Kulturudvalget 2016-17
S 504
Offentligt
1713568_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
20. januar 2017
Folketingsmedlem Mogens Jensen (S) har den 12. januar 2017 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 504, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at regeringens kulturbesparelser som
følge af omprioriteringsbidraget på kulturområdet medfører, at den fri og lige adgang til
landets fælles skriftlige kulturarv og historie er under pres, fordi den fysiske adgang til
Rigsarkivet er reduceret grundet besparelserne, herunder åbningstiderne på
Rigsarkivets fire læsesale, hvor to nu kun har åbent 2 dage om ugen i 5 timer af
gangen, jf. Altinget.dk den 5. januar 2017?
Svar:
Rigsarkivet skal naturligvis leve op til arkivlovens bestemmelse om at stille arkivalier
til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål. Det er min
opfattelse, at Rigsarkivet også med de nye åbningstider lever op til forpligtelsen.
Rigsarkivet er på linje med alle andre offentlige institutioner pålagt at finde
effektiviseringer for 2 % om året også i årene fremover. Rigsarkivet har i den
forbindelse fundet det nødvendigt blandt andet at reducere åbningstiderne på
læsesalene, så de i højere grad afspejler det brugsmønster, der erfaringsmæssigt er på
de enkelte læsesale. Reduktionen i åbningstiderne berører således så få borgere som
muligt.
Endelig kan jeg nævne, at Rigsarkivets digitalisering de senere år er blevet
emnemæssigt bredere og omfatter materialer af relevans for både slægtshistorikere,
faghistorikere – herunder studerende og forskere. Mængden af digitale materialer
vokser fortsat. Digitaliseringen betyder samlet set, at færre bliver afhængige af
åbningstiderne på Rigsarkivets læsesale.
Mette Bock
Dok. nr. 17/00196-2