Spm. nr. S 811

4) Til udenrigsministeren af:

Yildiz Akdogan (S) :

Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at den demokratisk valgte partiformand Figen Yüksekdag fra HDP får annulleret sit medlemskab af det tyrkiske parlament, og agter ministeren at rejse spørgsmålet om problematikken med HDP-medlemmernes fremtid over for sin tyrkiske kollega?

Værsgo for oplæsning af spørgsmål 811.

Spørgsmålet lyder: Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at den demokratisk valgte partiformand Figen Yüksekdag fra HDP får annulleret sit medlemskab af det tyrkiske parlament, og agter ministeren at rejse spørgsmålet om problematikken med HDP-medlemmernes fremtid over for sin tyrkiske kollega?

Værsgo.

Så nåede vi frem til det spørgsmål, som jeg gik i gang med at svare på før. Tak til spørgeren.

HDP-medformanden Figen Yüksekdag er blevet frataget sin status som medlem af det tyrkiske parlament. Beslutningen om fratagelsen kommer, efter at en fængselsstraf til Yüksekdag relateret til terrorpropaganda i november måned sidste år er blevet endelig stadfæstet. Ifølge den tyrkiske forfatning kan et parlamentsmedlem miste sin plads i parlamentet, hvis der ligger en endelig juridisk afgørelse, der medfører fængselsstraf, og efter at parlamentet er blevet orienteret om afgørelsen i plenarsalen.

Vi følger situationen og udviklingen i Tyrkiet tæt. Under et besøg i Tyrkiet i september måned sidste år mødtes den tidligere udenrigsminister hr. Kristian Jensen personligt med Figen Yüksekdag. Det var, som jeg kan forstå det, et ganske vellykket møde med gode og substantielle meningsudvekslinger. Regeringen har således haft en direkte dialog med HDP-medformanden selv.

I november vedtog et bredt flertal i Folketinget V 12, som opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for HDP-parlamentarikernes løsladelse. Vi har også af den grund bevågenhed omkring sagerne mod HDP-medformændene og HDP-politikerne. For et par dage siden overværede den danske generalkonsul i Istanbul eksempelvis et retsmøde i sagen mod HDP-medformand Selahattin Demirtas, og ambassaden i Ankara og generalkonsulatet følger løbende relevante retssager. Dette gælder dog ikke kun sager imod HDP, men også sager imod civilsamfundsaktører og journalister.

Som understreget ved tidligere lejligheder her i Folketinget følger vi sagerne mod HDP-parlamentarikerne, men også situationen generelt, ganske nøje og tager dem løbende op i vores bilaterale møder med tyrkiske samtalepartnere. Vi tager derudover samme spørgsmål op i EU-kredsen, både i Bruxelles, i Ankara og i relevante internationale fora.

Vi tilkendegiver fra dansk side klart vores bekymring over udviklingen og bruger ved passende lejligheder bl.a. fængslingen af HDP-parlamentarikeren som eksempel på den negative udvikling. I min egen dialog med den tyrkiske udenrigsminister eller andre repræsentanter for den tyrkiske regering vil jeg naturligvis tage den bekymrende udvikling i Tyrkiet med hensyn til demokrati, retsstat og menneskerettigheder op, hver gang vi mødes – og det har jeg allerede gjort ved det første møde, jeg har haft. I sådan en sammenhæng vil det være naturligt og meget sandsynligt at jeg også i fremtiden kommer ind på fængslingen af HDP-parlamentarikerne.

Tak for det. Værsgo, fru Yildiz Akdogan.

Tak for det. Tak til ministeren for svaret. Det glæder mig rigtig meget, at ministeren viser så stort et engagement i sagen og også siger, at han vil rejse sagen fremadrettet, for det er et kæmpestort demokratisk problem, vi oplever lige nu i Tyrkiet. I november sidste år blev 12 prokurdiske parlamentarikere anholdt. Siden er de her to partiledere, Dmirtas og Yüksekdag, blevet anholdt, og de risikerer begge to samlet 142 års fængsel. Det er ret lang tid, når man tænker på, at vi trods alt har med et demokratisk system at gøre.

I december oplyste præsident Erdogan, at over 40.000 mennesker var blevet anholdt. Siden har der så været en del andre tiltag, som hæmmer de demokratiske spilleregler i landet meget. Pressens virke er blevet begrænset, over 100 medier er blevet lukket, over 100.000 offentligt ansatte er blevet afskediget, og nu risikerer folkevalgte, demokratisk valgte politikere at få annulleret deres medlemskab af det tyrkiske parlament. Der er al mulig grund til at være bekymret. Det er det tredjestørste parti, vi har at gøre med, og som sagt er de valgt ved et demokratisk valg. Det er folket, der har valgt dem.

Det er rigtigt, at Kristian Jensen, den tidligere udenrigsminister, var nede og besøge bl.a. HDP, og da sagde den tidligere udenrigsminister, at den røde linje endnu ikke var overskredet. Derfor vil jeg egentlig gerne høre, om ministeren mener, den er overskredet nu, hvor der er sket så mange ting siden den forhenværende ministers besøg i Tyrkiet. Og ifald den er overskredet, hvad vil ministeren så gøre?

Værsgo til ministeren.

Jeg opererer ikke med røde linjer på den måde. Det er en samlet vurdering af situationen, som betinger eller definerer, hvordan Danmark agerer. Det, som jeg har sagt, er, at de sager, som er værd at kritisere, rejser jeg, når jeg mødes med min tyrkiske kollega. Det har jeg gjort, og det vil jeg fortsat gøre.

Men jeg kan ikke stå her og definere præcist en rød linje og har heller ikke noget ønske om det. Vi ved alle sammen, at Danmark vil reagere kraftigt, f.eks. ved indførelse af dødsstraf. Det er man heller ikke i tvivl om, tror jeg, i Tyrkiet. Det er et eksempel på, at man ikke taler om røde linjer, men at man godt er klar over, at selvfølgelig er der grænser, uden at man definerer dem præcist.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jamen ministeren har jo lige tilkendegivet, at udviklingen i Tyrkiet er bekymrende, og jeg vil egentlig høre: Hvis nu den røde linje ikke er overskredet, hvornår agter ministeren så egentlig at besøge Tyrkiet næste gang for at rejse nogle af de her spørgsmål og bekymringer? For der har jo været en række tiltag siden, som går imod demokratiets væsen. Står der i ministerens kalender, at han agter at tage det her op både på EU-niveau, men også på bilateralt niveau?

Værsgo.

Jeg kan kun gentage, hvad jeg har sagt, nemlig at når jeg møder min tyrkiske kollega, vil jeg tage spørgsmålet op om, hvordan situationen er, og om de ting, som bekymrer os i Tyrkiet.

Værsgo til fru Yildiz Akdogan.

Så det vil sige, at det ikke er lige foreløbig, vi ser handling fra udenrigsministerens side? Det er jeg personligt ked af, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren er enig med Amnesty i forbindelse med de tiltag, der sker i Tyrkiet, nemlig at det, der foregår lige nu mod nogle folkevalgte, bl.a. er en heksejagt. Hvis ministeren deler det synspunkt, vil jeg egentlig gerne høre: Synes ministeren så ikke, det er på sin plads at rejse den her problematik også sammen med sine kollegaer i Bruxelles?

Værsgo, ministeren.

Men det er, som om man kommer lidt for sent med spørgsmålet, for jeg har jo allerede rejst kritik. Jeg har mødtes med min tyrkiske kollega, jeg har rejst de bekymringer, som vi har fra dansk side, og det vil jeg fortsætte med at gøre. Og så synes jeg måske, at vi skulle ikke glæde os over det sammen – for der er ingen grund til at glæde sig over, at det er nødvendigt at gøre det – men i hvert fald være fælles om opfattelsen af, at det er rigtigt at gøre det: at rejse kritik, når det er berettiget.

Tak for det.

Så er der et spørgsmål til justitsministeren, og det er fra fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.