Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
S 1147
Offentligt
1754455_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 19937
EUN
9. maj 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1147 stillet den 2. maj 2017 af
Kenneth Kristensen Berth (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan ser ministeren på det spørgsmål, at den tyrkiske rådgiver for
religiøse spørgsmål ved ambassaden i København nu klart tilkendegiver,
at ministeren er blevet løjet for af den tyrkiske charge d’affairs, der over
for ministeren tilkendegav, at dette ikke var tilfældet?
Svar
Som jeg forstår spørgsmålet, går det på, i hvilket omfang repræsentanter
for Tyrkiets ambassade i Danmark, henholdsvis dens
chargé d’affaires
og
en tidligere rådgiver for religiøse spørgsmål, har tilkendegivet, at der
skulle være foretaget ulovlig registrering af herboende borgere på basis af
disses politiske holdninger.
Jeg har gjort klart for den tyrkiske regering, at det i Danmark ikke er
lovligt at indsamle og registrere information om borgeres politiske
tilhørsforhold. Tyrkiet har, som andre lande, ret til at forsvare sig mod
terrorisme og til at gøre op med dem, der stod bag kupforsøget sidste
sommer. Men hvis der skal efterforskes på dansk territorium, er det en
sag for danske myndigheder.
I tilfælde af mistanke om ulovligheder i Danmark, er det op til politiet i
relevant omfang at indlede og gennemføre en efterforskning. En sådan
proces ønsker jeg ikke at foregribe.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen