EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 284
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. januar 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-650/16

Titel og kort sagsresumé

Bevola og Jens W. Trock (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: Er TEUF artikel 49 til hinder for en

national beskatningsordning som den i hovedsagen

omhandlede, der medfører, at der er mulighed for

fradrag for tab i indenlandske filialer, mens der ikke

er mulighed for fradragfor tab i filialer beliggende i

andre medlemsstater, heller ikke under betingelser

svarende til Domstolens dom i sag C-446/03, Marks

& Spencer, præmis 55-56, medmindre koncernen har

valgt international sambeskatning på vilkår som angi-

vet i hovedsagen

Wind 1014 og Daell

Sagen vedrører: 1. Er det i overensstemmelse med

EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at et køretøj,

som er omfattet af en leasingaftale mellem et leasing-

selskab hjemhørende i en medlemsstat og en leasing-

tager bosat eller hjemhørende i en anden medlems-

stat, som udgangspunkt (jf. nedenfor under spørgs-

mål 2) ikke kan tages i brug på den sidstnævnte med-

lemsstats vejnet, mens myndighederne behandler en

ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift af køretøjet for den periode, som

køretøjet ønskes benyttet i medlemsstaten? 2. Er det

foreneligt med EU-retten, herunder TEUF artikel 56,

at en national foranstaltning som forudsætning for

indregistrering/forholdsmæssig afgiftsberigtigelse af

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

17.01.18

C-249/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

SKAT

Kammeradvokaten

Dom

18.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

et køretøj til kun midlertidig og ikke varig anvendelse

kræver forhåndsgodkendelse eller indebærer, at (i)

myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig

ibrugtagning kræver hele den danske registreringsaf-

gift betalt, og at forskellen mellem den fulde afgift og

den beregnede forholdsmæssige afgift tilbagebetales

med renter, såfremt tilladelsen efterfølgende medde-

les, og/eller at (ii) myndighederne som forudsætning

for øjeblikkelig ibrugtagning kræver hele registre-

ringsafgiften betalt, og denne ikke reguleres, og det

overskydende ikke tilbagebetales, når den midlertidige

anvendelse ophører, såfremt tilladelsen ikke medde-

les?

C-633/16

Ernst & Young (sag forelagt af Sø- og Handels-

retten)

Sagen vedrører: 1. Efter hvilke kriterier skal det vur-

deres, om en virksomheds adfærd/dispositioner er

omfattet af forbuddet i artikel 7(1) i Rådets forord-

ning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virk-

somhedsoverdragelser (forbuddet mod præimple-

mentering), og forudsætter en gennemførelseshand-

ling i artikel 7(1)'s forstand, at handlingen, helt eller

delvist, faktisk eller juridisk, udgør en del af selve det

kontrol skifte eller den sammenblanding af de delta-

gende virksomheders fortsættende aktiviteter, som -

forudsat at tærskelværdierne er opfyldt - udløser

pligten til anmeldelse? 2. Kan en opsigelse af en sam-

arbejdsaftale som den i sagen foreliggende, som er

afgivet under omstændigheder svarende til dem, der

er beskrevet i forelæggelseskendelsens pkt. 1-20,

udgøre en gennemførelseshandling omfattet af for-

buddet i Rådets forordning nr. 139/2004, artikel 7(1),

og efter hvilke kriterier skal det i så fald afgøres? 3.

Gør det ved besvarelsen af spørgsmål 2 nogen for-

skel, om opsigelsen faktisk har medført konkurrence-

retligt relevante markedsmæssige virkninger? 4. Så-

fremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes det

oplyst, efter hvilke kriterier og med hvilken grad af

sandsynlighed det i givet fald skal afgøres, om opsi-

gelsen har medført sådanne markedsmæssige virknin-

ger, herunder betydningen af at sådanne virkninger

om muligt kunne henføres til andre årsager?

Inter-Environnement Bruxelles e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.

juni 2001 om vurdering af bestemte planers og pro-

grammers indvirkning på miljøet fortolkes således, at

begrebet »planer og programmer« omfatter en for-

ordning om byplanlægning, der er vedtaget af en

regional myndighed:

–

som indeholder en kortlæg-

ning, der fastsætter dens anvendelsesområde, der er

begrænset til et enkelt kvarter, og som inden for dette

område afgrænser forskellige blokke, hvor der gælder

særlige regler for så vidt angår beliggenheden af og

højden på bygninger, og som ligeledes fastsætter

særlige bestemmelser for anvendelsen af de zoner,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Kammeradvokaten

18.01.18

C-671/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

der omkranser bygningerne, såvel som nøjagtige

angivelser for den fysiske anvendelse af visse regler,

der er fastsat under hensyntagen til vejene, de lige

linjer, der krydser disse veje vinkelret og afstandene i

forhold til byggelinjen for disse veje, og

–

som forføl-

ger et formål om fornyelse af det omhandlede kvar-

ter, og

–

som fastsætter regler for udformningen af

ansøgningerne om byggetilladelse, der er betinget af

en vurdering af indvirkningen på miljøet i dette kvar-

ter?«

C-160/17

Thybaut e.a

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og

programmers indvirkning på miljøet fortolkes således,

at begrebet planer eller programmer omfatter et pe-

rimeter, der er fastsat i en lovbestemmelse og vedta-

get af en regional myndighed:

–

som alene har til

formål at fastsætte omkredsen af en geografisk zone,

hvori der kan gennemføres et byplanlægningsprojekt,

idet det forudsættes, at dette projekt, som skal for-

følge et bestemt formål

–

i det foreliggende tilfælde

vedrøre ændring og udvikling af bymæssige funktio-

ner og som kræver opførelse, ændring, udvidelse og

nedlæggelse af veje eller overbygninger over veje på

jord eller offentlige områder

–

danner grundlag for

vedtagelsen af perimetret, som således medfører

accept af princippet for projektet, men at projektet

endvidere skal være genstand for en tilladelse, som

kræver en vurdering af indvirkningerne; og

–

som

processuelt set bevirker, at ansøgninger om tilladelse

til handlinger eller arbejder inden for dette perimeter

er omfattet af en fravigelsesprocedure, idet de by-

mæssige krav, der fandt anvendelse på de pågældende

jorder inden vedtagelsen af perimetret, fortsat finder

anvendelse, men således at retten til denne procedure

kan gøre det muligt lettere at opnå en fravigelse af

disse krav;

–

og som er omfattet af en formodning

for, at ekspropriationer, der sker i forbindelse med

den hertil vedlagte ekspropriationsplan, sker i offent-

lighedens interesse?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

25.01.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-240/17

Titel og kort sagsresumé

Sagen vedrører: 1) Har kravet om konsultation mel-

lem de kontraherende stater i artikel 25, stk. 2, i kon-

ventionen om gennemførelse af Schengenaftalen en

retsvirkning, som en tredjelandsstatsborger kan påbe-

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

16.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

råbe sig, såfremt en kontraherende stat udsteder

forbud mod, at borgeren indrejser i hele Schengen-

området, og træffer afgørelse om, at borgeren skal

sendes tilbage til sit hjemland, fordi den pågældende

udgør en risiko for den offentlige orden og den of-

fentlige sikkerhed? [Org. s. 9] 2) Hvis denne konven-

tions artikel 25, stk. 2, finder anvendelse, når der

træffes afgørelse om indrejseforbuddet, skal der da

iværksættes konsultationer, inden afgørelsen om

indrejseforbuddet vedtages, eller kan disse konsultati-

oner først foretages, efter at tilbagesendelsesafgørel-

sen og indrejseforbuddet er vedtaget? 3) Hvis disse

konsultationer først kan foretages, efter at tilbagesen-

delsesafgørelsen og indrejseforbuddet er vedtaget, er

den omstændighed, at der er iværksat konsultationer

mellem de kontraherende stater, og den anden kon-

traherende stat ikke har meddelt, om den har til hen-

sigt at inddrage opholdstilladelsen, da til hinder for, at

tredjelandsstatsborgeren sendes tilbage til sit hjem-

land, og at forbuddet mod indrejse i hele Schengen-

området træder i kraft? 4) Hvad skal en kontraheren-

de stat gøre, såfremt den kontraherende stat, der har

udstedt en opholdstilladelse, trods gentagne anmod-

ninger ikke har taget stilling til inddragelsen af den

opholdstilladelse, som denne stat har udstedt til tred-

jelandsstatsborgeren?

T-630/16

Dehtochema Bitumat mod Det Europæiske Ke-

mikalieagentur

Påstande:

—

Det Europæiske Kemikalieagenturs

afgørelse af 7. juli 2016, hvorefter sagsøgeren fortsat

skal anses for at være en stor virksomhed, og derfor

ikke er berettiget til gebyrnedsættelsen for en mellem-

stor virksomhed, annulleres og erklæres ugyldig, og

det tillades, at gennemførelsen af denne afgørelse

udsættes.

CORPORATE COMPANIES

Sagen vedrører: Er personer, der som led i deres

erhvervsmæssige virksomhed sælger selskaber, der

allerede er registreret i selskabsregisteret og oprettet

med henblik på salg (såkaldte »ready-made« selska-

ber«), og hvis salg gennemføres ved overførelse af

ejerandele i det datterselskab, som de sælger, omfattet

af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra

c), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF om forebyggendeforanstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme sammenholdt

med direktivets artikel 3, stk. 7, litra a)?

Ruiz Conejero

Sagen vedrører: Er direktiv 2000/78 til hinder for at

anvende en national lovbestemmelse, hvorefter en

arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejder af

objektive grunde på grund af tilbagevendende fra-

værsperioder, der, selv om de er berettigede, når op

på 20% af hverdagene i to på hinanden følgende

måneder, såfremt det samlede antal fraværsperioder i

de 12 forudgående måneder når op på 5% af hverda-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

16.01.18

C-676/16

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.01.18

C-270/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

18.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

gene, eller 25% i løbet af fire vilkårlige måneder inden

for en periode på 12 måneder, over for en medarbej-

der, der må anses for handicappet i direktivets for-

stand, når fraværet er forårsaget af dette handicap?

C-528/16

Confédération paysanne e.a.

Sagen vedrører: 1) Udgør organismer fremstillet ved

hjælp af mutagenese genetisk modificerede organis-

mer som omhandlet i artikel 2 i direktiv

[2001/18/EF] af 12. marts 2001, selv om de i hen-

hold til artikel 3 i og bilag I B til direktivet er undtaget

fra de forpligtelser, der er fastsat i relation til udsæt-

ning og markedsføring af genetisk modificerede or-

ganismer? Kan mutageneseteknikker, bl.a. de nye

teknikker til målrettet mutagenese, som implemente-

rer genteknologiske metoder, nærmere bestemt be-

tragtes som en af de teknikker, der angives i bilag I A,

hvortil direktivets artikel 2 henviser? Skal artikel 2 og

3 i samt bilag I A og I B til direktiv 2001/18 af 12.

marts 2001 følgelig fortolkes således, at de undtager

alle genetisk modificerede organismer og frø, som er

fremstillet vedhjælp af mutagenese, fra foranstaltnin-

gerne vedrørende forsigtighed, vurdering af virknin-

gerne og sporbarhed, eller kun organismer, som er

fremstillet ved hjælp af de konventionelle metoder til

tilfældig mutagenese ved hjælp af ioniserende strålin-

ger eller udsættelse for kemiske mutagene agenser,

som fandtes før vedtagelsen af de nævnte bestemmel-

ser? 2) Udgør sorter fremstillet ved hjælp af mutage-

nese genetisk modificerede sorter som omhandlet i

artikel 4 i direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om

den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, som

ikke er undtaget fra de forpligtelser, der fastsættes i

dette direktiv? Eller er direktivets anvendelsesområde

derimod identisk med det, der fremgår af artikel 2 og

3 i samt bilag I B til direktivet af 12. marts 2001, og

undtager det ligeledes sorter fremstillet ved hjælp af

mutagenese fra de i direktivet af 13. juni 2002 fastsat-

te forpligtelser med hensyn til opførelse af genetisk

modificerede sorter i den fælles sortsliste over land-

brugsplantearter? 3) Udgør artikel 2 og 3 i samt bilag

I B til direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organis-

mer, da de undtager mutagenese fra anvendelsesom-

rådet for de forpligtelser, der er fastsat i direktivet, en

foranstaltning til en fuld harmonisering, som er til

hinder for, at medlemsstaterne lader organismer

fremstillet ved hjælp af mutagenese være omfattet af

alle eller en del af de i direktivet fastsatte forpligtelser

eller enhver anden forpligtelse, eller rådede medlems-

staterne over et skøn ved fastlæggelsen af de regler,

der skulle gælde for organismer fremstillet ved hjælp

af mutagenese, da artiklerne skulle gennemføres? 4)

Kan der på baggrund af det forsigtighedsprincip, der

sikres ved artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde, rejses tvivl om

gyldigheden af artikel 2 og 3 i samt bilag I A og I B til

direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001, for så vidt

som genetisk modificerede organismer fremstillet ved

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

18.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

hjælp af mutagenese ifølge disse bestemmelser ikke er

omfattet af foranstaltninger vedrørende forsigtighed,

vurdering af virkningerne og sporbarhed, når henses

til udviklingen inden for genteknologiske metoder,

fremkomsten af nye plantesorter, der er fremstillet

ved hjælp af sådanne teknikker, den nuværende vi-

denskabelige usikkerhed om deres virkninger og de

deraf følgende potentielle risici for miljøet og for

menneskers og dyrs sundhed?

C-45/17

Jahin

Sagen vedrører: l) Skal artikel 63 [TEUF], 64 [TEUF]

og 65 [TEUF] fortolkes således, at den omstændig-

hed, at en person, der er tilknyttet en social sikrings-

ordning i en anden tredjestat uden for Den Europæi-

ske Union end medlemsstaterne i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde eller Schweiz i lig-

hed med de personer, der er tilknyttet en social sik-

ringsordning i Frankrig, er omfattet af de opkrævnin-

ger af indtægter af kapital, der er fastsat i den franske

lovgivning, og som er omfattet af anvendelsesområ-

det for forordning [(EF) nr. 883/2004] af 29. april

2004, mens en person, der er omfattet af den sociale

sikringsordning i en anden medlemsstat end Frankrig

i henhold til denne forordnings bestemmelser ikke er

omfattet heraf, udgør en restriktion for de frie kapi-

talbevægelser fra tredjelande, der i princippet er for-

budt i henhold til artikel 63 [TEUF]? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 63

[TEUF], 64 [TEUF] og 65 [TEUF] da fortolkes såle-

des, at en sådan restriktion for kapitalbevægelserne,

der følger af en kombination af en fransk retsfor-

skrift, der lader alle de personer, der oppebærer visse

indtægter af kapital, være omfattet af den omtvistede

opkrævning, uden at der derved foretages nogen

sondring afhængigt af, hvor de pågældende er tilknyt-

tet en social sikringsordning, og en afledt EU-retsakt,

skal anses for forenelig med den nævnte artikel i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-

de, navnlig:– i lyset af artikel 64, stk. 1, [TEUF], for så

vidt angår de kapitalbevægelser, der er omfattet af

denne bestemmelses anvendelsesområde, med den

begrundelse, at restriktionen følger af anvendelsen af

princippet om, at kun én medlemsstats lovgivning

finder anvendelse, som er fastsat i artikel 11 i forord-

ning [(EF) nr. 883/2004] af 29. april 2004, der blev

indført i EU-retten ved artikel 13 i forordning [(EØF)

nr. 1408/71] af 14. juni 1971, dvs. før den 31. de-

cember 1993, selv om den omhandlede opkrævning

af indtægter af kapital blev indført eller har været

anvendt fra den 31. december 1993– i lyset af artikel

65, stk. 1, [TEUF] med den begrundelse, at den fran-

ske skattelovgivning, der anvendes i overensstemmel-

se med forordning [(EF) nr. 883/2004] af 29. april

2004, foretager en sondring mellem bidragspligtige,

der ikke befinder sig i den samme situation, for så

vidt angår kriteriet om tilknytning til en social sik-

ringsordning - i lyset af, om der foreligger tvingende

almene hensyn, der kan begrunde en restriktion for

Finanstilsynet

Dom

18.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

de frie kapitalbevægelser, og som vedrører den om-

stændighed, at de bestemmelser, der må anses for at

udgøre en restriktion for kapitalbevægelser fra eller til

tredjelande, opfylder det formål, der forfølges med

forordning [(EF) nr. 883/2004] af 29. april 2004, om

arbejdskraftens frie bevægelighed i Den Europæiske

Union?

C-58/17

INEOS

Sagen vedrører: Skal Kommissionens afgørelse af 27.

april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler

for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i

henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EF (2011/278/EU) fortol-

kes således, at definitionen af »procesemissionsdelin-

stallation« i henhold til artikel 3, litra h), i afgørelse

2011/278/EU kræver, at det ufuldstændigt oxiderede

kulstof skal være gasformigt, eller omfatter den også

ufuldstændigt oxideret kulstof i flydende tilstand?

F. Hoffmann-La Roche e.a.

Sagen vedrører: 1) Giver en korrekt fortolkning af

artikel 101 TEUF mulighed for at opfatte parterne i

en licensaftale som konkurrenter, såfremt licenstage-

ren driver virksomhed på det relevante marked alene i

kraft af den omhandlede aftale? Er eventuelle be-

grænsninger af konkurrencen iværksat af licensgive-

ren over for licenstageren, selv om de ikke udtrykke-

ligt er fastsat i licensaftalen, i en sådan situation da

undtaget fra anvendelsesområdet for artikel 101, stk.

1, TEUF, eller omfattes de under alle omstændighe-

der af anvendelsesområdet for den lovbestemte und-

tagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF og i givet fald inden

for hvilke grænser? 2) Kan de nationale konkurren-

cemyndigheder i medfør af artikel 101 TEUF define-

re det relevante marked selvstændigt i forhold til

indholdet af markedsføringstilladelserne for lægemid-

ler udstedt af den kompetente lægemiddelmyndighed

og Det Europæiske Lægemiddelagentur (AIFA og

EMA), eller forholder det sig tværtimod således, at

det juridisk relevante marked med hensyn til god-

kendte lægemidler i henhold til artikel 101 TEUF skal

opfattes som defineret og udformet primært af den

kompetente lægemiddelmyndighed på en også for de

nationale konkurrencemyndigheder bindende måde?

3) Giver artikel 101 TEUF

–

også i lyset af bestem-

melserne i direktiv 2001/83/EF, og i særdeleshed

artikel [6] om markedsføringstilladelse for lægemidler

–

mulighed for at opfatte et lægemiddel til off-label-

brug og et lægemiddel, der har opnået en markedsfø-

ringstilladelse med hensyn til de samme terapeutiske

indikationer, som substituerbare og dermed at inklu-

dere dem i det samme relevante marked? 4) Er det i

medfør af artikel 101 TEUF ved afgrænsningen af det

relevante marked, ud over lægemidlernes væsentlige

substituerbarhed på efterspørgselssiden, relevant at

fastlægge, hvorvidt udbuddet af disse lægemidler på

markedet er sket i overensstemmelse med lovgivnin-

gen om markedsføring af lægemidler eller ej? 5) Kan

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.01.18

C-179/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

en samordnet praksis, der har til formål at fremhæve

den ringere sikkerhed ved eller den mindre effektive

virkning af et lægemiddel

–

såfremt denne ringere

sikkerhed eller mindre effektive virkning, selv om den

ikke understøttes af sikker videnskabelig viden, imid-

lertid i lyset af den på tidspunktet for de faktiske

omstændigheder tilgængelige videnskabelige viden

heller ikke ubestrideligt kan udelukkes

–

under alle

omstændigheder opfattes som en aftale med konkur-

rencebegrænsende formål?

C-530/16

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk.

1, og artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om

jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets

direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jern-

banevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tilde-

ling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning

af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt

sikkerhedscertificering (1), idet

—

den ikke har truffet

de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at

sikkerhedsmyndigheden er uafhængig af alle jernba-

nevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ansøgere om

sikkerhedscertifikater og ordregivere, og

—

den ikke

har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for

at sikre, at undersøgelsesorganet er uafhængigt af

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Re-

publik

Påstande:

—

a) Det fastslås, at Den Italienske Repu-

blik har tilsidesat sine forpligtelser, som den er pålagt

ved de relevante bestemmelser i EU-retten for de

pågældende produktionsår, og nærmere bestemt i

henhold til artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr.

3950/1992 (1), artikel 4 i forordning (EF) nr.

1788/2003 (2), artikel 79, 80 og 83 i forordning (EF)

1234/2007 (3), samt hvad angår Kommissionens

gennemførelsesbestemmelser, artikel 7 i forordning

(EF) 536/1993 (4), artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning

(EF) nr. 1392/2001 (5), og endelig artikel 15 og 17 i

forordning (EF) nr. 595/2004 (6), idet den har und-

ladt at sikre, at den skyldige tillægsafgift for over-

skudsproduktionen i Italien i forhold til størrelsen af

den nationale kvote fra det første produktionsår, hvor

tillægsafgiften reelt blev pålagt i Italien (1995/1996),

til det sidste produktionsår, hvor der i Italien blev

foretaget overproduktion (2008/2009), rent faktisk

blev opkrævet fra de enkelte producenter, der havde

bidraget til hver produktionsoverskridelse, samt betalt

i rette tid efter meddelelse om det skyldige beløb af

køberen eller producenten i tilfælde af direkte salg,

eller når de ikke blev betalt i rette tid, registreret og

eventuelt krævet betalt af disse købere eller producen-

ter.

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

23.01.18

C-433/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

24.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

—

b) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-360/16

Hasan

Sagen vedrører: 1. I en sag, hvor tredjelandsstatsbor-

geren efter at have indgivet asylansøgning nr. to i en

anden medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland)

på grundlag af rettens afvisning af hans ansøgning om

udsættelse af afgørelsen om overførsel i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

604/2013 af 26. juni 2013 (Dublin III-forordningen)

er blevet overført til den oprindeligt ansvarlige med-

lemsstat, hvor den første asylansøgning blev indgivet

(i den foreliggende sag Italien), og han derefter omgå-

ende illegalt er vendt tilbage til den anden medlems-

stat (i den foreliggende sag Tyskland): a) Er det ifølge

principperne i Dublin III-forordningen sagens stilling

på tidspunktet for overførslen, der er afgørende for

rettens prøvelse af en afgørelse om overførsel, fordi

ansvaret er blevet endeligt fastslået ved den rettidigt

gennemførte overførsel, og Dublin III-forordningens

ansvarsrelevante bestemmelser derfor ikke længere

finder anvendelse for så vidt angår den videre udvik-

ling, eller skal der tages hensyn til efterfølgende ud-

viklinger i de omstændigheder, som generelt er væ-

sentlige for ansvaret

–

f.eks. udløb af frister for tilba-

getagelse eller (fornyet) overførsel? b) Er det, efter at

fastlæggelsen af ansvaret er afsluttet, på grundlag af

afgørelsen om overførsel muligt at foretage yderligere

overførsler til den oprindeligt ansvarlige medlemsstat,

og er denne medlemsstat fortsat forpligtet til at mod-

tage tredjelandsstatsborgeren? 2. Hvis ansvaret ikke er

endeligt fastslået ved overførslen: Hvilken af de ne-

denfor anførte bestemmelser finder i et sådant tilfæl-

de anvendelse på en person som omhandlet i Dublin

III-forordningens artikel 18, stk. 1, litra b), c) eller d),

på grund af den endnu verserende appelsag til prøvel-

se af den allerede håndhævede overførselsafgørelse: a)

Dublin III-forordningens artikel 23 (analogt) med

den konsekvens, at der ved en fornyet anmodning om

tilbagetagelse, som ikke fremsættes inden for fristen,

kan indtræde en overgang af ansvaret i henhold til

Dublin IIIforordningens artikel 23, stk. 2 og 3, eller

b) Dublin III-forordningens artikel 24 (analogt) eller

c) ingen af de under a) og b) nævnte bestemmelser? 3.

I tilfælde af, at hverken Dublin III-forordningens

artikel 23 eller artikel 24 finder (analog) anvendelse

[andet spørgsmål, litra c)]: Kan der på grundlag af den

anfægtede afgørelse om overførsel foretages yderlige-

re overførsler til den oprindeligt ansvarlige medlems-

stat (i den foreliggende sag Italien), indtil den til prø-

velse af denne afgørelse iværksatte appelsag er afslut-

tet, og er denne medlemsstat fortsat forpligtet til at

modtage tredjelandsstatsborgeren

–

uafhængigt af

indgivelse af yderligere ansøgninger om tilbagetagelse

uden overholdelse af fristerne i Dublin III-

forordningens artikel 23, stk. 3, eller artikel 24, stk. 2,

og uafhængigt af fristerne for overførsel i henhold til

Dublin III-forordningens artikel 29, stk. 1 og 2? 4. I

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

tilfælde af, at Dublin III-forordningens artikel 23

finder (analog) anvendelse [andet spørgsmål, litra a]]:

Er den fornyede anmodning om tilbagetagelse bundet

til en ny frist i henhold til Dublin III-forordningens

artikel 23, stk. 2 (analogt)? I bekræftende fald: Begyn-

der denne nye frist at løbe, når den ansvarlige myn-

dighed får kendskab til, at den pågældende er indrejst

igen, eller er det en anden begivenhed, der er afgø-

rende for, hvornår fristen begynder at løbe? 5. I til-

fælde af, at Dublin III-forordningens artikel 24 finder

(analog) anvendelse på en sådan person [andet

spørgsmål, litra b]]: a) Er den fornyede anmodning

om tilbagetagelse bundet til en ny frist i henhold til

Dublin III-forordningens artikel 24, stk. 2 (analogt)? I

bekræftende fald: Begynder denne nye frist at løbe,

når den ansvarlige myndighed får kendskab til, at den

pågældende er indrejst igen, eller er det en anden

begivenhed, der er afgørende for, hvornår fristen

begynder at løbe? b) Hvis den anden medlemsstat (i

den foreliggende sag Tyskland) ikke overholder en

frist i henhold til Dublin III-forordningens artikel 24,

stk. 2 (analogt): Medfører indgivelse af en ny asylan-

søgning i henhold til Dublin IIIforordningens artikel

24, stk. 3, et direkte ansvar for den anden medlems-

stat (i den foreliggende sag Tyskland), eller kan denne

uden at være bundet af en frist og på trods af den nye

asylansøgning på ny anmode den oprindeligt ansvarli-

ge medlemsstat (i den foreliggende sag Italien) om

tilbagetagelse eller overføre den udenlandske stats-

borger til denne medlemsstat uden anmodning om

tilbagetagelse? c) Hvis den anden medlemsstat (i den

foreliggende sag Tyskland) ikke overholder en frist i

henhold til Dublin III-forordningens artikel 24, stk. 2

(analogt): Skal den omstændighed, at der i en anden

medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland) verse-

rer en sag vedrørende en asylansøgning, som er ind-

givet før overførslen, i en sådan situation sidestilles

med en ny asylansøgning i henhold til Dublin III-

forordningens artikel 24, stk. 3? d) Hvis den anden

medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland) ikke

overholder en frist i henhold til Dublin III-

forordningens artikel 24, stk. 2 (analogt), og udlæn-

dingen ikke indgiver en ny asylansøgning, og den

omstændighed, at der i en anden medlemsstat (i den

foreliggende sag Tyskland) verserer en sag vedrøren-

de en asylansøgning, som er indgivet før overførslen,

ikke sidestilles med en ny asylansøgning i henhold til

Dublin III-forordningens artikel 24, stk. 3: Kan den

anden medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland)

uden at være bundet af en frist på ny anmode den

oprindeligt ansvarlige medlemsstat (i den foreliggende

sag Italien) om tilbagetagelse eller overføre den uden-

landske statsborger til denne medlemsstat uden an-

modning om tilbagetagelse?

C-473/16

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4 i direktiv

2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

der, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at

der i forbindelse med asylansøgere, der tilhører grup-

pen af LGBTI-personer [lesbiske, bøsser, biseksuelle,

transseksuelle og interseksuelle] indhentes og vurde-

res en sagkyndig erklæring fra en retsmedicinsk psy-

kolog, der er baseret på projektive personlighedstests,

når der i forbindelse med udarbejdelsen af erklærin-

gen hverken stilles spørgsmål vedrørende asylansøge-

rens seksuelle vaner eller foretages en fysisk undersø-

gelse af vedkommende? 2) I tilfælde af, at den i det

første spørgsmål nævnte sagkyndige erklæring ikke

kan anvendes som bevis, skal artikel 4 i direktiv

2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, da fortolkes således, at

–

i de tilfælde, hvor asyl-

ansøgningen baseres på forfølgelse på grund af seksu-

el orientering

–

hverken de nationale administrative

myndigheder eller domstolene har mulighed for ved

hjælp af sagkyndige metoder at undersøge sandfær-

digheden af asylansøgerens udtalelser, uanset disse

metoders nærmere kendetegn?

C-498/16

Schrems

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 15 i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at en »forbruger«

som omhandlet i denne bestemmelse mister denne

egenskab, hvis han efter længere tids benyttelse af en

privat Facebook-konto i forbindelse med håndhævel-

sen af sine krav udgiver bøger, holder foredrag til dels

mod vederlag, driver websites, indsamler donationer

til håndhævelse af kravene og lader talrige forbrugere

overdrage deres krav til ham mod tilsagn om, at de vil

få del i eteventuelt positivt resultat af søgsmål efter

fradrag af sagsomkostninger? 2. Skal artikel 16 i for-

ordning nr. 44/2001 fortolkes således, at en forbruger

ien medlemsstat samtidig med sine egne krav som

følge af en forbrugertransaktion ved sagsøgerens

værneting også kan gøre andre forbrugeres lignende

krav gældende, når disse forbrugere har bopæl ia.

samme medlemsstat b. en anden medlemsstat eller c.

et tredjeland og kravene i medfør af disse forbruger-

transaktioner med samme sagsøgte og i samme retlige

sammenhæng er blevet overdraget til ham, og over-

dragelsen ikke er led i sagsøgerens erhvervsmæssige

eller professionelle virke, men tjener til fælles hånd-

hævelse af kravene?

Deutscher Naturschutzring, Dachverband der

deutschen Natur- und Umweltschutzverbände

e.V.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiske-

ripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF for-

tolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats

foranstaltninger for farvande, der hører under dennes

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

Dom

25.01.18

C-683/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

25.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

højhedsområde og jurisdiktion, der er nødvendige for

at leve op til medlemsstatens forpligtelser i henhold

til artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, som har indvirkning på fiskerfartøjer fra

andre medlemsstater, og hvormed der indføres et

omfattende forbud mod erhvervsfiskeri i Natura

2000-områder med bundberørende fiskeredskaber og

bundsat garn (»hildings- og indfiltringsgarn«)? Navn-

lig ønskes følgende oplyst: a) Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiske-

ripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF for-

tolkes således, at forbuddet mod de i det første

spørgsmål nævnte fangstmetoder er omfattet af be-

grebet »bevarelsesforanstaltninger«? b) Skal artikel 11

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiske-

ripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF for-

tolkes således, at begrebet »andre medlemsstaters

fiskerfartøjer« også omfatter de fiskerfartøjer fra en

anden medlemsstat, som sejler under medlemsstaten

Forbundsrepublikken Tysklands flag? c) Skal artikel

11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF for-

tolkes således, at udtrykket »opfylder målsætningerne

for den relevante EUlovgivning « også omfatter så-

danne foranstaltninger vedtaget af medlemsstaten,

som blot fremmer de målsætninger, der er nævnt i

den nævnte EU-lovgivning? 2. Skal artikel 11 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiske-

ripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF for-

tolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats

foranstaltninger for farvande, der hører under dennes

højhedsområde eller jurisdiktion, der er nødvendige

for at leve op til medlemsstatens forpligtelser i hen-

hold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøska-

der? 3. Såfremt det første og det andet præjudicielle

spørgsmål besvares alternativt eller kumulativt benæg-

tende: Er EU’s enekompetence på området for beva-

relse af havets biologiske ressourcer inden for ram-

merne af den fælles fiskeripolitik i henhold til artikel

3, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

Unions funktionsmåde til hinder for, at medlemssta-

ten kan vedtage de førnævnte foranstaltninger?

C-314/16

Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Re-

publik

Påstande: 1. Det fastslås, at a) Den Tjekkiske Repu-

blik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel

4, stk. 1, og artikel 4, stk. 4, litra d) og f), i direktiv

2006/126/EF, idet den ikke har sikret, at definitio-

nerne af kategori C1 og C kun vedrører andre biler

end biler af kategori D1 eller D. b) Den Tjekkiske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 4, litra h), i direktiv

2006/126/EF (1), idet den har begrænset definitio-

nen af kategori D1 til biler, der er konstrueret og

fremstillet til befordring af flere end 8 personer.

2. Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

SCI Château du Grand Bois

Sagen vedrører: 1. Bemyndiger bestemmelserne i

artikel 76, 78 og 81 i gennemførelsesforordningen af

27. juni 2008 de medarbejdere, der gennemfører en

kontrol på stedet, til at trænge ind på en landbrugsbe-

drifts arealer uden at have opnået landbrugerens

samtykke? 2. I tilfælde af, at dette første spørgsmål

besvares bekræftende, skal der da sondres mellem,

om de pågældende arealer er indhegnede eller ej? 3. I

tilfælde af, at dette første spørgsmål besvares bekræf-

tende, er bestemmelserne i artikel 76, 78 og 81 i gen-

nemførelsesforordningen af 27. juni 2008 da foreneli-

ge med princippet om boligens ukrænkelighed, som

sikret ved artikel 8 i den europæiske menneskerettig-

hedskonvention?

X m.fl.

Sag C-31/16 vedrører: 1) Skal begrebet »tjenesteydel-

se« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 1), fortol-

kes således, at detailhandel, der består af salg af varer

som sko og tøj til forbrugere, er en tjenesteydelse,

som tjenesteydelsesdirektivet finder anvendelse på i

henhold til dets artikel 2, stk. 1)? 2) I henhold til den

ordning, der omhandles nedenfor i punkt 8, skal

bestemte former for detailhandel, såsom salg af sko

og tøj, ikke være tilladt i området uden for bycentret

af hensyn til at bevare af livskvalitet i bycentrum og

for at forhindre tomme ejendomme i den indre by.Er

en forskrift, der indeholder en sådan ordning, omfat-

tet af tjenesteydelsesdirektivet, henset til dettes niende

betragtning, fordi sådanne forskrifter må betragtes

som »regler

om […] by- og landplanlægning […] der

ikke specifikt regulerer eller indvirker på servicevirk-

somheden, men som skal overholdes af tjenesteyder-

ne under udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed på

samme måde som af enkeltpersoner, der handler som

privatpersoner«? 3) Er det tilstrækkeligt til at antage,

at der foreligger en grænseoverskridende situation, at

det på ingen måde kan udelukkes, at en detailhandels-

virksomhed vil kunne etablere sig i området, eller at

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

25.01.18

C-59/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

25.01.18

Forenede

sager C-

360/15 og

C-31/16

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

30.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

detailhandelsvirksomhedens kunder vil kunne komme

fra en anden medlemsstat, eller skal der være faktiske

holdepunkter herfor? 4) Finder tjenesteydelsesdirekti-

vets kapitel III (etableringsfriheden) anvendelse på

rent interne situationer, eller finder Domstolens prak-

sis vedrørendetraktatbestemmelserne om etablerings-

friheden og om den frie udveksling af tjenesteydelser

i rent interne situationer anvendelse ved prøvelsen af

spørgsmålet, om dette kapitel finder anvendelse? 5a)

Er en i en lokalplan indeholdt ordning som den ne-

denfor i punkt 8 omhandlede omfattet af begrebet

»krav« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4,nr. 7), og

artikel 14, nr. 5), og ikke af begrebet »tilladelsesord-

ning« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 6), og

artikel 9 og 10? 5b) Er tjenesteydelsesdirektivets arti-

kel 14, nr. 5)

–

såfremt en ordning som dennedenfor i

punkt 8 omhandlede er omfattet af begrebet »krav«

–

eller tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 og 10

–

så-

fremt en ordning som den nedenfor i punkt 8 om-

handlede er omfattet af begrebet »tilladelse«

–

til

hinder for, at en kommunalforvaltning fastsætter en

ordning som den nedenfor i punkt 8omhandlede?6)

Er en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhand-

lede omfattet af artikel 34 til 36 TEUF eller artikel 49

til 55 TEUF, og finder i bekræftende fald de af Dom-

stolen anerkendte undtagelser

–

såfremt proportiona-

litetsprincippet er overholdt

–

da anvendelse? Sag C-

360/15 vedrører: X (1) Skal artikel 2, stk. 3, i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af

12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre

marked fortolkes således, at denne bestemmelse [org.

s. 16] finder anvendelse på et gebyr, der opkræves af

et organ i en medlemsstat for at behandle en ansøg-

ning om tilladelse af tidspunkt, sted og gennemførel-

sesmåde for gravearbejder i forbindelse med udlæg-

ning af kabler til et offentligt elektronisk kommunika-

tionsnet? (2) Skal kapitel III i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006

om tjenesteydelser i det indre marked fortolkes såle-

des, at det også finder anvendelse på rent interne

situationer? (3) Skal Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked på baggrund af

niende betragtning til dette direktiv fortolkes således,

at det ikke finder anvendelse på en ordning, hvorefter

den, der har til hensigt at udføre gravearbejder i for-

bindelse med udlægning, vedligeholdelse og fjernelse

af kabler til et offentlig elektronisk kommunikations-

net, skal anmelde dette til kommunalbestyrelsen, og

denne ikke er beføjet til at forbyde disse gravearbej-

der, men beføjet til at fastsætte betingelser med hen-

syn til tidspunktet, stedet og den måde, som arbej-

derne skal gennemføres på, og med hensyn til frem-

me af gensidigt brug af indretninger og afstemning af

[org. s. 17] de planlagte arbejder med de ansvarlige

for andre anlæg i jorden? (4) Skal artikel 4, nr. 6, i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydel-

ser i det indre marked fortolkes således, at denne

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

bestemmelse finder anvendelse på en tilladelse, der

vedrører stedet, tidspunktet og gennemførelsesmåden

for gravearbejder i forbindelse med udlægning af

kabler til et elektronisk kommunikationsnet, uden at

det pågældende organ i medlemsstaten er beføjet til at

forbyde gravarbejderne som sådanne? (5) (A) Såfremt

artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked i lyset af besvarel-

sen af de foregående spørgsmål finder anvendelse i

det foreliggende tilfælde, har denne bestemmelse da

direkte virkning? (B) Såfremt spørgsmål 5 (A) besva-

res bekræftende, følger det da af artikel 13, stk. 2, i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydel-

ser i det indre marked, at de omkostninger, der faktu-

reres, skal beregnes på basis af de anslåede omkost-

ninger for alle ansøgningsprocedurer, eller på basis af

omkostningerne ved alle ansøgninger som den [org. s.

18] foreliggende, eller på basis af omkostningerne ved

de individuelle ansøgninger? (C) Såfremt spørgsmål 5

(A) besvares bekræftende, efter hvilke kriterier skal de

indirekte og de faste omkostninger efter artikel 13,

stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydel-

ser i det indre marked henføres til de konkrete an-

søgninger om tilladelse?

T-625/16

Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej mod

ECHA

Påstande:

— ECHA’s afgørelse nr. SME (2016) 2851

af 23. juni 2016, hvormed det blev fastslået, at sagsø-

geren ikke opfylder betingelserne for nedsættelse af

gebyrerne for mellemstore virksomheder, og hvor-

med sagsøgeren blev pålagt at betale en administrati-

onsafgift, annulleres.

— ECHA’s faktura nr.

10058238 af 23. juni 2016 vedrørende forskellen

mellem det af sagsøgeren betalte gebyr og detgebyr,

som det i medfør af ECHA’s afgørelse nr. SME

(2016) 2851 påhviler en stor virksomhed at betale,

annulleres.

—

ECHA’s

faktura nr. 10058239 af 23.

juni 2016, hvormed størrelsen af administrationsafgif-

ten i medfør af ECHA’s afgørelse nr. SME (2016)

2851 blev fastsat, annulleres.

—

Afgørelse nr.

14/2015 truffet af ECHA’s bestyrelse den 4. juni

2015 (MB/43/2014) ME (2016) 2851 annulleres.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Alpenrind e.a.

Sagen vedrører: 1) Gælder den bindende virkning af

dokumenter, hvorom der er fastsat bestemmelse i

artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF)

nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forord-

ning (EF) nr. 987/2009 også i en sag ved en ret som

omhandlet i artikel 267 TEUF? 2) Såfremt spørgsmål

1 besvares bekræftende: a) Gælder den nævnte bin-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

30.01.18

C-527/16

Beskæftigelses-

ministeriet

31.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

dende virkning også, såfremt der forud er gennemført

en procedure for Den Administrative Kommission

for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der

hverken har ført til enighed eller til tilbagetrækning af

de omtvistede dokumenter? b) Gælder den nævnte

bindende virkning også, selv om et »A 1«- dokument

først udstedes, efter at værtsmedlemsstaten formelt

har fastslået, at dennes lovgivning om tvungen forsik-

ring finder anvendelse? Gælder den bindende virk-

ning i disse tilfælde også med tilbagevirkende kraft? 3)

Såfremt der under visse betingelser foreligger en

begrænset bindende virkning af dokumenter som

omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr.

987/2009: Er det i strid med forbuddet mod afløs-

ning i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr.

883/2004, såfremt afløsningen ikke sker i form af

udstationering gennem den samme arbejdsgiver, men

gennem en anden arbejdsgiver? Har det i denne for-

bindelse nogen betydning, a) om denne arbejdsgiver

har hjemsted i den samme medlemsstat som den

første arbejdsgiver, eller b) om der eksisterer persona-

lemæssige og/eller organisatoriske forbindelser mel-

lem den første og den anden udsendende arbejdsgi-

ver?

C-679/16

Sagen vedrører: 1) Udgør en ydelse som den person-

lige bistand i henhold til loven om tjenesteydelser til

handicappede en »ydelse ved sygdom« som omhand-

let i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Foreligger der en restriktion for unionsborgeres ret til

at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes

område i henhold til artikel 20 TEUF og 21 TEUF,

når tilkendelsen af en ydelse som personlig bistand i

henhold til loven om tjenesteydelser til handicappede

i udlandet ikke [org. s. 15] er reguleret særskilt og

betingelserne for tilkendelsen af ydelsen fortolkes

således, at den personlige bistand ikke tilkendes i en

anden medlemsstat, hvor den pågældende person

følger et treårigt studium, der afsluttes med en kom-

petencegivende eksamen?– Har det betydning for

bedømmelsen af sagen, at en person i Finland kan

tilkendes en ydelse som den personlige bistand i en

anden kommune end bopælskommunen, f.eks. hvis

den pågældende studerer i en anden finsk kommu-

ne?–

Er de rettigheder, der følger af artikel 19 i FN’s

konvention om rettigheder for personer med handi-

cap, henset til EU-retten af betydning for bedømmel-

sen af sagen? 3. Såfremt Domstolen ved besvarelsen

af det andet præjudicielle spørgsmål fastslår, at for-

tolkningen af den nationale lovgivning, således som

den har fundet sted i den foreliggende sag, udgør en

restriktion for den frie bevægelighed: Kan en sådan

restriktion alligevel være begrundet i tvingende alme-

ne hensyn, der følger af kommunens forpligtelse til at

føre tilsyn med tilrådighedsstillelsen af den personlige

bistand, kommunens mulighed for at vælge passende

betingelser for tilrådighedsstillelsen af bistanden og

Justitsministeriet

Børne- og Social-

ministeriet

31.01.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

opretholdelsen af sammenhængen i og effektiviteten

af ordningen for personlig bistand i henhold til loven

om tjenesteydelser til handicappede?

C-264/16 P

Deutsche Bahn AG m.fl. mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten den 29. februar

2016 i sag T-267/12, Deutsche Bahn m.fl. mod Eu-

ropa-Kommissionen, annulleres.

—

Artikel 1, stk. 2,

litra g), artikel 1, stk. 3, litra a) og b), og artikel 1, stk.

4, litra h), i Kommissionens afgørelse af 28. marts

2012 i sag COMP/39462

–

Spedition (herefter »afgø-

relsen«) annulleres, eller subsidiært hjemvises sagen til

Retten.

—

De bøder, der er fastsat i afgørelsens arti-

kel 2, stk. 2, litra g), artikel 2, stk. 3, litra a) og b), og

artikel 2, stk. 4, litra h), annulleres eller subsidiært

nedsættes disse, eller subsidiært hjemvises sagen til

Retten.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Jehovan todistajat

Sagen vedrører: 1. Skal undtagelserne fra anvendel-

sesområdet i databeskyttelsesdirektivets artikel 3, stk.

2, fortolkes således, at den indsamling og anden be-

handling af personoplysninger, som udføres af med-

lemmerne af et trossamfund i forbindelse med deres

forkyndelsesvirksomhed fra dør til dør, ikke er omfat-

tet af direktivets anvendelsesområde? Hvilken betyd-

ning har det for bedømmelsen af, om direktivet fin-

der anvendelse, for det første at den forkyndelses-

virksomhed, som oplysningerne indsamles i forbin-

delse med, organiseres af trossamfundet og dets me-

nigheder, og for det andet at det samtidig også drejer

sig om den personlige religionsudøvelse for trossam-

fundets medlemmer? 2. Skal definitionen af begrebet

»register« i databeskyttelsesdirektivets artikel 2, litra

c), under hensyntagen til 26. og 27. betragtning til

direktivet fortolkes således, at den samlede mængde

personoplysninger, som indsamles i forbindelse med

den ovenfor beskrevne forkyndelsesvirksomhed fra

dør til dør på en ikkeelektronisk måde (navn og

adresse samt eventuelle andre oplysninger om og

karakteriseringer af personen), a) ikke udgør et så-

dant register, fordi kartoteker eller fortegnelser eller

lignende systemer, som anvendes til søgning, ikke er

udtrykkeligt omfattet af den finske lov om personop-

lysninger, eller b) udgør et sådant register, fordi det

blandt oplysningerne under hensyntagen til deres

anvendelsesformål faktisk er muligt let og uden uri-

melige omkostninger at udtrække informationer, der

er nødvendige for en senere anvendelse, sådan som

dette er fastsat i den finske lov om personoplysnin-

ger? 3. Skal formuleringen i databeskyttelsesdirekti-

vets artikel 2, litra d), »der alene eller sammen med

andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpe-

midler der må foretages behandling af personoplys-

ninger«, fortolkes således, at et trossamfund, som

organiserer en aktivitet, hvorunder der indsamles

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

01.02.18

C-25/17

Justitsministeriet

01.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

personoplysninger (bl.a. gennem inddelingen af fork-

yndernes aktionsområder, opfølgning på forkyndel-

sesvirksomheden og idet der føres registre over per-

soner, som ikke ønsker at få besøg af forkynderne),

for så vidt angår denne aktivitet for medlemmerne

kan anses for den registeransvarlige, selv om trossam-

fundet gør gældende, at kun enkelte forkyndere har

adgang til de registrerede informationer? 4. Skal den

nævnte artikel 2, litra d), fortolkes således, at trossam-

fundet kun kan klassificeres som den registeransvarli-

ge, hvis det træffer andre specifikke foranstaltninger

såsom instruktioner eller skriftlige anvisninger, hvor-

med det styrer indsamlingen af oplysninger, eller er

det tilstrækkeligt, at trossamfundet spiller en faktisk

rolle i styringen af medlemmernes aktiviteter? Det er

kun nødvendigt at besvare tredje og fjerde spørgsmål,

hvis direktivet finder anvendelse som følge af svarene

på første og andet spørgsmål. Det er kun nødvendigt

at besvare fjerde spørgsmål, hvis det som følge af

besvarelsen af tredjespørgsmål ikke kan udelukkes, at

direktivets artikel 2, litra d), finder anvendelse på et

trossamfund.

C-27/17

flyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået« i artikel 5, nr. 3), i Bru-

xelles I-forordningen under omstændighederne i den

foreliggende sag, fortolkes således, at det omhandler

stedet for indgåelsen af de sagsøgtes ulovlige aftale,

der er i strid med artikel 82, litra c), i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel 102,

litra c), TEUF), eller stedet, hvor de handlinger blev

begået, hvorved den økonomiske fordel, der blev

opnået ved denne aftale, blev udnyttet ved hjælp af

underbudspriser (krydssubsidiering), når de konkur-

rerer med sagsøgeren på de samme relevante marke-

der? 2) Kan den skade (indkomsttab), som sagsøge-

ren har lidt som følge af de angivne ulovlige handlin-

ger, som de sagsøgte har foretaget, anses som skades-

tilføjelse som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i Bruxelles

I-forordningen i den foreliggende sag? 3) Kan driften

af en filial af Air Baltic Corporation i Republikken

Litauen under omstændighederne i den foreliggende

sag anses som drift af en filial som omhandlet i arti-

kel 5, nr. 5), i Bruxelles I-forordningen?

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

01.02.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/01-18

T-506/15

Den Hellenske Republik mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 22. juni 2015 »om udelukkelse fra EU-finansiering

af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond

for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL) (meddelt under nummer C(2015) 4076)« (1)

annulleres, for så vidt som den udelukkede udgifter,

som er afholdt som led i afkoblet direkte støtte for

ansøgningsårene 2009, 2010 og 2011 og som led i

krydsoverensstemmelserne for ansøgningerne fra

2011, og for så vidt som afgørelsen ikke foreskrev

tilbagebetaling til Den Hellenske Republik af et beløb

svarende til 10 460 620,42 EUR i medfør af Rettens

dom af 6. november 2014, T-632/11, Den Hellenske

Republik mod Europa-Kommissionen, i overens-

stemmelse med det i stævningen anførte, om de fakti-

ske omstændigheder og annullationsanbringenderne.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

01.02.18