EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 621
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

26. april 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-207/16

Titel og kort sagsresumé

Ministerio Fiscal

Sagen vedrører: 1) Er det muligt at fastslå, om der er

tale om en tilstrækkelig grov kriminalitet, som retfær-

diggør et indgreb i de grundlæggende rettigheder, der

er anerkendt i chartrets artikel 7 og 8, ved alene at

tage den straf i betragtning, som kan idømmes for

den efterforskede forbrydelse, eller er det tillige nød-

vendigt at fastslå, at der i forbindelse med den krimi-

nelle adfærd foreligger særlige niveauer for krænkelse

af individuelle og/eller kollektive retsgoder? 2) Hvis

man ved fastsættelsen af forbrydelsens grovhed ude-

lukkende henholder sig til den straf, der kan idøm-

mes, og til Unionens forfatningsmæssige principper,

som Domstolen har anvendt i dom af 8. april 2014

som kriterium for en streng efterprøvelse af direkti-

vet, hvad bør denne minimumsgrænse i påkommende

tilfælde da være? Ville det være foreneligt med en

generel bestemmelse om en grænse på tre års fæng-

sel?

Coöperatie Mobilisation for the Environment og

Vereniging Leefmilieu m.fl.

1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet

projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Processkridt

Dato

03.05.18

Følger til orientering:

Erhvervsministeriet

Datatilsynet

Forenede

sager

C-293/17 og

C-294/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Mundtlig

forhandling

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

C-239/17

26), fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige

miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk.

3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan have

væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-

fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et pro-

jekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EFT 1992, L 206) fandt anvendelse på et Natura

2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden

stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om

et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid

har fundet sted på de samme parcellér, med samme

mængder og med samme teknikker? Har det ved

afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt,

betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra til-

førslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter

at Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206) har fundet anvendelse på Natura 2000-

området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til

hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivi-

tet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og

derfor også må anses for et projekt, såsom en malke-

kvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra god-

kendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver

en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den

aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har

været genstand for en vurdering med henblik på

fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

[...]

Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger

ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig

stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-

se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.

1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt

med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning

nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på

baggrund af landbrugerens direkte betalinger

a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse

finder sted, eller

b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende

overholdelse fastslås/konstateres?

2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.

73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,

litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?

3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder

de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og

2008, men den manglende overholdelse først fast-

slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning

nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens

forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved

fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets

forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-

sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-

delse?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forende

sager

C-331/16

C-366/16

Titel og kort sagsresumé

K. m.fl.

Skal EU-retten, navnlig unionsborgerskabsdirekti-

vets artikel 27, stk. 2, alene eller i sammenhæng

med chartrets artikel 7, fortolkes således, at en

ansøgning om opholdstilladelse, som er indgivet af

en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til

en unionsborger, der har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed og etablering, kan afslås af en med-

lemsstat på grund af den trussel, som udgår fra

tilstedeværelsen i samfundet af dette familiemed-

lem, som i en anden medlemsstat er blevet udeluk-

ket fra flygtningestatus i overensstemmelse med

flygtningekonventionens artikel 1F og kvalifikati-

onsdirektivets artikel 12, stk. 2, fordi han har været

involveret i faktiske omstændigheder i en konkret

historisk-samfundsmæssig sammenhæng i oprin-

delsesstaten, hvorved antagelsen af, at truslen fra

dette familiemedlems adfærd i opholdsmedlemssta-

ten er umiddelbar og reel, udelukkende støttes på

en henvisning til afgørelsen om udelukkelse, uden

at der herved sker en vurdering af risikoen for

recidiv i opholdsmedlemsstaten?

Ilyés et Kiss

1) Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen

påhviler forbrugeren, og der

–

som følge af fjernel-

sen af et urimeligt kontraktvilkår, som fastsatte en

forskel mellem sælgerkurs og køberkurs samt for-

pligtelsen til at bære den deraf følgende kursrisiko

–

er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af

lovgivers indgriben, der udspringer af retssager om

ugyldighed, der har påvirket et stort antal aftaler,

anses for at være et vilkår, som ikke har været

genstand for individuel forhandling som omhandlet

i direktivets artikel 3, stk. 1, og som derfor er om-

fattet af direktivets anvendelsesområde? 2) Hvis det

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

02.05.18

C-51/17

Justitsministeriet

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler

forbrugeren, er omfattet af direktivets anvendel-

sesområde, skal undtagelsen i direktivets artikel 1,

stk. 2, da fortolkes således, at den også gør sig

gældende for et kontraktvilkår, som er i overens-

stemmelse med [bindende] love som omhandlet i

præmis 2[5] i Domstolens dom RWE Vertrieb AG

(C-92/11), som er blevet vedtaget eller er trådt i

kraft efter aftalens indgåelse? Skal anvendelsesom-

rådet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte et

kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex

tunc efter aftalens indgåelse som følge af en lov,

der afhjælper den ugyldighed, som udspringer af

den urimelige karakter af et kontraktvilkår, der

forhindrer, at aftalen opfyldes? 3) Såfremt der i

overensstemmelse med svarene på de foregående

spørgsmål kan foretages en undersøgelse af den

urimelige karakter af det kontraktvilkår, hvorefter

kursrisikoen påhviler forbrugeren, skal kravet om

en klar og forståelig affattelse, som direktivets

artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at

dette krav også er opfyldt, når den lovbestemte og

nødvendigvis generelt affattede oplysningspligt er

opfyldt på de vilkår, der er beskrevet under de

faktiske omstændigheder, eller skal der ligeledes

fremlægges oplysninger om risikoen for forbruge-

ren, som finansieringsinstituttet er bekendt med,

eller som det kan have adgang til på tidspunktet for

aftalens indgåelse? 4) Er den omstændighed, at

kontraktvilkårene vedrørende muligheden for

ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og

køberkurs

–

som flere år senere viste sig at være

urimelige

–

på tidspunktet for aftalens indgåelse

indgik i aftalen sammen med vilkåret vedrørende

placering af kursrisikoen, relevant for så vidt angår

kravet om klarhed og gennemsigtighed og det i stk.

1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik

på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1,

således at forbrugeren, som kumulativ virkningaf

disse vilkår, reelt på ingen måde kunne forudse,

hvordan hverken betalingsforpligtelserne eller

ordningen for ændring af disse forpligtelser ville

ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages

højde for kontraktvilkår, som efterfølgende er

blevet erklæret urimelige i forbindelse med under-

søgelsen af den urimelige karakter af det vilkår, der

fastlægger kursrisikoen? 5) Hvis den nationale ret

erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisiko-

en påhviler forbrugeren, er urimeligt, er den da

forpligtet til af egen drift

–

i forbindelse med fast-

læggelsen af retsvirkningerne i overensstemmelse

med national lovgivning

–

også at tage højde for

den urimelige karakter af de øvrige kontraktvilkår,

som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres

søgsmål, idet den respekterer parternes ret til at

fremsætte bemærkninger i den kontradiktoriske

procedure? Finder officialmaksimen som omhand-

let i Domstolens praksis ligeledes anvendelse, hvis

sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker disposi-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

tionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den

spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere

omstændigheder, i givet fald, at der foretages en

undersøgelse af egen drift?

C-249/17

Ryanair

a) Er en fremtidig hensigt om at levere administra-

tionsydelser til målet for en erhvervelse, såfremt

det lykkes at gennemføre erhvervelsen, tilstrækkelig

til at godtgøre, at den potentielle erhverver udøver

økonomisk virksomhed i henhold til sjette moms-

direktivs artikel 4, således at moms, som den po-

tentielle erhverver opkræves på varer eller tjeneste-

ydelser, der leveres med henblik på at fremme den

relevante erhvervelse, potentielt kan anses for

indgående moms for denpåtænkte økonomiske

aktivitet, der består i levering af sådanne admini-

strationsydelser, og (b) er der tale om en sådan

tilstrækkelig »direkte og umiddelbar tilknytning«

som opstillet af Domstolen [i dom af 27. septem-

ber 2001, Cibo Participations (C-16/00,

EU:C:2001:495)] mellem tjenesteydelser, leveret af

fagfolk, i forbindelse med en sådan potentiel er-

hvervelse og udgående ydelser, der består i den

potentielle levering af administrationsydelser til

målet for erhvervelsen i tilfælde af, at det lykkes at

gennemføre erhvervelsen, således at der består en

ret til fradrag for så vidt angår den moms, der skal

betales af disse tjenesteydelser, leveret af fagfolk?«

Malta mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 13. juli

2016 i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001

(1) vedrørende en begæring om aktindsigt registre-

ret med referencen GESTDEM 2015/5711, annul-

leres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

K. e.a. (uddrag af spørgsmål)

1) Skal EU-retten, navnlig artikel 20 TEUF og

artikel 5 og 11 i direktiv 2008/115/EF, sammen-

holdt med chartrets artikel 7 og 24, fortolkes såle-

des, at den under visse omstændigheder er til hin-

der for en national praksis, hvorefter en ansøgning

om opholdstilladelse som familiesammenført

–

indgivet af en tredjelandsstatsboger, der er fami-

liemedlem til en unionsborger i den medlemsstat,

hvor denne unionsborger bor og har statsborger-

skab, og som ikke har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed og etablering (herefter »den statiske

unionsborger«)

–

ikke bliver behandlet, særskilt

eller i forbindelse med en afgørelse om udsendelse,

af den grund alene, at den pågældende tredjelands-

statsborger, der er familiemedlem, er omfattet af et

forbud mod indrejse i Europa? a) Har det ved

bedømmelsen af sådanne omstændigheder betyd-

ning, at der mellem tredjelandsstatsborgeren, der er

familiemedlem, og den statiske unionsborger består

et afhængighedsforhold, der er mere vidtgående

end et rent familiemæssigt bånd? I bekræftende

Skatteministeriet

03.05.18

T-653/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.05.18

C-82/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

07.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

fald, hvilke faktorer skal tages i betragtning ved

bedømmelsen af, om der består et sådant afhæn-

gighedsforhold? Kan der herved henvises til rets-

praksis vedrørende retten til respekt for familielivet

i EMRK’s artikel 8 og chartrets artikel 7? b) Hvad

særligt angår mindreårige børn, kræver artikel 20

TEUF mere end et biologisk bånd mellem den

tredjelandsstatsborger, der er forælder, og det barn,

der er unionsborger? Har det herved betydning, at

personerne bor sammen, eller er det tilstrækkeligt

med følelsesmæssige og økonomiske bånd, såsom

en besøgs- eller samværsordning og betaling af

underhold? Kan der herved henvises til Domsto-

lens dom af 10. juli 2014 i sag C-244/13, Ogie-

rakhi, præmis 38 og 39, af 16. juli 2012, Singh.

m.fl., sag 218/14, præmis 54, og af 6. december

2012, O og S, forenede sager C-356/11 og C-

357/11, præmis 56? Se i denne forbindelse også

den verserende præjudicielle forelæggelse C-

133/15. c) Har

[…]

C-33/17

Čepelnik

I. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn, hvis

betalingsstoppet og sikkerheden alene tjener til

sikring af en eventuel bøde, som først idømmes

inden for rammerne af en særskilt procedure mod

en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlems-

stat? Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:

a. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn, hvis

tjenesteyderen med hjemsted i en anden medlems-

stat, som skal pålægges en bøde, i sagen om pålæg-

gelse af sikkerhedsstillelsen ikke har adgang til

retsmidler mod pålæggelsen af sikkerhedsstillelsen,

og den indenlandske ordregivers klage over denne

afgørelse ikke har opsættende virkning.

b. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

Erhvervsstyrelsen

08.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn alene af

den grund, at tjenesteyderen har hjemsted i en

anden EU-medlemsstat.

c. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn, selv om

denne endnu ikke er forfalden, og den endelige

værkslejeløns størrelse på grund af modkrav og

tilbageholdelsesrettigheder endnu ikke er fastlagt.

C-304/17

Löber

Hvilken domstol har i henhold til artikel 5, nr. 3), i

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. decem-

ber 2000 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område, kompetence i sager

om erstatning uden for kontrakt som følge af pro-

spektansvar, når

–

investoren traf den investeringsbeslutning, der

var forårsaget af det fejlagtige prospekt, på sin

bopæl

–

og på grundlag af denne beslutning overførte

købsprisen for det værdipapir, som vedkommende

havde erhvervet på det sekundære marked, fra sin

konto i en østrigsk bank til en afregningskonto i en

anden østrigsk bank, hvorfra købsprisen derefter

blev overført til sagsøgte på grundlag af ordre fra

sagsøgeren

(a) Den ret, inden for hvis jurisdiktion investoren

har sin bopæl,

(b) den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet

for/den kontoførende filial i den bank, som sagsø-

geren har en bankkonto i, hvorfra vedkommende

har overført det investerede beløb til afregnings-

kontoen, befinder sig,

for/den kontoførende filial i den bank, afregnings-

kontoen føres i, befinder sig,

(d) den af ovennævnte retter, som sagsøgeren væl-

ger at anlægge sag for, eller

(e) slet ingen af ovennævnte retter?

Esso Raffinage v ECHA

Påstande: Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Afgørelsen af 1. april 2015, truffet af Det Europæi-

ske Kemikalieagentur (herefter »ECHA«) i medfør

af forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,

Finanstilsynet

08.05.18

T-283/15

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

08.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger

for kemikalier (herefter »REACH-forordningen«)

om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og

om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse

af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kom-

missionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt

Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens

direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF

og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1), i form af en

skrivelse med overskriften »Statement of Non-

Compliance following a Dossier Evaluation Deci-

sion under Regulation (EC) No 1907/2006« (erklæ-

ring om manglende overholdelse på baggrund af en

afgørelse om dossiervurdering i henhold til forord-

ning (EF) nr. 1907/2006, herefter »SONC «) og

dens bilag (referencenummer CCH-C-0000005770-

74-01/F),

annulleres. Sagen hjemvises til ECHA’s

administrerende direktør og det præciseres, at

enhver ny afgørelse truffet af ECHA skal tage

hensyn til de begrundelser for annullation, der er

anført i Rettens dom, samt alle relevante og ajour-

førte oplysninger. ECHA tilpligtes at betale de

omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i for-

bindelse med denne sag. Der træffes sådanne andre

eller yderligere foranstaltninger, som findes påkræ-

vet.

C-124/17

Vossloh Laeis

a. Er en bestemmelse i en medlemsstat, der opstil-

ler som betingelse for, at en økonomisk aktør kan

vise sin pålidelighed, at denne har gjort indgående

rede for forholdene og omstændighederne i for-

bindelse med eventuelle skader som følge af over-

trædelsen af straffeloven eller forsømmelsen gen-

nem et aktivt samarbejde ikke blot med undersø-

gelsesmyndighederne, men også med den ordregi-

vende myndighed, forenelig med bestemmelserne i

artikel 80 i direktiv 2014/25/EU, sammenholdt

med artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv

2014/24/EU?

b. I tilfælde af, at spørgsmål 1.a) besvares benæg-

tende: Skal artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv

2014/24/EU i sammenhængen da fortolkes såle-

des, at den pågældende økonomiske aktør for at

vise sin pålidelighed i det mindste er forpligtet til at

opklare sagen over for den ordregivende myndig-

hed i et sådant omfang, at denne kan bedømme,

om de trufne konkrete foranstaltninger til at vise

aktørens pålidelighed (tekniske, organisatoriske og

personalemæssige foranstaltninger samt skades-

kompensation) er egnede og tilstrækkelige?

c. For de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU

regulerede fakultative udelukkelsesgrunde udgør

den maksimale udelukkelsesperiode i henhold til

artikel 57, stk. 7, i direktiv 2014/24/EU tre år fra

datoen for den relevante hændelse. Skal den rele-

vante hændelse forstås allerede som realiseringen af

de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU anfør-

te udelukkelsesgrunde, eller er det afgørende det

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

16.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed har

sikkert og holdbart kendskab til, at udelukkelses-

grunden foreligger?

d. Er det dermed i tilfælde af en realisering af ude-

lukkelsesgrunden i artikel 5[7], stk. 4, litra d), i

direktiv 2014/24/EU i form af en økonomisk

aktørs deltagelse i et kartel ophøret af karteldelta-

gelsen eller myndighedens opnåelse af sikkert og

holdbart kendskab til karteldeltagelsen, der er den

relevante hændelse som omhandlet i artikel 5[7],

stk. 7, i direktiv 2014/24/EU?

C-242/17

LEGO

a) Er EU-retten, og i særdeleshed artikel 18, stk. 7, i

direktiv 2009/28/EF sammenholdt med Kommis-

sionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2011/438 af

19. juli 2011, til hinder for en national lovgivning,

såsom ministerielt dekret af 23. januar 2012, og

især dekretets artikel 8 og 12, som pålægger andre

og mere vidtgående specifikke byrder end dem, der

påhviler aktører, som har tilsluttet sig en frivillig

ordning, der har været genstand for en afgørelse,

som Kommissionen har vedtaget i henhold til

direktivets artikel 18, stk. 4? b) Såfremt det foregå-

ende spørgsmål besvares benægtende, skal de øko-

nomiske aktører, der indgår i produktets forsy-

ningskæde

–

selv om der er tale om aktører, der

alene handler som trader, dvs. som mellemmand

uden fysisk rådighed over produktet

–

da betragtes

som omfattet af de i spørgsmål a) omhandlede EU-

retlige bestemmelser?

Karel de Grote

–

Hogeschool Katholieke

Hogeschool Antwerpen

1. Er en national ret, ved hvilken der er anlagt sag

mod en forbruger med påstand om opfyldelsen af

en kontrakt, og denne ret efter de nationale retsple-

jeregler alene er beføjet til ex officio at efterprøve,

om påstanden er i strid med de nationale regler om

den offentlige orden, beføjet til på tilsvarende

måde, også i udeblivelsessager, ex officio at efter-

prøve og fastslå, om den pågældende kontrakt er

omfattet af [Rådets] direktiv [93/13/EF af 5. april

1993] om urimelige kontraktvilkår i forbrugerafta-

ler, således som dette direktiv er gennemført i

belgisk ret? 2. Skal en fri undervisningsinstitution,

der udbyder subsidieret undervisning til en forbru-

ger, anses for en erhvervsdrivende i EU-retlig

forstand for så vidt angår aftalen om udbuddet af

denne undervisning mod betaling af et studiegebyr,

der eventuelt forhøjes med beløb til tilbagebetaling

af omkostninger, som undervisningsinstitutionen

har afholdt? 3. Er en aftale mellem en forbruger og

en fri subsidieret undervisningsinstitution angående

denne institutions udbud af subsidieret undervis-

ning omfattet af direktiv 93/13

[…], og skal en fri

undervisningsinstitution, der udbyder subsidieret

undervisning til en forbruger, anses for erhvervs-

drivende i direktivets forstand med hensyn til afta-

Energistyrelsen

16.05.18

C-147/16

Justitsministeriet

Dom

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

len om udbuddet af denne undervisning?

C-325/16

Industrias Químicas del Vallés

1) Er datoen for den i direktiv 2010/28/EU fast-

satte frist med udtrykket »senest den 31. december

2010« i artikel 3, stk. 1, eller »[i]nden da« i artikel 3,

stk. 1, andet afsnit, ligeledes med henvisning til den

31. december 2010 i forbindelse med den frist på

seks måneder, som der henvises til i ottende be-

tragtning til direktiv 2010/28/EU, en endelig frist

som følge af det formål, der kan udledes af Rådets

direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991, hvorefter

medlemsstaterne ikke kan udvide fristen, således at

beregningen heraf udelukkende kan ske i henhold

til dette direktiv? 2) Såfremt det måtte fastslås, at

fristen kan forlænges, skal afgørelsen herom da

træffes uanset de nærmere procedureregler vedrø-

rende anmodning om og vedtagelse af forlængel-

sen, eller, eftersom dette henhører under medlems-

staternes kompetence, skal den træffes i overens-

stemmelse med den nationale lovgivning, idet de i

direktivets artikel 3, stk. 1, fastsatte procedureregler

er rettet mod medlemsstaterne?

Alheto

Grundet antallet af forelagte spørgsmål i sagen, er

nedenstående kun et uddrag. Sagen vedrører: 1.

Følger det af artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv

2011/95, sammenholdt med artikel 10, stk. 2, i

direktiv 2013/32 og artikel 78, stk. 2, litra a),

TEUF, at: A) den tillader, at ansøgningen om in-

ternational beskyttelse indgivet af en statsløs af

palæstinensisk oprindelse, som er registreret som

flygtning af De Forenede Nationers Hjælpeorgani-

sation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten

(UNRWA), og som før indgivelsen af ansøgningen

var bosat i dennes aktivitetsområde (Gazastriben),

behandles som en ansøgning i henhold til artikel 1,

afsnit A, i Genèvekonventionen om flygtninges

retsstilling af 1951 i stedet for som en ansøgning

om international beskyttelse i henhold til denne

konventions artikel 1, afsnit D, andet punktum,

under forudsætning af, at ansvaret for at behandle

ansøgningen er overtaget af andre end familiære

eller humanitære grunde, og behandlingen af an-

søgningen er reguleret ved direktiv 2011/95? B)

den tillader, at en sådan ansøgning ikke kontrolle-

res med hensyn til betingelserne i artikel 12, stk. 1,

litra a), i direktiv 2011/95, og Den Europæiske

Unions Domstols fortolkning af denne bestemmel-

se dermed ikke finder anvendelse? 2. Skal artikel

12, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/95 sammenholdt

med samme direktivs artikel 5 fortolkes således, at

den er til hinder for nationale bestemmelser som

den i hovedsagen omhandlede i artikel 12, stk. 1,

nr. 4, i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl-

og flygtningelov, herefter »ZUB«), som i den gæl-

dende affattelse ikke indeholder nogen udtrykkelig

bestemmelse om ipso facto-beskyttelse for palæsti-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

17.05.18

C-585/16

Udenrigsministeriet

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 621: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/4-18

nensiske flygtninge og ikke indeholder den betin-

gelse, at beskyttelsen af en eller anden grund er

bortfaldet, samt således, at artikel 12, stk. 1, litra a),

i direktiv 2011/95 er tilstrækkelig præcis og ubetin-

get og derfor har direkte virkning, således at den

også finder anvendelse, uden at den person, som

søger international beskyttelse udtrykkeligt har

påberåbt sig den, hvis ansøgningen som sådan skal

behandles i henhold til flygtningekonventionens

artikel 1, afsnit D, andet punktum?

[...]