EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 261
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 1. december 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Claus Larsen-Jensen (S),

Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

justitsminister Søren Pape Poulsen, finansminister Kristian Jensen,

beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, udlændinge- og inte-

grationsminister Inger Støjberg, energi,- forsynings- og klimaminister

Lars Christian Lilleholt, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, børne-

og socialminister Mai Mercado, minister for fiskeri, ligestilling og nor-

disk samarbejde Karen Ellemann og transport,- bygnings- og bolig-

minister Ole Birk Olesen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren forelagde punkt 1-8 og 12-13, børne- og socialministeren punkt 9 (se

punkt 8 på udvalgsdagsordenen), mens udlændinge- og integrationsministeren forelagde

punkt 10-11 (se punkt 4 på udvalgsdagsordenen).

Justitsministeren

informerede udvalget om, at der den 7.-8. december 2017 skulle af-

holdes rådsmøde om retlige og indre anliggender i Bruxelles. Udvalget havde fået tilsendt

et samlenotat og et supplerende samlenotat om sagerne på rådsmødet. Ministeren ville

koncentrere sig om de sager, som han vurderede navnlig var i udvalgets interesse.

1. Interoperabilitet



Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 254 (udvalgsmødereferat side 252,

senest omtalt på EUU-møde 16/11-16)

Justitsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering, idet den er sat på dagsordenen for

rådsmødet med henblik på en statusredegørelse. Det forventes, at formandskabet vil re-

degøre for fremdriften i Kommissionens arbejde med at udarbejde sit forslag til en lovgiv-

ningspakke om interoperabilitet.

307

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Det er Justitsministeriets umiddelbare forventning, at den kommende lovgivningspakke i

hvert fald delvis vil være omfattet af retsforbeholdet. Det er dog samtidig forventningen, at

dele af pakken vil udgøre en udbygning af Schengenreglerne, som vi på grund af Schen-

genteknikaliteten inden 6 måneder efter vedtagelsen vil kunne tilslutte os på mellemstats-

ligt grundlag.

Kommissionen besluttede i maj 2016 at etablere en højniveauekspertgruppe, som over-

ordnet bl.a. skulle undersøge mulighederne for at øge informationsudvekslingen og inter-

operabiliteten mellem EU og EU’s medlemsstater.

Højniveaugruppen afsluttede i maj 2017 sit arbejde og anbefalede bl.a., at der arbejdes

frem mod tre instrumenter til at øge interoperabiliteten: 1) en europæisk søgeportal, så

man kan søge i flere databaser ved én søgning, 2) en delt biometrisk sammenlignings-

mekanisme, så man med ét værktøj kan matche biometriske data på tværs af databaser-

ne, og 3) et fælles identitetsregister, så samme identitetsdata ikke skal gemmes i hvert

enkelt system.

Kommissionen har siden arbejdet på at følge op på anbefalingerne. Lovgivningspakken

fra Kommissionen forventes at indeholde de tre netop nævnte instrumenter. Desuden

lægges der op til at samordne de forskellige retsgrundlag for databeskyttelse på tværs af

retsakterne.

Regeringen kan generelt tilslutte sig behovet for øget interoperabilitet. Regeringen læg-

ger vægt på, at det kommende forslag til en lovgivningspakke om interoperabilitet afspej-

ler EU-medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders behov for nødvendig og hen-

sigtsmæssig adgang til de pågældende EU-systemer.

Regeringen forventer at kunne tage statusredegørelsen om fremdriften i Kommissionens

arbejde med at udarbejde et forslag til en lovgivningspakke om interoperabilitet til efter-

retning.

Det er fra Kommissionens side ambitionen at fremsætte forslaget medio december 2017,

men det kan ikke udelukkes, at lovgivningspakken først fremsættes primo 2018.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, om dataudvekslinger gælder alle data i de forskellige

databaser. Eller handlede det om særlige data? Og hvad var sikkerheden for det enkelte

individ i udvekslingen af data? Han mente, at den måde, man ville prøve at sammenkøre

de forskellige dele på, var vidtgående. Var der tale om en total sammenkøring?

Justitsministeren

kunne endnu ikke besvare spørgsmålet, idet forslaget endnu ikke var

fremsat. Han ville vende tilbage til det på et senere tidspunkt.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, om regeringen havde overvejet, hvilke oplysninger

der er nødvendige at udveksle. Bød man ind med de overvejelser, før forslaget blev en-

deligt fremsat af Kommissionen?

308

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Justitsministeren

mente, at den foreløbige linje var fornuftig, men at man ville se på for-

slaget, når det kom.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren være opmærksom på snitfladen mellem en totalud-

veksling af al data og kun specifikke data.

2. Samarbejde

mellem EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitiske

missioner/operationer og RIA-agenturer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (17)

–

bilag 166 (udvalgsmødereferat side 192, senest

behandlet i EUU 10/11-17 ved forsvarsministeren)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Terrorbekæmpelse



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 48, senest behandlet

i EUU 6/10-17)

a) Højniveauekspertgruppe om radikalisering

b) Styrket samarbejde mellem myndigheder

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalgets medlemmer.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad et EU-center for forebyggelse af radikalisering

skulle lave. Var der tale om forebyggelse af islamisering/jihadisme? Eller var der en bre-

dere dagsorden om, at det skulle beskæftige sig med den identitære bevægelse i Euro-

pa? Et center mod jihadisme var en god idé, mens et center, der politisk kan gå ind og

retfærdiggøre, at nogle standpunkter er bedre end andre, var problematisk.

Justitsministeren

vidste endnu ikke noget konkret om, hvad centeret skulle beskæftige

sig med. Han kunne vende tilbage med en redegørelse.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad regeringens overvejelse gik på i forhold til et

radikaliseringscenter.

309

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Justitsministeren

sagde, at regeringen gerne først ville høre, hvad Kommissionen ville

med centeret. Han ville vende tilbage med en klar holdning, når man kendte mere til sa-

gen.

4. Logning



Status/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1204, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Justitsministeren:

Jeg vil også nævne dagsordenens punkt 4 om logning, som er en

vigtig sag set med danske øjne.

Formandskabet vil under dette punkt orientere om det foreløbige arbejde i arbejdsgrup-

pen om opfølgning på EU-Domstolens dom i den såkaldte Tele2-sag, som blev nedsat på

rådsmødet for retlige og indre anliggender i marts i år.

Det forventes, at formandskabet i den forbindelse vil lægge op til at drøfte den overord-

nede retning for det videre arbejde i arbejdsgruppen. Formandskabet har således fore-

slået, at arbejdsgruppen nu udarbejder konkrete modeller for, hvordan nationale lognings-

regler fremadrettet kan indrettes i lyset af Tele2-dommen.

Formandskabet foreslår, at arbejdet tager udgangspunkt i at begrænse logningen på en

række parametre. Det drejer sig navnlig om at begrænse mængden af oplysninger, der

logges, til det strengt nødvendige, at fastsætte strenge regler om myndighedernes ad-

gang til loggede oplysninger, at begrænse opbevaringsperioderne for loggede oplysnin-

ger og at fastsætte stærke sikkerhedsforanstaltninger ved opbevaring af loggede oplys-

ninger.

Det er også muligt, at der vil være en foreløbig drøftelse af, om arbejdsgruppens arbejde

skal munde ud i et egentligt fælles produkt. Det kunne f.eks. være et fælles sæt retnings-

linjer for, hvordan nationale logningsregler kan udarbejdes eller måske et egentligt EU-

instrument vedrørende logning.

Jeg har to gange tidligere i år redegjort nærmere for sagen, herunder regeringens forelø-

bige position til spørgsmålet om logning i lyset af dommen i Tele2-sagen.

Jeg kan oplyse, at vores position grundlæggende ikke har ændret sig. Vi støtter således

op om det fælles udredningsarbejde i arbejdsgruppen ud fra en erkendelse af lognings-

reglers centrale betydning for politimyndighederne og efterretningstjenesterne på tværs af

EU.

310

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Logning har i et årti været et centralt efterforskningsredskab for det danske politi i kam-

pen mod alvorlig kriminalitet og terror. Og vi hører fra de andre EU-lande og Europol, at

de har tilsvarende erfaringer.

Det er derfor afgørende for regeringen at finde løsninger i fællesskab med de andre EU-

lande og Kommissionen, der sikrer, at politiet og PET

–

inden for EU-rettens rammer

–

fortsat har adgang til loggede oplysninger i videst muligt omfang. Regeringen støtter der-

for også op om, at arbejdsgruppen hurtigst muligt udarbejder forslag til, hvordan nationale

logningsregler kan indrettes i lyset af Tele2-dommen.

Vi synes i den forbindelse, at det vil have væsentlig værdi, at arbejdsgruppens arbejde

munder ud i et fælles produkt

–

som f.eks. et sæt fælles retningslinjer. I regeringen vil vi

også forholde os positivt i forhold til

–

på sigt

–

at arbejde hen imod et egentligt EU-retligt

instrument om logning, hvis dette bliver bragt på bane.

Endelig lægger regeringen betydelig vægt på at sikre fortsat fremdrift i arbejdsgruppen,

således at vi og de andre medlemsstater hurtigst muligt kan indrette vores logningsregler

i overensstemmelse med dommen i Tele2-sagen.

Der er blevet arbejdet intensivt med logning i arbejdsgruppen under det estiske formand-

skab, men det er og bliver et særdeles kompliceret og omfangsrigt emne. Det er derfor

afgørende, at der er et vedvarende fokus på fremdrift i sagen

–

også under det kommen-

de formandskab.

Jeg kan i den forbindelse også oplyse, at Kommissionen

–

der hidtil har tilkendegivet at

ville komme med retningslinjer om, hvordan logning kan indrettes i lyset af Tele2-

dommen i dette efterår

–

nu har besluttet at afvente arbejdet i arbejdsgruppen, før sådan-

ne retningslinjer udstedes. Det understreger efter min opfattelse også vigtigheden af, at vi

fortsat søger løsninger i fællesskab med de andre medlemslande og Kommissionen på

de udfordringer, som Tele2-sagen har skabt for logningsreglerne på tværs af EU.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide mere om rækkevidden af reglerne. Gjaldt de

logningsregler, man skulle diskutere, også EIS-søgesystemet? Og bliver det registeret i

EIS, når man foretager en søgning på en person, og denne person ikke optræder i regi-

steret?

Rasmus Nordqvist

var nysgerrig efter at vide, hvornår man havde tænkt sig at efterleve

Tele2-dommen. Den var faldet et år tidligere, og en arbejdsgruppe var nu i gang med at

se på sagen. Så længe den ikke blev efterlevet, var bl.a. den danske lovgivning i strid

med dommen.

Justitsministeren

ville sende et skriftligt svar til Kenneth Kristensen Berth. Ministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at man fra dansk side ikke ville gøre noget, før man vidste,

hvad Kommissionen kan. Det ville være voldsomt at stille et dansk forslag og så ikke vi-

de, om det holder i EU-retten. Der var masser af skub i arbejdet, men det tog tid. Det ville

311

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

være vanvittigt at suspendere reglerne, indtil man har et nyt regelsæt, idet logning er et

meget vigtigt redskab i politiets efterretningsarbejde. Så med mindre et flertal i Folketinget

tvang ham, ville han ikke fremsætte et forslag, før der var en klar retning fra Kommissio-

nen. Ministeren var dybt bekymret over Tele2-dommen. Nu skulle man finde ud af, hvad

man ville gøre.

Kenneth Kristensen Berth

var glad for, at ministeren var utilfreds med Tele2-dommen.

Det var mange ting i EU at være utilfreds med: Dansk Politi var blevet tvunget til at slette

fingeraftryk på grund af EU, og man kunne formentlig ikke få lov til at oprette et lands-

dækkende dna-register. Det var grotesk, at EU skulle blande sig i alt, der havde med kri-

minalitetsopklaring og borgernes sikkerhed at gøre. Det var der åbenbart ingen kampvilje

til at ændre på.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der var en tidsfrist for, hvor lang tid man havde til at ef-

terleve Tele2-dommen. Der var snart gået 1 år.

Justitsministeren

sagde, at der ikke var en fast EU-retlig frist for, hvor hurtigt landene

skal rette ind i forhold til en dom fra EU-Domstolen. Højesteret havde den 19. januar 2017

i en sag om opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen om ret til erstatningsferie ved

sygdom fastslået, at det er velbegrundet, at de danske myndigheder bruger 1 års tid på at

efterleve dommen. Det skal ske hurtigst muligt, men afhænger af sagens konsekvens og

omstændigheder. Det var en kompliceret sag, og han ville ikke at agere, før det lå fast,

hvad man kan gøre inden for dommens rammer. Indtil da ville man fortsætte ufortrødent

med det, man gjorde nu

–

selv om, der var politisk enighed om, hvad man burde gøre.

Det handlede om at sikre, at PET og Politiet har et effektivt værktøj i kampen mod alvorlig

kriminalitet. Man skulle selvfølgelig have diskussionen derefter.

Rasmus Nordqvist

sagde, at logning er en fuldstændig overvågning af alle borgere.

Kunne det passe, at man bare afventede fra dansk side? Man kunne være uenig i dom-

mens udfald, men det ændrede ikke ved, at det var afsagt dom, og at man skulle finde en

løsning. Han opfordrede regeringen til at tage meget aktivt del i det.

Justitsministeren

påpegede, at Danmark deltog aktivt i arbejdsgruppen, og at man

pressede på for at finde en løsning.

312

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

5. Kryptering



Status/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 43, senest behandlet i

EUU 6/10-17)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om punktet var på dagsordenen, fordi man ville opfordre

landene til at tale sammen om kryptering, eller fordi man ville foretage tiltag i EU.

Justitsministeren

bekræftede, at der var tale om en statusdrøftelse.

313

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

6. European Criminal Records Information System (ECRIS):



Generel indstilling

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (17)

–

spørgsmål 8 (hvorvidt DK har anmodet om oplysninger

via ECRIS til andre formål end straffesager)

EUU alm. del (17)

–

spørgsmål 5 (hvor mange gange DK har anmodet andre

EU-lande om oplysninger via ECRIS-systemet)

Rådsmøde 3473 - RIA (2016-17)

–

bilag 6 (skriftlig forelæggelse af

rådsmøde RIA 9-10/6-16)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 42, senest behandlet

i EUU 6/10-17)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med

oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte

det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-

systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011

KOM (2016) 0007

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger

om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS) og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA

KOM (2017) 0344

Justitsministeren:

Forslagene er omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Når jeg alligevel nævner sagen i dag, skyldes det, at den

–

da jeg forelagde sagen for

udvalget i oktober

–

gav anledning til en række spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne, bl.a.

om Danmarks fremtidige muligheder på området.

Lad mig derfor redegøre nærmere for, hvad sagen drejer sig om: Danmark deltager i det

eksisterende ECRIS-system, som blev etableret, inden det politimæssige og strafferetlige

område overgik til at være overstatsligt. Det nuværende system indebærer, at det enkelte

EU-land altid skal være fuldt opdateret på de straffedomme, som deres egne statsborge-

re er idømt. Det betyder, at hvis en EU-borger dømmes for et strafbart forhold i en anden

medlemsstat, skal denne medlemsstat sende oplysninger om straffedommen til den med-

lemsstat, hvor den pågældende er statsborger. Statsborgerstaten skal lagre disse oplys-

ninger og kan på den måde

–

efter anmodning fra en anden medlemsstat

–

fremlægge

udtømmende og ajourførte oplysninger om egne statsborgeres tidligere straffedomme.

314

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Sådan vil det også være fremadrettet. De fremsatte ændringsforslag har således ikke

betydning for Danmarks fortsatte deltagelse i det eksisterende ECRIS-system.

Udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgeres straffedomme er ikke reguleret af

det nuværende ECRIS-system. Det betyder dog ikke, at det ikke i dag er muligt at ud-

veksle oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafbare forhold. Men det sker i dag på

den måde, at der anmodes om oplysninger fra samtlige medlemsstater.

Sådanne generelle anmodninger til alle medlemsstater pålægger medlemsstaterne admi-

nistrative byrder, og i praksis afholder medlemsstaterne sig derfor oftest fra at anmode

om oplysninger om tredjelandsstatsborgere.

Kommissionen har derfor fremsat et forslag til en forordning, der har til formål at oprette

og regulere et centralt ECRIS-TCN-system, som skal indeholde identitetsoplysninger på

tredjelandsstatsborgere, der er idømt straf i et EU-land.

Hvis en medlemsstat vil vide, om en bestemt tredjelandsstatsborger er dømt for et straf-

bart forhold inden for EU, kan staten spørge det centrale ECRIS-TCN-system. Staten vil

herefter få svar i form af et hit eller no hit. Hvis svaret er et hit, vil medlemsstaten få op-

lyst, hvilke EU-lande der ligger inde med oplysninger om den pågældende tredjelands-

statsborgers straffedomme.

Medlemsstaten kan herefter nøjes med at anmode disse medlemsstater om oplysninger

om tredjelandsstatsborgeren. Det fremsatte direktivforslag har i den forbindelse til formål

at regulere udvekslingen af oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstats-

borgere.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for direktiv- og forordningsforslaget.

Som nævnt vurderes hverken direktiv- eller forordningsforslaget at få betydning for Dan-

marks retsstilling i forhold til at deltage i det eksisterende ECRIS-systemet, der vedrører

udveksling af oplysninger om EU-borgere.

Danmark vil

–

efter vedtagelsen af direktivet og forordningen

–

fortsat kunne anmode de

øvrige medlemsstater om oplysninger om tredjelandsstatsborgere. Danmark vil dog på

grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye muligheder for via ECRIS-TCN-

systemet nemt at finde ud af, hvilke lande der har oplysninger om tredjelandsstatsborge-

res straffedomme. Endvidere vil Danmark ikke være omfattet af de samme regler om ud-

veksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere som de øvrige medlemsstater.

Det er naturligvis vigtigt, at Danmark bevarer et godt og konstruktivt samarbejde med de

øvrige lande om udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgeres straffedomme,

når de andre medlemsstater tager det nye system i brug.

315

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Regeringen vil derfor også i de videre forhandlinger have fokus på eventuelle udfordrin-

ger for Danmarks fortsatte muligheder for at udveksle oplysninger om tredjelandsstats-

borgere med de øvrige medlemsstater.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilke juridiske forudsætninger der skulle være op-

fyldt for at tilgå ECRIS-TCN-systemet. Skulle der f.eks. være en straffesag mod tredje-

landsstatsborger? Han modtog gerne et skriftligt svar.

Justitsministeren

ville sende Kenneth Kristensen Berth et skriftligt svar.

Jan E. Jørgensen

forstod det således, at Danmark ikke kunne være en del af ECRIS-

TCN, der udgør den nemme adgang til at finde ud af, hvilke lande der ligger inde med

oplysninger om udenlandske forbrydere, der har modtaget en straffedom. Ville det ikke

være rart med den nemme adgang? Og var det ikke endnu et eksempel på, at det danske

retsforbehold uden mulighed for at vælge til efter en tilvalgsordning, stiller Danmark sva-

gere i forhold til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvornår oplysningerne om straffedomme optræder i

EIS eller SIS.

Justitsministeren

svarede Jan E. Jørgensen, at det unægteligt ville være rart at have

muligheden for at tilgå det nye system. Der var stadig mulighed for at spørge, men det

havde været nemmere, hvis Danmark kunne blive en fuldgyldig del af det nye system.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at EIS normalt ikke indeholder oplysnin-

ger om straffe, men om efterretninger. SIS indeholder bl.a. oplysninger om indrejsefor-

bud, men ikke om straffedomme.

316

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation



Generel indstilling

KOM (2016) 0819

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 41, senest behandlet

i EUU 6/10-17)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for

forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger

med

henblik

på

mere

effektive

procedurer

for

rekonstruktion,

insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0723

Rådsmøde 3584

–

bilag 1 (samlenotat side 42)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1201,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

Justitsministeren:

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivforslaget blev

fremsat i november 2016 og er tidligere forelagt for udvalget forud for rådsmødet den 8.-

9. juni 2017. Som jeg også nævnte i den forbindelse, har forslaget tre hoveddele:

1. Regler om en skyldners adgang til rekonstruktion

–

det vil sige en slags insol-

vensprocedure, der har til formål at prøve at bevare skyldnerens virksomhed

2. Regler om navnlig gældssanering for iværksættere

3. Generelle regler om effektivisering af insolvensprocedurer o.l.

Direktivforslaget har nu i snart et år været drøftet på arbejdsgruppeniveau i Rådet. Status

er, at der stadig udestår en række juridiske og tekniske spørgsmål om, hvordan forslaget

nærmere skal forstås. Sagen er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en politisk

drøftelse, der kan danne grundlag for de videre drøftelser på arbejdsgruppeniveau.

Som det fremgår af samlenotatet, er formandskabets diskussionsoplæg ret overordnet

formuleret. Formandskabet lægger således op til, at medlemsstaterne på flere punkter

sikres fleksibilitet, og at medlemsstaterne tilslutter sig nogle ret overordnede metodevalg

for det videre arbejde med reglerne om rekonstruktion og gældssanering.

Regeringen kan generelt tilslutte sig ønsket om fleksibilitet i forhold til at opretholde natio-

nale regler.

317

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Regeringen kan også tilslutte sig formandskabets oplæg om overordnede retningslinjer

for det videre arbejde

–

så længe der også her er rum for fleksibilitet. Langt hen ad vejen

synes formandskabets oplæg således at flugte fint med de danske regler på området.

Henset til de udestående spørgsmål i forhold til den nærmere forståelse af forslaget, har

regeringen stadig ikke afsluttet sine overvejelser om forslaget. Jeg nævner af samme

grund blot sagen til orientering i dag.

Regeringen er dog umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Selve hovedelemen-

terne i forslaget

–

altså regler om rekonstruktion og gældssanering

–

kender vi også i for-

vejen fra den danske konkurslov.

12. Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

anvendelse

passageroplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet (PNR-direktivet)



Statusredegørelse for implementering

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3584

–

bilag 4 (supplerende samlenotat side 2)

EU-note (2015-16)

–

E 13 (note af 23/11-15)

EUU alm. del (16)

–

bilag 254 (udvalgsmødereferat side 258, senest

behandlet i EUU 16/11-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 697 (udvalgsmødereferat side 907 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/5-16)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

318

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

13.

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)



Statusredegørelse

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3584

–

bilag 4 (supplerende samlenotat side 5)

EUU alm. del (15)

–

bilag 69 (udvalgsmødereferat side 184,

senest behandlet i EUU 2/10-15)

EUU alm. del (09)

–

bilag 447 (udvalgsmødereferat side 1159

FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/5-10)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

Søren Søndergaard

fandt det skuffende, at ministeren ikke havde nævnt netop dette

punkt i sin forelæggelse. Som han forstod det, forholdt det sig sådan, at den vej, man var

gået, ikke holdt, og at det hele nu var meget besværligt. Man skulle dog ikke glemme, at

Folketinget havde stemt om det, fordi EU’s tiltrædelse af EMRK’en var en

del af grundla-

get at tiltræde Lissabontraktaten. Hvad var tidsperspektivet for tiltrædelsen? Og hvad ville

konsekvenserne være i forhold til Lissabontraktaten, der bygger på, at EU skal tiltræde

konventionen, hvis man opgiver at tiltræde? Ville der være en ny afstemning i Folketinget

eller en folkestemning om traktaten, da forudsætningen for tiltrædelsen var væk? Tiltræ-

delse af konventionen blev jo brugt som argument mange gange af bl.a. Holger K. Niel-

sen for Lissabontraktaten.

Justitsministeren

bekræftede, at det følger af Lissabontraktaten, at EU skal tiltræde

menneskerettighedskonventionen. I 2013 opnåede man enighed med Rådets medlems-

stater om et udkast til en traktat om tiltrædelse. I august 2013 bad Kommissionen Dom-

stolen om en udtalelse om, hvorvidt traktatudkastet var i overensstemmelse med EU- og

EUF-traktaterne. Den udtalelse kom i december 2014, og Domstolen tilkendegav, at ud-

kastet på en række punkter ikke var foreneligt med EU-traktaten og den tilknyttede proto-

kol om EU’s tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen. Domstolen pegede på, at

traktatudkastet ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet mellem EU-retten og men-

neskerettighedskonventionen. Domstolens argumentation var i øvrigt refereret i samleno-

tatet. Siden udtalelsen havde EU-institutionerne og medlemsstaterne overvejet løsninger

og arbejdede fortsat på sagen. Ministeren kendte ikke tidsplanen og kunne ikke gøre Sø-

ren Søndergaard meget klogere på sagen.

Claus Larsen-Jensen

havde selv haft den fornøjelse i sidde med i slutningen af konven-

tet om charteret for grundlæggende rettigheder og havde fået den forklaring, at de områ-

der, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde kompetencen for, beholdt

den, hvorimod EU-Domstolen tog de øvrige. Der eksisterede en beskrivelse af opgave-

fordelingen til konventet, og den kunne være nyttig at få.

Justitsministeren

gav tilsagn om, at han ville finde den beskrivelse frem, hvis han fik

mere konkrete oplysninger om dens indhold.

319

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Formanden

samlede op med en bemærkning om, at de dokumenter, som Claus Larsen-

Jensen havde bedt om, ville blive konkretiseret på skrift til ministeren.

14. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

15. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

320

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og finans) den 5. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

forelagde tre sager til forhandlingsoplæg:

- Revision af kapitalkravsforordningen

- Revision af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter.

- En fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

De øvrige sager forelagde han til udvalgets orientering.

Han havde ingen bemærkninger til sagen om håndtering af misligholdte lån eller til sagen

om Kommissionens pakke vedrørende det europæiske semester. Med hensyn til seme-

steret henviste han til det kommende fælles samråd med Finansudvalget den 8. decem-

ber. Han henviste generelt til samlenotatet om sagerne.

Der er lagt op til, at finansministrene uden debat vedtager forslaget om ændring af græn-

seoverskridende momsregler, som jeg forelagde forud for Økofin i november. Det er en

god nyhed, fordi det forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til andre

EU-lande og tredjelande, ligesom det mindsker administrative byrder og risikoen for

momssvig.

1. Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag: revision

af EU’s kapitalkravs-

regler (CRR/CRD IV)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0850, KOM (2016) 0854

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1334, senest

behandlet i EUU 14/6-17)

Finansministeren:

Det første forhandlingsoplæg

er forslagene til ændring af EU’s regler

om kapitalkrav, hvor der snart ventes enighed. Målet har længe været enighed på dette

Økofin, men planen er nu, at vi skal drøfte de store åbne spørgsmål med henblik på enig-

hed i det nye år, om muligt på Økofin den 13. marts.

Jeg har redegjort for sagen her i udvalget både den 2. december sidste år og den 14. juni

i år. Forslagene gennemfører bl.a. standarder fra Baselkomitéen. Jeg vil nævne tre cen-

trale tiltag:

For det første en standard for kapitalkrav vedr. markedsrisiko: Den skal sikre nok

kapital til at dække tabsrisiko på grund af kursudsving på beholdninger af f.eks.

aktier og obligationer.

321

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

For det andet et krav om stabil finansiering (NSFR), som skal sikre, at institutter-

ne ikke finansierer sig for kortsigtet med risiko for at komme i klemme under mar-

kedsuro.

For det tredje et gearingskrav, som er et krav til kapital i forhold til de samlede

uvægtede aktiver i form af udlån m.v. Det er et supplement til de almindelige risi-

kovægtede kapitalkrav.

Standardernes gennemførelse i EU har stor betydning for især dansk realkredit. Vi har

arbejdet hårdt på at få tilgodeset vores interesser i Rådets kompromisforslag. Det ser

foreløbig ud til, at det i væsentligt omfang er lykkedes.

Markedsrisikoreglerne ventes nu i højere grad at tage højde for realkreditobligationernes

relativt lave risiko og den lave valutakursrisiko som følge af den danske fastkurspolitik.

Kravet om stabil finansiering anerkender fortsat korte realkreditobligationer på grund af

muligheden for tvungen refinansiering af korte obligationer i kraft af refinansieringsloven

fra 2014.

Gearingskravet er fastholdt på 3 pct. Det er et fornuftigt niveau, som generelt svarer til de

risikobaserede kapitalkrav.

Kompromisforslaget fastholder derudover generelt fornuftig national fleksibilitet til at sætte

institutspecifikke solvenskrav og krav, der håndterer tværgående finansielle risici.

Der er fornuftige løsninger, som giver lettelser i institutternes rapporterings- og offentlig-

gørelseskrav. Der er ligeledes aflønningsregler, som kan rumme de gældende danske

regler.

Regeringen ønsker derfor mandat til at støtte en løsning på linje med det nuværende

kompromis og arbejder for, at de gode løsninger fastholdes.

For en ordens skyld vil jeg nævne, at denne sag

–

der tegner godt for Danmark

–

ikke

ændrer ved, at der kommer større udfordringer for realkredit, når Basel IV-standarderne

bliver færdige og senere skal EU-implementeres.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhand-

lingsoplægget. Det var udtryk for partiets principielle synspunkt om ikke at støtte bank-

unionen og ikke for en kritik af regeringen. På partiets vegne ville han gerne anerkende,

at regeringen havde gjort et godt stykke arbejde, hvad angik arbejdet med realkreditinsti-

tutionerne.

Claus Larsen-Jensen

meddelte, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsoplægget,

men understregede, hvad ministeren selv havde sagt, nemlig at det var afgørende, at de

danske interesser vedrørende realkredit blev tilgodeset.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

322

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Finansministeren

anerkendte, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke var enige om

bankunionen. Men han var opmærksom på, at realkreditten skal behandles på en måde,

så Danmark kunne fortsætte sin danske realkredittradition. Han var enig med Claus Lar-

sen-Jensen i, at realkredithensyn og spørgsmål om risikovægt var afgørende.

Formanden

læste efter aftale op fra Enhedslistens

vurdering af forhandlingsoplægget: ”I

forhold til revision af kapitalkravsregler kan Enhedslisten ikke støtte mandatet. Det sker

med den begrundelse, at regeringen ikke lægger afgørende vægt på, at dansk realkredit

ikke på baggrund af nye krav vil være presset til at øge kapitaliseringen eller pålægges

nye operationelle byrder, hvilket vil fordyre deres produkter over for kunderne”.

Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

323

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

2. Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag: Ændring af direktivet om

genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0851, KOM (2016) 0852

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1334,

senest behandlet i EUU 14/6-17)

Finansministeren:

Det andet forhandlingsoplæg er forslaget til ændring af direktivet om

krisehåndtering af banker (BRRD), hvor der også ventes enighed i det nye år.

Formålet med forslaget er især, at EU skal indføre en global standard for tabsabsorbere-

de kapital for de vigtigste banker på globalt plan. Disse banker skal således udstede en

tilstrækkelig mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i en kri-

sesituation. Det skal mindske risikoen for offentlig redning og efterfølgende statsfinansiel

krise.

Forslaget lægger op til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede pas-

siver, NEP-kravet, der gælder for alle kreditinstitutter i EU. Myndighederne skal selv fast-

sætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en eventuel afvikling af de enkelte

institutter uden brug af offentlige midler. Vi støtter, at det omfattende og mere harmonise-

rede krav kun pålægges store globale banker og ikke øvrige institutter.

Regeringen ønsker derfor mandat til at støtte en løsning på linje med det foreliggende

kompromis, men vil arbejde for forbedringer helt frem til en enighed på Økofin. Vi så

f.eks. helst, at Finanstilsynet i højere grad kan bevare sin fleksibilitet til at fastsætte et

passende NEP-krav til f.eks. små og mellemstore pengeinstitutter på samme måde som i

dag.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhand-

lingsoplægget, fordi partiet var principielt imod bankunionen. Den manglende støtte skulle

ikke ses som en kritik af regeringen i sagen.

Claus Larsen-Jensen

meddelte, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Formanden

læste efter aftale op fra Enhedslistens vurdering af forhandlingsoplægget:

”I

forhold til revision af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter kan En-

hedslisten ikke støtte mandatet. Det sker med den begrundelse, at regeringen ikke læg-

ger afgørende vægt på, at dansk realkredit ikke på baggrund af nye krav vil være presset

til at øge kapitaliseringen eller pålægges nye operationelle byrder, hvilket vil fordyre deres

produkter over for kunderne”.

324

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig mod det.

325

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

3. Styrkelse af bankunionen

–

forslag til en fælles indskydergarantiordning i bank-

unionen (EDIS)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0586, KOM (2017) 0592

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark om fælles europæisk

indskydergarantiordning)

EU-note (15)

–

E 16 (note af 10/12-15 om fælles EU-

indskydergarantiordning for bankkunder)

EUU alm. del (16)

–

bilag 312 (udvalgsmødereferat side 413, senest

behandlet i EUU 2/12-16)

Finansministeren:

De to forslag, jeg netop har forelagt, er en vigtig finansiel regulering,

som gælder alle EU-lande. De to forslag er samtidig en del af styrkelsen af bankunionen,

idet forslagene er en del af såkaldt risikoreduktion, dvs. tiltag, der skal reducere risici for

nye bankkriser.

Styrkelsen af bankunionen indebærer også såkaldt risikodeling, særlig hvad angår forsla-

get om en fælles indskydergaranti i bankunionen. Der er delte meninger om forslaget.

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, der forsøger at sætte skub i forhandlingerne.

Det foreslås f.eks., at den fælles indskydergaranti, kaldet EDIS, kan bestå i en delvis og

ikke fuld deling af indskydergarantirisici. Og at den gradvise overgang fra national til mere

fælles indskydergaranti ikke skal ske automatisk, men i trin, der afhænger af, om der er

gennemført tilstrækkelig risikoreduktion.

Vi skal på dette Økofin have en orientering om sagen. Det er aftalt, at der først skal være

politiske forhandlinger om indskydergarantien, når man er kommet længere med risikore-

duktion. De to nævnte sager er vigtige skridt på vejen.

Styrkelsen af bankunionen er en central del af styrkelsen af ØMU’en, som vi drøfter i den

udvidede eurogruppe mandag og på det udvidede eurotopmøde den 15. december.

4. Styrkelse af bankunionen

–

status over håndtering af misligholdte lån (NPL)



Status

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 42)

Rådsmøde 3555

–

bilag 2 (senest behandlet ved skriftlig forelæggelse af

rådsmøde økofin 11/7-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

326

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

5. Fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner



Vedtagelse

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 44)

EUU alm. del (17)

–

bilag 182 (henvendelse af 29/11-17 fra Oxfam IBIS)

EU-note (15)

–

E 28 (note af 29/1-16 om Kommissionens nye skattepakke

og aktuelle EU-sager)

EUU alm. del (16)

–

bilag 495 (udvalgsmødereferat side 714, senest

behandlet i EUU 20/2-17)

Finansministeren:

Dagens tredje forhandlingsmandat er den fælles EU-sortliste over

skattely. Mange læksager viser, hvordan skattely hjælper nogle virksomheder og borgere

med at undgå beskatning. Det er uacceptabelt. En fælles sortliste er vigtig for at bekæm-

pe den praksis. På Økofin er der lagt op til enighed om rådskonklusioner med en sortliste

og en liste over såkaldt defensive tiltag, som kan rettes mod landene på listen.

For ikke at komme på sortlisten skal lande opfylde kriterier om a) skattegennemsigtighed,

b) fair beskatning og c) tilfredsstillende implementering af OECD-standarder. Det er de

ambitiøse kriterier, Økofin tidligere har sat for listen, og som svarer til de kriterier, som vi

også internt i EU skal leve op til.

Ved udarbejdelsen af listen har eksperter vurderet 92 lande. Lande, der ikke efterlever

kriterierne, har kunnet forpligte sig til at gøre det fremover. Hvis ikke, ender de på sortli-

sten.

Det forberedende arbejde er endnu ikke helt færdigt, men der ventes en konkret sortliste

senest på selve Økofinmødet. En håndfuld orkanramte lande har fået længere frister, og

der vil først i 2018 blive taget stilling til, om disse skal på sortlisten. Der er ikke tale om en

frifindelse på forhånd.

Sortlisten sikrer i sig selv et pres mod skattely. Mange lande, der ellers ville være endt på

listen, har derfor forpligtet sig til nu at efterleve kriterierne. For at fastholde presset er der

også brug for mere konkrete midler. Konklusionerne indeholder både ikkeskattemæssige

tiltag

–

det kunne f.eks. være, at landene afskæres fra EU-midler

–

og skattemæssige

tiltag. Det kan være øget national kontrol og styrkede værnsregler

–

f.eks. oplysningskrav

til rådgivere med relation til skattely, nægtelse af fradrag for betalinger til skattely eller

skærpede regler om skat på afkast fra skattely.

Rådskonklusionerne opfordrer også til at bruge sortlisten aktivt i udenrigspolitikken. Jeg

har sammen med skatteministeren og udenrigsministeren skrevet til bl.a. formandskabet

og udenrigskommissæren med netop denne opfordring.

327

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Regeringen ønsker et mandat til at støtte konklusionerne. Vi støtter en fair og ambitiøs

linje, der sortlister tredjelande ud fra de krav, som vi stiller til os selv i EU, og som inde-

holder et minimum af defensive tiltag, der er så ambitiøst som muligt. Andre lande træk-

ker i den modsatte retning.

Der tegner sig et kompromis, som i sig selv er et stort fremskridt, og som regeringen na-

turligvis støtter. Vi vil fra dansk side fortsat arbejde på at sikre ambitiøse og effektive til-

tag, som yderligere kan fremme bekæmpelse af skatteunddragelse.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det blev diskuteret, hvorvidt EU-lande også kunne stå

på sortlisten over skattely. Det var vigtigt, at listen blev fuldstændig, og at man ikke kun

hængte lande uden for EU ud. Oxfam IBIS havde netop i en rapport forsøgt at lægge kri-

terierne ned over både de 92 vurderede lande og de 28 EU-lande. Resultatet var, at visse

EU-lande ikke til fulde levede op til de kriterier, EU selv havde stillet op. Rasmus

Nordqvist roste ministeren for at være aktiv på denne dagsorden, men kunne han skubbe

på for, at sagen også blev taget alvorligt, når det gjaldt EU-landene?

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsop-

lægget. Det var rigtig prioritering, at der kom sådan en liste. Han så frem til at høre svaret

på Rasmus Nordqvists spørgsmål, og han ville dertil spørge, hvordan det forholdt sig med

potentielle EU-lande. Hvordan ville det påvirke optagelsesforhandlingerne med EU, hvis

ansøgerlande eller kommende ansøgerlande kom på en sådan liste? Han tænkte her

bl.a. på Albanien.

Claus Larsen-Jensen

meddelte, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsoplægget,

men kunne tilslutte sig Rasmus Nordqvists og Kenneth Kristensen Berths bemærkninger.

Troværdigheden udadtil fordrede, at der ikke var fristeder for skatteunddragelse internt i

EU. Han meddelte, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlingsoplægget.

Finansministeren

oplyste, at EU-landene er underlagt de samme krav, EU stiller til tred-

jelande. Der var ganske vist forskellige synspunkter inden for EU-kredsen, med hensyn til

hvor ambitiøse krav, man skulle stille. Men EU-landene skulle selv leve op til kravene, og

han havde

selv tænkt sig at føre en klar linje på det punkt. EU’s troværdighed afhænger

af, hvordan medlemsstaterne selv agerer

–

det kan ikke lade sig gøre at være retledende

for andre lande og prøve at presse dem til at holde op med at være skattely uden samti-

dig at holde orden i eget hus.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde han, at de samme krav gjaldt ansøgerlande. Han

havde ikke tænkt sig at sætte rammerne specifikt for Albaniens mulige optagelse, men

det var klart, at Albanien som andre ansøgerlande skulle leve hundrede procent op til

standarderne for at komme i en position til at blive et EU-land.

Regeringen ville fortsætte med at presse på ikke bare for at få sortlisten etableret, men

også for at få indført en række konsekvenser, hvis et land kommer på listen. Man kan i

EU ikke tvinge landene til at tage skattemæssige beslutninger, men regeringen lagde op

328

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

til, at der ville blive nævnt en række skattemæssige initiativer. Det var bl.a. oplagt at kigge

på udbydere og på betalinger til og fra landene.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget. Han ville

dog gerne vide, om de EU-lande, der ikke selv lever op til

EU’s egne regler, bliver udstillet

nok? På listen stod jo alene lande uden for EU. Hvad foretog man sig over for EU-lande,

der ikke lever op til kravene?

Han bad desuden ministeren fortælle, om han fornemmede, at dette var så stort et skridt,

at der ikke ville blive taget yderligere skridt? Eller betød det tværtimod, at der nu var åb-

net for en proces, hvor der ville ske mere?

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti også bakkede op om forhand-

lingsoplægget.

Finansministeren

opfordrede først til at glæde sig over, at selve diskussionen om en

sortliste havde haft en effekt. Mange af de 92 lande havde allerede før vedtagelsen rea-

geret, enten ved at træffe beslutning om eller at gennemføre de tiltag, EU bad dem om at

gennemføre, eller ved at tilkendegive, at de ville træffe beslutning om det.

Han slog fast, at de krav, EU-lande stiller til lande på listen, helt definitorisk er de samme

for EU-landene selv. Medlemslande stod netop ikke på listen, fordi de med denne liste

selv havde forpligtet sig til at leve op til kravene.

Han svarede Rasmus Nordqvist, at man internt i EU havde truffet en lang række beslut-

ninger, der skulle sikre, at medlemslandene selv lever op til kravene. Lige nu var den 6.

vedtagelse af direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet under forhand-

ling. I december 2016 vedtog Rådet et direktiv, der giver skattemyndigheder adgang til de

samme oplysninger som myndigheder, der har til opgave at forebygge hvidvaskning af

penge. Den ville træde i kraft den 1. januar 2018. Af skatteunddragelsesdirektivets fire

forslag var to vedtaget og to under forhandling. Endelig var der en femte udgave af hvid-

vaskningsdirektivet undervejs.

Til spørgsmålet om yderligere skridt svarede han, at det bestemt ikke var slut med sortli-

sten. Danmark er historisk set en strammer på skattelyområdet, og ikke alle danske øn-

sker var blevet opfyldt, men det var et stort skridt i den rigtige retning. Han gentog, at det

var positivt, at alene diskussionen om en vedtagelse havde haft en effekt. Heldigvis hav-

de Danmark gode allierede, bl.a. de andre nordiske lande og Frankrig, så det var et godt

udgangspunkt for yderligere tiltag.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

329

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

6. Rådskonklusioner om beskatning af den digitale økonomi



Vedtagelse

KOM (2017) 0547

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

EU-note (16)

–

E 40 (note af 29/9-17 om beskatning af den digitale økonomi)

Finansministeren:

Vi skal vedtage rådskonklusioner om udfordringerne for vores skatte-

systemer i den digitale økonomi. Emnet blev drøftet på det uformelle Økofin i september

og DER i oktober.

Rådskonklusionerne noterer sig, at implementeringen af OECD’s BEPS-anbefalinger

væsentligt omfang vil håndtere skatteunddragelsesproblemerne vedrørende den digitale

økonomi, og opfordrer til fortsat implementering i alle lande.

Rådskonklusionerne understreger også behovet for at arbejde videre globalt og i EU med

løsninger på udfordringerne for selskabsskat i den digitale økonomi inden for rammerne

af de gældende internationale principper for selskabsbeskatning.

Der skal således holdes fast i, at selskabers overskud generelt beskattes dér, hvor vær-

dien skabes. Et vigtigt element er effektive regler for såkaldt transfer pricing, så virksom-

heder ikke kan bruge en skæv koncernintern prissætning til at flytte overskud rundt mel-

lem landene uden forbindelse til, hvor værdien reelt skabes.

Konklusionerne understreger Rådets præference for globale løsninger, men ser frem til,

at Kommissionen i starten af 2018 fremlægger udspil om, hvad EU kan gøre.

Kommissionen kan overveje at vurdere midlertidige løsninger, som f.eks. det meget om-

talte forslag om en form for omsætningsskat

–

givet at flere EU-lande har vist interesse

for en sådan skat. Skatten må ikke være i konflikt med landenes dobbeltbeskatnings-

overenskomster, og man skal undersøge de økonomiske konsekvenser samt de tekniske

og juridiske udfordringer ved en sådan skat.

Samlet set kan regeringen støtte rådskonklusionerne. Der er en udfordring at håndtere,

men vi er enige i, at globale løsninger inden for klare og velkendte principper er at fore-

trække. Det er positivt, at henvisningerne til de midlertidige løsninger, såsom omsæt-

ningsskatter, har betingelser om, at der skal tages højde for udfordringerne ved sådanne

skatter.

Jeg har tidligere udtrykt mig skeptisk om en omsætningsskat ud fra risikoen for f.eks.

dobbeltbeskatning, og spørgsmål om, hvordan skatten passer sammen med det eksiste-

rende selskabsskattesystem, der beskatter indkomst, og momssystemet, der beskatter

omsætning

–

samt om, at en sådan omsætningsskat kan afgrænses og derfor gøres ro-

bust over for omgåelse. Det er derfor positivt, at konklusionerne lægger vægt på at even-

tuelle forslag skal bygge på et solidt grundlag.

330

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

7. Kommissionens vækstundersøgelse 2018 m.v.



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0771, KOM (2017) 0770, KOM (2017) 0690

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 63)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men svarede på spørgsmål fra ud-

valgets medlemmer.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, hvad ministeren sagde til, at Danmark ifølge

Kommissionens vækstundersøgelse oversteg tærskelværdien for betalingsbalanceover-

skud og derfor skulle fremme lønvækst. Det var ellers ikke regeringens politik at fremme

lønvækst, så hvordan ville ministeren sørge for det?

Claus Larsen-Jensen

havde lige læst et notat om den økonomisk-monetære union, som

nøjagtigt beskrev, hvad Kenneth Kristensen Berth havde refereret til, altså at man skulle

sørge for, at der ikke blev for stor ubalance.

Finansministeren

sagde, at han ville tage vækstundersøgelsen op på et fælles samråd

med Finansudvalget den 8. december. Men det var rigtigt, at Danmark havde en meget

positiv betalingsbalance. Det kunne man gøre noget ved, hvis Danmark førte en aktiv

lønpolitik. Personligt havde han det ønske, at langt flere danskere fik mere i løn. Men han

påpegede, at løn og produktivitet til gengæld hænger sammen, så værdiskabelsen i ar-

bejdet er forudsætningen for den løn, man kan oppebære. Hvis man ønsker et højløns-

samfund, er man nødt til også at have et højproduktivitetssamfund. Det tager Danmark

selv stilling til ud fra danske synspunkter.

Holger K. Nielsen

spurgte, om betalingsbalanceoverskuddene blev diskuteret på råds-

møderne. Selv om det var usædvanligt i den danske politiske diskurs, var overskuddene

da bestemt et problem i forhold til Europas samlede økonomiske udvikling og vækst. Man

var meget optaget af faktiske og strukturelle underskud på statsbudgetterne. Men hvis de

virker imod, at man kan gøre noget ved betalingsbalanceoverskud, er man fanget i en

catch 22. Var Kommissionen og den danske regering opmærksomme på paradokset?

Finansministeren

svarede, at baggrunden for Danmarks betalingsbalanceoverskud var

en stærk økonomi og gode virksomheder, der er i stand til at sælge meget til resten af

verden. Problemet var, at resten af verden ikke havde gennemført de nødvendige tiltag.

Man kunne da godt sige, at Danmark skulle gøre sig lidt mindre stærkt, men det ville sva-

re til inden for sportens verden at bede vinderhold bænke deres bedste spillere frem for at

opfordre hold, der halter bagefter, til at forbedre deres taktik, træning og talentudvikling.

Da krisen ramte, blev store ubalancer i europæisk økonomi afsløret. Sidenhen tog under-

skudslandene en lang række anbefalinger om opstramninger til sig, og det virkede. Un-

derskudslandene forbedrede deres økonomi og strukturelle forhold, så de ikke længere

haltede så langt bagefter. Han ville ikke nævne navne, men et stort land med sammen-

holdsproblemer i sin nationale diskurs havde vendt et underskud på betalingsbalancen

331

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

opstået i perioden 2003-2007 på 6,4 pct. til et overskud i 2017 på 2 pct. Det var bedre, at

lande med problemer begyndte at stramme op, end at lande med færre problemer be-

gyndte at løsne. Der fandt naturligvis en diskussion sted om, hvordan finanspolitikken

skal tilrettes i lande med en stærk og sund finanspolitik som Danmark, Tyskland og Hol-

land. Han mente dog, at finanspolitik er en national beslutning og ikke en EU-beslutning.

EU skulle forsøge at hjælpe de lande, der stadig har strukturproblemer, til at gennemføre

nødvendige reformer.

Holger K. Nielsen

mente ikke, at den sidste påstand holdt. Finanspolitik er ikke udeluk-

kende en national beslutning. Krav til underskud er naturligt nok en fælles beslutning. Det

var derfor han spurgte, om man var opmærksom på problematikken

–

at der er overskud,

er også et fælles problem i forhold til Europas samlede vækst. Danmark er et lille land,

hvis overskud ikke betyder så meget i en europæisk sammenhæng, men Tysklands over-

skud udgjorde efter Socialistisk Folkepartis opfattelse et stort problem. Det er vigtigt, at

der er regler for overskud, fordi ubalancerne giver vanskeligheder.

Finansministeren

påpegede, at Danmark, da den økonomiske krise ramte, havde en

økonomi, der var så stærk, at der ikke var en nettostatsgæld, men et nettotilgodehaven-

de. Det gav Danmark mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik og understøtte ar-

bejdspladser. Det samme gjorde Tyskland. Derfor var det for ministeren naturligt, at man

nu fik nedbragt den gæld, der blev opbygget under krisen og dermed rustede sig gælds-

mæssigt til en eventuel nedgang i fremtiden.

Overskud vil alt andet lige betyde lønstigninger. De seneste overenskomster indeholdt

lønstigninger, der var højere end i det forløbne årti. Det var ikke bekymrende. Tværtimod

havde arbejdsgiver- og fagforeningerne indgået ansvarlige overenskomster med en mo-

derat lønfremgang. Men det skyldtes ikke en politisk beslutning, men at arbejdsmarkedets

parter vurderede, at den økonomiske situation giver et råderum for moderat lønfremgang.

Han gav Holger K. Nielsen ret i, at finanspolitikken ikke udelukkende er national. Der var

netop blevet givet henstillinger til Rumænien og Storbritannien, jf. pkt. 8. Men det var i

tilfælde af underskud, mens EU normalt ikke blandede sig i, om overskuddene blev for

store. Man kunne komme med anbefalinger eller henstillinger. Undertiden havde Kom-

missionens henstillinger dog ikke været realistisk gennemførlige. Det var f.eks. ikke hold-

bart, hvis Tyskland skulle gennemføre en meget stor finanspolitisk lempelse i en tid, hvor

de også snakker om arbejdskraftmangel. Han mente, at lande med overskudsproblema-

tikker var nødt til at tilpasse deres finanspolitik efter nationale udfordringer.

Claus Larsen-Jensen

mente, at det gik, som ministeren beskrev, fordi de underliggende

strømme strukturelt på andre felter i landene ikke fremmer, at de bliver i stand til at opnå

danske forhold. Deres arbejdsmarkedsmodeller, erhvervsuddannelsesmodeller og bes-

kræftigelsespolitik var ikke tilpasset hertil, og det var værd at bemærke, at Kommissionen

anbefaler, at man skal gøre som Danmark og de øvrige nordiske lande. Fra dansk side

skulle man ikke skyde sig selv i foden ved at fordele noget, hvis de underliggende syste-

mer ikke fungerer i landene.

332

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Finansministeren

oplyste, at man ofte nævnte Danmark som en model, og at Frankrig,

som ofte havde vist interesse for den danske model, nu faktisk handlede derefter og be-

gyndte at efterligne det danske arbejdsmarkedssystem. Det ville måske ikke ende nøjag-

tigt med den danske model, men præsident Macron udnyttede sit flertal til at nærme sig

den. Finansministeren så gerne, at Danmark hjalp andre lande med at indføre modellen, i

det omfang de er interesserede, og der fandt en aktiv dialog sted med en del lande om

det.

8. Implementering af stabilitets- og vækstpagten



Vedtagelse

KOM (2017) 0802, KOM (2017) 0801, KOM (2017) 0803

Rådsmøde 3582

–

bilag 1 (samlenotat side 70)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1336, senest

behandlet i EUU 14/6-17)

Finansministeren:

Vi skal endelig på Økofin behandle Kommissionens forslag under

stabilitets- og vækstpagten vedrørende henholdsvis Rumænien og Storbritannien.

Rumænien har en MTO-henstilling, dvs. en henstilling om opnåelse af landets egne mel-

lemfristede mål for struktursaldoen. Kommissionen lægger op til en beslutning om, at

Rumænien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag. Der foreslås en revideret MTO-

henstilling om en strukturel tilpasning på 0,8 pct. af BNP i 2018. Rumæniens planer peger

aktuelt på yderligere lempelse af struktursaldoen på 1 pct. af BNP i 2018.

Storbritannien fik en henstilling for overskridelse af 3-procentgrænsen for det faktiske un-

derskud i 2008. Fristen er efterfølgende forlænget

–

senest i 2015. Storbritannien har nu

bragt underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP, og Kommissionen foreslår derfor, at

Storbritanniens henstilling ophæves. Kommissionens forslag ventes støttet af alle lande.

Herefter har kun Frankrig og Spanien henstillinger om for store faktiske underskud. Og 12

lande ventes at efterleve deres struktursaldomål i 2018. Det går den rigtige vej for mange

lande. Men det er vigtigt at fastholde momentum, og at alle bruger de gode tider til skabe

råderum til nye potentielle nedgangstider.

Claus Larsen-Jensen

mindede om, at flere af de stiftende medlemmer af det oprindelige

EF siden euroens begyndelse ikke havde levet op til kriterierne for optagelse, idet de

havde for stort underskud. Man måtte godt hæve pegefingeren lidt over for de lande, selv

om nogle af dem havde været ramt af den økonomiske krise. Det var utroværdigt, hvis

kernen blandt eurolandene, som man ikke ville kunne udelukke fra samarbejdet af histori-

ske årsager, i virkeligheden var nogle af de største syndere i denne sammenhæng.

Finansministeren

var enige i det problematiske i, at de oprindelige kernelande aldrig

havde levet op til de gældskriterierne for at være medlem af euroen. Han mente dog, at

Danmark som et ikkeeuroland burde overlade den problemstilling til andre.

333

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

334

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3583 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse - socialdelen) den 7. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren

orienterede om, at han ville forelægge sagerne på EPSCO-

rådsmødet den 7. december 2017 til udvalgets orientering med særligt fokus på punkter-

ne om forordning 883 og orlovsdirektivet. Ministeren henviste til samlenotatet, hvad angik

punkterne om det europæiske semester og rådskonklusioner om fremtidens arbejdsmar-

ked.

Ministeren ville også forelægge et punkt på vegne af erhvervsministeren (punkt 11).

1. Det europæiske semester 2018



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0771, KOM (2017) 0674, KOM (2017) 0690

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Claus Larsen Jensen

bad ministeren uddybe, hvad man forventede fra Kommissionen

om den sociale søjle i forhold til det europæiske semester. Han havde forstået det såle-

des, at en afrapportering på beskæftigelsesområdet også byggede på 14 indikatorer om

social- og arbejdsmarkedspolitik. Han opfordrede ministeren til at se på, hvordan en eu-

ropæisk social søjle vil fungere i forhold til danske forhold. Der kunne måske findes løs-

ninger på nogle områder, så Danmark kan deltage, uden at man piller ved den danske

model. Var der en interesse for det? Det forekom ham, at Danmark ofte indtog en reakti-

onær og defensiv position, men det var måske bedre at være på forkant og se på, hvad

Danmark selv vil på området. Man burde finde ud af, hvad man kunne gøre for at under-

støtte ikke alene det politiske grundlag, men også den offentlige debat i Danmark.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at erklæringen fra topmødet i Göteborg nu skulle om-

sættes til noget mere konkret. Man skal være påpasselig med at indrette noget, der kan

minde om en social union, og det stod klart i hensigtserklæringerne, at det handlede om

at lære af hinanden og udveksle oplysninger. I løbet af foråret skulle man også diskutere

Jean-Claude Junckers tale, hvor han havde nævnt et europæisk arbejdstilsyn. Ministeren

anbefalede stærkt at holde sig fra at lave en europæisk overbygning på det danske ar-

bejdstilsyn. Man blandede sig fra dansk side i debatten, og ministeren havde på et fro-

kostmøde i EU-regi fremført nogle af de danske synspunkter. Sandheden var, at kommis-

sær Marianne Thyssen ville vende tilbage til det mere operationelle, og han kunne derfor

ikke gå mere i detaljer om, hvordan Kommissionen ville gribe det an.

335

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Det stod fortsat ikke klart, hvad Kommissionen og landene mente, og at der forelå endnu

ikke en teknisk afklaring. Sagen havde kørt på stats- og regeringschefsniveau og ud-

sprang af ønsker fremsat i foråret med den fælles erklæring fra topmødet i Rom. Ministe-

ren havde ingen ambitioner om at være bagstræberisk, men Folketinget skulle være

bedst muligt oplyst om, hvad man skulle diskutere. Der kunne være kræfter i Kommissio-

nen, der ønskede at bruge det som motor for noget, der på sigt kom til underminere den

danske arbejdsmarkedsmodel direkte eller indirekte. Det skulle man ikke være med til at

legitimere. Alt det skulle man diskutere i forbindelse med en teknisk gennemgang, hvor

man kunne gå meget mere detaljeret til værks. Ministeren tilbød en teknisk gennemgang i

udvalget, når der var mere på sagen.

Formanden

bød en teknisk gennemgang velkommen.

336

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

2. Forordning 883/04 om koordination og social sikring



Delvis generel indstilling

KOM (2016) 0815

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2016) 0815

–

bilag 13 (notat samt fællesbrev fra Tyskland, Østrig,

Irland og Danmark til kommissær Marianne Thyssen)

KOM (2016) 0815

–

bilag 12 (kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0815

–

bilag 9 (Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0815

–

bilag 2 (henvendelse af 17/1-17 fra LO og FTF)

KOM (2016) 0815

–

bilag 1 (faktaark)

KOM (2016) 0815 - svar på spm. 1 om, hvorfor et stort flertal af

medlemslande ved behandlingen af de tekniske ændringer af

lovvalgsbestemmelserne har afvist forslaget om indsættelse af henvisning til

udstationeringsdirektivet, fra beskæftigelsesministeren, kopi til

udenrigsministeren

EU-note (16)

–

E 18 (note af 2/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 102 (udvalgsmødereferat side 114, senest

behandlet i EUU 13/10-17)

Beskæftigelsesministeren:

Det er en sag, vi tidligere har drøftet her i udvalget. Det esti-

ske EU-formandskab ønsker at gøre status over forhandlingerne indtil nu. Det er helt cen-

tralt, at EU-reglerne på dette område opleves som fair og er tilpasset realiteterne. Ellers

mister vi den folkelige opbakning til EU-samarbejdet.

Det estiske EU-formandskab ønsker at drøfte to emner: langtidspleje, som mere teknisk

kaldes ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed og de såkaldte familieydelser.

I forhold til langtidspleje foreslås det, at forordningen fremadrettet også skal omfatte lang-

tidspleje. Det er områder, der i Danmark hører under Sundheds- og Ældreministeriet og

Børne- og Socialministeriets lovgivning. Et eksempel på en langtidsplejeydelse kan f.eks.

være, når en borger har brug for hjælp til at komme ud af sengen, i bad og lignende ydel-

ser. Hvis en dansker tager til Tyskland og har brug for ydelsen, og ydelsen også er omfat-

tet af de tyske regler, sender Tyskland regningen til Danmark. Hvis en tysker kommer til

Danmark og i forbindelse med sit ophold her får tildelt ydelsen, sender Danmark regnin-

gen til Tyskland.

EU-Domstolen har afsagt domme på dette område. Formålet med ændringerne i forord-

ning 883 er således at afspejle den gældende retspraksis fra EU-Domstolen i reglerne

–

uden at udvide eller indskrænke forordningens anvendelsesområde. Det betyder, at dom-

stolens afgørelser indarbejdes i de gældende regler i EU.

Disse ydelser koordineres allerede i dag på samme måde som ydelser i forbindelse med

almindelig sygdom, men langtidsplejeydelser er ikke eksplicit defineret i forordningen.

337

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Vi har fra dansk side allerede taget højde for de relevante EU-domme i vores fortolkning

og praksis. Derfor får forslaget ikke nogen betydning for de gældende danske regler.

Med forslaget er der lagt op til, at der udarbejdes en liste over, hvilke langtidsplejeydelser

i de forskellige lande der er omfattet af forordningen og dermed refusionsberettigende.

I forhold til bestemmelserne om familieydelser ved I alle sammen, at regeringen priorite-

rer at få ændret forslaget.

Denne del af forslaget drejer sig om, hvordan man kan behandle ydelser, der erstatter

indkomst i forbindelse med forældreorlov. Med forslaget gøres det helt klart, at sådanne

ydelser ikke skal relatere sig til familien, men er en individuel og personlig ret, som ikke

kan overføres til den anden forælder. En eksempelvis spansk eller lettisk far, der har op-

tjent ret til forældreorlov i Danmark, kan således ikke overdrage denne ret og ydelse til sin

kone, mens han selv fortsætter med at arbejde.

Det betyder med andre ord, at ydelser ved forældreorlov kun skal udbetales til den per-

son, der har ret til ydelsen som følge af arbejde i Danmark. Det er kun ret og rimeligt. Jeg

er meget tilfreds med denne del af forslaget.

Det er et resultat af en målrettet dansk indsats, før forslaget blev fremsat, at det er en del

af forordningen p.t. Der er endvidere generelt opbakning til den del af forslaget fra de øv-

rige lande.

De to dele af forslaget afspejler og cementerer dermed en praksis, vi allerede har i Dan-

mark. Det er jeg tilfreds med. Det modsatte gør sig dog gældende, når det drejer sig om

indeksering af børnepenge.

Denne mulighed indgik ikke i forslaget. Sagen er derfor fortsat meget højt prioriteret fra

regeringens side. Senest har Østrig og Danmark sammen med Tyskland og Irland frem-

lagt et forslag i Rådets arbejdsgruppe til en måde, man kunne indeksere børnepenge på.

Den nye nederlandske regering har også oplyst, at den forventes at støtte indeksering af

børnepenge. Det er desværre ikke nok, som det ser ud lige nu. Så jeg arbejder videre i

og uden for forhandlingslokalerne på at påvirke de øvrige lande. Det vil jeg også gøre på

rådsmødet i næste uge.

Jeg vil understrege, at regeringen ønsker indeksering indarbejdet i det endelige forslag.

338

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

3. Orlovsdirektivet



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0253

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

KOM (2017) 0253

–

bilag 9 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2017) 0253

–

bilag 8 (Kopi af Foreningen Fars skrivelse til børne- og

socialministeren vedr. fædrebarsel)

KOM (2017) 0253

–

bilag 7 (Politisk udtalelse)

KOM (2017) 0253

–

bilag 6 (Beskæftigelsesministerens brev til kommissær

Thyssen)

KOM (2017) 0253

–

bilag 1 (faktaark om forslag til nye regler for

forældreorlov)

EU-note (16)

–

E 30 (EU-note af 29/5-17)

Beskæftigelsesministeren:

Sagen er på dagsordenen til en fremskridtsrapport, der gør

status over forhandlingerne.

Orlovsdirektivet har fra start af været fulgt tæt af arbejdsmarkedets parter og af Folketin-

get. Ligestillingsudvalget fik en teknisk gennemgang af sagen i maj.

Formålet med forslaget er at indføre nye EU-regler om lønmodtageres ret til orlov. Kom-

missionen ser det som et initiativ til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på

arbejdsmarkedet og sikre en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv i EU.

Forslaget indebærer fire hovedelementer:



For det første regler om fædreorlov. Det indeholder bl.a. en kort orlovsperiode for

fædre på 10 arbejdsdage ved barnets fødsel.

For det andet udvidede regler om forældreorlov. Det indeholder bl.a. en øremær-

ket ret til orlov til hver forælder på minimum 4 måneder. Denne ret kan ikke over-

føres mellem forældrene.

For det tredje regler om omsorgsorlov. Det drejer sig om ret til 5 årlige omsorgs-

dage for alle lønmodtagere.

For det fjerde et krav om et vist minimumsniveau for ydelser under de tre typer

orlov.



Det er ingen hemmelighed, at regeringen er imod forslaget. Det er en modstand, som et

flertal i Folketinget efter min vurdering deler. Regeringens modstand er både principiel og

indholdsmæssig.

339

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Vi mener principielt slet ikke, at der er behov for yderligere EU-regulering af disse

spørgsmål, end den regulering vi allerede har i dag.

Der er efter min opfattelse i Danmark etableret velfungerende ordninger på orlovsområ-

det. De sikrer en bedre balance for familierne og en lige ret til orlov for mænd og kvinder.

Men den enkelte familie har samtidig fleksibilitet til at tilrettelægge deres hverdag, som de

ønsker. De ordninger ønsker jeg at bevare i Danmark.

Vores kritik af forslaget er også indholdsmæssig. Vi kan først og fremmest ikke acceptere

en øremærkning af mindst 4 måneders forældreorlov til hver forælder, som indebærer, at

forældrene hverken kan overføre orlov eller ydelser til hinanden. Det betyder, at de ikke

vil kunne overføre barselsdagpenge til hinanden. Hvis forældre ikke længere frit vil kunne

fordele retten til barselsdagpenge mellem sig, vil det betyde et opgør med de fleksible

danske regler om fordeling af forældreorlov. Det vil potentielt betyde, at der samlet set

bliver holdt mindre forældreorlov i Danmark, hvilket jeg mener, er i modstrid med direkti-

vets formål.

Regeringen kan heller ikke støtte forslaget om at indføre 5 dages omsorgsorlov om året til

alle lønmodtagere.

Det er regeringen imod af flere grunde:



For det første mener jeg slet ikke, at 5 dages omsorgsorlov vil have nogen positiv

effekt på kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

For det andet forventes forslaget at kunne medføre ganske omfattende merudgif-

ter til forsørgelse under omsorgsorlov.

For det tredje er der i Danmark allerede et system med plejeorlov i vores social-

lovgivning. Den giver f.eks. mulighed for at passe en nærtstående med betydelig

og langvarig sygdom i hjemmet.

For det fjerde er korterevarende omsorgsorlov traditionelt noget, arbejdsmarke-

dets parter håndterer i Danmark. For eksempel omsorgsdage og børns første sy-

gedag.



Arbejdsmarkedets parter er nu engang de bedste til at løfte denne opgave. Det betyder,

at regeringen i forhandlingerne vil lægge afgørende vægt på flere ting

–

herunder bl.a. at

forældre frit skal kunne tilrettelægge fordelingen af deres forældreorlov og en eventuel

tilhørende ydelse, så de nuværende danske regler kan fastholdes.

Som sagt er punktet denne gang alene på dagsordenen til en fremskridtsrapport. På

rådsmødet får jeg for første gang lejlighed til at drøfte sagen med mine ministerkolleger.

Jeg vil vende tilbage til udvalget i denne sag og holde jer løbende orienteret.

340

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Rasmus Nordqvist

var positiv over for, at spørgsmålet om reel ligestilling på området var

taget op i EU. Han håbede derfor, at regeringen gik proaktivt ind i det. Havde man fra

dansk side tænkt sig at arbejde med forslaget, eller kunne man blokere det?

Holger K. Nielsen

havde opfattet det sådan, at der var tale om minimumsbestemmelser,

og at der dermed ikke var noget i vejen for, at Danmark kunne bygge ovenpå med egne

orlovsordninger. Hvis det var tilfældet, måtte man have en interesse i at få niveauet op i

andre lande. Ministeren sagde, at mange lande var imod, så hvornår regnede man med,

at forslaget var modent nok til, at der kunne blive truffet en beslutning? Eller var det kørt

helt fast?

Beskæftigelsesministeren

bekræftede over for Holger K. Nielsen, at der var tale om et

minimumsdirektiv. Fra dansk side var man imod, at EU gik ned ad det spor. De enkelte

lande måtte være bedst til at vedtage regler på området. Der var tale om en politisk

uenighed, som man også var inde på under den tekniske gennemgang. Ministeren havde

noteret sig, at der var et bredt flertal i Folketinget, der indtil videre støttede den position,

han også selv havde. Det var i øvrigt ministerens vurdering, at Kommissionen ville lukke

sagen inden parlamentsvalget i 2019, men at det var usikkert, om man kunne nå det.

Usikkerheden i forhold til den tyske regering kom måske til at udgøre en begrænsning.

Nogle kunne måske også tænke, at man kunne udnytte, at der ikke var en tysk regering i

arbejdstøjet. Det måtte man ikke undervurdere betydningen af.

Holger K. Nielsen

kunne forstå, at man blev ikke tvunget til at forringe de danske ordnin-

ger og mente, at den foreslåede model var af lavere standard end den danske. Ministe-

ren sagde, at der var en politisk interesse i at få det skudt ned. Hvad bestod den i? Havde

Danmark ikke en interesse i, at forskellene i reglerne mellem landene blev så små som

mulige? I hvert fald som et konkurrenceparameter.

Claus Larsen Jensen

var enig med Holger K. Nielsen i, at det kan være en konkurren-

ceulempe for Danmark, at andre EU-lande ikke ligger på samme niveau, og at der derfor

er en vis logik i at arbejde for fælles minimumsregler. Problemet var, at der var tale om et

modelsammenstød. For Danmark var det afgørende at se på, hvordan man kunne kon-

struere det og på, om Danmark kan deltage. Han frygtede, at Danmark med en reaktio-

nær holdning ville ende med at stå i en situation, hvor de andre lande fik strikket nogle

modeller sammen, der ikke umiddelbart dækker Danmark, men som i den sidste ende

sætter en standard i Europa. Så ville Danmark næsten ikke kunne gøre andet end at til-

passe sig

–

eller ville i hvert fald ikke have mulighed for at påvirke fremover.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at meget bevægede sig i forkerte retning. Hvis forsla-

get blev gennemført i sin nuværende form, ville det fremover være sådan, at man i Dan-

mark skal give 4 måneders barsel til manden, der ikke kan overdrages til kvinde. Et ube-

strideligt faktum vil være, at ikke alle mænd vil tage de 4 måneder, og at man derfor vil

opleve, at børn kommer tidligere i daginstitutioner. Det var en rigtig dårlig udvikling. Efter

hans bedste overbevisning var der her tale om kønspolitik

–

ikke familiepolitik. Det tog

han afstand fra. Familierne skal selv regulere, hvornår de vil have barselsorlov og hvem,

341

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

der vil tage den. Man skal ikke ud i et kønsdiktatur, hvor man tvinger mænd til kødgryder-

ne i 4 måneder. Regeringen måtte holde fast og sikre sig alliancepartnere. Skulle det

imod al forventning gå galt, håbede han, at regeringen havde mandshjerte nok til om ikke

andet at stemme imod forslaget.

Beskæftigelsesministeren

var enig i det politiske indhold i Kenneth Kristensen Berths

bemærkninger. Det var klart, at man som land godt kan eksperimentere med modeller.

Venstre var hundrede procent imod forslaget, og det gjorde det ikke bedre, at man prø-

vede at løfte det op på europæisk niveau. Han mindede også om, at et stort flertal i Lige-

stillingsudvalget kom med en udtalelse den 30. juni, hvor man gav udtryk for nogle af

samme synspunkter.

Ministeren forventede, at der ville være en kraftig modstand fra en lang række EU-lande,

og at det ville blive en langvarig diskussion. Man havde før taget tilløb til lignende diskus-

sioner, som havde ført til blokerende mindretal, men det var klart, at nogle lande kunne

se det som en mulighed for på europæisk niveau at knæsætte noget, som man ikke kun-

ne få gennemført nationalt. Det skulle man være forbeholden overfor. I Danmark havde

man indrettet sig på en fornuftig måde, og han mente, at forslagets konsekvens var en

større ufleksibilitet for familierne. Det var en politisk diskussion, hvordan man skal indrette

barselslovgivningen.

342

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

4. Rådskonklusioner om fremtidens arbejdsmarked



Vedtagelse

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Rasmus Nordqvist

var glad for, at fremtidens arbejdsmarked skulle diskuteres på råds-

mødet og bad ministeren sætte nogle ord på, hvilke overvejelser han gjorde sig i forbin-

delse med punktet.

Holger K. Nielsen

henviste i øvrigt til LO’s høringssvar, der gik på, at personer med hyp-

pige jobskifte også skulle omfattes. Det var interessant, at LO tog fat på den gruppe, men

var regeringen opmærksom på det?

Beskæftigelsesministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han netop var tilbage fra en

rejse til Singapore, hvor man havde diskuteret begrebet disruption, hvor teknologien

kommer til at betyde internationalt og globalt. Han havde bl.a. talt med sin franske kollega

og ville tale med andre på rådsmødet om, hvordan man indretter et fremtidigt arbejds-

marked. Nye tjenester betyder, at man i højere grad skal diskutere, hvad platformenes

økonomiske tjenester kommer til at betyde. Den drøftelse havde man allerede taget fat på

i Danmark på baggrund af det seneste møde i Disruptionrådet. Ministeren anså fagbe-

vægelsen for at være meget progressiv i Danmark, hvor LO og en lang række andre fag-

lige organisationer havde taget hul på at diskutere betydningen af udviklingen og af,

hvordan man kan bruge nogle økonomiske og deleøkonomiske tjenester til at løfte perso-

ner på kanten af arbejdsmarkedet ind. Han anså det for at være et afgørende element og

mente, at Danmark ville kunne få en konkurrencefordel af at lave en model for, hvordan

det kan lade sig gøre i højere grad i Danmark. En lang række gode forpligtelser er ind-

bygget i den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor overenskomsterne tager et stærkt afsæt

i at have en solidaritet indbygget i sig. Ministeren var optimistisk, selv om der var mange

vanskeligheder forbundet med det. Han mente, at Danmark kan gøre en særlig forskel,

og at ikke mindst arbejdstagersiden er optaget af, hvordan man kan få fodfæste i forhold

til de nye tjenester. I dag var det ikke noget, der på den måde havde revolutioneret det

danske arbejdsmarked. Det skyldtes ikke mindst, at den danske model gav mulighed for

en høj grad af frihed i forhold til at ansætte og afskedige folk, som man ikke så i andre

lande. Det var dog ikke ensbetydende med, at man skulle læne sig tilbage.

343

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

5. Direktiv om iværksættelse af aftale om ændring af direktiv 2009/13/EF i

overensstemmelse med ændringsforslagene fra 2014 til ILO-konventionen om

søfarendes ansættelsesforhold af 2006



Politisk aftale

KOM (2017) 0406

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

Beskæftigelsesministeren:

Arbejdsmarkedets parter på søfartsområdet blev i 2014 eni-

ge om en række ændringer i ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold.

På den baggrund har Kommissionen den 27. juli 2017 fremlagt udkast til et direktiv om

gennemførelse i EU af parternes aftale. Aftalen indeholder et sæt af rettigheder og tiltag

til beskyttelse på arbejdspladsen for alle søfarende.

For det første betyder det, at de søfarende nu dækkes i situationer, hvor en skibsreder

ikke kan dække udgifter til f.eks. hjemrejse. For det andet kan den søfarende eller de på-

rørende få økonomisk kompensation ved langvarig invaliditet som følge af f.eks. en ar-

bejdsskade eller ved død.

Direktivet gennemfører parternes aftale og er en én til én-implementering af ændringen til

ILO’s

konvention om søfarendes arbejdsforhold.

I Danmark blev ændringerne gennemført i lov om søfarendes ansættelsesforhold i 2016.

Herudover er søfarende på danske skibe allerede omfattet af de generelle danske regler

om beskyttelse af lønmodtagerne i tilfælde af konkurs, som går videre end direktivet.

Forhandlingsforløbet har været meget kort, og forhandlingerne har været uproblematiske.

Det skal ses i lyset af, at det er en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv har indgået,

og at mange EU-lande

allerede har ratificeret ændringen af ILO’s konvention

i deres nati-

onale regler.

Det er forventningen, at sagen tiltrædes på rådsmødet uden drøftelse.

344

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

11. Siden sidst

Beskæftigelsesministeren

ville slutte af med at orientere udvalget om to afgørel-

ser, der var på vej fra EU-Domstolen. Det var to sager, som regeringen har afgivet

indlæg i. Begge sager vedrørte forordning 883.

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen

–

sag C-551/16, Klein Schiphorst, om

eksport af dagpenge

EUU alm. del (16)

–

bilag 392 (notat om afgivelse af indlæg i

sagen)

Beskæftigelsesministeren:

Denne sag vedrører eksport af dagpenge. Reglerne i

forordningen i dag er, at dagpengemodtagere har mulighed for at søge job med

dagpenge i andre EU-lande i 3 måneder. De enkelte EU-lande kan vælge at forlæn-

ge perioden med op til yderligere 3 måneder

–

altså i alt 6 måneder.

Spørgsmålet i den konkrete hollandske sag er, om medlemsstaterne har et helt frit

valg til generelt at afskære forlængelse af dagpengeperioden.

I Danmark giver vi konsekvent ikke en forlængelse af muligheden for eksport udover

3 måneder. Det, vi som led i denne sag gjort har gjort klart over for EU-Domstolen,

er den danske fortolkning af forordningen.

Generaladvokaten kom den 29. november 2017 med sit forslag til afgørelse. Han

erklærer sig enig i, at medlemsstater generelt kan afskære fra at give forlængelse og

støtter dermed det danske synspunkt. Men EU-Domstolen er jo ikke bundet af gene-

raladvokatens forslag, og nu afventer vi den endelige dom.

b) Orientering om sag ved EU-Domstolen

–

sag C-517/16, Czerwinski, om

pension og efterløn

EUU alm. del (16)

–

bilag 306 (notat om afgivelse af indlæg i

sagen)

Beskæftigelsesministeren:

Den anden sag vedrører pension og efterløn. Den drejer sig

om en polsk arbejdstager, der har ansøgt om en slags overgangsydelse i Polen, som til-

deles efter ophør med arbejde og indtil den normale pensionsalder.

Han er blevet nægtet ydelsen, fordi han ikke opfylder kravet om 25 års bidrag i Polen. I

den forbindelse har de polske myndigheder set bort fra, at arbejdstageren har haft bi-

dragsperioder i andre EU-lande. Hvis de tog hensyn til bidragsperioderne fra andre EU-

lande, lever han op til kravet.

345

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Baggrunden er, at de polske myndigheder opfatter ydelsen i Polen som efterløn efter for-

ordning 883. For efterløn er der særlige regler.

Et af spørgsmålene i sagen er således, om det er i overensstemmelse med traktaten, at

forordning 883 indeholder særlige undtagelser for efterløn

–

altså om man ikke i forhold til

efterløn kan medregne perioder fra andre EU-lande.

Årsagen til de særlige regler for efterløn er, at efterløn er en særlig beskæftigelsespolitisk

ordning.

Vi har selvfølgelig en væsentlig interesse i, at man ikke kan medregne alle perioder i EU-

lande til brug for efterløn i Danmark. Det ville være dybt urimeligt.

Det kan ikke udelukkes, at Domstolen er uenig med de polske myndigheder i, at der er

tale om en efterlønslignende ydelse. I så fald skal den polske ydelse behandles som øv-

rige almindelige ydelser, og i så fald er der ikke noget relevant for Danmark i sagen.

Vores indlæg i sagen er således udtryk for rettidig omhu. Dommen kan forventes at falde

inden for de kommende måneder.

Hvis de to domme falder ud på en anden måde, end vi ønsker og dermed kan få konse-

kvenser for de danske regler, vil jeg orientere udvalget herom.

346

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 185 (supplerende kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren

oplyste, at man nu var nået til det sidste RIA-

møde under det estiske formandskab. For hendes vedkommende var der tale om et kort

halvdagsmøde med kun to punkter på dagsordenen, og hun ville også orientere om to

verserende EU-sager om reglerne om fri bevægelighed.

10. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning



Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3584

–

bilag 3 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet

i EUU 7/10-17)

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en

af medlemsstaterne (omarbejdning) (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0270

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0465

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status

for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse,

og for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som

fastboende udlænding (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0466

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv 2013/32/EU (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0467

347

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person

med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om

sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse

(omarbejdning) (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0272

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010 (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0271

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0468

Udlændinge- og integrationsministeren:

Når det drejer sig om reformen af det fælles

europæiske asylsystem, som Kommissionen i form af syv lovforslag spillede ud med i maj

og juli sidste år, lægger formandskabet endnu engang alene op til en kort statusoriente-

ring. Ambitionen er fortsat, hvilket senest er blevet bekræftet på mødet i Det Europæiske

Råd i oktober, at nå til konsensus om de mange forslag.

Der er sket betydelige fremskridt i forhandlingerne i forhold til de fleste af forslagene. Men

i forhold til forslaget til ændring af Dublin og særlig forslaget om en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme halter det gevaldigt.

Formandskabet har tidligere meldt ud, at man ville fremsætte et kompromisforslag med

henblik på drøftelse i Rådet, men det er endnu ikke sket. Holdningerne i Rådet er fortsat

forskellige. Der tegner sig med andre ord på ingen måde konsensus om forslaget på nu-

værende tidspunkt.

Som nævnt omfatter reformen af det fælles europæiske asylsystem hele syv retsakter,

som alle er omfattet af det danske retsforbehold. Vi har dog en parallelaftale for så vidt

angår Dublinforordningen og Eurodac-forordningen. Formålet med reformen er, at syste-

met skal være mere effektivt, kunne modstå migrationspres, fjerne pull-faktorer, reducere

sekundære bevægelser, bekæmpe misbrug og yde tilstrækkelig støtte til de mest berørte

medlemsstater.

Som det også er udvalget bekendt, er det en målsætning, jeg deler. Men i forhold til en

obligatorisk omfordelingsmekanisme må jeg bare gentage, at jeg ikke tror på, at obligato-

risk omfordeling vil løse migrationsudfordringerne. Tværtimod er jeg oprigtig bange for, at

en omfordelingsordning kan virke som en pull-faktor. Det skal vi forsøge at undgå.

348

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Som jeg også tidligere har nævnt, mener jeg, at meget ville have været anderledes, hvis

alle medlemsstaterne havde fulgt de gældende regler.

Og så skal jeg blot endnu engang erindre om, at det er regeringens politik, at dansk asyl-

politik skal fastlægges i Danmark

–

ikke i Bruxelles.

11. eu-LISA: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om

ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og

om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (første gennemlæsning)



Generel indstilling

KOM (2017) 0352

Rådsmøde 3584

–

bilag 3 (samlenotat side 17)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Der er lagt op til en generel indstilling angå-

ende revision af eu-LISA-forordningen.

Som det er udvalget bekendt

–

udvalget modtog nemlig grund- og nærhedsnotatet den

22. september

–

skal revisionen af forordningen primært sikre, at agenturet styrkes, så

det kan løse nuværende og fremtidige opgaver, herunder bl.a. udviklingen og driften af

det kommende ind- og udrejsesystem (EES) og det kommende EU-system om rejsein-

formation og rejsetilladelse. Det er det, vi kalder for ETIAS.

Regeringen har fra begyndelsen været positivt indstillet over for forslaget, og er det fort-

sat. Det er klart, at agenturet skal styrkes i takt med udviklingen af de store it-projekter, så

det sikres, at agenturet også kan håndtere de kommende it-systemer, når de bliver ope-

rationelle.

14. Eventuelt

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til sidst om RIA-rådsmødet kan jeg oplyse, at

formandskabet har inviteret til en frokostdrøftelse under overskriften Schengen.

Formandskabet har endnu ikke givet flere oplysninger, men jeg går på nuværende tids-

punkt ud fra, at det vil være en generel drøftelse af nødvendigheden af fortsat at have

fokus på at komme tilbage til et stærkere Schengen. Vi har vedtaget lovgivning (Frontex,

systematisk kontrol), og som I ved, står vi over for en styrkelse af it-agenturet, og i den

kommende tid at vedtage forslaget om et europæisk ind- og udrejsesystem såvel som

ETIAS-forslaget.

349

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Endelig har Kommissionen som bekendt fremsat forslag om en ændring af Schengen-

grænsekodeks - udvalget skulle netop have modtaget grund- og nærhedsnotatet. Forsla-

get skal modernisere bestemmelserne om genindførelse af midlertidig grænsekontrol.

I forhold til forslaget om grænsekontrol på de indre grænser vil regeringen overordnet

arbejde for et fleksibelt system i forhold til genindførelse og forlængelse af midlertidig

grænsekontrol ved de indre grænser og for, at medlemsstaterne får mulighed for at gen-

indføre grænsekontrollen for en længere periode, end det er muligt efter de gældende

regler.

15. Siden sidst

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg vil nu orientere om to verserende EU-

retssager vedrørende reglerne om fri bevægelighed. Den danske regering har afgivet

indlæg for at præge udfaldet, navnlig på baggrund af Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets interesse i sagerne, og de er vurderet som væsentlige. Europaudvalget er i den

forbindelse skriftligt orienteret om sagerne.

Der er nu fremsat forslag til afgørelser fra generaladvokaten. Forslag er ikke retligt bin-

dende for EU-Domstolen, men giver et fingerpeg. Først når EU-domstolens afgørelser

foreligger, vil betydningen for dansk lovgivning og/eller administrativ praksis kunne vurde-

res.

Gusasagen

Den første sag har sagsnummer C-442/16 og kaldes Gusa. Sagen er indledt af en dom-

stol i Irland, der har forelagt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af opholdsdirek-

tivet, dvs. reglerne om fri bevægelighed.

Den irske domstol ønsker fortolkningsbidrag til at kunne afgøre en irsk retssag anlagt af

Gusa på grund af de irske myndigheders afslag på at tildele ham ydelse til arbejdssøgen-

de. Gusa er rumænsk statsborger.

Den irske domstol skal afgøre, om Gusa har bevaret sin status som selvstændig er-

hvervsdrivende og dermed bevaret ret til ophold og ydelser i Irland. Spørgsmålet opstår,

fordi Gusa efter ca. 4 års arbejde i Irland som selvstændig gipsstøber blev uforskyldt ar-

bejdsløs på grund af mangel på arbejde i branchen, tilmeldte sig arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende og ansøgte om ydelse til arbejdssøgende.

Udvalget blev skriftligt orienteret om sagen i november 2016, herunder om Udlændinge-

og Integrationsministeriets interesse og om, at regeringen ville afgive indlæg.

I overensstemmelse hermed har den danske regering afgivet skriftligt indlæg i sagen i

november 2016.

350

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Den danske regering har argumenteret for, at det er op til de nationale myndigheder kon-

kret at vurdere, om en unionsborger skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

De er bedst egnede til at undersøge de faktiske omstændigheder og forhold, der er afgø-

rende for, om en unionsborger kan anses for selvstændig erhvervsdrivende.

I overensstemmelse med dansk praksis har regeringen argumenteret for, at der i vurde-

ringen kan indgå objektive kriterier, som sikrer et grundlag for at vurdere, om der reelt er

tale om aktuel udøvelse af økonomisk aktivitet som selvstændig erhvervsdrivende.

Ud fra generaladvokatens forslag til afgørelse forventes sagen ikke at give anledning til

ændring af dansk lovgivning eller praksis.

De forenede sager B m.fl.

Den anden sag bestod oprindeligt af to sager med sagsnumrene C-316/16 og C-424/16,

men da de handler om samme regel i opholdsdirektivet, valgte EU-Domstolen at slå dem

sammen med henblik på et fælles retsmøde og en samlet afgørelse i sagen, der kaldes B

m.fl.

Sagens udfald har betydning for adgangen til at udvise unionsborgere pga. kriminalitet

trods længerevarende ophold.

Sagen handler om fortolkningsspørgsmål vedrørende den regel i opholdsdirektivet, som

regulerer, hvornår en værtsmedlemsstat af hensyn til den offentlige sikkerhed kan udvise

en unionsborger, som er statsborger i en anden medlemsstat, men har haft ophold i

værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år.

Reglen bygger på den betragtning, at jo længere ophold, jo mere forventes en unions-

borger at være integreret i værtsmedlemsstaten, og desto stærkere bør beskyttelsen mod

udvisning derfor være.

EU-Domstolen har tidligere fastslået, at de 10 forudgående år skal forstås som en perio-

de, der i princippet er uafbrudt. På den baggrund skal Domstolen nu afgøre flere tvivls-

spørgsmål, herunder om perioden kan afbrydes af fravær fra værtsmedlemsstaten eller

fængselsophold.

Udvalget blev skriftligt orienteret i november 2016 om den ene sag, herunder om Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets interesse og om, at regeringen ville afgive indlæg.

Grundet den lighed, sammenlægningen er udtryk for, dækkede mandatet deltagelse i det

fælles retsmøde.

I overensstemmelse hermed har den danske regering afgivet skriftligt og mundtligt indlæg

i henholdsvis november 2016 og juli 2017.

Den danske regering har bl.a. argumenteret for:

351

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017



at afsoning af ubetingede fængselsstraffe inden for den 10-årige peri-

ode som det klare udgangspunkt må kunne afskære en unionsborger

fra den stærke beskyttelse mod udvisning.



at en unionsborger ved sin adfærd kan bryde eller med et andet ord

ødelægge en tidligere opnået integration i værtsmedlemsstaten, og at

ingen derfor på forhånd skal kunne undtages fra en vurdering af, om

der er en uafbrudt periode på 10 forudgående år, som kan berettige

beskyttelse mod udvisning.

Sagen kan få betydning for dansk ret, men det afhænger af EU-Domstolens afgørelse i

sagen.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår EU-Domstolen afsiger dom i sagerne, men begge

domme må forventes afsagt i løbet af de kommende par måneder.

352

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3581 (transport, telekommunikation og energi

–

tele-

kommunikation) den 4.-5. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

ville forelægge tre sager på dagsordenen for

telerådsmødet den 4. december 2017. Alle tre sager var til orientering, og ministeren

kunne i øvrigt henvise til det fremsendte samlenotat.

1. Forslag

oprettelsen

Sammenslutningen

Europæiske

Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)



Generel indstilling

KOM (2016) 0591

Rådsmøde 3581

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 84 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/10-17)

Energi,- forsynings- og klimaministeren:

Det estiske formandskab ønsker på rådsmø-

det at opnå politisk enighed om sagen i Rådet, så der kan indledes forhandlinger med

Parlamentet.

Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg i oktober. Jeg vil derfor ikke i dag gennemgå

forslaget og regeringens holdning hertil i detaljer. Jeg vil i stedet fokusere på, hvordan

den overordnede forhandlingssituation ser ud forud for rådsmødet.

På basis af de drøftelser, der hidtil har været i EU-regi, er det min forventning, at vi vil

opnå en aftale på rådsmødet. I forhold til de danske prioriteter ser forhandlingerne gan-

ske fornuftige ud.

Kommissionen har foreslået at gøre BEREC til et egentligt agentur. Det store flertal af

medlemsstater

–

inklusive Danmark

–

støtter dog ikke denne tilgang. Årsagen hertil er, at

det for EU-landene er vigtigt at bevare de nationale tilsynsmyndigheders og BEREC’s

uafhængighed, og dette gør man bedst ved at bevare den nuværende model.

Den nuværende model betyder, at BEREC vil fortsætte med at bestå af repræsentanter

fra medlemsstaternes uafhængige telemyndigheder, og at de fortsat vil blive understøttet

af et mindre kontor, der primært bidrager til at koordinere arbejdet i BEREC.

Det er derfor min forventning, at der på rådsmødet vil være opbakning til at videreføre

den nuværende model.

Jeg kan i øvrigt henvise til, at BEREC-forslaget hænger tæt sammen med Kommissio-

nens kodeksforslag, hvis formål er at bidrage til udrulning af højhastighedsbredbånd i

hele EU. Jeg forventer derfor, at de igangværende trilogforhandlinger om kodeksforslaget

353

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

vil komme til at inkludere BEREC-forslaget. Der er lagt op til, at disse forhandlinger skal

kunne afsluttes i første halvår af 2018.

2. Forordningsforslag vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af

persondata ved elektronisk kommunikation (e-databeskyttelse)



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0010

Rådsmøde 3581

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2017) 0010

–

bilag 1 (oplæg fra møde i EUU 3/2-17 af IT-Politisk

Forening)

KOM (2017) 0010

–

svar på spm. 1 om ministerens kommentarer til

høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk vedr. forslag til forordning om respekt

for privatlivets fred, fra erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1228, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Energi,- forsynings- og klimaministeren:

Den anden sag, som jeg vil forelægge til ori-

entering, handler om Kommissionens forslag til en e-databeskyttelsesforordning. Sagen

hører under erhvervsministerens ressort, men fordi sagen er sat på dagsordenen for tele-

rådsmødet, forelægger jeg den i dag. Erhvervsministeren vil senere forelægge sagen til

forhandlingsoplæg.

Formandskabet vil på rådsmødet fremlægge en fremskridtsrapport om forhandlingerne i

rådsarbejdsgruppen.

Forslaget er en revision af det gældende e-databeskyttelsesdirektiv. Ligesom det gæl-

dende direktiv er der tale om en række særregler om databeskyttelse for elektroniske

kommunikationstjenester, eksempelvis mobil- og internettjenester.

Forslaget viderefører centrale elementer fra det eksisterende direktiv. Blandt andet vide-

reføres reglerne om fortrolighed ved elektronisk kommunikation. Det kan f.eks. være reg-

ler om, hvornår udbydere af elektroniske kommunikationstjenester må behandle person-

data. Forslaget viderefører og reviderer desuden de såkaldte cookieregler og reglerne om

uanmodet kommunikation

–

populært kaldet spam.

Reglerne i forslaget udgør et væsentligt rammevilkår for den digitale omstilling. Det er

vigtigt at sikre, at reglerne er stabile, fremtidssikrede og praktisk anvendelige for både

brugere og virksomheder i den digitale verden, som reglerne særligt retter sig mod.

Fra dansk side har vi hilst forslaget velkommen, og vi støtter, at de gældende regler op-

dateres i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Vi har dog ligesom

andre medlemsstater givet udtryk for, at det er vigtigt, at reglerne tilpasses de nye retlige

354

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

rammer i den generelle databeskyttelsesforordning, så vi undgår samspilsproblemer mel-

lem de to regelsæt.

I de videre forhandlinger vil regeringen fortsat arbejde for, at reglerne bliver udtryk for en

balance. Vi skal sikre et højt niveau af databeskyttelse uden samtidig at hindre innovation

og digital vækst gennem udnyttelse af nye teknologier.

Rådets arbejdsgruppe er fortsat i gang med at forhandle. Det er derfor også for tidligt at

sige, hvornår Rådet er klar med en generel indstilling og et oplæg til forhandling med Eu-

ropa-Parlamentet. Det vil dog tidligst være under det kommende bulgarske formandskab.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvor regeringen stod i forhold til Forbrugerrådet

Tænks høringssvar om privatlivsbeskyttelse som standard. Det kunne han ikke læse af

samlenotatet. Man havde i udvalget tidligere talt om vigtigheden af at sikre privatlivsbe-

skyttelsen, så det ikke er op til den enkelte forbruger at bremse sporing.

Energi- forsynings- og klimaministeren

sagde, at regeringen sluttede op om, at bor-

gerne selv har ansvaret for at tage stilling til, om de vil acceptere cookies og her vil sikre

sig kontrollen igennem information og retten til det frie valg. Den centrale forbrugerbeskyt-

telse består således i, at brugerne selv aktivt skal tage stilling. Europa-Parlamentet havde

foreslået at kræve, at browseren som standard er indstillet for derved at forhindre cooki-

es. Regeringen var dog bekymret for, at en sådan standardindstilling

–

ud over at be-

stemme for forbrugeren

–

risikerede at gøre det mere besværligt for dem. Brugerne ser

på den måde ikke fra starten af, hvordan indstillingerne kan ændres, hvilket kan være et

problem, hvis de senere vil bruge en hjemmeside, der anvender cookies. Men ministeren

delte fuldt ud Rasmus Nordqvists betragtning om, at det er afgørende at tage hensyn til at

beskytte privatlivet mest muligt.

Rasmus Nordqvist

opfordrede regeringen til at støtte op om Tænks høringssvar og i

forhandlingerne gå meget aktivt ind i privatlivets beskyttelse. I sin iver for at sikre, at folk

selv skal tage stilling, skal man samtidig sørge for, at det ikke bliver for svært for den en-

kelte.

Energi- forsynings- og klimaministeren

delte hans overvejelser og ville tage dem med

videre i forløbet.

355

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

3. Forordningsforslag om en ramme for fri udveksling af andre data end

personoplysninger i Den Europæiske Union (frie datastrømme)



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0495

Rådsmøde 3581

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Forslaget er sat på dagsordenen til politisk

drøftelse. Sagen hører ligesom den forrige sag under erhvervsministerens ressort.

Forslaget omhandler data, som ikke er personoplysninger. Forslaget blev fremsat af

Kommissionen den 13. september 2017 med det overordnede formål at øge mængden af

databaserede tjenester på tværs af grænserne i EU. I dag hindres databaserede tjenester

i flere tilfælde af nationale restriktioner for, hvor data må opbevares.

Forslaget medfører, at krav om fysisk placering af data, der ikke kan begrundes med

hensyn til offentlig sikkerhed, forbydes. Forslaget vil således forbedre virksomheders mu-

ligheder for at operere på tværs af grænserne og indrette deres forretning mere effektivt.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens målsætning om at forbedre rammevilkår,

der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og fremme udviklingen af

databaserede forretningsmodeller.

Regeringen har i forlængelse heraf længe haft som en væsentlig prioritet at sikre frie da-

tastrømme og har sammen med andre medlemsstater arbejdet for, at Kommissionen

fremsatte et forslag, der skal fjerne alle uberettigede nationale krav om lokalisering af

data.

Regeringen hilser derfor forslaget velkomment og vil arbejde for en hurtig vedtagelse.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

356

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 6. El-markedsdesignpakken

KOM (2016) 0861

–

bilag 7 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

KOM (2016) 0864

–

bilag 8 (henvendelse af 29/11-17 fra VedvarendeEnergi

og NOAH)

KOM (2016) 0861

–

bilag 6 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0861

–

bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0861

–

bilag 2 (faktaark)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til MEP-mødet 31/3-17)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 932 (udvalgsmødereferat side 1382, senest

behandlet i EUU 23/6-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Jeg forelægger i dag fire forslag om elmarke-

det til tidligt forhandlingsoplæg. Det drejer sig om forslag til revision af elmarkedsforord-

ningen, revision af elmarkedsdirektivet, elberedskabet og ACER.

De fire forslag er tæt forbundne og udgør tilsammen den del af Kommissionens vinter-

pakke, der omhandler det indre marked for energi. Jeg kan i øvrigt henvise til det frem-

sendte samlenotat.

De fire forslag i pakken understøtter hinanden og udgør en central del af implementerin-

gen

af EU’s Energiunion. Forslagene skal være med til at sikre et fremtidigt indre marked,

der muliggør en omkostningseffektiv integration af store mængder af vedvarende energi,

sikring af forsyningssikkerheden og reduktion af omkostningerne for virksomhederne og

forbrugerne. Det bør især ske gennem omfattende handel over grænser, hvor vi får gavn

af hinandens ressourcer.

De fire forslag regulerer tilsammen engrosmarkedet, detailmarkedet, hvad der skal gælde

i de nødsituationer, hvor der opstår mangel på el, og hvordan man sikrer en ordentlig

håndhævelse af reglerne.

a) Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0861

Den første sag, som jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, handler om forslaget til revision

af el-markedsforordningen, som skal sikre et velfungerende europæisk elmarked. Forsla-

get regulerer engrosmarkedet.

357

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Regeringen støtter Kommissionens forslag. Danmark og Norden er allerede langt fremme

på dette område, og Kommissionens forslag er også tydeligt inspireret af den nordiske

indretning af elmarkedet.

Jeg vil i gennemgangen fokusere på forslagets fem hovedområder: 1) Udvidelse af mar-

kedsprincipper, 2) bedre udnyttelse af det europæiske elnet, 3) kapacitetsmekanismer, 4)

øget regionalt samarbejde og 5) brug af indtægter fra grænseoverskridende handel.

Forslaget om at udvide de grundlæggende markedsprincipper skal være med til at sikre

bedre konkurrence og klare prissignaler for markedsaktører. Det handler bl.a. om, at det

er prisen, som afgør, hvilke typer produktion der anvendes, og at priserne skal sende ret-

visende signaler om, hvorvidt der er knaphed i elsystemet.

Der er tale om en tilnærmelse af principper, der allerede eksisterer på det nordiske el-

marked. Regeringen støtter derfor en udvidelse af markedsreglerne, der kan sikre fleksi-

bilitet, bedre konkurrence og klare prissignaler. Regeringen arbejder samtidig for, at ba-

lanceansvar udvides til flere markedsaktører, at prioriteret adgang til nogle former for

produktion bliver afskaffet eller reduceret, i takt med at andelen af vedvarende energi

øges, og at politiske prisgrænser på engrosmarkedet afskaffes.

Kommissionen lægger desuden op til at sikre, at der sker en bedre udnyttelse af det eu-

ropæiske elnet. Dette skal ske ved, at det underliggende elnet skal kunne transportere el

fra der, hvor produktionen ligger, til der, hvor forbruget er.

En effektiv opdeling af prisområder for el i Europa vil bidrage til at skabe balance i syste-

met. Regeringen lægger derfor vægt på, at forslaget indeholder nogle klare rammebetin-

gelser i forhold til at sikre en effektiv opdeling af budområder. Regeringen arbejder desu-

den for, at der sikres en hensigtsmæssig inddragelse af de berørte medlemsstater i pro-

cessen.

Regeringen støtter Kommissionen i, at håndtering af fysiske begrænsninger i elnettet bør

følge princippet om fri bevægelighed af varer. Hvis der skal være undtagelser, bør de

begrænses til et minimum og være begrundet i saglige hensyn som f.eks. opretholdelse

af sikkerheden i elsystemet.

Ifølge forslaget kan kapacitetsmekanismer kun anvendes, hvis medlemsstaterne kan do-

kumentere, at der er behov for at etablere dette i deres elsystem. En kapacitetsmekanis-

me er udtryk for, at staten betaler for noget kapacitet, hvis de er bekymret for, om marke-

det i sig selv kan sikre tilstrækkelig kapacitet til at møde forbrugernes behov. Regeringen

støtter Kommissionens forslag, da det kan fremme grænseoverskridende handel og mi-

nimere behovet for national back-up-kapacitet.

Som en del af dette forslag foreslår Kommissionen, at der sættes en CO

-grænse på 550

gram per kWh for kapacitetsmekanismer. Det betyder, at kapacitetsmekanismer i form af

for eksempel kraftværker, som udleder mere CO

end grænseværdien, ikke kan modtage

358

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

støtte. Regeringen er imod, at der gives statsstøtte til fossile brændsler, og støtter derfor

Kommissionens forslag.

Kommissionen har, for så vidt angår øget regionalt samarbejde mellem transmissionssel-

skaberne, foreslået, at der etableres regionale driftscentre, hvori der sidder repræsentan-

ter fra regionens transmissionsselskaber.

Kommissionens forslag går ud på at tilføre disse sammenslutninger flere opgaver, da det

bl.a. vil øge gennemsigtigheden i transmissionsselskabernes beslutninger og derigennem

optimere driften af de europæiske elsystemer.

Regeringen støtter Kommissionens forslag, men er også opmærksom på, at det kan væ-

re nødvendigt med fleksibilitet i forhold til bl.a. sammenslutningernes opgaveportefølje

samt hvor bindende deres anbefalinger bør være.

I den forbindelse støtter regeringen også Kommissionens forslag om, at der bør oprettes

en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber, hvor distributionsselskaberne

er repræsenteret med et medlem pr. medlemsstat. Vores netselskaber kommer til at spille

en større rolle i fremtidens mere fleksible elsystem. Derfor er det vigtigt, at de får en

stærkere stemme på europæisk niveau.

Kommissionen har tillige stillet et forslag om, at de indtægter, som vi får fra vores interna-

tionale forbindelser

–

de såkaldte flaskehalsindtægter

–

ikke længere må anvendes til at

nedsætte nettarifferne med.

Regeringen ønsker principielt ikke øremærkning af nationale midler i EU-regulering.

Regeringen lægger derfor vægt på, at det fortsat skal være muligt at anvende flaskehals-

indtægter til nedsættelse af nettarifferne.

Pakken blev behandlet under et. Se punkt 6d.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Alternativet have ytret sig imod.

b) Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0864

Den anden sag, jeg vil forelægge, er forslaget om revision af elmarkedsdirektivet. Forsla-

get retter sig mod detailmarkedet og handler om, hvordan vi får sikret et mere integreret,

forbrugerorienteret og fleksibelt elmarked i EU.

359

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Jeg vil fokusere på tre elementer i forslaget: øget fokus på forbrugerne, øget fokus på

distributionsselskabernes rolle i elmarkedet og fleksibilitetselementer i elsystemet.

Regeringen støtter forslag, som kan styrke forbrugernes rettigheder og gøre det lettere at

være forbruger. Regeringen lægger dog i den sammenhæng vægt på, at medlemsstater-

ne ud fra et omkostningseffektivt hensyn har fleksibilitet til at kunne vælge, hvor forbru-

gerne skal kunne tilgå informationer om priser og forbrug. En elregning bør f.eks. være

simpel og kun indeholde de mest centrale oplysninger, mens resten i stedet bør kunne

tilgås digitalt.

Forslaget lægger også op til at aktivere forbrugerne, så de kan tilpasse deres forbrug ef-

ter priserne. Det sker bl.a. ved at stille krav om udrulning af fjernaflæste målere og krav

om, at forbrugerne skal tilbydes dynamiske elpriser. Det vil sige høje elpriser, når der er

knaphed i elsystemet, og lave elpriser, når der er megen produktion.

Regeringen støtter forslag, som har til formål at aktivere forbrugerne. Regeringen lægger

vægt på, at landene får fleksibilitet til at etablere rammer for, at markedet kan udvikle og

tilbyde forbrugerne adgang til dynamiske prisprodukter. Og at landene får fleksibilitet til at

vælge, om afregningsfrekvensen i detailmarkedet skal følge engrosmarkedet, hvor dette

er omkostningseffektivt og teknisk muligt, og hvor forbrugeren vil kunne opnå fordele der-

ved.

Kommissionen foreslår endelig med hensyn til forbrugerne at indføre regler, som fremmer

en markedsbaseret prisdannelse. Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udfa-

se regulerede priser for elforbrugere og arbejder for, at udfasningen af regulerede priser

bør ske inden 5 år efter direktivets vedtagelse. I Danmark anvendes der ikke regulerede

priser, da vi beskytter særligt udsatte husstande gennem vores socialpolitik.

Regeringen lægger desuden vægt på, at regulerede priser for forbrugerne i andre med-

lemsstater ikke må påvirke priserne i engrosmarkedet og i øvrigt skal påvirke andre for-

brugere og markedsaktører mindst muligt.

Kommissionen har i forhold til forslagets øgede fokus på distributionsselskabernes rolle

foreslået, at selskaberne hvert andet år skal udarbejde netudviklingsplaner, der indehol-

der planlagte investeringer over de kommende 5-10 år. Formålet hermed er at tilskynde

og øge effektiviteten af driften af nettet.

Regeringen støtter generelt, at distributionsselskaberne skal spille en større rolle i fremti-

dens elsystem. Derfor støtter regeringen også, at distributionsselskaberne skal tilskyndes

til effektiv drift af distributionsnettet, og at dette bl.a. skal ske via netudviklingsplaner.

Netudviklingsplanerne kan være med til at øge transparensen af deres investeringer og

sikre, at der bliver et marked for bl.a. fleksibilitetsydelser.

360

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Regeringen støtter desuden forslaget om, at det skal være muligt at tilslutte lagringsfacili-

teter til distributionsnettet, og at distributionsselskaberne kun under særlige omstændig-

heder selv må eje sådanne faciliteter. Regeringen finder ligesom Kommissionen, at det

så vidt muligt bør være markedet, som skal eje og drive lagringsfaciliteter som ladestan-

dere og batterier.

Regeringen støtter endvidere Kommissionens forslag om, at det skal være muligt at an-

vende markedsbaserede mekanismer til levering af lagringsfaciliteter eller anlæg, der

leverer systemydelser. Systemydelser er enheder, som hjælper til at holde elsystemet i

konstant balance. Dette vil være med til at sikre en fair prissætning for leverancer af ydel-

ser til elnettet. Regeringen lægger desuden vægt på, at dette også bør gælde for net-

komponenter såsom højspændingskabler og transformerstationer.

Pakken blev behandlet under ét. Se punkt 6d.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod.

c) Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsyningssikkerhedsforslaget)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0862

Den tredje sag, jeg vil nævne, er elberedskabsforslaget, der handler om, hvordan med-

lemsstaterne skal samarbejde i situationer med elmangel. Klare regler for håndtering af

elkrisesituationer er vigtigt i forhold til at sikre åbenhed og tillid på de europæiske elmar-

keder.

Vi samarbejder allerede om dette på nordisk plan. Det nordiske beredskabssamarbejde,

der er opbygget over mange år, bygger på tillid. Sådan er det desværre ikke i hele EU.

Forslaget indeholder derfor krav om regional koordinering af elberedskabet. Medlemssta-

terne skal lave både nationale og regionale beredskabsplaner baseret på sårbarhedsvur-

deringer. Dvs. planer for, hvordan man løser problemer, og hvordan der sikres el til for-

brugerne, mens nettet er nede.

Regeringen støtter en regional koordinering af elberedskabet, og at der sikres gennem-

sigtighed i beredskabsplanlægningen, således at markedet kan fungere så længe som

muligt

–

også i en krisesituation.

Regeringen støtter også, at der skal være klare regler og gennemsigtighed for, hvornår

medlemsstaterne anvender ikkemarkedsbaserede tiltag. F.eks. at medlemsstaterne ikke

må suspendere markedet af nationale hensyn i tilfælde af en elkrisesituation.

361

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Landene må således ikke lukke energigrænserne, fordi de i en kold vinter vil undgå nabo-

landes efterspørgsel og derved højere priser.

Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke giver mulighed for at afbryde

det internationale elmarked med henvisning til informationer, der af sikkerhedspolitiske

hensyn ikke kan deles. Der skal være gennemsigtighed mellem landene.

Regeringen arbejder for, at kriterierne for at afbryde elmarkedet gøres konkrete, og for, at

behovet for inddragelse af fortrolige oplysninger i beredskabsarbejdet minimeres så vidt

muligt.

Forslaget stiller også krav om, at de regionale beredskabsplaner skal indeholde planer for

national forbrugsbegrænsning.

Regeringen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at det på regionalt niveau alene

aftales, at medlemsstaterne skal støtte hinanden hver især ved at iværksætte forbrugs-

begrænsninger i overensstemmelse med nationale procedurer.

Regeringen lægger derfor vægt på, at planerne for forbrugsbegrænsning skal kunne ba-

sere sig på eventuelle eksisterende nationale procedurer. På det danske elmarked er der

f.eks. allerede indgået kontrakter med enkelte virksomheder, som mod kompensation har

accepteret at blive afbrudt, såfremt der er mangel på el.

For den konkrete beredskabsplanlægning lægger regeringen vægt på, at de enkelte virk-

somheder får fleksibilitet til at inddrage lokale forhold i deres beredskabsplanlægning.

Regeringen arbejder derfor for, at den lokale beredskabsplanlægning ikke underlægges

formatkrav, der begrænser muligheden for at tilgodese lokale forhold, som kan effektivi-

sere planlægningen som håndteringen af en beredskabssituation.

Pakken blev behandlet under ét. Se punkt 6d.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod.

362

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

d) Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder (ACER)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0863

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Forslaget skal sørge for, at spillereglerne på

de europæiske elmarkeder bliver overholdt.

Da de øvrige tre elmarkedsforslag er med til at udvide samarbejdet mellem de europæi-

ske lande og vores elmarkeder, er det også nødvendigt at opdatere ACER’s beføjelser,

så de kan følge med det udvidede samarbejde og håndhæve reglerne.

I forslaget får ACER udvidet og styrket sine kompetencer. Regeringen støtter forslaget og

prioriterer i særdeleshed tre elementer.

For det første at ACER fremadrettet direkte kan godkende vilkår, betingelser og metoder,

der er udarbejdet i medfør af netværksreglerne og vejledninger.

For det andet at regionale beslutninger kan overføres til ACER med mulighed for at opret-

te et regionalt underudvalg bestående af de berørte medlemsstater for at fremme løsnin-

ger og samtidig sikre overholdelse af de europæiske regler.

For det tredje at ACER sikres de fornødne kompetencer til effektivt at håndhæve de fæl-

les regler på elmarkedet, herunder ved at træffe beslutninger i sager af grænseoverskri-

dende karakter.

Regeringen støtter desuden, at stemmereglerne i ACER ændres, således at ACER’s re-

præsentantskab fremadrettet skal tage beslutninger med simpelt flertal frem for to tredje-

deles flertal. Der er tale om en ensretning af stemmereglerne i ACER, så den følger den

fælles erklæring og tilgang til EU’s decentraliserede agenturer.

Afslutningsvis lægger regeringen vægt på, at yderligere ressourcer til europæiske agentu-

rer finansieres via omprioriteringer inden for EU’s budget.

Søren Egge Rasmussen

mente, at forslagene var gennemført centralistisk silotænkning,

hvad angår elproduktionen. Med den stigende andel vedvarende energi i elproduktionen

skal det håndteres, så det bliver en del af den silo, der indtil videre hedder fjernvarme, og

en silo, der hedder energitransport, som skal omstilles til el. Den nedbrydning af siloer tog

disse forslag ikke hensyn til. De havde udelukkende fokus på ensretningen af et elmar-

ked hen over grænserne. I Danmark er der snarere behov for nogle rammer, som i højere

grad giver mulighed for at ændre på det samlede system.

Søren Egge Rasmussen var klar over, at regeringen ikke støttede den del af Kommissio-

nens indstilling, der handler om, at flaskehalsindtægter fremover vil medføre lavere elpri-

363

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

ser. Tidligere havde man skitseret, at f.eks. Viking Link ville kunne give et samfundsøko-

nomisk overskud på 2,9-4,7 mia. kr. At det samlede regnskab var positivt, skyldtes fla-

skehalsindtægter på 8-9 mia., som skal deles med Storbritannien, og som gør, at det alli-

gevel ikke bliver så dyrt for forbrugerne. Man ender på et regnskab, hvor det for alminde-

lige forbrugere bliver 10-50 kr. dyrere, og for en virksomhed med 10 GW forbrug vil der

være en ekstraomkostning på 20.000-100.000 kr. Hvis Kommissionens forslag gennem-

føres, bryder økonomien for Viking Link sammen, og projektet vil med al sandsynlighed

give et underskud eller i heldigste fald et plus på 0,2 mia. kr. Det betyder, at udgifterne for

almindelige forbrugere vil stige til mellem 75 og 135 kr. om året i 40 år. Dermed er det en

sikker investering, da forbrugerne vil betale for en fejlinvestering.

Var ministeren bekendt med, at økonomien i Viking Link ikke hænger sammen, hvis fla-

skehalsindtægterne ændres, så de ikke kan medføre lavere nettariffer.

Rasmus Nordqvist

mente, at grænsen på 550 gram CO

pr. kW er meget høj. Var mini-

steren enig med ham i, at den burde være betydeligt lavere? Han spurgte desuden til re-

geringens holdning til høringssvarene fra VedvarendeEnergi og Det Økologiske Råd, der

udtrykker bekymring om direktivets konsekvenser for lokal vedvarende energiproduktion,

som den grønne omstilling er afhængig af.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren ville stå hårdt på, at den nye ekspert-

gruppe, der skal nedsættes i EU DSO-Enheden, får en dansk repræsentant. Det forlød, at

Kommissionen ikke ønsker repræsentation fra alle lande.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at det er et grundlæggende spørgs-

mål om, hvorvidt man ønsker et europæisk elmarked, hvor elektriciteten flyder på tværs

af grænserne. Med dette forslag vil man fastlægge regler for, hvordan elmarkedet skal

fungere, så energien flyder bedst muligt, hvordan man sikrer tilsynet, og hvordan man

sikrer, at man også i krisesituationer kan garantere for strøm til det basale energiforbrug.

Man vil også se på, hvordan man undgår at opbygge unødvendig kapacitet

–

det var der

jo bred enighed om i Danmark

–

og på, at landene beskytter deres egne markeder i for-

hold til prisdannelse. Det er et europæisk projekt, hvor den nordiske model for, hvordan

man sikrer, at elektriciteten flyder på tværs af landegrænserne, og at der er et stærkt

samarbejde, hvor den grønne strøm får forrang. Det er egentlig en kopi heraf, og bl.a.

derfor har Danmark værtskabet for EU’s infrastrukturforum for el.

Der vil med stadig være mulighed for føre en national energipolitik. Danmark vil stadig

kunne sikre, at el kommer ud i flere dele af samfundet og kommer til at udgøre en større

del af fjernvarmesektoren, og at en stadig større del af det samlede elforbrug bliver base-

ret på grøn og vedvarende energi. Når man får en elproduktion, som i stadig stigende

grad bliver afhængig af vejret, er landene tilsvarende mere afhængige af at være koblet

op med hinanden. Derfor havde man taget initiativ til Viking Link og COBRA-kablet til Hol-

land, og derfor fastholder man fokus på at styrke forbindelserne til Norge, Sverige, Tysk-

land og Holland for at sikre, at der altid er forsyningssikkerhed og de bedste muligheder

for grøn omstilling, samtidig med at vedvarende energi kan udbygges massivt i hele EU.

364

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

På spørgsmålet om flaskehalsindtægter svarede han, at regeringen støtter udnyttelse af

flaskehalsindtægter til at nedsætte tarifferne med. Den mulighed vil Kommissionen fjerne,

men det er der ikke flertal for i Rådet.

På spørgsmålet om Viking Link svarede han, at kablet ifølge regeringens beregninger,

som var oversendt til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, er en ganske god forretning

for de danske elforbrugere, og at det er med til at sikre forsyningssikkerheden i både

Storbritannien og Danmark.

Til Rasmus Nordqvist svarede han, at det var vanskeligt at fastsætte en præcis grænse

for antallet af gram CO

pr. kW. Han understregede, at Danmark er modstander af at give

statsstøtte til fossil energi, og med dette forslag kom man et stykke ad vejen. Han påpe-

gede, at en grænse på 550 gram udelukker kul, men at det med forslaget stadig vil være

muligt at opstille f.eks. gasturbiner, som er langt mere effektive end kul. Ved at hjælpe

hinanden og ved en stadig mere udbygget kabellægning mellem landene sikrer man, at

det ikke bliver nødvendigt at have kraftværker stående klar til, når der ikke er el nok i net-

tet. Den fornuftige drivkraft bag forslaget og EU’s vinterpakke er at bruge hinandens res-

sourcer på tværs af landegrænserne.

Han var enig i vigtigheden af lokale energifælleskaber, som er en god dansk tradition. Det

er med til at sikre en udbredt accept af den grønne omstilling, at lokale ambassadører

dermed arbejder for den. Derfor ønskede regeringen ikke at begrænse mulighederne for,

at der kan etableres lokale energifællesskaber i de andre lande.

Til Kenneth Kristensen Berth svarede han, at Danmark arbejder på højtryk for at sikre, at

også små lande er tilstrækkeligt repræsenteret i EU DSO-enheden. Der vil blive etableret

en særskilt arbejdsgruppe med en repræsentant fra hvert af de 28 medlemslande, som

har til formål at holde øje med, hvilke effekter EU DSO-enhedens bestyrelses tiltag vil få i

de enkelte lande og rapportere om det til bestyrelsen og alle medlemslande. Det er sand-

synligt, at ikke alle lande vil være repræsenteret i bestyrelsen.

Søren Egge Rasmussen

mente, at forslagene var gennemsyrede af, at der skulle være

mest mulig handel over grænserne. Det er en anden strategi, end hvis man på nationalt

plan først og fremmest sikrer sig, at man opnår en god selvforsyning, som giver en forsy-

ningssikkerhed, men hvor der samtidig skal være nogle kabler hen over grænserne, som

kan øge forsyningssikkerheden og eksportere overskydende strøm. Der er vid forskel på,

hvilken strategi man lægger vægt på, og ministeren havde endnu ikke erkendt, at den

danske elforsyning bør bestå af 20 pct. solcellestrøm. Det ville være en fornuftig blanding,

hvis den vedvarende energi ikke bare kom til at bestå mest muligt af vindmøller, som kan

eksporteres. Forsyningen i Danmark bør først og fremmest dække landets behov. Hvis

man kun tager hensyn til, hvad EU kræver, bliver fokus et andet. Så ender man med løs-

ninger, hvor man skal have nye kabler til Storbritannien til 11 mia. kr., som så betales af

forbrugerne via højere priser. Den erkendelse mente han manglede hos regeringen, når

den forholder sig til forslag fra EU.

365

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Han spurgte desuden, om el produceret på brunkul i Tyskland ikke kan eksporteres via

Viking Link til Storbritannien. Og havde det i denne sammenhæng nogen betydning, at

ministeren under COP 23 underskrev en aftale om, at kul skal udfases fra elforsyningen i

2030? Betød udfasningen udelukkende, at man skal udfase kullene selv, eller betyder

den også, at man ikke må importere kulkraft fra andre lande? I sidste fald har de kabler,

man lægger til udlandet, endnu mindre betydning.

Rasmus Nordqvist

delte regeringens synspunkt om, at omstilling til grøn energi fordrer,

at elektriciteten flyder frit på tværs af grænserne. Han blev dog bekymret, når han læste

høringssvarene vedrørende forordningen og især direktivet om, at der pludselig bliver sat

barrierer op for den lokale, vedvarende energiproduktion, som ellers burde indgå som en

integreret del af strategien for omstilling til grøn energi. Den er nødvendig ikke mindst i

Tyskland, som hidtil har gjort brug af mange kulkraftværker. Regeringens forhandlingsop-

læg var lidt vagt: Man bakkede op, hilste velkommen og lagde vægt på ting, men det var

uklart, hvor man lagde vægten i forhandlingerne. Var det fordi, at det var tidligt i forhand-

lingsforløbet, og ville regeringen derfor komme tilbage til udvalget med noget klarere i

næste omgang?

Han gentog, at grænsen på de 550 gram CO

pr. kW er meget høj, og han kunne ikke

forstå, at man ikke forfulgte danske ambitioner ved at forsøge at presse grænsen ned på

400 gram for at modvirke pres fra andre lande i den modsatte retning.

Holger K. Nielsen

påpegede, at VedvarendeEnergi i sit høringssvar havde sagt, at direk-

tivet ville medføre forringede produktionsvilkår for lokale producenter af vedvarende

energi. Det gjaldt bl.a. områder som rettigheder og lastfordeling. Anerkendte ministeren

dette, og ville regeringen arbejde for, at disse forringelser kom til at udgå af direktivet?

Kenneth Kristensen Berth

tolkede ministerens svar sådan, at han ville arbejde for en

dansk repræsentation i EU DSO-enheden. På den baggrund kunne Dansk Folkeparti

støtte alle fire forhandlingsoplæg.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

bekræftede, at han ville arbejde for dansk re-

præsentation. Til Søren Egge Rasmussen svarede han, at regeringen ikke var på linje

med Enhedslisten, idet regeringen netop ønskede størst mulig handel hen over grænser-

ne. Danmark er på elsiden et transitland, som får store indtægter ved transit af el gennem

Norge, Sverige og Tyskland, og landene udnytter hinandens ressourcer bedst muligt. Det

var det samme tankesæt, der lå bag ideen om et europæisk elmarked. Han henviste til en

nylig rapport, der viste, at den samlede effekt af et flydende europæisk elmarked uden

barrierer kunne blive et tocifret milliardbeløb i euro for forbrugere og virksomheder alene.

Her er Norden et foregangseksempel for det øvrige EU.

På spørgsmålet om grænsen på 550 gram CO

pr. kW sagde han, at det niveau var,

hvad man realistisk kan komme igennem med, og det nye tal var et skridt i den rigtige

retning. Han understregede, at grænsen ikke drejede sig om den normale transport mel-

366

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

lem landene, men kommer til at gælde i situationer, hvor der ikke er tilstrækkeligt med

vedvarende energikapacitet.

På spørgsmålet om udfasning af kul svarede han, at han var glad for, at Danmark var et

af de første lande, der tilsluttede sig forslaget herom fra Storbritannien og Canada på

COP23. Han ville meget snart tage et møde med de to tilbageværende kulkraftværker

–

Nordjyllandsværket og Fynsværket

–

for at drøfte, hvor hurtigt det ville kunne lade sig

gøre at udfase kul af elproduktionen. Hvilke konsekvenser initiativet vil få for kulbaseret el

over grænserne, vidste han endnu ikke, men han ville gerne senere tage en diskussion

med udvalget og ordførerne om det. Danmark arbejder aktivt for at udfase kul, og han var

glad for, at en række europæiske lande, herunder Sverige og Norge, har tilsluttet sig initi-

ativet. Tyskland har ikke taget stilling på grund af de igangværende regeringsforhandlin-

ger. Han mente, at initiativet var en ganske god begyndelse, selv om nogle gerne havde

set et hurtigere tempo.

Over for Rasmus Nordqvist og Holger K. Nielsen gentog han, at regeringen ikke ønsker

at begrænse muligheden for, at der etableres lokale energifællesskaber i andre lande.

Det bør sikres, at der gælder de samme regler for lokale energifællesskaber som for an-

dre markedsaktører. Der er forskel på, hvilke slags energifællesskaber det drejer sig om.

Det er vigtigt, at man bakker op om initiativer, der kan hjælpe med den grønne omstilling,

for den er selve drivkraften bag den danske energipolitik og organiseringen af energi i

Danmark.

Søren Egge Rasmussen

undrede sig over ministerens karakteristik af Danmark som et

transitland. Han havde ellers en forestilling om, at Danmark var et foregangsland på

vindmøllesiden, som havde formået at integrere strøm fra vindkraft i elsystemet med en

meget høj forsyningssikkerhed, og hvor både vindmøllerne selv og håndteringen af store

mængder vedvarende energi var blevet vigtige eksportartikler.

Forbrugerne havde betalt støtte til vindkraften i de første år. Nu er der udsigt til et system

med en større vindproduktion, der ikke behøver støtte

–

men så skulle forbrugerne gerne

få glæde af strømmen, i stedet for at der bare bygges nye kabler, så strømmen kan ek-

sporteres billigst muligt.

Han mente, at der er en afgørende forskel på, om man vil satse på at være et transitland

eller på at blive stadig dygtigere til at anvende den vedvarende energi hjemme, f.eks. i

fjernvarmesystemet med store varmepumper, og få mere el over i transportsektoren. Han

mente, at regeringen svigter på det område ved at hæmme alt, der vedrører en elektrifi-

cering af transportsektoren. Han fandt det sørgeligt at høre det europæiske fokus på mest

mulig handel hen over grænserne. Det næste energiforlig, som peger frem mod 2030,

skal gå i en helt anden retning, og det får man ikke ved bare at satse på en centralisering

af det europæiske system. Den bedste satsning vil i stedet være at sørge for mest mulig

vedvarende energi i de enkelte lande suppleret med en minimal udveksling af el over

grænserne. Derfor kunne Enhedslisten ikke støtte de fire forhandlingsoplæg.

367

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Han påpegede, at man i hovedparten af Danmark har skiftet elmålere, så de er forberedt

på differentierede priser for alle forbrugere. Samtidig har man den dyre DataHub, betalt af

forbrugerne, som muligvis ikke er det rigtige system til at sikre, at alle forbrugere kan få

differentierede priser. Han spurgte, om DataHub og installeringen af elmålerne tilsammen

har været en god investering i lyset af den kommende vedtagelse i EU.

Holger K. Nielsen

sagde på vegne af Socialistisk Folkeparti, at et europæisk energimar-

ked er fornuftigt. Han kunne dog ikke forstå, at regeringen ikke ville arbejde for, at lokal

elproduktion bliver prioriteret. Både NOAH og VedvarendeEnergi opfordrede til at opprio-

ritere den lokale produktion. Ministeren havde talt om andre lande, men man skal vel og-

så fastholde en lokal produktion i Danmark? Holger K. Nielsen forstod på høringssvarene,

at direktivet vil sætte begrænsninger for den, og gentog sit spørgsmål om, hvorvidt mini-

steren vil arbejde for, at de begrænsninger udgår, så man også efter vedtagelsen kan

fremme lokal produktion af vedvarende energi.

Rasmus Nordqvist

fandt det afgørende, at den primære prioritering ikke var indtægter,

men omstilling til vedvarende energi for at imødegå klimaforandringerne. Det var kun dej-

ligt med en økonomisk gevinst, men den var sekundær. Ministeren havde sagt lidt blødt,

at regeringen ikke ville begrænse lokal energiproduktion, men hvad ville man lægge vægt

på i forhandlingerne?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede Søren Egge Rasmussen, at Danmark

både er et transitland og foregangsland for omstilling til grøn energi

–

for regeringen går

de to ting går hånd i hånd. Forudsætningen for at have 50 pct. af energibehovet dækket

af vedvarende energi i 2030 er, at Danmark både kan importere og eksportere energi for

at undgå situationer, hvor man skal ty til dyre kraftværker i situationer uden tilstrækkeligt

med solskin og vind. Dette EU-initiativ forhindrer i øvrigt ikke, at man igangsætter natio-

nale initiativer. Senest var afgiften på elvarme i forbindelse med erhvervs- og vækstpak-

ken blevet sat ned med 10 øre. Han anerkendte, at der skulle mere til, men det er dog en

begyndelse, og det kan animere til udsætning af varmepumper både centralt og decen-

tralt.

Ministeren mindede om, at der nu endelig var kommet bud på, hvordan man skal bygge

vindmøllerne ved Kriegers Flak og to steder langs den jyske vestkyst. Alene de tre projek-

ter vil samlet producere strøm til knap 1 million husstande årligt. Hvis det skal lykkes at få

det ind i et dansk energisystem og samtidig sikre, at Danmark får mest mulig nytte af den

grønne strøm, kræver det, at landet er koblet godt op. Han fastholdt, at Danmark er et

transitland i den forstand, at Norge og Sverige er koblet op med Danmark, og heldigvis

komplementerer vind- og vandkraft hinanden godt. Store mængder vedvarende energi

kommer også fremover til at blive transporteret gennem Danmark. Den fælles opkobling

er både værdifuld for forsyningssikkerheden og derved, at den reducerer omkostningerne

i forhold til kapacitet.

Han var enig med Holger K. Nielsen og Rasmus Nordqvist om, at man skal prioritere lo-

kale energifællesskaber, ikke mindst projekter til etablering af fjernvarmeanlæg. Han gen-

368

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

tog, at det er drivkraften for opbakningen til den grønne omstilling hos andre end lovgi-

verne og de store elselskaber. Det skal samtidig sikres, at de små anlæg har balancean-

svar, så samtlige danske forbrugere ikke kommer til at betale for eventuelle ubalancer,

som de små anlæg kan påføre elsystemet.

Til Rasmus Nordqvist svarede han, at regeringen støtter hele pakken, fordi alle dens

elementer er nødvendige

–

dels for at sikre, at der bliver sat skub i den grønne omstilling i

EU, dels for at etablere nogle adgangsveje mellem landene, så de kan hjælpe hinanden

både med den generelle kapacitet og i situationer, hvor der er knaphed på forsyning.

Søren Egge Rasmussen

pegede på, at et høringssvar fra Dansk Fjernvarme angående

direktivet for det fælles indre marked for elektricitet talte for i højere grad at anvende el til

fjernvarme. Han fandt det lidt uklart, om Dansk Fjernvarme mente, at EU-forslagene ville

skabe barrierer. Men det er vigtigt, at en eventuel overproduktion af el kan bruges i det

danske fjernvarmesystem og i transportsystemet, uden at det kolliderer med markeds-

kræfter i EU. Kunne ministeren bekræfte, at de foreliggende forslag ikke vil forhindre

Danmark i at anvende el i fjernvarmsystemet i det omfang, landet selv ønsker det?

Holger K. Nielsen

spurgte, om direktivet forhindrer, at man ikke har balanceansvar. Bli-

ver det gjort umuligt at give lokale energifællesskaber en fortrinsstilling? Han kunne for-

stå, at regeringen ikke ville det, og det var fair nok

–

det var et politisk synspunkt. Men

forhindrer direktivet det? Hvad var tidsrammen for de videre forhandlinger? Han fandt det

usandsynligt, at forslagene ville blive endeligt vedtaget på det foreliggende grundlag, men

Socialistisk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at direktivet ikke forhindrer, at Dan-

mark kan bruge el i fjernvarme og i øvrigt føre en national energipolitik. Med de enorme

mængder af grøn el, der er på vej, bl.a. som følge af de tre vindmøllepakker, er det op-

lagt, at Danmark fortsat tager nationale initiativer. Regeringen og Folketinget er således

meget optaget af udnyttelsen af varmepumper, bl.a. i forbindelse med den kommende

energiaftale. Den fælles ambition er uafhængighed af fossil energi i 2050.

Han præciserede, at EU’s forslag om balanceansvar går ud på, at alle markedsaktører

skal have det. Han gentog, at det var vigtigt med lokale energifællesskaber, men at de

skal påtage sig et balanceansvar.

Han ville i dag bede udvalget om et forhandlingsoplæg, og hvordan det endte på energi-

ministermødet den 18. december, vil han vende tilbage til.

Søren Egge Rasmussen

gentog sit spørgsmål om DataHub.

Medførte EU’s forslag nu,

at dele af Danmarks investeringer ikke vil leve op til Kommissionens krav?

Han glædede sig over, at ministeren erkendte mulighederne i den el, der vil komme fra de

nye havvindmølleparker, som kan dække elforbruget i 1 million husstande. Han mente, at

Danmark derfor skal have gang i elektrificeringen af transportsektoren. Det skal desuden

369

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

afklares, hvordan man på mest fornuftig vis kan få el ind i varmepumper og bruger den

vedvarende energi, landet har understøttet.

Rasmus Nordqvist

mente ikke, at den lokale produktion af vedvarende energi var be-

skyttet tilstrækkeligt i de to første forhandlingsoplæg, så de mandater kunne Alternativet

ikke være med til at give. Men Alternativet ville gerne støtte de to sidste forhandlingsop-

læg.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at DataHub ikke var til diskussion i

–

det var et nationalt tiltag. Fjernaflæste målere indgår dog i forslaget, og det glædede

ministeren, for hermed kan forbrugerne følge med i deres eget energiforbrug, og afreg-

ninger kan differentieres. Han var villig til at uddybe om DataHub i et skriftligt svar.

Han konkluderede, at energipolitikken i EU og den nationale energipolitik ikke udelukker

hinanden

–

Danmarks energipolitik kommer til at gå på to ben, hvilket er forudsætningen

for den grønne omstilling. Han glædede sig over, at også Enhedslisten er optaget af at få

el ud i flere dele af samfundet, så den fossile energi kan fortrænges.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod.

370

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3583 (beskæftigelse, socialpolitik,

forbrugerbeskyttelse - sundhedsdelen) den 8. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

sundhed

Sundhedsministeren

ville forelægge tre punkter på dagsordenen for rådsmødet den 8.

december i Bruxelles. De var alle til orientering.

1. Rådskonklusioner om sundhed i det digitale samfund



Vedtagelse

Rådsmøde 3583

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Sundhedsministeren:

Det estiske formandskab har sat det digitale Europa på dagsordenen

som en tværgående prioritet. På sundhedsområdet kommer det til udtryk igennem

rådskonklusionerne om sundhed i det digitale samfund.

Fokus er på at fremme anvendelsen af digitale værktøjer, sundhedsdata og innovative

løsninger, som kan bidrage til bedre sundhed og til at håndtere de europæiske

sundhedsvæseners udfordringer.

Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliserede i EU, og rådskonklusionerne er

derfor generelt i tråd med den danske position og de danske indsatser på området.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemslandene til at øge anvendelsen af sundhedsdata og

digitale løsninger

–

bl.a. for at give borgeren bedre muligheder for at mestre egen sundhed.

Vi skal også bruge de nye værktøjer til at skabe gennemsigtighed for borgerne om de data,

sundhedsvæsnet opbevarer om dem, og til at skabe mere sammenhængende og integrere-

de patientforløb.

Konklusionerne lægger også op til at skabe bedre mulighed for deling af journaler og data på

tværs lande til patientbehandlingsformål, særlig for borgere, der bor i grænseområder.

Regeringen ser anvendelsen af sundhedsdata og digitale værktøjer som en væsentlig del af

et moderne sundhedsvæsen. Der er generelt mange positive elementer i

rådskonklusionerne, som er i tråd med en dansk position om at fremme datasikkerhed og

borgernes tillid til, at sundhedsvæsnet anvender deres sundhedsdata sikkert og forsvarligt.

Vi vil sikre, at borgerne har digital adgang til egne data, at borgerne er aktive medspillere i

deres eget sygdomsforløb, og at sundhedsdata anvendes til skabe bedre behandling,

sammenhængende patientforløb og forskning.

Vi er også enige i, at EU skal arbejde for fælles standarder for data, it-systemer og digitale

løsninger på tværs af EU-landene.

371

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

I forhold til rådskonklusionernes opfordring til øget deling af data til forskningsformål

–

herunder samarbejde om fælles juridiske rammer for anvendelse af sundhedsdata

–

har vi

fra dansk side betonet vigtigheden af respekt for national lovgivning, datasikkerhed og

borgernes tillid til anvendelse af sundhedsdata.

De synspunkter vil vi naturligvis stå fast på i det videre arbejde med digital sundhed i EU,

som også kan være med til at skabe bedre sundhed for danske borgere.

372

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

2. Rådskonklusioner om de grænseoverskridende aspekter af alkoholpolitik



Vedtagelse

Rådsmøde 3583

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Sundhedsministeren:

Det næste punkt er rådskonklusioner om alkoholpolitik, som også er

en prioritet for det estiske formandskab på sundhedsområdet.

Europa har verdens højeste forbrug af alkohol sammenlignet med andre regioner (ifølge

WHO). Særlig de unges alkoholforbrug ligger i den høje ende i forhold til andre europæiske

lande. Det er en udfordring, vi skal have fokus på

–

også i Danmark.

Rådskonklusionerne lægger op til et øget europæisk samarbejde om særlig de

grænseoverskridende aspekter af alkoholpolitikken.

Medlemslandene opfordres bl.a. til at lære af hinanden, i forhold til hvordan skadelig brug af

alkohol kan reduceres gennem mærkning af alkohol.

Derudover opfordres medlemslandene til at have fokus på overholdelse af gældende regler

og initiativer som f.eks. nationale aldersgrænser for køb af alkohol og forhold relateret til

grænsehandel. I Danmark har vi allerede fokus på flere af de punkter. Vi har og vil fortsat

have fokus på udfordringerne med forbrug, markedsføring og salg af alkohol. Eksempelvis

har vi i Danmark forbud mod markedsføring af alkoholprodukter til børn og unge, og vi har

retningslinjer for ansvarlig markedsføring af alkohol.

Regeringen støtter en fælles europæisk indsats for at reducere skadelig brug af alkohol

–

ikke mindst blandt børn og unge. Det er en indsats, der kræver fælles handling på tværs af

politikområder og aktører i samfundet.

Regeringen støtter, at der tages initiativ til obligatorisk ernæringsmærkning af alkoholholdige

produkter, såfremt en frivillig tilgang ikke viser sig tilstrækkelig.

Regeringen går dog ikke ind for en fælles europæisk anbefaling af tiltag vedrørende

prisfastsættelse på alkoholprodukter som et redskab til at nedbringe skadelig brug af alkohol.

Vi vil selv vurdere priser og afgifter ud fra en samlet afvejning af forskellige hensyn.

Vi anerkender dog, at andre lande benytter prisfastsættelse som et instrument til at

nedbringe forbruget.

Rådskonklusionerne reflekterer muligheden for at gøre brug af forskellige tiltag i landene og

fremhæver samtidig hensynet til lokale forhold og respekten for landenes selvbestemmelse.

Derfor kan vi fra regeringens side støtte konklusionerne.

373

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Kenneth Kristensen Berth

var glad for, at EU ikke for alvor har nogen indflydelse på

området, for det var nogle underlige tanker, der blev fremført. Det eneste grænseoverskri-

dende aspekt, han kunne komme i tanke om i forhold til alkohol, var grænsehandel, men

måske kunne ministeren gøre ham klogere.

Sundhedsministeren

svarede, at det også handlede om ernæringsmærkning, idet produkti-

onen af alkohol typisk sker til mere end et enkelt marked, og om mærkning af alkoholindhold.

Ministeren var enig med Bryggeriforeningen i, at vejen frem var en frivillig ordning, og

regeringen så ikke umiddelbart et behov for at tage yderligere skridt. Fra dansk side havde

man understreget, at alkoholpolitikken er et nationalt forhold med undtagelse af nogle

enkelte elementer. Man anerkendte dog, at det var en dagsorden, der fylder meget i visse

lande, og det stod også i konklusionerne. Der var respekt for, at man ikke vælger den

samme strategi i de enkelte lande, bl.a. hvad angår prisfastsættelse. Regeringen mente dog,

at det ikke var noget, som EU på nogen måde skulle blande sig i.

Ministeren forklarede, at de områder, som hendes forelæggelser beskæftigede sig med,

primært havde med erfaringsudveksling og vidensdeling at gøre snarere end koordinering af

lovgivning. Det gav god mening, når man f.eks. så på lægemidler, hvor der fra dansk side

var en klar interesse i beskæftige sig med prissætning af lægemidler. Man havde tidligere

haft nogle udfordringer med at sikre godkendte lægemiddelprodukter til børn, og der var det

ikke alene gavnligt at udveksle synspunkter løbende, men også at finde nogle specifikke

løsninger, der også kan være til gavn i f.eks. patientbehandlingen i Danmark. Det var også i

dansk interesse med en fælles tilgang til prissætning, da man kan konstatere, at nogle af de

nye og innovative produkter er ekstremt højt prissat. Der kan man arbejde på en fælles

scanning af priser og på nogle priser, der også er til at betale sig fra i danske sundhedsvæ-

senet.

Kenneth Kristensen Berth

ville ikke afvise, at det gav god mening i forhold til lægemidler,

og tilføjede, at det var en skam, at EMA ikke skulle placeres i København. Han hæftede sig

dog ved, at formandskabslandet tilsyneladende kunne sætte hvad som helst på dagsorde-

nen. Om en mærkningsordning for produkter med alkohol sagde han, at køber man en øl,

må man gå ud fra, at der er alkohol i den. Hvis man skulle være i tvivl, er alkoholprocenten

anført på produktet. Hvad var man så ude i: advarsler på chokolade med blomme i Madeira?

Borgere er jo ikke fuldstændige idioter, men ved, når der er alkohol i noget.

Sundhedsministeren

svarede, at den danske branche ikke efterspurgte advarsler, men en

frivillig aftale om ernæringsmærkning, så forbrugerne kan se f.eks., hvor mange kalorier der

er i en øl. Fra dansk side havde man

–

på linje med Kommissionen

–

lagt op til, at det skulle

være en frivillig mærkningsordning reguleret af branchen. Det flugtede med det danske

synspunkt. Hvis det ikke lykkedes, kunne man tage skridtet videre og gøre det obligatorisk,

men det gik Danmark ikke ind for. Flere og flere forbrugere efterspørger mærkning af næ-

ringsindholdet i øl, så det handlede ikke kun om alkoholprocent, men også om, at der er

mange skjulte kalorier i drikkevarer. Skal man lave en mærkningsordning, giver det mening

også at se på tværs af markederne, fordi der er tale om produkter, der sælges på mere end

ét marked. Det havde den danske branche også fokus på.

374

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Om valget af emner sagde ministeren, at Danmark også gør brug af friheden til at vælge

emner, når Danmark har formandskabet. Estland havde udover det digitale sundhedsvæsen

og digitaliseringsdagsordenen valgt at fokusere på alkoholpolitik, da den repræsenterer en

udfordring bl.a. i Estland. For ministeren gav det god mening, at man under de forskellige

formandskaber kan udveksle synspunkter om relevante dagsordener for landene. Der var

ikke tale om politiske bindinger for Danmark, og det havde været vigtigt for regeringen, at der

ikke kom store indgribende foranstaltninger, som man ikke kan leve med, på banen.

3. Lægemiddelpolitik i EU

–

nuværende og fremtidige perspektiver



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3583

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

Sundhedsministeren:

Der er blandt medlemslandene bred enighed om, at de

europæiske sundhedssystemer er pressede i forhold til at sikre patienternes adgang til

lægemidler. Det skyldes især udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden og

håndtere høje prisniveauer for ny, innovativ medicin.

Nogle af udfordringerne er fælleseuropæiske, mens andre drejer sig om den nationale

indretning af sundhedsvæsenet.

I regeringen ser vi en klar interesse i, at vi får tegnet udfordringerne op og få

identificeret, hvilke der er nationalt forankrede, og hvilke man med fordel kan adressere

i EU-regi. Derfor vil jeg gerne foreslå mine europæiske kollegaer, at vi på politisk niveau

udarbejder en vision for patienters adgang til medicin.

Forslaget tager udgangspunkt i et brev, jeg sendte til mine EU-kollegaer i begyndelsen

af november, hvor jeg opfordrede til, at vi skaber en mere tydelig rød tråd i EU-arbejdet.

Andre medlemslande har allerede talt om at udarbejde en langsigtet dagsorden på

lægemiddelområdet

–

og der er på embedsmandsniveau identificeret konkrete

områder, som flere medlemslande ønsker at samarbejde frivilligt om.

En vision vil kunne give en klarere politisk retning for, hvor man med fordel kan søge

fælles europæiske løsninger og skabe en mere sammenhængende indsats.

En vision stemmer derfor også godt overens med det arbejde, der allerede er igangsat

og efterspurgt af andre medlemslande i forhold til at sikre en langsigtet indsats for

adgang til medicin.

375

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

376

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

9. Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om

internationale barnebortførelser omarbejdning)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0411

Rådsmøde 3584

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1219,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

Børne- og socialministeren:

Der afholdes rådsmøde for retlige og indre anliggender

torsdag og fredag den 7. og 8. december 2017, og jeg skal til orientering fremlægge

dagsordenspunkt 9 om ændring af Bruxelles II a-forordningen om forældreansvar. For-

slaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget vil derfor ikke gælde for Danmark. Da

forslaget vedrører familieret, skal det vedtages med enstemmighed.

Bruxelles II a-forordningen vedrører navnlig internationale sager om forældreansvar, og

den indeholder bl.a. regler om fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar og om tilba-

gegivelse af bortførte børn.

Forslaget om ændring af forordningen drejer sig navnlig om effektivisering af fuldbyrdel-

sen af afgørelser om forældreansvar og af behandlingen af sager om tilbagegivelse af

bortførte børn.

Efter forslaget skal en afgørelse om forældreansvar fuldbyrdes i en anden medlemsstat

på samme måde som en tilsvarende afgørelse, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Der skal således ikke længere træffes en afgørelse om anerkendelse af en udenlandsk

afgørelse, inden den kan fuldbyrdes. Denne prøvelse kaldes eksekvatur.

Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet vil bede medlemsstaterne bekræfte, at de

er enige i, at eksekvatur skal afskaffes ved fuldbyrdelse af sager om forældreansvar. An-

dre dele af forslaget forventes ikke drøftet på mødet.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, men da det som sagt er omfattet af rets-

forbeholdet, vil det ikke gælde for Danmark. Danmark skal derfor ikke tage stilling til af-

skaffelsen af eksekvatur.

377

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3583 (beskæftigelse, socialpolitik,

forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 7. december 201

sundhed

Punkterne 6-7 blev forelagt af børne- og socialministeren, mens ministeren for fiskeri,

ligestilling og nordisk samarbejde forelagde punkt 8. Punkt 9 blev forelagt af transport-,

bygnings- og boligministeren.

6. Direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1194,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

Børne- og socialministeren:

Forslaget har siden dets fremlæggelse i juli 2008 været

behandlet under samtlige formandskaber. Udvalget er blevet orienteret om sagen adskillige

gange, senest i juni 2017. For en god ordens skyld vil jeg sige, at forslaget ud på, at gen-

nemføre princippet om ligebehandling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet -

uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering.

Der foreslås regler om forbud mod diskrimination af disse årsager og en ensartet mini-

mumsbeskyttelse inden for EU.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivning om forbud imod diskrimination i henseende

til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.

Jeg kan oplyse, at der under det estiske formandskab har været afholdt to halvdagsmøder

om sagen, og at der ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Vi kan fortsat konstatere, at

den krævede enstemmighed har lange udsigter.

Alle medlemsstaterne har fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget, da der

stadig er uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse

og den juridiske fortolkning.

Jeg vil gerne give udtryk for, at det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klarhed

over forslagets juridiske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes.

På rådsmødet behandles punktet som en fremskridtsrapport, og der forventes således ikke

nogen egentlig drøftelse på rådsmødet.

378

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at man snart på tiende år diskuterede forslaget.

Kunne det give anledning til, at man foreslog Kommissionen at trække forslaget tilbage for

at starte forfra med en tekst, der nyder større opbakning?

Børne- og socialministeren

var enig i, at det kunne virke komisk, at der hver gang var

den samme status på forslaget. Landenes opgave var dog at forhandle forslagets enkeltde-

le, og det helt og holdent var op til Kommissionen at afgøre, hvordan den ville håndtere

forslaget.

379

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

7. Rådskonklusioner om acceleration af fællesskabsbasseret støtte til en

selvstændig levevis



Vedtagelse

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 97)

Børne- og socialministeren:

Det estiske formandskab har på det sociale område haft

fokus på pleje af længerevarende karakter (det, man på engelsk kalder long term care),

hvilket primært omhandler pleje for personer med handicap og ældre.

Rådskonklusionerne sætter fokus på, hvordan medlemsstaterne kan styrke en udvikling

væk fra større mere isolerede institutioner og hen imod en bedre anvendelse af mere flek-

sible og lokale tilbud.

I rådskonklusionerne anvendes begrebet fællesskabsbaseret støtte (det, som på engelsk

kaldes community based care), og i andre forbindelser har man anvendt begrebet ”de-

institutionalisering”.

Uanset sprogbrug er formålet med mere fleksible og lokale tilbud og boformer at kunne

give borgere med plejebehov mulighed for at leve et mere selvstændigt liv. Dette inkluderer

at kunne deltage på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet bredere set.

Rådskonklusionerne er i tråd med den danske linje om at øge valgmuligheder og sikre

størst mulig indflydelse på egen livssituation for personer med handicap og ældre.

Desuden understreges respekten for national kompetence på området. Regeringen er

derfor generelt positiv over for rådskonklusionerne, og vi forventer, at de bliver vedtaget på

rådsmødet uden debat.

380

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

8. Rådskonklusioner om det kønsopdelte uddannelsessystem, træning og

arbejdsmarked



Vedtagelse

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 99)

Ligestillingsministeren:

Jeg skal til udvalgets orientering forelægge dagsordenspunktet,

som vedrører vedtagelsen af rådskonklusioner om det kønsopdelte uddannelsessystem

og arbejdsmarked. Rådskonklusionerne bliver forelagt Rådet til vedtagelse. Der er over-

sendt et samlenotat til Europaudvalget den 23. november.

Som led

i EU’s opfølgning på FN’s fjerde verdenskvindekonference

i Beijing i 1995

udarbejdes der hvert år et sæt rådskonklusioner om, hvordan det går med ét af de 12

indsatsområder fra Beijinghandlingsplanen.

Det estiske formandskab har valgt at prioritere det kønsopdelte uddannelsessystem og

arbejdsmarked. Formandskabet har fremsat et sæt rådskonklusioner med udgangspunkt i

en rapport fra Det Europæiske Institut for Ligestilling (EIGE).

Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på, hvordan det kønsopdelte uddan-

nelses- og jobvalg kan medvirke til at skabe uligheder på arbejdsmarkedet, og at det vil

være en fordel for både den enkelte og for samfundet at fremme en mindre kønsopdeling.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at udvikle tiltag til at mindske kønsop-

deling inden for uddannelse og træning på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne opfordres

bl.a. til at modvirke kønsstereotyper. Der opfordres til tidligt at gøre it, tekniske og natur-

videnskabelige fag attraktive for kvinder og omsorgsfag attraktive for mænd. Og det ind-

stilles, at medlemslandene involverer relevante aktører på området i dette arbejde.

Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne er i tråd med regeringens målsætning om et fleksibelt og effektivt

arbejdsmarked, hvor alle er med og har lige muligheder for at bruge deres talent og ud-

vikle deres evner, da det bidrager til vækst, velfærd og sammenhængskraft. Det har ek-

sempelvis en høj prioritet for regeringen at styrke kønsbalancen inden for it og program-

mering samt i omsorgsfag.

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne på rådsmødet.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det var fint, at ministeren indtog en politisk korrekt

holdning om flere mandlige jordemødre og flere kvindelige jord- og betonarbejdere. Det

kom bare ikke til at ske. Hvis man skulle forfølge det mål, skulle der ligge objektive kriteri-

er til grund, der gør, at man forhindrer kvinder og mænd i at komme ind i de sektorer. Der

er bare ingen diskrimination, der gør, at kvinder, der gerne vil være jord- og betonarbejde-

re, ikke kan blive det. Han forstod derfor ikke målet. Var der EU-lande, der lagde instituti-

381

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

onelle barrierer i vejen for, at mænd ikke kan blive jordemødre? Det var en sag, der kun-

ne have været debatteret

i 1970’erne med et

udbytte, men nu svarer til at tærske løs på

en død hest. Der kunne være andre problematikker på ligestillingsområdet, der var rele-

vante, men dette var ikke et af dem

–

med mindre det var et decideret politisk mål at sige:

Vi vil bare have flere mandlige jordemødre.

Jan E. Jørgensen

bakkede op om ministerens pointer, bare hun ville love, at det ikke

kom til at hedde jordefædre.

Ligestillingsministeren

sagde, at kernen var lige muligheder og rettigheder. Der var ret

store ubalancer, i forhold til hvor mange unge kvinder der vælger f.eks. it-fagene. Man

ved, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve dygtige it-programmører, og der er derfor

brug for, at flere unge kvinder kan se det som en karrierevej. Hun ville være ked af, at

fremtidens samfund kun

–

i den sammenhæng i hvert fald

–

bliver udviklet af mænd. Det

handlede ikke om at sørge for, at der er lige mange kvindelige og mandlige jordemødre

og programmører, men om en erkendelse, af, at der bl.a. i pædagogfaget og blandt sko-

lelærere stadig er en overvægt af optag blandt kvinder. Derimod er der inden for it og

programmering overvægt i optag blandt mænd. Det er ofte den ubalance og kønsstereo-

type opfattelse af, hvem faget er målrettet, der gør, at det var fint at have det på dagsor-

denen

–

både i EU og nationalt med forskellige aktiviteter. Ministeren nævnte, at IT-

Universitetet var meget fokuseret på, hvordan uddannelserne bliver præsenteret, så de er

attraktive for hele segmentet af unge, der gerne vil have sig en god uddannelse med

masser af jobmuligheder.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at der lå noget nedladende i ordet kønsstereotypt.

Han abonnerede på en forestilling om, at kønnene ikke skal være ens, og at de derfor

finder forskellige ting attraktive. Det var der vel ikke noget galt i, og der var ikke noget

politisk formål i at forfølge, at det skulle være anderledes. Hvis der var institutionelle bar-

rierer, der gjorde, at man ikke kunne få opfyldt en drøm om en bestemt karriere, var det

relevant at adressere det politisk, men ellers var der jo forskel på mænd og kvinder ud

over det rent biologiske. Han kunne ikke se, hvor debatten skulle føre hen. Hvorfor var

det så vigtigt at have en 50/50- eller 60/40-fordeling inden for f.eks. it-programmering?

Man kan ikke tvinge folk ind i noget, som de ikke brænder for. Diskussionen var fortær-

sket og trættende, fordi den skriver sig ind i helt anden historisk virkelighed.

Ligestillingsministeren

mente, at de kunne starte med at være enige om, at køn er for-

skellige. Det handlede ikke om en 50/50-fordeling alle steder, for regeringens grundlæg-

gende syn er, at der er lige muligheder uanset køn og kønsopfattelse. Ministeren påpe-

gede vigtigheden af at vedblive at være interesseret i, hvilke målgrupper de forskellige

uddannelser appellerer til, og det ærgrede hende, at så få mænd f.eks. vælger at blive

pædagoger. Børn i institutioner har nemlig godt af at spejle sig i både mænd og kvinder.

Derfor tyede man til forskellige typer af kampagner for at få mandlige pædagoger til at

være rollemodeller og for at gøre opmærksom på, at det er en god uddannelses- og kar-

rierevej. Regeringen mente også, at man i forhold til IT-Tech-uddannelserne helt grund-

læggende skal se på talentmassen. Går man ind i en folkeskoleklasse og spørger, hvem

382

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

der er gode til matematik, er det stadig en overvægt at drenge, der markerer. Det er et

udsagn, der er forankret i kultur, og intet har med substansen at gøre, fordi piger er

mindst lige så gode til matematik. Derfor handlede det altså om at blive ved med at sætte

emnet på dagsordenen

–

også med det lange lys på, i forhold til hvem der udvikler fremti-

dens velfærdssamfund.

Christian Poll

var meget enig med ministeren, men ville gerne knytte en kommentar til

Kenneth Kristensen Berths kommentar om at gøre, hvad man brænder for. Pointen var

netop, at mange unge kvinder og mænd brænder for noget, men tør ikke kaste sig ud i

det, fordi det ikke er et klassisk fag for det køn, de tilhører. Indsatsen handlede derfor

også om at få flere til at se, at det er i orden og en god livsvej for f.eks. en mand at blive

pædagog.

Ligestillingsministeren

var enig i, at det handler om lige muligheder og rettigheder og

om en politisk forpligtelse til at sikre, at de uddannelser og det segment, man investerer i,

også kommer i spil på det fremtidige arbejdsmarked. Det er fornuftigt at fokusere på, hvor

der er overrepræsentation af det ene eller det andet køn og bevidst overveje, hvilke kul-

turbærere, der gør, at der er en overrepræsentation.

Formanden

påpegede, at der i hans yngre dage i folkeskolen var flere mandlige lærere

end kvindelige lærere. En af årsagerne kunne være lønforholdene, der muligvis ikke til-

trækker samme andel af mænd i dag.

Ligestillingsministeren

spurgte, om det betød, at kvinder ikke er interesserede i at få en

høj løn. Det kunne opfattes som en kønsstereotyp kommentar. Det handlede nok, hvor-

når de forskellige typer af stillinger er oprettet, bl.a. også omsorgsfag, der startede som

deltidsfag. Det er altså historisk betinget, at lønudgangspunktet har været differentieret

fra eksempelvis håndværkerfag.

Formanden

var med på, at kvinder også gerne vil have en høj løn, men pointerede, at et

lærerjob aldrig har været en deltidsstilling. På et tidspunkt var der sket et skred, så man i

dag har meget få mandlige lærere. Gik man 25-30 år tilbage, var der faktisk et overtal af

mandlige lærere. Han var enig med ministeren i, at det var et problem med så få mænd i

daginstitutioner, men der skal noget andet til end bare almindelig politisk debat for at æn-

dre det.

383

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår

tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)



Generel indstilling

KOM (2015) 0615

Rådsmøde 3583

–

bilag 1 (samlenotat side 101)

KOM (2015) 0615

–

bilag 3 (henvendelse af 8/6-16 fra Danske

Handicaporganisationer)

EUU KOM (2015) 0615

–

svar på spm. 1 om regeringens måde at opgøre de

forventede økonomiske konsekvenser af tilgængelighedsdirektivet på, fra

transport- og bygningsministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 864 (udvalgsmødereferat side 1290 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/6-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Denne sag vedrører Kommissionens forslag

til et tilgængelighedsdirektiv. Forslaget skal behandles på EPSCO-rådsmødet den 7. de-

cember. Det er forventningen, at der opnås generel indstilling.

Sagen har tidligere været forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 9. juni 2017. Jeg vil

derfor holde mig til en orientering om forhandlingssituationen og regeringens holdning til

det foreliggende kompromisforslag.

Blandt medlemslandene har der generelt været opbakning til forslagets formål om at sikre

tilgængelighed for personer med et handicap såvel som et velfungerende indre marked.

Hovedparten af medlemslandene, herunder Danmark, har dog også tilkendegivet en

grundlæggende skepsis i forhold til forslagets anvendelsesområde, horisontale tilgang

m.m.

Skiftende formandskaber har forsøgt at adressere de udfordringer i en række kompromis-

forslag, og det er lykkedes i forhandlingerne at få tilgodeset en række danske interesser.

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag foreslås i det foreliggende kompromisfor-

slag følgende substantielle ændringer:

1) Audiovisuelle medietjenester udgår af direktivteksten og indsættes i stedet i for-

slaget til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester.

2) Det præciseres, at hvis man lever op til den gældende passagerrettighedslovgiv-

ning, så anses de krav i direktivet for opfyldt, hvorved usikkerhed om dobbeltre-

gulering undgås.

3) Overgangsbestemmelserne er udvidet, så medlemslandene har mulighed for at

tillade, at produkter først skal efterleve tilgængelighedskravene efter 11 år. For

selvbetjeningsterminaler, eksempelvis billetautomater, skal de senest 20 år efter

forslagets ikrafttræden leve op til tilgængelighedskravene.

384

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

4) Selvbetjeningsautomater begrænses til kun at skulle leve op til tilgængeligheds-

kravene, såfremt de anvendes i relation til en af de i forslaget nævnte services.

5) Tilgængelighedskrav til eksisterende EU-lovgivning udgår helt af direktivforsla-

gets anvendelsesområde, dvs. at der ikke længere stilles nye tilgængeligheds-

krav til Udbudsdirektivet, PSO-forordningen, TEN-T-forordningen, Koncessionsdi-

rektivet m.m.

6) Byggeområdet fjernes helt fra forslaget.

7) Alarmtjenester udgår af forslaget.

8) Mikrovirksomheder undtages fra en række krav til dokumentation og fra at skulle

leve op til tilgængelighedskravene ved e-handel.

9) Målgruppen for forslaget indsnævres til kun at omfatte personer med handicap,

og ikke også personer med funktionelle begrænsninger.

10) Mulighederne for at blive undtaget fra kravene, såfremt kravene udgør en ufor-

holdsmæssig stor byrde, udvides.

11) De konkrete tilgængelighedskrav er blevet omformuleret, så de nu er mere over-

skuelige og forståelige. Der gives endvidere konkrete eksempler i teksten på,

hvordan kravene tænkes anvendt.

Regeringen er helt overordnet positiv over for det foreliggende kompromisforslag. Det er

regeringens vurdering, at kompromisforslaget samlet set imødekommer regeringens for-

handlingsmandat, hvorfor regeringen har til hensigt at støtte en generel indstilling på

EPSCO-rådsmødet den 7. december 2017.

385

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3581 (transport, telekommunikation og energi

–

transport)

den 5. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 180 (kommenteret dagsorden)

Transport-, bygnings- og boligministeren

ville gennemgå hovedpunkterne på dagsor-

denen for det kommende rådsmøde for transportministrene den 5. december 2017.

Der var i alt 12 sager på dagens dagsorden. 11 af sagerne hørte under transport-, byg-

nings- og boligministerens ressort, mens 1 sag hørte under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet. Han ville forelægge samtlige sager til orientering.

Endelig ville han orientere om forslag til afgørelse fra generaladvokaten i den verserende

sag ved EU-Domstolen, hvor Europa-Kommissionen har stævnet Danmark i en sag om

fortolkningen af reglerne for cabotagekørsel.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 med

henblik på at tilpasse dem til udviklingen i sektoren (forslag om adgang til

erhvervet og markedet)



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0281

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 10 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1245, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Alle syv forslag blev omtalt under ét. Se punkt 7 for forelæggelse og diskussion.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad

landevej (udlejningsdirektivet)



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0282

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 37)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0282

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1245, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Alle syv forslag blev omtalt under ét. Se punkt 7 for forelæggelse og diskussion.

386

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om

fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv

2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren (Forslag om

udstationering og håndhævelse af sociale betingelser)



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0278

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 50)

KOM (2017) 0278 (17)

–

spørgsmål 1

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0281 (17)

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0278 (17)

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1245, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Alle syv forslag blev omtalt under ét. Se punkt 7 for forelæggelse og diskussion.

4. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 for

så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid,

minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr.

165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (forslag om køre-

og hviletider og takografer)



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0277

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 84)

KOM (2017) 0277

–

bilag 3 (svar på TRU alm. del - spm. 69 om en

redegørelse for omfanget af politiets kontrol med brud på køre- og

hviletidsbestemmelser)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0277

–

bilag 4 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1245, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Alle syv forslag blev omtalt under ét. Se punkt 7 for forelæggelse og diskussion.

387

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse

infrastrukturer (eurovignettedirektivet, kapitel III om vej- og brugsafgifter)



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0275

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 109)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0275

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1245, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Alle syv forslag blev omtalt under ét. Se punkt 7 for forelæggelse og diskussion.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse

infrastrukturer for så vidt angår visse bestemmelser om afgifter for køretøjer

(eurovignettedirektivet, kapitel II om vægtafgift)



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0276

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 125)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0276

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

Alle syv forslag blev omtalt under ét. Se punkt 7 for forelæggelse og diskussion.

7. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer og fremme af

udveksling på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af

vejafgifter i Unionen (interoperabilitet mellem bompengetjenester)



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0280

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 132)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0280

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1245, senest

behandlet i EUU 2/6-17)

Transport- bygnings- og boligministeren:

De første 7 sager på dagsordenen vedrører

Kommissionens forslag til en vejpakke. Kommissionens forslag blev fremsat den 31. maj

2017. Vejpakken kan inddeles i tre søjler; 1) markedsadgang, 2) sociale vilkår og kontrol

og 3) vej- og brugsafgifter samt vægtafgifter.

388

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Der er tale om følgende syv forslag:

1. Forslag om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og cabotagekørsel;

2. Forslag om ændring af udlejningsdirektivet;

3. Forslag om sektorspecifikke regler for udstationering og håndhævelse af sociale betin-

gelser

4. Forslag om køre- og hviletid og takografer;

5. Forslag om ændring af eurovignettedirektivet for så vidt angår vægtafgifter;

6. Forslag om ændring af eurovignettedirektivet for så vidt angår vej- og brugsafgifter

samt

7. Forslag om ændring af bompengedirektivet.

Forslag 1-4 omhandler markedsadgang, sociale vilkår og kontrol. De fire forslag skal i høj

grad ses i sammenhæng, og jeg vil derfor give en samlet orientering. De fire forslag er sat

på til fremskridtsrapport. Forslag 5-7 vedrører afgiftsdelen, og jeg vil tilsvarende give en

samlet orientering om de forslag. De tre forslag er sat på rådsmødet til politisk drøftelse.

Hvad angår forslag om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og cabotagekør-

sel er de centrale forslag til ændringer:

1) Vægtgrænsen på 3.500 kg fjernes, så lette erhvervskøretøjer omfattes delvis af forord-

ningens betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.

2) Kravene til virksomhedernes etablering skærpes. Endvidere udvides kredsen af perso-

ner, der indgår ved vurderingen af vandelskravet, samt listen over overtrædelser, der ind-

går i den vurdering.

3) Det generelle princip for cabotagekørsel ændres, så der gives tilladelse til et ubegræn-

set antal cabotageture inden for en periode på 5 dage. Definitionen af cabotagekørsel

præciseres, så den kan omfatte flere læssesteder, flere lossesteder eller flere læsse- og

lossesteder.

Hvad angår Kommissionens forslag om ændring af udlejningsdirektivet, er formålet at

skabe et ensartet regelsæt for brug af udlejningskøretøjer til godstransport. Herudover er

formået at skabe lige vilkår for godskørsel på landevejene i EU.

De centrale ændringer i direktivet er:

1) Alle virksomheder i Unionen får mulighed for at anvende udlejningskøretøjer indregi-

streret i EU til både international trafik mellem medlemsstaterne, national kørsel og cabo-

tagekørsel.

2) Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstatens mulighed for at begrænse egne

virksomheders brug af udlejningskøretøjer over 6 tons udgår.

For så vidt angår Kommissionens forslag om udstationering og håndhævelse af sociale

betingelser, er de væsentligste forslag til ændringer:

1) Anvendelsesområdet for de gældende håndhævelseskrav udvides til at omfatte kontrol

med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne for personer, der udfører vejtrans-

portaktiviteter.

389

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

2) Desuden lægges der op til sektorspecifikke regler for udstationering af arbejdstagere i

vejtransportsektoren.

Det præciseres, at førere, der udfører international transport underlægges værtslandets

regler for mindsteløn og betalt ferie, når udstationeringsperioden er længere end 3 dage i

en kalendermåned.

Tærsklen finder ikke anvendelse på cabotagekørsel. Derfor gælder værtslandets mind-

steløn mv. for cabotagekørsel.

Hvad angår Kommissionens forslag om køre-/hviletid og takografer, er de centrale æn-

dringsforslag:

1) Det præciseres, at førere ikke kan afholde 45 timers-hvilet i førerhuset.

2) Der indføres en arbejdsgiverforpligtelse til at betale for eller stille egnet indkvartering til

rådighed for førere, når der afholdes hvil.

3) Arbejdsgiveren bliver samtidig forpligtet til at indrette kørslen, så det bliver muligt for

føreren at returnere til sit hjemland hver 3. uge.

Hvad angår takografforordningen, er det væsentligste ændringsforslag, at føreren forplig-

tes til at indtaste landekoder i den digitale takograf, hver gang føreren krydser en lande-

grænse.

Regeringens holdning og forhandlingssituationen

Regeringen støtter som udgangspunkt en revision af reglerne på vejtransportområdet

med det overordnede mål at sikre klare og enkle regler for arbejdstagere og arbejdsgive-

re.

Regeringen vil arbejde for tiltag, som bidrager til at sikre fair konkurrence, og som bidra-

ger til en styrkelse af håndhævelsen af de fælles regler.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at erhvervslivet ikke pålægges unødige admini-

strative omkostninger.

Hvad angår forhandlingssituationen, tegner der sig en klar opdeling af medlemslandene,

som kan inddeles på to dimensioner i en øst-vest-opdeling og en center-periferi-opdeling.

Overordnet set ønsker de østeuropæiske medlemslande yderligere åbning og adgang til

vejtransportmarkedet, mens de vesteuropæiske medlemslande ikke ønsker yderligere

markedsåbning. Samtidig er lande i periferien af EU bekymrede for, at de nye regler vil

medføre dårlige betingelser for deres virksomheder og chauffører, når de udfører trans-

port i udlandet.

I januar 2017 er Danmark indtrådt i Vejtransportalliancen, som udgør et samarbejde mel-

lem ti ligesindede lande om fremtidens europæiske vejtransportpolitik, herunder Kommis-

sionens vejpakke. Alliancen består af Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Itali-

en, Luxembourg, Sverige, Norge og Schweiz.

390

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

På rådsmødet den 8. juni 2017 udsendte landene i Vejtransportalliancen en fælles med-

delelse om, at man ikke ønsker en yderligere liberalisering af markedet for cabotagekør-

sel, før der er sikret lige konkurrencevilkår i vejtransportsektoren.

På samme rådsmøde udsendte en række østeuropæiske lande ligeledes en fælles med-

delelse om, at vejpakken skal give mulighed for fuld udnyttelse af de konkurrencemæssi-

ge fordele, der eksisterer i det indre marked, samtidig med, at der sikres fair konkurrence

og passende arbejdsforhold for chauffører.

Danmark mødes med de andre lande i Vejtransportalliancen forud for det kommende

rådsmøde for at diskutere status i forhandlingerne.

De store uenigheder reflekteres naturligvis i den foreliggende fremskridtsrapport.

For så vidt angår markedsadgang, er en væsentlig knast spørgsmålet om, hvorvidt og

hvordan lette erhvervskøretøjer

–

det vil sige varebiler

–

skal omfattes af de krav, som i

dag stilles for udøvelse af vejtransporterhvervet for kørsel med lastbiler.

Derudover er der en stor diskussion om forslaget vedrørende strammere krav til etable-

ring, hvor man fra dansk side har ønsket at dæmme op for brugen af såkaldte postkasse-

selskaber.

Den helt store knast i denne del af vejpakken er dog spørgsmålet om cabotagekørsel.

Kommissionen har som sagt foreslået, at det generelle princip for cabotagekørsel æn-

dres, så der gives tilladelse til et ubegrænset antal cabotageture inden for en periode på

5 dage, hvor der i dag tillades 3 ture inden for 7 dage.

Fra dansk side har man støttet, at man gør cabotagereglerne enklere og klarere, så det

bliver lettere for myndighederne at håndhæve reglerne. Samtidig er det en klar dansk

position, at en ændring af reglerne ikke må medføre en yderligere åbning i adgangen til at

udføre cabotagekørsel i Danmark.

Fra dansk side har vi endvidere lagt vægt på den manglende sammenhæng mellem reg-

lerne om cabotagekørsel og kombineret transport. Vi har i den forbindelse forsøgt at finde

opbakning hos ligesindede lande, og jeg er glad for, at andre lande nu også er opmærk-

somme på problemstillingen, og at vi har fået det reflekteret i fremskridtsrapporten.

Hvad angår den sociale del af vejpakken, har der været store diskussioner om fastsættel-

sen af sektorspecifikke regler for udstationering.

Beskæftigelsesministeren og jeg orienterede selv udvalget på en række møder forud for

EPSCO-rådsmødet den 23. oktober, hvor en række medlemslande ønskede at få skrevet

undtagelser for vejtransport ind i udstationeringsdirektivet. Det lykkedes som bekendt

ikke, og det er regeringen meget tilfreds med.

I forhandlingerne om vejpakken er landene fortsat meget uenige om anvendelsen af reg-

lerne for udstationering. En række lande ønsker, at udstationeringsreglerne først skal

gælde efter et bestemt antal dage for cabotagekørsel og international transport. Regerin-

391

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

gen har været meget klar på det område. Cabotagekørsel er national transport, og her

skal udstationeringsreglerne gælde fra første dag.

Hvad angår afgiftsdelen af vejpakken, vedrører det første forslag en revision af eurovig-

nettedirektivets kapitel III om vej- og brugsafgifter. Hovedformålet med de foreslåede æn-

dringer er at bidrage til at fremme anvendelsen af principperne om "forureneren betaler"

og "brugeren betaler".

De væsentligste ændringer i Kommissionens forslag er:

1) Anvendelsesområdet udvides til at omfatte busser, personbiler og varebiler.

2) Det foreslås desuden, at vignetter helt udfases, samt at muligheden for at undtage let-

te lastbiler fra afgiftsordninger bortfalder.

3) Endelig stilles der forslag til ændringer i rammerne for fastsættelsen af afgiftssatser, så

det bl.a. bliver muligt at lægge en afgift på trængsel oven i infrastrukturafgiften. Provenuet

fra en trængselsafgift foreslås øremærket tiltag, som reducerer trængsel.

Forslaget ventes at have væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Direktivet vil få statsfinansielle konsekvenser ved, at der skal ske en udfasning

af vignetordninger. Det vil medføre et mindre provenu for staten på i størrelsesorden 400-

450 mio. kr. om året fra den eksisterende Eurovignet for lastbiler. Dertil kommer et redu-

ceret provenu på ca. 300 mio. kr. fra den planlagte nye periodebaserede afgift for person-

og varebiler, der indgår i aftalen af 21. september om en omlægning af bilafgifterne.

Samlet set stammer i størrelsesordenen 450 mio. kr. af det reducerede provenu fra uden-

landske køretøjer.

Hvis det nuværende provenu fra eurovignetten for lastbiler skal opkræves gennem en

kilometerbaseret vejafgift, vil der være mulighed for at indføre et nyt afgiftssystem, hvis

provenu vil afhænge af det valgte niveau for takster. Det vil i princippet give mulighed for

at fastholde det samlede provenu på samme niveau som det nuværende.

Ved indførelsen af et nyt afgiftssystem må der dog påregnes øgede administrative om-

kostninger til opkrævning af vejafgifter. Baseret på Skatteministeriets beregninger fra

2012 kan meromkostningen vise sig at blive betydelig og måske af en størrelsesorden,

som ikke står i et rimeligt forhold til provenuets størrelse. Omkostningerne til etablering og

drift af en kilometerbaseret ordning blev dengang vurderet til at udgøre i størrelsesorde-

nen 400 mio. kr. årligt, omregnet til 2017-niveau. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

af forslaget vil afhænge af det valgte takstniveau for en ny kilometerbaseret vejafgift.

For så vidt angår Kommissionens forslag til revision af eurovignettedirektivet om vægtaf-

gifter, er der tale om følgende centrale ændringer:

1) Der foreslås en afvikling af minimumssatserne for de løbende afgifter, dvs. vægtafgif-

ten, for tunge godskøretøjer.

2) Der åbnes for muligheden af en sænkning eller afskaffelse af vægtafgiften.

392

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Forslaget indebærer, at vægtafgiften på tunge godskøretøjer gradvis kan afvikles. Dan-

mark forpligtes dog ikke til at ændre de nuværende afgiftssatser. Forslaget har i ud-

gangspunktet derfor ikke statsfinansielle omkostninger.

Erhvervets incitament til at lade lastbiler indregistrere i andre lande vil dog blive forøget,

hvis andre lande træffer beslutning om at reducere afgiften.

Ved en udflagning af dele af den danske bestand af tunge godskøretøjer reduceres pro-

venuet fra vægtafgiften og

–

afhængigt af den konkrete anvendelse af de udflagede last-

biler

–

eventuelt også fra vejbenyttelsesafgiften.

Statens samlede provenu fra vægtafgift for lastbiler udgør ca. 85 mio. kr. årligt, hvoraf ca.

50-55 mio. kr. hidrører fra tunge lastbiler. Det potentielle provenutab ved forslaget udgør

således i størrelsesordenen 50-55 mio. kr. fra vægtafgiften.

Det syvende og sidste forslag i vejpakken vedrører Kommissionens forslag om ændring

af bompengedirektivet. Det centrale i forslaget er, at man vil forsøge at nedbringe hin-

dringerne for udbredelse af interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer.

Herunder vil man med forslaget fremme udveksling af oplysninger om manglende beta-

ling af vejafgifter på tværs af landegrænser i EU.

Forslagets formål er at forbedre og forenkle EU’s regler for de afgiftsordninger, som kan

medvirke til at nedbringe trafikkens belastning af omgivelserne. Da forslaget indebærer,

at der sandsynligvis vil skulle gennemføres ændringer af it-systemer hos SKAT for at give

andre landes myndigheder adgang til oplysninger fra køretøjsregisteret, vil forslaget kun-

ne få statsfinansielle konsekvenser.

Regeringens holdning

Hvad angår revisionen af eurovignettedirektivets afsnit om vejafgifter, ser regeringen po-

sitivt på, at forslaget formentlig betyder, at trafik i andre EU-lande med dansk indregistre-

rede køretøjer opnår en øget beskyttelse mod vej- og brugsafgifter. Denne beskyttelse

har særlig værdi for et land, som ligger i den geografiske udkant af Europa.

Det er afgørende for regeringen, at forslaget ikke forhindrer, at de faste forbindelser

–

det

vil sige Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen m.v.

–

som er etableret i henhold

til statsgarantimodellen, kan anlægges og drives som hidtil.

Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende vignetordning for lastbiler kan bibehol-

des, idet det vurderes, at omkostningernes andel af merprovenuet ved omlægning til en

kilometerbaseret afgift vil være betydelige.

Tilsvarende lægger regeringen vægt på at bibeholde muligheden for at indføre nye perio-

debaserede vejafgifter for person- og varebiler. Desuden finder regeringen det vigtigt, at

der ikke indføres bindinger på anvendelsen af provenuet fra afgiftsordninger.

Fra regeringens side ønskes det samtidig, at det skal være muligt at undtage lette lastbi-

ler og busser fra afgiftsopkrævningen.

393

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

For så vidt angår revisionen af eurovignettedirektivets kapitel om vægtafgift, ser regerin-

gen positivt på, at forslagets sigte om at gøre det muligt for medlemsstaterne at omlægge

afgifterne på transporterhvervet i retning fra faste årlige afgifter til variable afgifter. Rege-

ringen har dog ikke afklaret, hvorvidt regeringen ønsker at udnytte de muligheder, der

gives i Kommissionens forslag for at sænke de erhvervsrettede afgifter.

Hvad angår bompengedirektivet, ser regeringen positivt på forslagets ambition om at for-

enkle EU’s regler for de afgiftsordninger, der kan medvirke til at nedbringe trafikkens be-

lastning af omgivelserne. Der er fra dansk side et behov for at afklare forslagets betyd-

ning for de tekniske krav til eksisterende systemer for betaling af brugsafgifter.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er fortsat i de indledende faser. Om vejafgiftsdelen af eurovignettedirek-

tivet kan jeg dog oplyse, at en række medlemsstater har udtalt sig imod en udfasning af

periodebaserede afgifter.

Hvad angår forhandlingen af eurovignettedirektivets kapitel om vægtafgift, har hovedpar-

ten af medlemsstaterne taget undersøgelsesforbehold og/eller parlamentariske forbehold,

hvorfor vi ikke har et samlet billede af de andre landes holdninger.

Om ændringen af bompengedirektivet kan jeg oplyse, at mange medlemsstater støtter de

overordnede ændringer og intentionen bag. Mange medlemsstater støtter endvidere for-

slagets del om inklusion af bestemmelser om udveksling af information om manglende

betaling af afgifter.

Claus Larsen-Jensen

mindede om, at der foregik en bevidst spekulation i at opnå kon-

kurrencemæssig fordele ved ikke at efterleve de betingelser, der gælder i de enkelte lan-

de. Det gjaldt luft- og vejtransport, og det smittede også af på holdningen mellem øst og

vest vedrørende cabotagekørslen. Den polske ambassadør havde netop sagt, at udstati-

oneringsdirektivets påbud om at efterleve reglerne i det land, hvor man udfører sin aktivi-

tet, undergraver det indre marked. Claus Larsen-Jensen var derfor glad for, at ministeren

understregede, at alle elementer på transportområdet skulle opfyldes. Den sociale del var

særlig vigtig. Fair og lige vilkår for de ansatte var afgørende for at opnå en fair konkurren-

ce, da vilkårene er selskabernes konkurrenceparameter. Han ville gerne have ministeren

til at kommentere 3F’s udtalelse om, at fagforeningen ikke har en jordisk chance for at

overenskomstdække samtlige selskaber, der udfører aktiviteter i landet, og spørgsmålet

er så, hvordan man sikrer juridisk dokumentation for, at de pågældende selskaber over-

holder danske løn- og arbejdsmarkedsforhold. Hvis det nye udstationeringsdirektiv blev

vedtaget, som det så ud nu, drejede det sig ikke kun om lønvilkår, men også om bl.a. til-

læg, feriepenge og pensionsforhold. Fordi der i Danmark var bred politisk opbakning til en

model, hvor arbejdsmarkedets parter selv regulerer, har det været op til parterne at hånd-

tere social dumping både på transportområdet, i byggeriet og inden for luftfarten. Men der

var også en myndighedsmæssig forpligtelse til at kontrollere, at de regler, man har vedta-

get i EU-regi, blev overholdt. Ellers fik man ikke en fri og fair konkurrence, og så kom

elementerne i vejpakken, f.eks. vedrørende cabotagekørsel, ikke til at fungere. Hvilke

overvejelser gjorde ministeren sig om det?

394

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Christian Poll

henviste til det 6. forslag i vejpakken om en ændring af eurovignettedirek-

tivet. Her nævnte ministeren, at etablering og drift af en kilometerbaseret vejafgift ville

kunne koste 400 mio. kr. omregnet til 2017-priser. Han ville gerne vide, hvilket årstal dis-

se priser var omregnet fra og dermed hvilket teknologistade, for teknologien udvikler sig

vanvittig hurtigt. Hvis det f.eks. var omregnet fra 2010-priser, var teknologien og data-

fangsten kommet så langt siden, at man nu ville have en helt anden situation. Alternativet

så gerne en diskussion om omstilling til et roadpricingsystem, og mente, at man overvur-

derede, hvor dyrt det ville blive, fordi man i forvejen havde en meget stor opsamling af

data.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede Claus Larsen-Jensen, at man i

Danmark ikke skulle overholde love for at leve op til udstationeringsdirektivet om løn, fe-

riepenge og pensionsforhold, men i stedet regler fastsat i overenskomster mellem ar-

bejdsmarkedets parter, som håndhæves ved almindelige arbejdsretlige skridt. Svaret var

derfor, at der i Danmark ikke er nogen myndighedsforpligtelse. Det kunne man godt have

et ønske om at ændre på, herunder i sammenhæng med EU-regler om udstationering og

cabotage, men det var en anden diskussion. I dag handlede det om, hvorvidt man skulle

have udstationeringsregler, der gælder ved cabotagekørsel. Danmark bakkede op om

Kommissionens forslag. Hvordan Danmark vælger at håndhæve udstationeringsreglerne,

er en separat diskussion, som han gerne tog, men som ikke var relevant for, hvordan re-

geringen skulle forhandle i EU om denne sag.

Ministeren svarede Christian Poll, at tallene var fremregnet fra 2012-tal. Han gik ud fra, at

de var baseret på de kendte teknologier på området, og at nye teknologier som roadpri-

cing foretaget ved hjælp af GPS-systemer formentlig ikke var indregnet. Han ville muligvis

støtte indførslen af en brugsbaseret afgift, hvis man fra politisk hold var villig til at fjerne

andre afgifter. Men ham bekendt brugte ingen lande endnu GPS-baserede data til op-

krævning af kilometerbaserede vejafgifter. Hvis Danmark skulle være pioner på området,

skulle Danmark være de første til at udvikle et it-system, og det ville ministeren nødig gå i

gang med, for Danmark havde dårlige erfaringer med at være pionerer på feltet it-

systemer.

Christian Poll

var glad for at høre, at omregningen var fra 2012. Der var sket meget på

de 5 år inden for det teknologiske område, så det kunne gøres en del billigere end for de

400 mio. kr., omregningen gav. Han havde bemærket, at regeringen med ministerens ord

var positiv over for omstillingen fra faste til variable afgifter. Her var Alternativet enig. Det

var vigtigt, når man nedsatte de faste afgifter, at skrue op for de variable, som ikke mindst

kunne baseres på den grad af CO

- og partikelforurening, den pågældende transport

måtte medføre. Et roadpricingsystem kunne man oven i købet regulere efter tidszoner og

på den måde imødekomme visse af trængselsproblemerne. Det var spændende, hvis

Danmark ville gå foran på dette område. Mange var bekymrede for, om roadpricing via

GPS kunne give en øget overvågning. Men de flestes telefoner indeholder netop sådan

en GPS, så teleselskaberne ved nøjagtig, hvor det meste af befolkningen befinder sig

–

her ville det kun være et spørgsmål om, hvor bilerne befandt sig.

Claus Larsen-Jensen

vidste udmærket, at det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler

løn- og pensionsvilkår. Men da man udarbejdede overgangsbestemmelser for østar-

bejdskraft i forbindelse med udvidelsen af EU i 2004, blev det aftalt, at politi og skattevæ-

395

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

sen havde et myndighedsansvar for at kontrollere, at de regler, arbejdsmarkedets parter

aftale, faktisk blev overholdt. Han bad ministeren om et foreløbigt tilsagn om, at de dan-

ske myndigheder sørger for en kontrol af, at de nye regler bliver overholdt.

Transport-, bygnings- og boligministeren

mente, at Claus Larsen-Jensens spørgsmål

hørte til en anden god gang, når det skulle diskuteres, hvordan Danmark ville håndtere

udstationeringsregler. Her var det spørgsmålet, om der skulle være regler for cabotage.

Det andet måtte involvere både justits- og beskæftigelsesministeren og lå delvis uden for

transport-, bygnings- og boligministerens ressort.

Han mente, at Christian Polls princip om at skrue op for de variable afgifter efter forure-

ning, når man skruede ned for de faste, var godt. Men han påpegede, at man skulle

skrue mere ned for de faste, end man skruede op for de løbende, hvis afgifterne alene

skal dække udgifterne til forurening. De faste afgifter var nemlig på ca. 50 mia. kr., mens

de løbende samfundsmæssige udgifter ved bilkørsel, herunder til forurening, udgjorde ca.

17 mia. kr. Biler var med andre ord kraftigt overbeskattet i forhold til deres samfundsska-

delige effekt. Hvis man ønskede, at afgiften passer til den udgift, bilerne påfører samfun-

det, skulle man acceptere et betydeligt mindre provenu i statskassen. Hvis Alternativet

var enige med Liberal Alliance i det princip, var der ny fryd og gammen i Folketinget.

Claus Larsen-Jensen

havde fuld forståelse for, at ministeren ikke kunne svare detalje-

ret, og for at det lå delvis uden for hans ressort. Han bad bare ministeren om et tilsagn

om, at man ville arbejde for at sikre myndighedskrav om kontrol med efterlevelse af reg-

lerne, der ville følge af transportpakkens nye regler.

Christian Poll

mente, at Alternativet og Liberal Alliance kunne blive enige om princippet.

Alternativet mente dog ikke, at de eksisterende afgifter modsvarede skaderne fra forure-

ningen. Standardprisen på CO

var alt for lav, da den ikke tog hensyn til bl.a. den

sundhedsmæssige effekt fra NOx og andre skadelige partikler, og dermed levede Dan-

mark ikke op til Parisaftalen.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede Claus Larsen-Jensen, at hvad der

ikke allerede var en myndighedsopgave, kunne han ikke love, at han ville arbejde for ville

blive det. Det havde han ikke kompetence til på regeringens vegne. Men han kunne ga-

rantere, at hvad der i dag var en myndighedsopgave, også ville være det fremover.

Til Christian Poll sagde han, at de tal, regeringen havde anvendt, kom fra Det Miljøøko-

nomiske Råd, som var de klogeste mennesker, han kendte på det område.

396

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning 868/2004



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0289

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 144)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Kommissionen fremsatte forslaget om en

ændring af forordningen den 8. juni 2017. Med forslaget vil Kommissionen styrke EU-

luftfartsselskabers mulighed for at kunne konkurrere med tredjelandes luftfartsselskaber

på grundlag af åben og loyal konkurrence

–

også kaldet level playing field. Det er hensig-

ten at kunne modgå tredjelandes praksisser, som påvirker konkurrencen og dermed er til

skade for et eller flere af EU’s luftfartsselskaber.

Det centrale i Kommissionens forslag er, at Kommissionen får mulighed for at undersøge

mulig unfair konkurrence fra tredjelande og samtidig får kompetence til at vedtage såkaldt

kompenserende foranstaltninger over for tredjelande, hvor der er tale om unfair konkur-

rence.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne har vist, at medlemslandene placerer sig inden for tre grupperinger:

1) En første gruppe af lande med meget store nationale luftfartsselskaber, der er meget

positive over for forslaget og gerne ser det vedtaget hurtigst muligt.

2) En anden gruppe af lande, der ikke har store nationale luftfartsselskaber. Denne

gruppe er meget kritisk over for forslaget og ønsker det ikke vedtaget

–

eller alternativt

vedtaget i en meget udvandet form.

3) Endelig er der en tredje gruppe af lande, deriblandt Danmark, som indtager en midt-

søgende position. Man støtter generelt op om ideen om at sikre fair konkurrence, lige-

som man ønsker at give Kommissionens muligheder for at undersøge mulig statsstøtte

m.v. i tredjelande.

Regeringens holdning

Regeringen er enig i Kommissionens målsætning om sikre en effektiv og ligelig beskyttel-

se af EU-luftfartsselskaber. Regeringen er dog ikke overbevist om den positive merværdi

af det foreliggende forslag. Især forekommer det ikke klart, hvilke forhold der reelt forbed-

res i forhold til dagens situation, hvis forslaget vedtages. Dette er således et centralt

spørgsmål, som regeringen vil undersøge nærmere.

Det er desuden regeringens opfattelse, at eventuelle foranstaltninger ikke må få negative

konsekvenser for tilgængeligheden til og fra Danmark, og at medlemslandene bør have

mest mulig indflydelse på beslutninger om Kommissionens iværksættelse af foranstalt-

ninger.

397

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Claus Larsen-Jensen

henviste til lande med lavprisselskaber inden for luftfarten, f.eks.

RyanAir, der gør, hvad de kan for systematisk at undgå at overholde reglerne. Han spurg-

te, hvad ministeren ville gøre i EU-regi for at sikre, at luftfartsselskaber konkurrerer på

lige og fair vilkår. Hvis ikke det blev sikret, ville man miste opbakningen til det indre mar-

ked.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede, at RyanAir havde base i Irland,

som er et EU-land. Lavprisselskaber med base i EU var ikke omfattet af de igangværen-

de forhandlinger, som vedrørte luftfartsselskaber fra tredjelande, der opererer i EU. Her

havde Kommissionen et ønske om at dæmme op for konkurrence på ulige vilkår i kraft af

statsstøtte fra lande uden for EU. Danmark bakkede op om Kommissionens ønske, og nu

udestod kun en diskussion om, hvordan det gøres bedst muligt.

Spørgsmålet om, hvordan RyanAir opererer i Danmark, hørte i stedet under regeringens

forslag om en Lex Luftfart, som den havde sendt til Kommissionen, og som den forsøgte

at højne Kommissionens og andre medlemslandes opmærksomhed om. Lex Luftfart var

et resultat af drøftelser med branchen og faglige organisationer også fra før ministeren

var minister.

Claus Larsen-Jensen

forstod ministerens svar og var ikke specifikt interesseret i at dis-

kutere RyanAir, men brugte selskabet som et eksempel. Han var interesseret i, hvordan

man sikrer, at EU-lande efterlever de krav, EU stiller til tredjelande. Udvalget havde

samme dag haft en lignende diskussion med finansministeren om skattely.

9. Rådskonklusioner

fremskridtene

implementeringen

det

transeuropæiske transportnet (TEN-T) og Connecting Europe-faciliteten (CEF)

for transport



Vedtagelse

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 155)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Det er forventningen, at formandskabet på

rådsmødet den 5. december 2017 vil fremlægge rådskonklusionerne til vedtagelse. For-

målet med rådskonklusionerne er at gøre status over implementeringen af transportdelen

af EU's infrastrukturfond, CEF, for perioden 2014-2020. Det er samtidig formålet at ud-

stikke en retning for den fremtidige CEF

–

CEF II

–

som forventes at skulle gælde for

EU’s næste flerårige finansielle

ramme for perioden 2021-2027. Regeringen er positiv

over for rådskonklusionerne og støtter den endelige tekst.

398

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

10. Rådskonklusioner om digitalisering af transport



Fremskridtsrapport



Vedtagelse

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 160)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Det er forventningen, at formandskabet på

rådsmødet den 5. december 2017 vil fremlægge rådskonklusionerne til vedtagelse. I

rådskonklusionerne anlægges en horisontal tilgang, der opfordrer Kommissionen til at

fremlægge en samlet strategi for digitalisering af transportsektoren. Strategien vil bl.a.

skulle indeholde et roadmap med en vejledende liste af initiativer med sigte på at fremme

digitalisering og automatisering på tværs af transportmodaliteter. Regeringen er generelt

positivt indstillet over for formandskabets udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter

den endelige tekst.

11. Rådskonklusioner om midtvejsevaluering af Galileo, Egnos og Det Europæiske

GNSS-agentur (Global Navigation Satellit System)



Vedtagelse

KOM (2017) 0616

Rådsmøde 3581

–

bilag 2 (samlenotat side 163)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Den næste sag, jeg vil forelægge, hører

under uddannelses- og forskningsministerens ressort. Det er forventningen, at formand-

skabet på rådsmødet den 5. december 2017 vil fremlægge rådskonklusionerne til vedta-

gelse.

Rådskonklusionerne er foranlediget af, at Kommissionen med EU-forordningerne om

etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om oprettel-

se af Det Europæiske GNSS-Agentur

blev pålagt at evaluere henholdsvis EU’s satellitna-

vigationssystemer, Galileo og European Geostationary Navigation Overlay System

–

her-

efter forkortet EGNOS

–

og European Global Navigation Satellite Systems Agency

–

her-

efter forkortet GSA.

Rådskonklusionerne understreger, at der kan tages regulatoriske tiltag for at sikre kompa-

tibilitet med Galileo og EGNOS for udstyr købt i EU og opfordrer Kommissionen til at

fuldende opbygningen af Galileo ved samtidig at give prioritet til brugen af europæiske

løfteraketter.

Rådskonklusionerne understreger bl.a., at GSA bør tildeles det fulde ansvar for program-

styringen og driften af Galileo og EGNOS, ligesom GSA bør tilføres de nødvendige res-

sourcer for at kunne løfte denne opgave.

Rådskonklusionerne peger desuden på, at der fremadrettet bør afsættes tilstrækkeligt

med ressourcer for at kunne udnytte Galileo og EGNOS fuldt ud og skabe et positivt og

forudsigeligt investeringsklima for brugerne.

399

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 261: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/12-17

10. Europaudvalgsmøde 1/12 2017

Regeringen er positivt stemt over for midtvejsevalueringen og enig i det foreliggende ud-

kast til rådskonklusioner. Regeringen støtter den endelige tekst.

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

a) Orientering om forslag til afgørelse fra generaladvokaten

–

sag C-541/16

–

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark

EUU alm. del (16)

–

bilag 245 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Den sidste sag, jeg vil forelægge for udval-

get til orientering, vedrører den verserende sag mellem Kommissionen og Danmark ved-

rørende fortolkningen af reglerne om cabotagekørsel.

Den 25. oktober 2016 indgav Kommissionen stævning ved EU-Domstolen mod Danmark

for tilsidesættelse af forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold til cabotagefor-

ordningen. I stævningen nedlagde Kommissionen påstand om, at Danmark ikke har op-

fyldt sine forpligtelser i forordningen, da det i dansk ret er fastsat, at en cabotagekørsel

kan bestå af enten flere læssesteder eller af flere lossesteder, men ikke begge dele.

Folketingets Europaudvalg blev den 16. december orienteret om regeringens indgivelse

af indlæg i sagen, hvor regeringen fastholdt, at den danske definition ikke var i strid med

forordningen. Sagen er sidenhen blevet behandlet ved EU-Domstolen, og jeg skal orien-

tere udvalget om, at vi forventer, at EU-Domstolen vil afsige sin dom i sagen i starten af

2018.

Da sagen ikke er endeligt afgjort, skal jeg ikke gå i detaljer med den her, men jeg kan

fortælle, at generaladvokaten den 23. november 2017 fremsatte sit forslag til sagens af-

gørelse. Generaladvokaten indstiller, at Danmark frifindes. Det ser vi naturligvis positivt

på, og vi håber, at EU-Domstolen vil følge indstillingen.

Mødet sluttede kl. 12.41

400