltager i Schengensamarbejdet, kræver Danmarks fortsatte deltagelse

i dette samarbejde,

at Danmark i national lovgivning gennemfører ”forord-

ningsreglerne” på mellemstatsligt/konventionsmæssigt grundlag i relation

til EU. En sådan dansk lovvedtagelse om tiltræden skal ske senest 6 måne-

der efter forordningerne vedtagelse.

Foreningen bemærker endelig, at Foreningen hverken har ressourcemæssig

baggrund eller politi-/datamæssig kompetence til at vurdere hensigtsmæs-

sigheden eller nødvendigheden af alle de omfattede registeroplysninger og

deres håndtering, procedurer, kontroller mv., hvorfor foreningen ikke har

tilkendegivet opfattelser herom.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

7.4. Udlændingestyrelsens høringssvar

Udlændingestyrelsen har i sit høringssvar angivet, at tilbagesendelsesfor-

slaget vil indebære et betydeligt øget ressourceforbrug for styrelsen. I den

forbindelse henviser styrelsen til den brede definition af en tilbagesendel-

sesafgørelse efter dansk ret, der omfatter afgørelser omfattet af udlændin-

gelovens § 33, stk. 1, - dvs. afgørelser om udvisning efter udlændingelovens

§ 25, § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, stk. 1, om udsendelse efter § 27 b, samt

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, afslag på forlængelse af en

opholdstilladelse eller afgørelse om inddragelse af en tidligere meddelt op-

holdstilladelse.

Nærmere vurderer Udlændingestyrelsen, at opdatering af begreberne en af-

gørelse, en udrejsefrist (perioden for den frivillige udrejse) og efterfølgende

bekræftelse af en udrejse/sletning i SIS mv., vil betyde et meget stort res-

sourceforbrug for styrelsen. I den forbindelse anfører styrelsen, at dette

også skal ses i sammenhæng med, at udrejsefristen i mange sager ofte vil

være på 7 dage, og det vil derfor være enormt ressourcekrævende at indbe-

rette og slette disse indberetninger inden for en ofte meget kort periode.

Udlændingestyrelsen angiver endvidere, at da det er Rigspolitiet, som i dag

forestår opdateringer/sletninger mv. i SIS, vil forslaget efter styrelsens

umiddelbare vurdering endvidere indebære et meget stort arbejde for poli-

tiet, ligesom det kan være uhensigtsmæssigt, at flere myndigheder (ud over

Rigspolitiet) får adgang til at opdatere, indberette, slette mv. i SIS.

I relation til konsultationerne mellem de forskellige medlemsstater anfører

Udlændingestyrelsen, at der i forslaget er lagt op til nogle korte frister, som

styrelsen vurderer er meget hensigtsmæssige, men som omvendt vil kunne

være vanskelige at overholde i praksis. I den forbindelse henviser styrelsen

til, at de i dag oplever meget lange svartider på sådanne henvendelser/kon-

sultationer mellem medlemsstaterne.

Endelig bemærker Udlændingestyrelsen, at ovenstående efter styrelsens op-

fattelse tilsvarende vil gøre sig gældende for Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for initiativer, der sigter på at

forbedre og effektivisere den ydre grænsekontrol og dermed styrke sikker-

hedssituationen i Schengenområdet. Regeringens generelle holdning til de

foreliggende forslag er derfor positiv, og regeringen kan således tilslutte sig

forslagene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni

2017.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: Terrorbekæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2017) 407 endelig

1. Resumé

På rådsmødet den 12.-13. oktober 2017 (retlige og indre anliggende) er sa-

gen på dagsordenen med henblik på en udveksling af synspunkter om ter-

rorbekæmpelse i EU. Det forventes, at udvekslingen af synspunkter vil tage

udgangspunkt i de overordnede konklusioner i Kommissionens evaluerings-

rapport af 26. juli 2017 om EU’s sik

kerhedsrapport (KOM(2017) 407 ende-

lig). Det fremgår overordnet af konklusionerne i rapporten, at den omfat-

tende evaluering

af EU’s sikkerhedspolitik

samlet set er positiv og bekræfter

relevansen og effektiviteten af EU’s tiltag

på området for intern sikkerhed.

Rapporten konkluderer dog samtidig, at evalueringen også har afdækket

nogle udfordringer og mangler, som hæmmer det praktiske samarbejde i

sikkerhedsunionen. Kommissionen vil søge at løse disse udfordringer og

mangler ved bl.a. at understøtte en fuldstændig gennemførelse af de ved-

tagne EU

–

retlige tiltag

og mindske kompleksiteten ved EU’s instrumenter

og redskaber. Det forventes endvidere, at Kommissionen i den forbindelse

bl.a. vil opfordre medlemsstaterne til at styrke det EU-retlige samarbejde

på terrorbekæmpelsesområdet og implementere vedtagne EU-retlige tiltag

i relation hertil. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke det EU-retlige

samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man end-

videre implementering af vedtagne tiltag i relation hertil. Det forventes, at

man fra dansk side vil kunne tage udvekslingen af synspunkter til efterret-

ning, såfremt drøftelserne har det forventede indhold og fokus.

2. Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats har gennem en længere periode været et

højprioriteret

emne på EU’s dagsorden og i den forbindelse været drøftet på

en række rådsmøder (retlige og indre anliggender) og møder i Det Europæ-

iske Råd (DER).

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 er sa-

gen på dagsordenen med henblik på en udveksling af synspunkter om ter-

rorbekæmpelse i EU. Det forventes, at udvekslingen af synspunkter vil tage

udgangspunkt i de overordnede konklusioner i Kommissionens evaluerings-

rapport af 26. juli 2017 om

EU’s sikkerhedspolitik

(KOM(2017) 407 ende-

lig). Det forventes endvidere, at Kommissionen i den forbindelse bl.a. vil

opfordre medlemsstaterne til at styrke det EU-retlige samarbejde på terror-

bekæmpelsesområdet og implementere vedtagne EU-retlige tiltag i relation

hertil.

3. Formål og indhold

Kommissionens

evaluering af EU’s sikkerhedspolitik

blev indledt i decem-

ber 2016 med henblik på en grundig undersøgelse af relevansen og effekti-

viteten af EU's politikker og instrumenter, der har til formål at støtte med-

lemsstaternes indsats mod terrorisme og radikalisering, organiseret krimi-

nalitet og cyberkriminalitet. I evalueringen undersøges nærmere de tiltag,

der er iværksat på EU-plan inden for området for intern sikkerhed, på grund-

lag af interne analyser foretaget af Kommissionens tjenestegrene, spørgeun-

dersøgelser blandt medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturer samt en

åben dialog med en bred vifte af berørte parter, herunder Europa-Parlamen-

tet, de nationale parlamenter, civilsamfundet, tænketanke, den akademiske

verden og brancheorganisationer.

Kommissionens

evalueringsrapport om EU’s sikkerhedspolitik (KOM

(2017) 407 endelig) blev fremlagt den 26. juli 2017. Det fremgår overordnet

af konklusionerne i rapporten, at den omfattende evaluering af EU’s sikker-

hedspolitik samlet set er positiv og bekræfter relevansen og effektiviteten af

EU’s tiltag på området for intern sikkerhed.

Rapporten konkluderer dog

samtidig, at evalueringen også har afdækket nogle udfordringer og mangler,

som hæmmer det praktiske samarbejde i sikkerhedsunionen. Det omfatter

ifølge Kommissionen bl.a. nødvendigheden af yderligere at udvikle og til-

passe de eksisterende politikker og instrumentet for effektivt at håndtere den

stigende terrortrussel, hvilket også fremgår

af DER’s rådskonklusioner af

22.-23. juni 2017, G20-handlingsplanen af 7. juli 2017 om terrorbekæm-

pelse og G7-erklæringen af 26. maj 2017 om bekæmpelse af terrorisme og

voldelig ekstremisme.

Kommissionen vil søge at løse disse udfordringer og mangler ved at 1) un-

derstøtte en fuldstændig gennemførelse af EU's tiltag på området for intern

sikkerhed, 2) mindske kompleksiteten ved EU's instrumenter og redskaber,

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

3) opbygge yderligere kapacitet på EU-plan ved at samle ressourcer og 4)

håndtere nye trusler. Kommissionen vil fremlægge evalueringen for Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet og opfordrer de to institutioner til at indgå i en

aktiv dialog om konklusionerne heri.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 22. september 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger.

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - justitsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke det

EU-retlige samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter

man endvidere implementering af vedtagne tiltag i relation hertil.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage udvekslingen af syns-

punkter til efterretning, såfremt drøftelserne har det forventede indhold og

fokus, jf. ovenfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Råds-

mødedrøftelser af EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet er imidlertid

løbende blevet forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder senest til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. septem-

ber 2017.