EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 10. november 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Claus Kvist Hansen (DF), Erling

Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Claus Larsen-

Jensen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og

Holger K. Nielsen (SF).

forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og finansminister Kristian

Jensen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3574 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 13. november

2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 106 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren

ville forelægge rådsmødet for EU’s forsvarsministre

til orientering og

oplyste om, at der i forbindelse med rådsmødet ville være en fælles uformel arbejdsfro-

kost blandt EU’s udenrigs-

og forsvarsministre. Den ville han også omtale. Ministeren

kunne desværre ikke selv være til stede på rådsmødet den 13. november på grund af de

igangværende forsvarsforligsforhandlinger. Danmark ville på forsvarsministrenes del af

rådsmødet være repræsenteret af den danske PSC-ambassadør fra EU-

repræsentationen.

På rådsmødet skal der gøres status over de sikkerheds- og forsvarspolitiske initiativer,

som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i december sidste år. Der er sket store fremskridt

det seneste år i forhold til at konkretisere og implementere initiativerne, og der er generelt

ingen tvivl om, at EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde står rigtig højt på

EU’s dagsorden. Det forventer jeg vil fortsætte.

Som jeg også gav udtryk for i forbindelse med min sidste forelæggelse for udvalget i maj,

støtter regeringen ambitionen om at styrke EU’s evne til at imødekomme Europas sikker-

hedsudfordringer. EU kan gøre nogle ting på den sikkerheds- og forsvarspolitiske bane,

som ikke nødvendigvis er NATO’s eller FN’s kerneekspertise.

Fra dansk side har vi fokus på, hvordan man kan styrke den civile del af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde. EU’s civile missioner yder i dag et vigtigt bidrag til Euro-

pas sikkerhed gennem kapacitetsopbygning i partnerlande på områder som grænsekon-

trol og maritim sikkerhed. Der er tale om et vigtigt supplement, der bør samtænkes med

EU’s militære og øvrige indsatser bl.a. i forhold til hybride-,

cyber- og terrortrusler.

Der er et enormt potentiale i et tæt samspil mellem et stærkere EU på sikkerheds- og for-

svarsområdet og NATO.

191

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

Samarbejdet i Middelhavet mellem EU’s operation Sophia og NATO’s operation Sea

Guardian er et eksempel på et område, hvor samarbejdet skaber konkret merværdi. Det

skyldes netop, at indsatsen bygger på en fælles forståelse af, hvad EU gør bedst og af,

hvad NATO gør bedst

–

og hvad der kan gøres endnu bedre, når de to organisationer

arbejder sammen.

I dansk optik giver det derfor god mening at støtte udviklingen

af EU’s særlige kompeten-

cer på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, samtidig med at det også vil kunne

understøtte vores samarbejde i NATO.

Det er klart, at selv om regeringen støtter denne ambition, så sætter forsvarsforbeholdet

som bekendt

–

og desværre

–

grænser for vores deltagelse.

1. Den sikkerheds-

og forsvarspolitiske implementering af EU’s globale strategi



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3574

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 805 (udvalgsmødereferat side 1072,

senest behandlet i EUU 11/5-17)

Forsvarsministeren:

Med disse indledende betragtninger vil jeg nu forelægge rådsmø-

dets første dagsordenspunkt, der omhandler den sikkerheds- og forsvarspolitiske imple-

mentering af EU’s globale strategi. Punktet vil blive drøftet af EU’s udenrigs-

og forsvars-

ministre under den fælles arbejdsfrokost.

Det initiativ, der forventes at stå særlig centralt i drøftelserne, er etableringen af et såkaldt

permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet, nemlig PESCO.

PESCO blev muliggjort med en række bestemmelser i Lissabontraktaten i 2009, men er

endnu ikke blevet igangsat. Med etableringen af PESCO vil det blive muligt at indgå i et

bindende intensiveret samarbejde for de medlemslande, som kan og vil indgå mere ambi-

tiøse forpligtigelser på forsvarsområdet, og som lever op til en række nærmere definere-

de adgangskrav.

Beslutningen om at etablere PESCO forventes truffet af Rådet til december ved kvalifice-

ret flertal. Forud herfor skal de medlemslande, der ønsker at tilslutte sig samarbejdet,

notificere EU’s udenrigsrepræsentant herom, og der vil derfor på rådsmødet på mandag

være en fælles ceremoni mellem EU’s udenrigs-

og forsvarsministre, hvor notifikationen

underskrives.

Danmark vil ikke deltage i PESCO på grund af forsvarsforbeholdet, og vi vil derfor ikke

underskrive notifikationen.

192

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

Rådet forventes endvidere at vedtage rådskonklusioner, der hilser arbejdet med at ud-

mønte både de forsvarsmæssige og de civile initiativer velkommen. Udover PESCO for-

ventes rådskonklusionerne på forsvarsområdet bl.a. at omhandle gennemførelsen af årli-

ge koordinerede gennemgange af medlemslandenes forsvarskapaciteter samt om arbej-

det med at konkretisere Kommissionens forslag om en europæisk forsvarsfond.

For så vidt angår opfølgningen på de civile initiativer, forventes rådskonklusionerne bl.a.

andet at opfordre til, at EU’s udenrigsrepræsentant skal fremsætte forslag, der kan give

de civile missioner et kvalitativt løft, således at de i endnu højere grad kan understøtte det

høje ambitionsniveau for EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide mere om finansieringen af den globale strategi. Re-

geringen lagde vægt på, at den finansieres via omprioriteringer inden for de eksisterende

rammer, men kunne man risikere, at der blev taget penge fra f.eks. udviklingsbistand til

de militære og sikkerhedsmæssige dele af den globale strategi? Ville udviklingsmidler i

højere grad blive brugt på f.eks. grænsekontrol?

Søren Søndergaard

spurgte, om der var nogen, der havde antydet det, som regeringen

gjorde opmærksom på i sin generelle holdning i samlenotatet: ”Regeringen lægger vægt

på, at drøftelsen ikke foruddiskonterer indholdet af den næste flerårige finansielle ramme

gældende fra 2021.” Hvorfor

tog regeringen det forbehold?

Flere partier, inklusive ministerens eget, var for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, og

derfor var det vigtigt at vide mere om det forstærkede samarbejde og PESCO. Han bad

ministeren uddybe følgende tekst: ”Hvad angår

de forpligtelser, som PESCO-

medlemslandene vil indgå, ventes disse at omfatte bl.a. krav til stigende forsvarsbudget-

ter og måltal for investeringer, forskning og udvikling. Dertil kommer krav om en aktiv del-

tagelse i EU’s kapabilitetsudvikling samt krav til bidrag til EU’s operationer.” Betød det, at

et flertal i PESCO kunne træffe bindende beslutninger for PESCO-landene om forsvars-

udgifter og deltagelse i bestemte militære operationer? Da forsvarsministeren fremlagde

nyt om PESCO i maj 2017, sagde han,

at ”der blandt nogle medlemslande er en vis be-

kymring i forhold til PESCO-samarbejdet, som må forventes drøftet, men ikke løst på

rådsmødet.” Hvad var der sket med den uenighed? Det ville være rart med en oversigt

over, hvilke lande der bakkede op om et forstærket samarbejde, og hvilke der var imod?

Han ville i øvrigt gerne vide, om Danmark skulle deltage i den fælles underskriftsceremoni

blandt udenrigs- og forsvarsministrene den 13. december 2017.

Claus Larsen-Jensen

spurgte, om Danmarks nordiske samarbejdspartnere og ikke-

NATO-medlemslandene Finland og Sverige skulle deltage i PESCO.

Forsvarsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det længe havde været dansk politik

at omprioritere inden for budgetrammen, hvis et område skal have flere midler. Det havde

han også redegjort for i sin tid som finansminister. Der forelå endnu ikke et forslag til,

hvordan man ville foretage omprioriteringerne.

193

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

Ministeren oplyste Claus Larsen-Jensen om, at EU-landene med undtagelse af Danmark,

Storbritannien og Malta deltager i PESCO-samarbejdet. Det betød, at Sverige og også

Finland deltager. Finland havde i hvert fald ikke antydet, at de ikke ville deltage i samar-

bejdet. Deltagelse sker på projektbasis, hvor landene tilmelder sig projekter alt efter poli-

tisk indstilling og ønsker. Landene har stadig deres suveræne ret til at afgøre, om og

hvad de vil deltage i.

Ministeren sagde til Søren Søndergaard, at han som sagt ikke selv kunne deltage i råds-

mødet, så han skulle ikke overvære ceremonien. Han kunne ikke udelukke, at der ville

være en dansk repræsentant til stede i lokalet under ceremonien.

Når Danmark mente, at der kan være fornuft i et forsvarssamarbejde, skyldes det, at EU

har nogle kompetencer, som NATO ikke har. Det gælder f.eks. stabiliseringsmissioner og

genopbygning af civilsamfund.

Rasmus Nordqvist

uddybede, at han blev bekymret, når der bare stod, at der skulle fi-

nansieres via omprioriteringer. Det var let at sige, og han fik tit selv spørgsmålet om fi-

nansiering i hovedet fra regeringen, når han foreslog noget. Han ville bringe det faktum

op over for finansministeren senere på mødet, at Rådet havde lagt op til en ret markant

budgetnedskæring inden for udgiftskategori 4 (det globale EU), og at man samtidig ville

omprioritere flere midler til det militære og forsvarsmæssige inden for kategorien. Eller

ville man tage pengene andre steder fra end fra kategori 4?

Søren Søndergaard

var ikke tilfreds med svaret. Ministeren sagde, at alle lande undta-

gen Danmark, Malta og Storbritannien var med i samarbejdet. Sidstnævnte var på vej ud

af EU, Danmark har en undtagelse, og hvis Malta ændrede linje, ville der ikke længere

være tale om et forstærket samarbejde, men om et normalt EU-samarbejde. Så hvad lå

der i det, når der i samlenotatet står, at landene underlægger sig krav til stigende for-

svarsudgifter og til bidrag til EU’s operationer. Det fungerer ikke generelt sådan i EU, at

man kan sige fra over for en del af et integreret samarbejde, men ville man kunne det

her?

Forsvarsministeren

læste op

fra et beredskabsnotat: ”Lissabontraktaten indeholder mu-

ligheden for, at medlemslandene indgår et såkaldt permanent struktureret samarbejde på

forsvarsområdet. Der har de seneste måneder pågået forhandlinger blandt medlemslan-

dene om, hvordan disse bestemmelser skal udmøntes. Der er tale om et frivilligt, intensi-

veret samarbejde blandt medlemslande, som kan og vil indgå mere ambitiøse og binden-

de forpligtelser på forsvarsområdet, og som lever op til en række nærmere definerede

adgangskrav. Det vigtigste adgangskrav er, at man skal kunne stille kampenheder

og/eller støtteelementer til rådighed for EU. Desuden forpligter landene i PESCO-gruppen

sig til stigende forsvarsbudgetter og måltal for investeringer, forskning og udvikling. Dertil

kommer krav om aktiv deltagelse

i EU’s kapabilitetsudvikling og faktiske bidrag til EU’s

operationer. Beslutningen om at etablere et samarbejde i rammen af PESCO træffes ved

kvalificeret flertal i Rådet. Beslutningen om at etablere samarbejdet ventes truffet inden

udgangen af i år. Lanceringen af PESCO forventes at blive ledsaget af en række konkre-

194

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

te projekter, men der er endnu ikke helt overblik over, hvilke det bliver. På tale er bl.a.

udviklingen af fælles cyberforsvarsenheder samt samarbejde om sikkerhed og overvåg-

ning af maritime områder og i luften. Desuden kan det forventes, at man i rammen af

PESCO vil se på, hvordan man kan styrke militær mobilitet på tværs af Europas grænser.

Nogle kalder det en slags militær Schengensamarbejde, og udgangspunktet er, at det

skal være muligt hurtigt at flytte militærudstyr rundt i Europa i tilfælde af en krise. Jævnfør

traktatens artikel 46, stk. 6, træffes beslutninger inden for rammerne af PESCO som ud-

gangspunkt med enstemmighed. Kun beslutninger om medlemslande, der 1) senere øn-

sker at tilslutte sig PESCO eller 2) ikke længere opfylder adgangskravene besluttes ved

kvalificeret flertal, hvor pågældende medlemsland dog er undtaget.”

Ministeren tilføjede, at der var enighed om, at NATO og EU ikke skal duplikere hinanden,

men supplere hinanden i kapacitet. Ministeren havde været til NATO-møde onsdag og

torsdag, hvor man havde talt meget om det militære Schengensamarbejde. Der var et

ønske, at man i en krisesituation hurtigt kan flytte tropper og udstyr fra et sted i Europa til

andet sted. Den diskussion var aktualiseret af den russiske Zapad 2017-øvelse, der viste,

at russerne kunne gøre det lynhurtigt. Der var eksempler i Europa på, at man sad fast

ved en grænseovergang af bureaukratiske årsager, og det er selvfølgelig ikke smart i en

krisesituation at skulle afvente, at papirer bringes i orden. Det ville man arbejde på at få

løst.

Om omprioriteringer sagde ministeren, at det skete til fonde. Når man lavede konkrete

projekter i PESCO, forpligtede landene sig til selv at betale. Han kunne først svare på

spørgsmålet, når Kommissionens udspil kom. Ministeren havde noteret sig Rasmus

Nordqvists synspunkt, men bemærkede, at det var et politisk spørgsmål at fordele pen-

gene.

Søren Søndergaard

ville gerne have oversendt beredskabsnotatet fra ministeren. Det

skulle afklares, hvordan man forholder sig til et forstærket samarbejde, og hvad man bin-

der sig til. Han ville også gerne vide, hvad det vil betyde for kommende regeringer, hvis

en regering hæver forsvarsbudgettet og sammen med andre lande stemmer for en fælles

rammestigning for forsvarsudgifter. Vil efterfølgende folketing også være bundet af sådan

en beslutning?

Forsvarsministeren

bekræftede, at han ville sende notatet, og at Søren Søndergaards

spørgsmål skulle afklares.

195

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

2. EU-NATO-samarbejde



Status

Rådsmøde 3574

–

bilag 3 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 805 (udvalgsmødereferat side 1073, senest

behandlet i EUU 11/5-17)

Forsvarsministeren:

Det er min

forventning, at EU’s forsvarsministre sammen med EU’s

udenrigsrepræsentant og NATO’s generalsekretær vil gøre status over implementeringen

af fælleserklæringen, som blev

underskrevet af EU’s og NATO’s ledere i forbindelse med

NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016.

I erklæringen blev der som bekendt udpeget en række områder, hvor samarbejdet med

fordel kunne styrkes. Det gjaldt bl.a. områder som cyber, det maritime,

kapacitetsopbygning og øvelser. Med udgangspunkt i erklæringen er der efterfølgende

blevet identificeret en række konkrete forslag. Implementeringen af tiltagene er i rigtig god

gænge, og man oplever meget konkrete fremskridt på de enkelte samarbejdsområder. Et

godt eksempel er etableringen af det operationelle samarbejde mellem EU’s operation

Sophia og NATO’s operation Sea Guardian i Middelhavet, som jeg nævnte tidligere.

Derudover kan det nævnes, at gennemførelsen af EU-øvelsen EU PACE 2017 i

september og oktober

skete parallelt med gennemførelsen af NATO’s CMX 2017-øvelse.

Frem mod december, hvor der afholdes ministermøder i både EU og NATO, vil der blive

arbejdet på at vedtage en række nye samarbejdstiltag. Fra regeringens side ser vi store

fordele i videreudviklingen af EU-NATO-samarbejdet, og vi ser derfor meget gerne

samarbejdet udbygget på nye områder. Det kunne eksempelvis være inden for

terrorbekæmpelse, da det er et område, hvor de to organisationer i høj grad kan supplere

hinanden med hver sin værktøjskasse.

Fra dansk side tillægger vi EU-NATO-samarbejdet stor betydning, ligesom det er vigtigt,

at udviklingen af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde sker uden nødvendig

duplikation af NATO.

3. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

196

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3576 (økonomi og finans

–

budget) den 17. november 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 106 (kommenteret dagsorden)

1. EU's 2018-budget



Politisk enighed

KOM (2017) 0400, KOM (2017) 0615

Rådsmøde 3576

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1337

FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/6-17)

Finansministeren:

De af jer, der har været her noget tid, vil vide, at det er en

tilbagevendende begivenhed, at vi her i november måned skal lægge sidste hånd på et

budget, og at der på nuværende tidspunkt er tre forslag til budget. Jeg skal for en god

ordens skyld sig, at mødet i Økofin (budget) den 17. november forelægges til orientering.

Folketingets Europaudvalg gav den 14. juni forhandlingsmandat til regeringen

vedrørende EU’s budget for 2018. Kommissionen har efterfølgende opdateret sit

budgetforslag

–

i form af et såkaldt ændringsbrev: tekniske justeringer, der samlet set

reducerer udgiftsniveauet med nogle få promiller. Kommissionens ændringsbrev indgår

nu som en del af de samlede forhandlinger om 2018-budgettet mellem Rådet og Europa-

Parlamentet.

Jeg vil ganske kort gennemgå Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets forslag

til EU’s 2018-budget.

Kommissionen

Kommissionens ændringsbrev vedrører primært en teknisk nedjustering af solidaritets-

fonden og af landbrugsbudgettet. Ændringsbrevet nedjusterer Kommissionens forslag

med i alt 0,3 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 0,2 mia. euro i betalingsbevillinger.

Kommissionens opdaterede budgetforslag indeholder således forpligtelsesbevillinger for

160,3 mia. euro og betalingsbevillinger for 145,3 mia. euro.

Rådet

Rådets position for 2018-budgettet lægger op til et udgiftsniveau, der er lavere end Kom-

missionens. Det er et niveau på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 144,4 mia.

euro i betalingsbevillinger. I forhold til Kommissionens budgetforslag, er Rådets position

1,4 mia. euro lavere i forpligtelsesbevillinger og 0,8 mia. euro lavere i betalingsbevillinger.

Rådets position friholder migrationstiltag og humanitær bistand fra nedjusteringer i forhold

til Kommissionens forslag.

Det samlede udgiftsniveau er et udtryk for:

1) et ønske om, at der skal være manøvrerum under forpligtelsesloftet i 2018, så EU vil

kunne håndtere uforudsete udgifter.

197

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

2) et behov for en overordnet tilpasning af betalingsniveauet for at sikre så retvisende

budgettering som muligt.

3) ændringsbudget 6 i 2017, som også er sendt til udvalget til orientering, nedjusterer

betalingsniveauet med 7,7 mia. euro. Det viser en konsekvent overbudgettering i de

seneste år.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år et betydeligt højere udgiftsniveau

end både Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentet lægger i deres forslag for 2018-

budgettet op til et udgiftsniveau på 162,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 146,7 mia.

euro i betalingsbevillinger.

Europa-Parlamentet foreslår budgetstigninger på alle udgiftsområder. Niveauet i forplig-

telsesbevillingerne i Europa-Parlamentets forslag er derfor 2,3 mia. euro højere end

Kommissionens forslag og 3,7 mia. euro højere end Rådets forslag.

Niveauet for betalingsbevillingerne i Europa-Parlamentets ændringsforslag er 1,4 mia.

euro højere end Kommissionens og 2,3 mia. euro højere end Rådets forslag. Det betyder,

at både Kommissionen og Europa-Parlamentets budgetterer således helt op til og over

forpligtelsesloftet.

Forhandlingerne er i gang, og det forventes, at de også i år vil være hårde. Situationen er

velkendt, og derfor forventer jeg, at man i lighed med tidligere år vil kunne nå en aftale

om EU’s budget for 2018, og at den vil kunne blive indgået den 17. november.

Forhandlingssituation

Rådet og Europa-Parlamentet er langt fra hinanden. Der forventes hårde forhandlinger

igen i år. Jeg forventer dog, at en aftale om EU’s budget for 2018 er mulig og vil blive ind-

gået d. 17. november.

Regeringens holdning

Regeringens tilgang til forhandlingerne svarer til det forhandlingsmandat, der blev hentet i

Europaudvalget i juni. Regeringen lægger således fortsat vægt på, at der sikres et retvi-

sende udgiftsniveau og en tilstrækkelig forpligtelsesmargin til, at der kan tages højde for

uforudsete udgifter i løbet af 2018 inden for de gældende udgiftslofter. Jeg synes, at Rå-

dets position udgør et godt grundlag for forhandlingerne, og jeg vil arbejde for, at den po-

sition i videst muligt omfang fastholdes.

Rasmus Nordqvist

udbad sig ministerens holdning til nogle af de udgiftsstigninger, som

Parlamentet så for sig. Her tænkte han specielt på udgiftskategori 4, hvor regeringen og-

så havde lagt vægt på, at man skal sikre den humanitære bistand. Udvalget havde netop

haft besøg af forsvarsministeren og havde diskuteret omprioriteringer til finansiering af

den globale strategi og sikkerhedspolitikken. Hvordan ville man rykke rundt på pengene?

198

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

Det ville være ærgerligt at bruge humanitær bistand på grænsekontrol i stedet for at sikre

den langsigtede udvikling. Han ville også gerne have forklaret, at der i ændringsbrevet

står, at man vil nedjustere med 5 mio. euro fra den globale kategori til administration i

forhold til Udenrigstjenesten i Afghanistan. Var det et rent administrativt tiltag?

Claus Kvist Hansen

var opmærksom på, at ministeren i andre sammenhænge havde

givet udtryk for, at man skal sætte tæring efter næring. Der forekom ham at være mangel

på realitetssans i EU, og det lod til, at man ikke havde tanke på, at Storbritannien inden

længe forsvinder ud af EU og derfor ikke længere spytter i kassen. Han havde forventet,

at man af den grund ville reducere i budgettet og ikke kun foretage den promilletilpasning,

som ministeren talte om. Hvad mente ministeren om det og om, at Europa-Parlamentet

udviste økonomisk uansvarlighed ved at afvise reduktionsforslag?

Søren Søndergaard

henviste til ministerens udtryk ”budgetansvarlige lande”. Det måtte

betyde, at der også er budgetuansvarlige lande. Hans egen definition på et budgetuan-

svarligt land måtte være et land, der bruger mange flere penge, end det kræver ind. Dis-

kussionen om et stort eller lille budget er derimod en ren politisk diskussion, og ikke så

meget et spørgsmål om uansvarlighed eller ansvarlighed. Der er ikke noget ansvarligt i at

have lave skatter, men høje udgifter og heller ikke noget uansvarligt i at have høje skatter

og høje udgifter. Hvorfor brugte ministeren et så værdiladet ord? Hvis budgetuansvarlig

dækkede over lande, der foreslår, at man bruger flere penge, end man har, var han enig i

den definition.

Søren Søndergaard kunne konstatere, at Danmark i 2018 skal betale mindst 21,1 mia. kr.

til EU. Betød det, at der ikke var noget kvalificeret skøn over det økonomiske tilbageløb til

Danmark, når der i samlenotatet stod: ”De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af, hvor stor en andel af budgettet, der

tildeles

vækstpolitikken”?

Søren Søndergaard spurgte også, hvilke forslag den danske regering ville stille for at

undgå, at den delte kompetence fører til fejl og svindel. En rapport fra Revisionsretten vil

om nogle år vise, at også 2018-budgettet i urimelig grad er behæftet med fejl, svindel og

svig. Det vil især være markant inden for samhørighedspolitikken og i det hele taget på

de områder, hvor der er delt kompetence. For at undgå en sådan konstatering var man i

budgettets tilblivelsesfase nødt til at stille nogle krav i forhold til den delte kompetence.

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at niveauet for humanitær bistand lå på

ca. 1,1 mia. euro

–

både i Kommissionens og i Rådets forslag. Det var 20 pct. højere end

i 2015, da flygtningekrisen kom. Der var altså både i Kommissionens og i Rådets forslag

afsat midler til, at EU har en global stemme. Inden for demokrati og menneskerettigheder,

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, civilbeskyttelse etc. lå Kommissionen og Rådet på

linje, og ministeren fremhævede vigtigheden af at være et kontinent, der i højeste grad

bærer ansvaret for en positiv udvikling inden for menneskerettigheder, miljø, bekæmpelse

af årsager til migration og den humanitære indsats. Det var der afsat midler til i de to for-

199

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

slag. Han bad om at få spørgsmålet om administrative midler til Udenrigstjenesten i Af-

ghanistan skriftligt.

Til Claus Kvist Hansen sagde ministeren, at han var meget spændt på, hvad der ville

komme til at ske efter Brexit, men at Brexit ikke ville påvirke 2018-budgettet. Storbritanni-

en forbliver fuldgyldigt medlem og betaler i 2018. I december måned og i starten af 2018

skulle man diskutere, hvad der skal ske i 2019 og i den mellemfristede finansieringsperi-

ode, MMF’en. Ministeren mente, at man skulle se på at nedbringe

de eksisterende udgif-

ter og tilpasse udgiftsniveauet fra 1 pct. af EU-28’s

BNI til et udgiftsniveau på 1 pct. af

EU-27’s

BNI. Derved tilpasser man udgifterne til EU’s størrelse. Nogle så gerne, at man

holder fast i udgiftsniveauet og øger indtægterne, men det var regeringen uenig i.

Ministeren gjorde opmærksom på, at ændringsbrevet er ren teknik. Udgangspunktet var,

at der er tre budgetforslag: Parlamentets som det vidtgående, Kommissionens i midten,

og Rådets som det mest sparsommelige. Det var klart, at det er vigtigt med et budget,

som viser økonomisk ansvarlighed og et, der holder sig under det loft, der er vedtaget i

MMF’en. Man har aftalt et udgiftsmaksimum, og det er ikke ansvarligt at lægge sig over

det. Man kunne overføre det til den danske situation med forskellige budgetlofter for, hvor

meget man kan bruge for at styre udviklingen i den offentlige sektor og samfundsøkono-

mien generelt.

Ministeren var enig med Søren Søndergaard i, at man godt kan være budgetansvarlig

med et højt udgiftsniveau, hvis man også har et højt indtægtsniveau. Og omvendt. Når

man bruger ordet budgetansvarlig, handler det om de lande, der respekterer den grænse,

der er lagt for forbruget, i de aftaler, der er indgået. Aftaler har jo ingen værdi, hvis man

ikke overholder dem. Man har brugt og vil bruge mange kræfter fremover på at diskutere

MMF’en for at lægge rammerne for udgiftsudviklingen i EU. En række lande er budgetan-

svarlige og vil sikre respekten for udgiftslofter og sørge for, at man også kan håndtere

uforudsete udgifter. Der er også nogle lande, der synes, at man skal gå til grænsen for

udgiftsniveauet og måske også over. Det er ikke ansvarligt.

Om de erhvervsøkonomiske konsekvenser sagde ministeren, at Danmark er et at de lan-

de, der får mest ud af være med i EU og det indre marked. 500.000 job er afhængige af

EU-medlemskabet. Grunden til, at man ikke kunne lave en opgørelse for det kommende

budget, var, at man ikke kunne vide, hvordan man fordeler de enkelte punkter. Det ville

også ske på baggrund af, hvor gode universiteter og virksomheder er til at hjemtage

forskningsmidler til landene. Hvis man i Danmark er rigtig god til at hjemtage EU-midler,

vil det have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Man kunne lave et stilistisk reg-

nestykke, når man havde det endelige budget, som var baseret på uændret hjemtagelse

af midler.

Ministeren oplyste, at fejlraten heldigvis var faldende. I det regnskab, man skulle give de-

charge til på Økofin-mødet i december, var fejlraten faldet fra 3,8 til 3,1 pct. Det var dog

stadig for højt i forhold til den besluttede standard på 2,0 pct. Fra dansk side havde man

arbejdet på at sikre kontrol og klare regler for den procedure, som landene skal leve op

200

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

til, inklusive at betalinger sker i henhold til forståelige regler for alle lande. Det ville man

vende tilbage til i starten af 2018, men først og fremmest ville der være en diskussion om

EU’s regnskabsaflægning på Økofin

i december måned

–

og dermed i Europaudvalget

forud for Økofin.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at forsvarsministeren havde peget på omprioriteringer

inden for kategori 4. Rasmus Nordqvist opfordrede til, at man ikke begyndte at kalde styr-

kelse af grænsekontrol for udviklingshjælp eller lign. Ministeren skulle holde fast på de

områder, der er afgørende, når man taler global strategi og sikkerhedspolitiske udfordrin-

ger i EU. Han ville sende et skriftligt spørgsmål til ministeren om de administrative midler.

Søren Søndergaard

henviste til, at der om budgetansvarlighed stod i samlenotatet: ”I

lyset af de senere års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i relation til opstarten af

nye strukturfondsprogrammer samt manglende afløb på strukturfondsprogrammer vil re-

geringen jf. rådsdiskussionerne arbejde for et lavere og mere retvisende udgiftsniveau”.

Der er ikke noget problem i at overbudgettere, hvis man ikke bruger pengene, men hvor-

for var strukturfondsprogrammerne ikke iværksat? Hvorfor havde Kommissionen lavet det

fejlskøn? Det hang måske også sammen med spørgsmålet om den faldende fejlrate. Det

var vel ikke forkert at sige, at fejlraten er mest permanent der, hvor der er delt kompeten-

ce? Delt kompetence er det centrale begreb, og når der diskuteres, kan Kommissionen

hver gang sige, at den ikke kan gøre noget ved det, fordi der er tale om delt kompetence.

Med mindre man gør noget og eventuelt indfører klarere sanktioner mod de lande, der

laver fejl, vil situationen forblive den samme. Det ville være fint at tage diskussionen med

ministeren i december, men også hensigtsmæssigt at bruge budgetforhandlingerne til at

rejse diskussionen om fejl og svig og komme med forslag til, hvordan man kommer af

med det.

Finansministeren

kunne konstatere, at kategori 4, det globale Europa, ikke indeholdt en

overskrift om grænsekontrol. Migration hørte under kategori 3, sikkerhed og borgerskab.

Ministeren var enig i, at man skal passe på, hvad man kalder hvad, og håbede, at der var

enighed om at bekæmpe årsagerne bag migration. Han gjorde opmærksom på, at der

ikke alene fra 2015-budgettet til 2018-budgettet, men også fra 2017 til 2018 var en vækst

i den humanitære bistand.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at man fra det danske budget skal reservere en

større del, hvis EU har en konsekvent overbudgettering i stedet for at kunne bruge det på

forskellige danske prioriteter. Ministeren ville langt hellere have en ærlig budgettering.

Om delt kompetence og fejlrate sagde minister, at man ville komme tilbage til det, når

man skulle tale om decharge af budgettet forud for Økofin i december. Han mente også,

at man skal gøre, hvad man kan for at nedbringe fejlraten og var enig i, at der var aspek-

ter af den delte kompetence, der var komplicerede. Han glædede sig over, at der var me-

re og mere lydhørhed over for de danske og nordiske synspunkter om nedbringelse af

fejlraten, og at det nu også kunne måles i en nedgang fra 3,8 til 3,1 pct. Det betød, at

201

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17

7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017

man fik en anden og mere positiv revisorpåtegning

–

om end det ikke ville blive en blank

revisorpåtegning.

2. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.02

202