EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 845: Orientering om udfaldet af Rådsmøde nr. 3625 (beskæftigelse mv.) 21-22/6-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 845
Offentligt

Til Folketingets Europaudvalg

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

Orientering om EPSCO-rådsmødet den 21. juni 2018

CVR 10172748

Jeg forelagde den 13. juni dagsordenen for EPSCO-rådsmødet for Folketingets Eu-

ropaudvalg, og jeg vil nu benytte lejligheden til at orientere om udfaldet af råds-

mødet på de helt centrale sager.

Der var som ventet tale om et rådsmøde med en tung dagsorden med flere vanske-

lige forhandlinger.

Der blev på rådsmødet opnået enighed i Rådet om tre store lovgivningssager: For-

ordning 883, orlovsdirektivet og arbejdsvilkårsdirektivet. Der skal nu forhandles

med Europa-Parlamentet, hvor forhandlingerne forventes indledt i efteråret 2018.

Hvad angår forordning 883 om koordination af sociale sikringsydelser, indgår føl-

gende danske prioriteter i aftalen i Rådet:



Eksportperioden for, hvor længe man må tage sine arbejdsløshedsdagpenge

med til et andet EU-land, fastholdes på tre måneder og forlænges dermed ikke

til seks måneder, som foreslået af Kommissionen.



Der er ikke afledt ret til barselsdagpenge for den forælder, der bor i et andet

land.

Danmark fik imidlertid ikke imødekommet ønskerne om en tre måneders karenspe-

riode for ret til arbejdsløshedsdagpenge og bevarelse af status quo for reglerne om

arbejdsløshedsdagpenge for grænsearbejdere. Der indgår heller ikke en mulighed

for at indeksere børnepengene efter leveomkostningerne i barnets bopælsland.

Danmark stemte derfor imod den generelle indstilling i Rådet.

Udover Danmark, stemte Tyskland, Østrig, Nederlandene og Malta imod forslaget,

mens Belgien, Luxembourg og Cypern afstod fra at stemme.

På rådsmødet fremlagde Danmark sammen med Tyskland, Nederlandene, Cypern,

Malta, Belgien, Luxembourg og Østrig en erklæring om, at forslaget vedrørende

arbejdsløshedsydelser ikke var tilstrækkeligt balanceret, hvorfor landene ikke kun-

ne støtte aftalen om arbejdsløshedsydelser. Erklæringen er vedlagt.

Danmark har som bekendt undervejs i forhandlingerne fået dannet en alliance med

Østrig, Irland, Tyskland og Nederlandene, som har arbejdet for indeksering af bør-

nepenge.

J.nr.

2018 - 3022

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 845: Orientering om udfaldet af Rådsmøde nr. 3625 (beskæftigelse mv.) 21-22/6-18

Jeg skrev sammen med ministrene fra disse lande forud for rådsmødet et brev med

en opfordring til at genoptage diskussionen om indeksering på selve rådsmødet.

Brevet er ligeledes vedlagt her.

Brevet er sendt til beskæftigelseskommissær Thyssen, det bulgarske EU-

formandskab og de øvrige lande forud for rådsmødet. Danmark og Østrig fremlag-

de samtidig vedlagte erklæring på rådsmødet, hvori der argumenteres for indførelse

af indeksering. På rådsmødet afviste Kommissionen og en lang række lande des-

værre endnu engang muligheden for indeksering.

På rådsmødet fik Luxembourg en aftale, der betyder en forlænget overgangsperio-

de vedrørende reglerne for grænsegængere for Luxembourg.

Denne aftale var der opbakning til Rådet i lyset af at Luxembourg forudser meget

store administrative vanskeligheder ved en ændring af reglerne, da næsten halvde-

len af Luxembourgs arbejdsstyrke udgøres af grænsegængere. Luxembourg fik der-

for tre år ekstra til at implementere reglerne, udover de to år, der i forvejen gælder

for alle lande, samt mulighed for at anmode om yderligere to års forlængelse efter

udløb af de tre år. Det betyder, at overgangsreglerne samlet set er to år for alle lan-

de og op til syv år for Luxembourg.

Hvad angår orlovsdirektivet, var det særligt spørgsmålet om længden af øremærk-

ningen af forældreorlov og den tilknyttede ydelse, som blev drøftet på rådsmødet.

Aftalen i Rådet indeholder en øremærket ret til forældreorlov i to måneder, men

alene en ret til ydelser i halvanden måned.

Perioden på fem årlige omsorgsdage, som Kommissionen oprindeligt foreslog,

indgår ikke i den generelle indstilling, der alene fastsætter en ret til omsorgsorlov,

som det er op til medlemslandene at regulere.

For Danmark var det afgørende at undlade at øremærke ydelser under forældreor-

lov, og Danmark stemte derfor imod den generelle indstilling.

Udover Danmark stemte Nederlandene imod forslaget, mens Polen og Ungarn af-

stod fra at stemme.

Hvad angår arbejdsvilkårsdirektivet, kunne Danmark ligesom et stort flertal af lan-

dene stemme for den generelle indstilling. Forslaget skal sikre bedre information til

den enkelte arbejdstager om arbejdsvilkår og forbedre arbejdsvilkårene generelt,

særligt for atypiske ansættelsesformer.

Danmarks hovedprioritet i forhandlingerne har været at sikre arbejdsmarkedets par-

ter adgang til at fravige direktivets mindstekrav til arbejdsvilkår via kollektive

overenskomster, hvilket er opnået i aftalen i Rådet. Danmark kunne derfor støtte

den generelle indstilling.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 845: Orientering om udfaldet af Rådsmøde nr. 3625 (beskæftigelse mv.) 21-22/6-18

Sverige fremlagde på rådsmødet en erklæring om, at direktivets artikel 12 endnu

tydeligere burde understrege respekten for arbejdsmarkedets parters autonomi.

Danmark støttede på rådsmødet den svenske erklæring, hvilket Sverige kvitterede

for.

Ingen medlemslande stemte imod forslaget, men Belgien, Østrig og Tyskland af-

stod fra at stemme.

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at regeringen i alle sagerne vil have fortsat fokus

på at fremme danske prioriteter i de kommende forhandlinger mellem Rådet,

Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Brevet er også sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen