Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 493
Offentligt
1867262_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
7. marts 2018
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sagsbeh: Katrine Hjortnæs
Sagsnr.: 2018-0030-0788
Dok.:
653992
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 429 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 493: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 429 om, at der, siden grænsekontrollen blev indført den 4. januar 2016, er blevet afvist 5150 personer (indtil 14.januar 2018) ved den dansk-tyske grænse, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det kom for nylig frem, bl.a. i Berlingske den 1. februar 2018,
at der, siden grænsekontrollen blev indført den 4. januar 2016,
er blevet afvist 5150 personer (indtil 14.januar 2018) ved den
dansk-tyske grænse. Kan ministeren oplyse følgende om disse
afviste personer:
Hvilken nationalitet har disse personer?
Hvor mange efterlyste personer, (uanset nationalitet og hvor
de er efterlyst) der er blevet fanget som følge af grænsekontrol-
len?
Hvor mange af de afviste personer havde/har et indrejseforbud
i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at den opgørelse, der
henvises til i spørgsmålet (5.150 afviste personer), er baseret på
ugentlige manuelle indberetninger til Rigspolitiet fra Syd- og
Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
og Bornholms Politi i perioden fra indførelsen af den midlerti-
dige grænsekontrol den 4. januar 2016 indtil den 14. januar
2018.
Ifølge et elektronisk datatræk fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) for samme periode har politiet afvist personer i 4.597
sager ved den dansk-tyske grænse som led i den midlertidige
grænsekontrol.
Nationaliteten i de 4.597 sager fremgår af vedhæftede bilag.
Forskellen i opgørelserne fra henholdsvis POLSAS og indberet-
ningerne skyldes, at én afvisningssag i POLSAS kan dække over
flere personer, idet f.eks. familier i nogle tilfælde oprettes under
ét journalnummer. Endvidere forekommer det, at politikredsene
træffer afgørelse om afvisning, uden at der foretages en indivi-
duel registrering af den pågældende udlænding. Hertil kommer,
at POLSAS er opbygget som et journaliserings- og sagsstyrings-
system og ikke et egentligt statistiksystem, hvorfor statistiske
oplysninger trukket i POLSAS kan være behæftet med en vis
usikkerhed, ligesom efterregistreringer kan forekomme.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet i perioden fra ind-
førelsen af den midlertidige grænsekontrol den 4. januar 2016
indtil den 14. januar 2018 har antruffet 91 personer, som for-
søgte at indrejse i Danmark på trods af et indrejseforbud. Disse
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 493: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 429 om, at der, siden grænsekontrollen blev indført den 4. januar 2016, er blevet afvist 5150 personer (indtil 14.januar 2018) ved den dansk-tyske grænse, fra justitsministeren
personer er ikke blevet afvist, men derimod anholdt og sigtet for
overtrædelse af indrejseforbuddet.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at det ikke er muligt ved et
elektronisk datatræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger
om, hvor mange efterlyste personer politiet har antruffet i for-
bindelse med den midlertidige grænsekontrol.”
3