EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 164
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 3. november 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Eva Kjer Hansen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Claus Larsen-Jensen (S), Finn Sørensen (EL) og Lisbeth Bech

Poulsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen og finansminister Kristian Jen-

sen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3573 (udenrigsanliggender - handel) den 10. november 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 87 (kommenteret dagsorden)

1. WTO



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3573

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 787 (udvalgsmødereferat side 1003,

senest behandlet i EUU 5/5-17)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096

FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Det første punkt vedrører WTO’s 11. ministerkonference –

også

kaldet MC11. På basis af en orientering fra Kommissionen vil Rådet drøfte status over

forhandlingerne frem mod MC11 i Buenos Aires til december i år.

Ministerkonferencen falder på et vanskeligt tidspunkt. De toneangivende lande er meget

delte i synet på, hvordan den samlede forhandlingsdagsorden i WTO skal tilrettelægges,

og hvilke emner der bør prioriteres.

Samtidig er der fortsat stor usikkerhed om USA handelspolitiske tilgang

–

ikke mindst i

forhold til WTO. USA har endnu ikke udnævnt en ny WTO-ambassadør i Genève og del-

tager derfor kun på lavere niveau i forberedelserne af MC11. Fra amerikansk side har

man meldt ud, at der ikke kan forventes substantielle resultater i Buenos Aires.

Andre centrale WTO-medlemmer gemmer sig bag det begrænsede amerikanske enga-

gement

–

eller står stejlt på egne positioner, som ikke kan samle konsensus. Blandt de

store aktører har EU aktivt forsøgt at bryde dødvandet med en række forslag, der rækker

bredere ud i WTO-medlemskredsen. Foreløbig dog med begrænset held.

154

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Udsigterne til at nå en MC11-pakke er derfor fortsat usikre. Et WTO mini-ministermøde i

Marrakesh den 9.-10. oktober bragte desværre ikke noget gennembrud. Det er derfor af-

gørende, at der i slutfasen er den fornødne politiske vilje til stede, også blandt WTO’s

øvrige store aktører som Kina, Indien og USA, hvis MC11 skal leve op til de tidligere mi-

nisterkonferencer i Nairobi i 2015 og Bali i 2013, som bragte vigtige resultater.

Mest lovende ser det ud med forhandlingerne om reduktion af fiskerisubsidier. Emnet er

blandt FN’s verdensmål –

nærmere bestemt delmål 14.6 om eliminering af overfiskning

–

og er et eksempel på, at handelspolitikken kan understøtte SDG-målene. Forslaget har

stærk støtte hos mange udviklingslande og er også en vigtig prioritet for EU.

På landbrugsområdet har EU og Brasilien sammen fremlagt et ambitiøst forslag om re-

duktion af landbrugsstøtte samt regler for offentlige fødevareopkøbsprogrammer. Andre

emner, der drøftes som mulige kandidater til MC11, er blandt andet regler om god admi-

nistrativ praksis og gennemsigtighed på tjenesteydelsesområdet, e-handel samt facilite-

ring af investeringer.

Regeringen finder det afgørende at bakke op om WTO og det regelbårne, multilaterale

handelssystem, især nu hvor visse lande synes at stille spørgsmålstegn ved det. Alle har

gavn af fælles handelsregler og åbne markeder, ikke mindst fattige udviklingslande og

små åbne økonomier som Danmark.

Så selv om Doha-runden ikke når i mål i sin helhed, er det vigtigt at huske, at visse udfor-

dringer kun kan løses i multilateralt regi. Det gælder for eksempel global reduktion af

landbrugsstøtte, som ikke kan forhandles effektivt i bilaterale aftaler. WTO spiller også en

vigtig rolle i forhold til de fattigste udviklingslandes integration i den globale økonomi.

Sidst, men ikke mindst, er WTO’s

tvistbilæggelsessystem fundamentet for globale han-

delsregler og afgørende for begrænsning af protektionisme.

Regeringen støtter derfor EU’s aktive og konstruktive tilgang. EU skal blive ved med at

række ud til alle parter, inklusive USA, og prøve at nå et resultat, selv om det ser svært

ud. Et begrænset resultat er bedre end et åbenlyst sammenbrud, som risikerer at svække

WTO som omdrejningspunkt for det internationale handelssystem.

155

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

2. EU - Mexico



Politisk drøftelse

SEK (1998) 0350

Rådsmøde 3573

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt er status over handelsdelen af forhandlingerne

om modernisering af EU’s globale aftale med Mexico. Aftalen er fra 2000, så det giver

god mening at tilpasse samarbejdet i lyset af udviklingen siden da.

Forhandlingerne omhandler bl.a. liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser,

reduktion af ikketoldmæssige handelshindringer, adgang til offentlige udbud samt investe-

ring og investeringsbeskyttelse. Der skal tages særligt hensyn til social og miljømæssig

bæredygtighed som i andre, nye frihandelsaftaler, der lægger sig op ad internationale

konventioner om f.eks. arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse.

Forhandlingerne har nu stået på i omkring halvandet år. Håbet er at nå et resultat inden

årets udgang, og selv om det kan blive vanskeligt, er både EU og Mexico meget interes-

serede i at færdiggøre forhandlingerne snarest muligt.

Regeringen støtter en omfattende, ambitiøs og bæredygtig modernisering af den eksiste-

rende aftale med Mexico for at styrke samhandel og investering og for at give danske

virksomheder nye muligheder på det mexicanske marked.

Finn Sørensen

sad tilbage med nogen undren

–

ikke over det, ministeren sagde, men

over det, han ikke sagde. Hvorfor kom ministeren ikke ind på det, som udvalget var blevet

gjort opmærksom på i ugens løb, nemlig at der aldrig er givet et mandat til en frihandels-

aftale med Mexico? Det så han meget alvorligt på og håbede, at også resten af udvalget

var enige med ham. Det berører nemlig noget af det mest grundlæggende i forholdet mel-

lem Folketinget og den til enhver tid siddende regering i spørgsmål, der omhandler EU.

Han mente ikke, at der kunne være nogen tvivl om, at der bør indhentes mandat til en

frihandelsaftale mellem EU og Mexico.

Finn Sørensen ville gerne vide, om ministeren var enig i, at der i sådan en sag skal ind-

hentes mandat, og at det var en klar fejl, at det ikke var sket? Hvis ja, hvorfor? Havde

man fundet det overflødigt at indhente mandat, eller ville ministeren erkende, at det var

en fejl? Hvad ville ministeren gøre ved det forhold? I Finn Sørensens optik var der kun en

løsning: Ministeren måtte udfærdige et oplæg til et forhandlingsmandat, som så skal drøf-

tes ved et godt forberedt samråd.

Finn Sørensen begrundede, hvorfor han fandt sagen alvorlig. Dels er det en grundlæg-

gende kontrakt med regeringen, at Folketinget skal have indflydelse på den slags for-

handlingsmandater. Dels er der det politiske indhold, hvor man kort sagt forventer en be-

skyttelse af de store investorer, der så kan rejse sager mod de lande, som er en del af

aftalen, hvis investorerne mener, at de bliver snydt for noget profit. I diskussionerne om

156

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

de andre frihandelsaftaler, CETA og TTIP, måtte regeringen have erfaret, at der i Folke-

tinget

–

selv om der ikke er flertal imod

–

i befolkningen og andre lande er stærk kritik af

sådan en investeringsbeskyttelse. Hvis man ville have en ordentlig diskussion, måtte man

sørge for orden i formaliteterne og for, at der var et mandat.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at hun havde en række indholdsmæssige spørgsmål,

men at deres formulering afhang af, hvad ministeren nu svarede.

Udenrigsministeren

oplyste, at regeringen forelægger væsentlige sager til orientering,

og forelægger sager til forhandlingsoplæg, når de ud fra den samlede juridiske, økonomi-

ske og politiske betydning vurderes at have en større rækkevidde. Moderniseringen af

frihandelsaftalen med Mexico blev vurderet som væsentlig og derfor forelagt Europaud-

valget til orientering den 11. marts 2016. På daværende tidspunkt vurderede regeringen

ikke, at moderniseringen af aftalen var af større rækkevidde for Danmark. Siden da er der

kommet en afgørelse om handelsaftalen med Singapore, og der er opstået en stor politisk

og folkelig interesse for CETA-aftalen. Der foregår en diskussion om elementer i aftalen

vedrørende investeringsbeskyttelse, men der er også et flertal i Folketinget, som bakker

op om de seneste aftaler.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at Folketinget ikke kan sende ministeren af sted uden

mandat

–

om det så er et mandat med anmærkninger eller ren støtte. Folketingets god-

kendelse er det fundament, som stolt promoveres i Europa, og som forholdet mellem Fol-

keting og regering hviler på. Hun ville gerne have ministeren til at svare på, om han ikke

fandt det problematisk, at ministeren skulle agere uden et mandat fra Folketinget.

Finn Sørensen

ville gerne have forklaret, hvad ministerens svar betød. At det var lige-

gyldigt eller helt korrekt, at man ikke havde indhentet et mandat? Og hvordan det kunne

være, at man gav indtryk af, at der havde været søgt om et mandat, og at det var opnået?

Man var blevet opmærksom på det i ugens løb, men havde ministeren hidtil selv troet, at

der faktisk var givet et mandat? Eller hvordan havde forløbet været? Kunne ministeren

bekræfte, at regeringen aldrig havde søgt et mandat hos Europaudvalget? Hvordan kun-

ne det gå til? Hvem havde i så fald besluttet det, og på hvilket tidspunkt?

Udenrigsministeren

henviste til, at regeringen havde fulgt normal praksis i sagen. Den

var blevet forelagt Europaudvalget til orientering den 11. marts 2016. Hvis et flertal i Fol-

ketinget er uenig i dette, så forelå der en ny situation, og så måtte det flertal manifestere

sig.

Finn Sørensen

mente ikke, at regeringen havde fulgt normal praksis, for den havde bedt

om et mandat ved tilsvarende handelsaftaler, der i virkeligheden er mere ufarlige set fra

oppositionens synspunkt. Han spurgte igen, om der nogensinde havde været indhentet et

mandat til spørgsmålet om EU-forhandlinger med Mexico. Desuden bad han igen ministe-

ren forklare, om det skyldtes en beslutning taget af regeringen

–

ikke nødvendigvis den

siddende

–

og hvad begrundelserne i så fald var. Ville ministeren svare på, om regerin-

gen selv har haft indtryk af, at der

var givet et mandat i slutningen af 1990’erne? Det er

157

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

regeringens ansvar at vurdere, om mandatet er nødvendigt, så ville ministeren nu rette op

på skaden med et velforberedt møde i Europaudvalget? Han håbede, at et flertal i udval-

get ville pålægge regeringen at indhente et mandat.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at hvis der var tale om en fejl i systemet, var det, hvad der

kunne ske. Men hun mente ikke, at ministerens svar var klædeligt for samarbejdet med

Folketinget. Ministeren er selv ansvarlig for sine bemærkninger. Udvalget havde fået at

vide, at aftalen i forhold til investorbeskyttelsen vil kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Der er altså nogle grundlæggende og alvorlige punkter, udvalgs-

medlemmerne skal tage stilling til, når ministeren skal forhandle på Danmarks vegne,

f.eks. at aftalen omfatter et tvistbilæggelsessystem, som man kan være politisk uenige

om, men som medlemmerne som minimum må have mulighed for demokratisk at tage

stilling til. Der er ikke givet et mandat til moderniseringen af aftalen, selvom ministeren

højst sandsynligt ville få et flertal for et mandat. Ministeren havde måske fundet ud af på

forhånd, at han har et flertal, der fandt det ligegyldigt, om der er givet et mandat. Hun

mente, at det er et skred, der rokker fundamentalt ved tiltroen til Folketingets arbejde.

Peter Hummelgaard Thomsen

var klar over, at det er regeringens prærogativ at vurde-

re, hvornår den vil indhente mandat. Han erklærede sig samtidig enig med Finn Sørensen

og Lisbeth Bech Poulsen og ærgrede sig over, at der ikke var blevet søgt om et mandat.

Det ville have været nemt: Socialdemokratiet er glade for, at man nu og i fremtidige han-

delsaftaler i højere grad lægger op til en ICS-model frem for en ISDS-model, og at ar-

bejdstagerbeskyttelse og miljøbeskyttelse indskrives i aftalen. Som han havde nævnt i

forbindelse med CETA, syntes han, at regeringen gør det sværere at forklare befolknin-

gen, hvorfor handelsaftaler er en fordel for Danmark, og hvorfor de nye handelsaftaler er

bedre end de hidtidige. Han så gerne EU indgå flere aftaler med tredjelande, men mente,

at det skaber myter og konspirationer, når regeringen ikke søger et mandat til dem, selv

om de er nemme at opnå.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at udenrigsministeren og regeringens partifarve

var en anden i 2017 end i 1998. Han mente, at diskussionen var historik, og at det mang-

lende mandat var en fejl, der blev begået i 1990’erne. Her og nu handlede det om en mo-

dernisering af den eksisterende aftale. Han meddelte, at Dansk Folkeparti vil støtte et

mandat, hvis regeringen søger det. Hvis regeringen ikke gør det, er det dens prærogativ.

Formanden

præciserede, at der heller ikke blev givet et mandat til CETA eller til han-

delsaftalerne med Vietnam og Singapore. Han mente dog med henvisning til diskussio-

nerne om investorbeskyttelse, at det fremover vil være fornuftigt at bede regeringen søge

det. Han spurgte ministeren, om det er regeringen eller Folketinget, der skal ratificere

aftalen, hvis den indgås, og mente, at det måtte være afgørende for diskussionen.

Finn Sørensen

mente, at ministeren kunne smile nu, hvor det lod til, at han havde et fler-

tal bag sig, men han havde jo ikke svaret på spørgsmålet. For det handler også om, hvil-

ke oplysninger Folketinget og Europaudvalget har fået. Kunne ministeren bekræfte, at

158

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

regeringen havde givet medlemmerne af Europaudvalget det indtryk, at der faktisk var

taget et mandat?

Claus Larsen-Jensen

opfordrede til at overveje, om der er tale om en strid mellem rege-

ringen og dens støtteparti på den ene side og oppositionen på den anden

–

eller om det

er en gammel skade, som der kan rettes op på fremover. Han havde selv været formand

for Europaudvalget under Poul Nyrup Rasmussens regering i 1990’erne, men kunne ikke

huske detaljerne fra dengang. Principielt mente han, at ministeren burde overveje at være

mere imødekommende i spørgsmålet om samarbejdsrelationen til Folketinget og den til

enhver tid siddende regering. Praksis er, som den er, men den offentlige debat om han-

delsaftalerne har været massiv, bl.a. vedrørende investeringsbeskyttelse, arbejdstager-

rettigheder og miljø, så han opfordrede ministeren til at få sig dækket ind af et bredt fler-

tal, når handelsaftaler skal indgås fremover. Han var enig med Peter Hummelgaard

Thomsen i, at det efterlader et indtryk af, at regeringen prøver at luske noget igennem,

når den ikke beder om et mandat, der er nemt at få.

Udenrigsministeren

mente, at Kenneth Kristensen Berths redegørelse for forløbet var

meget præcis, og havde svært ved at finde meget at tilføje. Ingen havde protesteret i

2016 ved orienteringen i Europaudvalget om moderniseringen af aftalen. Det skulle ud-

valget så have gjort. Måske var der begået en fejl i 1998, men det vidste han ikke noget

om. Han konstaterede, at der nu var et bredt flertal bag regeringens oplæg

–

situationen

var ikke ændret, så han havde svært ved at se, hvad dramaet bestod i.

Finn Sørensen

spurgte, hvorfor man har en mandatprocedure, hvis regeringen bare kan

skønne, at den har opbakning til et givet mandat. Han opfordrede ministeren til at lytte til

Claus Larsen-Jensens bemærkning om, at det også er et spørgsmål om, hvordan befolk-

ningen oplever det, når regeringen ikke spørger om et mandat, den i øvrigt er sikker på at

få. Han ville nu stille sine spørgsmål skriftligt, da han mente ikke at have fået svar på sine

mundtlige spørgsmål. Men han ville også gerne grave i, hvorfor Enhedslisten ikke havde

protesteret på mødet den 11. marts 2016. Hvis man så bort fra forløbet, hvad var så pro-

blemet med at gennemføre proceduren? Det var vel ikke tidsmæssigt pres.

Peter Hummelgaard Thomsen

ærgrede sig over, at der var sket en fejl, og opfordrede

til, at regeringen ved fremtidige frihandelsaftaler indhenter et mandat fra Europaudvalget.

Der er sket meget siden 1998: Der foregår en større offentlig diskussion om, hvorvidt glo-

balisering er en fordel. Og i marts 2016, da udenrigsministerens forgænger gav Euro-

paudvalget sin orientering, var Trump ikke valgt til præsident, og ingen troede det muligt,

at USA ville genforhandle eller afbryde NAFTA-aftalen. Siden da er der opstået en stor

folkelig debat om handelsaftaler. Han gentog, at regeringen gjorde det sværere for til-

hængerne af frihandelsaftaler at forklare dem til befolkningen, når den ikke beder om et

mandat.

Formanden

præciserede, at når ministeren siger, at regeringen har orienteret udvalget,

betyder det, at punktet har været på dagsordenen, men den daværende udenrigsminister

havde ifølge referatet fra udvalgsmødet den 11. marts 2016 ikke nævnt noget om punktet

159

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

mundtligt, selv om det var på dagsordenen. For at bekræfte det kunne man kontrollere

det på tv-optagelserne fra mødet.

Lisbeth Bech Poulsen

var ked af, at ministeren alene gik op i, om der var flertal og på-

pegede, at også tit var tilfældet i Folketingssalen. Her gennemgår medlemmerne alligevel

nogle formaliserede procedurer, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og komme

med kommentarer, og som dokumenteres skriftligt. Hun kunne derudover ikke se, at mo-

derniseringen af aftalen med Mexico ikke skulle være en sag af større rækkevidde, for det

fremgik, at man skulle diskutere, hvilke kompetenceområder der er delt mellem med-

lemsstaterne og EU, at man havde lavet en konkret vurdering af, om nærhedsprincippet

er overholdt, og et afsnit om investorbeskyttelsens statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Danske skatteyderes penge kunne komme til at gå til at betale erstatning til

virksomheder, der vil lægge sag an mod Danmark. Hun havde gennem sin tid i Euro-

paudvalget været med til at give mandat i flere mindre sager.

Hun spurgte desuden, om ikke alle de nye bilaterale handelsaftaler med deres egne sær-

lige investorbeskyttelsessystemer er med til at underminere en multilateral, global handel,

hvor både i-

og ulande er med, selv om alle synes at være enige i, at WTO’s

tvistbilæg-

gelsessystem burde være fundamentet.

Finn Sørensen

takkede formanden for de faktuelle oplysninger, som rejste spørgsmålet

om, hvorvidt ministeren havde nævnt det i fremlæggelse på mødet den 11. marts 2016.

Han mente, at forløbet måtte opklares. Han spurgte, om ministeren kunne bekræfte, at

man i forhandlingerne om en aftale mellem EU og Mercosur forhandler på et mandat gi-

vet i 1999, og om ministeren var villig til at indhente et fornyet mandat med tanke på de

brydninger i de internationale handelssamkvem, der er sket i mellemtiden. Der havde i

det hele taget været en række eksempler på, at man har forhandlet på grundlag af nogle

meget gamle mandater.

Formanden

præciserede yderligere, at Europaudvalget den 11. marts 2016 blev oriente-

ret om sagen i den forstand, at det fremgik af samlenotatet og øvrige papirer, der tilgik

udvalget, men den blev ikke behandlet i den daværende ministers mundtlige redegørelse.

Udenrigsministeren

takkede formanden for den yderligere præcisering og påpegede, at

medlemmerne af Europaudvalget selv har mulighed for at tage punkter på dagsordenen

op, der er væsentlige eller interessante at diskutere.

Han svarede Finn Sørensen, at der har været en stilstand i forhandlingerne mellem EU

og Mercosur i en lang årrække, og det er regeringens vurdering, at de forhandlinger, der

trods alt stadig finder sted, ligger inden for mandatet. Det betyder dog ikke, at der ikke er

ændret praksis, for der er indhentet mandater til frihandelsaftalerne med Chile, Australien

og New Zealand i forlængelse af CETA. Vurderingen er, at det med de nye aftaler er

hensigtsmæssigt at indhente et forhandlingsmandat. Han sagde, at aftalen med Mexico

er en sag, han havde arvet fra sine forgængere, hvor der eventuelt var begået en fejl, og

at man arbejdede inden for den givne ramme. Det var ikke regeringens vurdering, at der

160

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

nu var behov for at indhente et forhandlingsmandat, og det sagde ministeren ikke for at

være nonchalant.

Han svarede formanden, at det vil blive besluttet ud fra en vurdering af indholdet, om det

er regeringen eller Folketinget, der skal ratificere aftalen med Mexico.

Finn Sørensen

præciserede, at han ikke prøvede at overfortolke, hvad formanden sag-

de, men han ville bare gerne have oplysningen. Han ville heller ikke prøve at fralægge

Enhedslisten et eventuelt ansvar for ikke at have stillet spørgsmål til sagen. Ministerens

svar bekræftede ham i, at der var grund til at undersøge forløbet, og konstaterede, at ud-

valget måtte vende tilbage til sagen, eventuelt på et nyt samråd, når ministeren havde

givet svar på de skriftlige spørgsmål.

Han mente, at ministeren selv leverede nogle gode argumenter for, at det ville være for-

nuftigt at indhente et mandat, både til den gamle aftale, hvor der aldrig blev indhentet et,

og til den nye om moderniseringen af aftalen. Ministeren påpegede selv, at man havde

indhentet mandater til nye aftaler, som har mindre vidtrækkende betydning. Her var ker-

nespørgsmålet investorbeskyttelse. Han opfordrede ministeren til at tænke over, om ikke

det var en god idé

–

også for at få udryddet mistanken om, at regeringen bare læner sig

tilbage. Europaudvalget giver mandater på Folketingets vegne, og det kunne vel ikke

udelukkes, at noget af den kritik, der måtte opstå, kunne give regeringen noget at tænke

over.

Udenrigsministeren

havde ikke mere at tilføje, men ville tænke over opfordringen.

161

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

3. EU - Mercosur



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3573

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 192,

senest behandlet i EUU 4/11-16)

Udenrigsministeren:

Det sidste punkt er forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem

EU og Mercosur-landene - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.

Forhandlingerne har stået på i en del år med skiftende intensitet, men det seneste rege-

ringsskifte i Argentina og fornyet brasiliansk forhandlingsvilje har siden 2016 bidraget til

ny fremdrift. Der er således et åbent forhandlingsvindue, som bør udnyttes inden kom-

mende præsidentvalg i Brasilien og Argentina.

Forhandlingerne omfatter bl.a. varer, tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb og

bæredygtig udvikling samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og geografi-

ske betegnelser. Ved den seneste forhandlingsrunde i oktober opnåedes fremskridt på

væsentlige områder, men der er stadig betydelige udeståender på bl.a. landbrugsområ-

det og i forhold til tjenesteydelser.

Der er i EU-kredsen grundlæggende opbakning til forhandlingerne om en omfattende fri-

handelsaftale. En aftale med de sydamerikanske lande byder på mange interessante of-

fensive muligheder for europæisk

–

og dansk

–

erhvervsliv. En række medlemslande,

herunder Frankrig, har dog stærke defensive interesser på landbrugsområdet og er be-

kymrede for at tillade for stor markedsadgang for de stærke landbrugseksportører i Syd-

amerika.

Fra dansk side støttes forhandlingerne om en omfattende, ambitiøs og bæredygtig fri-

handelsaftale med Mercosur.

162

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Til sidst vil jeg blot nævne, at der i forbindelse med rådsmødet vil

være en frokostdrøftelse om bl.a. status over frihandelsaftalen med Japan, hvor der sta-

dig er håb om, at en færdig aftale kan foreligge i år.

Det kan ikke udelukkes, at nogle ministerkolleger under frokosten vil bringe spørgsmålet

om opsplitning af frihandelsaftaler i henholdsvis en handels- og en investeringsdel op. En

sådan tilgang stiller regeringen sig positiv overfor, som jeg beskrev det på vores møde

den 6. oktober.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

163

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3574 (udenrigsanliggender) den 13. november 2017

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste punkter på dagsordenen for råds-

mødet for udenrigsanliggender den 13. november 2017. Punkterne var til orientering. Det

sidste punkt på dagsordenen kunne også drøftes, hvis udvalget ønskede det.

1. EU-Afrika-relationer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3574

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 787 (udvalgsmødereferat side 1011,

senest behandlet i EUU 5/5-17)

Udenrigsministeren:

Rådet vil have en forberedende drøftelse af topmødet mellem EU

og Den Afrikanske Union i Elfenbenskysten den 29.– 30. november 2017. Topmødet vil

være det femte i rækken af EU-Afrika-topmøder siden 2000.

De seneste års udvikling inden for nye grænseoverskridende udfordringer understreger

vigtigheden af et endnu dybere og mere strategisk samarbejde mellem EU og Afrika.

Dette års topmødes overordnede tema vil være ”Investing in Youth”. Danmark har tidligt i

forberedelsen engageret sig aktivt i denne dagsorden. På rådsmødet i maj præsenterede

vi sammen med en række andre EU-medlemslande et papir med anbefalinger vedrøren-

de styrket fokus på politisk og økonomisk inddragelse af Afrikas unge.

De mange unge på det afrikanske kontinent udgør på den ene side et stort potentiale

som værdifulde forandringsagenter og kilde til økonomisk vækst. På den anden side ud-

gør de også en massiv udfordring. Det er vigtigt, at Afrikas unge kan finde beskæftigelse

og føler sig inddraget i de politiske beslutningsprocesser, så de kan medvirke til at skabe

udvikling. Derfor er det også vigtigt, at EU bidrager til at sikre bedre fremtidsmuligheder

for Afrikas unge. Danmark lægger vægt på inddragelsen af afrikanske og europæiske

unge både op til, under og efter topmødet. Derfor har både udviklingsministeren og jeg

også i forskellige sammenhænge mødtes med unge afrikanske ledere for at høre om de-

res drømme og ambitioner på kontinentets vegne.

Som et konkret udtryk for Danmarks lederskab på ungedagsordenen deltog udviklingsmi-

nisteren i sidste måned på vegne af EU’s udenrigsrepræsentant i et ungetopmøde for

europæiske og

afrikanske unge.

Her modtog udviklingsministeren på vegne af EU de un-

ges anbefalinger frem mod EU-AU-topmødet senere denne måned.

Topmødet vil være en anledning til at markere danske politiske prioriteter i forhold til irre-

gulær migration, herunder adressering af grundlæggende årsager og behov for at fremme

vækst og beskæftigelse

–

især for de mange unge. Fra dansk side vil det også være cen-

tralt, at drøftelser om tilbagetagelse af afrikanske statsborgere uden lovligt ophold i Euro-

pa bringes ind i dialogen med AU og de afrikanske lande baseret på en noget for noget-

tilgang.

164

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Topmødet forventes at resultere i vedtagelsen af en politisk erklæring og en række flag-

skibe, som skal markere konkrete resultater fra både europæisk og afrikansk side. Fra

EU's side vil særlig lanceringen af den eksterne investeringsplan og bl.a. en ny fond for

bæredygtig udvikling være nye instrumenter, der skal fremme investeringer og jobskabel-

se i Afrika og dermed adressere grundlæggende årsager til migration.

Kenneth Kristensen Berth

mente ikke, at ministeren var kommet ind på den afrikanske

befolkningseksplosion, der ligger til grund for migrationsstrømmen. Man etablerer sam-

fund, der ikke er levedygtige, fordi man ikke kan generere en vækst, der er stor nok til at

rumme den høje fertilitetsrate i landene. Ville man konfrontere de afrikanske lande med

det?

Lisbeth Bech Poulsen

påpegede, at der i flygtningelejrene ved Afrikas Horn og flere

andre steder i Østafrika, som f.eks. Uganda og Kenya, ikke var mad og vand nok. Lokal-

befolkningen var presset, og det medførte konflikter over jord og vand. Gav de væbnede

konflikter, tørke, overfyldte flygtningelejre og nærmest hungersnød anledning til en mere

specifik dansk holdning til, hvordan man kan hjælpe i nærområderne?

Hun nævnte endvidere kapitalflugt og ressourceudnyttelse som et andet afrikansk pro-

blem. Mange afrikanske lande er rige på ressourcer, men befolkningerne får ikke meget

ud af dem, dels på grund af meget korrupte ledere, dels på grund af den kapitalflugt fra

Afrika, som internationale virksomheder medvirker til. Når Danmark sender skatteem-

bedsmænd til Afrika for at hjælpe med at opbygge skattesystemer, burde man så ikke

tage aktivt afstand fra kapitalflugt og fra, at naturressourcer bliver flyttet ud af landene og

ikke kommer befolkningerne til gode?

Udenrigsministeren

sagde, at det var en stor udfordring at brødføde den voksende be-

folkning i Afrika og at give afrikanerne job og håbet om en god fremtid, så de ikke flygter

og ender i flygtningelejre. Fra dansk side tog man det op, når man mødtes med afrikan-

ske ledere. Det udspil, som Danmark havde præsenteret sammen med ni andre EU-

lande, indeholder en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre en styrket økonomisk

og politisk inddragelse af ikke mindst de unge i Afrika. Fokus er bl.a. på at styrke de afri-

kanske unges økonomiske rolle gennem bedre adgang til startkapital og på at forbedre

vilkårene for mikrovirksomheder og mellemstore virksomheder. Et andet vigtigt punkt var

øget inddragelse af de unge i de politiske beslutningsprocesser, og man havde gentagne

gange mødtes med repræsentanter for de unge afrikanere. Det var vigtigt at være op-

mærksom på udviklingsbistanden. Ministeren skulle snart rejse til Ghana, hvor man var i

gang med at flytte fokus fra aid til trade, da Ghana på mange måder bevægede sig i den

rigtige retning. Det skulle gerne bredes ud til mange andre lande. De afrikanske udfor-

dringer blev konstant taget op

–

også kapitalflugt havde et stadig større fokus. Som Lis-

beth Bech Poulsen også havde påpeget, var det ikke ligetil med velfungerende institutio-

ner og sikre rammer i forhold til investering samt gennemskuelig lovgivning. Det var det

grundlæggende problem, som bl.a. kan føre til, at folk med knap så positive hensigter kan

udnytte systemerne.

165

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Lisbeth Bech Poulsen

påpegede, at der forsvinder ti gange så stort et beløb i skatte-

unddragelse, som de vi giver i udviklingsbistand til verdens udviklingslande. Så det kunne

løse meget, hvis man fik styr på bare en brøkdel af det. Hun ville gerne vide, om man var

i gang med at planlægge møder med repræsentanter for multinationale virksomheder i

forhold til eventuelle samarbejder eller vejledning til, hvordan man kan bidrage mere posi-

tivt til de afrikanske landes vækst. Der havde været mange skandaler: Panamapapirene

og andre sager, der viste, at nogle af verdens rigeste mænd er afrikanske diktatorer eller

korrupte typer, der placerer deres penge rundt omkring. Problemerne er meget komplek-

se, så kunne Danmark indtage en anden vinkel i forhold til også at signalere, at man ikke

skal rive tæppet væk under de eksisterende ressourcer i landene og ikke bidrage til kapi-

talflugt og skatteunddragelse for astronomiske beløb?

Udenrigsministeren

var enig i, at der var store problemer med skatteunddragelse. Det

kunne desværre lige så godt vendes til et argument imod at fortsætte udviklingsbistan-

den, for hvad hjælper det, at hver gang man sender en krone til Afrika, mister man 10 i

den anden ende? Det argument ville han dog ikke bruge her. Danmark deltog aktivt på en

række felter, og det skulle Danmark blive ved med. Han havde et ønske om

–

og det em-

ne kom han også ind på, når han mødtes med afrikanske ledere

–

at de afrikanske ledere

gjorde mere for at sikre bedre rammer for frihandel

–

også lokalt. Frihandel fremmer mu-

ligheden for at få folk skubbet ud af fattigdommen og op i noget, der minder om middel-

klassen. Inden for de seneste 25 år havde man set en fantastisk udvikling, hvor man var

gået fra, at 40 pct. af verdens befolkning levede under det, som FN definerer som fattig-

dom, til at det nu drejede sig om 10 pct. Det skyldtes først og fremmest de positive sider

af globalisering og frihandel, og den dagsorden fremmede ministeren igen og igen.

166

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

2. Strategisk kommunikation



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3574

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

Næste dagsordenspunkt vedrører

EU’s arbejde med strategisk

kommunikation, som Rådet kort ventes at drøfte. Det er et arbejde, der både retter sig

mod EU’s østlige partnere, det vestlige Balkan samt mod syd, herunder ISIL. Den tilta-

gende udfordring fra spredningen af misinformation og propaganda gør dette arbejde

stadig mere relevant og vigtigt for EU. Der ventes generel opbakning fra EU-

medlemslandene til EU’s indsats.

Jeg forventer især, at drøftelsen vil fokusere på arbejdet i East StratCom Task Force.

Denne taskforce blev oprettet i 2015 på bl.a. dansk initiativ for at imødegå den voksende

trussel fra pro Kreml-misinformation. Taskforcen har til formål at styrke kommunikationen

om EU’s politikker og aktiviteter i de østlige partnerlande, støtte uafhængige medier og

styrke mediemiljøet i landene samt forudse og respondere på pro Kreml-misinformation

med fakta. Der er i dag 14 medarbejdere tilknyttet, hvoraf størstedelen er sekunderet af

EU-medlemslande, blandt andet en dansker.

EU's East StratCom Task Force gør et vigtigt stykke arbejde, og regeringen bakker fuldt

op om arbejdet med strategisk kommunikation. Vi støtter også op om allokering af yderli-

gere midler til arbejdet inden for EU's Fælles Udenrigstjenestes budgetmæssige rammer.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det næppe kom bag på ministeren, at Dansk Fol-

keparti ikke mente, at spørgsmålet om strategisk kommunikation var relevant at tage op i

EU-sammenhæng.

167

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

3. Venezuela



Vedtagelse

Rådsmøde 3574

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at der på rådsmødet vil være

en fælles uformel arbejdsfrokost mellem EU’s udenrigs-

og forsvarsministre vedrørende

den sikkerheds- og forsvarspolitiske implementering

af EU’s globale strategi. Dette vil

forsvarsministeren forelægge fredag den 10. november.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til punktet.

168

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3575 (almindelige anliggender - samhørighed) den 15.

november 2017

1. Samhørighedspolitik



Udveksling af synspunkter/status

KOM (2016) 0605, KOM (2017) 0583

Rådsmøde 3575

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 676 (udvalgsmødereferat side 969, behandlet i

EUU 21/4-17)

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge rådsmødet vedrørende almindelige anliggen-

der den 15. november. Der er tale om et rådsmøde, som alene er tilegnet samhørigheds-

politikken. Jeg forelægger rådsmødet til orientering.

Rådsmøder af denne type finder - afhængig af det enkelte formandskab - typisk sted en

til to gange om året.

Som det fremgår af samlenotatet, er der lagt op til to hovedemner på mødet. For det før-

ste en kort statusorientering fra formandskabet om et verserende ændringsforslag til

samhørighedsreglerne, som jeg i øvrigt forelagde udvalget tilbage i april måned. Forsla-

get justerer det gældende regelsæt for samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020.

Forslaget indeholder bl.a. forenklinger af regelsættet og muligheden for med struktur-

fondsmidler at støtte social og økonomisk integration af de migranter og flygtninge, som

det enkelte medlemsland har valgt at tage imod. Det kan give god mening på europæisk

plan at have denne mulighed, ligesom brugervenlige forenklinger altid er velkomne. Der

er i virkeligheden ikke meget nyt at sige, bortset fra at sagen gradvis nærmer sig sin af-

slutning.

Det andet hovedemne er en drøftelse af en samhørighedsrapport, som Kommissionen

ifølge traktaten skal fremsætte hvert 3. år. Vi er nået til den syvende i rækken. Rapporten

har i sig selv ingen umiddelbare konsekvenser.

Når der er lidt større interesse i rapporten denne gang, skyldes det, at Kommissionen

også benytter lejligheden til at se fremad. Mere konkret frem mod sine lovgivningsforslag

for samhørighedspolitikken i den kommende flerårige finansielle periode. Jeg tænker ikke

her på pengesiden

–

de såkaldte flerårige finansielle rammer

–

som er finansministerens

ressort, men på selve regelgrundlaget for strukturfondspolitikken.

Rapporten skitserer nogle områder, som indgår i Kommissionens overvejelser for fremti-

dens regelgrundlag, og flere af dem kan blive interessante at følge nærmere.

Det gælder bl.a. tankerne om en højere grad af national medfinansiering og en kobling

mellem på den ene side strukturfondsmidlerne og på den anden side strukturreformer og

169

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

retsstatsprincipper. Som det fremgår af samlenotatet, er regeringen positiv indstillet over

for disse overvejelser.

Meget afhænger naturligvis af den nærmere udmøntning. En nærmere stillingtagen fra

dansk side må derfor afvente fremsættelsen af egentlige lovforslag, som ventes medio

næste år. Det siger sig selv, at jeg til den tid vender tilbage til udvalget først med et

grund- og nærhedsnotat og senere et egentligt forhandlingsoplæg.

For god ordens skyld vil jeg dog ikke undlade

–

også selv om de flerårige finansielle

rammer er finansministerens ressort

–

at gøre opmærksom på, at vi her har at gøre med

en af de helt store udgiftsposter i EU’s budget. Det siger derfor sig selv, at der fremover

skal væsentlige udgiftsreduktioner til på dette område for at få tilpasset EU’s budget til

EU’s økonomiske virkelighed efter Brexit.

Finn Sørensen

så frem til, at udvalget kunne få indflydelse på sagen, når der skulle ind-

hentes mandat. Regeringen var positiv over for at skabe sunde incitamenter for at gen-

nemføre nødvendige økonomiske reformer og at koble det sammen med fondsmidlerne i

forbindelse med Kommissionens landespecifikke anbefalinger. Var det tanken, at ministe-

ren ville bruge lejligheden til at få tilskud fra fondene under samhørighedspolitikken som

et redskab til at presse medlemslandene til at føre den økonomiske politik, der var be-

skrevet semesterproceduren,

og som handlede om at sørge for, at ØMU’en har det godt?

Udenrigsministeren

kunne kun sige, at regeringens grundlæggende princip var, at det

er vigtigt med sunde incitamentsstrukturer. Man afventede Kommissionens konkrete for-

slag til, hvordan billedet skulle se ud, og så kunne man tage diskussionen derfra.

Finn Sørensen

kunne forstå, at han helst ikke skulle spørge mere til ind til det, men kun-

ne alligevel godt tænke sig at vide mere om den videre diskussion og om regeringens

holdning. Var det tanken, at Kommissionen kunne beslutte, at de lande, der ikke levede

op til de landespecifikke anbefalinger for en økonomisk politik, ikke kunne få tilskud fra

fondene? Samtidig var der en forestilling om, at samhørighedsfondene, hvis midler går til

gode formål, skulle mindskes, fordi der skulle spares. Det var Finn Sørensens opfattelse,

at regeringen går ind for, at der skulle bruges ret skrappe økonomiske redskaber som

sanktioner over for de lande, der ikke følger anbefalingerne til den økonomiske politik.

Udenrigsministeren

sagde, at regeringens linje og tilgang var, at det er afgørende med

legitimitet i det, som EU foretager sig. Derfor var det vigtigt med en god incitamentstruktur

i arbejdet. Regeringen afventede Kommissionens udspil, og så måtte man tage diskussi-

onen derfra.

170

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

171

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og finans) den 7. november 2017

Finansministeren:

Før dagsordenen vil jeg sige et par ord om processen for ØMU-

drøftelserne. Stats- og regeringscheferne holder et udvidet eurotopmøde for alle EU-

lande bortset fra Storbritannien i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd den 14.-

15. december. Vi skal tilsvarende holde et udvidet eurogruppemøde for finansministrene

fra alle EU-lande undtagen Storbritannien. Dette uformelle møde afholdes mandag den 6.

november, dagen før Økofin. Jeg orienterede udvalget om de centrale ØMU-temaer og

regeringens overordnede tilgang senest på europaudvalgsmødet den 6. oktober. Tema-

erne for det udvidede eurogruppemøde ventes at være bankunionen, finanspolitiske reg-

ler i EU og fælles budgetmidler for eurolandene. Det er naturligvis positivt, at ikkeeuro-

lande også er inviteret med til

disse møder om udvikling af ØMU’en m.v. Fra dansk side

lægger vi vægt på, at vi alle er med til at drøfte spørgsmål af relevans for alle EU-lande,

og at der er åbenhed for at deltage i nye tiltag for alle, der vil.

1. Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende salg af varer og

ydelser til forbrugere



Generel indstilling

KOM (2016) 0757, KOM (2016) 0756, KOM (2016) 0755

Rådsmøde 3572

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

På Økofin skal vi drøfte et forslag til modernisering af momsreglerne

for grænseoverskridende salg af varer og ydelser til forbrugere. Det er især e-handel.

Forslaget er således et led i arbejdet med at skabe et digitalt indre marked.

Forslaget styrker hovedreglen om, at der betales moms i forbrugslandet, f.eks. 25 pct.

moms ved salg til forbrugere i Danmark. I dag gælder denne regel ved EU-virksomheders

salg over den danske fjernsalgsgrænse på 280.000 kr. Der er andre grænser i andre lan-

de.

Forslaget indfører én fælles og relativt lav fjernsalgsgrænse i EU. En virksomhed, der

sælger for over 10.000 euro årligt samlet i andre EU-lande, skal nu betale moms af salg

til de respektive EU-lande, hvor forbrugerne er. Det vil omvendt kun være virksomheder

med salg for under 10.000 euro årligt samlet til andre EU-lande, som skal betale moms af

alle disse salg i deres hjemlande. Det er et meget simplere og bedre system med mere

beskatning i forbrugslandet end i dag.

Forslaget fjerner også momsfritagelsen for små forsendelser fra tredjelande. Det fjerner

en kilde til ulig konkurrence og svig og medfører også mere beskatning i forbrugslandet.

Forslaget giver samtidig virksomhederne mulighed for at anvende en it-løsning til deres

moms, en såkaldt one stop-shop. Løsningen betyder, at der kun er ét sted, hvor virksom-

hederne skal angive og afregne deres moms til de forskellige EU-lande, hvor de har salg,

i stedet for at skulle momsregistreres i alle disse EU-lande.

172

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Det er de vigtigste tre ting i forslaget. Derudover skaber forslaget også bedre rammer for

samarbejdet mellem EU-landenes skattemyndigheder, og det reducerer unødige admini-

strative byrder for især små og mellemstore virksomheder.

De væsentligste dele af forslaget træder i kraft den 1. januar 2021. Det er selvfølgelig

vigtigt, at de centrale elementer indføres på samme tid, fordi de hører sammen

–

og det

er også planen.

Regeringen støtter et kompromis på linje med formandskabets forslag, som i det store og

hele svarer til Kommissionens forslag. Det er en fornuftig modernisering af momssyste-

met, der er til fordel for statskassen og giver praktiske lettelser for virksomhederne, og

som giver mere lige konkurrence og reducerer svig.

Og hvis jeg så bare må tilføje et dybfølt hjertesuk: Jeg håber, at det nu vil være muligt at

blive enige om noget på momsområdet, som det tidligere har været noget svært at få en

enighed på plads om.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhand-

lingsoplægget. Partiet var imod, at man rørte ved bagatelgrænsen på 80 kr. Det ville væ-

re absurd, hvis man som borger købte en vare i Kina på eBay til 5 kr., som så ville ende

med at koste borgeren 255 kr. på grund af moms, told og gebyr fra PostNord. Han forstod

godt hensigten med, at der skal betales moms i forbrugslande, men mente, at der burde

være en bagatelgrænse.

Lisbeth Bech Poulsen

roste regeringen for at tage til mødet med nogle gode pointer.

Det lod til, at momssystemet nu ville blive enklere at håndtere, og at man ville tage fat på

at løse mange af de vanskeligheder

ved systemet, som EU’s skattekommissær Moscovici

gentagne gange havde peget på, senest ved sit nylige besøg i Danmark. Hun meddelte,

at Socialistisk Folkeparti derfor kunne støtte ministerens mandat. Men var det korrekt for-

stået, at regeringen havde ønsket, at grænsen på de 10.000 euro for fjernsalg helt blev

fjernet, så momsen blev pålagt fjernsalget uanset beløbsgrænsen? Sådan læste hun be-

mærkningerne til mandatet.

Hun spurgte, hvad der i tekstens side 3 i en fodnote mentes med, at man i forhold til en

strategi for det digitale indre marked skulle imødegå ”byrdefulde momsforpligtelser og

konkurrenceforvridning”. Henviste man her til høje momsforpligtelser, altså et dansk

momsniveau? Ministeren mente vel, at det var godt, at Danmark selv kunne pålægge en

momssats.

Finn Sørensen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte mandatet. Partiet ville ikke

afvise, at der kunne være fordele ved Kommissionens forslag, men det var ikke tilfreds-

stillende, at regeringen først senere i forbindelse med et lovforslag kunne gøre rede for

de økonomiske konsekvenser for Danmark og for de enkelte forbrugere. Han ville ærligt

sige, at modstanden til dels skyldtes en grundlæggende modvilje mod at lægge mere

173

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

kompetence over til EU. I sådanne sager krævede det en ekstra god begrundelse, for at

Enhedslisten skulle sige ja, men den blev ikke givet her.

Peter Hummelgaard Thomsen

forstod egentlig godt Finn Sørensens argument og En-

hedslistens modvilje mod at afgive suverænitet. Han mente på den anden side, at det at

have strømlinede regler og forhindre snyd er med til at generobre suverænitet og statens

mulighed for få indtægter. På trods af nogle uhensigtsmæssigheder for forbrugerne var

der flest fordele i forhandlingsoplægget, og Socialdemokratiet kunne derfor støtte det.

Finansministeren

takkede for opbakningen. Han medgav, at forbrugerne nu ville komme

ud for at skulle betale moms på småforsendelser, men påpegede, at en række danske

erhvervsdrivende ville være glade for det. De havde hidtil stået i en ulige konkurrencesi-

tuation, når forbrugerne købte en vare på f.eks. en kinesisk hjemmeside uden at skulle

betale moms og med meget lav porto. Nu ville der blive skabt en lige konkurrencesituati-

on. Han kunne godt leve med, at nogle borgere ville ærgre sig over, at man nu ikke kunne

købe varer billigt fra udenlandske hjemmesider og dermed omgå det danske momssy-

stem.

Han svarede Lisbeth Bech Poulsen, at man med byrdefulde momsforordninger ikke hen-

viste til momsniveauet, men til tilfælde, hvor momsen var administrativt byrdefulde for

virksomhederne at opkræve.

Regeringen havde foretrukket, at der ikke var nogen grænse, og at ethvert salg til en

dansk forbruger var til dansk moms, sådan at handelen skete i lige konkurrence med

danske virksomheder. Når en grænse på 10.000 euro var til at leve med, var det fordi der

var tale om et samlet salg, så man ikke skulle sælge ret meget til forbrugere uden for sit

eget land, før man havde passeret grænsen og dermed skulle registreres. Så det var ikke

10.000 til danske forbrugere, men 10.000 til andre EU-borgere uden for ens hjemland.

Han svarede Finn Sørensen, at man bestemt skulle have en diskussion om suveræni-

tetsafgivelse til EU. Han var dog enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at suverænitet

også kan bestå i indførelse af regler, der gør, at den danske stat ville få penge tilbage.

Han påpegede, at reglerne for fjernsalg, herunder moms, allerede var et fælles EU-

anliggende, og at diskussionen derfor ikke handlede om mere eller mindre suverænitet,

men om bedre henholdsvis ringere udnyttelse af en allerede afgivet suverænitet. EU hav-

de hidtil havde haft høje fælles minimumsgrænser, og det var en klar forbedring, at der nu

kom lavere grænser for, hvornår der skal betales dansk moms. Det ville give en mere lige

konkurrencesituation og dermed styrke danske virksomheder og butikker. Ministeren

havde gerne set, at regeringen allerede på nuværende tidspunkt kunne give et estimat

over de økonomiske konsekvenser. Men hvis der nu blev flere udenlandske fjernsalgsva-

rer, som blev solgt med dansk moms, mon ikke det så ville give flere danske skatteind-

tægter? Han mente, at det ville gå i den retning, hvor både detailhandelen og den til en-

hver tid siddende danske finansminister vil blive glad.

174

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Kenneth Kristensen Berth

mente, at finansministeren havde en i særklasse belærende

facon også for den nuværende regering. Han ville fastholde, at der var tale om et protek-

tionistisk tiltag. Danske butikskæder, der sælger varer til lave priser, havde ekspanderet

over hele verden på trods af de hidtidige regler om småforsendelser. Desuden påpegede

han, at det ikke er alle varer, der er tilgængelige i et lille land som Danmark. Han havde

selv lige købt en brugt bog i USA til 46 kr., men med det nye initiativ ville den koste ca.

300 kr. at importere til Danmark. Det havde ikke noget med lige konkurrencevilkår at gø-

re, men med tårnhøje gebyrer, som PostNord opkræver. Det var at stille danske virksom-

heder bedre end udenlandske virksomheder, og det kunne han støtte i tilfælde, hvor det

drejede sig om større beløb. Men det var urimeligt over for de danske forbrugere, at pro-

dukter, der ikke kan fås i Danmark og koster ganske lidt, nu ville få en pris, der var ude af

proportioner med den reelle pris. Han mente, at ministeren havde for få ambitioner på

vegne af dansk erhvervsliv. Det gik faktisk godt i Danmark og det på trods af en bagatel-

grænse på 80 kr. for importvarer fra udlandet. Det var noget pjat at fjerne den, for det

kom ikke til at betyde et mersalg hos danske producenter. Det ville derimod gå ud over

den enkelte forbruger, som nu ville opdage, at et billigt produkt ville koste dem ekstremt

mange penge. Man måtte i stedet afregne på en anden måde, så der ikke skulle betales

et gebyr på 200-250 kr. til PostNord for toldbehandling.

Finn Sørensen

takkede for ministerens svar, som han fandt sagligt argumenterende og

ikkebelærende. Han fastholdt, at Enhedslisten stadig ikke kunne støtte forslaget uden at

kende konsekvenserne for forbrugerne og for landets økonomi mere konkret. Han var klar

over, at der på dette område allerede var afgivet suverænitet til EU, men det forpligtede

netop til at tage konkret stilling i de konkrete tilfælde, hvor EU-kompetencen skal udøves.

Lisbeth Bech Poulsen

var glad for hensynet til dansk detail- og internethandel. Under-

skuddet på elektronisk handel var nu på 40 mia. kr., og man vurderede, at det ville fort-

sætte med at vokse, bl.a. netop fordi man hidtil havde kunnet købe varer billigt i udlandet

uden momspålæggelse, og fordi detailhandelen i stigende grad foregår på nettet. Med de

nye regler ville danske virksomheder få de samme konkurrencevilkår som udenlandske

virksomheder, herunder dem i skattely.

Finansministeren

erklærede, at han ingen intention havde om at lyde belærende. Men

på samlenotatets side 5 kunne man læse, at småsalg til en værdi under 150 euro ikke

pålægges gebyr. Det ville altså stadig være muligt at importere en bog til 46 kr. uden at

betale gebyr, men moms blev man ikke fritaget for.

Han erklærede sig enig med Lisbeth Bech Poulsen i, at mere lige konkurrence ville kunne

afhjælpe det store e-handelsunderskud.

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren forklare, hvordan han ville finansiere de eks-

traopgaver, PostNord nu skulle foretage uden åbenbart at tage penge for dem. Han vur-

derede, at ministeren ville være enig i, at PostNord ikke p.t. var den bedste forretning. Nu

ville man så pålægge PostNord at momse de produkter, der kommer ind i Danmark, og

så måtte PostNord vel have brug for ekstra ressourcer?

175

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Finansministeren

præciserede over for Kenneth Kristensen Berth, at de nye regler ikke

ville betyde yderligere arbejde for PostNord, da det var muligt at angive og afregne moms

via one stop-shop for salg af ydelser og varer for en værdi af under 150 euro.

Formanden

oplyste om, at Alternativet inden mødet havde meddelt, at partiet kunne støt-

te forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod de.

176

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

2. Revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0331, KOM (2017) 0538, KOM (2017) 0537, KOM (2017)

0536

Rådsmøde 3572

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 674 (notat og høringssvar vedr.

ESA’erne)

Finansministeren:

Vi skal have en første drøftelse af de nye forslag til reform af syste-

met for finansielt tilsyn i EU. Systemet består af de fælles europæiske tilsynsmyndigheder

for banker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA),

de nationale tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB).

Forslaget ændrer særlig rammerne for de tre fælles myndigheder, ESA’erne. Forslaget

begrundes bl.a. med de seneste ændringer i reguleringen og markedsforholdene samt

arbejdet med at udvikle en kapitalmarkedsunion i EU.

Det foreslås bl.a., at en række tilsynskompetencer, som i dag ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder, bliver samlet direkte hos ESA’erne. Det gælder f.eks. overførsel til

ESMA af direkte tilsynsbeføjelser vedrørende finansielle benchmarks, prospekter og vis-

se EU-investeringsfonde.

Det foreslås også at ændre ESA’ernes interne organisering, f.eks. ved at etablere en uaf-

hængig direktion uden deltagelse af nationale tilsyn, som får forskellige enekompetencer

og derudover skal forberede beslutninger i Tilsynsrådet, hvor de nationale tilsynsmyndig-

heder deltager.

ESA’ernes beføjelser i forhold til at koordinere indsatsområder og lignende i det nationale

tilsynsmæssige arbejde styrkes også.

Derudover foreslås det at ændre finansieringen af ESA’erne, så midlerne

skal komme

direkte fra den finansielle sektor

–

i stedet for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder

som i dag. Det kan jo lyde meget godt med styrket tilsyn, men forslaget ventes at blive

mødt med kritik fra mange lande, især med hensyn til de udvidede beføjelser til

ESA’erne. Mange lande er generelt tilfredse med det gældende system og finder, at for-

slaget går videre, end hvad der er behov for. Der er umiddelbart kun få lande, der støtter

forslaget.

Regeringen vurderer, at det nuværende system generelt fungerer godt. Vi støtter generelt

arbejdet i ESA’erne og det overordnede formål om at styrke de finansielle markeders

funktion, finansiel stabilitet og lige konkurrencevilkår. Vi vil gerne se på nye indretninger

af det, men vi er også blandt dem, der generelt er kritiske og finder, at forslaget umiddel-

bart går for langt i at give ESA’erne nye beføjelser. Vi vil arbejde for, at der tages hensyn

til disse bekymringer.

177

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

Finn Sørensen

spurgte, om regeringen ville støtte Kommissionens målsætning om at

etablere en kapitalmarkedsunion, der omfatter alle EU-lande?

Finansministeren

svarede, at kapitalmarkedsunion er et flot ord, men at der blot er tale

om en videreførelse af det indre marked for kapitalbevægelser. Selv ville han nok have

fundet på en anden benævnelse, men fandt det positivt, at der blev arbejdet for at få det

indre marked for kapital til at fungere bedre, at låneomkostningerne for EU-borgere ville

blive lavere, og at der blev bedre muligheder for at allokere ressourcer de rigtige steder

hen.

Lisbeth Bech Poulsen

støttede regeringen i synspunktet

om, at ESA’erne allerede

fun-

gerer fint. Socialistisk Folkeparti var enige i, at der fortsat skulle være tilsynsmyndigheder

i de enkelte lande og især, at de ikke skulle have udvidet deres beføjelser.

Finn Sørensen

erklærede sig grundlæggende enig med regeringen om, at der ikke skal

skæres i de nationale tilsynsmyndigheders kompetencer. Men ville ministeren senere

vende tilbage og bede om et mandat?

Ikke at Enhedslisten var uenig, men hvorfor var ministeren egentlig ikke tilhænger af at

ændre på tilsynsbestemmelserne, når nu han i øvrigt var enig i strategien bag Kommissi-

onens forslag og bare ikke kunne lide ordet kapitalmarkedsunion? Kommissionens argu-

ment for flytte kompetencen til et overnationalt niveau var ellers, at det ville få det indre

marked for kapital til at fungere.

Finansministeren

præciserede, at der foreløbig kun var tale om en første drøftelse. Det

var endnu ikke til at vide, om formandslandet ville nedjustere ambitionerne, eller om

Kommissionen ville rette forslaget til. Når regeringen vidste mere om det videre forløb,

ville ministeren vurdere, om det gav anledning til at bede udvalget om et mandat.

På spørgsmålet om enighed svarede han, at han støttede et velfungerende indre marked,

og han ville ikke afvise, at der kunne blive brug for overnational medtilsynskompetence.

Kommissionens forslag om at overføre tilsynskompetencer til et overnationalt niveau gik

dog for vidt.

3. Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington, 12.-14. oktober 2017



Information fra Formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3572

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 58,

senest behandlet i EUU 6/10-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

178

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

4. Revisionsrettens årsberetning for 2016



Præsentation

Rådsmøde 3572

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2015) 0300 (2015-16)

–

bilag 2 (Revisionsrettens

årsberetning om EU-budgettet for 2016)

Finansministeren:

Revisionsretten vil præsentere sin årsberetning om gennemførelsen

af EU-budgettet for 2016 med tilhørende revisionserklæring.

Revisionsretten giver for 10. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og

konkluderer dermed, at regnskabet i alt væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s

indtægter og udgifter samt finansielle stilling.

På samme vis gives en positiv erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed for indtægterne, betalingerne på udgiftsområderne for ”naturressourcer:

markedsstøtte og direkte

støtte” og administration.

Revisionsretten afgiver dog en negativ erklæring om de underliggende betalinger på fire

ud af fem udgiftsområder, idet der skønnes at være fejl i over 2 pct. af betalingerne.

Samlet set vurderer Revisionsretten dog, at den estimerede fejlrate er faldet fra 3,8 pct. i

2015 til 3,1 pct. i 2016.

I cirka halvdelen af alle reviderede EU-udgifter lå fejlforekomsten under 2 pct., og Retten

afgiver derfor for første gang en erklæring med forbehold om de samlede 2016-betalinger

i stedet for en afkræftende erklæring.

Det er naturligvis positivt, at der i 2016 er sket en forbedring af fejlraten sammenlignet

med de seneste år. Det er dog en prioritet for regeringen, at der til stadighed arbejdes

hen imod en revisionserklæring med færre forbehold.

Når årsrapporten i de kommende måneder behandles i detaljen, vil vi derfor arbejde på at

få identificeret, hvor der skal sættes yderligere ind for at nedbringe fejlraten fremadrettet.

Revisionsrettens præsentation på Økofin den 7. november vil være indledningen til drøf-

telserne om Rådets henstilling til decharge frem mod Økofin i begyndelsen af næste år.

Forud for stillingtagen til Rådets henstilling til decharge vender jeg naturligvis tilbage til

Europaudvalget med henblik på et forhandlingsmandat.

179

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-17

6. Europaudvalgsmøde 3/11 2017

5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3572

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.25

180