EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 799
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 24. maj 2018

kl. 14.30

vær. 2-011

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Erling Bonnesen (V), Aaja

Chemnitz Larsen (IA), Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med ministeren for udviklingssamarbejde om regeringens

holdning til EU’s

eksterne budget i forbindelse med forhandlingerne om EU's

flerårige budgetramme for 2021-2027 og om regeringens forventninger til

konsekvenserne af den foreslåede omstrukturering af EU's eksterne instrumenter,

jf. EUU alm. del - samrådsspørgsmål F og G

KOM (2018) 0321

EUU alm. del (17)

–

samrådsspørgsmål F

EUU alm. del (17)

–

samrådsspørgsmål G

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18)

Samrådsspørgsmål F

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til EU’s eksterne budget i forbindel-

se med de forestående forhandlinger om EU's flerårige budgetramme for 2021-2027 og

for, om regeringen vil kæmpe for flere midler til den humanitære indsats og langsigtede

bistand.”

Samrådsspørgsmål G

Stillet af Rasmus Nordqvist (ALT)

”Ministeren bedes redegøre for regeringens forventninger til konsekvenserne

af den af

Kommissionen

foreslåede omstrukturering af EU’s eksterne instrumenter i forslaget om

EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027,

der bl.a. betyder, at programmer med formål

som fred og stabilitet, menneskerettigheder og demokrati, udvikling m.v. samles i et stort

instrument

med titlen naboskab, udvikling og internationalt samarbejde.”

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde i sin begrundelse for samrådsspørgsmålet, at ud-

valget ugen inden havde mødtes med kommissær Oettinger og diskuteret samme emne.

Der var i det hele taget en lignende debat i forskellige europæiske sammenhænge. Mer-

kel havde f.eks. sagt, at der for at skabe udvikling og for at mindske migration var brug for

953

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

en Marshallplan for Afrika. Han havde spurgt kommissær Oettinger, om et løft fra 9 til 10

pct. af det samlede budget for udviklingsdelen var et stort løft à la Marshallplanen. Det

var interessant at høre regeringens indledende position, og om den ville kæmpe for, at

der tilføres flere midler til udviklingsrammen.

Rasmus Nordqvist

sagde, at baggrunden for hans spørgsmål var, at han var nysgerrig

efter at kende regeringens forventning til konsekvenserne af sammenlægningen af in-

strumenter. Fra gruppen af ngo’er, CONCORD, havde der været meget kritiske røster

over for denne samling af instrumenter, hvor man går væk fra at målrette instrumenter på

særlige områder som f.eks. menneskerettigheder.

Minister for udviklingssamarbejde:

Tak for muligheden for at drøfte den eksterne di-

mension af EU’s

kommende budgetramme

for 2021 til 2027, den såkaldte ”flerårige fi-

nansielle ramme” –

omtalt som MFF. Jeg vil efter aftale besvare de to samrådsspørgsmål

samlet. Jeg vil tage afsæt i Kommissionens overordnede forslag af 2. maj, som den høje

repræsentant også orienterede ministrene på baggrund af ved Udenrigsrådet for udvik-

ling i tirsdags, hvor jeg deltog. De underliggende sektorretsakter til de eksterne instru-

menter fremsættes som bekendt først medio juni. Både sektorretsakterne og den kom-

mende tekniske afklaring i Bruxelles er nødvendige for at få det fulde overblik over kon-

sekvenserne af Kommissionens forslag. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare jeres

spørgsmål inden for rammerne af Kommissionens forslag og det faktum, at der på flere

områder nødvendigvis må være tale om regeringens foreløbige holdning.

Lad mig starte med spørgsmålet om regeringens holdning til EU’s eksterne budget, og

hvorvidt vi vil kæmpe for flere midler til den humanitære indsats og langsigtede bistand.

Kommissionens forslag til MFF’en for 2021-2027

indeholder overordnet set en styrket

indsats i forhold til det eksterne område. Det er bl.a. midler til migration, ekstern grænse-

bevogtning og klima. Det er vi meget positive over for, da det også er områder af prioritet

for regeringen. Det er som bekendt regeringens linje, at prioriteringen af disse områder

skal ske inden for en samlet udgiftsramme på 1,00 pct. af EU’s BNI.

I Kommissionens forslag beskrives bl.a., at den humanitære bistand opjusteres til 11 mia.

euro i løbende priser for perioden 2021-27 svarende til en stigning på omkring 20 pct.

Den samlede udviklingsbistand opjusteres i henhold til Kommissionen med 30 procent til

89,5 mia. euro i løbende priser for samme periode. Kommissionen beskriver endvidere,

hvordan EU´s indsats på migrationsområdet mere end fordobles. Det er Kommissionens

tal. Vi afventer nu de sektorspecifikke retsakter med henblik på at analysere Kommissio-

nens tal og de antagelser, der ligger bag.

Det er en prioritet for regeringen, at EU er bedst rustet til fremtiden, og det indbefatter en

øget prioritering af EU’s globale

engagement - inden for 1,00-procentsrammen.

EU's humanitære instrument flugter med danske prioriteter, interesser og mærkesager

ude i verden. Det er et vigtigt redskab til at nå ofre for humanitære kriser og til at fremme

954

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

centrale dagsordener såsom beskyttelse af særligt sårbare grupper, herunder kvinder og

piger.

Instrumentets prioritering af længerevarende løsninger i lande og nærområder ramt af

krise og fordrivelse bidrager desuden til at begrænse ustabilitet og afledte flygtninge-

strømme. På udviklingsområdet er EU

–

som verdens største udviklingspolitiske aktør

samlet set

–

en central platform for det danske udviklingssamarbejde.

Jeg vil nu komme nærmere ind på detaljerne vedrørende Kommissionens forslag på ud-

viklingsområdet og forholde mig til regeringens forventninger til Kommissionens foreslåe-

de omstrukturering af EU’s eksterne instrumenter med henblik på etablering af et samlet

instrument med navnet ”Naboområder, udvikling og internationalt samarbejde”.

Vi kender som bekendt ikke den præcise udformning af det nye udviklingsinstrument,

men vi ved

–

som nævnt for udvalget under min forelæggelse i sidste uge

–

at en række

tematiske og geografiske prioritetsområder forventes lagt ind under det samlede instru-

ment. Kommissionen beskriver således, at det nye samlede instrument vil bestå af en

geografisk hovedsøjle understøttet af en tematisk søjle såvel som en såkaldt

”rapid re-

sponse”-søjle.

Blandt de geografiske prioriteter nævnes særlig

EU’s

naboområder, Afrika, Vestbalkan

og lande, der er skrøbelige og har størst behov. På det tematiske plan peger Kommissio-

nens udspil på sikkerhed, migration, klimaforandringer og menneskerettigheder som stra-

tegiske prioriteter.

Inden for søjlen med fokus på ”rapid response” lægger Kommissionen op til at indbygge

kapacitet til krisehåndtering og forebyggelse samt resiliens med modaliteter, der skal

fremme agilitet og fleksibilitet. Derudover nævner Kommissionen bl.a. særlig miljø og kli-

ma, ligestilling og migration som tværgående hensyn.

Endelig forventes afsat en portion ikkeallokerede midler til nyligt opståede udfordringer.

Den Europæiske Udviklingsfond ventes inkorporeret i det samlede instrument

–

også

med henblik på at fremme fleksibilitet og global rækkevidde.

Hvorfor vurderes der at være behov for en omfattende omstrukturering af EU’s eksterne

instrumenter? Fordi vi må forholde os til de ændrede rammevilkår. Kommissionens for-

slag tager afsæt i nye strategier

og målsætninger såsom EU’s globale strategi, den

euro-

pæiske konsensus for udvikling samt verdensmålene og Parisaftalen. Dertil er der behov

for, at EU kan agere hurtigere, mere agilt og fleksibelt, når nye udfordringer opstår på det

eksterne område. Migrationskrisen i 2015 var en øjenåbner: En udfordring, der krævede

en hurtig og proaktiv håndtering, hvor EU så sig nødsaget til at oprette bl.a. EU’s trust-

fond for Afrika for at have et hurtigere og fokuseret instrument til rådighed.

Det er regeringens forventning, at etableringen af et samlet udviklingsinstrument vil øge

EU’s muligheder for mere effektivt at håndtere

de aktuelle og fremtidige udfordringer.

955

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

En række konflikter og udfordringer er i stigende grad regionale, langvarige og multi-

facetterede og går således på tværs af EU’s nuværende naboområde og de eksterne

instrumenter. Det giver f.eks. ikke længere mening at adskille håndteringen af Libyen og

Sahel, der i dag ligger under forskellige EU-instrumenter. Erfaringerne med det nuværen-

de instrumentarium samt de udfordringer, som EU står over for, har understreget nød-

vendigheden af at sikre mere fleksible rammer for udviklingsbistanden og samtidig skabe

mere sammenhængskraft i instrumentariet, som EU har til rådighed på det eksterne om-

råde. Endelig er der behov for at sikre øget koordination mellem de eksterne og interne

politikker med henblik på gennemførelse af verdensmålene og Parisaftalen. Den foreslå-

ede tilgang forventes at sikre, at en række af de nuværende strategiske fokusområder for

de eksisterende instrumenter også bliver bibeholdt fremadrettet, men at EU’s instrumen-

tarium moderniseres og gøres tidssvarende.

Endelig vil jeg gerne understrege, at regeringens prioriteter i forhold til migration

–

et em-

ne, som udvalget er meget interesseret i

– er meget klare, når det kommer til MFF’en.

Der er behov for at styrke indsatsen over for irregulær migration gennem målrettet an-

vendelse af EU's udviklingsinstrumenter.

Det er afspejlet i det nonpaper, som regeringen har sendt til Kommissionen forud for dens

udspil. Udfordringerne med irregulær migration vil også være højt på dagsordenen frem-

adrettet. De komplekse årsager til irregulær migration skal imødegås gennem en samlet,

koordineret og massiv EU-indsats.

Det gælder både den langsigtede indsats med fokus på de grundlæggende årsager til

migration og den mere kortsigtede migrationshåndtering.

Indtil videre har migrationsindsatserne været finansieret gennem blandt andet EU's trust-

fond for Afrika, som ikke er en del af budgettet, men er afhængig af bidrag fra enkelte

medlemslande og omallokeringer fra andre EU-instrumenter. Det er ikke bæredygtigt, at

man på så vigtigt et område er så afhængig af at skulle lade hatten gå rundt. Migration

skal fremadrettet være et integreret element i EU's udviklingsinstrumenter og dermed

indgå i de relevante kontekster, hvor grundlæggende årsager til migration kan forebyg-

ges.

Samtidig skal EU også være klar til imødegå nye udfordringer relateret til migrationshånd-

tering, bekæmpelse af menneskesmugling, oplysningsindsatser om risici ved migration

og beskyttelse af migranter i sårbare situationer. Dertil kommer naturligvis styrket samar-

bejde om tilbagetagelse.

Det er positivt, at Kommissionens forslag virker til at imødekomme danske prioriteter: Mi-

gration adresseres på tværs af de tre søjler under det samlede instrument. Samtidig åb-

ner man op for at etablere en tematisk søjle på migrationsområdet. Det kan både give

den nødvendige fleksibilitet og sikre stabil finansiering ved at få migration ind i budgettet.

956

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

havde samme følelse som under mødet med kommis-

sær Oettinger

–

at udkastet til budgetrammen var skuffende. Det skyldtes, at man ikke

havde gjort brug af den mulighed, som Brexit giver for at gøre et indhug i landbrugsstøt-

ten og strukturfonde for på den måde at frigøre midler. Mente regeringen, at en opjuste-

ring af budgettet med 30 pct. på udviklingsbistand og på migrationsområdet var en pas-

sende justering? Eller ville regeringen kæmpe for flere midler, så f.eks. udviklingsbistan-

den bliver øget med markant mere end 30 pct.? Man får mere ud af pengene, når de bli-

ver kanaliseret igennem EU, og det kunne bidrage til at forhindre den langsigtede, ukon-

trollerede migration. Man måtte sikre værdige levevilkår der, hvor folk kommer fra.

Rasmus Nordqvist

hørte ministeren tale meget om migration og om at være agil, men

mange af de

involverede ngo’er og parlamentarikere i

Europa-Parlamentet frygtede, at

alle midler ville gå til migration, at alle eksterne midler ville blive instrumentaliserede, og

at demokrati og menneskerettigheder ville blive glemt. Var konsekvensen af et stort sam-

let instrument ikke, at udviklingsarbejdet blev meget instrumentaliseret? Mente ministeren

ikke, at det var fornuftigt at have instrumenter målrettet mod f.eks. bæredygtig udvikling,

så man ikke skal forhandle om dem hver gang? Når man har et samlet instrument og op-

lever en stor migrationsbølge, vil man formentlig rykke alle midler hen på migrationsom-

rådet og glemme de langsigtede mål og redskaber.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne have en klar indikation af, hvor regeringen stod i

spændet mellem at prioritere flere penge til eksterne forhold og budgettilbageholdenhed:

Er det vigtigst, at Danmarks bidrag forbliver på 1,0 pct. af BNI, eller skal man sikre flere

midler til ulande? For ham var det vigtigste at forhindre, at migranter kommer ind i Euro-

pa. Hvordan forholdt ministeren sig til det skisma, at migrationstallene øjes, i takt med at

levestandarden for de fattigste i Afrika stiger? Risikoen ved en slags Marshallplan er, at

man får flere migranter, fordi man hæver folk op fra et eksistensminimum, så de derved

får midler til at flytte sig. Hvis man indførte en slags hjælpeplan, kunne den ikke stå alene,

for man måtte også forholde sig til, hvordan man holder migranter ude af Europa. Hvor i

spændet af regeringens prioriteter befandt Grønlandsinstrumentet sig? Var det lavere

prioriteret end at lade flere midler gå til ulande? På det seneste europaudvalgsmøde

havde ministeren spået en ganske hård kamp for at fastholde Grønlandsinstrumentet.

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at det var

svært at svare på, om en stigning på 30 pct. var tilstrækkelig, fordi man endnu ikke kend-

te Kommissionens detaljerede udspil. Disse oplysninger ville for udviklingsområdet blive

offentliggjort den 14. juni. Hun foreslog, at sagen derefter blev bragt op igen i udvalget, så

hun kunne give mere kvalificerede svar. Det var regeringens klare politik at stå fast på en

betaling på 1,0 pct. af BNI, men regeringen var også enig i behovet for en opjustering af

området og mente, at det kunne lade sig gøre inden for den eksisterende ramme. Det var

dog vanskeligt at sige præcist, om det var godt nok.

Om arkitekturen sagde ministeren til Rasmus Nordqvist, at hun kaldte det et overordnet

instrument for verdensmålsinstrumentet, fordi det illustrerer, hvad man skal forfølge for at

leve op til 2030-dagsordenen. Regeringen arbejdede med verdensmålene i den uden-

957

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

rigspolitiske strategi, der var genspejlet i den europæiske konsensus for udvikling. På den

måde hang tingene godt sammen. Hun mente, at det var vigtigt at forholde sig til en mo-

dernisering af arkitekturen, så det bliver muligt at operere hurtigere end i 2015, hvor man

ikke havde de nødvendige instrumenter for at agere, da der gik hul på Europas grænser.

Der skulle være en strømlining, der medfører afbureaukratisering og betyder, at man kan

handle hurtigere.

Ministeren havde forståelse for Rasmus Nordqvists bekymring, men da det endelige for-

slag ikke forelå, var det svært at svare præcist. Hun forsikrede ham om, at regeringen

ville have et skarpt øje på, at menneskerettigheder, respekten for kvinders ligestilling, god

regeringsførelse og i det hele taget på temaer, der er højt prioriteret i den danske udvik-

lingspolitiske strategi og i EU-sammenhæng. Hun anså det for en fordel, at det var muligt

at gøre emnet menneskerettigheder tværgående i udviklingsporteføljen og så gerne, at

menneskerettigheder også blev afspejlet i den humanitære kategori, så man f.eks. tager

højde for retten for kvinder til at bestemme over egen krop i humanitære krisesituationer.

Det burde EU også have med sig og forholde sig til.

Ministeren delte ikke Rasmus Nordqvists frygt for, at alt ville komme til at handle om mi-

gration, men det var vigtigt at forholde sig til de grundlæggende årsager til migration. Man

skal arbejde for en udvikling, som også verdensmålene dikterer. Så måske var hun og

Rasmus Nordqvist enige om, hvad der skulle arbejdes hen imod.

I sit svar til Kenneth Kristensen Berth gentog hun, at regeringen mente, at man kan give

flere penge til eksterne forhold inden for en budgetramme på 1 pct. Om den øgede leve-

standard sagde ministeren, at hun til enhver tid ville kæmpe for, at verdens fattigste får

bedre mulighed for et værdigt liv, og at de også får mulighed for at nå verdensmålene.

Der kommer færrest migranter fra de fattigste egne, men det er ikke en begrundelse for

ikke at arbejde for at nå verdensmålene i de lande. Hun var enig i, at det at adressere de

grundlæggende årsager til migration ikke udgjorde den fulde sandhed. I andre sammen-

hænge var der et stærkt fokus på de ydre grænser og på at eliminere menneskesmugler-

nes forretningsmodel, så man ikke kan leve af at smugle mennesker. Det var også et vig-

tigt element, at de lande, som de irregulære migranter kommer fra, tog imod egne borge-

re.

Ministeren rundede sit svar af med at sige, at Grønland selvfølgelig er vigtig for den dan-

ske regering, og at sagen stod højt på dagsordenen. Det ville som sagt ikke blive en nem

sag, men det var klart, at det var vigtigt at fastholde Grønlandsinstrumentet

i EU’s budget.

Aaja Chemnitz Larsen

påpegede, at 12 ud af 25 OLT-lande (såsom Grønland) risikere-

de at forsvinde ud af OLT-ordningen i forbindelse med Brexit. Puljen til OLT-landene ville

dermed blive mindre. Hvad ville regeringen gøre for at bevare Grønlandsinstrumentet og

mente den, at Naalakkersuisut kunne være med til at presse på i sagen?

Rasmus Nordqvist

sagde, at for ham var migrationsbekæmpelse ikke et verdensmålsin-

strument, men man kan opnå, at folk ikke føler behov for at migrere, hvis man lever op til

958

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

verdensmålene. Han var klar over, at det var tidligt i processen, og at man løbende ville

få mere at vide, men for de forhandlinger, som ministeren skulle deltage i, gælder det

typisk om at give sin mening til kende på et tidligt tidspunkt. Det var altså godt at diskute-

re sagen, så ministeren kunne fornemme, hvad Folketingets bekymringer var. Han ville

gerne vide, hvad det styrende element var. Menneskerettighederne som tværgående

element lyder godt, men gør menneskerettigheder sig gældende, når man støtter græn-

sehegn og grænsekontrol? Handlede det ikke bare om at styrke de ydre grænser og be-

grænse migrationen? Hvad ville ledestjernen blive i et samlet instrument, når man vælger

ikke at splitte områderne op?

Han tilføjede, at hvis det var vigtigt at fastholde Grønlandsinstrumentet som et særskilt

instrument, som han hørte mange advokere for, hvorfor var de andre selvstændige in-

strumenter så ikke vigtige? Hvorfor var der med en ny struktur behov for at udspecificere

visse dele, men ikke bærende elementer som menneskerettigheder og demokrati, stabili-

tet og fred?

Peter Hummelgaard Thomsen

havde

–

vel vidende, at forhandlingerne befandt sig på et

tidligt stadie

–

stillet samrådsspørgsmålet for at få en føling med regeringens standpunkt.

Socialdemokratiet var ikke overbeviste om, at udkastet til budgetrammen udgjorde et reelt

løft

–

og slet ikke i stil med det løft, som stats- og regeringschefer havde talt om behovet

for. Væksten i Afrika vil fortsætte med eller uden støtte fra EU. Kina har i de seneste 15-

20 år mangedoblet deres investeringer og udviklingshjælp i de lande, hvorfra der kommer

mange migranter til Europa. Det er desværre sket uden respekt for menneskerettigheder,

fordelingspolitiske principper etc., og det er kineserne, der dikterer de vilkår, hvorunder

udviklingen sker. De europæiske lande har derimod gradvis trukket sig mere og mere ud.

Var ministeren ikke enig i, at det ikke er ligegyldigt, hvordan udviklingen sker, hvor inve-

steringerne foretages, og hvilke krav man stiller i den forbindelse

–

også hvis man skal

forhindre de grundlæggende årsager til migration?

Ministeren for udviklingssamarbejde

bekræftede over for Aaja Chemnitz Larsen, at

Grønland kunne bistå i forhold til arbejdet for den budgetdel, der vedrører Grønland. Der

var allerede meget tæt kontakt mellem Grønland og Danmark, og der var selvfølgelig en

stærk, fælles interesse. Det sorterede dog ikke under hendes ressort.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det var diskussion om hønen og ægget:

Grundlæggende årsager til migration hænger dybest set sammen med den generelle fat-

tigdomsbekæmpelse. Tager man energiforsyning som eksempel, bidrager Danmark til

bæredygtig vækst i f.eks. Kenya i arbejdet med at etablere decentrale vindmøller, der kan

varetage elforsyningen til steder, hvor man ikke ellers har mulighed for at komme på et

net. Det er med til at adressere grundlæggende årsager til migration såsom mangel på

arbejdspladser. Rasmus Nordqvist og hun talte i virkeligheden om det samme.

Ministeren påpegede, at grænsekontrol ikke er i strid med menneskerettighederne. Ras-

mus Nordqvist refererede måske til

EU’s arbejde i forbindelse med den libyske kystvagt,

hvor man samarbejder via FN, der har anerkendt myndighederne i Tripoli og dermed og-

959

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

så libyske kystvagt. Helt overordnet tænkte ministeren også på, hvordan man sikrer, at

menneskerettighederne bliver et tværgående element. Det var hendes mål at være med

til at sikre det.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at man ikke kendte detaljerne, og at

det derfor var svært at afgøre, om det fremlagte var tilstrækkeligt. Hun var enig i, at det

ikke er ligegyldigt, hvem man samarbejder med, og at Europa kan være med til at gøre

en forskel på det afrikanske kontinent. Når et afrikansk land samarbejder med Kina, er

der typisk ikke samme fokus på menneskerettigheder som i samarbejdet med Danmark

eller et andet EU-land. Der er heller ikke samme fokus på at skabe afrikanske arbejds-

pladser, men mere på kinesiske egeninteresser.

Rasmus Nordqvist

sagde, at respekten for menneskerettighederne burde være en selv-

følge, som man ikke skulle behøve at skrive ind i et instrument. Ministeren sagde, at

menneskerettighederne kunne blive et gennemgående element, men det handlede også

om at fremme dem og ikke bare overholde dem. Hvad var det bærende element? Når

man diskuterede brug af eksterne midler til f.eks. Tyrkietfaciliteten og Libyen, hvor man

specifikt havde støttet grænsekontrol, måtte man sætte spørgsmålstegn ved, om det var

at støtte en bæredygtig udvikling. Det var muligt, at ministeren og han var enige om det

endelige mål, men hvordan kom man derhen?

Ligesom ngo’er fra hele Europa frygtede

han, at det hele kom til at handle om, hvordan man holder migranter væk og om tilbage-

tagelse. Hvordan undgik man, at alle midler blev målrettet den slags?

Rasmus Nordqvist mente ikke at have fået et svar vedrørende Grønlandsinstrumentet.

Hvis det ikke var nødvendigt at kæmpe for de særskilte dele, var det så nødvendigt at

kæmpe særskilt for Grønlandsinstrumentet

–

eller kunne det indgå i samlet instrument

under kategori 6? Hvis man kæmpede Grønlands særskilte sag, skulle man så ikke også

gøre det for en bæredygtig udvikling og menneskerettigheder?

Aaja Chemnitz Larsen

understregede, at Grønlandsinstrumentet er vigtigt, fordi det er

med til at styrke uddannelsesområdet i Grønland. Hun var glad for, at regeringen havde

valgt at prioritere det, men det var bekymrende at høre, at der var tale om hård kamp.

Kunne ministeren uddybe, hvad regeringen ville gøre? Flere forskellige udvalg var inte-

resserede i at følge sagen

–

ikke mindst Grønlandsudvalget

–

og jo mere, man kunne

koordinere indsatsen, des større pres kunne man skabe for at bibeholde instrumentet.

Ministeren for udviklingssamarbejde

sagde, at Rasmus Nordqvist fik det til at lyde,

som om EU bruger alle ressourcer på grænsekontrol i forbindelse med migration. Det var

et vigtigt element, men endnu vigtigere er det, at man adresserer de grundlæggende år-

sager til migration, og det var derfor, hun talte om migration. Hun anså det for vigtigt at

gøre mest muligt for at underminere smuglernes forretningsmodel. Den grænsekontrol,

som man havde opbygget i Libyen, var medvirkende til, at der var sket et væsentligt fald i

det antal mennesker, der forsøgte at krydse Middelhavet. Det var glædeligt, og man måt-

te gøre, hvad man kunne for at undgå, at mennesker begiver sig ud på den farefulde

færd. Hun ville gerne opponere imod, at man lagde alle æggene i én kurv. Der var flere

960

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 799: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24-05-18

31. Europaudvalgsmøde 24/5 2018

forskellige indsatser, og kontrollen af den libyske kyststrækning havde givet et drastisk

fald i migranter, der forsøgte at krydse Middelhavet.

Om Grønlandsinstrumentet sagde ministeren, at man endnu ikke kendte de specifikke

retsakter og dermed ikke vidste, hvad de kom til at indebære. Som statsministeren havde

sagt, ville regeringen i samarbejde med Grønland fastholde, at der også fremover skal

være en grønlandsbevilling

på EU’s budget.

Bestræbelserne var allerede i gang. Til Ken-

neth Kristensen Berth sagde hun, at man ikke kunne sige, hvad der var vigtigst, men at

regeringen prioriterede at fastholde Grønlandsbevillingen

i EU’s budget.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om, hvordan man sikrer, at alle midler ikke ryk-

kes over til et enkelt område på grund af diverse begivenheder i verden. En opdatering af

arkitekturen i budgettet var på sin plads, når man havde så lange budgetrammer, men

der var forskellige måder at gøre det på. Han ønskede at bringe dilemmaet på bordet al-

lerede nu, fordi der så var en chance for, at ministeren ville nævne det i den første samta-

le med sine europæiske kolleger om sagen. Af den grund havde han indkaldt ministeren

til et tidligt samråd, og han ville også have brug for at gå yderligere i dybden på et samråd

efter den 14. juni.

Om Grønlandsinstrumentet sagde han, at når der var fokus på at få det skrevet specifikt

ind i budgettet, var der også behov for at gøre det med demokrati og menneskerettighe-

der. De elementer var meget vigtige, når man laver aftaler med et land som Tyrkiet i for-

bindelse med kapacitetsopbygning.

Ministeren for udviklingssamarbejde

konkluderede, at Rasmus Nordqvist og hun var

enige om målet: demokrati og menneskerettigheder. Det er vigtige emner i dansk udvik-

lingspolitik og skal også være i fokus i EU. Ministeren var ikke utryg, idet styrkelsen af

demokratiet og menneskerettighederne fik mulighed for at være et tværgående tema i

den nye arkitektur.

Man skulle selvfølgelig have SDG’erne (Suistainable

Development

Goals) for øje.

Peter Hummelgaard Thomsen

takkede for ministerens svar. Han kunne forstå, at rege-

ringen mente, at den samlede budgetramme skulle holdes på 1,0 pct. af BNI, og at man

skulle prioritere udviklingsdelen og det humanitære område inden for den ramme. Han så

frem til yderligere diskussioner om sagen.

Rasmus Nordqvist

takkede ministeren og sagde, at det var godt at starte diskussionen

fra bunden. Han så frem til at fortsætte den.

Mødet sluttede kl. 15.28

961