EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 48. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 8. september 2017

kl. 11.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.

Nielsen (SF).

justitsminister Søren Pape Poulsen og integrations- og udlændingemi-

nister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Danmarks Pelagiske Producentorganisation m.fl.

vedr. Brexit og dansk fiskeri

Esben Sverdrup-Jensen, direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Niels Wichmann, direktør, Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation

Poul Melgaard Jensen, direktør, Danish Seafood Association

Jonas Sørensen, konsulent, Marine Ingredients Denmark

Niels Wichmann

indledte med at nævne, at det var usikkert for fiskeriet, hvad Brexit ville

betyde, fordi man ikke vidste, om Brexit ville blive blød eller hård. Han henviste til et omdelt

kort, der viste tre områder: Storbritanniens eget område, når de trådte ud af EU,

EU’s fort-

satte område efter Brexit og endelig Norges område. Han oplyste, at 40 pct.

af EU’s fiskeri

lige nu fandt sted i britisk farvand, og at værdien udgjorde ca. 30 pct. af vores samlede

landingsværdi. Fiskeriorganisationerne havde sat nogle analyser i gang for at få et fuld-

stændigt overblik over den økonomiske betydning nationalt og regionalt. Han understre-

gede, at det har stor lokal betydning, hvor man lander, handler med og forarbejder fisk,

selvom den nationaløkonomiske betydning er lille. Organisationerne havde stillet en række

krav til Brexit-forhandlingerne. Et af dem var, at de faste fordelingsnøgler og den relative

stabilitet med hensyn til kvoter, der var blevet fastlagt i 1983, skulle fastholdes. Et andet

var, at europæiske fiskere fortsat skulle have adgang til britisk farvand indtil 12 sømil fra

den britiske kyst. De ville gerne have disse krav koblet på handelsforhandlingerne og gerne

højt op på dagsordenen for at sikre så stor frihed for fiskeriet til at skaffe råvarer til indu-

strien som muligt. Organisationerne søgte aktuelt at påvirke EU-kommissionens forhand-

lere gennem European Unions Fisheries Alliance (EUFA), og de havde kontakt med kom-

missær Michel Barnier, som godt kunne forstå synspunkterne. Når forhandlingerne var af-

sluttet, skulle EU og briterne gerne fortsat have fælles fiskebestande, fælles videnskabelig

rådgivning

–

som med nordmændene hidtil

–

og en fælles forståelse af forvaltningen.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvorfor det norske territorium var interessant i forhold

til Brexit.

1402

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilke lande der ellers fiskede i det britiske farvand?

Det var vigtigt at vide, fordi de måtte kunne regnes for Danmarks alliancepartnere.

Jan E. Jørgensen

erklærede, at en samlet forhandlingsløsning, hvor fiskeri indgår, havde

høj prioritet for regeringen, da Danmark er et af de lande, der fisker mest i britisk farvand.

Formanden

spurgte, hvor mange arbejdspladser der var i spil ved henholdsvis en hård og

en blød Brexit.

Esben Sverdrup Jensen

svarede Rasmus Nordqvist, at EU og Norge havde indgået en

bilateral fiskeriaftale, og at det derfor var afgørende at bevare adgangen til norsk farvand.

I sit svar til Kenneth Kristensen Berth henviste han til den nævnte alliance EUFA, hvor

Danmark, Holland, Frankrig, Tyskland, Belgien, Irland, Spanien, Sverige, Portugal og Po-

len er medlemmer. Landene havde forskellige interesser: F.eks. fisker spanierne ikke me-

get i britisk farvand, men er afhængige af torsk, som man bytter sig til i norsk farvand. Det

land, der havde flest interesser til fælles med Danmark i denne sammenhæng, var Holland.

Niels Wichmann

udtrykte over for Jan E. Jørgensen glæde over, at regeringen foreløbig

var opmærksom på sektorens specielle status, men indvendte, at det hele jo ikke var på

plads endnu. Han nævnte, at der var etableret en taskforce i Miljø- og Fødevareministeriet

med en specialgruppe for fiskeri, som skulle flytte med i forbindelse med fiskeriets overflyt-

ning til Udenrigsministeriet.

Esben Sverdrup Jensen

svarede formanden, at Copenhagen Economics var blevet bedt

om en analyse med henblik på at få et præcist tal. Han tilføjede, at det drejede sig om

arbejdspladser i kystsamfund som Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm

–

i fiske-

melssektoren, på silde- og makrelfabrikkerne, omkring havnen og på bådene.

Formanden

opfordrede deputationen til at arrangere et møde med Brexit-følgegruppen,

hvor der ville blive mere tid.

1403

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3559 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 872 (kommenteret dagsorden)

Under dette rådsmøde forelagde justitsministeren punkt 1 og udlændinge- og integrati-

onsministeren punkt 2.

1. Terrorbekæmpelse: Opdatering om nylige hændelser



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0466

Rådsmøde 3559 - RIA (2017-18)

–

bilag 2 (samlenotat)

Justitsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering, da der er tale om ikke-lovgivnings-

mæssige tiltag. Den 29. august blev terrorbekæmpelse sat på dagsordenen af det estiske

formandskab med henblik på en udveksling af synspunkter. Det forventes, at Kommissi-

onen vil give en overordnet opdatering om de nylige terrorhændelser i Europa og vigtig-

heden af at samarbejde i EU om terrorbekæmpelse. Det forventes, at Kommissionen vil

nævne angrebet i Barcelona den 17. august og give ordet til Spanien, der så vil give en

status over situationen efter angrebet i Barcelona. Dette har typisk været ved tidligere

rådsmøder, når et medlemsland er blevet angrebet, og det er jo desværre sket alt for tit.

Derudover forventes det, at Kommissionen med udgangspunkt i et orienteringspapir fra

formandskabet vil give en overordnet status over en række EU-spor på terrorbekæmpel-

sesområdet. Kommissionen vil formentlig i den forbindelse opfordre medlemsstaterne til

at implementere EU-tiltag, som der i længere tid har været fokus på i EU. Det drejer sig

overordnet bl.a. om områder som radikalisering, informationsudveksling og lignende om-

råder. Vi forventer ikke en substantiel diskussion af disse emner.

Det må i øvrigt forventes, at en god del af rådsmødet vil gå med Spaniens indlæg og

efterfølgende sympatitilkendegivelser fra de øvrige medlemslande. Vi forventer fra dansk

side at kunne tage Kommissionens opdatering om nylige hændelser til efterretning.

Fra dansk side er vi i øvrigt overordnet positive over for EU’s indsats på terrorbekæmpel-

sesområdet. Et af de elementer, som vi fra dansk side lægger stor vægt på, er nødven-

digheden af, at vi som medlemslande holder hinanden informerede og deler oplysninger

og erfaringer.

Tidligere terrorangreb har jo på tragisk vis illustreret, at angreb i et europæisk land kan

planlægges og forberedes i et eller flere andre europæiske lande. Her skal vi selvfølgelig

stå sammen og hjælpe hinanden.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om Danmark, Det Europæiske Råd eller Kommissionen på

mødet ville fremlægge mere konkrete bud på, hvordan man kan forebygge radikalisering.

Justitsministeren

svarede, at rådsmødet ville blive en politisk mere overordnet diskus-

sion, hvor man nok ikke kom så langt ned i de enkelte områder, men at Kommissionen

1404

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

den 11. september til gengæld ville nedsætte en højniveaugruppe om radikalisering, som

Danmark skulle deltage i. Man forventede, at gruppen ville afgive sin første rapport med

anbefalinger til rådsmødet i december.

1405

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

2. Migration: Status og næste skridt

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0323, KOM (2017) 0350, SEK (2017) 0339

Rådsmøde 3559 - RIA

–

bilag 1 (samlenotat) EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1217, senest behandlet i

EUU 2/6-17)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi er nået til det første formelle rådsmøde un-

der estisk formandskab. Det består af en formiddagssession og muligvis også en arbejds-

frokost.

Dagsordenen omfatter for mit vedkommende kun et enkelt punkt, nemlig migration. Der er

lagt op til en statusdrøftelse. Formandskabet har ladet forstå, at man udarbejder et diskus-

sionspapir, der vil blive udsendt umiddelbart forud for mødet. Derfor er det også fortsat

uklart, hvor præcist formandskabet vil lægge op til en drøftelse af det.

Inden jeg orienterer om mine forventninger til rådsmødet i næste uge, vil jeg gerne give en

status over situationen i Middelhavet, for så vidt angår migrationsstrømmene, og herunder

en kort tilbagemelding på det uformelle rådsmøde i Tallinn i begyndelsen af juli

–

og ikke

mindst optakten til det møde.

Status over situationen på Middelhavet

Antallet af ankomster til Italien steg med 18 pct. i 2016 i forhold til 2015. I alt ankom 181.000

i 2016. I år frem til slutningen af august har Italien registreret knap 100.000 ankomster. Det

svarer til et fald på 10 pct. i forhold til samme periode i 2016. Det er en positiv udvikling.

Mere interessant er det dog, at der er sket et markant fald i antallet af ankomster fra Libyen

til Italien fra midten af juli i år. Der ankom ca. 10.000 irregulære migranter i juli, og langt

hovedparten ankom i første halvdel af måneden. Der er tale om et fald på 57 pct. i forhold

til juni måned. Det er særlig vigtigt at notere sig, at antallet af omkomne er faldet til 18

personer i august mod 610 i maj og 537 i juni.

Frontex, der monitorerer situationen på Middelhavet nøje, er endnu ikke kommet med en

forklaring på det markante fald i antallet af ankomster i de sidste knap 2 måneder. Frontex

har dog bemærket, at der i løbet af juli har været væbnede kampe om kontrollen med

havnebyen Sabratha mellem Tripoli og den tunesiske grænse, hvor de fleste både er sejlet

ud fra. Derudover kan en øget tilstedeværelse af Libyens kystvagt have påvirket antallet af

både, som smuglerne sender af sted.

Med andre ord tyder det på, at vi i øjeblikket befinder os i en meget omskiftelig og ustabil

periode. Ingen kan på nuværende tidspunkt forudsige, hvordan situationen vil udvikle sig i

den kommende tid. Derfor er det fortsat afgørende, at vi har meget stort fokus på udviklin-

gen.

1406

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

Det uformelle rådsmøde i Tallinn den 6. juli 2017

På det uformelle rådsmøde den 6. juli i Tallinn var der lagt op til den velkendte diskussion

om solidaritet og ansvar samt en fortsættelse af drøftelsen af Kommissionens forslag til en

mere effektiv anvendelse af det eksisterende regelsæt om udsendelse. Alt sammen drøf-

telser, der har været oppe på tidligere rådsmøder. Forventningerne til mødet var derfor ikke

store.

På grund af et ekstraordinært stort antal ankomster til Italien i og omkring weekenden umid-

delbart forud for mødet i juli udsendte min italienske ministerkollega et brev den 4. juli om

aftenen, hvor Italien anmodede om ekstraordinær hjælp fra EU. Brevet blev samme aften

fulgt op af et forslag til handlingsplan fra Kommissionen til støtte for Italien, tiltag til reduk-

tion af migrationspresset og øget solidaritet.

Rådsmødet tog derfor en helt anden drejning end planlagt. Konklusionen på mødet var, at

man bakkede op om, at EU skulle støtte Italien i den vanskelige situation, ligesom der var

opbakning til Italiens planer om at udarbejde et adfærdskodeks for ngo’ernes aktiviteter på

Middelhavet.

Migration

Og så til rådsmødet i næste uge. Som jeg nævnte, har formandskabet annonceret, at de

vil udsende et diskussionspapir forud for mødet. Jeg forventer, at formandskabet vil lægge

op til at gøre status over den seneste udvikling på migrationsruterne over Middelhavet

–

og særligt den centrale middelhavsrute. Men jeg forventer også, at flere af mine kolleger

vil komme ind på udviklingen langs de østlige og vestlige middelhavsruter.

Kort om den østlige og vestlige middelhavsrute

På den vestlige middelhavsrute fra Marokko til Spanien har Frontex konstateret en stigning

i juli måned sammenlignet med sidste år. Primo august var der ankommet næsten 11.000,

hvilket er mere end for hele 2016.

Når det kommer til ruten fra Tyrkiet til Grækenland er det generelle billede fortsat, at antallet

af ankomster er lavt. [Der har dog i august været enkelte dage med betydeligt højere ind-

rejsetal.] Det er min forventning, at formandskabet vil søge medlemsstaternes opbakning

til fortsat at have fokus på den centrale Middelhavsrute gennem kapacitetsopbygning af

relevante myndigheder i Libyen, men også i Tchad og Niger, samt et endnu tættere sam-

arbejde med UNHCR og IOM om bl.a. at forbedre modtageforholdene i Libyen.

Jeg forventer også, at der vil være fokus på, at vi skal være mere effektive i forhold til

tilbagesendelse af irregulære migranter.

1407

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

Endelig er det min forventning, at vi fortsat skal have fokus på de andre ruter, herunder den

østlige rute fra Tyrkiet, og de græske myndigheders kapacitet til at gennemføre EU-Tyrkiet-

aftalen.

Fra dansk side støtter vi op om tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære

migranter og flygtninge, herunder gennem effektiv implementering af indgåede aftaler på

EU-niveau.

Samtidig støtter regeringen tiltag, der kan effektivisere tilbagesendelse af personer uden

lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at næste rådsmøde finder sted den 12.-13. oktober. Her

er der tale om et traditionelt rådsmøde, hvor vi vil drøfte alle de aktuelle

lovgivningsmæssige tiltag og formentlig også vil komme ind på spørgsmålene om

solidaritet og ansvarlighed.

Rasmus Nordqvist

spurgte i lyset af udenrigsministerens og statsministerens nye

udmeldinger om forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab, om man fra dansk side tager

noget nyt med vedrørende optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Flygtningeaftalen med

Tyrkiet byggede jo på optagelsesforhandlingerne, så hvis man fra dansk side mente, at

forhandlingerne nu skulle stoppes, hvilken konsekvens ville det så have for

flygtningeaftalen?

Peter Hummelgaard Thomsen

ville for det første gerne vide, om regeringen havde en

vurdering af, hvilke konsekvenser det ville have for Tyrkietaftalen og en eventuel

genopblomstring af østbalkanruten, når eller hvis man tog skridt til at opsige

optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. For det andet ville han gerne vide, om der kunne

gives en bredere status dels over EU-indsatsen for tilbagesendelsesaftaler med

tredjelande, dels over forløbet efter de allerede indgåede aftaler? De sidste tal viste en

både politisk, socialt og juridisk uholdbar situation, hvor 1,2 mio. mennesker i Europa var

omfattet af en tilbagesendelsesaftale, men alligevel stadig opholdt sig der, fordi det i praksis

var umuligt at sende dem hjem.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at spørgsmålene var meget relevante,

men at hun ikke kunne give en prognose. Statsministerens og udenrigsministerens

meldinger skulle ses i lyset af kansler Merkels tilkendegivelser, som måtte formodes at

være et led i den tyske valgkamp. Ministeren havde ikke umiddelbart tænkt sig at bringe

emnet på banen på DER-mødet, om end den tyske kollega eventuelt selv kunne tænkes

at berøre det.

1408

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17

48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017

Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at befolkningerne ville miste tilliden til

asylsystemet, hvis ikke det lykkedes at få hjemsendelserne sat i værk. Hun kendte ikke

nogen, der ikke havde lyst til at hjælpe mennesker i nød, men hjælpen skulle gå til dem,

der havde behov for det, og så længe de havde behov for det. Derfor var igangsættelsen

af hjemsendelser et stort diskussionsemne på DER-møder, også bilateralt mellem landene.

Ministeren havde lige været i Norge for at se, hvad grunden var til, at landet havde større

succes med hjemsendelser end Danmark. En anden rejse var gået til Nigeria sammen med

udviklingsministeren. Nigerias udenrigsminister gjorde det her klart, at han ønsker

bilaterale aftaler og ikke en fælles aftale med EU. Ministeren foretrak ganske vist fælles

EU-aftaler, men de var ikke altid mulige at indgå. Danmark måtte agere aktivistisk på dette

område, og ministeren planlagde flere lignende besøg i andre lande, ligesom Nigeria selv

ville besøge Danmark næste gang. I det hele taget var tilbagesendelsesaftaler blevet en

stadig højere prioritet for ministeren, om end de krævede meget tid.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at kansler Merkel vist talte om en suspension af Tyrkiets

EU-optagelsesforhandlinger, ikke et decideret stop, som de danske ministre ellers havde

talt om. Han spurgte, hvor meget flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet var bundet op på

optagelsesforhandlingerne. Ministeren behøvede ikke at svare her og nu, men man skulle

i hvert fald være forberedt på konsekvenserne for flygtninge- og visumsituationen, hvis

optagelsesforhandlingerne pludselig blev stoppet.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at EU-aftalerne var blevet indgået af

statslederne, ikke justits- og integrationsministrene. Tyrkiet bevægede sig efter ministerens

personlige mening længere og længere væk fra Europa på mange felter, bl.a. hvad angik

pressefrihed, så der var altså ikke kun tale om en ny holdning fra Tysklands eller Danmarks

side, men også om en egenhændig forskubning i forkert retning fra tyrkisk side. Men hvis

flygtningeaftalen med Tyrkiet brød sammen, ville det have stor betydning for tilstrømningen

til Europa. De forskellige scenarier blev derfor diskuteret meget i korridorerne på DER-

møder.

3. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.09

1409