Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 1008
Offentligt
1943130_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 5. juli 2018
kl. 11.23
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen
(S), Søren Søndergaard (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT).
statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske
Råd (art. 50) den 28.-29. juni 2018
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 14 (endelig erklæring fra ØMU-
topmøde 29/6-18)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 13 (konklusioner fra DER - art. 50
29/6-18)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 12 (konklusioner fra DER 28/6-18)
Statsministeren:
Topmødet blev først og fremmest præget af lange drøftelser om migra-
tionsspørgsmål. Men der var også en række andre vigtige emner på dagsordenen.
Sikkerhed og forsvar
Torsdag begyndte vi med en drøftelse om forsvarssamarbejdet sammen med NATO’s
generalsekretær, Jens Stoltenberg. Det var en god anledning til at diskutere muligheder-
ne for at styrke samarbejde mellem EU og NATO, hvilket der er klar støtte til hos begge
organisationer.
Vi drøftede også fremdrift i
EU’s eget sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde, her-
under PESCO og militær mobilitet. Begge dele er nye indsatser i EU, som Stoltenberg i
øvrigt også bakkede op om.
Fra dansk side fremhævede vi vigtigheden af at styrke EU’s civile CSDP-missioner.
Det
er et område, hvor EU kan tilbyde en merværdi, der komplementerer NATO
og så er
det jo den del af samarbejdet, Danmark deltager i.
Endelig havde vi med Stoltenberg en god og åben diskussion om den seneste udvikling i
det transatlantiske forhold og perspektiverne for NATO-samarbejdet.
Handelspolitik
Det transatlantiske forhold var også centralt i den efterfølgende drøftelse om EU’s han-
delspolitik. Drøftelsen begyndte med en orientering om G7-mødet fra de ledere, der selv
havde siddet med omkring bordet.
1214
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
Der var
også på denne baggrund
fuld opbakning til, at EU fastholder sin klare støtte til
det regelbaserede internationale handelssystem med WTO som sin kerne. Samtidig op-
fordrede vi Kommissionen til
sammen med ligesindede parter
at skubbe på for en
reform af WTO, så vi sikrer, at organisationen forbliver effektiv og relevant.
Vi blev også enige om at fastholde momentum i forhold til at indgå i nye EU-
frihandelsaftaler. Det handler om fortsat at prioritere nye handelsaftaler med de vigtigste
markeder.
Endelig var der fuld opbakning til
EU’s faste –
men afbalancerede
– modsvar på USA’s
indførelse af told på europæisk stål og aluminium. Jeg glæder mig i det hele taget over
det sammenhold, EU har haft om håndtering af USA i dette spørgsmål. Det vil være uhy-
re vigtigt at holde fast i den fælles linje fremover
uanset hvad den amerikanske admini-
stration trækker op af hatten af overraskelser.
Migration
Middagsdrøftelsen kom primært til at handle om migration. Det er ikke nogen hemmelig-
hed, at det var en både lang og til tider meget vanskelig drøftelse. Det afspejler, at der
også i indenrigspolitiske sammenhænge hos nogle stats- og regeringschefer er rigtig me-
get på spil, og at migrationsdagsordenen for tiden har allerhøjeste prioritet i flere EU-
lande. Det er vigtigt at tilføje, at baggrunden for drøftelserne er positiv, derved at vi siden
2015, hvor tallene toppede, har fået dem nedbragt med 95 pct. Det er der mange grunde
til, bl.a. EU-Tyrkiet-aftalen. Det forhold sammen med dansk politik gør, at vi sidste år
havde det laveste antal asylansøgere til Danmark, vi har haft i 9 år. Men der er stadig
udfordringer.
Jeg tog hjem med det indtryk, at i EU nu har flyttet sig i retning af forebyggelse snarere
end byrdefordeling. Og selv om der på mødet ikke blev opfundet nogen mirakelkur
sa-
gen er nok for kompleks til, at der findes en mirakelkur
var der en grundlæggende villig-
hed omkring bordet til at fokusere på de præventive deltag, som skal dæmme op for pro-
blemet.
Der blev bragt nye forslag på bordet. For det første var der ideen om at etablere et antal
opsamlingscentre for bådmigranterne på Middelhavet. Der er et koncept, der skal udvik-
les, men grundtanken er den at få etableret et antal centre i Nordafrika, hvor der kan ske
en hurtig udskillelse af de migranter, der ikke har et reelt krav på asyl, for at erodere
menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel. Ved at kombinere sådanne centre med
en forstærket kystvagt kan man nå dertil, at folk, der løser billet til en menneskesmugler-
båd, sendes tilbage til det afrikanske kontinent og der kommer på et opsamlingscenter,
hvor de, der ikke har et reelt krav på asyl
som vil være den altovervejende del
fra
dem, der har et beskyttelsesbehov, vil det kunne bidrage til at slå den negative incita-
mentsstruktur ned. For det andet kom forslaget om centre i Europa til dem, der alligevel
slipper igennem, og for det tredje en beslutning om, at centrene vil blive udviklet i samar-
bejde med UNHCR og IOM.
1215
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
En del af diskussionen gik på, hvad der rent praktisk skal ske med den relativt lille andel
af migranterne, der ikke måtte blive returneret, og som kommer helt til Europa og har et
anerkendelsesværdigt beskyttelsesbehov. Det er en kendt sag, at nogle lande gerne så,
at man i de tilfælde benyttede sig af obligatorisk omfordeling blandt alle EU-lande. Men
det er der ikke opbakning til. Derfor er frivillighedselementet understreget i teksten.
Vi ser på det her med positive øjne, for hvis vi kan få skabt en situation, hvor økonomiske
migranter
der ikke har krav på asyl
oplever, at en rejse til Europa vil være forgæves,
vil vi effektivt have sat ind over for den incitamentsstruktur, der udgør problemets kerne.
Men det skal selvfølgelig gøres på den rigtige måde. Og man skal have logikken med
hele vejen, for vi skal også undgå at skabe nye pull-faktorer med centrene. Derfor kom-
mer der nu et forløb, hvor vi skal arbejde med at videreudvikle konceptet og bl.a. indgå
aftaler med de relevante lande i Nordafrika. Så der ligger et betydeligt og vanskeligt ar-
bejde forude. Der kommer selvfølgelig til at gå noget tid, før de første opsamlingscentre
er etableret.
Et andet præventivt tiltag, som blev drøftet, var indgåelse af flere og mere bredspektrede
partnerskabsaftaler med både oprindelses- og transitlande. Det har et dobbelt formål: For
det første skal der fokuseres på at skabe udvikling i de enkelte lande, så vi får skabt bed-
re fremtidsperspektiver for de unge i de afrikanske lande. Hvis man skal sige det lidt
skarpt, er det i dag i høj grad menneskesmuglerne, der kan tilbyde de unge afrikanere et
håb. Det skulle vi gerne forandre, så de unge kan se et håb uden at vende blikket mod
menneskesmuglerne. Det kræver, at der kommer aktivitet og økonomisk vækst i de lan-
de. Det skal vi investere mere i, men også i partnerskabsaftaler, der sikrer, at landene er
parate til at tage egne statsborgere.
Vi bakker fuldt og helt op om prioriteringen af udviklingsindsatsen i Afrika, og det er også
en hjørnesten i vores egen udviklingspolitik. Derfor var jeg glad for på mødet at kunne
annoncere
en fordobling af det danske bidrag til EU’s
Trustfond for Afrika fra 10 mio. euro
til 20 mio. euro svarende til omtrent 150 mio. kr.
En tredje præventiv indsats, vi drøftede, var styrkelsen af de ydre grænser. Her var der
enighed om at tilføre yderligere ressourcer til Frontex
både i form af mandskab og ma-
teriel. Samtidig var vi enige om at styrke Frontex’ mandat til at samarbejde med tredje-
lande, hvor Frontex bl.a. skal støtte medlemslandenes udsendelse af migranter uden lov-
ligt ophold.
Op til drøftelsen havde der været stort fokus i medierne på de såkaldte ngo-skibe i Mid-
delhavet. Der var enighed om at indføje en bemærkning i konklusionerne om, at alle ski-
be i Middelhavet skal følge reglerne
og i øvrigt ikke forhindre den libyske kystvagts ar-
bejde. Det er et signal, vi fra dansk side har støttet.
For fuldstændighedens skyld kan jeg nævne, at der som ventet ikke kom nogen løsning
på reformen af Dublinforordningen. Det blev endnu en gang slået fast, at vi skal finde
løsninger med konsensus. Når man tænker på, hvor betændt sagen stadig er i mange
1216
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
medlemslande, synes jeg, at det er en meget fornuftig tilgang. Jeg forventer, at vi vender
tilbage til sagen i oktober.
Kenneth Kristensen Berth
var ikke i tvivl om, at topmødeerklæringen rummede per-
spektiver for migrantsituationen, men om de perspektiver var negative eller positive, af-
hang af, hvad der skjulte sig bag ordene. Det havde ikke gode udsigter, hvis opsamlings-
lejrene i Nordafrika blev til fremskudte bastioner, hvorfra folk kunne søge asyl i Europa
blot ved at banke på døren.
Opsamlingscentrene på den europæiske side ville kun kunne bruges til at modvirke den
illegale migration, hvis der kom lås på døren, for ellers kunne folk defilere omkring i det
land, de havde søgt asyl i. I dele af den tyske regering var der et ønske om at etablere
transitcentre, som folk midlertidigt ikke kan forlade. Det ville det socialdemokratiske rege-
ringsparti SPD ganske vist ikke være med til, og det var forståeligt, hvis man var bekym-
ret over at låse folk inde, men man skulle huske, at migranterne kom uden invitation. Hvis
en person bankede på døren på Marienborg med et ønske om at komme ind og bo der,
ville statsministeren vel også gerne have mulighed for først at tage stilling til, om det var
en person, han var tryg ved at have rendende rundt derhjemme, eller om han hellere ville
have placeret personen ude ved skilderhuset. Hvad mente statsministeren om, hvorvidt
der skulle lås på døren i de europæiske opsamlingscentre?
Søren Søndergaard
spurgte med henvisning til afsnit 6 i rådskonklusionerne, om det var
korrekt, at alle EU-lande har en forpligtelse til at behandle asylansøgninger afgivet på
deres territorium, at afklare, hvem af ansøgerne der har et asylgrundlag, og sikre dem,
der har det, beskyttelse? Det kunne man ikke klart læse ud af konklusionerne.
Kunne statsministeren desuden bekræfte, at afsnittet om, at den libyske kystvagt ikke
måtte generes i sit arbejde, kun gjaldt inden for libysk territorialfarvand og ikke alle mulige
andre steder, hvor den libyske kystvagt måtte operere?
Det var fint, at regeringen havde givet et ekstrabeløb til
EU’s Trustfond for Afrika, men
beløbet var taget inden for rammen. Var det statsministerens opfattelse, at flygtninge-
strømmene og Afrikas problemer kunne løses inden for de eksisterende økonomiske
rammer, og at det kun var et spørgsmål om en omfordeling af midler i stil med den, rege-
ringen havde foretaget? Eller skulle der noget mere grundlæggende til?
Rasmus Nordqvist
spurgte, om diskussionen vedrørende skibe i Middelhavet alene
havde handlet om at respektere den libyske kystvagt. Eller var det også blevet understre-
get, at skibe ifølge internationale regler skal hjælpe folk i havsnød, og at landene skal
hjælpe skibene og ikke sende dem rundt på må og få for at finde en havn, hvor de kan få
lov at lægge til kaj?
Og blev menneskeretsaspekterne i EU-Tyrkiet-aftalen diskuteret på rådsmødet? Der
fandtes så vidt vides ikke løbende evalueringer, eller i hvert fald kunne Folketinget ikke få
dem udleveret.
1217
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
Endelig spurgte han, hvordan man ville sikre, at opsamlingscentre i Afrika, f.eks. Libyen,
levede op til grundlæggende menneskeretlige standarder. I Libyen havde man set vold-
somme krænkelser i de fængsler, hvor migranter var stuvet sammen.
Peter Hummelgaard Thomsen
delte statsministerens opfattelse om, at man bedst kun-
ne modvirke irregulær migration ved tidligere i processen at adskille folk med asylkrav fra
folk uden. Efter visse skøn var det kun 7 pct. af dem, der ankommer til Italiens kyster,
som har et egentligt asylgrundlag, og det var problemet i en nøddeskal. Man havde på
mødet nået overordentlig positive fremskridt, også selv om man ganske vist var langt fra,
at løsningerne blev fuldført og blev til egentlig politik. Ideen om modtagecentre var rigtig
god, selv om der stadig var mange juridiske og praktiske spørgsmål at løse. Hvem havde
bolden nu? Var det Kommissionen, der skulle udarbejde aftaler og modeller, som Rådet
kunne diskutere videre? Det var vigtigt ikke at ende i en situation som tidligere, hvor man
havde vedtaget pæne målsætninger på et rådsmøde uden senere opfølgning.
Statsministeren
var enig med Kenneth Kristensen Berth i, at det både kunne blive en
dreng og en pige, men han delte samtidig Peter Hummelgaard Thomsens vurdering af, at
det trak den rigtige vej. Man skulle derfor lade logikken råde: Tanken om at etablere cen-
tre i Afrika handlede ikke om at lave en fremskudt tilstedeværelse, hvorfra man kunne
søge asyl i Europa, men om at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. Der
skulle laves et system, hvor folk, der løser billet til en menneskesmuglerbåd, bliver op-
bragt, sendt tilbage til det afrikanske kontinent og kommer i et opsamlingscenter. Der skal
man undergå en procedure, som skal finde ud af, om der er tale om en person et beskyt-
telsesbehov eller en økonomisk migrant.
Der kan være tusind gode grunde til, at økonomiske migranter gerne vil til Europa, men
de har ikke noget retskrav på det, og det står ikke i nogen konventioner. Derfor skal de
sendes tilbage. Det arbejde var allerede i gang: Mellem 25.000 og 30.000 var siden nytår
ved en frivillig procedure blevet returneret fra Libyen til de lande i Afrika, de var kommet
fra, så der skete bestemt noget. Folk med asylbehov skal selvfølgelig beskyttes, og dis-
kussionen handlede om hvordan. Konklusionsteksten sagde meget klart, at den proces
skulle udvikles sammen med UNHCR og IOM.
Nogle mente, at folk med krav på beskyttelse også har krav på at få asyl i Europa, men
det var ikke statsministerens grundsynspunkt. Og man skulle ikke have ret til at søge asyl
i et bestemt land som Danmark, ligegyldigt hvor man befinder sig. Den ideelle model in-
debærer, at det internationale samfund drager omsorg for mennesker, der sendes tilbage,
men ikke sådan, at de hver især har et individuelt retskrav på at komme til Europa. Der-
imod kunne landene blive enige om at tage et passende antal ind. Danmark kunne f.eks.
beslutte at genoptage modtagelsen af FN-kvoteflygtninge. Men der var nuancer mellem
landenes synspunkterne, og derfor skulle ideerne videreudvikles. Man havde før set, at
synspunkterne flyttede sig, og det så ud til at bære den rigtige vej.
1218
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
Indsatsen skulle først og fremmest bidrage til, at folk uden beskyttelsesbehov ikke kom-
mer til Europa i første omgang. Men man skulle sørge for at udvikle det på en måde, så
der ikke kom en ny pull-faktor. Hvis ens tilstedeværelse i libysk farvand pludselig medfør-
te retskrav på asyl, kunne man f.eks. forestille sig, at folk fra helt andre brændpunkter i
verden begav sig fra Afrikas kyst ud på Middelhavet for at blive sat i et center for at få et
retskrav på asyl. Det skulle undgås, så man skulle tænke sig godt om.
Centrene inden for EU ville være undtagelsen til hovedreglen, for man skulle sørge for at
investere i en libysk kystvagt, der selv kunne beskytte sit territorialfarvand og havde auto-
ritet over det. Autoriteten krævede en kombination af nødvendigt materiel og mandskab
samt respekt. Og der havde været tilfælde, hvor den libyske kystvagts autoritet ikke var
blevet respekteret. At sørge for det var hovedindsatsen, og det skulle gerne medføre, at
det endte med at være et fåtal, der kommer helt til Europa.
Rådsmødets konklusionstekst omtalte begrebet kontrolcentre
der stod ikke lukkede
centre, men der stod heller ikke bare centre. Ved at kalde dem kontrolcentre mente man,
at de både skulle følge den internationale retsordens konventioner og opfylde deres mis-
sion om at sikre, at asylansøgerne bliver på stedet, mens de undergår den nødvendige
procedure.
Den aktuelle debat i Tyskland handlede om sekundære flygtningebevægelser inden for
Europa, men her drejede det sig om den primære tilstrømning. Det var endnu en positiv
ting ved mødet, for regeringen havde hele vejen igennem insisteret på at fokusere på den
primære tilstrømning.
Statsministeren bekræftede over for Søren Søndergaard, at ethvert land har en forpligtel-
se til at behandle asylsøgere på sit eget territorium
dog med den moderation, at man
kan tilbagevises efter Dublinforordningen, hvis man først er blevet registreret i et andet
land.
På Søren Søndergaards spørgsmål
om EU’s Trustfond for Afrika
svarede han klart nej
inden for de nuværende økonomiske rammer kunne det ikke lade sig gøre at løse Afrikas
problemer. Kommissionen lagde selv op til at tredoble bevillingerne inden for den flerårige
finansielle ramme. Regeringens Afrikaprioritet var ikke bare en omfordeling af midler, for
der var vækst i det danske samfund, så kagen voksede
og det betød, at stykket med
0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand også voksede. Danmark skulle desuden investere me-
re i Afrika. Det var glædeligt, at landene på mødet blev enige om at give en bevilling på
en halv mia. euro til
EU’s Trustfond, og
at der desuden var andre lande end Danmark, der
unilateralt ytrede ønske om at øge deres bevillinger.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at der ingen tvivl var om, at ngo-skibe har en forpligtel-
se til at hjælpe mennesker i nød. Man kunne kun føle sig stolt over det Maersk-skib, der
for nylig havde ydet en stor indsats ved på anmodning fra den italienske kystvagt at have
trådt til og samlet folk op. Men andre skibe fra organisationer med et humanitært sigte
kom
uforvarende eller tilsigtet
til at understøtte en menneskesmuglermodel, som spil-
1219
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
lede hasard med menneskeliv. Det gjaldt bl.a. de ngo-skibe, der for tiden lå og tweetede
deres direkte positioner højfrekvent ret tæt på den libyske kyst med meldinger om, at der
ingen er om bord og hjælpen ligger klar. Det fik folk til i faldefærdige joller at sætte kursen
mod de skibe, vel vidende, at skibenes kurs derefter ville blive sat mod Italien, fordi den
libyske kystvagt ikke havde tilstrækkeligt med autoritet eller ressourcer til at forhindre det.
EU’s linje var nu at få
stoppet folk i libysk territorialfarvand og returnere dem til den liby-
ske kyst, så ingen risikerer deres liv, ingen må lide druknedøden, og alle behandles under
ordnede forhold.
Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde han, at det var Kommissionen, der nu havde
bolden sammen med relevante råd, som havde fået til opgave at konceptualisere ideer-
ne. Statsministeren havde selv gjort sig til talsmand for, at EU kunne udpege én eller flere
særlige repræsentanter til at etablere det nødvendige samarbejde med Afrika
lidt i stil
med, da Michel Barnier blev
EU’s Brexit-forhandler.
Repræsentanterne skulle være dedi-
kerede personligheder med specialviden om og særlige relationer i Afrika. På rådsmødet
havde ideen vundet en vis opbakning, uden at det dog afspejlede sig i konklusionerne.
Man var dog enige så vidt, at visse landes historiske bånd og særlige relationer til Afrika
skulle udnyttes i højere grad.
Rasmus Nordqvist
blev provokeret af, at statsministeren fik det til at lyde, som om alle
pludselig havde overtaget den italienske indenrigsminister Matteo Salvinis karakteristik af,
at ngo’erne
bare ligger 200 meter fra Libyen og sejler folk til Italien. Det var ikke et retvi-
sende billede. De reddede også mennesker, som ellers ville drukne.
I konklusionsteksten stod der, at alle skibe i Middelhavet skal følge loven, og statsministe-
ren roste Maersk for at have hjulpet kystvagten i Italien. Men så nyttede det ikke noget, at
Italien eller andre lande begyndte at skubbe skibene væk. Talte man også om det?
Han kunne forstå, at de omtalte opsamlingssteder åbenbart bare var deciderede flygtnin-
gelejre. Hvad var forskellen ellers? Skulle proceduren til afklaring af, om folk har et be-
skyttelsesbehov, foregå som en UNCHR-procedure eller en EU-procedure? Og skulle folk
med et beskyttelsesbehov blive på centrene, indtil bestemte lande begyndte at sige ja til
kvoteflygtninge, f.eks. Danmark? Man kunne fornemme konturerne af et fælles asylsy-
stem, men det var ikke til at se, at rådsmødet skulle have bevæget EU i en bestemt ret-
ning. Konklusionsteksten rejste flere spørgsmål end svar
oven i de spørgsmål, som
havde presset sig på i mange år.
Søren Søndergaard
forstod godt, at ikke alt var afklaret endnu, men så måtte det også
være tilladt at foreslå at inddrage et par ting i overvejelserne. Som statsministeren frem-
lagde det, skulle også folk med et asylgrundlag først retur til en lejr i Afrika. Man kunne
tænke på ungarerne, der flygtede fra den stalinistiske undertrykkelse i 1956
de kunne i
bedste fald vende tilbage i 1989, 33 år efter. Chilenerne flygtede fra den fascistiske un-
dertrykkelse i 1973, og de kunne komme tilbage efter 20 år. Iranerne flygtede fra den is-
lamistiske undertrykkelse i 1979
det var snart 40 år siden, og de kunne stadig ikke ven-
de hjem. Hvis udgangspunktet var, at folk med et beskyttelsesbehov risikerer at sidde i en
1220
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
lejr i årtier, ville smuglerne få gyldne muligheder, for så ville folk gøre endnu mere for at
komme et andet sted hen. Havde statsministeren nogle overvejelser om det?
Det var glædeligt, når statsministeren understregede, at alle EU-lande har ubetinget pligt
til at behandle asylsøgere på deres territorium, men det fik bare spørgsmålet om, hvad
der mentes med afsnit 6 i konklusionsteksten, til at trænge sig på. Der stod, at man skulle
oprette centre, hvor man kunne skelne mellem immigranter, der kunne sendes tilbage, og
folk, som har behov for beskyttelse, men det var indføjet, at det skulle ske på frivillig ba-
sis. Kunne statsministeren forklare, hvad der mentes?
Jan E. Jørgensen
følte sig nødsaget til at kommentere Rasmus Nordqvists udlægning af
det, statsministeren havde sagt. Det havde ikke lydt,
som om ngo’er bare er nogle, der
sejler ud og venter på at fragte folk til Europa. Det var snarere et spørgsmål om, hvorvidt
hønen eller ægget kom først: Drager folk ud, fordi de ved, at de bliver samlet op
eller
samler skibene nogen op, som de ved sejler ud? Udvalget havde selv besøgt kystvagten i
Italien, som havde oplyst, at de mennesker, der sejlede ud, gjorde det i både, som men-
neskesmuglerne vidste ikke ville kunne bringe dem frem til den italienske kyst
bådene
ville simpelthen gå ned inden da. Men passagererne fik at vide, at de ikke skulle være
bekymrede, for de blev udstyret med en satellitradio, hvor telefonnummeret til den italien-
ske kystvagt var programmeret ind. Lige så snart de var så langt ude på vandet, at de
ikke kunne sejle tilbage til den libyske kyst, skulle de bare ringe til den italienske kystvagt,
som nok skulle komme og redde dem.
Der var ikke mere end en håndfuld lande, der ydede en bistand på 0,7 pct. af BNI. Blev
det drøftet på rådsmøderne, hvad man kunne opnå, hvis alle EU-lande kom op på den
andel? Golfstaterne på Den Arabiske Halvø væltede sig i penge i vulgær grad, og der er
kortere fra Syrien dertil end fra Syrien til Europa. Det var derfor en kilde til stadig undren,
hvorfor de ikke bidrog i nævneværdig grad. Hvor stort pres kunne EU lægge på Golfsta-
terne for at gøre det?
Statsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at den bedste måde at undgå druknede
migranter på er at forhindre, at de står til søs i en menneskesmuglers båd. Man var nødt
til både at have hoved og hjerte med. Der var ikke to meninger om, hvorvidt man skulle
hjælpe folk, der var ved at drukne. Men man skulle også tænke over, hvordan tingene
spillede sammen. Hvad var man på jagt efter at redde? Var det alene deres liv eller også
deres færd til Europa? Man skulle tænke over, hvor grænsen går mellem at yde en hu-
manitær indsats og at blive en aktiv brik i menneskesmuglernes spil. Hvis et ngo-skib lig-
ger tæt på den libyske kyst og plotter positioner ind uden at respektere den libyske kyst-
vagt, så forlænger det den indsats, som var menneskesmuglernes oprindelige intention.
På spørgsmålet om, hvilke procedurer der skulle være i opsamlingscentrene, svarede
han, at de tanker skulle færdigudvikles i samarbejde med de lande, som skulle lægge jord
til. EU havde ikke autoritet til at etablere et opsamlingscenter i et afrikansk land uden at
involvere lokale myndigheder i de pågældende lande. Man skulle huske, at de afrikanske
lande havde deres egne problemer med migration, for der var ganske vist mange, som
1221
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
krydsede Middelhavet, men mange flere krydsede landegrænser inden for Afrika. De afri-
kanske lande ville ikke stå i kø for at være dem, der fik et opsamlingscenter, så de måtte
rimeligvis stille nogle fordringer, som Tyrkiet gjorde, da EU-Tyrkiet-aftalen blev indgået.
Derfor kunne ingen sige nøjagtigt, hvordan procedurerne ville blive. Én model kunne væ-
re i stil med Tyrkietmodellen, som gik ud på, at EU tog en person ind på ordnede vilkår for
hver person, som det afrikanske land tog hjemsendte
det måtte bare ikke være den
samme person, for så ville den person få et incitament til at krydse grænsen. Med en så-
dan model kunne man både yde et bidrag og lette presset på Europa. Men det rejste
spørgsmål om, hvilke europæiske lande der skulle tage imod folk, og skulle det være fri-
villigt eller obligatorisk, eventuelt ved hjælp af kvoter? En anden model kunne være at
etablere zoner finansieret af EU, hvor man er sikret beskyttelse under tilsyn af UNHCR.
Ingen skulle sidde der i 50 år, men de kunne komme ind i Europa på invitation, f.eks. som
UNHCR-kvoteflygtninge
der var mange varianter. Ingen havde en enkel løsning. Men
det kunne ikke nytte noget, at man skulle lade være med at gå i gang, bare fordi man ikke
havde svar på den sidste detalje.
Til Søren Søndergaards henvisning til forfulgte grupper svarede statsministeren, at situa-
tionen her var en anden, fordi de fleste netop ikke havde krav på beskyttelse. Han havde
på det personlige plan stor forståelse for, at mennesker udviser det initiativ at rejse et
andet sted hen for at opnå bedre muligheder. Men økonomiske migranter har ikke noget
krav på det, og man kunne ikke have den trafik til at foregå, for så ville de europæiske
lande tabe kontrollen med deres territorium og deres befolkninger. Folk må gerne bosæt-
te sig i et europæisk land, men det skal være på invitation, hvis man ikke har et beskyttel-
sesbehov. Derfor drejede det sig om at få menneskesmuglernes model afmonteret.
Til Jan E. Jørgensen sagde han, at han ikke kendte til aktuelle beregninger for, hvor stort
et løft man ville kunne give Afrikaindsatsen, hvis alle lande lod deres udviklingsbistand gå
op på 0,7 pct. af BNI. Men der var kun fem lande i verden, der levede op til den målsæt-
ning, og Danmark var et af dem. Det mindede han sine kolleger om med mellemrum, især
de kolleger, som talte varmt om alt det gode, man skulle gøre, men som ikke selv lå så
højt på skalaen.
Andre emner
Statsministeren:
Inden programmet for førstedagen sluttede
klokken 4.43 fredag mor-
gen
nåede vi også formelt at godkende afgørelsen om Europa-Parlamentets sammen-
sætning i perioden 2019-2024. Med afgørelsen tildeles Danmark ét ekstra sæde. Dermed
vil Danmark have 14 mandater i spil ved næste års valg til Europa-Parlamentet.
Vi blev også enige om at forlænge de økonomiske sanktioner mod Rusland med yderlige-
re seks måneder. Det var i tidsrummet fra kl. 4.34 til kl. 4.43 om morgenen, så der var
ikke nogen stor diskussion om det. Det var ret entydigt, at denne forlængelse sker som
følge af de fortsatte russiske aggressioner i det østlige Ukraine og de manglende frem-
skridt i implementeringen af Minskaftalen.
1222
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1008: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-18
40. Europaudvalgsmøde 5/7 2018
Endelig vedtog vi konklusionerne, som ud over det allerede nævnte også vedrørte det
europæiske semester, innovation, det digitale område, udvidelse og tidsperspektivet for
MFF-forhandlingerne.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om man ud over konklusionerne havde lagt nogle retninger
for det videre arbejde med det digitale område og med at sikre en retfærdig og effektiv
skatteinddragelse. Det var allerede blevet diskuteret et stykke tid, hvordan fagministrene i
Rådet kunne igangsætte det konkrete arbejde sammen med Kommission og Parlament.
Man måtte se at få nogle resultater i hus det næste halve år.
Statsministeren
svarede, at Kommissionen havde stillet konkrete forslag om digital skat,
men at emnet ikke var blevet diskuteret på mødet. Konklusionerne samlede blot op på
forårets substantielle drøftelser, som bl.a. var foregået i regi
af leader’s agenda.
Når det
gav god mening at nævne det digitale område i konklusionerne, var det for at understrege
vigtigheden af det.
Brexit
Statsministeren:
Fredag morgen var der en statusdrøftelse om Brexit i kredsen af EU-
27-lande. Drøftelsen blev som ventet kort, da der ikke er sket nævneværdige fremskridt i
forhandlingerne mellem EU og Storbritannien siden sidste topmøde i marts. Vi var på
mødet enige om, at det er ret bekymrende, at vi ikke er nået længere i forhandlingerne.
Derfor var der også fuld opbakning til konklusionsudkastet, som i lyset af de manglende
fremskridt opfordrede alle til at forberede sig på alle udfald af forhandlingerne
også no
deal. Vi har fra EU-27’s
side anvist en mulig vej frem med vores udkast til udtrædelsesaf-
tale. Meget mere kan vi dårligt gøre
ud over at møde de britiske forhandlere med åbent
sind og et reelt ønske om at få en aftale på plads i tide.
Eurotopmødet
Statsministeren:
I fredags sluttede vi af med et eurotopmøde, hvor der blev vedtaget en
erklæring om de kompromiser om bankunionen og den europæiske stabilitetsmekanisme,
som finansministrene nåede til enighed om forrige uge. Den tyske kansler og den franske
præsident præsenterede også nogle af elementerne i deres fælles erklæring om, hvordan
de mener, at EU’s økonomiske samarbejde skal udvikle sig.
Vi aftalte afslutningsvis, at vi
vender tilbage til spørgsmålene
om en videreudvikling af ØMU’en ved
et nyt eurotopmø-
de til december.
Mødet sluttede kl. 12.28
1223