EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

13. oktober 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

316/16 og

C-424/16

Titel og kort sagsresumé

B m.fl.

Sag C-316/16, B vedrører:

Er det på forhånd udelukket, at idømmelsen og den

efterfølgende fuldbyrdelse af en fængselsstraf kan

føre til, at den tætte integration af en unionsborger,

der indrejste i værtsmedlemsstaten i en alder af tre år,

kan anses for afbrudt, således at der ikke foreligger et

uafbrudt ophold i ti år som omhandlet i artikel 28,

stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 1 , og at der derfor

ikke skal ydes beskyttelse mod udsendelse i henhold

til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38, når

unionsborgeren efter indrejsen i en alder af tre år har

tilbragt hele sit liv i den pågældende værtsmedlems-

stat, ikke længere har nogen tilknytning til den med-

lemsstat, hvor han er statsborger, og lovovertrædel-

sen, der har ført til idømmelse og fuldbyrdelse af en

fængselsstraf, først er blevet begået efter 20 års op-

hold?Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal

den fængselsstraf, der er blevet idømt for den lov-

overtrædelse, der er anledning til udsendelsen, lades

ude af betragtning ved bedømmelsen af spørgsmålet

om, hvorvidt fuldbyrdelsen af en fængselsstraf fører

til, at den tætte integration afbrydes? Såfremt spørgs-

mål 1 og 2 besvares benægtende: Hvilke kriterier er

afgørende for, om den pågældende unionsborger i et

sådant tilfælde alligevel er omfattet af beskyttelsen

mod udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a),

i direktiv 2004/38? Såfremt spørgsmål 1 og 2 besva-

res benægtende: Findes der ufravigelige EU-retlige

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dato

24.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

bestemmelser vedrørende fastsættelsen af det »tids-

punkt, hvor spørgsmålet om udsendelse opstår«, og

hvor der skal foretages en samlet vurdering af den

pågældende unionborgers situation med henblik på at

efterprøve, i hvilket omfang det forhold, at opholdet

har været afbrudt i løbet af de ti år, der går forud for

udsendelsen af den pågældende, afskærer denne fra

den øgede beskyttelse?

Sag C-424/16, Vomero vedrører

1) Afhænger den særlige beskyttelse i henhold til

artikel 28, stk. 3, litra a), [i direktiv 2004/38/EF] af

retten til tidsubegrænset ophold som omhandlet i

artikel 16 og artikel 28, stk. 2? Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, forelægges endvide-

re følgende spørgsmål med henblik på præjudiciel

afgørelse: 2) Beregnes opholdsperioden i de ti forud-

gående år som omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a),

som a) en almindelig kalenderperiode, der beregnes

fra den relevante dato (her afgørelsen om udvisning),

der omfatter eventuelle perioder med fravær eller

fængsling, eller b) en potentielt afbrudt periode, der

beregnes ved at regne tilbage fra den relevante dato

og lægge perioder sammen, hvor den pågældende ikke

var fraværende eller i fængsel, med henblik på even-

tuelt at nå frem til et samlet forudgående ophold på ti

år? 3) Hvorledes er forholdet mellem vurderingen af,

hvorvidt der har været ophold i ti år som omhandlet i

artikel 28, stk. 3, litra a), og den samlede vurdering af

forbindelse med hensyn til integration?

C-650/16

Bevola og Jens W. Trock (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: Er TEUF artikel 49 til hinder for en

national beskatningsordning som den i hovedsagen

omhandlede, der medfører, at der er mulighed for

fradrag for tab i indenlandske filialer, mens der ikke

er mulighed for fradrag for tab i filialer beliggende i

andre medlemsstater, heller ikke under betingelser

svarende til Domstolens dom i sag C-446/03, Marks

& Spencer, præmis 55-56, medmindre koncernen har

valgt international sambeskatning på vilkår som angi-

vet i hovedsagen?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

25.10.17

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-194/16

Titel og kort sagsresumé

Bolagsupplysningen og Ilsjan

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kom-

petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser på det civil- og handelsretlige område for-

tolkes således, at en person, hvis rettigheder er blevet

krænket ved offentliggørelse af urigtige oplysninger

om vedkommende på internettet og gennem mang-

Interessent

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

17.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

lende fjernelse af kommentarer om vedkommende,

kan anlægge sag med påstand om berigtigelse af de

urigtige oplysninger og fjernelse af de kommentarer,

som krænker vedkommendes rettigheder, ved retter-

ne i enhver medlemsstat, på hvis område de på inter-

nettet offentliggjorte oplysninger er eller var tilgænge-

lige, for så vidt angår den i denne medlemsstat opstå-

ede skade? 2. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kom-

petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser på det civil- og handelsretlige område for-

tolkes således, at en juridisk person, hvis rettigheder

hævdes at være blevet krænket ved offentliggørelse af

urigtige oplysninger om vedkommende på internettet

og ved undladelse af at fjerne kommentarer herom,

kan anlægge sag med påstand om berigtigelse af op-

lysningerne, forpligtelse til at fjerne kommentarerne

og erstatning for det økonomiske tab, der er lidt ved

offentliggørelse af de urigtige oplysninger om ved-

kommende på internettet, for så vidt angår det sam-

lede tab, som den pågældende juridiske person har

lidt, gældende ved retterne i den stat, hvori centrum

for denne persons interesser ligger? 3. Såfremt det

andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 7,

nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retter-

nes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at

–

det må antages, at centrum for

en juridisk persons interesser og dermed det sted,

hvor den pågældende juridiske persons tab er lidt,

ligger i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted,

eller– der ved fastsættelsen af det sted, hvor den

juridiske person har centrum for sine interesser og

dermed det sted, hvor dens tab er lidt, skal tages

hensyn til samtlige forhold, såsom den juridiske per-

sons hjemsted og forretningssted, dens kunders

hjemsted og den måde, hvorpå forretningerne indgås?

C-409/16

Kalliri

Sagen vedrører: Er artikel 1, stk. 1, i præsidentdekret

nr. 90/2003, som har ændret artikel 2, stk. 1, i præsi-

dentdekret nr. 4/1995, og hvorefter civile ansøgere til

politiakademiets skoler for uddannelse af politiem-

bedsmænd og -betjente bl.a. skal opfylde kravet om,

at »ansøgernes højde skal (for både mænd og kvinder)

være min. 1 meter og 70 centimeter«, forenelig med

bestemmelserne

direktiv

76/207/EØF,

2002/73/EF og 2006/54/EF, som forbyder enhver

form for indirekte forskelsbehandling på grund af

køn for så vidt angår adgang til beskæftigelse, er-

hvervsuddannelse og forfremmelse samt arbejdsvilkår

i den offentlige sektor (medmindre denne faktiske

forskellige behandling er objektivt begrundet i mål,

som intet har at gøre med forskelsbehandling på

grund af køn, og ikke går videre end rimeligt og nød-

vendigt for at nå det med foranstaltningen tilsigtede

mål)?

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

18.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

C-531/15

Otero Ramos

Sagen vedrører: Første spørgsmål: Finder reglerne om

bevisbyrde i artikel 19 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gen-

nemførelse a princippet om lige muligheder for og

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) anvendelse

på risikosituationen under amning som omhandlet i

artikel 26, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, i lov om

forebyggelse af arbejdsrisici, som er en spansk regel,

der gennemfører artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv

92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og

sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er

gravide, som lige har født, eller som ammer?

Ruiz Conejero

Sagen vedrører: Er direktiv 2000/78 til hinder for at

anvende en national lovbestemmelse, hvorefter en

arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejder af

objektive grunde på grund af tilbagevendende fra-

værsperioder, der, selv om de er berettigede, når op

på 20% af hverdagene i to på hinanden følgende

måneder, såfremt det samlede antal fraværsperioder i

de 12 forudgående måneder når op på 5% af hverda-

gene, eller 25% i løbet af fire vilkårlige måneder inden

for en periode på 12 måneder, over for en medarbej-

der, der må anses for handicappet i direktivets for-

stand, når fraværet er forårsaget af dette handicap?

Flightright m.fl.

Sagen vedrører: Skal ankomststedet for den anden

delstrækning i forbindelse med en persontransport

med en flyforbindelse, som består af to flyvninger

uden nævneværdigt ophold i omstigningslufthavnen,

betragtes som opfyldelsessted i henhold til artikel 7,

nr. 1), litra a), i forordning (EU) nr. 1215/2012, hvis

søgsmålet er rettet mod det transporterende luftfarts-

selskab for den første delstrækning, hvor uregelmæs-

sigheden fandt sted, og et andet luftfartsselskab gen-

nemførte transporten på den anden delstrækning?

Becker

Sagen vedrører: Skal afgangsstedet for den første

delstrækning i forbindelse med en passagertransport

med to flyvninger uden nævneværdigt ophold i om-

stigningslufthavnen også betragtes som opfyldelses-

sted i henhold til artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i

forordning (EF) nr. 44/2001, hvis det krav om kom-

pensation i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr.

261/2004, som gøres gældende med søgsmålet, støt-

tes på en forstyrrelse, som er indtrådt på den anden

delstrækning, og søgsmålet er rettet mod kontrahen-

ten for transportkontrakten, som ganske vist er trans-

porterende luftfartsselskab for den anden flyvning,

men ikke for den første flyvning?

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

19.10.17

C-270/16

Beskæftigelses-

ministeriet

19.10.17

Forenede

sager

C-274/16,

C-447/16 og

C-448/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Trafik- og Bygge-

styrelsen

19.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

C-383/16

Vion Livestock

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 5, stk. 4, og artikel 8,

stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22.

december 2004 om beskyttelse af dyr under transport

og dermed forbundne aktiviteter (forordning nr.

1/2005) sammenholdt med bestemmelserne vedrø-

rende logbogen i bilag II til denne forordning fortol-

kes således, at de omfatter den forpligtelse for organi-

satoren af forsendelsen og/eller brugeren, at de ved

forsendelse af dyr til et tredjeland skal føre logbogen

helt frem til bestemmelsesstedet i dette tredjeland? 2.

Skal artikel 5 og 7 i Kommissionens forordning (EU)

nr. 817/2010 af 16. september 2010 om fastsættelse

af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forord-

ning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for

ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med le-

vende kvægs velfærd under transport (forordning nr.

817/2010) sammenholdt med forordningens artikel 4

fortolkes således, at eksportrestitutionerne skal tilba-

gesøges, såfremt logbogen ikke er ført helt frem til

bestemmelsesstedet i tredjelandet, fordi transport-

virksomheden har opfyldt sin pligt til at give logbo-

gen til embedsdyrlægen på udgangsstedet i henhold til

punkt 7 i bilag II til forordning nr. 1/2005? 3. Skal

artikel 5 og 7 i forordning nr. 817/2010 sammenholdt

med forordningens artikel 4 fortolkes således, at

eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt ek-

sportøren ikke kan godtgøre, at forskrifterne i for-

ordning nr. 1/2005 er opfyldt i en situation, hvor

dyrlægen inden for rammerne af den kontrol, han i

henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 817/2010

skal gennemføre i tredjelandet, ikke kan efterprøve,

om ruteplansoptegnelserne (logbogen) er tilfredsstil-

lende, dvs. om bestemmelserne i forordning nr.

1/2005 er overholdt (og han følgelig heller ikke kan

bekræfte, at kontrolresultatet er tilfredsstillende),

fordi transportvirksomheden har givet logbogen til

embedsdyrlægen på udgangsstedet?

DOCERAM

Sagen vedrører: 1. Foreligger der også en teknisk

bestemt karakter, der udelukker beskyttelse, som

omhandlet i artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF)

nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT

L 003/2003, s. 1) i de tilfælde, hvor den formgiv-

ningsmæssige virkning ingen betydning har for pro-

duktets design, men produktets (tekniske) funktionali-

tet er den eneste faktor, der bestemmer designet? 2.

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål

bekræftende: Ud fra hvilket synspunkt skal det vurde-

res, om de enkelte formgivningselementer ved et

produkt udelukkende er valgt på grundlag af funktio-

nalitetsbetragtninger? Er en »objektiv iagttager« afgø-

rende, og i bekræftende fald, hvordan skal denne

defineres?

Yanukovych mod Rådet (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Niende Udvidede

Afdeling den 15. september 2016 i sag T-346/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

19.10.17

C-395/16

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

19.10.17

C-598/16 P

Udenrigsministeriet

Dom

19.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

ophæves i det omfang, der fremgår af appelskriftet,

navnlig domskonklusionens punkt 2 og 4.

—

Appellanten gives medhold i sine påstande for Retten

i det omfang, der fremgår nedenfor, navnlig annulle-

res:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af 29.

januar 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUS?

(1) (»den anden ændringsafgørelse)

—

Rådets afgørel-

se (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af

afgørelse 2014/11 9/FUSP (2), og— Rådets gennem-

førelsesforordning (BU) 2015/357 af 5. marts 2015

om gennemførelse af forordning (BU) nr. 208/ 2014

(3) for så vidt som disse foranstaltninger vedrører

appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale appelsagens omkostninger og omkostningerne

i forbindelse med annullationspåstanden i anmodnin-

gen om tilpasning af påstandene.

C-599/16 P

Yanukovych mod Rådet (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Niende Udvidede

Afdeling den 15.september 2016 i sag T-348/14

ophæves i det omfang, der fremgår af appelskriftet,

navnlig domskonklusionens punkt 2 og 4.—

Appellanten gives medhold i sine påstande for Retten

i det omfang, der fremgår nedenfor, navnlig annulle-

res:

—Rådets

afgørelse (FUSP)2015/143 af 29. januar

2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP (1)

den anden ændringsafgørelse«)

—

Rådets afgørelse

(FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af

afgørelse 2014/1 19/FUSP (2), og—Rådets gennem-

førelsesforordning (BU) 2015/357 af 5. marts 2015

om gennemførelse af forordning (BU) nr. 208/ 2014

(3) for så vidt som disse foranstaltninger vedrører

appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union forpligtes at

betale appelsagens omkostninger og omkostningerne

i forbindelse med annullationspåstanden i anmodnin-

gen om tilpasning af påstandene.

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering

af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond

for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL), annulleres delvis, for så vidt som den vedrører

Kongeriget Spanien.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Pisciotti

Sagen vedrører: 1. a) Er udleveringsforretninger mel-

lem en medlemsstat og et tredjeland et forhold, der

uafhængigt af det konkrete tilfælde aldrig henhører

under traktaternes materielle anvendelsesområde,

således at det EU-retlige forbud mod forskelsbehand-

ling i artikel 18, stk. 1, TEUF ikke skal tages i be-

tragtning ved en (ordret) anvendelse af en forfat-

Udenrigsministeriet

Dom

19.10.17

T-502/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

19.10.17

C-191/16

Justitsministeriet

24.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

ningsmæssig regel (her: artikel 16, stk. 2, første punk-

tum, i Grundgesetz [den tyske forfatning, herefter

»GG«]), der kun forbyder udlevering af egne stats-

borgere til tredjelande? b) Såfremt dette spørgsmål

skal besvares bekræftende: Skal spørgsmål 1 besvares

anderledes, hvis udleveringsforretningen mellem en

medlemsstat og Amerikas Forenede Stater falder ind

under udleveringsaftalen mellem Den Europæiske

Union og Amerikas Forenede Stater? 2. I det omfang

anvendelsen af traktaterne ikke på forhånd er udeluk-

ket med hensyn til medlemsstaternes udleveringsfor-

retninger med Amerikas Forenede Stater: Skal artikel

18, stk. 1, TEUF og Domstolens hertil relevante

praksis fortolkes således, at en medlemsstat på ube-

rettiget vis handler i strid med forbuddet mod for-

skelsbehandling i artikel 18, stk. 1, TEUF, hvis den på

grundlag af en forfatningsmæssig regel (her: GG’s

artikel 16, stk. 2, første punktum) i forbindelse med

begæring om udlevering fra tredjelande behandler

egne statsborgere og statsborgere fra andre EU-

medlemsstater forskelligt, idet den kun udleverer de

sidstnævnte? 3. Såfremt det i de ovenfor nævnte

tilfælde besvares bekræftende, at der foreligger en

tilsidesættelse af det generelle forbud mod forskels-

behandling i artikel 18, stk. 1, TEUF: Skal Domsto-

lens praksis forstås således, at der i et tilfælde som det

foreliggende, hvor der forud for den kompetente

myndigheds udleveringstilladelse obligatorisk skal

foretages en legalitetskontrol ved en retslig procedure,

hvis konklusion imidlertid kun er bindende for myn-

digheden, såfremt udleveringen erklæres for ulovlig,

allerede i forbindelse med en simpel tilsidesættelse af

forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18, stk. 1,

TEUF kan foreligge en kvalificeret tilsidesættelse,

eller er en åbenbar tilsidesættelse påkrævet? 4. Så-

fremt en åbenbar tilsidesættelse ikke er påkrævet:

Skal Domstolens praksis fortolkes således, at det må

afvises, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret

tilsidesættelse i et tilfælde som det foreliggende, alle-

rede såfremt den nationale øverste udøvende myn-

dighed, når der ikke findes nogen retspraksis fra

Domstolens side vedrørende den konkrete situation i

sagen (her: den materielle anvendelse af det generelle

forbud mod forskelsbehandlings i artikel 18, stk. 1,

TEUF i forbindelse med medlemsstaternes udleve-

ringsforretninger med Amerikas Forenede Stater),

som begrundelse for dens afgørelse kan henvise til

overensstemmelsen med tidligere afgørelser truffet af

nationale retter i samme sag?

C-389/15

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Eu-

ropæiske Union

Påstande: Annullation af Rådets afgørelse af 7. maj

2015 om tilladelse til at indlede forhandlinger om en

ændring af Lissabonaftalen vedrørende oprindelses-

betegnelser og geografiske betegnelser for så vidt

angår områder, som falder ind under Den Europæi-

ske Unions kompetence. Virkningerne af den anfæg-

tede afgørelse opretholdes, når det er hensigtsmæs-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Patent- og

varemærkestyrelsen

Dom

25.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

sigt, indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig perio-

de efter afsigelsen af nærværende dom, af en ny afgø-

relse, som skal vedtages af Rådet for Den Europæiske

Union i henhold til artikel 218, stk. 3, 4 og 8, TEUF.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-467/15 P

Kommissionen mod Italien (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling)

den 24. juni 2015 og forkyndt for Kommissionen

samme dag i sag T-527/13, Italien mod Kommissio-

nen, ophæves.

—

Kommissionen frifindes i søgsmålet anlagt i første

instans, og Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og

SNF SAS mod Det Europæiske Kemikalieagen-

tur (ECHA) (appel)

Påstande:

—

Rettens dom i sag T-268/10 RENV

ophæves.

—

Den anfægtede retsakt annulleres.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes annullations-

søgsmål.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger,

herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for

Retten.

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Annullation af Rådets afgørelse af 7. maj

2015 om tilladelse til at indlede forhandlinger om en

ændring af Lissabonaftalen vedrørende oprindelses-

betegnelser og geografiske betegnelser for så vidt

angår områder, som falder ind under Den Europæi-

ske Unions kompetence. Virkningerne af den anfæg-

tede afgørelse opretholdes, når det er hensigtsmæs-

sigt, indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig perio-

de efter afsigelsen af nærværende dom, af en ny afgø-

relse, som skal vedtages af Rådet for Den Europæiske

Union i henhold til artikel 218, stk. 3, 4 og 8, TEUF.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Shiri

Sagen vedrører: 1.) Skal bestemmelserne vedrørende

retten til effektive retsmidler i forbindelse med afgø-

relser vedrørende overførsler i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni

2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international be-

skyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne, navnlig

artikel 27, stk. 1, på baggrund af 19. betragtning for-

tolkes således, at en asylansøger kan gøre gældende, at

ansvaret overgår til den anmodende medlemsstat på

grund af udløbet af overførselsfristen på seks måne-

der (artikel 29, stk. 1, i forordning nr. 604/2013)?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.10.17

C-650/15 P

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.10.17

C-687/15

Udenrigsministeriet

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Dom

25.10.17

C-201/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: 2.)

Overgår ansvaret i henhold til artikel 29, stk. 2, første

punktum, i forordning nr. 604/2013 alene med udlø-

bet af overførselsfristen, eller kræver en ansvarsover-

gang på grund af fristens udløb også, at den ansvarli-

ge medlemsstat afviser pligten til at overtage eller

tilbagetage den pågældende person?

T-26/16

Den Hellenske Republik mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede gennemførelsesafgørelse

fra Kommissionen af 13. november 2015 »om ude-

lukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)« meddelt

under K(2015) 7716 og offentliggjort i Den Europæi-

ske Unions Tidende L 303 af 20.11.2015, s. 35 ff.,

annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republik

efter

kontrollerne

IR/2009/004/GR

IR/2009/0017/GR blev pålagt faste finansielle en-

gangskorrektioner for forsinkelser i inddrivelsespro-

ceduren, for ikke at have leveret oplysninger og gene-

relt for mangler i proceduren for gældsforvaltning for

et samlet beløb på 11 534 827,97 EUR i overens-

stemmelse med opgørelsen i bilaget til samme.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Sagen vedrører: 1. Skal EU-retten, navnlig artikel 2 i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort

(herefter »3. kørekortdirektiv«) eller artikel 18, 21, 45,

49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (herefter »TEUF«) fortolkes således,

at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat,

der ikke anerkender en førerret, der er erhvervet i en

anden medlemsstat, navnlig for det tilfælde at denne

førerret erhvervedes i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne i 3. kørekortdirektiv? 2. Skal EU-retten,

navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2 eller artikel 18,

21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes således, at den er til

hinder for en ordning i en medlemsstat, der ikke

anerkender et legitimationspapir, der blev udstedt til

en indehaver af en førerret, der blev erhvervet i en

anden medlemsstat i overensstemmelse med retnings-

linjerne i 3. kørekortdirektiv [org. s. 2] også for det

tilfælde, at denne medlemsstat har begrænset gyldig-

heden af dette legitimationspapir tidsmæssigt og til

statens eget område, og såfremt dette legitimations-

papir endvidere ikke følger retningslinjerne for køre-

kortmodellen i 3. kørekortdirektiv? 3. Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-

retten, navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2 eller

artikel 18, 21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes således, at

den er til hinder for en ordning i en medlemsstat,

hvorefter det at føre motorkøretøj kan straffes som

en lovovertrædelse (»Vergehen« 1), fordi føreren af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.10.17

C-195/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

26.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

køretøjet ikke havde ret til at føre dette, uanset at den

pågældende fører har erhvervet en førerret i overens-

stemmelse med retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv i

en anden medlemsstat, men imidlertid ikke kan godt-

gøre dette ved hjælp af et legitimationspapir, der

svarer til kørekortmodellen i 3. kørekortdirektiv? 4.

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

Skal EU-retten, navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2

eller artikel 18, 21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes

således, at den er til hinder for en ordning i en med-

lemsstat

–

i hvilken kørekortansøgeren normalt får

udleveret det endelige kørekort umiddelbart efter at

have bestået den praktiske køreprøve

–

hvorefter det

at føre et motorkøretøj kan straffes administrativt

som en ordensforseelse (»Ordnungswidrigkeit« 2),

fordi føreren af køretøjet, der har erhvervet førerret i

en anden medlemsstat i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne i 3. kørekortdirektiv, ikke medbragte et

endeligt kørekort som bevis for sin førerret under

kørslen, idet han som følge af den særlige procedure

for udstedelse af det endelige kørekort i denne med-

lemsstat, hvilken køretøjets fører ikke har nogen

indflydelse på, endnu ikke havde fået udstedt et så-

dant kørekort, hvorimod han under kørslen medbrag-

te en officiel attest for, at han opfyldte de nødvendige

betingelser for erhvervelse af førerret?

C-407/16

Aqua pro

Sagen vedrører: 1) a) Skal artikel 220, stk. 1 og stk. 2,

litra b), i Rådets forordning (EØF nr. 2913/92 af 12.

oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks

fortolkes således, at bogføring af det af myndigheden

fastlagte toldbeløb skal anses for at have fundet sted

på tidspunktet for den beslutning om bogføring eller

om fastlæggelse af forpligtelsen til at betale told, som

myndigheden har vedtaget, uafhængigt af den om-

stændighed, at denne beslutning er genstand for en

administrativ klage og et søgsmål ved domstolene? b)

Skal artikel 236 og 239 i Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-

toldkodeks fortolkes således, at når myndigheden har

truffet afgørelse om bogføring af toldbeløbet og har

fastlagt debitors forpligtelse til at betale told (en be-

slutning, som i det foreliggende tilfælde træffes af en

statslig myndighed), men debitoren har anfægtet

myndighedens beslutning og indbragt denne for

domstolene, skal der da samtidig indgives en ansøg-

ning om eftergivelse eller tilbagebetaling af tolden i

henhold til forordningens artikel 236 eller 239 (eller

kan anfægtelsen af myndighedens beslutning i dette

tilfælde anses som en ansøgning om eftergivelse eller

tilbagebetaling af told)? Hvis dette spørgsmål besva-

res bekræftende, hvad er da den væsentligste forskel

mellem legalitetskontrollen af myndighedens beslut-

ning om bogføring og om fastlæggelse af forpligtelsen

til at betale told på den ene side, og det spørgsmål,

som skal afgøres i henhold til artikel 236 på den an-

den side? c) Skal artikel 236, stk. 2, første afsnit, i

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober

Skatteministeriet

SKAT

Dom

26.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes

således, at den omstændighed, at myndighedens be-

slutning om fastlæggelse af forpligtelsen til at betale

told er blevet påklaget, og varigheden af den retslige

prøvelse, forlænger fristen for at indgive ansøgning

om eftergivelse eller tilbagebetaling af tolden (eller

berettiger forsinkelsen)? d) Hvis spørgsmålet om

bogføring eller eftergivelse i det foreliggende tilfælde

skal afgøres uafhængigt af den afgørelse, som Euro-

pa-Kommissionen har truffet angående en anden

medlemsstat (i dette tilfælde Finland), kan toldmyn-

digheden eller domstolen, henset til artikel 869, litra

b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93

af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser

til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indfø-

relse af en EF- toldkodeks, og henset til den eventuel-

le told i denne sag, da forelægge Europa-

Kommissionen et spørgsmål om undladelse af bogfø-

ring eller

eftergivelse af tolden til afgørelse? […]

C-494/16

Santoro

Sagen vedrører: 1) Udgør tilkendelsen af en erstatning

på mellem 2,5 og 12 månedslønninger for den seneste

fulde månedsløn (artikel 32, stk. 5, i lov nr. 183/2010)

til den offentligt ansatte, som er blevet udsat for en

ulovlig forlængelse af tidsbegrænsede ansættelseskon-

trakter, idet vedkommende kun kan opnå fuld erstat-

ning for skaden ved at bevise at være gået glip af

andre beskæftigelsesmuligheder eller ved at bevise, at

vedkommende i tilfælde af afholdelse af en alminde-

lig udvælgelsesprøve ville være blevet udvalgt, en

tilsvarende og effektiv foranstaltning i den forstand,

som fremgår af Domstolens afgørelser i de forenede

sager C-22/13, [C-61/13

–

C-63/13 og C-418/13],

Mascolo [m.fl.], og i sag C-53/04, Marrosu? 2) Skal

ækvivalensprincippet, hvortil EU-Domstolen har

henvist i (bl.a.) de ovennævnte afgørelser, fortolkes

således, at såfremt medlemsstaten vælger ikke at

anvende omdannelsen af ansættelsesforholdet (aner-

kendt i den private sektor) i den offentlige sektor, skal

medlemsstaten under alle omstændigheder garantere

arbejdstageren den samme fordel, eventuelt i form af

en erstatning for den skade, som nødvendigvis svarer

til værdien af den tidsubegrænsede ansættelse?

A og S

Sagen vedrører: Skal der i forbindelse med familie-

sammenføring af flygtninge ved »uledsaget mindre-

årig« som omhandlet i direktivets artikel 2, litra f),

også forstås tredjelandsstatsborger eller en statsløs

under 18 år, som ankommer til en medlemsstats

område uden at være ledsaget af en voksen, der er

ansvarlig for den mindreårige ifølge lov eller sædvane,

og som:

- søger om asyl, - under asylproceduren på medlems-

statens område fylder 18 år,

- får meddelt asyl med tilbagevirkende kraft til ansøg-

ningsdatoen og

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

26.10.17

C-550/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

26.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

- efterfølgende søger om familiesammenføring?

C-82/16

K. e.a. (uddrag af spørgsmål)

1) Skal EU-retten, navnlig artikel 20 TEUF og artikel

5 og 11 i direktiv 2008/115/EF, sammenholdt med

chartrets artikel 7 og 24, fortolkes således, at den

under visse omstændigheder er til hinder for en nati-

onal praksis, hvorefter en ansøgning om opholdstilla-

delse som familiesammenført

–

indgivet af en tredje-

landsstatsboger, der er familiemedlem til en unions-

borger i den medlemsstat, hvor denne unionsborger

bor og har statsborgerskab, og som ikke har gjort

brug af sin ret til fri bevægelighed og etablering (her-

efter »den statiske unionsborger«)

–

ikke bliver be-

handlet, særskilt eller i forbindelse med en afgørelse

om udsendelse, af den grund alene, at den pågælden-

de tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem, er

omfattet af et forbud mod indrejse i Europa? a) Har

det ved bedømmelsen af sådanne omstændigheder

betydning, at der mellem tredjelandsstatsborgeren,

der er familiemedlem, og den statiske unionsborger

består et afhængighedsforhold, der er mere vidtgåen-

de end et rent familiemæssigt bånd? I bekræftende

fald, hvilke faktorer skal tages i betragtning ved be-

dømmelsen af, om der består et sådant afhængigheds-

forhold? Kan der herved henvises til retspraksis ved-

rørende retten til respekt for familielivet i EMRK’s

artikel 8 og chartrets artikel 7? b) Hvad særligt angår

mindreårige børn, kræver artikel 20 TEUF mere end

et biologisk bånd mellem den tredjelandsstatsborger,

der er forælder, og det barn, der er unionsborger? Har

det herved betydning, at personerne bor sammen,

eller er det tilstrækkeligt med følelsesmæssige og

økonomiske bånd, såsom en besøgs- eller samværs-

ordning og betaling af underhold? Kan der herved

henvises til Domstolens dom af 10. juli 2014 i sag C-

244/13, Ogierakhi, præmis 38 og 39, af 16. juli 2012,

Singh. m.fl., sag 218/14, præmis 54, og af 6. decem-

ber 2012, O og S, forenede sager C-356/11 og C-

357/11, præmis 56? Se i denne forbindelse også den

verserende præjudicielle forelæggelse C-133/15.

c) Har

[…]

The English Bridge Union

1. Hvilke væsentlige kendetegn skal en aktivitet udvi-

se for at kunne betragtes som en »sport« som om-

handlet i artikel 132, stk. 1, litra m), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (»momsdirektivet«)? Skal en

aktivitet særlig omfatte et betydeligt (eller et ikke

ubetydeligt) fysisk element, som har afgørende betyd-

ning for udfaldet af aktiviteten, eller er det tilstrække-

ligt, at aktiviteten omfatter et betydeligt mentalt ele-

ment, som har afgørende betydning for udfaldet af

aktiviteten? 2. Er kontraktbridge med duplikerede

kort en »sport« som omhandlet i momsdirektivets

artikel 132, stk. 1, litra m)?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

26.10.17

C-90/16

Kulturministeriet

Dom

26.10.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/10-17

C-347/16

Balgarska energiyna borsa

1) Tillader artikel 9, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af

13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF,

at den samme person er eneste aktionær i den uaf-

hængige transmissionssystemoperatør og i det sel-

skab, hvis hovedaktiviteter er produktion og trans-

mission af elektricitet? 2) Tillader artikel 9, stk. 1, litra

b), nr. i) og ii), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler

for det indre marked for elektricitet og om ophævelse

af direktiv 2003/54/EF, at den samme person direkte

eller indirekte udøver kontrol over den uafhængige

transmissionssystemoperatør og over en virksomhed,

der varetager produktion af eller forsyning med elek-

tricitet? 3) Tillader artikel 9, stk. 1, litra c) og d), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF

af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked

for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/

54/EF, at den samme person udpeger medlemmerne

af tilsynsorganet i den uafhængige transmissionssy-

stemoperatør (der på sin side vælger dennes direkti-

on) og medlemmerne af bestyrelsen i den virksom-

hed, der varetager produktion af eller forsyning med

elektricitet? 4) Tillader Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles

regler for det indre marked for elektricitet og om

ophævelse af direktiv 2003/54/EF, Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/ 2009 af

13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbin-

delse med grænseoverskridende elektricitetsudveks-

ling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/

2003, [Kommissionens] forordning (EU) 2015/ 1222

[af 24. juli 2015] om fastsættelse af retningslinjer for

kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbe-

grænsninger [og] Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om

integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarke-

derne begrænsninger af det antal personer, der tildeles

en licens til elektricitetstransmission på et bestemt

område? 5) Såfremt det ovenstående spørgsmål be-

svares bekræftende og [idet det lægges til grund, at

der] i henhold til artikel 43, stk. 1, nr. 1), [i den bul-

garske energilov, Zakon na energetikata] kun er ud-

stedt en eneste licens for Republikken Bulgariens

område: Skal det lægges til grund, at der foreligger en

interessekonflikt som omhandlet i [12. betragtning til]

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/

EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF? 6) Skal det lægges til grund, at den

nationale bestemmelse i [energilovens] artikel 43, stk.

1, nr. 1), begrænser konkurrencen som omhandlet i

artikel 101 og 102 TEUF, idet den fastsætter, at der

på statens område kun udstedes en eneste licens til

elektricitetstransmission?

Energistyrelsen

Dom

26.10.17