EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 618: Kopi af URU alm. del - svar på spm. 125, om Danmark og de øvrige ligesindede lande i EU allerede har taget kontakt til nogle tredjelande med henblik på at etablere et europæiske modtagercenter i det pågældende land, og hvilke tredjelande man overvejer at kontakte, fra udlændinge- og integrationsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 618
Offentligt

Ministeren

Udenrigsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udenrigsudvalget har den 9. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 126 (Alm.

del) efter ønske fra Nick Hækkerup (S) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 126:

Vil ministeren beskrive den model for etablering af et modtagecenter i et

tredjeland, som Danmark og de øvrige ligesindede lande i EU arbejder efter? Der

henvises til artikel

i Berli gske de . fe ruar

ed overskrifte ”Støj erg o

So ialde okratiets asyllejre: De ar ejder regeri ge allerede på”.

Svar:

Flygtninge- og migrationskrisen i 2015 og 2016 viste tydeligt, at det er nødvendigt

at finde fælles europæiske løsninger, hvor vi fjerner grundlaget for

menneskesmuglernes forretningsmodel, og hvor vi samtidig letter presset på EU’s

ydre grænser. Presset

på EU’s ydre græ ser har ige e flere år været alt for

stort, og bl.a. de demografiske fremskrivninger indikerer, at der kan blive tale om

en langsigtet udfordring.

Regeringen har siden efteråret 2015 støttet op om en lang række tiltag og

lovgivning på europæisk niveau, der tager sigte på at begrænse og kontrollere

tilstrømningen af irregulære migranter til Europa.

Denne indsats har bl.a. udmøntet sig i en række lovgivningstiltag, der skal styrke

ko trolle ved og ed EU’s ydre græ se,

herunder bl.a. igennem en markant

styrkelse af Frontex (Den Europæiske Grænse- og Kystvagt), og indførelsen af

systematisk kontrol af alle personer, der krydser

EU’s

ydre grænse. Hertil kommer

indførelsen af en styrket grænsekontrol langs Balkan-ruten samt indgåelsen af EU-

Tyrkiet aftalen i 2016, som har medvirket til at dæmpe tilstrømningen. Der er også

truffet foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at fremme

udsendelsesarbejdet, herunder gennem Valletta-aftalen mellem EU og en række

afrikanske lande samt de såkaldte migrationspartnerskaber med udvalgte

tredjelande. Endelig har EU finansieret forskellige tiltag i frontlinjestaterne med

det for ål at eskytte EU’s ydre græ ser.

18. april 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 2836

371777

Side

1/2

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 618: Kopi af URU alm. del - svar på spm. 125, om Danmark og de øvrige ligesindede lande i EU allerede har taget kontakt til nogle tredjelande med henblik på at etablere et europæiske modtagercenter i det pågældende land, og hvilke tredjelande man overvejer at kontakte, fra udlændinge- og integrationsministeren

Også det kommende ind- og udrejsesystem, hvor alle tredjelandsstatsborgere

med ret til korttidsophold skal registreres, forventes at indebære en yderligere

styrkelse af kontrollen ved EU's ydre grænse, i lighed med forslaget om ETIAS, der

skal indsamle og verificere information om tredjelandsstatsborgere fra visumfri

lande forud for indrejse til Schengenområdet.

Det er vurderingen, at den samlede indsats har gjort, at der er kommet bedre styr

på EU’s ydre

grænse, og at antallet af irregulære migranter, der indrejser i EU,

særligt på udvalgte migrationsruter, er faldet markant.

I forhold til tankerne om et nyt europæisk asylsystem er det åbenlyst, at fælles

europæiske løsninger er påkrævet. Det er urealistisk at tro, at Danmark

egenhændigt kan etablere og drive modtagecentre i et tredjeland. Derfor er

regeringens fokus i første omgang på

–

sammen med ligesindede europæiske

partnere

–

at overveje forskellige modeller, der kan forhindre irregulær migration

og asylshopping, styrke udsendelsesmulighederne og skabe mulighed for bedre

beskyttelse af flygtninge i deres nærområder. Jeg har igennem længere tid

uformelt drøftet mulighederne herfor med ligesindede europæiske kollegaer.

I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at der ikke nødvendigvis er tale om

egentlige flygtningelejre eller modtagecentre i tredjelande, hvorfra man skal

kunne søge asyl til Europa, men i højere grad om at bistå lande i nærområder og

transitlande med at opbygge kapacitet til at påtage sig et større ansvar for at

sikre, at migranter og flygtninge ikke begiver sig ud på en farefuld færd mod

Europa.

Der er selvsagt en lang række spørgsmål af praktisk, politisk, juridisk og økonomisk

karakter, som vil skulle afklares og drøftes i relation til dette arbejde, og det er

klart, at et nyt asylsystem vil tage tid at etablere.

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

2/2