Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 689
Offentligt
1900007_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Udlændinge- og Integrationsudvalg om af-
givelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-93/18, Bajratari
22. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1. Indledning
Court of Appeal in Northern Ireland (appeldomstol i Nordirland, det Forenede Kon-
gerige) har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel fortolkning af opholdsdirek-
tivets
1
artikel 7, stk. 1, litra b), som giver ret til ophold i mere end tre måneder for
en unionsborger i en anden medlemsstat, når unionsborgeren ikke er økonomisk
aktiv. Efter denne bestemmelse er opholdet bl.a. betinget af, at unionsborgeren
råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at
opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system.
Denne sag angår, om indkomst fra beskæftigelse, der er ulovlig, helt eller delvist
kan tages i betragtning ved denne vurdering, herunder i en situation hvor unions-
borgeren er et mindreårigt barn med en forælder, der er tredjelandsstatsborger og
forsørger af barnet.
2. Sagens faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål
Appellanten og hendes ægtefælle er statsborgere i Albanien, hvor de blev gift i
2011. Inden da havde appellantens ægtefælle fået opholdskort som bevis for sin
opholdsret i Det Forenede Kongerige fra den 13. maj 2009 til den 13. maj 2014 på
grundlag af sit forhold til en statsborger i Det Forenede Kongerige, hvilket ophørte
i begyndelsen af 2011. I 2012 indrejste appellanten med sin ægtefælle i Nordirland
uden nogen tilladelse i henhold til national ret. De har boet i Nordirland lige siden
og fået tre børn, hvoraf to har statsborgerskab i Irland.
Appellantens ægtefælle har fra tid til anden arbejdet som restaurantionsmedarbej-
der i Nordirland siden 2009. Hans opholdskort udløb den 12. maj 2014, og han har
senest siden denne dato arbejdet illegalt, fordi han i henhold til national ret skulle
1
Sagsbehandler
Charlotte Berendtsen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61983478
[email protected]
2018 - 8239
429076
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers rets til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring
af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF, og 93/96/EØF (EU-tidende 2004,
L 158, s. 77), som ændret.
Side
1/3
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 689: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-93/18, Bajratari
1900007_0002.png
have indhentet tilladelse til at opholde sig, arbejde og bosætte sig i Det Forenede
Kongerige.
Ingen af familiemedlemmerne er på noget tidspunkt flyttet til eller har haft bopæl
eller arbejdet i en anden EU-medlemsstat.
Appellanten har i henhold til opholdsdirektivet søgt om anerkendelse af en afledt
opholdsret under henvisning til, at hendes første barn er irsk statsborger, og at hun
er barnets primære omsorgsperson. Hun har anført, at et afslag ville fratage hendes
barn nydelsen af dets rettigheder som unionsborger.
De britiske myndigheder meddelte appellanten afslag på sin ansøgning om ret til
ophold af to grunde. For det første var hun ikke omfattet af
defi itio e af ”fa i-
lie edle ” i opholdsdirektivet.
2
For det andet var kravet i direktivets artikel 7, stk.
1, litra b), ikke opfyldt, da det ikke var godtgjort, at barnet rådede over tilstrække-
lige midler i opholdsdirektivets forstand.
I forbindelse med en retssag om lovligheden af afslaget har den forelæggende ret
anmodet EU-Domstolen om svar på følgende spørgsmål:
”[i]
Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i henhold til national lov-
givning, helt eller delvist tages i betragtning med henblik på at fastslå, at der
rådes over tilstrækkelige ressourcer i henhold til unionsborgerdirektivets ar-
tikel 7, stk. 1, litra b)?
[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra b), da være op-
fyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for usikker alene på grund af dens
ulovlige karakter?”
3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen
Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b), er gennemført i dansk ret ved § 6, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge,
der er omfattet Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).
I Dammark er det Statsforvaltningen og Udlændingestyrelsen som klageinstans, der
vurderer, om en unionsborger har ret til ophold i mere end tre måneder efter § 6,
stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. Efter dansk praksis medtages indkomst, der
er oppebåret ved beskæftigelse, der er ulovlig, ikke ved vurderingen af, om en uni-
onsborger råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmers
ophold.
Det er på den baggrund regeringens vurdering, at der i indlægget for Domstolen
skal argumenteres for, at det første præjudicielle spørgsmål skal besvares med, at
Efter opholdsdirektivets artikel 2, r. 2, litra d , er fa ilie edle
er ”slægt i ge i opstige de li
je
sa t slægt i ge i opstige de li je til ægtefælle […], so forsørges af u io sborgere ”.
2
Side
2/3
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 689: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-93/18, Bajratari
EU-retten ikke er til hinder for, at indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i hen-
hold til national lovgivning ikke tages i betragtning ved vurdering af retten til op-
hold.
I den forbindelse anføres det, at begrebet "tilstrækkelige midler" skal fortolkes i
lyset af direktivets mål, som er at fremme den fri bevægelighed på betingelse af, at
unionsborgeren ikke udgør en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale sy-
stem. Selvom det følger af EU-Domstolens praksis, at begrebet skal fortolkes bredt,
bemærkes det, at begrebet ud fra principielle overvejelser ikke bør omfatte midler,
der stammer fra ulovlige aktiviteter, herunder ulovlig beskæftigelse.
Som anført vurderede de britiske myndigheder også, at appellanten ikke var om-
fattet af definitio
e af ”familiemedlem”
i opholdsdirektivets forstand. Selv om de
forelagte spørgsmål ikke angår denne begrundelse for afslag, vil indlægget be-
kræfte den retsopfattelse, hvorefter opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d),
alene omfatter slægtninge i opstigende linje, som forsørges af unionsborgeren.
Endelig vil indlægget også adressere forholdet til artikel 20 og 21, stk. 1, i traktaten
o De Europæiske U io s Fu ktio s åde ”TEUF”
, idet den forelæggende ret
indirekte kommer ind på denne bestemmelse ved at omtale EU-Domstolens praksis
om tredjelandsstatsborgeres adgang til at kunne aflede en opholdsret fra deres
mindreårige unionsborgerbørn. Domstolens praksis vil efter regeringens opfattelse
indebære, at de britiske myndigheders afslag på at anerkende appellantens op-
holdsret ikke nødvendigvis vil tvinge appellantens barn, der er irsk statsborger, til
at forlade EU og dermed fratage barnet nydelsen af dets rettigheder som unions-
borger i strid med artikel 20 i TEUF.
Side
3/3