EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 839
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 25. maj 2018

kl. 11.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Erling Bonnesen (V), Lars

Aslan Rasmussen (S), Søren Søndergaard (EL), Henning Hyllested

(EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K.

Nielsen (SF).

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

Eva Kjer Hansen, erhvervsminister Brian Mikkelsen, uddannelses- og

forskningsminister Tommy Ahlers, transport-, bygnings- og boligmini-

ster Ole Birk Olesen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-

Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3621 (udenrigsanliggender) den 28. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 684 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

forelagde

dette punkt på vegne af udenrigsministeren.

1. Demokratiske Republik Congo (DRC)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3621

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 466,

senest omtalt i EUU 9/12-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

2. Venezuela



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3621

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Det så-

kaldte valg, der blev afholdt den 20. maj i år, understregede blot, at styret i Venezuela

fortsætter sin underminering af landets demokratiske institutioner. Fra regeringens side

bakker vi op om, at EU øger sit pres på det venezuelanske styre for at skifte kurs. Så-

fremt der er opbakning til det, vil vi støtte en udvidelse af EU’s eksisterende sanktions-

spor imod Venezuelas styre.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at man kunne have forudsagt, hvordan det ville ende,

da den venezuelanske befolkning valgte Hugo Chávez i sin tid, som så blev efterfulgt af

Maduro. Hvorfor havde EU valgt at undtage præsident Maduro fra sanktionerne, som i

971

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

stedet var målrettet andre af regimets højtstående personer? Man havde i noget, der lig-

nede en lottotrækning, udpeget landets justitsminister, præsidenten for landets højesteret

og formanden for det nationale valgråd som tre højtstående personer, der blev forbudt

indrejse i Europa. Men hvis man skulle komme nogen vegne ved at forbyde højt range-

rende folk indrejse, måtte man vel inkludere den øverste. Der måtte være en begrundelse

for, at Maduro ikke var inkluderet.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have sat flere ord på, hvad man mente med en udvidelse

af sanktionssporet.

Lars Aslan Rasmussen

havde samme spørgsmål som Rasmus Nordqvist og ville desu-

den gerne vide, om Danmark ville bakke op om sanktionerne, ligegyldigt hvad de kom til

at bestå i.

Søren Søndergaard

understregede, at der i hans sind ingen støtte var til det regime,

som havde formøblet alle muligheder for at udnytte Venezuelas ressourcer til gavn for

befolkningen. Men hvad var årsagen til, at EU havde valgt ikke at sende valgobservatø-

rer, når nu CEELA, det latinamerikanske råd af valgeksperter, der samarbejder med Or-

ganisationen af Amerikanske Stater (OAS), havde valgt at sende observatører. Også den

tidligere spanske premierminister Zapatero var taget til Venezuela for at overvåge valget.

Det ville have været virkningsfuldt, hvis EU kunne have udarbejdet en kritisk observati-

onsrapport, som yderligere dokumenterede problemerne.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede

Kenneth Kristensen Berth, at Maduro var undtaget, fordi der i EU-kredsen endnu ikke

havde vist sig enighed om at inkludere ham.

Til Rasmus Nordqvist og Lars Aslan Rasmussen sagde hun, at karakteren af eventuelle

yderligere sanktioner var et spørgsmål om, hvad landene kunne blive enige om, men at

det sandsynligvis ville dreje sig om personrelaterede sanktioner. Hvis der var udsigt til

flertal for dem, ville Danmark bakke op. Det kunne forventes, at der som minimum ville

være opbakning til de gældende sanktioner.

Svaret til Søren Søndergaard lød, at det var vurderingen, at Venezuela ikke levede op til

de demokratiske minimumsstandarder for, at EU kunne sende valgobservatører. Der var

en risiko for, at observatører ville kunne få valget til at fremstå troværdigt.

Søren Søndergaard

kunne forstå, at det for nogle valgs vedkommende på forhånd er

klart, at standarderne er så lave, at det ikke gav mening at sende observatører. Men re-

geringen er ikke bare med i EU-kredsen, men også i OSCE og i Europarådet, som havde

sendt observatører til valget i Rusland. Betød det så, at regeringen vurderede, at Rusland

levede op til standarderne, selv om oppositionspersoner var blevet fængslet og nægtet at

stille op, og selv om der var forbud mod demonstrationer og fandt en generel undertryk-

kelse af ytringsfriheden sted?

972

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

NOT

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

ville

oversende en skriftlig redegørelse for, hvori minimumsstandarderne for at sende valgob-

servatører generelt består, og hvorfor det havde været vurderet, at Venezuela ikke levede

op til dem.

Søren Søndergaard

hilste redegørelsen velkommen, for han kendte ikke standarderne.

Når det havde stået så klart for regeringen, at valget i Venezuela på forhånd ikke ville

leve op til kriterierne for valgobservatører, hvad var så regeringens holdning til forholdene

i Tyrkiet, hvor der skulle være valg den 24. juni? Her forhindrede en undtagelsestilstand

oppositionen i at virke, den ene avis efter den anden var blevet lukket, hundredtusindvis

var blevet fængslet eller afskediget. Tyrkiet var det land med flest journalister i fængsel,

og mange oppositionelle, herunder partilederen Selahattin Demirtaş, sad fængslet på

andet år uden domsafsigelse. Alligevel var OSCE og Europarådet i gang med at udpege

observatører til det tyrkiske valg. På hvilke punkter levede Tyrkiet op til minimumsstan-

darderne, når Venezuela ikke gjorde det? Hvis regeringen mente, at Tyrkiet ikke gjorde

det, var tidspunktet at sige det på vel nu.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

var helt

enig med Søren Søndergaard i beskrivelsen af situationen i de forskellige lande. Det

havde været vurderingen forud for valget i Venezuela, at tilstedeværelsen af valgobserva-

tører risikerede at signalere, at tingene var i orden. I andre valgsituationer kunne man

vurdere, at der alligevel burde observatører af sted for at højne gennemsigtigheden. Om

man skulle sende observatører af sted, ville altid bero på en vurdering af den konkrete

situation.

Søren Søndergaard

håbede, at den konkrete vurdering af Tyrkiet ikke gik ud på, at der

er højere til loftet for NATO-medlemmer. Kriterierne må være nogenlunde objektive og

gælde på samme måde for alle lande, og er der politiske vurderinger, der gør, at man

handler anderledes i forhold til visse lande, så må man fremlægge dem. Der havde ingen

indsigelser været mod at sende observatører til Rusland, hvor enhver seriøs iagttager

ville konkludere, at valget ikke ville leve op til acceptable standarder, bl.a. fordi en lang

række kandidater sad i fængsel og var forhindret i at stille op. I Tyrkiet gjorde undtagel-

sestilstanden, at oppositionen ikke kunne føre kampagne, ligesom titusindvis af aktivister

fra oppositionen sad i fængsel, inklusive spidskandidaten fra partiet HDP.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at undertrykkelse af menneskerettighederne altid er et problem og bør give anledning til

kritik. Det havde det også gjort i Tyrkiets tilfælde, og EU havde kritiseret det seneste valg

i landet. Søren Søndergaard havde ret i sin kritik af, hvad der foregik i landet. Men der

ville altid være tale om en afvejning af, hvad man vandt mest ved i den konkrete situation

–

om man bedst kunne fremme demokratiet ved at blive væk eller deltage.

973

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

3. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne

forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika,

Vestindien og Stillehavet



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0763

Rådsmøde 3621

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (17)

–

bilag 600 (udvalgsmødereferat side 745 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/3-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde:

Udviklings-

ministrene tilsluttede sig i tirsdags et kompromis i spørgsmålet om, hvorvidt Post-

Cotonouaftalen skal være åben eller have en slutdato. Resultatet blev, at man sigter mod

en slutdato efter 20 år, der umiddelbart forlænges med 5 år, hvis parterne ikke inden ud-

løb har truffet en anden beslutning.

Eneste udestående var herefter migration, hvor et enkelt medlemsland fortsat stod fast på

sit krav om, at man ikke skal skelne mellem regulær og irregulær migration, at partner-

landene skal sikre deres grænser, og at migrationsstrømme i det hele taget skal stoppes.

Disse krav er siden Kommissionens mellemkomst søgt opblødt i et nyt kompromisforslag,

som blev drøftet i går, uden at der blev opnået enighed, idet flertallet ønskede at tage

afsæt i formandskabets kompromistekst, der havde opbakning fra 27 medlemslande.

Hvorvidt der kan skabes grundlag for et kompromis, som tilgodeser alle parter frem mod

det kommende rådsmøde er uvist. Skulle det være tilfældet, har regeringen til hensigt at

give sin tilslutning hertil.

4. Iran



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3621

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde:

Endelig vil

jeg nævne atomaftalen med Iran (JCPoA), i lyset af at præsident Trump den 8. maj valgte

at trække USA ud af denne aftale.

Den amerikanske beslutning ændrer ikke på regeringens holdning til aftalen. Sammen

med et samlet EU bakker vi fortsat fuldt op om atomaftalen, så længe Det Internationale

Atomenergiagentur (IAEA) kan verificere, at Iran efterlever den. Aftalen er central for vo-

res sikkerhed og for den bredere ikkespredningsdagsorden, fordi vi med aftalen netop har

mulighed for at kontrollere og monitorere Irans nukleare aktiviteter.

Når det er sagt,

er vi naturligvis ikke naive. Vi deler grundlæggende mange af USA’s be-

kymringer. Irans destabiliserende regionale adfærd og ballistiske missilprogram er foruro-

ligende. Men disse emner bør drøftes uden for rammerne af atomaftalen. Og det bliver de

allerede. Så sent som den 4. maj afholdt EU’s

udenrigsrepræsentant sammen med Stor-

974

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

britannien, Tyskland, Frankrig og Italien politiske konsultationer med Iran om regionale

spørgsmål. På dette møde var der særligt fokus på den politiske og humanitære situation

i Yemen, og drøftelserne vurderes at have været konstruktive.

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i forlængelse af den amerikanske beslutning

om udtrædelse af atomaftalen, selv om udenrigsminister Pompeo i en tale den 21. maj

løftede noget af sløret for de fremadrettede amerikanske prioriteter.

Blandt andet præsenterede Pompeo en 12-punktsplan over emner, som Iran skal efterle-

ve, såfremt USA skal indgå i forhandlinger om en ny aftale. Samlet set er der tale om en

markant stramning af den amerikanske linje over for Iran ud fra den antagelse, at et øget

pres kan tvinge styret i Teheran tilbage til forhandlingsbordet igen.

Fra europæisk side er det omvendt blevet understreget, at atomaftalen er resultatet af

over et årtis forhandlinger og på nuværende tidspunkt den bedste garanti for, at Iran ikke

udvikler atomvåben. Jeg har dog noteret mig, at Pompeo inviterede allierede, herunder

europæiske partnere, til at fortsætte dialogen om Iran. Det er min klare forventning, at vi

fra europæisk hold vil tage imod dette tilbud, herunder i forhold til Irans atomrelaterede

aktiviteter, den destabiliserende regionale adfærd og det ballistiske missilprogram.

Den amerikanske beslutning forventes at få negative økonomiske konsekvenser for dan-

ske og europæiske virksomheder. Det skyldes, at amerikanerne også vil genindføre en

lang række sanktioner, som blev løftet, da atomaftalen blev indgået, og at disse ameri-

kanske sanktioner har ekstraterritorial virkning. Europæiske virksomheder vil således

kunne risikere, at sanktionerne bliver gjort gældende over for dem, hvis de forsat gør for-

retninger i Iran, der er omfattet af de amerikanske sanktioners anvendelsesområde.

På rådsmødet forventes en drøftelse af den europæiske håndtering af de amerikanske

sanktioner. Jeg forventer, at fokus vil være på beskyttelse af europæiske investeringer og

handelsrelationer og fastholdelse af det økonomiske engagement med Iran. Drøftelsen vil

bygge videre på møder afholdt mellem EU3, EU’s

fælles udenrigstjeneste og Iran på

udenrigsministerniveau samt EU-stats- og regeringschefernes middagsdrøftelse i

Leaders’

Agenda-formatet. På begge møder blev det diskuteret, hvordan man kan afbøde

effekterne af de amerikanske sanktioner med ekstraterritorial effekt.

Kommissionen arbejder på at igangsætte en række tiltag for at beskytte europæiske virk-

somheder mod de genindførte amerikanske sanktioner, herunder

opdatering af EU’s så-

kaldte blocking statute. Bestemmelserne i den vil bl.a. kunne forhindre gennemførelse af

retshandlinger i EU på baggrund af de genindførte amerikanske sanktioner, ligesom de vil

kunne forbyde europæiske virksomheder at overholde de ekstraterritoriale virkninger af

de amerikanske sanktioner og vil kunne give europæiske virksomheder mulighed for at

opnå erstatning, hvis de måtte blive ramt af de amerikanske sanktioner. Kommissionen

ventes primo juni at vedtage en delegeret retsakt på baggrund af denne blocking statute,

som medlemsstaterne og EU-Parlamentet vil have to måneder til at gøre indsigelser

imod. Det er forventningen, at den delegerede retsakt skal træde i kraft før genindførel-

975

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

sen af dele af de amerikanske sanktioner og senest den 5. august. Samtidig har Kom-

missionen igangsat den formelle proces, der vil gøre det muligt for Den Europæiske Inve-

steringsbank at støtte EU's investeringer i Iran.

Fra dansk side vil vi lægge vægt på, at EU fastholder støtten til atomaftalen, så længe

IAEA verificerer Irans efterlevelse, og at der parallelt arbejdes på at adressere bekymrin-

gerne over Irans destabiliserende regionale rolle og landets ballistiske missilprogram

uden for rammerne af JCPoA.

Derudover vil regeringen understrege behovet for, at man fra EU’s side forsat arbejder for

at beskytte europæiske virksomheder fra uhensigtsmæssige konsekvenser af de ameri-

kanske sanktioner, og at EU går samlet i dialog med USA for at afklare implikationerne af

genindførelsen af de amerikanske eksterritoriale sanktioner. Jeg forventer, at der i EU-

kredsen vil være bred enighed om disse synspunkter.

Kenneth Kristensen Berth

forstod behovet for at fastholde atomaftalen, selv om han

ikke selv syntes, det var en god idé. Men det virkede, som om at EU nærmest havde

valgt at træde ind på Irans side i konflikten. Det ville han gerne advare alvorligt imod. Ét

var, at det var tvivlsomt, om man kunne stole på mullaherne; noget andet var, om det var

hensigtsmæssigt at tage parti for et modbydeligt regime, der havde undertrykt sin befolk-

ning skånselsløst siden 1979. Man kunne diskutere, om atomaftalen var god

–

men ikke,

om det iranske regime var et positivt tilskud til verden.

Var det regeringens opfattelse, at tiden var til at pumpe flere penge i det iranske regime?

Det gjorde man, når man forsøgte at sætte de amerikanske sanktioner skakmat ved selv

at øge aktiviteten over for Iran og dermed forlænge præstestyrets levetid.

EU var landet i et trist selskab nu, hvor USA havde trukket sig fra aftalen, nemlig sammen

med Rusland, Kina og Iran. Problemet var, at de tre lande er tættere allieret med hinan-

den, end EU er det med nogen af de tre andre.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var positivt, at EU havde en fælles holdning. Men Iran

havde i ugens løb været ude med nye markante meldinger om, hvad der skal til for, at EU

efter Irans mening lever op til aftalen. Blandt meget andet krævede iranerne, at EU skal

aftage den olie, landet ellers ikke kan få solgt, og at EU ikke må stille nye krav. Hvordan

forholdt EU sig til det? Lod man det bare gå ubemærket hen?

Søren Søndergaard

mente, at det var svært at diskutere Iran uden at medtage landets

interne styrkeforhold i diskussionen. Det var relevant for aftalens levedygtighed, hvilke

fraktioner der kæmpede mod hinanden, og hvordan det ene eller det andet skridt ville

påvirke styrkeforholdene mellem moderate og konservative kræfter.

EU overvejede at indføre sanktioner på grund af bl.a. landets ballistiske missilprogram og

dets destabiliserende aktiviteter i regionen. Det skulle være uden for rammerne af atom-

aftalen, som EU til gengæld ville overholde. Det var logisk nok, men var den strategi rea-

976

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

listisk? En lang række store selskaber, herunder Mærsk og det franske olieselskab Total,

havde allerede trukket sig ud af Iran. Det kunne EU umuligt kompensere for, også fordi

det var virksomhedernes eget valg, og det var svært at fastsætte, hvor stor en indtægt

Iran mistede derved. Var det ikke en forudsigelig konsekvens, at Iran til sidst ville fravige

aftalen og opruste på det nukleare område, når de kunne se, at den aftale, de havde ind-

gået, ikke gav dem fordele længere?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

medgav,

at situationen var vanskelig, og det var relevant at spørge, om strategien var realistisk.

Men atomaftalen var vigtig, fordi den også handlede om Europas sikkerhed. EU måtte

give det en chance. Iran ville sandsynligvis gå langt for at bevare atomaftalen, da en bred

genindførelse af sanktionerne ville få en lammende effekt på landets økonomi. Det var

positivt, at Iran havde signaleret, at de ønskede at blive i aftalen, hvis man kunne finde

løsninger på en række punkter, og udenrigsminister Sharif havde allerede mødtes med

kollegerne fra EU og EU-3 den 5. maj. Irans opførsel i regionen var problematisk, men

regeringen ville alligevel arbejde for at fastholde atomaftalen, i håb om at den kunne ska-

be en positiv udvikling i landet og styrke de moderate kræfter.

Holger K. Nielsen

mente, at aftalen stod og faldt med, om sanktionerne blev ophævet

eller i det mindste lempet. Landets banksektor havde store problemer. Man kunne ikke

styre de store europæiske virksomheders egen gøren og laden, men

USA’s sanktionspo-

litik ramte virksomhederne, og det kom de facto til at ramme EU. Det ville undergrave af-

talen. EU kunne endda selv være med til at undergrave den, fordi landene ikke havde

noget valg. Hvad ville USA egentlig, og havde

EU et svar på konsekvenserne af USA’s

nye linje?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at regeringen og EU hele tiden havde delt de amerikanske bekymringer over Irans regio-

nale adfærd og det ballistiske missilprogram, men de bekymringer kunne bedst håndteres

uden for rammerne af aftalen. EU-3 og Italien påbegyndte allerede inden den amerikan-

ske beslutning en konstruktiv dialog med Iran og andre nøgleaktører i regionen, og man

agtede at fortsætte den dialog.

Det er et godt spørgsmål, hvad USA egentlig ville. Udenrigsminister Pompeo havde frem-

lagt en 12-punktsplan, hvor han bl.a. ønskede en aftale, hvor atomspørgsmålet ikke isole-

res fra de øvrige bekymringer. Det var en markant stramning og måtte tages som udtryk

for, at USA ønskede at lægge et stort politisk og økonomisk pres for at få Iran til forhand-

lingsbordet. USA havde en overordnet plan, men det stod ikke klart, hvordan den skulle

udmøntes, og EU var bekymret over den nye strategi. Der var ganske rigtigt en risiko for,

at de amerikanske sanktioner ville ramme europæiske virksomheder. Landene var i gang

med at drøfte, hvordan det skulle håndteres.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om Iran og EU var blevet enige om noget på mødet den 5.

maj, herunder hvorvidt EU var gået ind på de nye krav, Iran havde fremsat. Det var vold-

somt, hvis EU pludselig skulle kompensere for Irans tab af olieindtægter. Var det bare

977

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

bulder i New York Times, eller havde det reelt været på bordet? Der måtte være grænser

for, hvad EU kunne leve op til af nye krav.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at formålet med mødet den 5. maj var at identificere de iranske behov og præferencer.

EU havde endnu behov for at blive klogere. Blandt de ting, der skulle ses på, var bank-

overførsler til Teheran og investeringer i landet. Der var stadig tale om et tidligt tidspunkt i

dialogen, men regeringen ville vende tilbage, når der var mere at sige.

5. Eventuelt

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Et Malay-

sian Airlines fly

–

MH17

–

blev skudt ned over det østlige Ukraine i juli 2014. 298 perso-

ner mistede livet, herunder næsten 200 hollandske statsborgere. Et fælles efterforsk-

ningshold har siden arbejdet på at fastlægge, hvad der skete, og hvem der var ansvarlige

for nedskydningen. Efterforskningsholdet oplyste i går på en pressekonference, at det nu

er klart, at det missil, som blev anvendt til nedskydningen, tilhørte den russiske hær. På

den baggrund ventes der vedtaget konklusioner på rådsmødet for at udtrykke solidaritet

med ofrene og deres familier og understrege vigtigheden af, at de ansvarlige drages til

ansvar. Vi er fra dansk side parate til at støtte sådanne konklusioner.

På rådsmødet vil der også være en frokostdrøftelse i lyset af de seneste uroligheder i

Gaza som følge af bl.a. den amerikanske ambassadeflytning til Jerusalem.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringen havde tænkt sig at sige på mødet vedrø-

rende Gaza. Ville man kræve en uafhængig international undersøgelse af den israelske

hærs adfærd?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at regeringen var meget bekymret over den tilspidsede situation mellem Gaza og Israel.

Det var en sørgelig understregning af, hvor langt man var fra målet om en fredeligt for-

handlet tostatsløsning. Fra dansk side havde regeringen opfordret Israel til at foretage

undersøgelser, der kunne afdække forløbet, herunder belysningen af Hamas’ rolle i uro-

lighederne og proportionaliteten i den israelske reaktion. FN’s Menneskerettighedsråd

havde nedsat en international undersøgelseskommission, der skulle undersøge, om der

havde fundet krænkelser af menneskerettighederne sted i forbindelse med urolighederne.

EU måtte forholde sig til resultaterne, når de forelå. Regeringens linje er, at Israel har ret

til at leve i fred og sikkerhed, herunder beskytte sine grænser, at palæstinenserne har ret

til en stat som led i en forhandlet tostatsløsning, og at brugen af magt i alle tilfælde skal

udøves med proportionalitet. Regeringen ville vende tilbage, når undersøgelsens resultat

blev kendt.

Rasmus Nordqvist

havde gerne set, at regeringen havde fordømt de drab, der havde

fundet sted. Havde Danmark aktivt bakket op om FN’s menneskerettighedsundersøgelse,

978

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

eller havde man bare taget til efterretning, at den foregik? Og mente regeringen, at man

havde bedt Israel undersøge sig selv og sin egen hær, eller havde man fra dansk side

opfordret til en international uafhængig undersøgelse af overgrebene på grænsen? Ud

over Israels ret til at leve i fred var der også retten til at forsamle sig og demonstrere, som

er en grundlæggende rettighed. Man kunne ikke sætte Israel selv til at undersøge de

skarpe skud, der var blevet løsnet ved grænsen til Gaza.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at regeringen ikke havde insisteret på, at Israels egen undersøgelse skulle erstattes af en

international, simpelthen fordi det ville ikke blive accepteret fra Israels side. Men regerin-

gen havde opfordret Israel til selv at foretage en undersøgelse, og regeringen bakkede

op om FN’s internationale undersøgelseskommission. Når undersøgelserne var foretaget,

ville regeringen vende tilbage.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad årsagen var til, at en lang række aktuelle sager ikke

var på dagsordenen. Hvorfor var Rusland f.eks. ikke på dagsordenen? Forholdet mellem

EU og Rusland havde lige gennemgået en kæmpe krise, og alle var enige om, at man

måtte have en mere langsigtet strategi over for Rusland. Var det fordi det var op til rege-

ringslederne alene? Et andet aktuelt emne var Tyrkiet, hvor der lige var udskrevet valg.

Regnede man Venezuela for vigtigere end Tyrkiet, og blev Venezuelas valg dermed det

eneste valg på dagsordenen?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at landene ikke kunne behandle de samme emner på hvert møde. Der var ikke tale om,

at Rusland var nedprioriteret, men at der havde været brugt tid på Rusland på seneste

møde. Nu var der behov for at vende andre emner.

Søren Søndergaard

indvendte, at udgangspunktet var, at den danske regering og EU

havde ført en meget hård linje over for Rusland på grund af oplysninger fra Storbritannien

om, at Rusland stod bag giftangrebet i Salisbury. Man udviste en række diplomater, og

det var blevet fulgt af en endnu hårdere russisk gengældelse. Da Enhedslisten havde

spurgt, hvad perspektivet var, havde svaret lydt, at det ville blive diskuteret. Hvis ikke på

det kommende møde, hvornår så? Hvornår ville EU og regeringen udvikle en egentlig

strategi over for Rusland i stedet for at forfalde til ren symbolpolitik, hvor man bagefter

fortsætter, som om intet var hændt?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede,

at Rusland havde været på dagsordenen på mødet i april og igen ville komme på dagsor-

denen på DER-rådsmødet i juni. Det var et spørgsmål om relevant timing.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

979

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 684 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 685 (supplerende kommenteret dagsorden

vedrørende punkt 3)

Erhvervsministeren

ville begynde med at forelægge Kommissionens forslag til forord-

ning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske

Union. Sagen ville blive forelagt til tidligt forhandlingsoplæg.

Herefter ville han forelægge dagsordenen for rådsmødet for konkurrenceevne den 28.

maj. Et af de større punkter på dagsordenen var forslaget til forordning om gensidig aner-

kendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat. Denne sag ville bli-

ve blev forelagt til forhandlingsoplæg

De øvrige sager på dagsordenen ville blive forelagt til orientering.

Indre marked

–

industri

1. Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte

investeringer i Den Europæiske Union



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0487

Rådsmøde 3620

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

EU og Danmark er et attraktivt marked for udenlandske direkte

investeringer. Det skal vi være glade for og stolte af. Det er nemlig et tegn på, at europæ-

iske og danske virksomheder har udviklet viden og teknologi, som er efterspurgt i det glo-

bale erhvervsliv. Udenlandske direkte investeringer er en vigtig kilde til viden, vækst og

værdiskabende job. Derfor er der

–

både i Danmark og resten af EU

–

et stort fokus på at

tiltrække og fastholde udenlandske direkte investeringer. Dette fokus skal vi fastholde

fremover.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at udenlandske investeringer i helt særlige

tilfælde kan udgøre en risiko for sikkerheden og den offentlige orden. Det kunne f.eks.

være investeringer, der er rettet mod potentielt følsomme industrier som infrastruktur og

forsyningssikkerhed. Derfor har nogle EU-lande indført nationale screeningsmekanismer,

som gør det muligt at screene potentielt følsomme udenlandske investeringer og i sidste

ende forbyde den konkrete investering.

Danmark er blandt 12 EU-lande, som har en vis form for national screeningsmekanisme. I

Danmark i form af særlig sektorlovgivning, f.eks. på forsvarsområdet. Fokus i dag er jo

dog på de foreslåede europæiske regler på området.

Forslaget

980

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Den 13. september 2017 stillede Kommissionen forslag om at etablere et fælles regelsæt for

screening af udenlandske direkte investeringer, der kan udgøre en risiko for sikkerheden

eller den offentlige orden i EU eller medlemsstaterne.

Som reglerne er i dag, er det op til medlemsstaterne selv at beslutte, om de vil have en

screeningsmekanisme, og i hvilket omfang de ønsker at screene udenlandske investeringer.

Sådan vil det fortsat være med det nye forslag.

Formålet med forslaget er i stedet at etablere en fælles EU-ramme for de medlemsstater,

der ønsker at screene udenlandske direkte investeringer.

Forslaget etablerer fælles regler, som skal fremme et tæt samarbejde om screening, dels

internt mellem medlemslandene, dels mellem medlemslandene og Kommissionen. Det in-

debærer bl.a. øget udveksling af oplysninger om konkrete udenlandske investeringer

–

så

gennemsigtigheden af de følsomme investeringer i EU øges.

Med forslaget vil medlemslandene bevare muligheden for selv at bestemme, både om man

vil screene udenlandske investeringer, og i hvilket omfang man i givet fald vil gøre det. Det

eneste krav er, at screeningen skal holde sig inden for de internationalt anvendte begreber

sikkerhed og offentlig orden.

Det centrale i forslaget er den nye samarbejdsmekanisme, som i praksis betyder, at med-

lemsstaterne skal informere andre medlemsstater og Kommissionen om udenlandske direk-

te investeringer, der er under screening i henhold til national lovgivning.

Samarbejdsmekanismen indebærer bl.a., at medlemsstaterne får mulighed for at fremsætte

bemærkninger til konkrete investeringer i andre medlemsstater eller anmode om yderligere

oplysninger. Disse oplysninger kan f.eks. være ejerskabsstrukturen hos den udenlandske

investor eller værdien og finansieringen af investeringen.

Der er i forslaget også lagt op til, at Kommissionen skal have mulighed for at komme med

bemærkninger til konkrete investeringer i medlemslandene. Såfremt Kommissionen eller en

anden medlemsstat kommer med bemærkninger til en investering, vil disse bemærkninger

have en ikkebindende karakter. Den endelige beslutning om, hvorvidt der skal indledes en

undersøgelse af den konkrete investering, og hvad udfaldet i givet fald skal være, er placeret

hos den enkelte medlemsstat, hvor den udenlandske investering er planlagt til at finde sted.

Regeringens holdning

Overordnet støtter regeringen forslaget om et fælles EU-regelsæt for screening af uden-

landske direkte investeringer. Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af at

kunne handle med andre lande og tiltrække investeringer.

Men visse udenlandske direkte investeringer kan i helt særlige tilfælde udgøre en risiko i

relation til sikkerhed og offentlig orden. Derfor giver det god mening, at vi i EU øger sam-

arbejdet og udvekslingen af information om udenlandske investeringer.

981

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Regeringen lægger vægt på, at den endelige beslutningskompetence bevares på

nationalt niveau, så de nationale myndigheder selv træffer beslutning vedrørende scree-

ning. Den konkrete vurdering af sikkerhed og offentlig orden er et anliggende for med-

lemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at EU-regelsættet indrettes på en sådan måde, at det ikke

hæmmer Danmarks evne til at tiltrække investeringer eller selv investere i andre lande.

Regeringen arbejder også for, at de nationale myndigheder kan vælge at konsultere

Kommissionen i særlige sager, f.eks. såfremt investeringen har tværeuropæisk islæt eller

bredere geopolitiske aspekter.

Regeringen mener ikke, at regelsættet bør anvendes som et redskab til at sikre reciproci-

tet og åbning af andre landes markeder. På den anden side bør der sikres en balance i

forhold til at opnå gensidighed i handelspolitikken, som altid bør gøre sig gældende mel-

lem handelspartnere.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at mekanismen udformes således, at den ikke på-

lægger erhvervslivet og danske myndigheder unødvendige administrative byrder eller

informationsforpligtelser.

Søren Søndergaard

mente, at der var tale om et rationelt begrundet forslag. Det var for-

nuftigt, at EU-landene kunne samarbejde om at gribe ind over for investeringer, som kun-

ne udnyttes til at true sikkerheden. Til gengæld var regeringens forhandlingsoplæg ikke til

at forstå. Enhedslisten var enig med regeringen i, at den endelige beslutningskompeten-

ce skulle bevares på nationalt niveau, men hvorfor ikke lægge afgørende vægt på det?

Var det fordi der var en risiko for, at den nationale kompetence ikke blev opretholdt, altså

at nogen arbejdede for, at det ikke længere skulle være op til landene selv at afgøre,

hvad deres sikkerhedsmæssige interesser bestod i? Enhedslisten kunne støtte forhand-

lingsoplægget, hvis

ministeren ændrede ordlyden, så han lagde ”afgørende vægt” og ikke

bare ”vægt”

på den del. Ellers var der ugler i mosen, og så kunne partiet ikke støtte det.

Kenneth Kristensen Berth

oplyste, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlings-

oplægget. Den danske lovgivning tog allerede hånd om problemet, og det var svært at se,

hvorfor EU skulle blande sig i det. Det kunne godt være, at EU ikke ville få kompetence til

ligefrem at diktere, hvad Danmark skulle gøre, men han gad godt se det tilfælde, hvor

Danmark ville nægte at følge en anmodning fra Kommissionen.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren

afviste over for Søren Søndergaard, at der skulle være ugler i mo-

sen. Der var bare ingen grund til at lægge afgørende vægt på den nationale kompetence

i forhandlingerne, for Kommissionen ville under ingen omstændigheder få mulighed for

selv at indføre en fælles EU-screeningsmekanisme. Vurdering af national sikkerhed og

982

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

offentlig orden ville forblive medlemsstaternes egne kompetencer, så muligheden for at

træffe beslutning om konsekvenser af eventuelle screeninger ville blive bevaret hos myn-

dighederne i det land, hvor den pågældende investering foretages. Forslaget bidrog blot

til at skabe en fælles juridisk ramme for medlemsstater, som har en screeningsmekanis-

me eller ønsker at indføre den. Samtidig indebar forslaget i praksis, at de nationale myn-

digheder og Kommissionen kunne udveksle oplysninger om udenlandske direkte investe-

ringer, ligesom medlemsstaterne ville få ret til at fremsætte bemærkninger til konkrete

investeringer i andre medlemslande. Det ville altså forbedre muligheden for at samarbej-

de om at håndtere de helt særlige tilfælde, hvor udenlandske investeringer kan udgøre en

risiko for sikkerheden og den offentlige orden.

Søren Søndergaard

indvendte, at det var regeringen selv, der havde fundet på at skrive,

at den ville

”lægge

vægt på den endelige beslutningskompetence bevares på nationalt

niveau, således at de nationale myndigheder selv træffer beslutning vedrørende scree-

ning”.

Hvis regeringen følte et behov for at lægge vægt på det, måtte der vel være en

grund. Og hvis det var ligegyldigt, fordi det ville ske under alle omstændigheder, hvorfor

kunne regeringen så ikke lægge afgørende vægt på det? Et historisk kompromis mellem

regeringen og Enhedslisten var muligt, hvis blot ministeren ville ændre det i forhandlings-

oplægget. Kun på den forudsætning kunne Enhedslisten støtte det.

Erhvervsministeren

svarede, at det ville være at sparke en åben dør ind, og i forhand-

lingssituationer skal man overveje nøje, hvornår man kaster med håndgranater og bruger

af sin politiske kapital. Men fordi solen skinnede, var han alligevel villig til at ændre i for-

handlingsoplægget. Regeringen ville dermed nu lægge

”afgørende vægt

på, at den ende-

lige beslutningskompetence bevares på nationalt niveau, så de nationale myndigheder

selv træffer beslutning vedrørende screening.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

983

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

2. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gensidig anerkendelse

af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat



Generel indstilling/situationsrapport

KOM (2017) 0796

Rådsmøde 3620

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Erhvervsministeren:

Sagen skal drøftes på Rådsmødet med henblik på, at Rådet kan

vedtage en generel indstilling.

Formål

Den nye forordning for gensidig anerkendelse har til hensigt at styrke det indre marked

for varer. Det skal ske ved at afhjælpe omfanget af unødvendige handelshindringer på

det ikkeharmoniserede og delvis harmoniserede vareområde.

For nogle produkter gælder der fælles harmoniserede krav i EU. For andre, f.eks. tekstiler

og byggeprodukter, er der ikke vedtaget fælles krav. I stedet sikrer princippet om gensidig

anerkendelse, at en vare, der er lovligt markedsført i en medlemsstat, som udgangspunkt

kan sælges i enhver anden medlemsstat.

Princippet om gensidig anerkendelse er således helt afgørende for, at varer kan flyde frit

på tværs af medlemsstater på trods af forskellige nationale særregler.

Princippet fungerer imidlertid ikke optimalt i praksis. Der findes stadig ubegrundede nati-

onale krav til virksomheder om f.eks. at fremlægge yderligere dokumentation og tests

eller at tilpasse deres produkter, før disse kan markedsføres i den pågældende med-

lemsstat.

Virksomheder ender derfor i alt for mange tilfælde med uberettigede omkostninger eller

tab af indtjeningsmuligheder, fordi de f.eks. skal tilpasse deres varer til kravene på flere

nationale markeder eller oplever forsinkelser. Det rammer især de små og mellemstore

virksomheder.

Desuden kan det svække konkurrencen og give færre valg og højere priser for forbruger-

ne, hvis virksomhederne undlader at sælge deres produkter i andre lande, fordi det er for

bøvlet.

Formålet med den nye forordning er derfor at sikre en bedre markedsadgang for virk-

somheder ved at gøre det nemmere for både virksomheder og myndigheder at efterleve

reglerne om gensidig anerkendelse i praksis.

Forslaget

Forslaget er en del af Kommissionens varepakke, som også indeholder en række ikke-

lovgivningsmæssige initiativer, som bl.a. skal være med til at styrke kendskabet til prin-

984

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

cippet om gensidig anerkendelse gennem oplysningskampagner og udvekslingspro-

grammer for relevante sagsbehandlere.

Før jeg går videre med indholdet i selve forslaget, vil jeg kort forklare, hvordan gensidig

anerkendelse fungerer i praksis:

Hvis en dansk virksomhed, der sælger et byggevareprodukt, lever op til de danske regler,

kan virksomheden som udgangspunkt sælge sin vare i Sverige. De svenske myndigheder

er dog i deres gode ret til at undersøge, dels om den pågældende vare er lovligt mar-

kedsført i Danmark, dels om varen overholder de nødvendige beskyttelseshensyn til

f.eks. miljøet.

Hvis den svenske myndighed ikke vurderer, at den danske vare overholder de beskyttel-

seshensyn, man har i Sverige, kan myndigheden forbyde salg af varen i Sverige eller be-

de den danske virksomhed om at tilpasse varen, således at den efterlever de svenske

regler på området.

Forordningen om gensidig anerkendelse ændrer derfor ikke ved, hvilke regler man kan

indføre bl.a. i Danmark med henvisning til beskyttelseshensyn, men den indeholder en

fælles ramme for, hvordan myndighederne foretager vurderingen af varer, der kommer fra

andre EU-lande, og for virksomhedernes rolle heri.

Indhold

Forslaget viderefører flere elementer fra den eksisterende forordning om gensidig aner-

kendelse fra 2008. Forslaget skærper imidlertid myndighedernes procedurer for vurderin-

gen af varer og forpligtiger myndighederne til at indberette administrative afgørelser om

afvist eller begrænset markedsadgang til Kommissionen og øvrige medlemsstater.

Forslaget indfører derudover en række nye krav til de eksisterende nationale produktkon-

taktpunkter, i forhold til hvilken information der skal fremgå af deres hjemmesider.

Forslaget indeholder derudover tre nye tiltag:

For det første introduceres der en frivillig erklæring, der skal gøre det nemmere for virk-

somheder at demonstrere lovlig markedsføring af en vare i en anden medlemsstat ved at

udfylde en række obligatoriske oplysninger. Erklæringen indskærper desuden, hvilke

yderligere informationer myndighederne kan bede om for at vurdere, om en vare er lovligt

markedsført i en anden medlemsstat.

For det andet etablerer forslaget en ny problemløsningsprocedure i regi af SOLVIT-

netværket, der består af nationale myndigheder. Den gør det muligt at inddrage Kommis-

sionen i klagesager og tilbyder en hurtig og uformel procedure, der kan sikre afklaring for

virksomhederne.

985

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

For det tredje etablerer forslaget et nyt informations- og kommunikationssystem, som dels

skal styrke myndighedernes samarbejde på tværs af medlemsstaterne, dels styrke gen-

nemsigtigheden ved at fungere som database for myndigheders afgørelser om afvist eller

begrænset markedsadgang i henhold til princippet om gensidig anerkendelse.

Erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser og

føre til en mere fair og ensartet markedsadgang på det indre marked for varer.

Regeringens holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke princippet om gensidig anerken-

delse af varer og bakker op om forslagets hensigt om at afhjælpe unødvendige handels-

hindringer på vareområdet.

Regeringen er positiv over for forslagets tiltag til at gøre det nemmere for virksomheder at

blive oplyst om nationale regler.

Regeringen støtter fastlæggelsen af mere specifikke procedurer for myndighedernes

sagsbehandling og introduktionen af en frivillig gensidig anerkendelseserklæring i et fæl-

leseuropæisk format. Det kan sikre bedre anvendelse og håndhævelse af princippet om

gensidig anerkendelse.

Regeringen vil arbejde for at sikre, at den gensidige anerkendelseserklæring kan udar-

bejdes og indsendes digitalt.

Regeringen er opmærksom på, at forslaget skaber uklarhed i forhold til samspillet med

det generelle produktsikkerhedsdirektiv. Vi vil derfor arbejde for at skabe klarhed omkring

dette, så forslaget ikke fører til to parallelle vurderinger af lovligheden af et tiltag.

Endelig støtter regeringen, at der introduceres en problemløsningsprocedure i regi af

SOLVIT-netværket, der giver virksomheder en effektiv adgang til at udfordre afgørelser,

hvor der er mistanke om overtrædelse af EU-retten.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at forordningen uden tvivl vil være med til at gøre det

nemmere for virksomheder og myndigheder at anvende princippet om gensidig anerken-

delse

–

og dermed for varer at bevæge sig frit over grænserne til gavn for virksomheder

og forbrugere. Jeg er derfor overbevist om, at forslaget kan medvirke til at mindske de

administrative byrder for virksomhederne, der drager stor fordel af varernes fri bevæge-

lighed i det indre marked, uden at det ændrer ved, hvilket beskyttelsesniveau vi kan sætte

i Danmark.

Søren Søndergaard

sagde, at forslaget efter Enhedslistens opfattelse ville blive en mo-

tor til styrkelse af harmoniseringen inden for de varegrupper, som ikke allerede var totalt

harmoniserede. Han bad ministeren forholde sig til høringssvaret fra Danske Regioner.

Der stod bl.a., at forslaget

”øger risikoen for, at det bliver den laveste fællesnævner, der

986

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

gælder for alle, hvis virksomheder blot kan vælge at starte deres markedsføring

i EU’s

mindst strikse land og derefter påberåbe

sig dette lands vurdering.”, og at ”manglende

EU-harmonisering af kravene for visse produkter dels kan være et udtryk for, at det ikke

findes nødvendigt at stille særlige krav til det pågældende produkter, dels være udtryk for,

at der er krav, som bedst kan håndteres på nationalt niveau, f.eks. fordi det er svært for

medlemsstaterne at blive enige om niveauet for kravene. Hvis det sidste er årsagen, vil

disse nye regler reelt føre til en harmonisering ad bagvejen, hvilket betyder, at medlems-

staterne ikke kan håndhæve egne krav til produkter, som først er blevet anerkendt i en

anden medlemsstat.” Det var gode pointer, for de procedurer, landene skulle følge, ville

vel ikke være de samme som dem, de allerede fulgte

–

for hvad var ellers ideen med for-

slaget?

Kenneth Kristensen Berth

kunne forstå, at EU var delt i to mellem de lande, der mente,

at det kun var producenten, der skulle kunne udfylde erklæringen, og de lande, der ville

tillade, at en distributør eller importør også kunne udfylde den. I hvilken gruppe lå Dan-

mark? Det kunne man ikke læse ud af forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

mente, at Danske Regioners høringssvar var alarmerende, og han

forstod ikke, at regeringen ikke forholdt sig nøjere til problematikkerne i det. På områder

uden minimumsstandarder måtte man passe ekstra på ikke at lade den laveste fælles-

nævner blive det styrende element.

Han ville gerne have uddybet, hvad der skulle til, for at et land ville kunne underkende en

godkendelse fra et andet land.

Erhvervsministeren

svarede Søren Søndergaard, at Danske Regioners høringssvar

undrede ham. Måske havde de ikke været opmærksomme på, at der ikke var tale om et

nyt princip eller en ny forpligtelse for medlemsstaterne. Princippet om gensidig anerken-

delse var allerede indlejret i traktaten som en

central del af EU’s indre marked.

Forslaget

handlede blot om, hvordan man skal forvalte princippet, og det ville ikke hindre medlems-

staterne i at afvise eller begrænse markedsadgangen på baggrund af nationale særreg-

ler, hvis en beslutning herom er begrundet i alment tvingende hensyn og i øvrigt er pro-

portional. Forslaget ville heller ikke forhindre medlemsstaterne i at indføre nye nationale

særregler eller forbyde et produkt med baggrund i national lovgivning. Men forslaget ville

forbedre situationen for danske virksomheder, som i øjeblikket oplevede, at deres forsøg

på at sælge varer i andre EU-lande blev afvist på grund af teknikaliteter.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde han, at Danmark hører til blandt de lande, som støt-

tede, at en distributør eller importør skulle kunne udfylde hele erklæringen, når det drejer

sig om såkaldt komplekse forsyningskæder, hvor producenten kun har mulighed for at

udfylde informationer om, hvilke krav den pågældende vare lever op til, og hvor det er

distributøren eller importøren, der sidder med informationerne om varens lovlige mar-

kedsføring. Det skulle dog være på forudsætning af, at distributøren eller importøren kan

fremføre tilstrækkelig dokumentation for, at varen er lovligt markedsført i et andet EU-

land.

987

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

På Rasmus Nordqvists spørgsmål svarede han, at danske myndigheder fortsat ville være

i deres gode ret til at afvise markedsadgang for en vare, så længe en beslutning herom

kan begrundes i offentlig sædelighed, den offentlige orden, beskyttelse af menneskers og

dyrs liv og sundhed eller i andre tvingende almene hensyn, som er offentlige interesse

–

f.eks. beskyttelse af forbrugere, tjenestemodtagere og arbejdstagere, en forsvarlig rets-

pleje, retfærdige handelstransaktioner, bekæmpelse af bedrageri, imødegåelse af skatte-

svig og skatteundgåelse, beskyttelse af miljøet og dyresundheden samt intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Søren Søndergaard

pointerede, at regeringen selv skrev i samlenotatet, at myndighe-

derne som udgangspunkt skulle acceptere test og certifikater fra akkrediterede organer,

og at myndighederne i deres afgørelse skulle forholde sig til f.eks., hvilke nationale regler

og alment tvingende hensyn der blev lagt til grund for afgørelsen og som bevis for dens

legitimitet. Var det korrekt forstået, at der var tale om varer fra tredjelande eller i det

mindste varer, der ikke var totalt harmoniserede? Spørgsmålet var, hvordan man undgik,

at forslaget banede vej for total harmonisering. Begrebet

”alment tvingende hensyn”

har

man i EU-retten normalt tolket som noget alvorligt, hvor liv og almen sundhed er på spil.

Derfor kunne Enhedslisten ikke forstå, at de hensyn skulle med, især ikke når nu ministe-

ren sagde, at det allerede gjaldt. Hvis den ideelle procedure allerede blev fulgt, hvorfor

fortsatte man så ikke bare med den? Og hvad ville EU-Domstolens rolle være i denne

sammenhæng

–

ville dens rolle blive ændret?

Rasmus Nordqvist

spurgte, om forslaget ville medføre, at det ikke længere var nok, at et

land var i tvivl om et produkt, der blev markedsført lovligt i et andet EU-land. Skulle landet

nu have egentlige beviser for at kunne afvise produktet? Og kunne det betyde, at Dan-

mark pludselig ikke længere kunne indføre strengere miljøkrav på produkter, som ikke er

omfattet af en total harmonisering?

Erhvervsministeren

svarede, at regeringen støttede forslaget, fordi det ikke ville ændre

substantielt på den måde, Danmark anerkender produkter på. Der ville ikke blive rokket

ved de nationale særregler. Både virksomheder og forbrugere havde gavn af princippet

om, at man som udgangspunkt kan sælge sin vare frit, hvis den er lovligt markedsført i et

andet EU-land i forvejen. Det ville både lette markedsadgangen og procedurerne.

Til Søren Søndergaard sagde han, at det ikke drejede sig om varer fra tredjelande, for i

de tilfælde gjaldt der helt andre regler med mere kontrol.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhand-

lingsoplægget, da regeringen indtog det forkerte standpunkt i spørgsmålet om erklærin-

gerne.

Rasmus Nordqvist

konstaterede, at ministeren gjorde meget ud af, hvordan forslaget

ville gøre det lettere for danske virksomheder at sælge varer. Men i sagens natur blev der

988

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

ikke lavet nye EU-forordninger blot for at hjælpe danske virksomhederr. Når der er noget,

der kan komme ud af landet, er der også noget der komme ind.

Han gentog sit spørgsmål om alment tvingende hensyn

–

hvor håndfaste beviser skulle et

land have for ikke acceptere den gensidige anerkendelse af et produkt? Man arbejdede

normalt med forsigtighedsprincippet, så var en mistanke nok?

Holger K. Nielsen

syntes, at det lød, som om at regeringen gik ud fra, at man i en række

lande er nogle banditter, der laver tekniske handelshindringer, generer andre landes virk-

somheder og ikke lever op til kravene, mens det er modsat i Danmark

–

og derfor ville

netop Danmark have gavn af forslaget. Var det korrekt? Ministeren sagde, at der kun var

tale om procedureændringer, men der måtte være en begrundelse for, at de blev indført.

Kunne man risikere, at de i sidste ende medføre substansændringer? Og lå der en vurde-

ring af, om forslaget ville ændre praksis hos EU-domstolen, eller ville den fortsætte uæn-

dret? Hvis der virkelig bare var tale om procedureændringer, kunne Socialistisk Folkeparti

støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren

svarede Søren Søndergaard, at intentionen med gensidig anerken-

delse ikke var at ændre substansen i de nationale myndigheders mulighed for selv at

kunne reagere. De nationale myndigheder ville ved vurderingen af en vare kunne su-

spendere markedsføringen, hvis de skønner, at varen udgør en risiko for sundhed, sik-

kerhed, personer eller miljøet. Det samme gælder, hvis denne vare generelt er forbudt i

medlemsstaten. Forslaget forhindrede derudover ikke medlemsstaterne i at afvise eller

begrænse markedsføringen på baggrund af nationale særregler, hvis den beslutning

kunne begrundes i alment tvingende hensyn og i øvrigt er proportionale.

Svaret til Rasmus Nordqvist lød, at den nødvendige dokumentation for at afvise et pro-

dukt ville svare til den, man lægger til grund ved national lovgivning.

Til Holger K. Nielsen sage han, at det var kendt, at danske virksomheder stødte på urime-

lige regler i andre lande, og forslaget ville afhjælpe det. Han kendte ikke til analyser af,

om forslaget ville ændre domstolenes praksis, men selv bedømte han, at det ikke ville

føre til ændringer, fordi forslaget netop kun ville ændre på procedurerne og ikke på sub-

stansen.

Zenia Stampe

spurgte, om det kunne åbne for misbrug, hvis nationale myndigheder nu

ikke længere kunne kræve andre informationer end dem, der ville fremgå af erklæringen.

Der måtte være situationer, hvor de fælles europæiske regler ikke tog højde for nationale

regler, f.eks. danske regler om myggespray, sutter eller børnesæder. Ville man ikke læn-

gere kunne bede om supplerende oplysninger, det øjeblik en producent eller distributør

har udfyldt erklæringen, med mindre oplysningerne drejer sig om at verificere det, der står

i erklæringen? Hele Folketinget ønskede nok det samme i denne sag: Der var ingen inte-

resser i at opstille handelshindringer i kraft af nationale procedurer, og på den anden side

ville den fælles procedure måske forhindre lande i at undersøge ting, de finder væsentli-

ge, og som den fælles europæiske erklæring ikke har taget højde for.

989

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Erhvervsministeren

understregede, at det ikke var meningen, at man ikke længere måt-

te bede om yderligere oplysninger. Meningen var, at et bestemt land ikke længere kan

sige til et andet, at det skal lave det og det om. Den kompetente myndighed kom alene til

at kunne bede om yderligere information, som på rimelig vis kan kræves for at verificere

indholdet af informationerne i erklæringen

–

simpelthen en testrapport. Men forslaget ville

ikke begrænse virksomheders mulighed for at bede om information til vurderingen af, om

en vare kan opnå gensidig anerkendelse, herunder om markedsføring af varer i tilstræk-

kelig grad beskytter det offentliges interesser i den pågældende medlemsstat, f.eks.

sundheds- eller sikkerhedsmæssigt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

990

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

3. Forslag til forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af onlineplatforme

(P2B-forslaget)



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0238

Rådsmøde 3620

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil forelægge, er det såkaldte Platform-to-

Business-forslag, der forelægges til orientering. Onlineplatforme er nøglespillere på inter-

nettet og giver en række fordele, herunder f.eks., at små og mellemstore virksomheder

kan nå ud til globale markeder. Samtidig kan der

–

ligesom i andre sektorer

–

være en

risiko for, at store aktører misbruger deres markedsposition. Misbrug af dominerende stil-

ling er forbudt efter konkurrencereglerne, bl.a. fordi det kan hæmme innovation, konkur-

rence og forbrugervelfærd. Men det kan være svært for især små virksomheder at klage

over misbrug.

Kommissionen har den 26. april 2018 derfor fremsat et forslag til en ny forordning, der

skal fremme fairness og gennemsigtighed i forholdet mellem onlineplatforme og deres

erhvervsbrugere. Forslaget er en del af Kommissionens strategi for det digitale indre

marked og er på rådsmødets dagsorden til politisk drøftelse.

Forslaget

Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leverandører af online-

formidlingstjenester, dvs. onlineplatforme, stiller til deres erhvervsbrugere.

Kravene vedrører bl.a. gennemsigtighed om

begrundelser for suspension af brugere,

hvordan f.eks. søgeresultater rangordnes,

forskelsbehandling

adgang til data

Der indføres også krav om, at platforme skal være åbne om de begrænsninger, der ind-

går i deres handelsbetingelser. Det kan f.eks. være krav om, at erhvervsbrugere ikke må

tilbyde billigere varer på egen hjemmeside, end de gør via en onlineplatform. Den slags

klausuler kendes f.eks. fra hotelbookingplatforme.

Derudover opstiller forordningen krav til platformenes interne klagesystemer og krav om

anvendelse af mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere.

Endelig lægger forslaget op til, at organisationer og visse offentlige instanser skal kunne

indbringe platformes adfærd for nationale domstole, hvis den vurderes at stride mod for-

ordningen.

991

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Regeringens holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked skal være åbent over for digital innovation

og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale

virksomheder samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen er positiv over for intentionerne med forslaget, og vi mener, at Kommissionen

i udgangspunktet har ramt en fornuftig balance i forhold til at fremme transparens uden at

pålægge erhvervslivet for mange byrder.

Regeringen støtter, at forslaget fokuserer på krav til gennemsigtighed, fordi det kan øge

konkurrencen mellem onlineplatforme til gavn for virksomheder og forbrugere.

Det er også vigtigt, at erhvervsdrivende, der bruger platformene behandles fair og kender

de vilkår, som de arbejder under. Det gælder især, når det kommer til deres adgang til

data.

Jeg forventer at vende tilbage til udvalget om forslaget efter sommerferien, når vi har haft

tid til at analysere forslagets konsekvenser nærmere og dannet os et overblik over for-

handlingssituationen.

992

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

4. Konkurrenceevnetjekket



Politisk drøftelse/Præsentation

Rådsmøde 3620

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (17)

–

bilag 528 (udvalgsmødereferat side 659, senest

behandlet i EUU 2/3-18)

Erhvervsministeren:

Det forventes, at drøftelsen vil omhandle, hvordan integration af

europæiske værdikæder påvirker produktiviteten og konkurrenceevnen for europæiske

virksomheder, og hvordan man bedst kan skabe mere integrerede værdikæder.

Når det indre marked fungerer optimalt, vil der opstå dybt integrerede værdikæder. De er

karakteriseret ved en høj grad af specialisering, hvor produktionen af de forskellige dele

af en vare bliver placeret, og hvor de kan udføres mest effektivt. Dermed vil virksomhe-

der, der deltager i dybt integrerede værdikæder, være mere konkurrencedygtige end de

virksomheder, der ikke gør.

Kommissionen ventes at præsentere en analyse af, hvilke barrierer der i dag eksisterer

for integration af værdikæder, og hvilke faktorer vi ved kan øge den.

Fra dansk side vil analysen blive budt velkommen, da den kan gøre det nemmere for EU

og medlemsstaterne at understøtte europæiske virksomheders deltagelse i det indre

marked.

993

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Rum

Uddannelses- og forskningsministeren

informerede om, at der var seks punkter på

dagsordenen: ét vedrørende rummet og fem om forskning. Alle punkterne var til oriente-

ring.

5. Fremtiden for europæisk rumpolitik



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3620

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Formandskabet har lagt op til en drøftelse af,

hvordan EU og medlemsstaterne bedst muligt udnytter rummets potentiale. Desuden pe-

ger formandskabet på vigtigheden i fortsat udvikling af infrastruktur for rumpolitikken.

Samtidig er rummet vigtigt for opretholdelsen af europæisk uafhængig adgang til centrale

infrastrukturer som navigation, kommunikation og jordobservation.

Regeringen er enig i, at potentialet for rumpolitik favner bredt

–

fra at fremme den indu-

strielle konkurrenceevne til at bidrage til løsninger på globale udfordringer, f.eks. klima-

forandringer.

Baggrunden for drøftelsen er Kommissionens kommende udspil til nye rumprogrammer,

der forventes offentliggjort den 6. juni 2018. Regeringens holdning beror naturligvis på

indholdet af selve forslaget.

Jeg kan dog allerede nu understrege, at regeringen som udgangspunkt støtter en fort-

sættelse af det europæiske samarbejde på rumområdet.

Hvis vi skal udnytte rummets potentiale, skal samarbejdet ske på tværs af virksomheder,

forskningsinstitutioner og myndigheder, og det skal styrkes.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren kunne spille ind med forslag til områ-

det, hvor man kan reducere udgifter for på den måde at undgå en stigning af EU-bidraget

fra de 1,0 til 1,11 pct. af BNI. Han havde indtil videre kun mødt ministre, der ville have

flere penge til netop deres område. Hvad mente ministeren om den del, der vedrører ver-

densrummet?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at der var et godt EU-samarbejde om

Galileo og Copernicus, og for at kunne fortsætte det vurderede regeringen, at det var

nødvendigt med en forøgelse af budgettet fra 12 mia. til 16 mia. kr.

994

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Forskning

6. Rådskonklusioner om at accelerere videnscirkulation i EU



Vedtagelse

Rådsmøde 3620

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Under den anden del af rådsmødet

–

selve

forskningsdelen

–

er der forslag til to sæt rådskonklusioner og to rådsforordninger samt

en generel drøftelse.

Det er forventningen, at begge sæt rådskonklusioner bliver vedtaget.

De første rådskonklusioner om accelereret videnscirkulation i EU understreger, at hurtige-

re cirkulation af viden kan bruges til at opbygge infrastruktur og gode forskningsmiljøer i

alle EU-lande.

Rådskonklusionerne afspejler Bulgariens formandskabsprioriteter. De bør også ses i lyset

af et generelt fokus på en mere åben videnskab.

7. Rådskonklusioner om European Open Science Cloud



Vedtagelse

Rådsmøde 3620

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det andet sæt rådskonklusioner handler om

den fælles europæiske sky for forskningsdata

–

et forslag, som udvalget er blevet gjort

bekendt med tidligere.

Kommissionens meddelelse fra sidste år foreslår seks hovedaktiviteter for skyen og en

styringsstruktur for skyen.

Hovedaktiviteterne dækker f.eks. opbygningen af den europæiske platform for forsk-

ningsdata, der skal modtage data fra eksisterende nationale platforme.

Styringsstrukturen baserer sig på en model med en bestyrelse, der består af programlan-

dene og Kommissionen.

Regeringen agter at stemme for vedtagelse af disse rådskonklusioner. Regeringen byder

især velkommen, at rådskonklusionerne anerkender, at ny infrastruktur kan være med til

at fremme en mere åben videnskab.

995

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

8. Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det

Europæisk Atomenergifællesskab (2019-2020), som komplementerer Horisont

2020

–

rammeprogram for forskning og innovation



Generel indstilling

KOM (2017) 0698

Rådsmøde 3620

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Euratom-programmet - og den flerårige finan-

sielle ramme - fungerer under to forskellige traktatgrundlag.

Det nuværende Euratom-program udløber, mens der stadig er allokeret finansiering i

yderligere 2 år under den nuværende finansielle ramme, MFF'en.

Den nye rådsforordning handler derfor om en teknisk tilpasning, så Euratom-programmet

kan fortsætte de resterende to år, hvor der er fastsat finansiering til programmet.

Regeringen støtter vedtagelse af Euratom-programmet for den periode, 2019-2020.

9. Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for

højtydende databehandling



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0008

Rådsmøde 3620

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Den anden rådsforordning handler om opbyg-

ning af såkaldte supercomputere i Europa. Der er allerede under den nuværende MFF

afsat ca. en halv milliard euro til indkøb af supercomputere i EU.

Rådsforordningen opstiller en styringsstruktur for det fælles foretagende og udstikker del-

tagelsesregler.

Formandskabet vil på rådsmødet præsentere en fremskridtsrapport, da forhandlingerne

stadig er i gang.

De vigtigste udeståender drejer sig om fordelingen af stemmer blandt deltagende lande,

ikkefinansielle bidrag og typer af computere, der skal inkluderes i forslaget.

Regeringen overvejer p.t. den danske deltagelse i fællesforetagendet og tager formand-

skabets fremskridtsrapport til efterretning.

Den generelle drøftelse under forskningsdelen vil tage udgangspunkt i investeringerne i

forskning og innovation under den næste MFF.

996

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Det nye rammeprogram er lige på trapperne. Det er nu forventningen, at Kommissionen

offentliggør sit forslag den 7. juni.

Kommissionen præsenterede allerede den 2. maj sit forslag til ny MFF for perioden 2021

–

2027, hvor budgettet for rammeprogrammet foreslås øget.

Under drøftelsen vil regeringen lægge vægt på de danske prioriteter om et simpelt, bru-

gervenligt og strømlinet program samt synergi mellem programmer.

Excellenceprincippet er som altid vores grundforudsætning for at optimere det europæi-

ske samarbejde, øge konkurrenceevnen og få mest muligt ud af de investeringer, vi laver,

i forskning og innovation.

Hvad angår midler til selve rammeprogrammet, mener regeringen som bekendt, at det

samlede udgiftsniveau for EU skal holdes inden for en ramme af 1,00 pct. af EU-27's BNI.

Inden for denne ramme ønsker regeringen, at EU-budgettet i højere grad målrettes om-

råder, hvor EU-samarbejdet tilfører merværdi, herunder samarbejde om den excellence-

baserede forskning.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ingen ministre ønskede en opjustering af den kommende

EU-budgetramme. Det var efter hans mening lig med manglende ambitioner ikke at gå

ind i indholdet af de forskellige områder og finde frem til den indholdsmæssige ambition?

Var det vigtigst for regeringen at holde budgetrammen på de 1,0 pct. af BNI eller at styrke

samarbejdet inden for innovation og forskning? Ikke alle lande var på samme niveau, og

nogle modtog mindre inden for exellenceprincippet, så hvordan ville man løfte innovation

og forskning i hele EU til gavn også for de nye generationer?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at linjen var, at budgettet skulle hol-

des inden for 1,0 pct. af BNI, men at han gerne så indholdsmæssige omprioriteringer med

fokus på den exellencebaserede forskning. Hvis man investerer penge i dem, der har

bevist, at de kan det, får man mest muligt for pengene. Regeringen ville stå sammen med

de EU-lande, der mener, at man skal prioritere forskningsmidlerne, så de bliver dirigeret

hen til de bedste forskere og forskningsprojekter.

Han opfordrede til at vende sig mod strukturfonde, når man tænkte på at skulle løfte ni-

veauet for nogle lande i EU.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at nogle EU-lande var i gang med at tabe en generation

af unge på gulvet. Det kunne blive en potentiel trussel

–

også sikkerhedsmæssigt. Struk-

turfondene ønskede regeringen jo at pille ved for at få penge til at prioritere andre ting.

Specielt hvad angår forskning og innovation, burde man være meget opmærksom på for-

delingen af midler for at få alle op i niveau, så man kunne undgå en sivning af borgere fra

f.eks. Rumænien.

997

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Uddannelses- og forskningsministeren

havde sympati for opfordringen fra Rasmus

Nordqvist og ville tage den med videre. Han var ikke sikker på, at forskningsmidler ville

afhjælpe situationen, men var med på, at man skal undgå at tabe de unge generationer

på gulvet

–

både i Danmark og i andre lande.

10. Forskning og innovation inden for rammerne af den næste flerårige finansielle

ramme (MFF)



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3620

–

bilag 2 (samlenotat side 12)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

998

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi

–

transportdelen) den 7.-9. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 684 (kommenteret dagsorden)

Transport-, bygnings- og boligministeren

sagde, at der var tre sager til forhandlings-

oplæg og to til orientering i forbindelse med transportrådsmødet den 7. juni 2018. Ministe-

ren ville forelægge punkt 8 om jernbanepassagerrettigheder adskilt, da det ikke var en del

af vejpakken. Regeringen havde fået mandat på direktivet om udlejningskøretøjer, direk-

tivet om elektroniske bompengetjenester og direktivet om fair konkurrence i luftfarten på

mødet i Europaudvalget den 9. maj, så de ville ikke blive forelagt her.

1. Forslag om sikring af konkurrencen inden for lufttransport



Generel indstilling. Punktet er forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2018

af transport-, bygnings- og boligministeren

KOM (2017) 0289

Punktet blev forelagt på Europaudvalgets møde den 9. maj 2018.

2. Forslag om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad

landevej (udlejningsdirektivet)



Generel indstilling. Punktet er forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2018

af transport-, bygnings- og boligministeren

KOM (2017) 0282

Punktet blev forelagt på Europaudvalgets møde den 9. maj 2018.

3. Forslag om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer og

fremme af udveksling på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende

betaling af vejafgifter i Unionen



Generel indstilling. Punktet er forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2018

af transport-, bygnings- og boligministeren

KOM (2017) 0280

Punktet blev forelagt på Europaudvalgets møde den 9. maj 2018.

999

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Tre forslag er en del af vejpakken:

forslaget om adgang til erhvervet og adgang til markedet

forslaget om sektorspecifikke regler for udstationering og kontrol samt

forslaget om køre- og hviletid og takograf

Jeg har senest forelagt de tre sager til orientering den 1. december 2017. Baggrunden

for, at Kommissionen har fremsat forslagene, er, at de nuværende regler på vejtransport-

området er uklare og svære at håndhæve.

Det har ført til forskellige nationale fortolkninger, som har skabt en ubalance i det euro-

pæiske vejtransportmarkede, og som har udfordret danske vognmænd og chauffører.

Vejpakken har haft stor politisk bevågenhed i Danmark og i resten af Europa. Jeg har

fulgt sagerne tæt, og jeg har løbende været i dialog med Folketingets transportordførere

for at diskutere forslagene.

Debatten om denne del af vejpakken er i Rådet generelt opdelt i tre grupperinger.

Danmark er en del af den gruppering, som kaldes vejtransportalliancen, som jeg som

transportminister var med til at grundlægge i januar 2017. Det er alliancens holdning, at

der ikke skal ske en yderligere liberalisering af markedet, uden at der samtidig foretages

en styrkelse af de sociale vilkår.

Vejtransportalliancen er løbende blevet større og består i dag af 11 ligesindede lande.

Den anden gruppe består af central- og østeuropæiske lande. Disse lande arbejder for en

yderligere åbning af markedet.

Den tredje gruppe er de såkaldte periferilande, som på grund af deres geografiske place-

ring er mindre bekymret for konkurrence på vejtransportområdet og samtidig er nervøse

for, at deres transportoperatører vil blive hårdt ramt af nye regler, da de ofte opererer

langt væk hjemmefra.

I vejtransportalliancen har der været holdt en række tekniske møder omkring forhandlin-

gerne af forslagene. Vi er også mødtes på ministerniveau flere gange. Det seneste møde

var den 14. maj, og det er planen, at vi mødes igen lige inden rådsmødet i juni.

Efter mødet den 14. maj udsendte vi en fælles erklæring om, at vi ikke ønsker en yderli-

gere liberalisering af markedet for cabotagekørsel, før der er sikret lige konkurrencevilkår

i vejtransportsektoren.

Vejtransportalliancen står stærkt sammen, og der er enighed om, at forlagene hænger så

meget sammen, at landenes holdning til de enkelte forslag afhænger af det samlede for-

handlingsresultat.

1000

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Regeringen er enig i denne betragtning, og det er regeringens indstilling, at Danmark i

forhold til de kommende afstemninger i Rådet vurderer kompromisforslagene i denne del

af vejpakken samlet.

Siden jeg orienterede om sagerne sidst, har Bulgarien overtaget formandskabet for Rå-

det, og vi har desværre oplevet, at det har besværliggjort forhandlingerne. De positioner,

som man fra dansk side og fra de øvrige lande i vejtransportalliancen har udtrykt, er ikke

afspejlet i de kompromisforslag, som ligger på bordet til forhandling nu. Det er således

efter alliancens vurdering endnu ikke lykkedes det bulgarske formandskab at fremlægge

et reelt kompromisforslag, som kan danne grundlag for de afsluttende forhandlinger.

Dette har imidlertid ikke ændret ved det bulgarske formandskabs ambition om, at der skal

vedtages generel indstilling på rådsmødet i juni, hvilket er årsagen til, at jeg forelægger

sagerne til forhandlingsoplæg i dag.

Da sagerne betragtes som tæt forbundne, vil jeg efter gennemgangen af de tre forslag,

præsentere det forhandlingsoplæg, som er gældende for hvert af de tre forslag, hvor det

nærmere specificeres, under hvilke forudsætninger Danmark kan støtte forslagene.

I gennemgangen af forslagene vil jeg for hvert forslag derudover forelægge regeringens

prioriteter på det enkelte forslag.

Det vil være en samlet afvejning af forslagene og de kerneprioriteter, der indgår i den

samlede indstilling, som vil være afgørende for, om regeringen kan stemme for forslage-

ne.

4. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009

med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i sektoren (forslag om adgang til

erhvervet og markedet)



Generel indstilling

KOM (2017) 0281

Rådsmøde 3623

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2017) 0281

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

KOM (2017) 0281

–

bilag 10 (materiale fra mdøe i TRU 21/6-17)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 386, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Forordningerne regulerer, under hvilke be-

tingelser en transportvirksomhed kan etableres, og i hvilket omfang transportvirksomhe-

der kan udføre kørsel i andre medlemslande, såkaldt cabotagekørsel.

1001

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Med hensyn til spørgsmålet om etablering er det hensigten, at forslaget skal dæmme op

for anvendelsen af postkasseselskaber.

Dette indebærer, at der skal vedtages ensartet regulering for kravene til etablering, at

kravene skærpes, og at varebiler, der vejer over 2.500 kg, og som udfører international

transport, omfattes af kravene.

Den helt store knast i forslaget har imidlertid været spørgsmålet om cabotagekørsel, her-

under hvor længe og hvor meget man må køre i et andet medlemsland.

Danmark blev den 12. april 2018 frifundet ved EU-Domstolen i en sag om den danske

definition af en cabotagetur, og vi har nu EU-Domstolens ord for, at den danske definition

er i overensstemmelse med EU-reglerne. Det har vi selvfølgelig bragt ind i forhandlinger-

ne.

I Kommissionens oprindelige forslag lagde Kommissionen op til en ændring af reglerne

for cabotagekørsel, så der tillades et ubegrænset antal cabotageture i 5 dage efter en

international transport i modsætning til de nuværende regler, hvor der maksimalt tillades

3 ture på 7 dage.

I det seneste kompromisforslag er formandskabet gået tilbage til de 3 ture på 7 dage ef-

terfulgt af en karensperiode på 2 dage.

Formandskabet har dog beholdt Kommissionens forslag om en ny definition af en cabo-

tagetur, så en cabotagetur kan indeholde både flere læssesteder og flere lossesteder.

Det er i modstrid med den danske fortolkning af reglerne, hvor en cabotagetur kun kan

indeholde enten flere læssesteder eller flere lossesteder.

Samlet set er det altså regeringens vurdering, at formandskabet ikke har fremlagt et

kompromisforslag, der er attraktivt for Danmark.

Regeringens vigtigste prioriteter i de videre forhandlinger om forslaget er:



at der ikke sker en yderligere åbning af markedet, og at der samtidig dæmmes op

for mulighederne for at udføre systematisk cabotagekørsel;

at kørsel med varebiler i international transport omfattes af alle tilladelseskrav, og

der samtidig indføres en ny nedre vægtgrænse på 2.500 kg;

at omkostninger forbundet med øget kontrol og håndhævelse ikke går ud over,

hvad der er hensigtsmæssigt for at nå målet, og at det er op til medlemsstaterne

selv at bestemme niveauet for kontrol, og



1002

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018



at kravene om etablering i vejtransportsektoren strammes, så anvendelsen af så-

kaldte postkassefirmaer, som etablerer sig i et land uden at have en reel aktivitet

i landet, forhindres.

Se punkt 6 for samlet forhandlingsoplæg og spørgsmål/svar.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

5. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 for

så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid,

minimumspauser, samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr.

165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (forslag om køre-

og hviletider og takografer)



Generel indstilling

KOM (2017) 0277

Rådsmøde 3623

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

KOM (2017) 0277

–

bilag 4 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

KOM (2017) 0277

–

bilag 3 (svar på TRU alm. del - spm. 69 om en

redegørelse for omfanget af politiets kontrol med brud på køre- og

hviletidsbestemmelser)

KOM (2017) 0277

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 387, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Revisionen af reglerne om køre- og hviletid

skal sikre klare regler, der medfører rimelige arbejdsvilkår for chaufførerne med deraf føl-

gende sikkerhed på vejene. Forslaget regulerer, hvornår og i hvilket omfang chaufføren

skal afholde sine hvil, herunder at det regulære ugentlige hvil ikke må afholdes i køretø-

jet, men skal afholdes på et passende indkvarteringssted.

I Kommissionens forslag forpligtes arbejdsgiveren som noget nyt til at organisere chauffø-

rens arbejde på en sådan måde, at de kan returnere til deres bopæl mindst én gang i lø-

bet af 3 uger. Formandskabet har i sit seneste kompromisforslag ændret dette til hver 6.

uge. Herudover foreslog Kommissionen oprindelig, at det blev slået fast, at man ikke må

holde de lange hvil

–

over 45 timer

–

i køretøjet.

Det har formandskabet i sit seneste kompromisforslag ændret, så det nu tillades, at man

må holde hvilet i køretøjet, indtil der er bygget et bestemt antal ”dedikerede parkerings-

zoner”, hvor

de lange hvil over 45 timer vil kunne afholdes.

1003

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Danmark har været meget skeptisk over for denne udvikling i forhandlingerne, som bety-

der, at vi nu skal diskutere parkering.

Derudover faldt der i december 2017 dom i den såkaldte Vaditrans-sag, hvor EU-

Domstolen slog fast, at man ifølge de nuværende regler ikke må holde de lange hvil

–

over 45 timer

–

i køretøjet.

Vi mener derfor, at det vil være et skridt tilbage, hvis man måtte beslutte, at man godt må

holde de lange hvil i køretøjet.

Hvad angår den del af forslaget, som vedrører takografer, foreslås det, at føreren forplig-

tes til at registrere landekoden, når en grænse krydses, og at de kommende intelligente

takografer forbedres, så de automatisk kan registrere grænseovergange.

Samtidig udvides anvendelsesområdet for den intelligente takograf, så den i fremtiden

også vil kunne anvendes til at kontrollere øvrige sociale bestemmelser og cabotagekør-

sel.

I forhandlingerne har man fra dansk side støttet op om at forbedre funktionaliteten af de

intelligente takografer, men samtidig stillet krav om, at datoen for, hvornår køretøjer skal

være udstyret med en intelligent takograf, skal fremrykkes. Det har formandskabet været

lydhør overfor, og landene er nu enige om en fremrykning.

Regeringen støtter som udgangspunkt Kommissionens forslag til ændring af køre- og

hviletidsforordningen og takografforordningen, idet forslaget fokuserer på forenkling og

præcisering af gældende bestemmelser, hvilket i højere grad vil sikre ensartet anvendel-

se og håndhævelse af forordningerne i Unionen.

Samlet set er regeringens holdning dog også her, at formandskabet ikke har fremlagt et

attraktivt kompromisforslag for Danmark. Forhandlingerne om takografen er dog mere

positive og går i den rigtige retning.

Regeringens vigtigste prioriteter i de videre forhandlinger er:



at der ikke sker en forringelse af chaufførernes sociale vilkår sammenlignet med i

dag,

at der ikke bliver åbnet op for muligheden for at afholde hvil over 45 timer i køre-

tøjet,

at referenceperioden for ugentlige hvileperioder fastholdes på 2 uger, så chauffø-

ren skal tage mindst én regulær ugentlig hviletid med 2 ugers interval,



1004

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018



at der indføres en kort referenceperiode, så føreren får ret til at vende hjem for at

tage en lang hviletid med jævne mellemrum,

at datoen for retrofitting/eftermontering af den intelligente takograf i alle køretøjer

fremrykkes så meget som muligt, og at der sker en hurtig udfasning af analoge

takografer i international transport,

at takografens anvendelsesområde udvides, så den også kan anvendes til kon-

trol af de øvrige sociale bestemmelser såsom udstationering og cabotage,

at funktionaliteten i den intelligente takograf forbedres, så den automatisk regi-

strerer, hver gang køretøjet har krydset en grænse, og

at føreren, indtil en intelligent takograf er installeret i alle køretøjer, manuelt skal

registrere grænseoverskridelser i takografen, umiddelbart efter at dennes køretøj

har krydset en landegrænse.



Se punkt 6 for samlet forhandlingsoplæg og spørgsmål/svar.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

6. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om

fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv

2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren (forslag om

udstationering og håndhævelse af sociale betingelser)



Generel indstilling

KOM (2017) 0278

Rådsmøde 3623

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

KOM (2017) 0278 - svar på MFU spm. 1 om konsekvenserne af

tællereglerne for beregningen af perioder for udstationering i forbindelse

med international vejtransport, fra transportministeren

KOM (2017) 0278

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

KOM (2017) 0278

–

bilag 2 (faktaark om vejpakken)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 387, senest

behandlet i EUU 1/12-18)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

For det første skal forslaget medvirke til at

styrke kontrollen på vejtransportområdet. For det andet indebærer forslaget, at der indfø-

res sektorspecifikke regler for udstationering i vejtransportsektoren.

1005

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Med hensyn til kontrol foreslog Kommissionen oprindelig, at kontrollen med køre- og hvi-

letid udvides til også at omfatte de sektorspecifikke arbejdstidsregler, og at der herudover

indføres et minimumskrav til antallet af kontroller.

Med hensyn til udstationering foreslog Kommissionens oprindelig, at cabotagekørsel er

omfattet af reglerne om udstationering fra første dag og at international transport er om-

fattet efter 3 dage i en kalendermåned.

I de seneste kompromisforslag har formandskabet foreslået, at cabotagekørsel er undta-

get fra udstationeringsreglerne, hvis der udføres cabotagekørsel i mindre end 3 på hinan-

den følgende dage inden for en kalendermåned. For international transport foreslår for-

mandskabet 7 på hinanden følgende dage.

Regeringen har hele tiden støttet forslagets formål om at sikre fair konkurrencevilkår i den

europæiske vejtransportsektor, at forbedre arbejdsvilkårene for chaufførerne og forbedre

sikkerheden på de europæiske veje.

Regeringen mener desuden, at der behov for sektorspecifikke regler, så reglerne om ud-

stationering bliver mere anvendelige i vejtransportsektoren, hvor arbejdet er præget af høj

mobilitet og varierende grad af tilknytning til opholdslandene.

Regeringen mener, at der skal være fokus på kvaliteten af kontroller, og vil desuden fast-

holde den danske position om, at det fortsat skal være muligt at implementere ansættel-

sesretlige direktiver ved overenskomst.

Samlet set er det også her regeringens vurdering, at formandskabet ikke har fremlagt et

kompromisforslag, der er attraktivt for Danmark.

Regeringens vigtigste prioriteter i de videre forhandlinger om forslaget er:



at der ikke sker en forringelse af chaufførernes sociale vilkår sammenlignet med i

dag,

at der ikke fastsættes undtagelser i form af antal dage for cabotagekørsel, så

chauffører ved cabotagekørsel altid vil være at betragte som udstationerede,

at det bliver muligt at forhåndsregistrere cabotagekørsel i lighed med anmeldel-

sespligten i RUT-registeret,

at kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne udgår af forslaget

om kontrol, og

at omkostninger forbundet med øget kontrol og håndhævelse ikke går ud over,

hvad der er hensigtsmæssigt for at nå målet, og at det er op til medlemsstaterne

selv at bestemme niveauet for kontrol.



1006

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Samlet forhandlingsoplæg

Som sagt vil regeringen vurdere det samlede kompromisforslag i Rådet vedrørende de

forskellige elementer i forslagene med udgangspunkt i, at en yderligere åbning af markedet

skal modsvares af en tilsvarende styrkelse af de sociale vilkår, og at det med forslagene vil

blive lettere at håndhæve de fælles regler.

Når der henvises til en styrkelse af de sociale vilkår, skal det forstås sådan:

1) at der indføres regler, som giver førere ret til at returnere hjem,

2) at der bliver fastlagt sektorspecifikke regler for udstationering, som ikke udvander de

generelle principper om ligeløn for lige arbejde,

3) at mulighederne for at anvende postkasseselskaber fjernes,

4) at der ikke skabes muligheder for afholdelse af lange hvil i køretøjer, og

5) at der samtidig bliver bedre mulighed for at håndhæve reglerne.

På baggrund heraf indstilles det, at regeringens stemmeafgivelse vil afhænge af den fæl-

les vurdering i vejtransportalliancen af den samlede pakke af forslag og en samlet vurde-

ring af de kerneprioriteter, som jeg vil komme ind på straks.

Det vil være særlig vigtigt, hvordan forhandlingerne udvikler sig vedrørende adgangen til

at udføre cabotagekørsel, mulighederne for at afholde lange hvil i køretøjet, de sektor-

specifikke regler om udstationering og cabotageundtagelsen i kombineret transport.

Regeringen kan ikke støtte det nuværende kompromisforslag i lighed med de øvrige

medlemmer i vejtransportalliancen og vil, hvis det sættes til afstemning, stemme nej.

Danmarks kerneprioriteter på de store politiske udeståender er:

1. At en yderligere åbning af markedet for cabotagekørsel skal modsvares af en tilsvarende

styrkelse af de sociale vilkår og mulighederne for at føre kontrol.

2. At en yderligere åbning af markedet for kombineret transport forudsætter, at der skabes

en større sammenhæng mellem reglerne om kombineret transport og reglerne om cabo-

tagekørsel, og at der sker en tilsvarende styrkelse af de sociale vilkår og mulighederne

for at føre kontrol.

3. At den regulære ugentlige hviletid skal afholdes uden for køretøjet.

1007

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

4. At der ikke fastsættes undtagelser i form af dage for udstationering af førere ved cabota-

gekørsel og vejdelen af en kombineret transport, så udstationeringsreglerne vil finde an-

vendelse fra første dag ved cabotagekørsel.

Som sagt er det fortsat formandskabets ambition, at forslagene skal vedtages til generel

indstilling på rådsmødet i juni.

Som forhandlingerne er skredet frem i løbet af de seneste måneder, er det imidlertid

svært at se, at der kan samles opbakning til de foreliggende kompromisforslag.

De seneste kompromisforslag har således blot bevæget sig endnu længere væk fra rege-

ringens og vejtransportalliancens prioriteter.

Det er imidlertid ikke muligt at sige, hvornår formandskabet forventes at træffe en endelig

beslutning om, hvorvidt punkterne skal vedtages til generel indstilling.

Henning Hyllested

konstaterede, at regeringen ville stemme nej til det nuværende kom-

promisforslag. Gjaldt det alle områder eller kun cabotage? Var det korrekt opfattet, at re-

geringen satte sin lid til det kommende østrigske formandskabs håndtering af sagen?

Hvordan imødekom

regeringen 3F’s kompromisforslag, der nød stor opbakning? Og hvad

var ændringerne i forhold til de tidligere forslag fra Kommissionen? Havde regeringens

holdning ændret sig?

Henning Hyllested ville også gerne have opklaret, om regeringen var imod formandska-

bets kompromisforslag om cabotagekørsel; at man skulle gå tilbage til 3 ture på 7 dage.

Man lod til at have sikret sig den kattelem, at skulle det blive til noget, var det vigtigt, at

definitionen af cabotageture var i overensstemmelse med den sag, Danmark havde vun-

det ved EU-Domstolen. Så vidt han kunne se, var den del af kompromisforslaget med 3

ture på 7 dage efterfulgt af en karensperiode på 2 dage ikke med i regeringens forhand-

lingsoplæg. Han vidste, at Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet havde foreslået

en karensperiode på 7 dage.

Han var klar over, at regeringen ikke støttede det, men lod en bemærkning falde om sin

forundring over, at man opererede med en vægtgrænse 2.500 kilo for varebiler, når man

havde et lovforslag under behandling, der gik på 2.000 kilo.

Hvad angik postkassefirmaer, stod der i samlenotatet, at regeringen ville arbejde for, ”at

kravene om etablering i vejtransportsektoren strammes”. Var der tale om krav

til antallet

af ansatte, aktiviteter eller lign.?

Formandskabet havde også foreslået en yderligere skærpelse af, at virksomheder vedva-

rende skal drive administrative og kommercielle aktiviteter, samt at virksomheden skal

have køretøjer og chauffører til umiddelbar rådighed. Det var sådan set en skærpelse af

det, som Kommissionen og regeringen gik ind for indtil videre. Hvad var regeringens

holdning til den del af kompromisforslaget?

1008

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Claus Kvist Hansen

sagde, at sagen var blevet mere og mere indviklet hen ad vejen.

Det var ikke ministerens skyld, men hang sammen med det komplekse i EU-lovgivning.

De aktuelle regler var dårlige og mangelfulde, og man havde derfor fremlagt en række

forslag, der punktvis gav mening. Det valgte man så at kombinere under én hat, så det

samlet set blev helt uoverskueligt og uforudsigeligt. Ingen vidste, hvordan regelkomplek-

serne ville komme til at påvirke hinanden fremover. Dansk Folkeparti mente ikke at kunne

svare positivt på spørgsmålet om, hvorvidt de videre forhandlinger ville ende med et

gavnligt resultat for Danmark. Tog man f.eks. cabotage, ville det

–

uanset modellen

–

ikke

komme til at betyde noget for Danmark i forhold til den nuværende retstilstand. Han fryg-

tede et scenario, hvor udenlandske chauffører i kortere eller længere perioder kører rundt

i Danmark og tager ture for næsen af danske chauffører. Måske kører de ud i en karens-

periode, men hvem ved, om det kan kontrolleres. Så kører de måske til Sverige og Tysk-

land og laver et tilsvarende nummer. Der vil altså være tale om et rejsecirkus, hvor det

danske erhverv overtages af udenlandske chauffører. Han troede ikke på, at man kunne

nå frem til et fornuftigt resultat, når håbet og ambitionen er danske chauffører på de dan-

ske veje. Derfor kunne han ikke støtte nogen af regeringens forhandlingsoplæg.

Transport-, bygnings- og boligministeren

spurgte, om det kunne være rigtigt, at Dansk

Folkeparti stemte imod, når regeringen bad om mandat til at forhandle til fordel for det

danske synspunkt om at dæmme op for systematisk cabotagekørsel.

Ministeren bekræftede over for Henning Hyllested, at regeringen ville stemme nej, hvis

den vurderede, at det samlet set trak i den forkerte retning i forhold til Danmarks ønsker.

Det gjorde det, der nu lå på bordet. At man fra dansk side fandt det fornuftigt, at kompro-

misforslaget fra det bulgarske formandskab indeholdt, at man tidligere kan indføre krav

om intelligent takograf, betød ikke, at Danmark ville stemme ja til det isoleret set. Det

havde nemlig følgeskab af forslag om, at man gerne måtte afholde sit regulære ugentlige

hvil i førerhuset, og regeringen ønskede heller ikke at stemme anderledes fra de andre

lande i vejtransportalliancen. Landene i vejalliancen var enige om, at det hele skulle an-

skues samlet.

Ministeren bekræftede også, at man satte sin lid til det østrigske formandskab. Østrig er

med i vejtransportalliancen og deler synspunkterne der. Man måtte formode, at Østrig

ville forsøge at finde en europæisk løsning og ikke en løsning, der plejer en indenrigspoli-

tisk dagsorden i Bulgarien, som lod til at være situationen nu. Transporterhvervet fylder

meget i Bulgarien, og der havde været demonstrationer og en afstemning i det bulgarske

parlament, som havde bundet regeringen til at forsvare

–

efter ministerens mening

–

rent

bulgarske synspunkter i stedet for at medvirke til at finde et europæisk kompromis. Mini-

steren fandt

3F’s kompromisforslag positivt, men som det så ud nu, stod man skarpt over

for hinanden, og hvis Danmark kom med et kompromisforslag ville det kunne tolkes som

et brud med vejtransportalliancen. Når man kom længere ind i forhandlingerne, ville vej-

transportalliancen formentlig komme med et kompromisforslag, der kunne ligne det fra

3F.

1009

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Ministeren kunne også oplyse Henning Hyllested om, at regeringens holdning ikke havde

ændret sig på noget punkt i forhold til det, der var blevet præsenteret for bl.a. transport-

ordførerne på utallige møder.

Om at gå tilbage til 3 ture på 7 dage og nu kombineret med 2 karensdage sagde ministe-

ren, at det var hans indtryk, at det synspunkt blev delt af transportordførerne. Det gjorde

det nemmere at håndhæve den internationale cabotagekørsel: Det er nemmere at kon-

trollere antallet af dage, en lastbil er i Danmark, før den kører ud igen, ved at kontrollere

ved grænsen end ved at føre kontrol med, hvor mange ture lastbilen tager. Dagene er et

godt redskab til en bedre kontrol end antallet af ture, så hvis man kunne få færre dage

end 7, ville det måske være et godt bytte for til gengæld ikke at tælle ture. Det afhang dog

også af antallet af karensdage og af regler for, at chauffører skal vende tilbage til deres

hjemland. De regler er til for at undgå, at lastbiler kører rundt fra det ene land til det andet

uden at være hjemlandet undervejs.

Om postkasseselskaber sagde ministeren, at emnet kun havde været behandlet meget

overordnet. Man ville afvente andre landes udspil, før man kunne sige mere om det fra

dansk side.

Formanden

sagde, at noget tydede på, at man ikke ville komme frem til en løsning på

junirådsmødet, og han anbefalede derfor ministeren at vende tilbage til udvalget, når der

forelå noget mere konkret, som udvalget skulle forholde sig til. Det forhandlingsoplæg,

som udvalget i dag skulle tage stilling til, var meget bredt. Som det så ud nu, var det var

besværligt for udvalget at overskue, hvad man ville ende med

–

og tilmed under skiftende

formandskaber.

Transport-, bygnings- og boligministeren

bekræftede, at han ville vende tilbage til ud-

valget, når der forelå et kompromisforslag, som muligvis kunne få tilslutning i Rådet. Pro-

ceduren for, hvordan Danmark stemmer i Bruxelles er dog fastlagt, og da det stadig offi-

cielt var målsætningen, at forslaget skulle til generel indstilling, var regeringen forpligtet til

at søge mandat. Forhandlingsoplægget var altså at stemme nej

–

et nej, som Dansk Fol-

keparti ikke kunne støtte.

Formanden

påpegede, at når man kom et skridt videre, ville det være relevant, at mini-

steren præsenterede det nye udgangspunkt og fik mandat til det.

Claus Kvist Hansen

syntes, at det var specielt, at ministeren udfrittede ham om Dansk

Folkepartis holdning, når det normalt er ministeren, der skal svare på spørgsmål. Hvis

Claus Kvist Hansens kone bad om mandat til at forhandle køb af en ny bil, ville han vur-

dere, om der var en chance for, at hun kom hjem med en god bil. Hvis det ikke var tilfæl-

det, ville han sige nej. Det samme gjaldt her: Hvis der var den mindste tro på eller håb

om, at det kunne ende med noget godt for Danmark, ville han ikke stemme nej, men det

var ikke tilfældet her.

1010

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Henning Hyllested

støttede regeringens nej og var tilfreds med, at ministeren ville vende

tilbage for at søge et fornyet mandat, når forhandlingerne begyndte at bringe resultater

med sig. Problemet var dog, at regeringen nu søgte mandat til noget, der flere steder var

elastik i metermål. Forhandlingsoplægget lød f.eks., at chaufførerne skal "returnere til

hjem eller base med jævne mellemrum”. Han var med på, at forhandlingerne stadig var

meget åbne, men en bred formulering som denne gjorde ham nervøs. Det gjaldt også

spørgsmålet om kontrol og håndhævelse: Regeringen fandt det vigtigt,

”at

erhvervslivet

ikke pålægges unødige administrative omkostninger, og at medlemslandene ikke pålæg-

ges at iværksætte omkostningstunge foranstaltninger”. Det var fornuftigt nok, men alt af-

hang af kontrollen og håndhævelsen. Det havde der også været stor enighed om i bran-

chen og i ministeriet.

Henning Hyllested kunne også godt tænke sig, at forhandlingsoplægget indeholdt formu-

leringer

som ”lægger

vægt på” eller

”lægger

afgørende vægt på”, vel vidende at der var

tale om åbne forhandlinger, og at det, der nu lå, stemte man nej til. Regeringen mente, at

transitkørsel eksplicit skulle undtages fra reglerne, men der måtte være tale om to former

for transit: almindelig international kørsel fra hjemlandet med noget gods, der afleveres i

Sverige og Ungarn, og hvor man kører igennem Danmark og så den transitkørsel, hvor et

ungarsk firma, der læsser i Sverige, kører til Belgien og igennem Danmark og Tyskland

igen, så er det pludselig tredjelandstransitkørsel. Han ville gerne være sikker på, at rege-

ringen skelnede mellem de to former. Kompromisforslaget fra 3F gik netop på, at et un-

garsk firma, der læsser op i Ungarn og kører til Sverige og afleverer ladning, skal gøre

det til ungarsk løn. Er der derimod tale om tredjelandskørsel, hvor et ungarsk firma læs-

ser i Sverige og kører til Belgien, vil det betyde belgisk løn. Det var altså afgørende at

skelne, for den almindelig transitkørsel

ville undergrave 3F’s kompromisforslag.

Han an-

erkendte, at

3F’s

forslag ikke lå på bordet som et kompromisforslag, men det var han ret

sikker på, at det ville komme til at gøre på det tidspunkt.

Holger K. Nielsen

påpegede, at dette var et godt eksempel på vigtigheden af at inddrage

relevante fagudvalg. Han kunne ikke andet end at støtte forhandlingsoplægget. Det var

tale om et meget elastisk forhandlingsoplæg/mandat, men sådan måtte det være på nu-

værende tidspunkt.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede Claus Kvist Hansen, at det ikke var

et sammenligneligt eksempel, for Danmark kunne ikke vælge at blive væk fra diskussio-

nen på transportministerrådsmødet den 7. juni. Regeringen skulle dermed have mandat

til, hvordan Danmark skulle stemme, hvis det kompromisforslag, der nu lå på bordet, blev

fremsat. Regeringen søgte mandat til at stemme imod det, men det støttede Dansk Fol-

keparti ikke. Det var underligt, for regeringens holdning på området flugtede med Dansk

Folkepartis. Ministeren opfordrede dermed Dansk Folkeparti til at støtte op om at stemme

imod det bulgarske formandskabs kompromisforslag.

Ministeren var ikke enig med Henning Hyllested i, at der skulle lægges afgørende vægt

på noget, for han så det som et samlet hele og mente, at man skulle være åben over for

at gå på kompromis, hvis man til gengæld fik noget vigtigt et andet sted. Med den hel-

1011

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

hedstilgang var man nødt til at være åben på nuværende tidspunkt. Når der kom et mere

realistisk kompromisforslag til forhandling på bordet, ville ministeren returnere til udvalget

og få et mere konkret mandat

–

og et mandat med vægtning. Det lovede han.

Om transitkørsel sagde ministeren, at to krav skulle være opfyldt, før man kunne tale om

udstationering: en ansættelseskontrakt og en modtager af tjenesteydelsen i medlemslan-

dene. Han vidste, at 3F arbejdede på spørgsmålet om transit. En udfordring er, at to krav

skal være opfyldt, før man kan tale om udstationering: 1. ansættelseskontrakt og 2. en

modtager af tjenesteydelsen i medlemslandene. Ved transit er der ikke en modtager i

transitlandet, og kørslen vil derfor være undtaget. Ministeren var meget åben, og man

kunne selvfølgelig også tale om transitkørsel i transportordførerkredsen, hvor man jævn-

lig mødtes.

Ministeren takkede Holger K. Nielsen for opbakningen. I praksisk havde fagudvalget net-

op været dybt involveret i at formulere den danske position.

Formanden

takkede ministeren for at have redegjort for den vanskelige forhandlingssitu-

ation og for, at regeringen ikke ville lægge sig fast på noget, før der var et reelt grundlag

af gøre det på. Han mindede udvalget om, at der var et tilsagn fra ministeren om, at han

ville vende tilbage til udvalget, når der kom forhandlinger om et andet forslag end det, der

nu lå på bordet.

Rasmus Nordqvist

støttede ministerens forhandlingsoplæg.

Henning Hyllested

efterlyste en opstramning f.eks. af formuleringer

som, at ”regeringen

prioriterer, at regler for cabotagekørsel bliver fastlagt således, at udstationeringsreglerne

altid finder anvendelse”. Det kunne man godt vælge at lægge

vægt på, for det var ikke

noget, man skulle gå på kompromis med. Ugentlige hvil på 45 timer var forhåbentlig hel-

ler ikke noget, man ville gå på kompromis med. Han anerkendte, at der var tale om en

meget åben forhandlingssituation, og at det skulle indgå i en helhedsbetragtning. Han

bakkede op om forhandlingsoplægget.

Transport-, bygnings- og boligministeren

præciserede, at når han sagde, at regerin-

gen bad om mandat til at stemme nej, hvis det foreliggende kompromisforslag kom til af-

stemning, så bad regeringen også om mandat til at forfølge de synspunkter, som regerin-

gen havde redegjort for. Hvis der pludselig skulle komme et forslag på bordet, der stemte

overens med de danske og vejtransportalliancens synspunkter, ville mandatet være at

stemme ja. Men han betragtede den situation som usandsynlig.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

1012

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

7. Europa-Kommissionens forslag til ændring af direktiv 92/106/EØF om

indførslen af fælles regler for visse former for kombineret godstransport

mellem medlemsstaterne



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0648

Rådsmøde 3623

–

bilag 1 (samlenotat side 99)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Det sidste forslag i gruppen af vejpakke-

forslag, jeg vil forelægge i dag, er forslaget om kombineret transport, som i modsætning

til de øvrige forslag, indgik i anden del af vejpakken, der blev fremsat i november 2017.

Dette forslag er på rådsmødedagsordenen til fremskridtsrapport, og jeg forelægger derfor

forslaget til orientering.

Der er efter Danmarks mening en tæt sammenhæng med de forslag i vejpakken, der om-

handler markedsadgang og sociale forhold, men forslaget bliver forhandlet særskilt her-

fra, da det af Kommissionen og de fleste medlemslande anses for at have en tættere til-

knytning til den del af vejpakken, der omhandler klima- og miljøspørgsmål.

Forslaget bliver desuden forhandlet i en anden arbejdsgruppe end de øvrige vejpakke-

forslag.

Det overordnede mål med ændringsdirektivet er at styrke skiftet fra transport af gods på

vej til andre former for godstransport, som er mere miljøvenlige, mere sikre, udnytter

energien bedre, og som forårsager mindre trængsel på vejene.

De hidtidige regler har vist sig ineffektive og har for Danmarks vedkommende betydet, at

udenlandske transportvirksomheder har kunnet benytte reglerne til at udføre ubegrænset

kørsel i Danmark.

Med forslaget vil Kommissionen bl.a. udvide reglernes anvendelsesområde til også at

gælde for national kombineret transport samt modernisere og præcisere kravene til den

dokumentation, føreren skal fremvise.

I dag er kombineret transport undtaget fra reglerne om cabotagekørsel, og hverken

Kommissionen eller formandskabet har foreslået at ændre dette.

Efter pres fra en række medlemsstater, herunder et forslag fra Danmark om at slette ca-

botageundtagelsen, er spørgsmålet blevet drøftet særskilt på et arbejdsgruppemøde.

En række medlemsstater støtter Danmarks forslag, mens andre medlemsstater er imod,

idet de anfører, at undtagelsen udgør et afgørende incitament for skiftet fra vej til bane-

og søtransport i direktivet, og at en sletning vil medføre øget vejtransport og dermed

øgede trængselsproblemer på vejene.

1013

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

I arbejdsgruppen tegner sig et billede af, at Danmarks forslag ikke kan opnå flertal. Jeg

har derfor på ministermødet den 14. maj i vejtransportalliancen gjort det klart, at undta-

gelsen er en vigtig prioritet for Danmark. Kun ved at få støtte fra de øvrige lande i allian-

cen har vi en chance for at løfte denne problemstilling.

Regeringen støtter, at der indføres klare dokumentationskrav for kombineret transport,

herunder muligheden for elektroniske transportdokumenter, hvilket vil lette den admini-

strative byrde for virksomhederne og samtidig sikre en mere effektiv håndhævelse.

Regeringen vil dog, så længe cabotageundtagelsen gælder ved international kombineret

transport, arbejde for, at der yderligere for mulighederne for at udføre kombineret trans-

port.

Regeringen vil fortsætte med at spille en aktiv rolle i forhandlingerne og med at arbejde

for, at cabotageundtagelsen udgår af forslaget.

1014

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

8. Europa-Kommissionens forslag til omarbejdning af forordning 1371/2007 om

jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0548

Rådsmøde 3623

–

bilag 1 (samlenotat side 128)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Forslaget blev fremsat i september 2017 og

har til formål at styrke passagerrettighederne i EU ved at sikre et ensartet niveau for be-

skyttelse af passagerer og ved at skabe lige konkurrencevilkår i jernbanesektoren.

Langt de fleste elementer fra den nuværende forordning videreføres, men der foreslås

også en række ændringer, som f.eks. at styrke jernbanevirksomhedernes konkurrence-

evne ved at fritage dem for erstatningsansvar ved force majeure.

De fleste ændringer i forslaget skal dog styrke passagerernes rettigheder ved f.eks. at

udvide rettighederne ved forsinkelse og erstatning.

Endvidere udvides rettighederne for personer med handicap ligesom de generelle krav til

jernbaneaktørernes oplysning om passagerrettigheder skærpes.

Regeringen støtter den overordnede målsætning om, at der inden for EU sikres ensarte-

de og harmoniserede passagerrettigheder ved grænseoverskridende rejser, og at der

skabes lige konkurrencevilkår inden for jernbanesektoren.

Regeringen vil dog være opmærksom på, at forslaget ikke introducerer regler, som vil

være uforholdsmæssigt bebyrdende for staten og jernbanevirksomhederne, og støtter

derfor en balanceret tilgang til reguleringen af passagerrettighederne på jernbaneområ-

det, således at reglerne beskytter og tilgodeser passagererne, samtidig med at der sikres

rimelige rammevilkår for jernbaneaktørerne.

Behandlingen af forslaget er fortsat på et tidligt stadie, da formandskabet har prioriteret

vejpakken, men regeringen vil følge de kommende forhandlinger tæt.

1015

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

9. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ophævelse af

direktiv 2000/59/EF og om ændring af direktiv 2009/16/EF og direktiv 2010/65/EU



Generel indstilling

KOM (2018) 0033

Rådsmøde 3623

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet vil forsøge at opnå støtte til en generel

indstilling til forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der er generelt opbakning til Kom-

missionens forslag blandt medlemsstaterne. Det nye forslag har for det første til formål at

reducere den mængde affald, der udtømmes til havs. Det sikrer også en bedre harmoni-

sering af EU-lovgivningen til den internationale konvention om forebyggelse af forurening

fra skibe (MARPOL).

Det er Kommissionens vurdering, at cirka en tredjedel af det affald, som skibene i Europa

i dag genererer, smides i havet. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der synes, at det er ri-

meligt, at affald bare kastes overbord og ud i havene. Det er derfor positivt, at Kommissi-

onens forslag sikrer stærkere incitamenter til, at skibene ikke udtømmer affald til søs.

Forslaget vil have en positiv effekt på miljøet og samtidig bidrage til højere effektivitet i

gennemførelsen af lovgivningen på området. Det vil være til gavn for både myndigheder

og erhverv. Forslaget indebærer

for det første, at skibene forpligtes til at aflevere deres affald til havnemodtagelses-

faciliteter, når de anløber en havn og bliver længere end 24 timer.

for det andet, at der sker en ændring af gebyrstrukturen. Dermed vil en større del af

gebyret for skibene blive betalt som et indirekte gebyr, det vil sige uafhængigt af

den mængde affald, der afleveres. Man kan på den måde sige, at der vil være min-

dre at spare ved at udtømme til søs.

for det tredje, at der sker en effektivisering af administrationen igennem en yderlige-

re harmonisering til den internationale konvention. Derudover er der også lagt op til,

at en større del af registreringen og administrationen digitaliseres.

for det fjerde, at myndighedernes inspektioner af skibene også fremover vil foregå

på et hensigtsmæssigt niveau. Det skal sikre, at skibene efterlever reglerne, samti-

dig med at det administrativt er til at håndtere.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side generelt støtter

Kommissionens forslag for at sikre, at der sker en reduktion af mængden af affald til søs,

idet man

støtter, at aflevering af affald fra skibe tilpasses til den internationale konvention om

forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

1016

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

støtter, at der i højere grad foretages elektronisk indberetning af data,

støtter, at der skabes et større incitament til at aflevere skrald, herunder passivt fi-

sket affald, ved at kræve, at det indirekte gebyr dækker alle omkostninger til modta-

gelse og håndtering af dette affald,

støtter skibenes nye mulighed for at blive undtaget fra afleveringsforpligtelsen, hvis

de anlægger havnen i mindre end 24 timer,

støtter, at grønt skib-ordningen videreudvikles, og

endvidere arbejder for generelt at mindske de administrative byrder.

Vi forventer at kunne støtte formandskabet generelle indstilling. Forhandlingerne med

Europa-Parlamentet forventes at blive indledt senere på efteråret.

Henning Hyllested

mente, at der var gode intentioner bag forslaget, men det var ærger-

ligt, at der optrådte en undtagelsesbestemmelse på 24 timer, idet hovedparten af alle

skibsanløb i europæiske havne er på under 24 timer. Selv de helt store containerskibe

ligger ikke i havn i 12 timer. Hertil skulle lægges den eksisterende ordnings bestemmelse

om undtagelser for skibe uden tilstrækkelig lagerkapacitet

–

hvordan det så end skulle

forstås. Det endte med at blive et omfattende undtagelsesregime. Enhedslisten tvivlede

på, at det ville komme til at fungere.

Det indirekte gebyr gav et incitament til at aflevere affaldet frem for at smide det overbord.

Men var det korrekt forstået, at havnene også fik mulighed for at opkræve et direkte ge-

byr, hvor de kunne skrue op og ned for prisen. Det kunne nemt blive et underligt parame-

ter, hvor nogle havne kunne blive voldsomt belastede, og mange havne ville sikkert skrue

priserne voldsomt i vejret.

Rasmus Nordqvist

var enig med Henning Hyllested og spurgte, om der fandtes en op-

gørelse fra Danske Havne om, hvor mange skibsanløb der er på under 24 timer.

Miljø- og fødevareministeren

tilsluttede sig spørgernes blanding af begejstring og be-

kymring. I et liv med kompromiser stiller man sig altid det spørgsmål, om en aftale kunne

være bedre. Men det bedste måtte ikke blive det godes fjende. At smide affald i havet er

noget svineri, og det skulle undgås. Man skulle kæmpe for større skridt, men også tage

de skridt, man havde mulighed for at tage.

De 24 timer var et kompromis, som afspejlede nogles ønsker om kortere tid og andres

om længere. Hvis skibe, der kun anløb havnene i et kort øjeblik, blev pålagt de samme

byrder, kunne man risikere andre former for omgåelse af reglerne.

Rasmus Nordqvist

var enig med ministerens i, at det er noget svineri at smide affald i

havene. Alternativet støttede forhandlingsoplægget, for forslaget var et skridt på vejen.

Men i sin iver for ikke at lade det bedste blive det godes fjende skulle man passe på, at

man ikke laver forordninger med for mange undtagelser, som bliver næsten umulige at få

1017

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

fjernet igen. Nogle forordninger har desuden mange år på bagen, før de bliver revideret.

Der skulle i stedet være tale om en kontinuerlig proces, hvor havmiljøet hele tiden fik det

bedre.

Henning Hyllested

havde samme bekymring som Rasmus Nordqvist. Danske Havne

havde afgivet et høringssvar, hvor de har foreslået 12 timer. Kunne ministeren ikke slås

for at få en revisionsbestemmelse ind? Enhedslisten var betænkelige ved at støtte for-

handlingsoplægget, for man var oppe mod et magtfuldt europæisk rederierhverv, så tilli-

den til, at undtagelserne kan fjernes, var ikke stor.

Miljø- og fødevareministeren

syntes, det var trist, hvis de bekymringer skulle afholde

Enhedslisten fra at give mandat. Revisionsbestemmelser og de såkaldte solnedgangs-

klausuler kan være nyttige værktøjer, da de giver anledning til refleksioner og genoverve-

jelser. Problemet er, at de giver andre, som man ikke er enige med, anledning til det

samme. En af de undtagelser, regeringen var begejstret for, var grønt skib-ordningen om

nedsættelse af afgiften for fartøjer, der kan påvise en bæredygtig affaldshåndtering om-

bord. Den undtagelse skulle nødig blive fjernet igen med en revisionsbestemmelse.

Med hensyn til høringssvarene noterede han, at Danske Rederier udtrykte en anden

holdning end Danske Havne, og sådan var der interessenter, som trak i hver sin retning.

Holger K. Nielsen

vurderede, at der overordnet var tale om et fremskridt. Socialistisk

Folkeparti kunne derfor støtte forhandlingsoplægget.

Henning Hyllested

henviste til, at ministeren havde sagt, at en tredjedel af skibenes af-

fald i øjeblikket røg i havet. Men hvad havde man regnet sig frem til, at de nye bestem-

melser ville betyde? Var et nu kun en femtedel, der ville ryge ombord? For Enhedslisten

var det afgørende, om der faktisk var tale om et fremskridt. Hensigterne er gode, og de

hidtidige bestemmelser havde ikke været effektive nok.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at der ikke engang i hele træskolængder var la-

vet beregninger på, hvor store forbedringer man kunne forvente. Men for dem, der kunne

finde på at smide affald ombord af økonomiske årsager, var incitamenterne til ikke at gø-

re det nu til stede.

Henning Hyllested

måtte have tillid til, hvad ministeren sagde. Der var tale om en op-

stramning af MARPOL-konventionen, så Enhedslisten kunne tøvende bakke op om for-

handlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

1018

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til

vejtransport



Fremskridtsrapport

KOM (2017) 0653

Rådsmøde 3623

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Miljø- og fødevareministeren:

Forslaget om renere køretøjer er en del af den såkaldte

vejpakke fra Kommissionen. Formandskabet vil på rådsmødet alene give en fremskridts-

rapport for drøftelsen af forslaget.

Formålet med Kommissionens forslag er at fremme andelen af renere og mere energief-

fektive køretøjer i offentligt eje eller leasing. Det sker for at bidrage til en reduktion i de

samlede transportemissioner.

Regeringen ser positivt på intentionerne i forslaget om at fremme mere miljøvenlige tek-

nologier og bidrage til at forbedre luften særligt i byerne.

Forslaget er generelt blevet modtaget positivt af medlemslandene. De fleste lande er fort-

sat ved at undersøge de nationale omkostninger og har derfor ikke taget stilling til forsla-

get.

Vi er fortsat i færd med at vurdere konsekvenserne for Danmark af forslaget. Vi forventer

at kende dem nærmere i slutningen af juni i år. Derefter vil der blive oversendt et revide-

ret grundnotat.

Rasmus Nordqvist

efterlyste en uddybning af regeringens holdning, også til de markan-

te og interessante høringssvar fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsfor-

ening, som bl.a. nævnte, at mange store byer allerede havde overhalet målene. Det var

også værd at bemærke, at rene køretøjer her også omfattede de gasdrevne, selv om gas

ikke er så rent som mange andre drivmidler.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at Miljø- og Fødevareministeriet var i gang med

en analyse af, hvad forslaget ville få af konsekvenser for Danmark. Den ville blive færdig i

juni, hvorefter den ville blive oversendt.

Rasmus Nordqvist

opfordrede til, at ministeriet i sin analyse også undersøgte konse-

kvenserne for luftkvaliteten og klimaet

–

og ikke kun de økonomiske konsekvenser, som

det plejede at være tilfældet i de vurderinger, man laver fra regeringens side.

Miljø- og fødevareministeren

modsagde Rasmus Nordqvist. Når regeringen udarbejde-

de konsekvensvurderinger, omfattede de bestemt også konsekvenser for miljøet.

1019

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1020

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

Punkt 4. Modtagelse af deputation: Jens-Peter

Bonde og Uffe Østergaard om EU’s

fremtid

EUU alm. del (17)

–

bilag 700 (materiale fra Jens-Peter Bonde og Uffe

Østergaard)

Jens-Peter Bonde, journalist og forfatter, tidligere MEP

Uffe Østergaard, professor ved CBS og Aarhus Universitet

Uffe Østergaard

fortalte, hvordan han og Jens-Peter Bonde havde opdaget, at deres

opfattelser, som man ellers skulle tro var modsatrettede, idet den ene var kendt som fø-

deralist og den anden som EU-skeptiker, egentlig var ret ens, når det kom strategier for

forholdet mellem Danmark og EU.

De ville gerne præsentere et par forslag. Det ene drejede sig om, at fagudvalgene burde

inddrages mere i Europaudvalgets arbejde, fordi detaljerne ofte bliver meget tekniske.

Det andet handlede om direkte valg af kommissærer og det tredje om de danske undta-

gelser.

Baggrunden for deres fælles analyse var, at Uffe Østergaard efter et langt livs arbejde

med europæisk politik havde måttet konstatere, at nationalstaterne var blevet vinderne i

det europæiske samarbejde. Det var dem, der var endt med at være de stærke, og det

var kommet som en overraskelse for både tilhængerne og for modstanderne. Men det var

udgangspunktet, og når så EU vedtager en masse regler, må man finde ud af, hvordan

man bedst sikrer sig, at lovgiverne kan holde øje med detaljerne og arbejde sammen på

en demokratisk måde.

Jens-Peter Bonde

påpegede, at det ikke er normen i EU, at det er folkevalgte, der træf-

fer beslutninger. De folkevalgte ser kun 8,1 pct. af direktiverne

–

resten udarbejdes og

implementeres af embedsmænd og ministre som bekendtgørelser og cirkulærer. I 2016

var ministrene i Rådet inde over nul love. Samtlige love blev vedtaget i en af de 275 ar-

bejdsgrupper, og til sidst

–

da kompromiserne var udarbejdet i trilogerne

–

blev de fore-

lagt Rådet som A-punkter. I 2017 var det måske en håndfuld love, Ministerrådet var inde

over, men i hovedsagen var det stadig embedsmænd, der stod for hele behandlingen.

Folketinget udgør en undtagelse i EU. I 2017 gav Europaudvalget 69 forhandlingsmanda-

ter til 1936 EU-love. Det var ganske vist en tredobling i forhold til 2015, men det er stadig

umuligt for udvalget at gennemgå 1936 love på et år. Derfor burde man lade sig inspirere

af det tyske europaudvalg, som sender alle EU-forslag ud til behandling i Forbundsda-

gen. Hvert forslag burde tilsvarende via Folketingssekretariatet gå ud til de relevante fag-

udvalg, som skulle komme med skriftlig indstilling til Europaudvalget. Til sidst kunne for-

slagene så komme til elektronisk afstemning i Salen. Europaudvalget skulle i stedet kon-

centrere sig om det overbyggende arbejde og om alliancedannelser i EU

–

dvs. spørgs-

mål som, hvordan man får andre lande og de politiske grupper i Europa-Parlamentet til at

1021

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

støtte den danske holdning. På det punkt er fagudvalgene nemlig omvendt hjælpeløse

–

her skal man have et trænet Europaudvalg til at sikre fremskridt.

I Europa-Parlamentet foregik der ganske vist nu forhandlinger om at få trilogerne åbnet

en smule, men det havde lange udsigter. Hvis man skulle have ændre lovgivningsproces-

sen i EU, var man nødt til at tage fat i det organ, som har eneret til at stille forslag, nemlig

Kommissionen. Det er grotesk, at de, der stiller forslag i EU, er dem, man ikke kan stem-

me på, mens dem, man kan stemme på, ikke kan stille forslag. Kommissærerne burde

derfor på valg

samtidig med MEP’erne.

Så kunne der efter hvert valg til Europa-

Parlamentet ske en sammenføjning af de forskellige demokratiske ønsker, befolkningerne

måtte have signaleret i de enkelte lande. Det er den eneste måde, man kan sikre Parla-

mentet en vis legitimitet på, når valgdeltagelsen var faldet fra 63 pct. i 1979 til 43,1 pct. i

2014

–

i Slovakiet var den helt nede på 13,1 pct., og pilen pegede nedad, især hvis der

ikke skete noget nyt. Føderalisterne i Bruxelles var efterhånden ved at indse, at et valg til

Europa-Parlamentet mellem Manfred Weber og Martin Schulz næppe er et stort trækpla-

ster, ikke engang i Tyskland. Det ville derimod få valgdeltagelsen i vejret, hvis man sam-

tidig kunne stemme på den tyske kommissær i Tyskland, den danske kommissær i Dan-

mark osv.

Det tredje forslag gik ud på, at de danske forbehold skulle lempes, så man kunne arbejde

med dem i praksis.

Holger K. Nielsen

indvendte over for Jens-Peter Bonde, at de mange tusind direktiver,

medlemmerne ikke får at se, er rent tekniske direktiver, f.eks. inden for landbrugspolitik-

ken. Han kunne selv huske sin tid som sekretær i det daværende EF-Parlament, hvordan

man dagligt modtog EF-Tidende med redegørelser over niveauer for eksportrestriktioner

og svinepriser. De detaljer kunne man da ikke forlange, at medlemmerne skulle sidde og

stemme om.

Jens-Peter Bonde

modsagde Holger K. Nielsen, for det var let nok at bundte tekniske

direktiver sammen og stemme om dem samlet, som man gør i Europa-Parlamentet. Og

hvem skulle desuden afgøre, hvad der er vigtigt? F.eks. om pesticider i drikkevandet er

politik eller teknik? Eller en frihandelsaftale med Canada

–

skal den forelægges Euro-

paudvalget, eller er det en teknisk detalje, ministrene selv kan stå for? Det ville være me-

re betryggende, hvis det var udvalgsformanden og hans sekretariat, der fik hele lov-

mængden til gennemsyn og udpegede, hvilke der skulle gives en seriøs behandling gen-

nem fagudvalgene, og hvilke man gerne ville give slip på gennem en teknisk løsning. Ne-

defra og op er bedre end oppefra og ned. Når kun 8 pct. af direktiverne forelægges for

Folketinget, er det alt for få, også når de mest tekniske sorteres fra. Det ville være umuligt

at passe for Europaudvalget, hvis det hele skulle med, så det måtte ud til fagudvalgene

først. Europaudvalget burde koncentrere sig om alliancedannelser i EU. Man får ikke or-

dentlig indflydelse, hvis ikke man har en fagligt funderet indstilling om, hvad man vil.

Man kunne sammenligne med, hvad Finansudvalget gjorde i gamle dage. Hvert medlem

havde i sin tid sit afsnit i finansloven, som vedkommende skulle læse kritisk og forelægge

1022

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 839: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/05-18

32. Europaudvalgsmøde 25/5 2018

for udvalget. Her hjalp man hinanden, og det er man nødt til. Og udvalget burde have

langt bedre teknisk hjælp. I Tyskland har de politiske partier ansat et stort antal europapo-

litiske medarbejdere, så f.eks. De Grønne har mange ansatte i Bruxelles til at sikre indfly-

delse til de tyske Grønne. De har desuden fortrolige lister over alle lovforslag fra EU, hvor

der til hvert forslag af betydning er et udvalgsmedlems navn, som er ansvarligt

–

og man-

ge steder er der også skyggeansvarlige fra andre partier. De har også et ordentligt rejse-

budget, så de kan sikre sig, at de kan skabe alliancepartnere.

I 2006 indgik den tyske regering, Forbundsrådet og Forbundsdagen en aftale om, at fol-

kevalgte kan få adgang til alle fortrolige dokumenter. Der findes ikke dokumenter, som

ikke kan rekvireres af medlemmer af Forbundsdagen. I Danmark var man ikke kommet

ret langt

–

i gamle dage var Danmark bedst til aktindsigt, men nu var landet havnet langt

nede.

Uffe Østergaard

afrundede med en opfordring til medlemmerne om at tage forslagene til

sig og drage nytte af Jens-Peter Bondes erfaringer som mangeårig MEP.

Formanden

supplerede ved at sige, at det var en højaktuel opfordring, idet en arbejds-

gruppe i øjeblikket sad og undersøgte, hvordan det europapolitiske arbejde skal organi-

seres fremover.

Mødet sluttede kl. 14.53

1023