EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 20
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 49. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. september 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3560 (almindelige anliggender) den 25. september 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 884 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmø-

det for almindelige anliggender den 25. september 2017. Punkterne var til orientering.

1. Præsentation af det estiske formandskabsprogram



Præsentation

Rådsmøde 3560

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Den 1. juli overtog Estland for første gang det roterende EU-for-

mandskab. På rådsmødet ventes formandskabet at præsentere sit program for arbejdet i

Rådet det kommende halve år. Formandskabet vil arbejde ud fra en overordnet prioritet,

nemlig europæisk enhed. Derudover udstikker Estland fire pejlemærker for formandska-

bets arbejde:



For det første en åben og innovativ europæisk økonomi: Her betones frihandel, en

liberal økonomisk model og simplificering af regler for at tilskynde innovation.

For det andet et sikkert Europa: Her fremhæves bl.a. indsatsen mod terrorisme og

prioriteringen af Det Østlige Partnerskab, forsvar og EU-NATO-samarbejdet. Ar-

bejdet for at modernisere EU’s asylsystem

og implementering af Vallettahandlings-

planen fremhæves også.

For det tredje et digitalt Europa med fri bevægelighed for data: Formandskabet ser

det digitale område som en essentiel del af alle EU-dagsordener, som således

også afspejles under de øvrige prioriteter.

Og for det fjerde et inklusivt og bæredygtigt Europa: Formandskabet vil bl.a. søge

at styrke et inklusivt Europa ved at fokusere på arbejdsmarkedet, der er udsat for

hastige ændringer som følge af globalisering og teknologiske udviklinger. Her er

der også fokus på implementeringen af Parisklimaaftalen.



1418

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

Programmet flugter fint med danske synspunkter og EU’s strategiske dagsorden fra juni

2014, som vi fra dansk side generelt bakker op om.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man under det estiske formandskab ville tage konkrete

skridt til at få implementeret Parisaftalen.

Udenrigsministeren

henviste til Kommissionens hensigtserklæring for 2018, hvor der blev

peget på en række initiativer for de kommende år. Han henviste i øvrigt til energi-, forsy-

nings- og klimaministeren for uddybning.

1419

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (kommenteret

dagsorden)



Præsentation

Rådsmøde 3560

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til

efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen vil først finde sted på råds-

mødet for almindelige anliggender den 17. oktober. Vi vil derfor også få mulighed for at

drøfte forventningerne til topmødet, når jeg forelægger dette rådsmøde. Herudover vil

statsministeren som vanligt forelægge selve topmødet.

Idet den kommenterede dagsorden endnu ikke er modtaget, er det begrænset, hvad jeg

kan sige om punktet. Lige nu forventes bl.a.

migration, digitalisering og eventuelt EU’s

fremtid at være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober.

Derudover forventer jeg, at der vil være en drøftelse af EU’s eksterne relationer, herunder

Tyrkiet, som vi også fra regeringens side finder nødvendig.

Drøftelsen om migration vil ske med baggrund i udviklingen henover sommeren, ligesom

det ikke kan udelukkes, at der kommer en drøftelse af interne aspekter af migration.

Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status over igangværende

indsatser, herunder opfølgningen på Maltaerklæringen om den centrale middelhavsrute.

Langs den centrale middelhavsrute har vi set et fald i antallet af ankomster i juli og au-

gust. Det er dog for tidligt at sige, hvad årsagen præcist er, og om der er tale om en bli-

vende tendens. Langs den vestlige middelhavsrute kan vi desværre konstatere, at der

henover sommeren omvendt har været en stigning i antallet af ankomster. Situationen ud

for Tyrkiet er nogenlunde stabil.

Jeg forventer, at stats- og regeringscheferne fra Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien vil

informere om deres nyligt afholdte minitopmøde om migration. Mødet fandt sted i Paris

den 28. august med deltagelse fra Niger, Libyen og Tchad. Mødet resulterede i en fælles

erklæring, der overordnet set flugter godt med EU-tiltag på området. Fra dansk side finder

vi det positivt, at samarbejdet med de tre afrikanske lande styrkes.

For så vidt angår det digitale område, forventer jeg, at stats- og regeringscheferne vil

følge op på det uformelle digitale topmøde i Tallinn i slutningen af september. Vi ved

endnu ikke så meget om mødets indhold, udover at det estiske formandskab har inviteret

stats- og regeringscheferne til Tallinn for at drøfte fremtiden for digitalisering i Europa,

herunder cybersikkerhed og økonomiske aspekter af digitalisering.

Det kan ikke udelukkes, at refleksionsprocessen om EU’s fremtid bliver genstand for en

drøftelse på Det Europæiske Råd i lyset af Kommissionsformand Junckers tale om Unio-

nens tilstand i Europa-Parlamentet i forgårs.

1420

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

Afslutningsvis kan der også komme drøftelser af EU’s eksterne relationer,

herunder må-

ske særlig relationerne mellem EU og Tyrkiet. Statsministeren og jeg selv har som be-

kendt støttet Merkels udmelding om, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør op-

høre i lyset af udviklingen i Tyrkiet.

Der er forskellige holdninger til det i EU, så det bliver ikke en nem diskussion. Men der er

en stigende erkendelse af, at vi ikke kan fortsætte som hidtil i vores forhold til Tyrkiet.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad regeringens position egentlig var. Man havde for nylig

behandlet et forslag fra Dansk Folkeparti om stop for forhandlingerne med Tyrkiet. Det

havde regeringen afvist med et argument om, at der var behov for at have kontakt til landet.

Regeringen havde også afvist Enhedslistens forslag om at suspendere forhandlingerne.

Socialdemokratiet havde også pure afvist forslaget med henvisning til, at det ønskede de

demokratiske kræfter i Tyrkiet ikke. Så var der sket det, at kansler Merkel i en debat

–

presset efter en udtalelse fra Martin Schulz

–

havde sagt, at forhandlingerne med Tyrkiet

skulle stoppe. Umiddelbart derefter kom den danske regering med sin udmelding om et

stop i forhandlingerne. Handlede det om, at når Merkel sagde hop, så hoppede Danmark?

Hvordan havde situationen i Tyrkiet forandret sig, siden Enhedslisten stillede sit forslag lige

før sommerferien? Hvad betød det, at forhandlingerne skulle afbrydes? Og hvad ville det

komme til at betyde for en udvidet toldunionsaftale? Søren Søndergaard kunne ikke forstille

sig, at man ville afbryde forhandlingerne med krav om demokrati i Tyrkiet og samtidig ud-

vide toldunionen, der mest gik ud på at give Tyrkiet penge. Havde regeringen gjort sig

overvejelser om, hvorvidt de forslag, som Jean-Claude Juncker kom med i sin tale om

Unionens tilstand, ville kræve traktatændringer?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at det var korrekt, at Socialdemokratiet havde stillet

sig på regeringens side, da man havde talt om at afbryde eller suspendere optagelsesfor-

handlingerne med Tyrkiet. Socialdemokratiet havde løbende kontakt med dele af den tyr-

kiske opposition og med sit søsterparti i Tyrkiet, der advarede mod at afbryde forhandlin-

gerne af frygt for, at det ville skubbe Tyrkiet i en mere autokratisk retning. Ville ministeren

tage ordet på mødet og sige, at Danmark ønskede at afbryde forhandlingerne? Og havde

regeringen vurderet, hvad et brud i optagelsesforhandlingerne ville komme til at betyde for

EU-Tyrkiet-aftalen?

Holger K. Nielsen

ville gerne have afklaret, om tyskerne mente, at man helt skulle afbryde

forhandlingerne med Tyrkiet. Var ministeren enig i, at der for den tyrkiske opposition var

meget stor forskel på at suspendere og på at afbryde forhandlingerne? Hvis man afbrød

forhandlingerne, var der ikke håb om en aftale om et europæisk samarbejde, men suspen-

derede man dem, var det netop et incitament for, at Tyrkiet skulle arbejde på at leve op til

demokratiske krav og et instrument, som oppositionen kunne bruge i forhold til den tyrkiske

regering. Det undrede ham, at regeringen var gået fra at afvise en suspension til at befinde

sig i den helt modsatte grøft.

Udenrigsministeren

redegjorde for, at regeringens position var et decideret stop i forhand-

lingerne. Som han tolkede den tyske kansler ud fra den omtalte debat i Tyskland, havde

1421

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

hun samme holdning. Ministeren citerede fra oversættelsen fra debatten:

”Ganske

kort til-

bage til hr. Erdogan. Selvfølgelig er en klar kant påkrævet. Jeg har desuden meget erfaring

med hr. Erdogan i dette spørgsmål. For det andet er vi jo enige om ingen førtiltrædelses-

støtte, og det faktum, at Tyrkiet ikke skal være medlem, er også klart. Derudover vil jeg

igen tale med mine kolleger om, hvorvidt vi kan finde til en fælles position om, at vi også

kan stoppe

optagelsesforhandlingerne.”

Ministeren tilføjede, at han var enig med opfattel-

sen i det tyske politiske system af, at der ikke er forskel på at suspendere og på at stoppe.

Da ministeren og udvalget havde diskuteret sagen i udvalget den 5. maj, havde han sagt,

at den danske holdning var, at man ikke skulle stoppe

forhandlingerne, men også: ”Bid

endelig mærke i, at jeg siger på nuværende tidspunkt, for det er klart, at der selvfølgelig vil

være en kant og en klar rød linje, som Tyrkiet også er fuldt ud klar over.”

Ministeren havde

i den forbindelse henvist til genindførslen af dødsstraffe og havde endvidere sagt:

”Selvføl-

gelig vil der også være en kant på andre områder, hvor konsekvensen må blive, at vi stop-

per forhandlingerne om optagelse i EU.”

Regeringen konkluderede nu her efter sommeren,

at det at ville holde dørene til EU åbne, og at der skulle tages hensyn til de vælgere, der

ikke havde stemt på Erdogan, ikke gjort indtryk på Tyrkiet. Landet blev ved med at bevæge

sig i den forkerte retning. Merkel, der havde stor erfaring med at håndtere den tyrkiske

præsident, havde sagt, at man skal være klar i sine signaler, ellers gør det ikke indtryk.

Man havde prøvet den anden vej længe, og nu valgte man at ændre position. Ministeren

var kommet til samme konklusion.

Ministeren mente ikke, at der ville komme en snarlig samlet EU-position om at stoppe for-

handlingerne, idet flere EU-lande var imod det. Fælles enighed om at stoppe forhandlin-

gerne ville være det stærkeste signal at sende fra EU’s side, så hvis

EU skulle ændre

position, skulle der være enighed om det. Det var dog vigtigt, at det fremgik tydeligt, at flere

og flere EU-lande ændrede holdning, så der blev sendt et klart signal til Erdogan.

Ministeren oplyste, at regeringen til gengæld ikke var enig med Tyskland i, at man skulle

afbryde forhandlingerne om en udvidet toldunion. Det skyldtes bl.a. hensyn til danske er-

hvervsinteresser.

Til Søren Søndergaard sagde han, at der ikke var lagt op til traktatændringer, men at man

kunne diskutere, hvorvidt flere af Junckers forslag kunne føres ud i livet uden traktatæn-

dringer. Det var dog ikke ministerens indtryk, at nogle EU-lande ønskede at ændre trakta-

ten. Der var dermed sat nogle rammer for, hvor langt man kunne gå i forhold til de tanker,

der var blevet fremsat, og et behov for at undersøge, hvorvidt det kunne lade sig gøre, blev

nok ikke aktuelt. Mange lande delte skepsissen om forslaget om én topchef for EU-syste-

met.

Søren Søndergaard

bad ministeren gentage de formelle procedurer for afbrydelsen af

forhandlingerne. Kræves der enstemmighed? Hvordan havde situationen ændret sig på de

få måneder, der var gået? Kansleren var i debatten blevet presset af Martin Schulz, og

derfor var det, hun sagde den følgende morgen i Bundestag mere interessant. Hun brugte

formuleringen:

“I

will recommend that we discuss the future status of Turkey, including

1422

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

whether to suspend or end…”.

Det udlagde den danske regering som et stop i forhandlin-

gerne. Søren Søndergaard understregede på det kraftigste, at Enhedslisten var helt uenig

i regeringens linje, for at stoppe forhandlingerne var at gå Erdogans ærinde. En betingel-

sesløs afbrydelse af optagelsesforhandlingerne uden mulighed for at genåbne dem kunne

Erdogan bruge til at sige i Tyrkiet, at EU ikke ville tale med ham, og at Tyrkiet derfor måtte

orientere sig et andet sted hen. Samtidig fortsatte man med at handle med Tyrkiet med

masser af økonomiske fordele til Tyrkiet til følge og med henvisning til, at det også gavnede

dansk erhvervsliv. Billig arbejdskraft, det var det, som dansk erhvervsliv ønskede i Tyrkiet.

Det var på ingen måde reelt at lade de mennesker i Tyrkiet, der kæmpede for demokrati i

landet, i stikken.

Rasmus Nordqvist

fandt det interessant, at regeringen ønskede at stoppe forhandlin-

gerne, men samtidig gerne ville gå videre, når det gjaldt en udvidet toldunion. Og hvad var

konsekvensen af et stop i optagelsesforhandlingerne for flygtningeaftalen med Tyrkiet?

Umiddelbart mente han, at et stop ville medføre suspension af flygtningeaftalen.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad ministerens holdning var til kritikken fra FN’s højkommis-

sær for menneskerettigheder om EU-aftalen med Libyen. Hvordan forholdt regeringen sig,

og hvordan ville Rådet forholde sig?

Rasmus Nordqvist påpegede i øvrigt, at Juncker i sin tale havde opfordret til, at man blev

enige om den sociale søjle inden topmødet i november i Gøteborg. Hvor langt var man

nået? Og havde man tænkt sig at tage skridt på området og gøre EU socialt stærk?

Peter Hummelgaard Thomsen

gentog sine spørgsmål om, hvorvidt udenrigsministeren

ville tage ordet på mødet og sige, at Danmark ville stoppe eller suspendere aftalen og om,

hvilke konsekvenserne der ville være for EU-Tyrkiet-aftalen. Og var der tale om at stoppe,

afbryde eller suspendere forhandlingerne?

Jan E. Jørgensen

mente ikke, at der var forskel på at suspendere og på at stoppe. Slog

man det op, var definitionen af at suspendere, at man midlertidigt ophæver eller stopper.

Midlertidigt kan dog være ret lang tid, og omvendt kan man genoptage forhandlinger efter

et stop.

Han gik ud fra, at alle var enige om, at Tyrkiet fortsat er NATO-partner, og han håbede, at

flygtningeaftalen ville blive ved med at bestå

–

uden økonomisk EU-støtte var ikke mindst

de mange flygtninge, der opholdt sig i Tyrkiet under kummerlige vilkår, på spanden.

Formanden

mente, at der er en væsentlig forskel på suspendere og stoppe.

Zenia Stampe

sagde, at det tydeligvis også var en indenrigspolitisk diskussion. Der var

selvfølgelig ikke sket en ændring i situationen i Tyrkiet, siden man behandlede spørgsmålet

i salen et par måneder tidligere. Omvendt var det enhver regerings ret at time nye meldin-

ger, som den vil. For Merkel handlede det om det signal, hun ønskede at sende til de tyske

vælgere, og for regeringen drejede det sig også om et signal til de danske vælgere. Det

1423

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

var korrekt, at optagelsesforhandlingerne ikke havde holdt Erdogan på dydens smalle sti,

men han kom næppe til at følge den i højere grad ved, at EU lukkede døren på klem eller

lukkede den helt. Hvad skulle der til for at genoptage forhandlingerne? Og hvordan ville

man videreføre kontakten til Tyrkiet? Argumentet for at holde optagelsesforhandlingerne

kørende

–

selv om de i realiteten var frosset

–

var, at man skulle opretholde en løbende

kontakt, så Tyrkiet ikke forsvandt helt ud. Kunne man stille betingelser til Tyrkiet for en

genoptagelse af forhandlingerne og gøre brug af en politik, der kommunikerer til de 49 pct.

tyrkiske vælgere, der ikke havde stemt på Erdogan?

Holger K. Nielsen

sagde, at der navnlig i en politisk kontekst var meget stor forskel på at

stoppe og at suspendere. For den tyrkiske oppositions arbejde var og er EU-perspektivet

meget vigtigt. Derfor var det fornuftigt at ville suspendere forhandlingerne, men også be-

sked om, at de kan genoptages, hvis der sker forbedringer i landet. Det kunne lægge et

større pres på Erdogan og ville være en politisk klog måde at gøre det på. Regeringen

havde meldt ud umiddelbart efter Merkels udtalelse, der tydeligvis fandt sted som en del af

den tyske valgkamp. Men der var jo ikke valgkamp i Danmark, og dermed ingen grund til

denne melding fra regeringen, før den havde afstemt med de andre EU-lande. Blev sagen

taget op på det kommende møde? Skulle der være enstemmighed, og hvilke lande var

med på den meget hårde danske kurs? Hvad var den videre proces?

NOT

Udenrigsministeren forklarede, at regeringens position var, at man skulle stoppe forhandlin-

gerne

–

ikke suspendere. Man kunne diskutere, hvorvidt der reelt er forskel på de to begreber,

så ministeren ville udarbejde at notat til afklaring. Man skulle huske på, at der samtidig er den

politiske virkelighed. Han var enig i den tyske opfattelse af, at der ikke er en forskel: Hvis man

suspenderer, stopper man også.

Merkel havde i debatten også sagt:

”Derfor er jeg for, at vi indefryser

førtiltrædelsesstøtten.

EU-Kommissionen siger til mig, at i dette tilfælde er optagelsesforhandlingerne

også forbi.”

Regeringens holdning var, at tingene havde ændret sig. Før sommerferien havde man hå-

bet på, at det ville gøre indtryk, at EU insisterede på at fastholde en dialog, lægge pres ad

den klassiske vej og fortsætte optagelsesforhandlingerne, og så skulle tyrkerne nok vågne

op og begynde at gå i den rigtige retning. Det var der dog intet, der tydede på. Konsekven-

sen af at stoppe forhandlingerne ville ikke være et brud i den diplomatiske kontakt og heller

ikke, at Tyrkiet skulle meldes ud af NATO, eller at der ikke skulle være en flygtningeaftale.

Det handlede om at bringe den politiske debat ind i virkeligheden. Ministeren var overbevist

om, at ingen i udvalget mente, at Tyrkiet ville blive medlem af EU. Hvem troede, at man

overhovedet var på vej derhen? Han var enig med Zenia Stampe i, at man ikke kan forstå

udenrigspolitik uden også at forstå indenrigspolitik. Det er dog ikke det samme som ikke at

mene det, man siger, når man siger det. Merkel mente det, hun sagde, og understregede

også i debatten, at hun ikke ønskede Tyrkiet som medlem af EU.

Ministeren oplyste, at Tyrkietspørgsmålet ikke var på dagsordenen, og at han derfor ikke

ville tage ordet. Når han talte med sine ministerkolleger om Tyrkiet, nævnte han den danske

position.

1424

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

Ministeren tilføjede, at enkelte lande som Østrig og i en vis udstrækning Holland hidtil

havde haft den holdning, at optagelsesforhandlingerne burde afbrydes. Hovedparten af

EU-kredsen havde dog ønsket en fortsættelse, eller i det mindste ikke en formel beslutning

om, at de blev sat i bero. Regeringen ville få afklaret de resterende landes holdning i den

kommen tid

–

ikke mindst op til DER-mødet i oktober, hvor man skulle drøfte forholdet til

Tyrkiet.

Jan E. Jørgensen

sagde, der var forskel på de to ord, men at realiteten kan blive den

samme, idet en midlertidig suspension kan blive så lang, at det betyder et permanent stop

i forhandlingerne. Og omvendt: Når man har stoppet forhandlinger permanent, er der ikke

noget til hinder for, at man på et senere tidspunkt kan gå i gang igen. Ingen kunne forestille

sig, at Tyrkiet nogensinde vil blive medlem, men det havde man heller ikke forestillet sig

om Polen i 1985. Alle havde vel et håb om, at Tyrkiet en dag vil blive et demokratisk mirakel,

selv om det er svært at se nu.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at realiteten var, at Erdogan slet ikke ønskede EU-med-

lemskab, men gerne ville have pengene. Fra dansk side ville man fortsætte med at give

ham alt på et sølvfad ved fortsat at diskutere toldunion og have en flygtningeaftale. Han

opfordrede regeringen til at genoverveje sit standpunkt. Han gentog sit spørgsmål om kri-

tikken af EU’s aftale med Libyen.

Zenia Stampe

kom pludselig i tanke om en europaparlamentsvalgkamp, hvor ministeren

gik til valg på tyrkisk medlemskab af EU. Hun var med på, at virkeligheden havde ændret

sig siden, for dengang så man meget lyst på Tyrkiets udvikling. Selv om det ikke virkede

realistisk med tyrkisk medlemskab nu

–

heller ikke på den lange bane

–

ville ministeren så

være tilhænger af det, hvis udviklingen gik i den rigtige retning i landet? Var han principielt

tilhænger af tyrkisk medlemskab, hvis Tyrkiet overholdt københavnerkriterierne?

NOT

Holger K. Nielsen mente, at ministeren havde ret i, at Merkel hele tiden havde været imod

tyrkisk medlemskab af EU, men det havde jo ikke været skiftende danske regeringers holdning.

Ham bekendt havde de hele tiden støttet tyrkisk medlemskab. Derfor var det et meget vidtgå-

ende skridt pludselig at vende på en tallerken. Burde det ikke have været drøftet i Udenrigspo-

litisk Nævn først, idet der var tale om en beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde? Han

udbad sig et oversigtsnotat over danske regeringers holdning til tyrkisk medlemskab af EU.

Søren Søndergaard mindede om alle de gange, hvor Tyrkiet havde været behandlet i Euro-

paudvalget, og hvor udvalget havde givet mandat til regeringens tydelige position i forhold til

Tyrkiet. Om den var ændret med den erklæring, der var kommet, vidste han ikke, men det

kunne ministeren komme ind på i et skriftligt notat. Han ville ikke udtale sig om EU-retten på et

uforberedt grundlag, men ville gerne have et notat om, hvad der skulle til for at stoppe eller

suspendere optagelsesforhandlinger, for at genoptage optagelsesforhandlinger, der er suspen-

deret, og for at træffe beslutning om nyoptagelse af et land, der ikke har en status. Så vidt han

huskede, kræver det enstemmighed. Det vil sige, at der er gigantisk forskel på at sætte for-

handlinger i bero og på at stoppe dem og genoptage forhandlingerne med et land på et senere

tidspunkt. Søren Søndergaard udbad sig også et officielt notat om fortolkningen af den tyske

NOT

1425

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

udmelding og grundlaget for den fortolkning. Det lød, som om udenrigsministeren tolkede den

tyske holdning ud fra et interview, hvor Merkel tydeligvis var uforberedt, i stedet for at basere

sig på den tale, som hun holdt i Bundestag dagen efter. Den var betydelig mere klar. Der måtte

naturligvis også have været kontakt mellem det danske udenrigsministerium og det tyske om

fortolkningen af kanslerens udtalelser.

Peter Hummelgaard Thomsen

ville gerne modtage et notat, så han kunne forstå række-

vidden af den udmelding, som udenrigsministeren og statsministeren kom med dagen efter

den tyske debat. Skulle det forstås som en melding i den danske indenrigspolitiske kon-

tekst, eller ville man tage udenrigspolitiske skridt? Han gentog sit spørgsmål om flygtnin-

geaftalens fremtid. Det var et ret afgørende element for Socialdemokratiets vedkommende.

Socialdemokratiet var enig i kritikken af Tyrkiet og havde rådført sig med de tyrkiske soci-

aldemokrater, der udgjorde en væsentlig del af den tyrkiske opposition, som advarede mod

at afbryde forhandlingerne. Samtidig mente Socialdemokratiet, at flygtningeaftalen var til

gensidig gavn for både EU, Tyrkiet og de 3 millioner flygtninge, der opholdt sig i Tyrkiet.

Derfor kunne det være rart at vide, om regeringen

–

inden den meldte ud dagen efter en

tv-debat

–

havde foretaget en vurdering af, om det kunne få konsekvenser for EU-Tyrkiet-

aftalen.

Udenrigsministeren

huskede tydeligt europarlamentsvalgkampen i 2004 og også, at Poul

Nyrup havde advokeret kraftigt for, at Tyrkiet ikke skulle være medlem. Han delte Jan E.

Jørgensens udlægning og det faktum, at ethvert medlemsland kan blokere for åbning af

nye kapitler i forhandlingerne. Diskussionen om suspension eller stop blev meget teoretisk.

Regeringens position var et stop, og den ville selvfølgelig også vende tiltage til Nævnet for

at diskutere det. Ministeren forstod det sådan, at også Socialdemokratiet bakkede op om

positionen, og der var et bredt flertal i Folketinget. Han tilføjede, at man kunne argumentere

for, at et stop i forhandlingerne ville kunne blive udnyttet af Erdogan, men man kunne uden

problemer også argumentere for det modsatte. Fortsatte man forhandlingerne, kunne Er-

dogan sige i Tyrkiet, at EU gerne ville have Tyrkiet med, ligegyldigt hvad han gjorde. Der-

med kunne han fortsætte med at bevæge sig i den anden retning. Det var på tide at sende

et klart signal til tyrkere om, at nu havde man set rigeligt af, at de gik i den forkerte retning.

Samtidig kunne man håbe på et demokratisk mirakel i Tyrkiet. Situationen var netop en

helt anden end 2004; det gik fremad i landet nogle år derefter, hvorefter det var gået ned

ad bakke lige siden.

Ministeren mente ikke, at et stop i forhandlingerne ville have konsekvenser få flygtningeaf-

talen, for der var også tyrkiske interesser på spil. Omvendt kunne han ikke garantere det.

Udenrigsministeren svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen tog aktivt del i debatten om

Kommissionens sociale pakke og havde fremført de danske synspunkter for at skabe alli-

ancer og påvirke Kommissionen og andre EU-lande. Regeringen ønskede ikke, at EU ud-

vikler sig i retning af en social union med forventninger om løsninger fra Bruxelles på om-

råder, hvor ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos de enkelte medlemslande.

Regeringen ønskede et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst, og hvor

man lærer af hinandens erfaringer. Danmark gik foran på det område, hvilket man også

1426

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

kunne konstatere i forbindelse med den franske valgkamp, hvor danske løsninger var ble-

vet brugt som inspiration og lå til grund for en del af en stor valgsejr til præsident Macron.

At implementere danske tilstande i Frankrig var åbenbart skræmmende, for udenrigsmini-

steren kunne forstå, at forsøg på at implementere dem skabte bål og brand i Frankrig.

Hvad den fransk-tyske diskussion om Europas fremtidige retning ville ende i, kom efter

ministerens mening meget til at afhænge af udfaldet af den kamp, som Macron havde gang

i på hjemmebane

–

og selvfølgelig også af det tyske valg.

Om menneskerettighedssituationen i Libyen sagde ministeren, at der ikke var tvivl om, at

udviklingen var stærkt foruroligende

–

ikke mindst for migranterne i landet. Der var også

danskstøttede projekter med det formål at forbedre forholdene i centrene. I december 2016

gav Danmark endvidere et humanitært bidrag på 20 mio. kr. til

ICRC’s (Den Internationale

Røde Kors Komité) indsats i Libyen, der bl.a. havde fokus på forbedringen af forholdene

for de mange migranter, der var fængslet og tilbageholdt i landet, og på at sikre kontakt

mellem migranter og deres familier. Desuden havde Danmark bidraget med 45 mio. kr. til

EU’s Trust

Fund for Africa, der bl.a. finansierer projekter i Libyen. I april havde trustfonden

godkendt et omfattende program til en værdi af 90 mio. euro med et overordnet fokus på

at styrke beskyttelsen af migranter i Libyen og på at forbedre migrationsforvaltningen i lan-

det. Dansk Flygtningehjælp var desuden involveret i et projekt om forbedring af beskyttel-

sen af migranter og værtssamfund i Libyen.

Ministeren tilkendegav, at der ville komme et notat om den tyske position.

Rasmus Nordqvist

kaldte det dobbeltmoralsk på den ene side at være fortaler for et stop

i optagelsesforhandlingerne på grund af Tyrkiets brud på demokratiske principper og på

den anden side at gå ind for en EU-Tyrkiet-aftale, ifølge hvilken man kan sende flygtninge

tilbage til ikkesikre tredjelande.

Rasmus Nordqvist understregede, at diskussionen om den sociale union ikke handlede

om, at EU ikke skulle udvikle sig til en social union. Det måtte ministeren vide, for det var

blev gentaget af Kommissionen mange gange. Det var godt, at Danmark deltog aktivt i

diskussionen, men hvad var ministerens kommentar til, at kommissionsformanden gerne

så, at man var færdig inden det sociale topmøde i Göteborg i november 2017? Var det

realistisk?

I sin respons på ministerens svar angående Libyen påpegede Rasmus Nordqvist, at han

godt kendte til de tiltag, som ministeren havde nævnt, men at ministeren ikke havde forholdt

sig til kritikken af situationen i Libyen, som

FN’s højkommissær på menneskerettigheds-

området havde fremsat den 8. september. Hvad havde Danmark og EU tænkt sig at gøre

for at imødekomme kritikken?

Zenia Stampe

gik ud fra, at man ville opstille forskellige kriterier for en genoptagelse af

forhandlingerne, og at det også var et led i at overbevise de lande, der ikke var fortaler for

1427

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

at stoppe forhandlingerne. Så hvad skulle der ske i Tyrkiet for, at forhandlingerne igen

kunne indgås?

Zenia Stampe ville også gerne have et svar på, hvad udenrigsministerens principielle hold-

ning var til tyrkisk EU-medlemskab. Tidligere, da det tegnede lyst med den demokratiske

udvikling i Tyrkiet, havde man diskuteret, hvorvidt et land med 80 millioner indbyggere kan

blive en del af EU, om Tyrkiet overhovedet er en del af Europa, om man kan have et EU-

medlemsland med muslimsk befolkning etc., men diskussionen var nu en anden. Hun

havde statsministeren mistænkt for at have skiftet principiel holdning til spørgsmålet. Derfor

ville hun gerne have svar på, om den ideelle situation er et Tyrkiet, som udvikler sig i den

rigtige retning, opfylder københavnerkriterierne og bliver medlem af EU, eller om udenrigs-

ministeren havde ændret holdning.

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han havde prøvet at give nogle bud

på, hvordan Danmark og EU allerede nu forsøgte at være med til at bedre forholdene. Man

tog kritikken meget alvorligt og tog den i de relevante fora.

Om den sociale søjle sagde ministeren, at det var et svenskledet møde, og at man måtte

se, hvor langt man kom.

Ministeren mente, at det var irrelevant for diskussionen, hvorvidt han ønskede Tyrkiet med

eller ej. Han ville alligevel være død og borte den dag, hvor Tyrkiet eventuelt får bragt sig i

en position, hvor de er i stand til at leve op til de kriterier, der skal til. Han mente ikke, at

situationen var lig den med Polen, som Jan E. Jørgensen ellers nævnte som en udmærket

parallel, for det var i forbindelse med Berlinmurens fald, og der var den polske befolkning

klar til i et hug at blive en del af EU. Der var stadig lande på Vestbalkan, hvor der var lange

udsigter. I forhold til Tyrkiet handlede det nu om at finde ud af, hvad der var det rigtige at

gøre

–

også for at hjælpe den tyrkiske opposition. Det var vigtigt at få sendt et klart signal

om, at nu gik den ikke længere. Man kunne ikke bare blive ved med at lege kispus med

Europa. Det betød ikke, at man samtidig skulle opsige flygtningeaftalen og smide Tyrkiet

ud af NATO. Ministeren kunne sagtens rumme begge dele og havde ikke en alt eller intet-

tilgang til situationen.

Zenia Stampe

mente, at ministeren ikke turde sige, at Tyrkiet principielt godt kan blive en

del af EU, fordi han havde ændret holdning og ikke længere mente, at Tyrkiet skal optages

–

uanset hvad. Det var også det signal, der blev sendt til de 49 pct. tyrkere, der ville i en

demokratisk retning

–

at der ikke var udsigt til medlemskab. Var det hensigtsmæssigt? Det

var måske også derfor, hun ikke kunne få et svar på, hvordan Tyrkiet igen kunne komme

til at indgå forhandlinger med EU.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var ærgerligt, at diskussionerne med udenrigsministeren

altid endte med en småpolemisk afslutning fra ministerens side. Udvalget havde spurgt ind

til, hvad konsekvenserne var af at stoppe forhandlingerne. Skulle flygtningeaftalen, der var

bundet op på forhandlingerne, fortsat bestå? Gav man egentlig Erdogan, hvad han gerne

ville have, når han slap for at skulle tale demokratisering med EU, men samtidig fik penge,

1428

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

fordi EU gerne ville lave en toldunion? Det var synd, at diskussionen skulle bringes ned på

et lavt niveau, og han undrede sig over, at man ikke tog konsekvensen af at stoppe opta-

gelsesforhandlingerne og så på de afledte effekter og på, hvilke skridt man ellers skulle

tage.

Udenrigsministeren

mente, at Alternativet var verdensmestre i at få diskussioner til at

slutte polemisk af. Spørgsmålene fra Alternativet var drillende. Han havde prøvet at for-

klare, at han godt kunne adskille et stop i optagelsesforhandlinger fra flygtningeaftale, told-

union etc. Selvfølgelig skulle flygtningeaftalen fortsat bestå

–

et stop i forhandlingerne og

flygtningeaftalen var to forskellige ting. At være uenig er ikke det samme som at være po-

lemisk.

Han understregede over for Zenia Stampe, at det ikke ville komme til at ske, at Tyrkiet kom

ind i EU i hans levetid. Det betød ikke, at det ikke kunne ske en dag, når hans børn og

børnebørn var gået ind i politik og havde startet nye partier. Der kunne komme en ny dis-

kussion om, hvordan Tyrkiet ville passe ind i det europæiske samarbejde, men det havde

intet med den nuværende situation at gøre.

1429

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

3. Lovgivningsmæssig programmering



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3560

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Der er praksis for, at Kommissionen udsender en hensigtserklæring

–

det såkaldte letter of intent

–

forud for præsentationen af næste års arbejdsprogram for

Kommissionen. Vi modtog hensigtserklæringen i onsdags i forlængelse af Kommissions-

formandens årlige tale i Europa-Parlamentet om Unionens tilstand.

Vi er nu ved at se nærmere på Kommissionens erklæring. Det er regeringens generelle

holdning, at Rådet

–

og dermed medlemslandene

–

bør involveres så tidligt som muligt i

processen, således at vi reelt vil kunne bidrage til at lægge retningen for arbejdsprogram-

met. Derfor hilser vi også den ventede drøftelse på rådsmødet velkommen. Danmark finder

det vigtigt, at man i det kommende arbejdsprogram holder fokus på de områder, som alle-

rede er på bordet, og som følger af den strategiske dagsorden vedtaget af Det Europæiske

Råd i juni 2014. Det gælder eksempelvis vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, herunder

færdiggørelsen af det indre marked på det digitale område og på energiområdet. Men det

gælder også de tiltag på migration og sikring af de eksterne grænser, som endnu ikke er

færdigbehandlet.

Jeg hæfter mig ved, at kommissionsformand Juncker i sin tale i onsdags sagde, at Kom-

missionen vil fremlægge alle resterende initiativer for det nuværende kommissionsmandat

inden udgangen af maj næste år. Det tyder på, at fokus bliver holdt på implementering. For

regeringen er det vigtigt, at Kommissionen fokuserer på de skibe, der allerede er sat i søen

og leverer resultater med udgangspunkt i den strategiske dagsorden.

Det er forventningen, at Kommissionen vil fremlægge sit endelige arbejdsprogram ultimo

oktober, og at Rådet herefter skal drøfte det i november eller december.

4. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3560

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Det Europæiske Råd 22-23/6-17

–

bilag 10 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 22-23/6-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1430

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

5. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævne, at Kommissionen under punktet eventuelt

forventes at orientere om dialogen med den polske regering om problematikken vedrø-

rende retsstatsprincipper i Polen. Dialogen mellem Kommissionen og den polske regering

blev indledt i begyndelsen af 2016. Desværre har den polske regering på intet tidspunkt

anerkendt Kommissionens anbefalinger og har senest forholdt sig afvisende over for de

anbefalinger, som Kommissionen sendte i slutningen af august. Danmark bakker op om

Kommissionens håndtering af sagen. Det er ikke min forventning, at der vil være en egent-

lig drøftelse på dette rådsmøde.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1431

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3561 (almindelige anliggender - art. 50) den 25. september

2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 884 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge mødet i Rådet for Almindelige Anliggender i det sær-

lige artikel 50-format om Storbritanniens udtræden af EU. Ministeren ville forelægge dags-

ordenen for mødet den 25. september for lukkede døre af hensyn til forhandlingssituatio-

nen og forhandlingstaktiske overvejelser. Han var klar over, at udvalget fulgte Brexit tæt

–

også via Folketingets Brexit-følgegruppe, som netop havde været i Irland og Nordirland.

1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under art. 50

TEU



Politisk drøftelse/status

Rådsmøde 3561

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet den 25. september vil der være en statusdrøftelse

om forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU.

Det er forventningen, at EU-27’s

Brexit-chefforhandler,

Michel Barnier, vil være til stede og

redegøre for status over de hidtidige artikel 50-forhandlinger, der som bekendt blev igang-

sat efter det britiske valg i juni. Der har indtil nu været afholdt tre forhandlingsrunder mellem

Kommissionen og Storbritannien i henholdsvis juni, juli og august.

Under første forhandlingsrunde blev de to Brexit-chefforhandlere, Michel Barnier og David

Davis, enige om et kommissorium for forhandlingerne. Det blev bl.a. besluttet, at der skulle

etableres tre forhandlingsgrupper vedrørende henholdsvis det finansielle mellemværende,

borgernes rettigheder og øvrige skilsmisseemner. Derudover blev der igangsat en særlig

dialog om spørgsmålet om Nordirland-Irland.

I de efterfølgende to forhandlingsrunder har der dog desværre kun været begrænset frem-

skridt på de centrale bodelingsemner.

Af de store emner er man kommet længst på spørgsmålet om rettighederne for de borgere,

der har benyttet deres frie bevægelighed til og fra Storbritannien. Man har fået kortlagt,

hvor man er enige, hvor der er forskellige tilgange, og hvor der er behov for yderligere

afklaring af positionerne. Nogle af de områder, hvor der er størst forskelle i parternes til-

gange, er, hvordan aftalen skal forankres og håndhæves

–

herunder om EU-Domstolen

skal have en rolle

–

samt aftalens omfang.

Som følge af uklarhed om den britiske position har det desværre ikke været muligt at lave

en lignende øvelse vedrørende det finansielle mellemværende. Fra EU-27’s

side er

der

som bekendt lagt op til, at der skal nås til enighed om principperne for opgørelsen af det

finansielle mellemværende. Der er altså ikke stillet krav om, at der skal være enighed om

1432

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

et præcist beløb i første fase. Vi mangler fortsat at se et udspil fra britisk side. Vi ved, at

Brexit-minister David Davis i et brev til det britiske underhus forud for anden forhandlings-

runde anerkendte, at Storbritannien har forpligtelser over for EU, ligesom EU har forpligtel-

ser over for Storbritannien. Men ved seneste forhandlingsrunde blev der fra britisk side

stillet spørgsmålstegn ved briternes juridiske forpligtelser over for EU. Så det er meget

uvist, hvordan man fra britisk side forholder sig til de enkelte elementer i det finansielle

mellemværende.

På spørgsmålet om Nordirland-Irland er der indledt en konstruktiv dialog om bl.a. det fælles

rejseområde mellem Storbritannien og Irland, langfredagaftalen og en række øvrige aspek-

ter af samarbejdet mellem Nordirland og Irland. Man er således i gang med at identificere,

hvilke konkrete udfordringer der skal håndteres i forbindelse med Brexit, men der er endnu

ikke kommet egentlige løsningsforslag på bordet.

Min forventning er, at Michel Barnier på rådsmødet vil konkludere, at vi fortsat

–

samlet set

–

er et godt stykke fra at have en afklaring af de overordnede principper for håndteringen

af bodelingen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra regeringens side havde håbet, at der hurtigt kunne

opnås fremskridt i forhandlingerne om de forskellige bodelingsspørgsmål. Men i den svære

indenrigspolitiske situation, som den britiske regering står i, har det åbenbart ikke været

muligt at foretage de interne kompromisser, der er nødvendige for, at de britiske forhand-

lere har et klart mandat i forhandlingerne.

Barnier har på den baggrund ad flere omgange understreget over for Davis, at der er behov

for, at der hurtigt kommer større klarhed over den britiske tilgang til forhandlingerne, og at

EU-27 forventer, at Storbritannien engagerer sig i forhandlinger på alle områder

–

også på

det finansielle mellemværende.

Den britiske regering har både før og efter tredje forhandlingsrunde offentliggjort en række

positionspapirer, og vi forventer yderligere positionspapirer i de kommende uger.

Det er overordnet set positivt, at briterne offentliggør disse papirer, så vi kan få større klar-

hed over den britiske tilgang til forhandlingerne. De offentliggjorte papirer vedrører dog

indtil nu i overvejende grad forhandlingernes anden fase om det fremtidige forhold og bi-

drager derfor ikke til øget fremdrift i skilsmisseforhandlingerne.

Fra britisk side lægger man ikke skjul på, at man med positionspapirerne ønsker at lægge

pres på EU for at acceptere en overgang til anden fase til oktober, uanset hvor langt man

er kommet på bodelingsspørgsmålene.

Det synes reelt at være den britiske strategi at søge at forhale forhandlingerne i fase et for

at bryde fasemodellen og gøre spørgsmålet om det finansielle mellemværende til et led i

forhandlingerne om det fremtidige forhold i fase to.

1433

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

Det er min forventning, at der i EU-27-kredsen vil være generel enighed om, at man ikke

skal ryste på hånden, men stå fast på nødvendigheden af tilstrækkelige fremskridt på alle

væsentlige skilsmisseemner, herunder også det finansielle mellemværende, inden for-

handlingerne kan overgå til fase to.

Der er forlydender om, at den britiske premierminister vil holde en større tale den 22. sep-

tember om den britiske regerings tilgang til Brexit. Jeg håber, at det vil bane vejen for, at vi

kan få substansforhandlinger på alle bodelingsemner. Af samme årsag er Kommissionen

og Storbritanniens forhandlere i fællesskab blevet enige om at udskyde fjerde forhandlings-

runde med en uge - nu med forventet start 25. september.

Samtidig må vi nok også være forberedte på, at premierministeren gerne vil om på den

anden side af den konservative partikongres den 1. oktober, før den britiske regering kan

foretage de nødvendige interne kompromiser, der kan skabe klarhed over de britiske posi-

tioner.

Derfor ser det også svært ud at nå at skabe tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne inden

DER i oktober til, at man kan overgå til fase to.

Rasmus Nordqvist

bad om ministerens vurdering. Det så sort ud, for man vidste ikke,

hvad Storbritannien ville, og det er svært at forhandle, hvis man ikke ved, hvor den anden

part vil hen. Positionspapirerne var meget forvirrende: Briterne ville ikke have en grænse

mellem Nordirland og resten af Storbritannien, men gerne mellem Nordirland og Irland

–

og så alligevel ikke. Var ministeren enig i, at det var svært at forholde sig til? Hvor aktivt

prøvede Storbritannien at stikke en kile ind imellem EU-27-lande for at bryde faserne og få

de elementer gennemført, som de gerne ville?

Jan E. Jørgensen

fortalte, at udvalget på sin tur til Irland og Nordirland var blevet opmærk-

som på problematikken om transport af varer over grænsen. 40 pct. af mælken bliver mal-

ket på den ene side af grænsen, men puttet på kartoner på den anden side, ligesom Guin-

ness bliver brygget i Dublin og tappet på flasker i Belfast. 30.000 personer krydser dagligt

grænsen, som i øvrigt er helt umulig at se, for den er helt udvisket. Man var overbevist om,

at hvis der kommer en tolder ved grænsen, vil han blive skudt, og kommer der en politimand

for at passe på tolderen, vil han også blive skudt. Man var dog nødt til at have en form for

grænse, så varer ikke bare kan flyde fra Storbritannien til EU om omvendt uden kontrol.

Man havde talt om at placere en grænse til søs mellem fastlandet Storbritannien og øen

Irland fremfor at have en landegrænse i Irland. Den ville være meget nemmere, idet man

kun skulle kontrollere tre til fire havne og en enkelt lufthavn. DUP i Nordirland var dog imod

denne løsning, idet man mente, at det kunne pege i retning af et forenet Irland.

Udenrigsministeren

var enig i analyserne. Det var umuligt at aflæse briterne, der gjorde,

hvad de kunne for at splitte alle ad. Han havde været til middag med Boris Johnson sam-

men kolleger fra nordiske og baltiske lande. Forudsætningen havde været, at der ikke

skulle diskuteres Brexit, så man havde haft andre diskussioner, men det handlede også

1434

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17

49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017

om at aflure hinanden. Sådan måtte det være i indeværende fase. Det var positivt, at bri-

terne offentliggjorde nogle holdningspapirer, men mange handlede om forhandlingernes

næste fase og bidrog derfor ikke noget særligt til øget fremdrift. Regeringen og EU analy-

serede alt materialet som led i forberedelse til forhandlinger. Ministeren mente ikke, at Stor-

britannien ønskede en grænse i havet, og så var man tilbage ved landegrænsen, der var

meget kompliceret at have med at gøre. Han havde selv været i samme område og var

enig i analysen af, at man nemt kan komme ud i en voldelig konflikt. Alle var enige om, at

det skulle undgås, men også om, at det var svært, når man ikke kunne se, hvor grænsen

går.

Mødet sluttede kl. 11.37

1435