Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 287
Offentligt
1845268_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 8. december 2017
kl. 9.15
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Claus
Larsen-Jensen (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Finn
Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF),
Magni Arge (T) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)
finansminister Kristian Jensen, udenrigsminister Anders Samuelsen,
udviklingsminister Ulla Tørnæs og minister for fiskeri, ligestilling og
nordisk samarbejde Karen Ellemann og miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Samråd med finansministeren om Kommissionens vækstanalyse for 2018
samt Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2018 (enslydende
spørgsmål er også stillet på FIU alm. del
samrådsspørgsmål D) (holdes fælles
med Finansudvalget)
KOM (2017) 0690
EUU alm. del (17)
samrådsspørgsmål C
KOM (2017) 0690
bilag 1 (notat af 1/12-17 om det europæiske semester)
EU-note (17)
E 9 (note af 6/12-17)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
412
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3585 (udenrigsanliggender
handel) den 10. december
2017
EUU alm. del (17)
bilag 209 (kommenteret dagsorden)
1. WTO
Politisk drøftelse
KOM (2017) 0668
Rådsmøde 3585
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 164 (udvalgsmødereferat side 154, senest
behandlet i EUU 3/11-17)
EUU alm. del (072)
bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/6-08)
Udenrigsministeren:
Jeg vil forelægge det eneste dagsordenspunkt på rådsmødet for
udenrigsanliggender
handel
der afholdes den 10.-13. december 2017 i Buenos Aires.
Punktet forelægges til orientering.
Punktet vedrører WTO’s 11. ministerkonference
den 10.-13. december i Buenos Aires
også kaldet MC11. På baggrund af en orientering fra Kommissionen ventes Rådet umid-
delbart før åbningen af konferencen at drøfte forhandlingsstatus og EU´s taktik under
MC11. Drøftelsen ventes at munde ud i rådskonklusioner.
Hvis MC11 efterfølgende munder ud i en større eller mindre pakke af aftaler, skal Rådet
desuden behandle og godkende denne i Buenos Aires inden afslutningen af MC11 den
13. december.
Desværre er der ikke meget nyt at berette siden min seneste forelæggelse for 5 uger si-
den. De toneangivende lande står fortsat meget delte, og der er ikke mindst fortsat stor
usikkerhed om, hvad USA vil med WTO. Fra amerikansk side har man meldt ud, at der
ikke kan forventes substantielle resultater i forbindelse med MC11. Andre centrale WTO-
medlemmer som Indien, Kina og Sydafrika gemmer sig bag det begrænsede amerikan-
ske engagement
eller står stejlt på egne positioner.
EU har aktivt og konstruktivt søgt at bryde dødvandet, dels med forhandlingsudspil på
stort set alle emner, dels gennem kontakt til andre WTO-medlemmer på både politisk og
teknisk niveau. Men altså indtil videre med begrænset succes.
Størst mulighed for et konkret resultat ved MC11 knytter sig til forhandlingerne om elimi-
nering af subsidier, som bidrager til ulovligt og ureguleret fiskeri. Emnet er relateret til
FN’s verdensmål –
nærmere bestemt delmål 14.6 om overfiskning
og er dermed et ek-
sempel på, at handelspolitikken kan understøtte verdensmålene. Forslaget har stærk
støtte hos mange udviklingslande og er også en prioritet for EU.
419
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Til gengæld ser det vanskeligt ud med andre emner, hvor medlemmernes holdninger ge-
nerelt er meget delte. Det gælder eksempelvis på landbrugsområdet, hvor EU’s og Brasi-
liens forslag om støttereduktion ikke har kunnet samle den fornødne opbakning. Dog kan
der måske skabes enighed om et delresultat om offentlige fødevareopkøbsprogrammer,
som Indien og en række udviklingslande presser på for.
Status er derfor
her 2 dage inden åbningen af MC11
at udsigterne til en egentlig
MC11-pakke må betegnes som meget usikre. Jeg tager dog alligevel med til mødet, som
det ser ud nu, fordi det er afgørende at bakke op om WTO og stille op i denne svære
stund. WTO er under pres, fordi nogle stiller spørgsmålstegn ved organisationen både
som forhandlingsforum og regelforvalter. Men som både brede flertal i Folketinget og
vekslende regeringer har fastholdt, har alle gavn af fælles handelsregler og åbne marke-
der, ikke mindst fattige udviklingslande og små, åbne økonomier som Danmark.
Jeg vil derfor på regeringens vegne arbejde for, at der i rådskonklusionerne lægges vægt
på EU's opbakning til WTO. Derudover skal Kommissionen og vi deltagende EU-ministre
i forbindelse med MC11 blive ved med at række ud til alle parter, både i forhandlingsmø-
der og bilateralt.
Lad mig til sidst nævne, at det ikke helt kan udelukkes, at Kommissionen vil benytte
Rådsmødet i Buenos Aires til at orientere
om status i nogle af EU’s
bilaterale frihandels-
forhandlinger. Det skyldes, at bl.a. aftalerne med Mercosur og Japan kan være tæt på
målstregen og måske nå en afklaring inden jul.
2. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
420
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender) den 11. december 2017
EUU alm. del (17)
bilag 209 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge punkterne på dagsordenen til orientering. Han kun-
ne i øvrigt oplyse, at han ikke selv ville deltage i rådsmødet, da han skulle til WTO-
ministermødet den 10.-13. december i Buenos Aires. Udviklingsministeren ville derfor
deltage i rådsmødet for udenrigsanliggender i stedet.
1. Irak
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3587
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1311, senest
behandlet i EUU 14/6-17)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Irak efter den
vejledende kurdiske folkeafstemning. Derudover forventes en orientering fra udenrigsre-
præsentanten om status for arbejdet med en fælles EU-strategi for Irak.
Udviklingen i Irak over de seneste måneder er i høj grad formet af den vejledende kurdi-
ske folkeafstemning, som blev afholdt den 25. september i både de kurdiske områder og
de omstridte områder i Irak. EU og USA opfordrede den kurdiske regionale regering til at
suspendere afstemningen, dog uden held. Det samme gjorde Tyrkiet og Iran. I det hele
taget havde afstemningen meget begrænset international og regional opbakning.
Centralregeringen i Bagdad havde på forhånd meddelt, at en afstemning ville blive anset
som ugyldig og ville få konsekvenser for den kurdiske regionale regering. I ugerne efter
folkeafstemningen rykkede det irakiske militær således ind i de omstridte områder for at
genetablere kontrollen med blandt andet Kirkuk by og de omkringliggende oliefelter. Der
forekom mindre træfninger, men det generelle billede var, at de kurdiske styrker overgav
områderne uden kamp.
Den kurdiske tilbagetrækning skyldtes også intern splittelse i den kurdiske regionale rege-
ring, hvor man ikke havde en fælles front mod den irakiske regering. Som resultat er kur-
derne blevet fortrængt fra områder, de har kontrolleret siden 2014, og præsidenten for
den kurdiske regionale regering, Massoud Barzani, har trukket sig tilbage. Nu står Ma-
soud Barzanis nevø, Nechirvan Barzani, i spidsen for den kurdiske regionale regering.
Han har nu ansvaret for at drøfte centrale emner såsom kurdisk selvbestemmelse og de-
ling af olieindtægter fra regionen med den irakiske premierminister Haider al-Abadi.
Fra dansk side anser vi ikke problematikken om de omstridte områder for løst. Det er
fortsat nødvendigt med en holdbar politisk løsning, som skal findes gennem en dialog
inden for rammen af den irakiske forfatning. Det er dét, vi arbejder for, sammen med vo-
res internationale partnere i Irak. Derfor er jeg tilfreds med, at EU også har meddelt, at
man er klar til at støtte forhandlingerne mellem centralregeringen i Bagdad og den kurdi-
421
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
ske regionale regering for at sikre en ordentlig aftale. Det er afgørende for Iraks stabilitet,
at man finder en aftale, som begge parter kan acceptere.
Detaljerne i den kommende EU-strategi for Irak er endnu ikke på plads. Fra dansk side
har vi løbende understreget, at det er vigtigt med en fælles og samtænkning af EU-tilgang
til situationen i Irak, netop som fokus i højere grad rettes mod stabilisering, genopbygning
og politisk reform væk fra regulære militære indsatser mod ISIL. Vi forventer,
at EU’s
Fælles Udenrigstjeneste sammen med Kommissionen fremlægger elementer til en stra-
tegi i starten af januar 2018. Derfra er det hensigten, at den endelige strategi vedtages på
rådsmødet for udenrigsanliggender den 22. januar 2018.
422
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
2. Mellemøsten
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3587
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (16)
bilag 547 (udvalgsmødereferat side 822, senest
behandlet i EUU 3/3-17)
Udenrigsministeren:
Her forventer jeg en overordnet drøftelse af den seneste udvikling i
Mellemøstregionen. Med præsident Trumps udmelding om USA’s anerkendelse af Jeru-
salem kan det emne komme til at stå centralt. Det skyldes også, at der umiddelbart inden
rådsmødet afholdes en uformel morgenmadsdrøftelse med Israels premierminister Net-
hanyahu med hele EU-kredsen, som udenrigsrepræsentanten er vært for. Det er i øvrigt
hensigten, at et tilsvarende uformelt møde vil blive holdt med præsident Abbas i forbin-
delse med rådsmødet i januar 2018.
Jerusalems status er et af de mest ømfindtlige emner i en fredsaftale. Derfor mener den
danske regering, at Jerusalems status bør være en delt hovedstad for to stater, med min-
dre de to parter aftaler noget andet. Det var vores holdning før, og det er det stadig.
På rådsmødet forventer jeg enighed om, at EU skal fastholde sin grundlæggende tilgang
til fredsprocessen baseret på en tostatsløsning.
Hertil kommer, at en række større politiske begivenheder den seneste tid har udspillet sig
i regionen. Generelt kan dynamikken ses som et udtryk for en intensivering i magtkampen
mellem Saudi-Arabien og Iran. I den seneste tid har Saudi-Arabien åbenlyst forsøgt at
skabe en stærkere modvægt til det, de opfatter som en stadig større iransk indflydelse i
regionen
ikke blot i forhold til Syrien og Irak, men også i forhold til blandt andet Libanon
og Yemen.
Den libanesiske premierminister meddelte den 4. november overraskende sin afgang
under et besøg i Riyadh. Udmeldingen havde potentialet til at rykke ved Libanons politi-
ske magtbalance, som understøtter landets skrøbelige stabilitet. Som følge af diplomatisk
arbejde fra blandt andet EU, især Frankrig, er premierministeren dog siden vendt tilbage
til Beirut og har trukket sin opsigelsesbegæring tilbage. Fra dansk side vil vi lægge vægt
på, at EU fastholder støtten til Libanons suverænitet og integritet.
I Yemen er den allerede meget kritiske humanitære situation forværret. Den saudisklede-
de koalition i Yemen lukkede i første halvdel af november for adgangen til lufthavne, hav-
ne og landegrænseovergange. Blokaden, der siden er blevet lettet en smule, kom som en
reaktion på et ballistisk missil affyret den 4. november fra Yemen af den iranskstøttede
Houthibevægelse mod lufthavnen i Riyadh.
Situationen er de seneste uger blevet yderligere kompliceret af et tilsyneladende brud
mellem Houthibevægelsen og tidligere præsident Saleh, som førte til, at Saleh blev dræbt
423
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
den 4. december af Houthimilitsen. Attentatet kom efter, at Saleh i en tale havde rakt ud
til koalitionen. Det blev af houthierne opfattet som landsforræderi.
Vi vil fra dansk side prioritere, at EU og det internationale samfund lægger pres på den
saudiskledede koalition således, at blokaden helt ophæves, og de FN-ledede fredsfor-
handlinger i Yemen genoptages.
Magtkampen mellem Iran og Saudi-Arabien har implikationer for stabiliteten i hele regio-
nen. Fra dansk side vil vi derfor bakke op om initiativer
også i EU
der kan føre til de-
eskalering. Fra dansk side vil vi desuden bakke op om en aktiv EU-tilgang i spørgsmålet
om Irans ballistiske missilprogram samt destabiliserende adfærd i regionen, som udgør
en bekymring for både EU og USA.
Rasmus Nordqvist
var glad for
EU’s udenrigsrepræsentants
udtalelse om, at hun fortsat
ville arbejde for en tostatsløsning, hvor der bliver taget hensyn til Jerusalems rolle. Un-
garn havde dog blokeret for, at Mogherini kunne komme med en fælles udtalelse på veg-
ne af EU-landene. Men der var netop behov for et fælles modtræk. Hvordan ville uden-
rigsministeren presse på for, at EU-landene kunne spille en stærk og aktiv fælles rolle for
at få løst konflikten? På det forestående møde mellem EU og premierminister Netanyahu
ville det være oplagt at tale højt og tydeligt om menneskerettighedssituationen på Vest-
bredden, især område C, hvor der fandt massive overgreb sted mod nogle landsbyer.
Holger K. Nielsen
var tilfreds med, at regeringen indtog en klar holdning, der gik imod
USA’s udmelding.
Men var det så ikke tid til, at EU fik en stærkere rolle at spille i Mellem-
østen? Præsident Trump havde nu fraspillet sig alle kort for at være mægler i konflikten.
Hidtil havde præsidenter som Obama og Clinton brugt mange kræfter på at mægle, men
den mulighed var der ikke længere. Skulle situationen så bare køre ad Hekkenfeldt til
med radikalisering af palæstinenserne og en mulig ny intifada? Ville man på mødet disku-
tere, hvordan EU kunne spille en mere aktiv rolle og lægge pres på Israel ved økonomi-
ske tiltag?
I forhold til konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien var det hans fornemmelse, at USA
og måske også EU havde lagt for mange æg i saudiernes kurv. Trumps mellemøstpoli-
tik var en katastrofe, og USA’s
støtte til saudierne betød, at de troede de kunne agere,
som de ville, og at konflikten med Iran tog til.
Finn Sørensen
var også tilfreds med ministerens udmelding om, at man ikke ændrer po-
litik på området og stadig arbejder for en tostatsløsning med Jerusalem som delt hoved-
stad, med mindre parterne aftaler noget andet. Situationen havde dog ændret sig radikalt,
for præsident Trump kendte udmærket EU’s holdninger, men det havde ikke afskrækket
ham. Var ministeren enig i, at den amerikanske udmelding var skadelig for fredsproces-
sen? Hvilke skridt ville regeringen tage for at skabe den nødvendige ligevægt? Nu kunne
den israelske regering få fri bane til at fortsætte sin skadelige besættelsespolitik med bl.a.
ulovlige bosættelser. Ville ministeren sammen med EU’s
øvrige udenrigsministre give en
klar besked til Israel, USA og verdensoffentligheden om, at man var imod præsident
424
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Trumps beslutning? Hvilke initiativer ville man tage over for Israel, så Israel forstod alvo-
ren? Man burde i hvert fald bringe økonomiske sanktioner på dagsordenen over for pre-
mierminister Netanyahu. Ville ministeren rejse en diskussion både i Danmark og blandt
EU’s udenrigsministre om en anerkendelse af Palæstina? Det måtte til for at fortælle USA
og Israel, at det var en gal kurs
og af hensyn til den palæstinensiske befolkning, som
måtte opfatte den nye udvikling som et kæmpe svigt. Situationen kunne blive forværret,
hvis palæstinenserne fik indtryk af, at alt håb nu var ude, og at ingen længere støttede
dem, når det kom til stykket.
Kenneth Kristensen Berth
anså det for et paradoks, at Finn Sørensen på den ene side
kritiserede,
at USA’s
med sin anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad havde
foretaget et ensidigt skridt, men på den anden side talte for, at man fra dansk side skulle
foretage et ensidigt skridt ved at anerkende Palæstina.
Han påpegede, at USA’s beslut-
ning havde været ganske mange år undervejs, og i juni havde senatet med 90 stemmer
mod 0
og 10, der afstod
vedtaget, at man officielt skulle anerkende Jerusalem som
Israels hovedstad, så den opfattelse var bredt funderet i det amerikanske samfund og
ikke kun Trumps beslutning. Venstrefløjen måtte diskutere sagen med medlemmer hos
demokraterne, som tydeligvis bakkede op om republikanerne på det punkt.
Han bad udenrigsministeren
forklare, hvad EU’s officielle holdning var.
Ikke blot blev EU-
landenes første fælles udtalelse blokeret af Ungarn, men Tjekkiets præsident havde også
talt for at følge USA og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. I hvilket omfang
repræsenterede Mogherinis udtalelse
EU’s officielle position,
når 1-2 lande var uenige i
den?
Udenrigsministeren
slog fast, at den danske holdning til en anerkendelse af Palæstina
var uændret både hos regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Men regeringen var
uenig i USA’s beslutning, og man mente, at et sådant ensidigt træk ikke fremmer mulig-
heden for en samlet løsning. Jerusalems status var måske det mest ømfindtlige emne i
forhandlingerne om en fredsaftale. Her var Danmark enig med resten af EU: Byen bør
være en delt hovedstad mellem Israel og Palæstina, med mindre de to parter aftaler no-
get andet, men under de nuværende omstændigheder bør ambassader ikke flyttes fra Tel
Aviv.
Han var enig med de medlemmer, der havde talt for, at EU skulle styrke sit engagement i
regionen. Der skulle nu gennemføres et møde i EU-Israel Associeringsrådet, og en tæt
dialog med de regionale parter skulle i gang for at skabe opbakning til fredsprocessen og
sikre forsoningen mellem Hamas og Fatah. På den anden side kaldte han det naivt at tro,
at der var perspektiv i en løsning uden et amerikansk engagement, så EU måtte opfordre
USA til at komme med et ambitiøst og konstruktivt fredsudspil.
Til Holger K. Nielsens kommentar om USA’s støtte til Saudi-Arabien
bemærkede han, at
et tæt parløb mellem de to lande ikke er noget nyt, men også blev kørt under præsident
Obama. Han tilføjede, at Saudi-Arabien
i øvrigt havde taget klar afstand fra USA’s ud-
melding.
425
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Rasmus Nordqvist
mente, at israelernes opførsel på Vestbredden, især rydning af
landsbyer omkring Hebron og kontinuerlige bosættelser, udgjorde brud på palæstinen-
sernes fundamentale rettigheder. Ville man tage det op på mødet med Netanyahu, og
ville man tage konkrete skridt over for Israel? Der blev holdt møder og talt meget, men
det virkede, som om at israelerne er ligeglade. Et USA, der fuldt og helt støtter Israel,
sammen med et EU, der kritiserer, men ikke udviser handling, gjorde, at det ikke var mu-
ligt at karakterisere parternes samtale som ligeværdig.
Finn Sørensen
efterlyste også handling, der kunne bringe balance i situationen. Alle
kunne være enige om, at det ville fremme en løsning, hvis USA spillede en aktiv og posi-
tiv rolle, men realiteten var, at USA allerede var på banen
til gengæld på en ensidig og
skadelig måde. I den situation måtte EU finde ud af, hvordan man kunne skabe ligevægt.
Han var skuffet over, at udenrigsministeren blankt afviste en diskussion om en dansk an-
erkendelse af Palæstina. Han vidste godt, at der ikke var flertal for det i Folketinget, men
han ville genrejse diskussionen netop på baggrund af Trumps nye udmelding. Hvis man
skulle give palæstinenserne og andre, der ønsker fred, bare et lille håb om, at nogle kræf-
ter i verden ikke vil nøjes med at snakke, men også handle, var en anerkendelse et skridt,
Danmark kunne foretage. Man kunne forsøge at overbevise flere EU-lande om gøre det
samme, for nogle havde jo allerede gjort det. Han spurgte, hvad EU-landene ville sige til
Netanyahu under kaffen. Ville man tage de daglige overgreb og de ulovlige bosættelser
op for at få israelerne til at forstå situationens alvor?
Kenneth Kristensen Berth
tydeliggjorde, at han havde spurgt til EU’s holdning, fordi
EU’s udenrigspolitik ellers var et mellemstatsligt
anliggende. Det forudsætter, at alle lan-
de er enige, før der kan tilkendegives en fælles holdning. Ungarn gik imidlertid imod ud-
sendelsen af en fælles EU-udtalelse, og der var ikke tale om en rådsbeslutning
dermed
talte Mogherini med sin egen udtalelse ikke på vegne af hele EU, og det var uklart, hvem
hun overhovedet repræsenterede. Han bad derfor udenrigsministeren forklare, hvilket
juridisk grundlag hun udtalte sig på, og hvilken værdi man kunne tillægge udtalelsen?
Claus Larsen-Jensen
mente, at fredsprocessen i mange år havde stået i stampe, fordi
ingen af parterne vil give sig. Trumps beslutning understøttede de mest ekstreme kræfter
på begge sider. Nogle frygtede ganske vist, at USA havde spillet sig af banen, men han
mente, at man ikke kan undgå at have USA med i en aftale. Problemet var, at der imens
opstod et magttomrum i Mellemøsten, som levnede plads til russisk indflydelse. Han
mente dog, at Finn Sørensens forslag om at anerkende Palæstina var en løsning af
samme nemme og hurtige karakter som den om at anerkende Jerusalem, og at sådanne
ensidige løsninger ikke hjalp noget. Han opfordrede i stedet en drøftelse i EU af, hvordan
de europæiske lande kan spille en aktiv fælles rolle.
Udenrigsministeren
mente, at Claus Larsen-Jensen havde givet en meget præcis ana-
lyse, men slog fast, at USA stadig skulle være involveret i en løsning for Mellemøsten.
Danmark ville på morgenmadsmødet med Mogherini komme til at ligge på EU-landenes
kritiske linje generelt. Der var ingen garanti for, at Danmark
repræsenteret ved ud-
viklingsministeren
selv ville nå at få ordet under mødet, men kritikken ville blive rejst.
426
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
EU’s politik vedrørende Jerusalem er fastslået i rådskonklusioner, hvor byen som delt
hovedstad som led i en tostatsløsning udgør et kerneparameter. Den holdning var der
også international konsensus om, som det var udtrykt i flere FN-resolutioner, herunder
resolution 478 fra 1980.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde han, at hverken Ungarn eller Tjekkiet havde taget
afstand fra indholdet i Mogherinis udtalelse.
Rasmus Nordqvist
anerkendte, at Danmark måske ikke ville få ordet på mødet med Ne-
tanyahu, men henviste til andre lejligheder, hvor man kunne udtrykke en dansk holdning.
Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen fast og konsekvent ville forsvare men-
neskerettighederne på Vestbredden. Der skete overgreb også i byer, Danmark og EU
sender støtte til.
Ngo’ernes rolle i det israelske civilsamfund var endda begyndt at blive
presset af den israelske regerings politik. Man talte meget om en tostatsløsning, men et
stærkt Israel støttet af USA gjorde forholdet mellem de to parter ubalanceret.
Udenrigsministeren
henviste til, at regeringen følger den linje, som et bredt flertal i Fol-
ketinget bakker op om. Både EU og Danmark specifikt kritiserede allerede, når der sker
overtrædelse af menneskerettigheder, og når aftaler bliver brudt. Man havde set ganske
skarpe reaktioner inden for EU-kredsen på bosættelsespolitikken og de indvirkninger, den
har på palæstinensernes dagligliv.
Rasmus Nordqvist
opfordrede til, at man handlede mere konsekvent i forhold til de
massive og gentagne brud på menneskerettighederne og folkeretten, der foregår på
Vestbredden.
Finn Sørensen
påpegede, at den internationale konsensus, ministeren refererede til,
ikke
var til stede efter USA’s udmelding. Han spurgte, hvilke handlinger man ville sætte i
værk for som minimum at genskabe den balance, der eksisterede indtil da. Præsident
Trump var jo ligeglad med EU’s holdning i denne sag, og så måtte man foretage en hand-
ling, der understreger alvoren bag synspunkterne.
Udenrigsministeren
mente, at han havde redegjort for strategien og havde ikke mere at
tilføje.
427
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
3.
EU’s forhold til Thailand
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3587
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (13)
bilag 630 (udvalgsmødereferat side 1158,
senest omtalt på EUU-møde 20/6-14)
Udenrigsministeren:
Jeg vil også gerne kort nævne, at der på rådsmødet ventes vedta-
get nye rådskonklusioner, der opbløder
EU’s tilgang til Thailand
på to punkter: De ophæ-
ver EU’s
hidtidige restriktioner på bilaterale højniveaumøder, og
de opfordrer Kommissio-
nen til at genoptage forhandlinger på teknisk niveau om en frihandelsaftale mellem EU og
Thailand. De nye rådskonklusioner fastholder en gradvis tilgang og vil fortsat ikke indføre
en fuld normalisering af forholdet.
Efter militærkuppet i Thailand i 2014 indførte EU restriktioner i relationerne til Thailand.
Man suspenderede bl.a. bilaterale møder på politisk niveau i et forsøg på at presse styret
i Thailand til at genindføre demokrati og forbedre menneskerettighedssituationen.
Blandt en større gruppe af EU-lande anført af Storbritannien og Frankrig har der været et
ønske om at opbløde restriktionerne og særligt en lempelse af restriktionerne på bilatera-
le højniveaumøder.
Baggrunden for den planlagte lempelse er de aktuelle positive tendenser i Thailand
ikke
mindst udsigten til parlamentsvalg i landet i november 2018 og en række valgforbereden-
de tiltag.
Andre lande uden for EU er allerede gået i retning af at normalisere forholdet til Thailand,
herunder ved at gennemføre dialog på ministerniveau. Det gælder lande som USA, Au-
stralien og New Zealand. Schweiz, Canada og Norge har i lighed med EU’s linje hidtil
holdt sig fra samtaler på ministerniveau. Men landene overvejer nu ligeledes at justere
deres tilgang og er i tæt dialog med blandt andet EU.
Lempelsen giver samtidig EU bedre mulighed for at kunne påvirke Thailand i en positiv
retning på demokrati- og menneskerettighedsdagsordenen gennem en kritisk dialog på
højt niveau.
Det spiller også ind, at EU’s manglende engagement har betydet, at Thailand
i stigende grad har orienteret sig mod lande som Kina og Rusland.
428
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
4. Eventuelt
Udenrigsministeren:
Der vil desuden være en frokostdrøftelse om den stigende ustabili-
tet i Sahelregionen. Den finder sted forud for de forventede højniveaumøder, som ventes
afholdt i Paris den 13. december og Bruxelles i januar eller februar. Et vigtigt element i
drøftelsen vil være støtte til den fælles styrke etableret af G5-landene
Mali, Burkina Fa-
so, Niger, Tchad og Mauretanien
for bl.a. at adressere udfordringerne med terrorisme
og organiseret kriminalitet i regionen.
Endelig vil jeg nævne, at der også vil være en fælles drøftelse for udenrigsministre og
udviklingsministre om opfølgning på EU-AU-topmødet, der fandt sted den 29.-30. novem-
ber. Det vil udviklingsministeren forelægge senere i dag.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
429
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017
EUU alm. del (17)
bilag 209 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
forelagde punkterne på dagsordenen forelægges til orientering. De
punkter, han ikke nævnte, ville han naturligvis drøfte, hvis udvalget ønskede det. I tillæg
hertil ville han gerne indledningsvis forelægge dagsordenspunkt 5 vedrørende
EU’s fæl-
les holdning om Den Internationale Hvalfangstkommission. Den ville han forelægge til
forhandlingsoplæg.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 (udkast til
konklusioner)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3588
bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 14/12-17
bilag 3 (udkast til konklusioner)
Det Europæiske Råd 14/12-17
bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Udkastet til konklusionerne for mødet i Det Europæiske Råd i de-
cember fokuserer på sikkerhed og forsvar samt opfølgning på det uformelle sociale top-
møde i Göteborg.
På sikkerheds- og forsvarsområdet forventer jeg, at stats- og regeringscheferne vil hilse
lanceringen af det forstærkede forsvarssamarbejde, PESCO, som Rådet for Udenrigsan-
liggender ventes at træffe beslutning om den 11. december, velkommen. Som bekendt vil
Danmark ikke kunne være med i PESCO-samarbejdet på grund af forsvarsforbeholdet.
Der vil desuden være en drøftelse af de øvrige forsvarsrelaterede områder, herunder ar-
bejdet med det forsvarsindustrielle udviklingsprogram under forsvarsfonden, samt EU-
NATO-samarbejdet.
Regeringen finder det grundlæggende positivt, at EU styrker indsatsen inden for sikker-
hed. Det er et af de områder, hvor det er afgørende, at EU viser sin merværdi over for
befolkningerne. Fra dansk side synes vi, det er positivt, at der er fokus på EU-NATO-
samarbejdet.
Det Europæiske Råd forventes også at følge op på det sociale topmøde i Göteborg i no-
vember,
hvor EU’s stats-
og regeringschefer drøftede sociale spørgsmål, beskæftigelse,
uddannelse og kultur. Fra dansk side støtter vi op om et socialt ansvarligt Europa. Men
ikke et Europa, der detailregulerer på beskæftigelses- og socialområdet.
I forhold til uddannelsesområdet synes vi, det er positivt med bedre samarbejde og koor-
dinering mellem medlemslandene, så vores studerende og universiteter kan blive endnu
bedre og mere konkurrencedygtige. Samtidigt er det et område, hvor EU kan komme med
opfordringer, men hvor kompetencen til at træffe beslutninger bør blive hos medlemslan-
dene.
430
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Efter det ordinære møde vil der være en tematisk drøftelse af både eksterne og interne
aspekter af migration som led i den strategiske dagsorden ”Leaders’ Agenda”, som blev
lanceret af formanden for Det Europæiske Råd i oktober. Der vil ikke blive vedtaget kon-
klusioner fra denne drøftelse.
I tilknytning til mødet i Det Europæiske Råd vil der endvidere blive afholdt et eurozone-
topmøde den 15. december
– også som led i Leaders’
Agenda. Eurozonetopmødet vil
være åbent for alle medlemslande
altså også de medlemsstater, som ikke er med i eu-
rozonen. Vi er fra dansk side glade for at være inviteret, da disse drøftelser også har re-
levans for ikkeeurolande som Danmark.
Det forventes, at stats- og regeringscheferne her skal drøfte bankunionen og videreudvik-
ling af ØMU’en.
Det kan ikke udelukkes, at andre emner vil blive rejst på mødet i Det Europæiske Råd.
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3588
bilag 1 (samlenotat side 5)
Udenrigsministeren:
Endelig vil jeg bemærke, at Rådet den 12. december ventes at
følge op på implementeringen af Det Europæiske Råds tidligere beslutninger. Jeg forven-
ter, at det estiske formandskab vil gøre status over udmøntningen af de konklusioner,
stats- og regeringscheferne har vedtaget på tidligere møder.
Konkret forventer jeg, at der vil blive gjort status for de finansielle bidrag til EU’s Trustfond
for Afrika. Trustfonden er et vigtigt instrument i håndteringen af irregulær migration mod
Europa. Fra dansk side har vi netop annonceret, at vi yder et nyt bidrag på 30 millioner
kroner til fonden, som blandt andet skal gå til at styrke beskyttelsen af migranter i lande
som Libyen.
431
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018
Vedtagelse
KOM (2017) 0650
Rådsmøde 3588
bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 68 (brev fra Timmermans om
arbejdsprogrammet)
EUU alm. del (17)
bilag 187 (udvalgsmødereferat side 223, senest
behandlet i EUU 17/11-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Europæiske semester for 2018
Præsentation
KOM (2017) 0690
Rådsmøde 3588
bilag 1 (samlenotat side 9)
KOM (2017) 0690
bilag 1 (notat af 1/12-17 om det europæiske semester)
EU-note (17)
E 9 (note af 6/12-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
432
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
FO
5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages
på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære
møder og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale
Hvalfangstkommission
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender den 12. de-
cember 2017), men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2017) 0463
Rådsmøde 3588
bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2017) 0463
bilag 3 (kopi af svar på spørgsmål om regeringens input
til rådsafgørelsen om IWC)
Udenrigsministeren:
Rådet skal vedtage EU’s fælles holdning i forbindelse med de næ-
ste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission IWC.
Hovedformålet med den fælles holdning er at sikre en mærkbar forbedring af hvalers be-
varingsstatus. En sådan forbedring skal bl.a. ske ved:
at al hvalfangst
bringes under IWC’s kontrol,
at moratoriet mod kommerciel hvalfangst opretholdes,
at man modsætter sig nye typer hvalfangst,
at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol stoppes,
at der oprettes hvalreservater,
og at man øger fokus på hvalers helbred og trivsel.
I den fælles holdning lægges der endvidere op til, at oprindelige folks traditionelle hval-
fangst fortsat støttes, og at man fra EU’s side anerkender de aktuelle drøftelser i IWC om
oprindelige folks rettigheder.
Endelig skal der fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet
i IWC om at skabe øget for-
ståelse og bedre procedurer med hensyn til oprindelige folks hvalfangst.
Flertallet af medlemsstaterne støtter det foreliggende forslag. Der er især opbakning til de
bevaringsorienterede initiativer, men der er samtidig fortsat generel forståelse for oprinde-
lige folks behov for hvalfangst
ikke mindst hvad angår Grønland.
FO
Fra dansk side lægger regeringen afgørende vægt på, at den fælles holdning giver EU-
medlemsstaterne tilstrækkelig mulighed for at kunne bidrage konstruktivt til at sikre balancen
mellem hvalfangst- og bevaringsinteresser i IWC, samt at forslaget ikke strider mod Rigsfæl-
lesskabets samlede interesser på hvalområdet. Det drejer sig især om, at IWC’s mandat ikke
bør udvides til også at omfatte forvaltning af småhvaler. Det gælder f.eks. grindehvaler, som
er af stor betydning for Færøerne.
Der er imidlertid meget begrænset opbakning til de danske synspunkter blandt de øvrige
medlemsstater, og i forhandlingerne har balancen i forslaget rykket sig yderligere i retning
433
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
af at tilgodese bevaringsinitiativer. Regeringen samt Færøerne og Grønland vurderer der-
for ikke, at det foreliggende forslag kan forenes med Rigsfællesskabets samlede interes-
ser på hvalområdet. Endvidere må forslaget anses for at være mere bevaringsorienteret
end EU’s fælles holdning fra 2011. Her stemte Danmark imod vedtagelsen af forslaget,
ligesom man gjorde i 2008 og 2009.
Såfremt Danmark ender med at stemme imod, vil vi afgive en erklæring til Rådet, der for-
klarer baggrunden herfor. Erklæringen vil samtidig minde om, at da Færøerne og Grøn-
land ikke er medlemmer af EU, er de heller ikke bundet af EU-retten. De er altså heller
ikke bundet EU’s fælles holdning til IWC –
i modsætning til Danmark.
Men da Danmarks medlemskab af IWC dækker alle tre rigsdele, kan det blive nødvendigt
for os at indtage særstandpunkter i IWC på vegne af Færøerne og Grønland, ligesom det
er sket tidligere i konkrete tilfælde.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til kort at forklare baggrunden for, hvorfor vi handler,
som vi gør i IWC:
Den væsentligste er at sikre sammenholdet inden for Rigsfællesskabet. Vores fælles
hvalpolitik er udviklet for at sikre den rette balance mellem hensynet til hvalbestanden og
hensynet til lokal kultur, tradition og økonomi. Vi ønsker en bæredygtig udnyttelse af ha-
vets ressourcer på et videnskabeligt grundlag.
Danmark har gennem en længere årrække befundet sig på den hvalpolitiske midte i IWC
og forsøgt at slå bro mellem dem, der ønsker kommerciel hvalfangst genindført, og dem,
der grundlæggende er imod.
På IWC-årsmødet til næste år skal Grønland have sine hvalkvoter fornyet. Det kræver, at
75 procent af medlemmerne stemmer for
– herunder stemmerne fra EU’s medlemsstater.
Det er i den forbindelse helt afgørende, at Danmark fastholder sin midterposition i IWC,
så vi kan sikre opbakning fra begge fløje i IWC til de grønlandske kvoteønsker.
Endelig har vi et ønske om at holde sammen på IWC, for uden denne kommission risike-
rer vi en ringere beskyttelse af hvalerne i store dele af verden.
Til sidst vil jeg blot nævne, at det i dag er EU’s generelle holdning til IWC,
der er på
dagsordenen, men jeg vender tilbage til Folketinget igen forud det næste møde i IWC,
som afholdes i september næste år. Her vil jeg traditionen tro deltage i et samråd i Miljø-
og Fødevareudvalget, hvor jeg vil forelægge Kongerigets samlede position til brug for
IWC-mødet. Her deltager Grønlandsudvalget og Færøudvalget normalt også.
På det samråd vi vil mulighed for at gå lidt mere i dybden med de konkrete forslag, som
kan forventes at blive et tema på IWC-mødet.
434
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Aaja Chemnitz Larsen
mente, at det var en klar glidebane med et større fokus på det
bevaringsorienterede spor. Kunne ministeren bekræfte, at man fra dansk side ville stem-
me imod? Og hvad ville man gøre for at varetage Grønlands og rigsfællesskabets inte-
resser
også med hensyn til de hvalfangstkvoter, der skulle forhandles i 2018? Det så ud
til, at der var begrænset opbakning til den danske holdning i EU.
Magni Arge
ville gerne have en meget klar udmelding om, hvad Danmark ville stemme.
Han satte pris på, at det lod til, at Danmark ville stemme imod, for han kunne ikke leve
med en udvidelse af
IWC’s mandat til også omfatte
småhvaler. De burde ikke reguleres
gennem et globalt fællesskab som IWC, da mange lande ikke har noget forhold til udnyt-
telse af havets ressourcer på en bæredygtig måde, som det er tilfældet i de nordatlanti-
ske egne. Der er velfærden netop baseret på, at man er i stand til at udnytte havets res-
sourcer på en bæredygtig måde. Man burde holde sig til den regionale forvaltning og fort-
sætte med at støtte sig til NAMMCO. Det var godt, at man ville holde fast i en fælles
holdning fra kongeriget med udgangspunkt i Færøernes og Grønlands holdning, men
hvad ville man fra dansk side præsentere for EU og IWC? Han mente ikke, at forhold for
oprindelige folk skulle medføre undtagelser, men at der i højere grad skulle tages stilling
til, hvorvidt man kan udnytte havets ressourcer bæredygtigt. Det synspunkt skulle frem-
sættes i EU.
EU’s holdning,
der gik på at bevare nogle dyr uden skelen til, om det i øvrigt
er bæredygtigt, var ikke rationel. Tog man verdensmålene om, at verdens befolkning skal
have mad nok, og at alle har ret til at opbygge en bæredygtig økonomi, burde de betyde,
at der er mulighed for at bruge ressourcer tilgængelige i et område på en bæredygtig må-
de.
Finn Sørensen
ville gerne have bekræftet, at afgørende vægt betød, at Danmark ville
stemme imod, hvis de forudsætninger, som ministeren netop havde forelagt, ikke blev
opfyldt. Var regeringens holdning afstemt med regeringerne på Færøerne og i Grønland?
Han var enig med Magni Arge i, at der skal være en anerkendelse af, at mennesker i de
arktiske egne skal have lov til at udnytte ressourcer i havet på en bæredygtig måde, men
det var, som om balancen tippede, så hensynet til bæredygtighed går ud over de mulig-
heder, som mennesker, der bor i de arktiske egne, har for at udnytte ressourcer på en
bæredygtig måde. Han anbefalede, at regeringen tog den mere overordnede diskussion
op i EU.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om man kunne presse på for at få andre lande med på ud-
spillet fra Kommissionen om den rettighedsbaserede tilgang for oprindelige folk.
Holger K. Nielsen
sagde, at han gik ud fra, at der var enighed om, at der var behov for
en regulering af hvalfangsten, og at det ville være et problem uden. IWC er en vigtig insti-
tution i den globale regulering af hvalfangsten. Det var klart, at hensynet til Grønland og
Færøerne skulle varetages, og ud fra ministerens forhandlingsoplæg havde han opfattel-
sen af, at der var forhandlet af med begge parter, og at der var en fælles indstilling fra
rigsfællesskabets side. Betød IWC’s
regulering af småhvaler,
at der så ikke kunne tages
hensyn til de arktiske interesser? Eller var der ikke en sikkerhed for, at man i det tilfælde
kunne tage hensyn til de oprindelige folks interesser? Holger K. Nielsen var ikke så nega-
435
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
tiv over for Kommissionens udspil, idet Socialistisk Folkeparti altid havde prioriteret bæ-
redygtigheden højt, men det var klart, at der skal være en balance i forhold den lokale
befolkning. Han ville ikke gøre indsigelser mod forhandlingsoplægget, men ville gerne
have uddybet, i hvilket omfang det ville give problemer, hvis IWC fik kompetence på
småhvalsområdet.
Udenrigsministeren
var enig i, at det gjaldt om at finde balance mellem hensynet til lo-
kale befolkninger og bæredygtighed. Indtil nu havde tingene bevæget sig i den forkerte
retning i forhold til kongerigets vægtning. Han bekræftede, at Danmark ville stemme nej,
og at det bl.a. skyldtes, at man ville udvide mandatet til at omfatte forvaltningen af
småhvaler, f.eks. grindehvalen, der har stor betydning for Færøerne, og narhvaler, der er
vigtige for Grønland. Medlemmerne af udvalget havde egentligt gjort hans arbejde, idet
de havde forklaret kongerigets prioriteter. Det var klart, at når balancen blev endnu mere
skæv, ville man fortsætte med at stemme nej.
Aaja Chemnitz Larsen
var glad for, at man fra dansk side havde lyttet til den grønland-
ske indstilling om at stemme nej. Grønland er meget optaget af bæredygtighed, men det
tipper over, når man begynder at tale om hvalers trivsel og nærmest er ude i en menne-
skeliggørelse af dyr. Fællesholdningen fra EU støttede ikke en rettighedsbaseret tilgang
til oprindelige folk, og dermed udvandede man deres rettigheder. Inuit Ataqatigiit fandt det
bekymrende, at der var tale om en kamp mellem dyrs og menneskers rettigheder. Det
grønlandske folk er dybt afhængigt af at kunne fange hvaler. Overvejelserne gik også på,
hvornår det giver god mening at bevare hvaler i forhold til hvalsafari og turisme, og hvor-
når der skal være mulighed for hvalfangst. Man havde fokus på bæredygtighed. Aaja
Chemnitz Larsen gentog sit spørgsmål om, hvad man ville gøre for at varetage rigsfæl-
lesskabets interesser med henblik på forhandling af nye hvalkvoter i 2018.
Magni Arge
understregede, at man fra færøsk side selvfølgelig gik ind for at udnytte ha-
vets ressourcer på en bæredygtig vis, og at det bør være baseret på videnskabelig råd-
givning. Man mente også, at det i høj grad burde foregå igennem regionale instanser og
ved hjælp af regional rådgivning og ikke kun igennem globale instanser som IWC. Ser
man kun på det globale spor, er man ofte ikke i stand til at se effekten på et regionalt om-
råde. For det arktiske område handler det om eksistensgrundlag, så han kunne ikke ac-
ceptere, at man blandede bevaring og bæredygtighed. Bæredygtighed går på, at man
skal bevare bestandene, men udnytte dem på en bæredygtig vis, så de hele tiden repro-
ducerer sig selv, og at det skal skabe et økonomisk grundlag. Handler man kun ud fra det
bevaringsmæssige spor, tyr man til fredning på en måde, så man ikke kan udnytte havets
ressourcer. Det truer selvfølgelig eksistensen for dem, der lever af havet, og det var et
vigtigt element i debatten, som manglede. Desværre blev bæredygtigheden nedtonet i
IWC, mens bevaringsspørgsmålet fik en større prioritet. Det hang formentlig sammen
med, at der var sket en uholdbar kommerciel udnyttelse af storhvalfangst i visse dele af
verden på et tidspunkt. Af den grund var det vigtigt nu også at vurdere situationen ud fra
regionale hensyn og se på, hvordan man ville forvalte det i fremtiden.
436
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Holger K. Nielsen
påpegede, at man ham bekendt også talte om bevaringsspor i fiskeri-
politikken, så det var vel ikke så mærkeligt også at bruge det i denne sammenhæng. At
man ville overlade kompetencen på småhvaler til IWC, handlede vel også om, at der var
problemer andre steder i verden. Han var ikke klar over, om der kun er småhvaler på Fæ-
røerne og i Grønland, men kunne det være baggrunden for forslaget? Han gentog sit
spørgsmål om konsekvenserne for Færøerne og Grønland ved, at IWC får kompetencen
på småhvalsområdet.
Udenrigsministeren
svarede Holger K. Nielsen, at så vidt han var orienteret, var det i
forhold til småhvaler kun rettet imod Færøerne og Grønland. Det trak i den forkerte ret-
ning. Der var en bred enighed i Folketinget om, at man skal have en balance mellem bæ-
redygtighed og hensyn til oprindelige folk. Nu trak man yderligere i den forkerte retning,
og derfor var det klart, at man ville stemme imod. Medlemskabet af IWC dækker alle tre
rigsdele, og det kan derfor være nødvendigt at indtage særstandpunkter i IWC på vegne
af Færøerne og Grønland. Det var sket tidligere, og det kom man også til at gøre frem-
over.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
437
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
L
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3589 (almindelige anliggender
art. 50) den 12. december
2017
EUU alm. del (17)
bilag 209 (kommenteret dagsorden)
L
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 15.
december 2017
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3589
bilag 1 (samlenotat side 2)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
438
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - udvikling) den 11. december
2017
EUU alm. del (17)
bilag 209 (kommenteret dagsorden)
1. Ajourføring af den fælles EU-strategi for Aid for Trade
Politisk drøftelse
KOM (2017) 0667
Rådsmøde 3587
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 660 (udvalgsmødereferat, side 832, senest
behandlet i EUU 4/5-16)
Udviklingsministeren:
På rådsmødet ventes der en drøftelse af EU’s strategi for Aid for
Trade (handel og udvikling) fra 2007. Der forventes også vedtaget rådskonklusioner, der
sammen med en meddelelse fra Kommissionen udgør en opdatering af denne strategi.
Opdateringen sker i lyset af den økonomiske og politiske udvikling de seneste 10 år, her-
under ikke mindst de nye verdensmål og 2030-dagsordenen. Rådskonklusionerne ud-
trykker støtte til bestræbelserne på at effektivisere strategien, både når det gælder EU’s
og medlemslandenes bilaterale samarbejde.
Formålet med Aid for Trade og EU’s strategi på området er at bistå udviklingslandene i
deres arbejde med at udvikle deres økonomiske kapacitet og udvide handlen som løfte-
stang for vækst og
fattigdomsbekæmpelse. EU’s Aid for Trade-strategi
dækker en lang
række områder, der ikke alene omfatter handelspolitik i snæver forstand, men også regler
og standarder samt støtte til økonomisk infrastruktur. Hertil kommer hjælp til at øge udvik-
lingslandenes konkurrenceevne og til at gøre deres eksportbase mere flerstrenget ved at
udvikle produktionskapaciteten i landenes eksportsektor.
Opdateringen af strategien omfatter følgende indsatsområder:
Der skal ske en styrkelse af koordinationen af de bilaterale, regionale og tematiske ind-
satser samt
den tekniske assistance. Desuden skal EU’s budgetstøtte i højere grad knyt-
tes til fremme af et bedre investeringsklima. Endvidere skal der arbejdes med at sikre
størst mulig sammenhæng med andre EU-instrumenter,
herunder EU’s bilaterale og regi-
onale handelsaftaler. Dette er for bedre at kunne identificere de behov og barrierer i part-
nerlandene, der står i vejen for udviklingen af relevante handelsforanstaltninger.
Der skal også sættes større fokus på de sociale og miljømæssige dimensioner af bære-
dygtighed og inklusiv økonomisk vækst, herunder bedre muligheder for kvinder. Det for-
drer forstærket dialog med bl.a. civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og lokale myn-
digheder.
Endvidere skal der sættes øget fokus på partnerlandenes udvikling og fremme af værdi-
kæder, særlig i forhold til infrastruktur og digitalisering.
442
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Kommissionen har lagt op til at opprioritere samarbejdet med de fattigste og mest ustabi-
le lande. Denne landegruppes andel af EU’s bistand er stadig relativt lille, om end den
har været stigende i absolutte tal.
Endelig lægges der generelt op til bedre monitorering og rapportering vedrørende udvik-
lingssamarbejdet på handelsområdet.
Fra dansk side ser vi Aid for Trade-dagsordenen
som meget værdifuld for EU’s udvik-
lingssamarbejde generelt og for de relevante eksterne politikker. Vi hilser derfor Kommis-
sionens bestræbelser velkomne.
Kenneth Kristensen Berth
var enig i vigtigheden af migrationsspørgsmålet på topmødet
i Abidjan, men havde svært ved at forstå, hvorfor det ikke spillede en rolle i forhold til
ajourføringen af Aid for Trade-strategien. Hvis man ville opnå et gennembrud i hjemtagel-
sen af illegale migranter, skulle man vel gøre brug af alle redskaber.
Rasmus Nordqvist
mente, at EU burde fokusere på at øge samarbejde mellem europæ-
iske smv’er og opstartende firmaer i de afrikanske lande. Det var noget, man tidligere
havde brugt aktivt, fordi de mindre virksomheder er gode til at lave samarbejder.
Udviklingsministeren
var enig i koblingen mellem samhandel og migration. Øget sam-
handel var en måde at håndtere de grundlæggende årsager til migration ved at skabe
mere vækst og investeringer i det afrikanske kontinent. Mange unge vælger at migrere til
Europa på grund af manglende jobmuligheder og dermed mulighed for at forsøge sig
selv. Kort sagt: Fordi de har opgivet håbet om en fremtid der. Ved at have fokus på Aid
for Trade kunne man øge samhandlen. Ministeren glædede sig over, at Ghana var kom-
met meget langt fra at have været et traditionelt modtagerland af dansk udviklingsbistand
til at være blevet et mellemindkomstland. I november måned havde dronningen og uden-
rigsministeren været på officielt statsbesøg, hvor også en større dansk erhvervsdelegati-
on var med. Det var et udtryk for, at man igennem bistandssamarbejdet havde banet ve-
jen for en ny type samarbejde: et øget handelssamarbejde med et land som Ghana. Kob-
lingen mellem handel og migration fandtes allerede i Cotonouaftalen. Ministeren gik ud
fra, at det var grunden til, at den sammenhæng var fremhævet i forbindelse med det
kommende rådsmøde.
Ministeren var i øvrigt
enig i, at smv’erne er rygraden i den europæiske økonomi, og det
vil det også være i en afrikansk sammenhæng. Derfor skulle man også tænke i, hvordan
man i samarbejdet med partnere i Afrika også kan inddrage
danske smv’er mere, end
man gør. Ministeren ville gerne modtage ideer til det.
443
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
2. Resultater ved EU-AU-topmødet den 29.-30. november 2017
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3587
bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (17)
bilag 164 (udvalgsmødereferat side 164, senest
behandlet i EUU 3/11-17)
Udviklingsministeren:
Det næste punkt, jeg vil forelægge, omhandler det netop afholdte
AU-EU-topmøde i Abidjan den 29.-30. november. Topmødet var en vigtig anledning til at
styrke og udbygge det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika, hvor en række ud-
fordringer presser sig på bl.a. i forhold til irregulær migration, ustabilitet og konflikter.
På topmødet blev der konstateret enighed om en politisk erklæring, som fokuserede på
investeringer, vækst og beskæftigelse, fred og sikkerhed, god regeringsførelse samt irre-
gulær migration og mobilitet.
EU og AU vedtog også en erklæring om forholdene for migranter i Libyen. Det er yderst
positivt, at EU, FN og AU nu er blevet enige om at styrke samarbejdet om at hjælpe de
tusindvis af strandede migranter i Libyen tilbage til deres hjemlande. Det er godt, at de
afrikanske lande tager ansvar og mere aktivt hjælper med at få deres egne statsborgere
tilbage.
Irregulær migration var en topprioritet for regeringen under topmødet. Det er vigtigt for
regeringen at få stoppet migrationsstrømmen mod Europa, og topmødet har bidraget til
yderligere at styrke dialogen med de afrikanske lande om migration.
På topmødet markerede jeg på Danmarks vegne klart, at de afrikanske lande bør leve op
til deres ansvar og tage deres egne statsborgere tilbage, hvis de ikke har lovligt ophold i
Danmark og Europa. Det er en international forpligtigelse, alle lande har. Og helt afgø-
rende for at håndtere den irregulære migration. For at skabe fremdrift på tilbagetagelse er
vi fra dansk side klar til gennem udviklingsbistanden at belønne de lande, der er villige til
at tage imod egne statsborgere. Mens vi samtidig øger presset på de lande, der ikke le-
ver op til deres forpligtelser.
Under topmødet var Danmark også stærk fortaler for fremme af seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder
SRSR. Retten til at bestemme over egen krop, eget liv og egen
seksualitet er en fundamental menneskeret. Og ikke mindst helt afgørende for, at unge
piger og kvinder kan udfolde deres fulde potentiale og bidrage til udviklingen af bæredyg-
tige samfund. Der er store forskelle internt i den afrikanske gruppe, og ved sidste EU-
Afrika-topmøde lykkedes det slet ikke at få SRSR omtalt. Dette års forhandlinger var som
forudset lige så vanskelige, og resultatet heller ikke så stærkt som ønsket. Men det var
dog opmuntrende at se lande som Sydafrika og Zambia støtte op om SRSR.
Topmødets overordnede tema var ”Investeringer i unge”. De store ungdomsårgange i
Afrika er en mulighed for at skabe øget vækst og bæredygtig udvikling, men også en po-
444
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
tentielt stor udfordring. Danmark engagerede sig tidligt i forberedelsen af topmødet i for-
hold til netop denne dagsorden. Danmark vil skabe udvikling med og af unge og ikke ale-
ne for unge. Vi har aktivt bidraget til, at AU-EU-topmødet ikke alene blev om unge, men
også med værdifulde input og anbefalinger fra de unge selv.
Det er vigtig, at vi nu, både nationalt og i EU, arbejder for at sikre en god opfølgning på
topmødet på de ovennævnte prioriteter. Vi skal ikke mindst have skabt muligheder for de
mange unge
til gavn for både Afrika og Europa.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, det var fint, at ministeren havde talt med store bog-
staver, men hun havde undladt at nævne et forhold, som den tidligere udenrigsminister,
Kristian Jensen, var meget optaget af: at det kan bruges til noget positivt at få nogle afri-
kanere til Danmark. EU og AU var, så vidt han forstod, blevet enige om, at de afrikanske
lande forsøge at hjemtage illegale migranter, og at EU på den anden side skulle sørge for
bedre muligheder for, at afrikanere kommer lovligt til Europa. Det forekom ham mærk-
værdigt. Så hvad lå der i, at der skulle skabes en bedre muligheder for lovlig migration til
Europa? Hvad havde EU forpligtet sig til, og hvilke perspektiver så ministeren for sig ved
immigration af afrikanere til Europa?
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at nyhedshistorier om slaveforhold for flygtninge i
Libyen havde rystet alle, og det var sikkert også en afgørende faktor for, at det var lykke-
des at overbevise navnlig Nigeria om at hjemtage nogle af de borgere, der var strandet i
Libyen. Kunne den skitse, man har lavet for en aftale med Nigeria også bruges til at lave
en aftale for nogle af de mange afviste asylansøgere i Europa? Eller kom aftalen kun i
stand på grund af forholdene i Libyen? Mange afrikanske lande afviser at hjemtage afvi-
ste asylansøgere, fordi de er afhængige af remitter osv.
Udviklingsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at hun godt nok bevægede sig
over på en banehalvdel, der ikke var hendes, men at afrikanere kan få ophold i Danmark
på legal vis, hvis der er tale om fodboldspillere, forskere eller personer, der får et job,
hvor de lever op til indtægtsbestemmelserne. Derfor ændrede beslutningen i Abidjan ikke
noget for de danske forhold, og man havde ikke forpligtet sig til at åbne mere op for legal
immigration.
Ministeren var ikke sikker på, om Peter Hummelgaard Thomsen med Nigeriaaftalen men-
te en aftale med Nigeria om afviste asylansøgere fra Danmark? Libyenaftalen var en ge-
nerel aftale. Det var positivt, at de afrikanske lande var med, viste ansvar og var med til at
bane vejen for, at de strandede migranter i Libyen kan vende tilbage. Det havde man ikke
tidligere set formaliseret i en aftale, som det var sket i Abidjan. Der var nu nedsat en task-
force, der var i gang med at finde ud af, hvordan man kunne komme ind i lejrene i Libyen
og identificere de tusindvis af mennesker, der opholder sig der under forfærdelige forhold.
Det var korrekt, at netop de billeder, som alle blev vidner til forud for topmødet, havde
fået de afrikanske stats- og regeringschefer til også at påtage sig et ansvar for at sikre, at
deres borgere kan vende tilbage på en værdig måde.
445
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
3. Eventuelt
Udviklingsministeren:
Derudover vil jeg kort nævne, at Rådet ventes at vedtage råds-
konklusioner om status for implementering
af EU’s ligestillingshandlingsplan for 2016-
2020, Gender Action Plan II eller i forkortet form GAP II.
EU’s første ligestillingshandlingsplan,
GAP I, for 2010–2015 havde udelukkende fokus på
udviklingslandene. Med GAP II er man gået et stort skridt videre, fordi den nu dækker alle
EU's eksterne relationer. Det gælder f.eks. naboskabsindsatser, skrøbelige stater, kon-
fliktsituationer og humanitære indsatser.
GAP II har desuden et øget fokus på tre områder: vold mod kvinder, uddannelse og kvin-
ders lige deltagelse i politiske processer. Desuden sætter GAP II fokus på at opnå kul-
turændringer i Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste.
Kommissionen har udarbejdet en omfattende årlig implementeringsrapport for GAP II,
som er grundlaget for de foreliggende rådskonklusioner. Fra et dansk perspektiv er det
særlig interessant og tilfredsstillende, at det
på trods af flere EU-medlemslandes tilta-
gende modstand mod seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
er lykkedes at
fastholde formuleringer i rådskonklusionerne fra maj 2015 samt fra den europæiske kon-
sensus om udvikling fra juni i år.
Regeringen støtter varmt op om GAP II og dermed også implementeringen af denne.
Rasmus Nordqvist
ville også selv hejse flaget for hele LGBTI-dagsordenen, særlig hvad
angår flere afrikanske lande, hvor det går den forkerte vej med forfølgelse af LGBTI-
personer, der ikke opnår ordentlig beskyttelse fra deres stater. Man skulle sørge for virke-
lig at arbejde for LGBTI-persons rettigheder og ret til at have en seksualitet, et privatliv og
et familieliv.
Udviklingsministeren
var helt enig. Hele spørgsmålet var presset nøjagtig som SRSR,
Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder,
og man skulle fra dansk side gøre, hvad man kan, for at presse på for, at respekten for
LGBTI-personer er til stede.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
446
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
FO
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017
EUU alm. del (17)
bilag 209 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde fremlagde punkt 1. Miljø- og føde-
vareministeren fremlagde punkterne 2-5.
FO
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og
for EU-fiskefartøjer i visse andre farvande
Politisk enighed
KOM (2017) 0645
Rådsmøde 3586
bilag 3 (revideret samlenotat)
EUU alm. del (16)
bilag 334 (udvalgsmødereferat side 484, kvoter for 2017
behandlet i EUU 9/12-16)
Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:
Forslaget omfatter i år to
dele; dels traditionelt næste års kvoter, dels som noget helt nyt et forslag om forbud mod
fiskeri efter ål.
Indledningsvis kan jeg oplyse, at forhandlinger mellem EU og Norge blev afsluttet i fre-
dags med en rigtig fin aftale. Vi fik bl.a. en pæn stigning på torsk. I Nordsøen steg kvoten
med 10 pct., og i Skagerrak steg kvoten med 39 pct. Her skal man så huske, at torsk nu
fuldt ud er under landingsforpligtelsen, og at fiskerne skal tage alle torsk med i land. Med
aftalen er langt de fleste af de økonomisk vigtigste kvoter for danske fiskere på plads, og
fiskeriet i norsk farvand vil kunne fortsætte efter nytår. Det ved jeg, at fiskerne er rigtig
glade for.
I forhandlingerne på rådsmødet forventer jeg derfor, at den største udfordring bliver
spørgsmålet om ål. Til rådsmødet i oktober havde Kommissionen fremsat et forslag om
forbud mod fiskeri efter ål i Østersøen. Beslutningen herom blev udskudt til december-
mødet med en opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag, der skulle gælde i
hele EU. Der skulle i den sammenhæng tages højde for allerede gennemførte tiltag.
Nu har Kommissionen foreslået et forbud mod kommercielt fiskeri efter ål over 12 cm.
Forslaget omfatter ikke glasål (yngel)
og heller ikke Middelhavet og Sortehavet. Det
omfatter desuden ikke rekreativt fiskeri eller fiskeri i ferskvand. Reelt vil forbuddet derfor
ramme det erhvervsmæssige ålefiskeri i danske farvande, især i Østersøen, meget hårdt.
Kommissionen har imidlertid nu som et supplement til forbuddet fremlagt et udkast til en
rådserklæring, som også omfatter fiskeri i ferskvand
både erhvervsmæssigt og rekrea-
tivt. Her er der imidlertid foreslået reduktion på 50 pct. over 5 år
ikke et fuldt forbud mod
fiskeri. Vi mener ikke, at det er afbalanceret i forhold til de drastiske tiltag i saltvand
eller
alle ålens livsstadier.
447
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Lad mig understrege, at regeringen anerkender, at der skal gøres en ekstra indsats for at
sikre ålens overlevelse. Men det er også holdningen, at en yderligere regulering bør ske
som en samlet EU-regulering og i en form, som både tager højde for de indsatser, som
allerede er gennemført, og hvor man inddrager alle ålens livsstadier
også fiskeriet efter
glasål.
Jeg vil i forhandlingerne i Bruxelles lægge op til, at vi fra dansk side også accepterer nye
begrænsninger i mulighederne for at fiske ål som led i en pakke, hvor alle lande med åle-
fiskeri forpligter sig til at gøre en ekstra indsats.
På nuværende tidspunkt er det min forventning, at Kommissionens forslag møder en del
modstand fra fiskerinationerne. Men om modstanden holder, tvivler jeg på. Vi kan derfor
ende i en situation, hvor Danmark står meget alene
måske sammen med enkelte andre
lande
med modstanden mod et forbud.
Jeg forudser nogle meget vanskelige forhandlinger om forslaget, for der er langtfra enig-
hed blandt landene om, hvad man bør gøre, og alle forsøger at beskytte nationale inte-
resser.
Regeringen lægger vægt på, at der findes en balanceret løsning i forhold til ål, som er
mindre indgribende for det erhvervsmæssige fiskeri end Kommissionens forslag. Men der
er en reel risiko for, at vi ender med et forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri, sådan som
Kommissionen har foreslået.
Og nu til den traditionelle del af forslaget
kvotedelen. Mange bestande har de senere år
været inde i en positiv udvikling oven på mange år med hårde begrænsninger i fiskeriet.
Det betyder, at mange af de vigtige kvoter kan sættes op, men der er selvfølgelig også
kvoter, som går lidt ned. Generelt forudser jeg derfor ikke de store vanskeligheder om
denne del af forslaget.
Som et generelt princip støtter regeringen, at kvoterne fastsættes på grundlag af forvalt-
ningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen i den fælles fiskeripolitik om
maksimalt bæredygtigt udbytte
MSY.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar
2018. I fredags faldt fiskeriaftalen med Norge som nævnt på plads. Kyststatsforhandlin-
gerne blev afsluttet i går, og forhandlinger mellem EU og Færøerne forventes afsluttet i
dag.
Regeringen lægger vægt på, at TAC’erne –
den såkaldte kvote-top-up
opjusteres sva-
rende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i
2018. I den forbindelse skal der tages højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvands-
områderne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive for-
valtningsområder.
448
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Regeringen arbejder for en begrænset stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak i
overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.
Regeringen arbejder også for, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bi-
fangstkvote med udgangspunkt i den biologiske rådgivning. Dog bør TAC fastsættes på
et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for bestanden, således at udsmid af
torsk over mindstemålet begrænses.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes,
og derfor også, at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.
Regeringen arbejder desuden for, at der for jomfruhummer i Nordsøen findes en løsning,
der tilgodeser danske fiskeres muligheder for at udnytte den danske kvote i det praktiske
fiskeri.
Regeringen arbejder endvidere for, at visse arter, som ikke har en rådgivning, der dækker
Østersøen, udgår af TAC-området i forordningen.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning, eller
hvor der er manglende eller begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter
en konkret vurdering med udgangspunkt i ICES’ rådgivning.
Så for at konkludere: På den ene side er forslaget om forbud mod fiskeri efter ål meget
problematisk set med danske briller. Jeg vil i forhandlingerne lægge vægt på, at der fin-
des en balanceret løsning i forhold til ål, som er mindre indgribende for det erhvervs-
mæssige fiskeri end det, som Kommissionen lægger op til. Men vi kan meget vel ende
med, at Danmark står næsten alene med modstanden mod et forbud, som et flertal
stemmer igennem.
På den anden side er det samtidig afgørende for langt de fleste danske fiskere
og af
meget stor økonomisk betydning
at der vedtages en forordning om kvoterne inden 1.
januar, således at fiskeriet ikke skal ligge stille fra nytår.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et
kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man lægger vægt på:
-
at der findes en balanceret løsning i forhold til ål, som er mindre indgribende,
-
at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2018, og
-
at TAC tilpasses, med en kvotetilskrivning svarende til udsmidet fra den del af fi-
skerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018, og at man i den for-
bindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområderne, så-
ledes at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvalt-
ningsområder.
449
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Det indstilles endvidere, at man fra dansk side arbejder for,
-
at kvoterne for 2018 som generelt princip fastsættes på grundlag af den viden-
skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fast-
satte forvaltningsplaner/-strategier,
at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat
fastsættes som en bifangstkvote, men på et niveau, der tager hensyn til den posi-
tive udvikling for bestanden,
at der fastsættes en begrænset stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak,
at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild,
at der for jomfruhummer i Nordsøen findes en løsning, der tilgodeser danske fi-
skeres muligheder for at udnytte den danske kvote i det praktiske fiskeri, og
at visse arter, hvor den biologiske rådgivning ikke dækker Østersøen,
udgår af TAC-området.
-
-
-
-
-
Rasmus Nordqvist
mente, at Danmark befandt sig blandt de lande, som lagde vægt på
nationale interesser frem for på ålens. Han opfordrede til, at regeringen i stedet for at
lempe på restriktionerne for Danmark arbejdede for flere restriktioner i hele EU. Hoved-
formålet var beskyttelsen af ålen.
Når ministeren sagde, at man ville tage udgangspunkt i ICES’
rådgivning,
hvor der mang-
ler oplysninger om bestandene, gjaldt det så også forsigtighedsprincippet? Det var af af-
gørende vigtighed, for det var gået ned ad bakke for en række fiskebestande, hvor forsig-
tighedsprincippet ikke havde været fulgt.
Kenneth Kristensen Berth
savnede enhver form for logik i Kommissionens forslag. Selv
hvis man indtog et beskyttelsesperspektiv
som ville være højst relevant
gav forslaget
ikke mening. Kunne ministeren forklare, hvilket ræsonnement der lå bag, at man ikke tog
hensyn til glasål? Og hvad kunne ministeren gøre for ålefiskerne, hvis forbuddet blev
stemt igennem?
Finn Sørensen
mente, at ministeren prøvede at leve op til ålens evne til at sno sig. Han
kunne heller ikke finde sammenhængen i Kommissionens forslag, men mente, at det
samme gjaldt ministerens forhandlingsoplæg. Hun lød som om, at hvis bare danske ålefi-
skere blev tilgodeset, kunne man godt leve med et kompromis. Men hvad skulle det kom-
promis gå ud på? Hvis videnskaben siger, at ålen er truet, måtte man arbejde for noget
mere vidtgående og ikke noget mindre vidtgående?
Kommissionen havde lagt op til et forbud mod lystfiskeri af havbars, fordi den var truet.
Men det skulle ikke gælde erhvervsfiskeri, og det havde Danmarks Sportsfiskerforbund
og Amatørfiskeriforeningen rimeligvis sat spørgsmålstegn ved.
Man måtte afstemme sin politik efter videnskaben, når man skulle forhandle, men det så
ikke ud til, at man gjorde det. Enhedslisten kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Jan E. Jørgensen
erklærede sig enig med både Kenneth Kristensen Berth og til dels
Finn Sørensen. Ålen skulle reddes
og derfor skulle der gøres noget, men det var ikke
450
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
logisk, at Kommissionens forbud ikke skulle omfatte glasål. Kunne ministeren sige, hvor
lang tid Kommissionen forstillede sig, der kunne gå, før ålebestanden var oppe på så bæ-
redygtigt et niveau, at et forbud kunne hæves igen?
Claus Larsen-Jensen
hørte ministeren sige, at sandsynligheden for at komme hjem fra
mødet med en afbalanceret aftale om ålen var begrænset. Håndklædet var måske næ-
sten kastet? Det var nødvendigt at tage hensyn til ålens bevarelse, men der var også
nogle fiskere, som ville komme i klemme ved et forbud. Bornholmske fiskere kæmpede
allerede med stigende sælbestande, der spiser store mængder af Østersøens fisk. Også
på Jyllands vestkyst var eksistensgrundlaget ved at forsvinde. Havde ministeriet foretaget
beregninger, der viste konsekvenserne for fiskerne?
Erling Bonnesen
bakkede ministeren op og mente, at Kommissionens forslag mindede
om en molbohistorie. Der skulle naturligvis fiskes på et bæredygtigt grundlag, men ålefi-
skere på f.eks. Bornholm og Langeland måtte ikke lades i stikken.
Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde
sagde til Rasmus Nordqvist,
at ålebestanden ganske rigtigt havde det vanskeligt. Derfor havde man i Danmark klare
forvaltningsplaner for, hvordan man kan beskytte den. Ålefiskeriet var nu reduceret med
50 pct. Regeringen var også forundret over Kommissionens forslag, men var nødt til at
tage udgangspunkt i det, og forhandlingsoplægget var ikke et forsøg på at snige sig
udenom. Et totalforbud fra den 1. januar, som hverken gælder Middelhavet eller glasål,
er ikke en balanceret tilgang. Claus Larsen-Jensen havde ret i, at en sådan også må tage
socioøkonomiske konsekvenser med i betragtning. Nogle fiskere lever alene af ålefiskeri,
så et forbud ville få alvorlige konsekvenser. Hvis forbuddet kom, måtte man forsøge at
hjælpe fiskerne, men det kunne blive vanskeligt, for der er ikke så mange andre fiskearter
i Østersøen, og den politiske aftale om EHFF-programmet omfattede endnu ikke ordnin-
ger, der kunne kompensere ålefiskerne. Før man tænkte kreativt, gjaldt det dog om med
stærke argumenter at forsøge at få en afbalanceret ordning igennem på rådsmødet. Der
kunne blive tale om en indfasningsperiode, og at andre lande også skulle leve op til for-
valtningsplaner, hvor man ikke kun inddrager et af ålens livsstadier, men også yngel.
Med hensyn til torsken kan der være store forskelle på, hvordan bestandene udvikler sig,
og derfor var der brug for at kigge på den konkrete situation. Det var fast praksis for
håndteringen af de databegrænsede arter. Torsken havde det forhåbentlig snart bedre,
men man måtte anerkende, at bestandene havde problemer i visse farvande.
Til Finn Sørensen sagde hun, at der i Danmark ikke foregår et egentligt erhvervsmæssigt
fiskeri af havbars, men kun et mindre, dog stigende, rekreativt fiskeri med fiskestang på
den jyske vestkyst. Erhvervsmæssigt har det derimod stor betydning i området omkring
Den Engelske Kanal, så der ville givet komme drøftelser om forvaltningen af havbars på
rådsmødet.
Til Jan E. Jørgensen sagde hun, at forordningen kun ville gælde et år, men hvis forbuddet
kom, ville det kunne forlænges.
451
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Rasmus Nordqvist
gentog, at forhandlingsoplægget ikke i tilstrækkelig grad inddrog for-
sigtighedsprincippet, som ellers er afgørende for verdenshavenes ressourcer. Videnska-
ben sagde, at ålen var stærkt truet. Ministeren sagde, at Danmark fulgte forvaltningspla-
nerne, men var de baseret på videnskabelig evidens? Danmarks rolle i forhandlingerne
burde være at beskytte ålebestandene i hele EU frem for at bruge forhandlingsenergi på
lempeligere vilkår for danske fiskere. De kunne ikke fange ål alligevel, hvis arten blev ud-
ryddet.
Finn Sørensen
gentog sit spørgsmål om, hvad ministeren ville lægge vægt på i forhand-
lingerne. Ville hun arbejde for et fiskeri af glasål og for, at forbuddet ikke kun kommer til at
gælde Østersøen? Eller var det fint, hvis bare danske fiskere fik lempeligere forhold? Det
var naturligvis stadig relevant, hvilken betydning et forbud ville få for erhvervet, og om der
kunne laves en overgangsperiode.
Med hensyn til havbars måtte ministeren anerkende, at det er ulogisk at tillade er-
hvervsfiskeri af havbars, når man forbyder lystfiskeri.
Claus Larsen-Jensen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeriet havde regnet på de
socioøkonomiske konsekvenser. Det var væsentligt at slå fast, at et forbud ikke alene
ville ramme fiskerne, men hele lokalsamfund med deres serviceerhverv, producenter af
garn og skibe. Fiskeriet var efterhånden koncentreret meget få steder i landet, og Born-
holm var f.eks. i en kritisk fase, hvor volumen af de opgaver var ved at blive for lille, og
hele erhvervet kunne forsvinde. Kompensationer kunne være gode til at få nogle skibe ud
af erhvervet, men det var en nødløsning. Opgaven måtte være at sikre, at vilkårene er til
stede for erhvervenes overlevelse. Ville ministeren slås for dette på rådsmødet? Han op-
fordrede til at bruge en argumentation, der sigtede til regional og social udvikling i Euro-
pas udkantsområdet og ikke alene de enkelte erhverv.
Kenneth Kristensen Berth
tog ministerens svar som udtryk for, at der ikke kunne frem-
føres en saglig begrundelse for enkeltdelene i Kommissionens forslag
det var uhyrligt
og urovækkende. Dansk Folkeparti ville støtte forhandlingsoplægget, som var et forsøg
på rettidig omhu.
Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde
takkede Kenneth Kristensen
Berth for støtten og Claus Larsen-Jensen for at understrege, hvad hun mente med en
balanceret tilgang. Det var uforståeligt, at Enhedslisten kunne være uenig og samtidig
påstå, at man ikke forstod hendes tilgang. Hun havde til fulde redegjort for den: Det hand-
lede om både at tage hensyn til ålens tilstand og de socioøkonomiske konsekvenser.
Forskningsmæssigt var det vanskeligt at studere bestandens udvikling, men den var kri-
tisk, og derfor var fiskeriet da også reduceret med 50 pct.
Til Claus Larsen-Jensen sagde hun, at ålefiskeri ikke er et stort erhverv i en samlet dansk
sammenhæng. Ålefiskeriet tegner sig for 20 mio. kr. ud af de 3-4 mia. for det samlede
danske fiskeri. Der er 70-80 bedrifter, for hvem ålefiskeri er en væsentlig indtægt. Det
452
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
måtte man tage med i overvejelserne om, hvordan man kunne opnå et balanceret resultat
på rådsmødet.
Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at regeringen støttede forsigtighedsprincippet, og at
kvoter fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, videnskabelig rådgivning og målsæt-
ningen i den fælles fiskeripolitik om maksimal bæredygtig udvikling, MSY.
Hun gjorde Finn Sørensen og Rasmus Nordqvist opmærksom på, at Enhedslisten og Al-
ternativet plejede at gå meget op i de små kystfiskeres forhold, bl.a. i forbindelse med
fiskeriforhandlingerne, og de ville blive ramt af et forbud. Man kunne i det mindste ønske
sig en indfasning. Regeringen arbejdede skam for noget mere restriktivt, nemlig at glasål
og Middelhavet ikke skulle undtages fra et eventuelt forbud.
Rasmus Nordqvist
var ikke ligeglad med erhvervene, men bare prøvede at finde ud af,
om en afbalanceret tilstand betød, at der kunne skrues op for fiskeriet et sted, f.eks.
Østersøen, hvis man skruede ned et andet sted, f.eks. for glasål i Middelhavet. Ville man
faktisk gå efter strammere regler overalt
eller efter at lempe reglerne for Østersøen?
Finn Sørensen
sagde, at han ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, fordi han ikke
havde fået svar på de spørgsmål, han havde stillet, heller ikke vedrørende havbars.
Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde
svarede Rasmus Nordqvist,
at hendes tilgang ikke var den, han beskrev. Regeringen gik ikke efter at skrue op et sted
og ned et andet. Hun ville gerne tale om reduktioner, men et totalt forbud fra den 1. janu-
ar var ikke afbalanceret.
Med hensyn til havbars sagde hun, at erhvervsfiskeriet også ville omfattes af begræns-
ninger. Halvdelen af året ville der ikke være et fuldstændigt forbud mod rekreativt fiskeri,
og endelig ville der blive mulighed for catch-and-release.
Rasmus Nordqvist meddelte, at Alternativet på den baggrund kunne støtte forhandlings-
oplægget.
Formanden konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod.
453
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
2. Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2017) 0713
Rådsmøde 3586
bilag 2 (samlenotat side 2)
Rådsmøde 3556
bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde 17-
18/7-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2 er fremtidens landbrugspolitik, hvor
Kommissionen nu har fremlagt en meddelelse. Formandskabet ønsker på den baggrund
en første drøftelse på rådsmødet. Egentlige forslag forventes først at følge i sommeren
2018. Det hænger sammen med tidsplanen for EU’s fremtidige budget. Udgangspunktet
er helt grundlæggende, at det fremtidige budget forhandles af finansministrene.
Landbrugsministrenes fokus er derimod på selve indholdet i landbrugspolitikken.
Kommissionens beskrivelse i meddelelsen er meget overordnet. Der er gode takter med
fokus på forenkling, miljøudfordringer og markedsorientering. Der er også andre punkter
som omfordeling af direkte støtte og fokus på mindre bedrifter, hvor jeg er mere
bekymret. Der er spændende ideer i meddelelsen, men det kommer meget an på,
hvordan de bliver ført ud i livet. Kommissionen lægger op til en ny grøn arkitektur med
større fokus på effekt og mere metodefrihed for medlemslandene til at vælge indsatser,
som passer til deres forhold.
Det kan have potentiale til en bedre landbrugspolitik, hvor der fokuseres på fælles mål og
målsætninger på EU-plan. Der vil ikke være tale om detaljerede EU-regler ned på
bedrifts- og markniveau. Derimod får medlemslandene et større ansvar for, hvordan man
så vil gøre det. Det skal aftales i en strategisk plan, som dækker begge søjler i
landbrugspolitikken. Planen skal godkendes af Kommissionen.
Nu skal vi selvfølgelig i gang med at diskutere meddelelsen. Umiddelbart er der tre
overordnede hovedemner.
For det første skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets
konkurrenceevne. Det gør vi ikke gennem mere landbrugsstøtte og slet ikke gennem
mere gammeldags støtte som højere priser og kvoter. Vi skal undgå nye støtteordninger
eller regler, som øger markedsreguleringen. Derimod bør der fokus på samspillet med
innovation, forskning og nye indtjeningsmuligheder.
For det andet skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til at løfte de udfordringer, der
er i forhold til eksempelvis miljø, biodiversitet og klima. Det gælder især i forhold til klima,
hvor der er brug for at tænke nyt.
454
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
Endelig er der et helt afgørende punkt, og det er forenkling. Vi har en landbrugspolitik,
der er udviklet over 50 år. Der er brug for, at vi ser på de mange lag af støtteordninger og
regelsæt. Hele kontrollen af landbrugspolitikken er i mange tilfælde baseret på
landbrugspolitikken fra 1980’erne, hvor støtten blev givet
til produkter. I dag gives støtten
derimod i overvejende grad til arealer og ud fra helt andre betingelser. Derfor skal vi have
mere fokus på risiko og proportionalitet i kontrollen, så byrden for landmænd og
administration reduceres.
Der er brug for at se på, om det reelt er en risiko, hvis der f.eks. også udbetales støtte til
et vådt hjørne af en mark. Der er brug for at overveje, hvordan f.eks. information fra
landmændenes anvendelse af præcisionslandbrug og øget adgang til satellitdata kan
gøre hverdagen lettere.
Kommissionens oplæg er meget åbent og indeholder mange gode ideer. Vi må håbe, at
det bliver materialiseret på den rigtige måde i de forslag, som Kommissionen kommer
med til sommer.
Det bliver en lang forhandlingsproces, som vil strække sig over mange år. Vi skal også
forberede os på en forhandlingssituation, hvor Storbritannien ikke er med.
Rasmus Nordqvist
forstod, at der skulle finde en diskussion sted om hele rammen for
landbrugsstøtteordningen, og at det gjaldt om at undgå en ny flerårig aftale, der ville
bevare den meget store, uhensigtsmæssige landbrugsstøtte.
Han syntes godt om Kommissionens forslag om, at klimahåndteringen skulle indtænkes i
fremtidens landbrugspolitik, og opfordrede til, at Danmark lagde særlig vægt på dette
punkt, eftersom alle lande næppe ville gøre det.
Miljø- og fødevareministeren
delte Rasmus Nordqvists betragtninger om rammen i for-
hold til landbrugsstøtte. Danmark havde ingen interesse i, at støtten blev skævvredet i
forhold til konkurrenceevnen, og heller ikke i, at støtten antog alle mulige forskellige varia-
tioner rundt om i EU.
Regeringen var ligesom Rasmus Nordqvist af den opfattelse, at landbrugspolitikken er et
godt redskab til at løse klima- og miljømæssige dagsordener.
455
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om
foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den
fælles markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den
kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. de-
cember 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2017) 0692
Rådsmøde 3586
bilag 2 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (17)
bilag 159 (udvalgsmødereferat side 143, senest
behandlet i EUU 27/10-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 3 er tilpasning af intervention af skummet-
mælkspulver. Jeg nævnte også sagen i november. Vi har set en situation med lave priser
på skummetmælkspulver og høje priser på smør.
Pointen med forslaget er, at der ikke automatisk skal opkøbes skummetmælkspulver til
lager, hvis afregningsprisen på mælk er god. Vi kan derfor støtte forslaget.
456
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
4. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for produktionsåret 1999/00 af
produktionsafgifterne og koefficienten for beregning af tillægsafgiften for
sukker og om fastsættelse for produktionsåret 2000/01 af produktionsafgifterne
for sukker
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. de-
cember 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2017) 0619
Rådsmøde 3586
bilag 2 (samlenotat side 9)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 4 handler om tilbagebetaling af produktionsafgifter
på sukker. EU-Domstolen har afgjort, at der skal ske en tilbagebetaling af afgifter for
årene 1999-2001. Desværre er det den tredje sag, som Kommissionen har tabt. Det er
ikke nogen nem øvelse at finde frem til dem, der var sukkerroeavlere for over 15 år siden.
Men vi er nødt til at følge EU-Domstolens afgørelse, så vi støtter forslaget.
457
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17
11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017
5. Rådskonklusioner om miljøinnovation og cirkulær økonomi
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12.
december 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2015) 0614, KOM (2016) 0180, KOM (2017) 0479
Rådsmøde 3586
bilag 2 (samlenotat side 11)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 er vedtagelse af rådskonklusioner om
miljøinnovation. Konklusionerne fokuserer på fire overordnede temaer:
1.
2.
3.
4.
Sammenhængende produktpolitik
Transparens og digitale værktøjer
Incitamenter til at fremme innovation
Lokal handling og bevidsthed
Rådskonklusionerne anerkender resultatet af fitnesstjekket vedrørende EU’s miljømær-
keordning Blomsten, og rådskonklusionerne støtter derfor udbredelse af miljømærkeord-
ningen. Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.
Rasmus Nordqvist
noterede sig, at rådskonklusionerne understregede intentionerne
med direktivet om offentlige indkøb. Direktivet var godt og fornuftigt, men man havde i
den danske implementering af det i sin tid ikke til fulde fået udnyttet mulighederne for at
sikre grønne indkøb i den offentlige sektor. Han opfordrede derfor ministeren til med ud-
gangspunkt i de nye rådskonklusioner at give de nyvalgte kommunalbestyrelser redska-
ber til for alvor at kaste sig ud i cirkulære, klimavenlige indkøb. Dermed kunne man styrke
intentionen med direktivet.
Miljø- og fødevareministeren
oplyste, at regeringen efter jul ville præsentere sin strategi
for en cirkulær økonomi. Her ville det stå klart, hvordan regeringen forholdt sig til temaer-
ne.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 13.16
458