EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om en reform af ITER projekt

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 456
Offentligt

Samlenotat

Rådskonklusioner om en reform af ITER projektet

1. Resumé

Det bulgarske EU formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om det

reformerede ITER projekt. I udkastet til rådskonklusioner noterer Rådet sig Kom-

missionens meddelelse fra juni 2017 om en reform af EU’s bidrag til ITER projek-

tet, og det understreges, at projektet frem til første driftsfase (”første plasma”) i

2025 samt efterfølgende fase til 2035 holdes inden for de tilrådeværende ressour-

cer og i overensstemmelse med det reviderede grundscenario. Med konklusioner-

ne bemyndiger Rådet Kommissionen til på vegne af EU at godkende det revidere-

de grundscenario uden at præjudicere forhandlingerne om EU’s kommende fler-

årige finansieringsramme 2021-2027, der vil fastlægge detaljerne for den fremtidi-

ge finansiering af ITER.

2. Baggrund

”International

Thermonuclear Experimental Reactor” (ITER) er verdens største

internationale grundforskningsprojekt og -eksperiment. ITER har til formål at un-

dersøge, om det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergi

som fremtidig bæredygtig energikilde.

ITER er under opbygning i Cadarache i Sydfrankrig og bliver verdens største fusi-

onsreaktor-anlæg til forskningsformål. ITER skal danne baggrund for udviklingen

af en demonstrationsreaktor

–

en slags prototype

–

for et fremtidigt kommercielt

fusionskraftværk.

ITER er

”first of a kind”

og kommer til at bestå af over 10 millioner komponenter

leveret af industrien, da konstruktionen af selve ITER for langt størstedelens ved-

kommende skal

ske via såkaldte ”in-kind” bidrag, dvs. finansiering af virksomhe-

ders leverancer af komponenter til ITER.

Projektet har deltagelse af EU (+ Schweiz), USA, Rusland, Indien, Kina, Japan og

Sydkorea. EU afholder som vært for ITER ca. 45 procent af udgifterne til konstruk-

tion (og 34 procent af driftsudgifterne), mens de øvrige ITER-medlemmers andel

er på ca. 9 procent hver.

I henhold til den internationale aftale indgået i november 2006 kan EU som

"værtspart" ikke trække sig ud af projektet. Aftalen giver mulighed for, at hvert af

ITER-medlemmerne bortset fra EU kan trække sig ud 10 år efter aftalens ikraft-

trædelse (dvs. tidligst i oktober 2017). Dog skal medlemmet fortsætte med at yde

sit bidrag til byggefasen og kan

–

efter at have trukket sig ud

–

ikke deltage i for-

søgsfasen.

Aftalen medfører, at hvert part opretter et nationalt agentur, der fungerer som bin-

deled til den internationale ITER-organisation (IO). Det europæiske agentur blev

oprettet i marts 2007 som et europæisk fællesforetagende med navnet ”European

Joint Undertaking for ITER and the Development of Fusion Energy” –

forkortet

”Fusion for Energy” (F4E).

I juli 2010 godkendte Rådet et opdateret grundscenarie, som byggede på den

antagelse, at opførelsen af ITER vil gå i første drift

–

også kaldet "første plasma"- i

7. marts 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

John Isaksen

Tel. 72 31 80 35

[email protected]

Ref.-nr.

18/011273-01

Side 1/5

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om en reform af ITER projekt

2020. Rådet fastlagde samtidig et budgetloft for byggefasen på 6,6 mia. EUR (i

2008-priser) frem til 2020.

Projektet har siden været udfordret af yderligere forsinkelser og fordyrelser, hvor-

for Kommissionen i sin meddelelse fra juni 2017 lægger op til at revidere det gæl-

dende grundscenarie.

Meddelelsen havde til hensigt at opnå opbakning fra Europa-Parlamentet og be-

myndigelse fra Rådet til at godkende det nye grundscenarie ad referendum på et

møde i ITER-rådet på ministerplan, som muligvis vil finde sted i 2018. Det under-

streges, at godkendelsen ikke præjudicerer forhandlingerne af den kommende

flerårige finansielle ramme for perioden 2021 - 2027.

Kommissionens meddelelse beskriver således baggrunden for og udviklingen af et

nyt og realistisk grundscenarie for ITER og de mulige økonomiske konsekvenser,

som det medfører.

Fra grundscenariet fra 2010 til et nyt

I årene efter vedtagelsen af grundscenariet for ITER i 2010 blev det klart, at det

var urealistisk. Årsagerne hertil var både den meget komplekse og tekniske natur

af ITER, hvor mange dele og komponenter

er ”first of a kind”, designændringer og

produktionsproblemer, men også ledelsesmæssige svagheder og manglende

samarbejde mellem de nationale agenturer og ITER-organisationen.

En uafhængig vurdering af ITER-organisation i 2013 anbefalede at indføre æn-

dringer i projektledelsen og udarbejde en mere realistisk tidsplan og ressource-

plan. I marts 2015 vedtog ITER-rådet derfor en omstrukturering af projektledelsen

og en handlingsplan under ledelse af en ny generaldirektør. Handlingsplanen om-

fattede en fuldstændig omorganisering af ITER-organisationen, tæt samarbejde

med de interne agenturer, stop for yderligere designændringer med henblik på at

få startet opførelsen af bygninger og komponenter samt oprettelse af en reserve-

fond til dækning af de yderligere omkostninger, de nationale agenturer blev påført,

som følge af designændringerne, som ITER-organisationen foretog.

Handlingsplanen fokuserede også på at begrænse omkostningerne og udarbejde

en ny og pålidelig tidsplan og et nyt overslag over de forbundne omkostninger,

som skal munde ud i et nyt grundscenarie. Kommissionen fremhæver, at efter

halvandet år har ITER-organisationen gennemført ca. 60 % af handlingsplanens

anbefalinger, og at den gør fremskridt i forhold til den resterende del.

Bestyrelsen for F4E vedtog i 2015 en supplerende handlingsplan, som førte til

oprettelsen af en afdeling for projektledelse med henblik på at styrke processerne

for planlægning og kontrol, omfordeling af personale til højt prioriterede områder

samt styrkelse af styring af projektet og omkostningsbegrænsende foranstaltnin-

ger. Frem til nu er 80 % af tiltagene blevet gennemført, og der er gjort pæne frem-

skridt med gennemførelsen af den resterende del.

Det nye grundscenarie

På baggrund af den positive udvikling fremlagde ITER-organisation et nyt grund-

scenarie, som ITER-rådet godkendte i november 2016. Den nye detaljerede tids-

plan fastsætter ”første plasma” til december 2025 som det tidligst teknisk mulige

tidspunkt.

Den nye plan følger desuden en såkaldt trinvis tidsplan, som fokuserer først på

opførelsen af de komponenter, som er en afgørende forudsætning for at nå til

første plasma i 2025, efterfulgt af flere på hinanden følgende rækker af installati-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/5

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om en reform af ITER projekt

ons- og testfaser, inden fasen med fuld drift indledes i 2035. De byggeaktiviteter,

der er forbundet med første plasma, skal derfor følges op af yderligere begrænse-

de aktiviteter forbundet med den afsluttende installering i driftsfasen fra januar

2026 frem til fuld drift i 2035. Kommissionen anfører, at tidsplanen giver mulighed

for bedre at styre projektrisiciene ved gradvis at håndtere de tekniske udfordringer

og bidrager til, at ITER-organisationen og de nationale agenturer fokuserer på

første plasma.

Kommissionen anfører også i meddelelsen, at da ITER er det første omfattende

internationale projekt af sin art og på forkant med den teknologiske udvikling, er

det fortsat sårbart over for risici med hensyn til langtidsplanlægning og omkost-

ningsfremskrivning.

Kommissionen bemærker imidlertid, at de senere års vigtige udviklinger giver et

godt grundlag for, at ITER-projektet kan bevæge sig fremad. Det endelige design

af de komponenter, der er nødvendige for første plasma, er nu på 89 %, mens den

for komponenter, der ikke er nødvendige for første plasma, ligger på 71 %. Efter-

som design-arbejdet er så langt fremskredent, giver dette ifølge Kommissionen

øget pålidelighed til den nye tidsplan og det nye overslag over de forbundne om-

kostninger.

3. Formål og indhold

Formålet med vedtagelsen af rådskonklusioner er, at Kommissionen på vegne af

EU kan give tilsagn til det nye grundscenario i et møde i ITER-rådet, således at de

øvrige ITER partnere kan gøre tilsvarende.

I udkastet til rådskonklusioner anføres det, at Rådet har noteret sig Kommissio-

nens meddelelse om et reformeret ITER. Rådet erindrer om, at budgettet frem til

og med 2020 er fastsat til 6.6 mia. EUR, og at ITER skal holde sig inden for dette

budget. Vigtigheden af at holde sig inden for det nye grundscenario understreges

ligeledes i udkastet. Det anerkendes, at der er sket forbedringer i projektstyringen

og ledelsen, og Rådet hilser fremskridt for opførelsen af ITER velkommen, herun-

der i forhold til selve bygningen af fusionsreaktoranlægget.

Desuden bekræfter Rådet sin fortsatte støtte til en succesfuld færdiggørelse af

ITER grundforskningsprojektet, samt at det vil bestræbe sig på at finde ressourcer

inden for rammerne af forhandlingerne af den kommende flerårige finansielle

ramme, der vil bestemme detaljerne for den fremtidige finansiering.

Endelig giver Rådet inden for rammerne af førnævnte Kommissionen mandat til på

vegne af EU at godkende det nye reviderede grundscenario for ITER på et møde i

ITER-rådet, hvilket forventes at vil finde sted i løbet af 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Meddelelsen vedrører et internationalt forskningseksperiment og forsøgsanlæg,

som i sagens natur ikke ville kunne etableres på nationalt niveau. Meddelelsen er

således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/5

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om en reform af ITER projekt

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomi-

ske og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men udgifter til ITER i den

kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil have konsekvenser. Det

vides endnu ikke, hvor stort et beløb, som Kommissionen vil foreslå afsat til ITER

på sin forslag til en kommende flerårig finansiel ramme, hvorfor en vurdering af

konsekvenser for nærværende er foretaget med udgangspunkt i Kommissionens

meddelelse fra sommeren 2017.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser, anfører Kommissionen i med-

delelsen, at investeringen i opførelsen af ITER er til stor fordel for Europas industri

og forskningsinstitutioner, da ITER som nævnt opbygges via leverancer og kom-

ponenter fra netop disse. Fra starten af ITER-aktiviteterne i januar 2008 og frem til

december 2016 har F4E tildelt kontrakter og tilskud til en samlet værdi på ca. 3,8

mia. EUR over hele Europa. Endvidere har både ITER-organisationen, de nationa-

le agenturer og industrien i de øvrige ITER-medlemmer indgået kontrakter med

europæiske virksomheder med henblik på at støtte fremstillingen af deres egne

komponenter til ITER. Og der vil blive tildelt nye kontrakter og tilskud i de kom-

mende år

–

ikke kun af F4E, men i stigende grad også af ITER-organisationen til

den installation, der er nødvendig for at færdiggøre byggeriet. I alt forventes der at

blive indgået kontrakter for 1,8 mia. EUR af ITER-organisationen fra nu og frem til

2025.

Kommissionen anfører videre, at omkring 75 procent af investeringerne går til

skabelse af ny viden og nye avancerede materialer og teknologier. Dette giver

Europas højteknologiske industrier og SMV'er en værdifuld mulighed for at innove-

re og udvikle afledte produkter til brug uden for fusionsenergisektoren.

Vedrørende de samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser anfører

Kommissionen som det første, at det ajourførte grundscenarie giver EU mulighed

for at holde sig inden for det nuværende budgetloft, som Rådet i 2010 fastsatte til

6,6 mia. EUR (i 2008-værdi) frem til 2020. Meddelelsen præsenterer budgettet for

opførelsen af ITER efter 2020 i henhold til det nye grundscenarie.

Meddelelsen opridser, at, hvad angår færdigbygningen af ITER, kræves der en

yderligere samlet investering på 4,7 mia. EUR, med 3,2 mia. EUR i 2008-priser i

perioden 2021-2025

til ”første plasma” (svarende til henholdsvis 6,8 og 4,5 mia.

EUR i nutidspriser).

I forhold til grundscenariet fra 2010 omfatter det nye scenarie også udgifter til

driftsfasen til og med 2035, dekommissionering, øvrige aktiviteter og administrati-

on. Kommissionen angiver derfor, at det samlede beløb, som kræves for at bygge

og drive ITER frem til 2035, er 7,1 mia. EUR i 2008-priser (10,4 mia. EUR i nutids-

priser).

Hvad angår indtægtssiden og det europæiske bidrag finansieres 80 procent af

Europas andel over EU-budgettet og 20 procent afholdes af Frankrig, som er

værtsland for ITER. Herudover betaler F4E-medlemslande

ca. 10 procent af F4E’s

administrationsomkostninger.

Estimeres Danmarks

indirekte bidrag

til ITER via EU-budgettet

–

svarende til 2

procent - for perioden 2021-2035, beløber dette sig til 172 mio. EUR i nutidspriser

eller 11,5 mio. EUR årligt i perioden i nutidspriser, svarende til ca. 85 mio. kr. år-

ligt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/5

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Samlenotat vedr. rådskonklusioner om en reform af ITER projekt

Meddelelsen anfører også, at omkostningerne til ITER skal ses i sammenhæng

med den betydelige energiomlægning i Europa, som er fastsat i strategien for

energiunionen, og som anslås at ville kræve investeringer på omkring 200 mia.

EUR pr. år i de næste 10 år.

De direkte statsfinansielle konsekvenser for Denmark består i, at Danmark som

F4E-medlemsland yder et

direkte bidrag

efter en fast fordelingsnøgle

til F4E’s

budget (§ 19.53.01.20) med ca. 0,65 % af det samlede budget. Meddelelsen im-

plicerer derfor, at Danmarks bidrag i perioden 2021-2035 må forventes at være ca.

4 mio. kr. i nutidspriser. Dette svarer til niveauet for det nuværende årlige danske

bidrag.

8. Høring

Sagen har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Høringen har ikke

givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens foreløbige, generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i ITER’s potentiale og betydning for udvik-

lingen af fusionsenergi som en bæredygtig energikilde. Regeringen har støttet

opførelsen af ITER og ønsker i udgangspunktet, at ITER skal fortsætte, idet rege-

ringen også noterer sig, at EU som "værtspart" ikke kan trække sig ud af projektet

inden for rammerne af den internationale aftale.

Regeringen har været meget bekymret for en række forhold, herunder særligt

projektets fordyrelse for EU og de deltagende lande samt projektets begrænsede

omkostningskontrol. Regeringen har derfor lagt betydelig vægt på, at projektets

styring, ledelse og omkostningskontrol forbedres markant

På baggrund af de forhåndenværende oplysninger vurderer regeringen, at pro-

jektstyring og budgetlægning er forbedret betragteligt i forhold til situationen i

2010.

Det nuværende loft for det europæiske bidrag til og med 2020 skal respekteres,

som der lægges op til i Kommissionens meddelelse.

Vedtagelse af rådskonklusioner må ikke foregribe de kommende forhandlinger om

EU's næste flerårige finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget

er i flere omgange blevet orienteret af uddannelses- og forskningsministeren om,

at der arbejdedes med et nyt grundscenarie og med de skønnede implikationer for

tidsplan og budget. Det skete senest den 13. juli 2017, hvor der blev fremsendt

grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/5