Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
S 245
Offentligt
1691859_0001.png
MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
24. november 2016
2016-5768
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) har den 18. november 2016 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 245:
Hvad er ministerens holdning til, at den lave perron i Brønderslev og flere ste-
der på landets stationer medfører, at folk med barnevogne eller kørestolsbruge-
re ikke kan komme ind i toget, fordi perronerne ikke fungerer hensigtsmæs-
sigt?
Svar:
Jeg er grundlæggende af den holdning, at den kollektive trafik naturligvis bør
indrettes på en måde, hvor den er tilgængelig for flest muligt, herunder køre-
stolsbrugere og folk med barnevogne. Derudover finder jeg det vigtigt, at de
gældende regler på området efterleves.
Jeg har derfor bedt Banedanmark om at uddybe forholdene på Brønderslev St.
Banedanmark har oplyst følgende:
”Perronen i Brønderslev er (som på mange andre stationer) opført med en
højde på 26 cm over sporoverside (SO). For at etablere en optimal indstig-
ningshøjde til togene skal perroner udføres med en højde på 55 cm over SO.
Denne højde anvendes nu, og har været anvendt i en længere periode i for-
bindelse med nyanlæg og fornyelse af perroner.
TSI PRM og Banedanmarks egne regler stiller krav om, at perroner skal ud-
føres med en højde på 55 cm over SO ved nyanlæg og fornyelse af perroner.
Reglerne stiller derimod ikke krav om ombygning af eksisterende perroner,
med mindre der skal udføres nyanlæg eller andre større ændringer på perro-
nerne.”
Jeg hæfter mig ved, at Banedanmark i det ovenstående oplyser, at både det
gældende regelsæt i EU og Banedanmarks egne regler er overholdt på Brøn-
derslev St.
S 245 - 2016-17 - Endeligt svar på S 245: Hvad er ministerens holdning til, at den lave perron i Brønderslev og flere steder på landets stationer medfører, at folk med barnevogne eller kørestolsbrugere ikke kan komme ind i toget, fordi perronerne ikke fungerer hensigtsmæssigt?
1691859_0002.png
Når det så er sagt, er det en kendt problemstilling, at en stor del af den danske
jernbane og dertilhørende stationer er anlagt i en tid, hvor der ikke blev stillet
de samme krav til tilgængelighed, som anvendes i dag.
Derfor arbejdes der også løbende på at rette op på Banedanmarks aldrende
stationer. Som bekendt har regeringen her i efteråret 2016 prioriteret at om-
disponere 29,3 mio. kr. til tilgængelighedsforbedrende tiltag på en række af
Banedanmarks stationer, som er udpeget af Danske Handicaporganisationer.
Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti i forbindelse med finanslovsforhandlingerne netop
besluttet at afsætte yderligere 50 mio. kr. i 2017 med henblik på at forbedre
tilgængeligheden for personer med handicap, fx med tiltag som etablering af
ledelinjer, elevatorer eller ramper i forbindelse med offentlig transport.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt