Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1798949_0001.png
MINISTEREN
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. september 2017
2016-5643
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 20. marts 2017 stillet be-
skæftigelsesministeren følgende spørgsmål (ERU alm. del), som jeg hermed
skal besvare for så vidt angår Transport-, Bygnings- og Boligministeriets områ-
de. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 83:
”I forlængelse af ministerens besvarelse af 31.
januar 2017 af ERU alm. Del
spørgsmål 54 bedes ministeren
eventuelt ved indhentelse af bidrag fra rele-
vante ministerier
tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser
på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag
der
implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse be-
kendtgørelser, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering. For
så vidt angår de bekendtgørelser, der efter regeringens opfattelse overimple-
menterer EU-lovgivningen, bedes for hvert enkelt bekendtgørelses vedkom-
mende oplyst a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regeringens
opfattelse adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen, b) begrundel-
serne for, at regeringen mener, at man er gået videre end minimumskravene i
EU-reguleringen, c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter re-
geringens vurdering pågældende overimplementering, d) den oprindelige vur-
dering af de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af
implementeringen, e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. af implementeringen, f) den oprin-
delige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af implemen-
teringen, g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af
implementeringen. Det bedes for hvert af punkterne d, e, f og g oplyst, om rege-
ringen er enig i de oprindelige vurderinger af konsekvenserne af implemente-
ringen. Hvis regeringen ikke er enig heri, bedes oplyst regeringens vurdering af
konsekvenserne nævnt i punkt d, e, f og g for hvert enkelt bekendtgørelse. Hvis
spørgsmålet ikke kan besvares inden for den normale 4 ugers frist, bedes op-
lyst, hvornår svaret kan forventes.”
Svar:
Jeg skal hermed besvare spørgsmålet for så vidt angår Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets område.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,
1798949_0002.png
Som det fremgår af vedlagte bilag (liste over bekendtgørelser, der implemente-
rer erhvervsrettede EU-retsakter), er der på Transport-, Bygnings- og Boligmi-
nisteriets område 113 bekendtgørelser, som implementerer erhvervsrettet EU-
regulering. En besvarelse af ovenstående spørgsmål, hvorefter ministeriet
for
så vidt angår hvert enkelt af de 113 bekendtgørelser systematisk skal belyse
a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regeringens opfattelse
adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen,
b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået videre end mini-
mumskravene i EU-reguleringen,
c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter regeringens vurdering
pågældende overimplementering,
d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige af implementeringen,
e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v. af implementeringen,
f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af
implementeringen, og
g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af implemente-
ringen,
kan ikke lade sig gøre med de ressourcer og oplysninger, ministeriet råder over,
ligesom der for de fleste bekendtgørelsers vedkommende ikke foreligger skrift-
ligt materiale, der vil kunne belyse spørgsmålene.
Der er på den baggrund valgt
følgende tilgang til besvarelsen af spørgsmålet:
1.
Ministeriet har foretaget en høring af relevante aktører fra erhvervslivet
på ministeriets område. Erhvervslivet er blevet bedt om at melde tilfæl-
de af bebyrdende overimplementering tilbage til ministeriet. Hensigten
er således at tage udgangspunkt i den overimplementering, som opleves
i det daglige i erhvervslivet.
Side 2/7
2. Ministeriet har i tillæg hertil foretaget en egen gennemgang af er-
hvervsrettede bekendtgørelser på ministeriets område med særlig fokus
på at få belyst kendte tilfælde af overimplementering.
3. Endelig har ministeriet som nævnt udarbejdet vedlagte liste over be-
kendtgørelser på ministeriets område, som implementerer erhvervsret-
tet EU-lovgivning. Hermed er det muligt at få et samlet indblik i rets-
grundlaget for national implementering på ministeriets område ved be-
kendtgørelser.
Det følger heraf, at det i sagens natur ikke kan udelukkes, at tilfælde af overim-
plementering ikke fremgår af besvarelsen. Men med inddragelsen af særligt
aktører fra erhvervslivet er det ministeriets vurdering, at alle væsentlige ek-
sempler på bebyrdende overimplementering belyses i besvarelsen.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,
1798949_0003.png
Side 3/7
Ad 1. Høring af erhvervslivet
Transport-, Bygnings-og Boligministeriet har som nævnt foretaget en høring af
erhvervslivet med henblik på at få identificeret, hvor man oplever problemer
som følge af overimplementering. Følgende aktører er blevet hørt:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Danmark A/S, ATP-
Ejendomme, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, BAT-kartellet, Beredskabsstyrelsen, Billund Lufthavn, Boligselskabernes
Landsforening, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulen-
ter, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, Campingbranchen, Cyklistfor-
bundet, Danske Busvognmænd, Dansk Taxi Råd, DAKOFA, Danmarks Lejer-
foreninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-
marks Skibsmæglerforening, Dansk Autohjælp, Dansk Banegods, Dansk Bil-
brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,
Dansk Iværksætterforening (Børsen), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kranfor-
ening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Biludlejere, Danske
Boligadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske
Landskabsarkitekter, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Maritime,
Danske Motorcyklister, Danske Speditører, DB Cargo, De Danske Bilimportø-
rer, DI Byg, DONG, DTU Transport, Ejendomsforeningen Danmark, ERFA-
gruppen Bilsyn, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Falck, FDL, FDM, Fi-
nansrådet, Forening for rådgivende ingeniører, Foreningen Danske Kraftvar-
meværker, Forening for Energi og Udvikling, Forsikring og Pension, Forsvarets
Køreskole, Forum for Bæredygtig Udvikling, Frie Danske Lastbilvognmænd,
Grundejernes Investeringsfond, HK Trafik & Jernbane, Håndværksrådet, In-
ternational Transport Danmark, KL, Kommunekredit, Konstruktørforeningen,
Københavns Lufthavne A/S, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforening for Forsvarsadvoka-
ter, Landsforening af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, Lejernes Landsorga-
nisation i Danmark, Midtjyske Jernbaner, Molslinjen A/S, Niras, Olie Gas
Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Politiforbundet i Dan-
mark, Realkreditrådet, Rejsekort, Rejsearrangerer i Danmark, Rådet for Bære-
dygtig Trafik, SEAS NVE, SKAD, Sund & Bælt, Tekniq, Trafikselskaberne i
Danmark, Transporterhvervets Uddannelser, Veltek, Vindmølleindustrien,
Vinduesindustrien og 3F.
Erhvervslivet er blevet bedt om at anføre konkrete bestemmelser/retsakter,
belyse, hvori overimplementeringen består, samt evt. komme med input til,
hvordan en mere hensigtsmæssig implementering kan gennemføres. Erhvervs-
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,
1798949_0004.png
livet har på den baggrund bidraget med følgende tilfælde af overimplemente-
ring:
Kapitalkravet i forbindelse med godstilladelser
I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning 1071/2009 om fælles regler om betin-
gelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, skal virksomheder, der ønsker at
få udstedt en gods- eller buskørselstilladelse, råde over en egenkapital på
mindst 9000 euro (ca. 67.500 kr.) for den første tilladelse og 5000 euro (ca.
37.500 kr.) for de efterfølgende tilladelser. I henhold til bekendtgørelse om
godskørsel § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om buskørsel § 9, stk. 1, skal danske
gods- og busvirksomheder råde over en egenkapital på mindst 150.000 kr. for
de to første tilladelser og 40.000 kr. for hver efterfølgende tilladelse. Der stilles
således højere adgangskrav i Danmark end krævet. Dette rammer i særlig grad
vejtransportvirksomheder, som kun har brug for én tilladelse.
På baggrund af en anbefaling fra Implementeringsrådet iværksatte det davæ-
rende Transport- og Bygningsministerium i 2016 et nabotjek af kapitalkravene
for at sammenligne med de krav, som stilles i Polen, Holland og UK. Dette na-
botjek supplerede et allerede gennemført nabotjek af reglerne i Tyskland og
Sverige. Det kan på baggrund af de gennemførte sammenligninger konstateres,
at Danmark som det eneste land har et væsentligt højere krav til virksomheders
egenkapital, end hvad EU-reglerne foreskriver.
Det skal bemærkes, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved flere lej-
ligheder har forsøgt at afskaffe det danske særkrav, bl.a. i forbindelse med
fremsættelse af forslag til ændring af lov om godskørsel i 2011. Forslaget om
afskaffelse af det danske særkrav er dog ved disse lejligheder stødt på mod-
stand fra dele af branchen, herunder DTL
Danske Vognmænd, og der har
ikke kunnet samles et politisk flertal for afskaffelse af særkravet.
Regeringen vil gerne arbejde for at afskaffe det danske særkrav til virksomhe-
ders egenkapital og vil opfordre branchen til at støtte op om det.
Ad 2. Ministeriets egen gennemgang
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets undersøgelse viser overimplemen-
tering i følgende tilfælde:
Kørekortområdet
Direktiv 2006/126/EF af 20. december 2016 (3. kørekortdirektiv) fastsætter
regler om kørekort. Direktivet er implementeret i kørekortbekendtgørelsen
bekendtgørelse nr. 815 af 21. juni 2017 om kørekort
der dog i visse tilfælde
stiller strengere krav end, hvad der følger af kørekortdirektivets mindstekrav.
Det gælder bl.a. for begrænsninger i kørekorts gyldighedsperiode, nationale
Side 4/7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,
1798949_0005.png
særkrav i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring på busområdet,
visse helbredskrav for førere og køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og
praktisk prøve, samt køretøjets udstyr.
De dele af kørekortbekendtgørelsen, som vurderes at være erhvervsrettet regu-
lering, og hvor der er konstateret overimplementering, vil blive vurderet og
håndteret i forbindelse med kommende ændringer af kørekortbekendtgørelsen.
Det bemærkes, at ministeriet ikke har modtaget høringssvar fra erhvervslivet
på dette område.
Det køretekniske område
På det køretøjstekniske område er der fastsat regler i diverse direktiver og ECE-
regulativer. Området er meget teknisk, men der er en formodning om, at der
kan være overimplementering i bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016
om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Der gennemføres på
den baggrund i 2017 et nabotjek, hvor sammenlignelige landes implementering
af de EF-regulativer og ECE-regulativer, der i Danmark er implementeret ved
detailforskrifter for køretøjer, kortlægges. I denne udredning vil ligeledes indgå
en afdækning af, om - og i så fald i hvilket omfang - der er sket overimplemen-
tering. Resultatet af nabotjekket skal forberede en eventuel tilretning af regel-
grundlaget med henblik på effektiv og tidssvarende regulering.
Køre- og hviletidsområdet
Forordning 165/2014 (takografforordningen), artikel 24, stk. 3, litra a og b,
indeholder bl.a. regler om, at der skal føres tilsyn med autoriserede installatø-
rers og værksteders procedurer for håndtering af takografen mindst hvert an-
det år. Tilsynet skal blandet andet målrettes mod de trufne sikkerhedsforholds-
regler og håndteringen af værkstedskort. De pågældende tilsyn kan foretages
uden at gennemføre et besøg på stedet. Der skal endvidere foretages uanmeldte
tekniske tilsyn hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrollere
de udførte kalibreringer, kontroller og installeringer. Disse tilsyn skal årligt
omfatte mindst 10 % af de autoriserede installatører og værksteder.
I henhold til § 4, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1484 af 13. december 2013 om
autorisation af værksteder til udførelse af arbejder på takografer inden for vej-
transport med senere ændringer, skal værkstedet en gang om året modtage
tilsynsbesøg af en tilsynsvirksomhed, der er godkendt af Trafik-, Bygge-, og
Boligstyrelsen. Værkstedet sender den originale tilsynsrapport til Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen senest 1 måned efter tilsynet. Værkstedet er endvidere
forpligtet til at modtagetilsynsbesøg fra en tilsynsvirksomhed ud over det peri-
odiske tilsyn, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen beslutter dette.
Der er tale om overimplementering, idet forordningen alene kræver tilsyn
mindst hvert andet år, mens de danske regler kræver, at der modtages tilsyns-
Side 5/7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,
1798949_0006.png
besøg hvert år. Endvidere kan det overvejes, om der er tale om en overimple-
mentering, når tilsynene i Danmark altid gennemføres ved et besøg på stedet,
mens forordningen foreskriver, at de pågældende tilsyn
med undtagelse af de
uanmeldte tekniske tilsyn
kan foretages uden at gennemføre et besøg på ste-
det. Der pågår et arbejde med at afklare, i hvilket omfang der er tale om over-
implementering.
Synsområdet
Der er fundet overimplementering i reglerne for syn af registreringspligtige
motorredskaber samt af udlejningsbiler og skolevogne. Direktiv 2014/45/EU
om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
indeholder ikke bestemmelser om syn af motorredskaber. Alligevel er der i
synsbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, fastsat regler om, at registreringspligtige
motorredskaber og personbiler til højst 9 personer, føreren medregnet, der
benyttes til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel, er underkastet periodisk
syn første gang 1 år efter første registrering og derefter med 1 års mellemrum.
Syn af registreringspligtige motorredskaber afskaffes pr. 1. januar 2018 i med-
før af bekendtgørelse nr. 633 af 19. maj 2017 om ændring af bekendtgørelse af
godkendelse og syn af køretøjer (synsbekendtgørelsen). Reglerne om syn af
personbiler til udlejning og skolekørsel lempes pr. 1. januar 2018 i medfør af
synsbekendtgørelsen til først at gælde fra tidspunktet 4 år efter første registre-
ring, og derefter skal periodisk syn alene ske hvert andet år. Med afskaffelsen af
syn af registreringspligtige motorredskaber og lempelsen af synsintervallet for
udlejningsbiler og køreskolebiler, vil der ikke længere være tale om overimple-
mentering.
Vejtransport
I henhold til forordning 1071/2009, artikel 8, stk. 1, skal en transportleder i en
gods- eller busvirksomhed dokumentere kundskaber inden for vejtransportom-
rådet ved en skriftlig prøve. En medlemsstat kan pålægge en ansøger at gen-
nemgå kursus forud for prøven. I medfør af bekendtgørelse om godskørsel § 9,
stk. 1, og bekendtgørelse om buskørsel § 10, stk. 1, skal en transportleder i en
gods- eller busvirksomhed gennemføre et vognmandskursus på 144 lektioner
og bestå en skriftlig prøve. Det vil formentlig inden for rammerne af forordnin-
gen kunne lade sig gøre at tilrettelægge et mere lempeligt kursusforløb, men
det bemærkes, at der heller ikke her er modtaget høringssvar fra erhvervslivet.
Vejlovgivning
Direktivet om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EP/Rdir 2014/61 EU) er im-
plementeret ved lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. for
så vidt angår gravearbejder i vejarealer for offentlige veje og private fællesveje i
byer og bymæssige områder. I medfør af vejloven er der udstedt bekendtgørelse
Side 6/7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,
1798949_0007.png
om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæs-
sigt område (bekendtgørelse nr. 1650 af 16. december 2015), hvoraf der bl.a.
fremgår et krav om koordinering af gravearbejder og mulighed for vilkår om
samgravning. Kravene gælder for alle ledningstyper og ikke blot, som i direkti-
vet, ledninger til højhastighedsnet.
Ønsket om bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder var en del af
den politiske stemmeaftale om en ny vejlov og har til hensigt at være med til at
forbedre fremkommeligheden. Eftersom hensynet til fremkommenlighed hviler
på et nationalt ønske, der
bortset fra krav i direktivet om foranstaltninger for
et reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation
ikke er EU-reguleret, kan der næppe være tale om overim-
plementering. Det er derfor ikke hensigten at ændre på måden, hvorpå direkti-
vet er implementeret.
Ad 3. Liste over erhvervsrettet lovgivning
Vedlagt er oversigt over bekendtgørelser på ministeriets område, som imple-
menterer erhvervsrettet EU-lovgivning. De bekendtgørelser, som er omtalt i
dette svar, er markeret i oversigten med en stjerne (*).
Side 7/7
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen