Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 847
Offentligt
1924541_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
13. juli 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-
delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-
neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-
neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-239/17
Titel og kort sagsresumé
Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre
Landsret)
Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger
ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller
betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig
stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-
se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.
1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt
med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning
nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på
baggrund af landbrugerens direkte betalinger
a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse
finder sted, eller
b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende
overholdelse fastslås/konstateres?
2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-
gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.
73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,
litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?
3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder
de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne
for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og
2008, men den manglende overholdelse først fast-
slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning
nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens
forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved
fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets
forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-
sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-
delse?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Kammeradvokaten
Processkridt
Dom
Dato
25.07.18
1
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0002.png
Forenede
sager
C-293/17 og
C-294/17
Coöperatie Mobilisation for the Environment og
Vereniging Leefmilieu m.fl.
1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet
projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L
26), fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige
miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk.
3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT
1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan have
væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-
fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et pro-
jekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6,
stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EFT 1992, L 206) fandt anvendelse på et Natura
2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden
stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om
et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid
har fundet sted på de samme parcellér, med samme
mængder og med samme teknikker? Har det ved
afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt,
betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra til-
førslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter
at Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT
1992, L 206) har fundet anvendelse på Natura 2000-
området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-
per samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til
hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivi-
tet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og
derfor også må anses for et projekt, såsom en malke-
kvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra god-
kendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver
en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den
aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har
været genstand for en vurdering med henblik på
fastsættelsen af den lovbestemte ordning?[...]
Generalstaatsanwaltschaft
Sagen vedrører:1)Hvilken betydning har det ved
fortolkningen af de ovennævnte bestemmelser, når
indsatte i den udstedende medlemsstat har mulighed
for at anvende retsmidler vedrørende deres forhold
under frihedsberøvelsen? a)Hvis den fuldbyrdende
judicielle myndighed har dokumentation for, at for-
holdene under frihedsberøvelsen i den udstedende
medlemsstat udviser reelle mangler, der er systemiske
eller generelle, eller som berører visse persongrupper
eller visse centre for frihedsberøvede, skal det da
under hensyntagen til de ovennævnte bestemmelser
udelukkes, at der består en reel risiko for umenneske-
lig eller nedværdigende behandling i tilfælde af, at den
eftersøgte person udleveres, som er til hinder for
lovligheden af udleveringen af den pågældende, når
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
GA
25.07.18
C-220/18
PPU
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet
Statsministeriet
Dom
25.07.18
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0003.png
der sikres mulighed for anvendelse af sådanne rets-
midler, uden at det er nødvendigt at foretage en yder-
ligere prøvelse af de konkrete forhold under friheds-
berøvelsen? b)Er det i denne forbindelse af betyd-
ning, når Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol med hensyn til denne mulighed for at anvende
retsmidler ikke har fundet nogen holdepunkter for, at
den ikke giver frihedsberøvede personer realistiske
perspektiver med hensyn til forbedring af urimelige
forhold under frihedsberøvelsen? 2)Hvis det første
spørgsmål besvares med, at eksistensen af frihedsbe-
røvede personers mulighed for at anvende sådanne
retsmidler ikke kan udelukke en reel risiko for umen-
neskelig eller nedværdigende behandling af den efter-
søgte person, uden at den fuldbyrdende judicielle
myndighed foretager en yderligere prøvelse af de
konkrete forhold under frihedsberøvelsen i den ud-
stedende medlemsstat: a)Skal de ovennævnte be-
stemmelser da fortolkes således, at den fuldbyrdende
judicielle myndigheds prøvelse af forholdene under
frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat skal
gælde samtlige fængsler eller øvrige afsoningsinstitu-
tioner, i hvilke den eftersøgte person muligvis kan
blive indsat? Gælder dette også for en indsættelse i
bestemte fængsler, der kun er midlertidig, eller som
kun sker med henblik på overgivelse? Eller kan prø-
velsen begrænses til det fængsel, i hvilket den efter-
søgte person ifølge oplysningerne fra myndighederne
i den udstedende medlemsstat sandsynligvis og for
størstedelen af tiden skal indsættes? b) Kræves der
hertil hver gang en omfattende prøvelse af de pågæl-
dende forhold under frihedsberøvelsen, der både
fastslår arealet af den enkelte indsattes personlige rum
og de øvrige forhold under frihedsberøvelsen? Skal
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-
sis, som den fremgår af afgørelsen i sagen Muršić
mod Kroatien (dom af 30.10.2016, nr. 7334/13),
lægges til grund ved vurderingen af de således fastslå-
ede forhold under frihedsberøvelsen? 3)Såfremt det
også ifølge besvarelsen af det andet spørgsmål skal
bekræftes, at den fuldbyrdende judicielle myndigheds
prøvelsesforpligtelse gælder alle de fængsler, der kan
komme i betragtning: a)Er den fuldbyrdende judiciel-
le myndigheds prøvelse af forholdene under friheds-
berøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan komme i
betragtning, da ikke nødvendig, hvis der fra den ud-
stedende medlemsstats side gives en generel garanti
for, at den eftersøgte person ikke vil blive udsat for
nogen risiko for umenneskelig eller nedværdigende
behandling? b)Eller kan den fuldbyrdende judicielle
myndighed i stedet for en prøvelse af forholdene
under frihedsberøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan
komme i betragtning, træffe afgørelse om at tillade
udleveringen på den betingelse, at den eftersøgte
person ikke udsættes for en sådan behandling?
4)Såfremt det også ifølge besvarelsen af det tredje
spørgsmål fremgår, at det ikke er tilstrækkeligt at give
garantier og stille betingelser […].
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0004.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-216/18
PPU
Titel og kort sagsresumé
Minister for Justice and Equality
De præjudicielle spørgsmål: a. Is the Aranyosi and
Caldararu test, which relies upon principles of
mutual trust and mutual recognition, the correct
test to apply where the High Court, as an executing
judicial authority under the Framework Decision,
has found that the common value of the rule of
law set out in Article 2 TEU has been breached in
Poland? b. If the test to be applied is whether the
requested person is at real risk of flagant denial of
justice, does the High Court, as an executive judi-
cial authority, have to revert to the issuing judicial
authority for any necesarry information about the
trial that this requested person will face, where the
High Court has found that there is a systematic
breach of the rule of law in Poland?
Georgsmarienhütte e.a.
Er Europa-Kommissionens afgørelse af 25. no-
vember 2014 (Commission Decision of 25.11.2014
on the aid scheme SA.33995 (2013/C) (ex
2013/NN) [implemented by Germany for the
support of renewable electricity and of energy-
intensive users], C(2014)8786 final) i strid med
Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde, idet Kommissionen kvalificerer be-
grænsningen af EEG-afgiften som statsstøtte i
henhold til artikel 107 TEUF?
Confédération paysanne e.a.
1) Udgør organismer fremstillet ved hjælp af muta-
genese genetisk modificerede organismer som
omhandlet i artikel 2 i direktiv [2001/18/EF] af 12.
marts 2001, selv om de i henhold til artikel 3 i og
bilag I B til direktivet er undtaget fra de forpligtel-
ser, der er fastsat i relation til udsætning og mar-
kedsføring af genetisk modificerede organismer?
Kan mutageneseteknikker, bl.a. de nye teknikker til
målrettet mutagenese, som implementerer gentek-
nologiske metoder, nærmere bestemt betragtes som
en af de teknikker, der angives i bilag I A, hvortil
direktivets artikel 2 henviser? Skal artikel 2 og 3 i
samt bilag I A og I B til direktiv 2001/18 af 12.
marts 2001 følgelig fortolkes således, at de undta-
ger alle genetisk modificerede organismer og frø,
som er fremstillet vedhjælp af mutagenese, fra
foranstaltningerne vedrørende forsigtighed, vurde-
ring af virkningerne og sporbarhed, eller kun orga-
nismer, som er fremstillet ved hjælp af de konven-
tionelle metoder til tilfældig mutagenese ved hjælp
af ioniserende strålinger eller udsættelse for kemi-
ske mutagene agenser, som fandtes før vedtagelsen
af de nævnte bestemmelser? 2) Udgør sorter frem-
Interessent
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
25.07.18
C-135/16
Energistyrelsen
Dom
25.07.18
C-528/16
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
25.07.18
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0005.png
stillet ved hjælp af mutagenese genetisk modifice-
rede sorter som omhandlet i artikel 4 i direktiv
2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsli-
ste over landbrugsplantearter, som ikke er undtaget
fra de forpligtelser, der fastsættes i dette direktiv?
Eller er direktivets anvendelsesområde derimod
identisk med det, der fremgår af artikel 2 og 3 i
samt bilag I B til direktivet af 12. marts 2001, og
undtager det ligeledes sorter fremstillet ved hjælp af
mutagenese fra de i direktivet af 13. juni 2002
fastsatte forpligtelser med hensyn til opførelse af
genetisk modificerede sorter i den fælles sortsliste
over landbrugsplantearter? 3) Udgør artikel 2 og 3 i
samt bilag I B til direktiv 2001/18/EF af 12. marts
2001 om udsætning i miljøet af genetisk modifice-
rede organismer, da de undtager mutagenese fra
anvendelsesområdet for de forpligtelser, der er
fastsat i direktivet, en foranstaltning til en fuld
harmonisering, som er til hinder for, at medlems-
staterne lader organismer fremstillet ved hjælp af
mutagenese være omfattet af alle eller en del af de i
direktivet fastsatte forpligtelser eller enhver anden
forpligtelse, eller rådede medlemsstaterne over et
skøn ved fastlæggelsen af de regler, der skulle gælde
for organismer fremstillet ved hjælp af mutagenese,
da artiklerne skulle gennemføres? 4) Kan der på
baggrund af det forsigtighedsprincip, der sikres ved
artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, rejses tvivl om gyldigheden
af artikel 2 og 3 i samt bilag I A og I B til direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001, for så vidt som
genetisk modificerede organismer fremstillet ved
hjælp af mutagenese ifølge disse bestemmelser ikke
er omfattet af foranstaltninger vedrørende forsig-
tighed, vurdering af virkningerne og sporbarhed,
når henses til udviklingen inden for genteknologi-
ske metoder, fremkomsten af nye plantesorter, der
er fremstillet ved hjælp af sådanne teknikker, den
nuværende videnskabelige usikkerhed om deres
virkninger og de deraf følgende potentielle risici for
miljøet og for menneskers og dyrs sundhed?
C-585/16
Alheto
Grundet antallet af forelagte spørgsmål i sagen, er
nedenstående kun et uddrag.
Sagen vedrører: 1. Følger det af artikel 12, stk. 1,
litra a), i direktiv 2011/95, sammenholdt med arti-
kel 10, stk. 2, i direktiv 2013/32 og artikel 78, stk.
2, litra a), TEUF, at: A) den tillader, at ansøgningen
om international beskyttelse indgivet af en statsløs
af palæstinensisk oprindelse, som er registreret som
flygtning af De Forenede Nationers Hjælpeorgani-
sation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten
(UNRWA), og som før indgivelsen af ansøgningen
var bosat i dennes aktivitetsområde (Gazastriben),
behandles som en ansøgning i henhold til artikel 1,
afsnit A, i Genèvekonventionen om flygtninges
retsstilling af 1951 i stedet for som en ansøgning
om international beskyttelse i henhold til denne
Udenrigsministeriet
Dom
25.07.18
5
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0006.png
konventions artikel 1, afsnit D, andet punktum,
under forudsætning af, at ansvaret for at behandle
ansøgningen er overtaget af andre end familiære
eller humanitære grunde, og behandlingen af an-
søgningen er reguleret ved direktiv 2011/95? B)
den tillader, at en sådan ansøgning ikke kontrolle-
res med hensyn til betingelserne i artikel 12, stk. 1,
litra a), i direktiv 2011/95, og Den Europæiske
Unions Domstols fortolkning af denne bestemmel-
se dermed ikke finder anvendelse? 2. Skal artikel
12, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/95 sammenholdt
med samme direktivs artikel 5 fortolkes således, at
den er til hinder for nationale bestemmelser som
den i hovedsagen omhandlede i artikel 12, stk. 1,
nr. 4, i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl-
og flygtningelov, herefter »ZUB«), som i den gæl-
dende affattelse ikke indeholder nogen udtrykkelig
bestemmelse om ipso facto-beskyttelse for palæsti-
nensiske flygtninge og ikke indeholder den betin-
gelse, at beskyttelsen af en eller anden grund er
bortfaldet, samt således, at artikel 12, stk. 1, litra a),
i direktiv 2011/95 er tilstrækkelig præcis og ubetin-
get og derfor har direkte virkning, således at den
også finder anvendelse, uden at den person, som
søger international beskyttelse udtrykkeligt har
påberåbt sig den, hvis ansøgningen som sådan skal
behandles i henhold til flygtningekonventionens
artikel 1, afsnit D, andet punktum?
[...]
C-632/16
Dyson
Kan en nøje overholdelse af støvsugerforordningen
(uden at supplere etiketten i forordningens bilag II
med oplysninger om de testbetingelser, der har ført
til en indplacering i en energieffektivitetsklasse i
henhold til bilag I) anses for en vildledende undla-
delse som omhandlet i artikel 7 i direktivet om
urimelig markedspraksis?
A
1) Udgør en ydelse som den personlige bistand i
henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-
pede en »ydelse ved sygdom« som omhandlet i
artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004? 2) Så-
fremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Foreligger der en restriktion for unionsborgeres ret
til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes
område i henhold til artikel 20 TEUF og 21 TEUF,
når tilkendelsen af en ydelse som personlig bistand
i henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-
pede i udlandet ikke [org. s. 15] er reguleret særskilt
og betingelserne for tilkendelsen af ydelsen fortol-
kes således, at den personlige bistand ikke tilkendes
i en anden medlemsstat, hvor den pågældende
person følger et treårigt studium, der afsluttes med
en kompetencegivende eksamen?– Har det betyd-
ning for bedømmelsen af sagen, at en person i
Finland kan tilkendes en ydelse som den personlige
bistand i en anden kommune end bopælskommu-
Energistyrelsen
Dom
25.07.18
C-679/16
Børne- og Social-
ministeriet
Justitsministeriet
Dom
25.07.18
6
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0007.png
nen, f.eks. hvis den pågældende studerer i en anden
finsk kommune?– Er de rettigheder, der følger af
artikel 19 i FN’s konvention om rettigheder for
personer med handicap, henset til EU-retten af
betydning for bedømmelsen af sagen? 3. Såfremt
Domstolen ved besvarelsen af det andet præjudici-
elle spørgsmål fastslår, at fortolkningen af den
nationale lovgivning, således som den har fundet
sted i den foreliggende sag, udgør en restriktion for
den frie bevægelighed: Kan en sådan restriktion
alligevel være begrundet i tvingende almene hen-
syn, der følger af kommunens forpligtelse til at føre
tilsyn med tilrådighedsstillelsen af den personlige
bistand, kommunens mulighed for at vælge pas-
sende betingelser for tilrådighedsstillelsen af bi-
standen og opretholdelsen af sammenhængen i og
effektiviteten af ordningen for personlig bistand i
henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-
pede?
C-29/17
Novartis Farma
Er bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF, med
senere ændringer, og nærmere bestemt artikel 5 og
6, også henset til anden betragtning til direktivet, til
hinder for anvendelsen af en national lov (den flere
gange anførte artikel 1, stk. 4a, i lovdekret [nr.
536/96]), som
gennem optagelse af et lægemiddel
på listen over lægemidler med tilskud fra den nati-
onale sundhedstjeneste
med henblik på at opfyl-
de formålet om kontrol med udgifterne tilskynder
til dets anvendelse uden for det terapeutiske indika-
tionsområde, hvortil lægemidlet generelt er god-
kendt, uafhængigt af enhver hensyntagen til den
enkelte patients terapeutiske behov, selv om der på
markedet findes og er adgang til godkendte læge-
midler til den terapeutiske indikation? Finder artikel
3, nr. 1), i direktiv 2001/83/EF (magistrelle læge-
midler) anvendelse i situationer, hvor tilberednin-
gen af lægemidlet, selv om den sker på et apotek
efter lægerecept til en enkelt patient, finder sted i
serie og på en identisk og gentagen måde, uden at
der tages højde for den enkelte patients specifikke
behov, med udlevering af produktet til hospitalet
og ikke til patienten (henset til, at lægemidlet er
klassificeret udelukkende til brug på hospitaler),
således at lægemidlet også anvendes inden for en
anden facilitet end den, hvor det er blevet pakket?
Er bestemmelserne i forordning (EF) nr.
726/2004, med senere ændringer, og navnlig artikel
3, 25 og 26 samt dens bilag, som tildeler Det Euro-
pæiske Lægemiddelagentur (EMA) enekompeten-
cen til at vurdere kvalitet, sikkerhed og virkning
vedrørende lægemidler, for hvilke den terapeutiske
indikation er behandling af kræftsygdomme, dels
som et led i proceduren til udstedelsen af markeds-
føringstilladelsen (obligatorisk centraliseret proce-
dure), dels med henblik på kontrol med og koordi-
nering af opgaver om lægemiddelovervågning efter
markedsføring af lægemidlet, til hinder for anven-
Lægemiddelstyrelsen
GA
25.07.18
7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0008.png
delsen af en national lov, som giver den nationale
tilsynsmyndighed (AIFA) kompetence til at træffe
beslutninger med hensyn til lægemidlers sikkerhed i
forbindelse med »off-labelbrugen « heraf, hvis
godkendelse henhører under Europa-
Kommissionens enekompetence på baggrund af
tekniske og videnskabelige vurderinger foretaget af
EMA? Er bestemmelserne i direktiv 89/105/EØF,
med senere ændringer, og navnlig artikel 1, stk. 3,
til hinder for anvendelsen af en national lov, ifølge
hvilken en medlemsstat som et led i medlemssta-
tens egne beslutninger på området for refusion af
sundhedsudgifter afholdt af de sikrede kan fastsæt-
te tilskud til et lægemiddel, der anvendes uden for
de terapeutiske indikationsområder, som er angivet
i den markedsføringstilladelse, som Europa-
Kommissionen eller et europæisk specialagentur
har udstedt på baggrund af en centraliseret vurde-
ring, uden at de i artikel 3 og 5 i direktiv
2001/83/EF fastsatte krav er opfyldt?
C-56/17
Fathi
1. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med
12. betragtning til og artikel 17 i forordningen, at
en medlemsstat kan vedtage en afgørelse, som
udgør en behandling af en til den indgivet ansøg-
ning om international beskyttelse som omhandlet i
forordningens artikel 2, litra d), uden at der udtryk-
keligt er truffet afgørelse om denne medlemsstats
ansvar i henhold til forordningens kriterier, når der
i den konkrete sag ikke er holdepunkter for en
afvigelse i henhold til forordningens artikel 17? 2.
Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1,
andet punktum, i forordning nr. 604/2013, sam-
menholdt med 54. betragtning til direktiv
2013/32/EU, at der under de i hovedsagen fore-
liggende faktiske omstændigheder, hvis der ikke
sker en afvigelse som omhandlet i forordningens
artikel 17, stk. 1, skal træffes en afgørelse om en
ansøgning om international beskyttelse i henhold til
forordningens artikel 2, litra b), hvorved medlems-
staten forpligter sig til at behandle ansøgningen
efter forordningens kriterier, og som støttes på, at
forordningens bestemmelser gælder for ansøgeren?
3. Skal artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU
fortolkes således, at retten i en klageprocedure til
prøvelse af en afgørelse om afslag på international
beskyttelse i henhold til 51. betragtning til direkti-
vet skal bedømme, om bestemmelserne i forord-
ning (EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansø-
geren, når medlemsstaten ikke udtrykkeligt har
truffet afgørelse om sit ansvar for at behandle
ansøgningen om international beskyttelse efter
forordningens kriterier? Skal det på grund af 54.
betragtning til direktiv 2013/32 lægges til grund, at
når der ikke er holdepunkter for at anvende
artikel 17 i forordning nr. 604/2013, og ansøgnin-
gen om international beskyttelse på grundlag af
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
25.07.18
8
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0009.png
direktiv 2011/95 er blevet behandlet af den med-
lemsstat, hvor den er indgivet
den pågældendes
retsstilling også er omfattet af forordningens an-
vendelsesområde i tilfælde, hvor medlemsstaten
ikke udtrykkeligt har truffet afgørelse om sit ansvar
i henhold til forordningens kriterier? 4. Følger det
af artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU,
at forfølgelsesgrunden »religion« foreligger under
de i hovedsagen foreliggende omstændigheder, når
ansøgeren ikke har afgivet erklæringer og fremlagt
dokumenter vedrørende alle religionsbegrebets
komponenter som omhandlet i denne bestemmel-
se, som er af grundlæggende betydning for den
pågældendes tilhørsforhold til en bestemt religion?
5. Følger det af artikel 10, stk. 2, i direktiv
2011/95/EU, at der foreligger forfølgelsesgrunde
baseret på religion som omhandlet i direktivets
artikel 10, stk. 1, litra b), når ansøgeren under om-
stændighederne i hovedsagen gør gældende, at han
er blevet forfulgt på grund af sit religiøse tilhørs-
forhold, men han ikke har afgivet erklæringer eller
fremlagt beviser vedrørende omstændigheder, som
er karakteristiske for en persons tilhørsforhold til
en bestemt religion, og som for forfølgeren ville
være en grund til at antage, at den pågældende
tilhører denne religion
herunder omstændighe-
der, som har forbindelse til foretagelsen eller und-
ladelsen af religiøse handlinger eller til religiøse
udtalelser
eller vedrørende adfærdsformer for
enkeltpersoner eller samfund, som er baseret på en
religiøs overbevisning eller er foreskrevet i henhold
til denne? 6. Følger det af en fortolkning af artikel
9, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/95/EU, sammen-
holdt med artikel 18 og 19 i Den Europæiske Uni-
ons charter om grundlæggende rettigheder og
religionsbegrebet som omhandlet i direktivets
artikel 10, stk. 1, litra b), under de i hovedsagen
foreliggende omstændigheder, at: a) begrebet »reli-
gion« som omhandlet i EU-retten ikke omfatter
handlinger, som efter medlemsstaternes nationale
ret anses for kriminelle? Kan sådanne handlinger,
som i ansøgerens oprindelsesstat anses for krimi-
nelle, udgøre forfølgelseshandlinger? b) Skal be-
grænsninger, som er indført for at beskytte andres
rettigheder og friheder og den offentlige orden i
ansøgerens oprindelsesland i forbindelse med for-
buddet mod proselytisme og forbuddet mod hand-
linger, som er i strid med den religion, som love og
regler i dette land er baseret på, anses for lovlige?
Udgør de nævnte forbud som sådan forfølgelses-
handlinger som omhandlet i de nævnte bestemmel-
ser i direktivet, når overtrædelsen af disse kan sank-
tioneres med dødsstraf, selv om lovene ikke ud-
trykkeligt er rettet mod en bestemt religion? 7.
Følger det af en fortolkning af artikel 4, stk. 2, i
direktiv 2011/95/EU, sammenholdt med bestem-
melsens stk. 5, litra b), artikel 10 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og
artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, at vurde-
9
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0010.png
ringen af kendsgerningerne og omstændighederne
under de i hovedsagen foreliggende omstændighe-
der kan ske kun på grundlag af de af ansøgeren
afgivne erklæringer og fremlagte dokumenter, men
det dog er tilladt at forlange dokumentation for de
manglende komponenter, som er omfattet af reli-
gionsbegrebet som omhandlet i direktivets artikel
10, stk. 1, litra b), når:– ansøgningen om internati-
onal beskyttelse uden disse oplysninger måtte anses
for grundløs i henhold til artikel 32, sammenholdt
med artikel 31, stk. 8, litra e), i direktiv
2013/32/EU, og
den kompetente myndighed
ifølge national ret skal fastslå alle relevante om-
stændigheder for behandlingen af ansøgningen om
international beskyttelse, og retten i tilfælde af
anfægtelse af afslaget skal henvise til, at den pågæl-
dende ikke har tilbudt og fremlagt beviser?
C-103/17
Messer France
1) Når en medlemsstat efter ikrafttrædelsen af
direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 i første
omgang ikke har vedtaget nogen bestemmelser
med henblik på indførelse af en punktafgift af
elforbruget, men har opretholdt en indirekte afgift
af dette forbrug indført på et tidligere tidspunkt, og
lokale skatter:
skal den pågældende afgifts forene-
lighed med direktiv 92/12/EØF af 25. februar
1992 og direktivet af 27. oktober 2003 da vurderes
på grundlag af de i artikel 3, stk. 2, i direktivet af
25. februar 1992 opstillede krav om en »anden
form for indirekte beskatning«, nemlig forfølgelse
af et eller flere særlige formål og overholdelse af
visse beskatningsregler, der finder anvendelse på
punktafgiften eller momsen?
eller er det kun
muligt at opretholde en »anden form for indirekte
beskatning«, når der findes en harmoniseret punkt-
afgift, og kan det pågældende bidrag i dette tilfælde
betragtes som en sådan punktafgift, hvis forenelig-
hed med disse to direktiver så skulle bedømmes på
grundlag af alle de i de nævnte direktiver opstillede
harmoniseringsregler? 2) Skal et bidrag beregnet på
grundlag af det offentlige elforbrug, der allokeres
dels til finansiering af de udgifter, der er forbundet
med produktion af elektricitet fra vedvarende ener-
gikilder og kraft-varme-produktion, dels til gen-
nemførelse af en geografisk takstudligning og en
nedsættelse af elpriserne for fattige husstande,
anses for at forfølge særlige formål i henhold til
artikel 3, stk. 2, i direktivet af 25. februar 1992, der
er gengivet i artikel 1, stk. 2, i direktivet af 16. de-
cember 2008? 3) Såfremt kun nogle af de formål,
der forfølges, kan betegnes som særlige i henhold
til disse bestemmelser, har bidragyderne så alligevel
krav på en fuldstændig tilbagebetaling af det omtvi-
stede bidrag eller kun på en delvis tilbagebetaling
afhængigt af, hvor stor en del af de samlede udgif-
ter, som bidraget finansierer, der udgøres af udgif-
ter, der ikke svarer til særlige formål? 4) Såfremt det
på baggrund af besvarelsen af de foregående
Energistyrelsen
Dom
25.07.18
10
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0011.png
spørgsmål antages, at bidragsordningen til den
offentlige elektricitetsforsyning er helt eller delvist
uforenelig med afgiftsreglerne for elektricitet i EU-
retten, skal artikel 18, stk. 10, andet afsnit, i direkti-
vet af 27. oktober 2003 da fortolkes således, at
overholdelse af de minimumstakster, der er fastsat i
nævnte direktiv, frem til den 1. januar 2009 var den
eneste forpligtelse, der påhvilede Frankrig?
C-107/17
Aviabaltika
1) Skal artikel 4, stk. 5, i direktiv 2002/47/EF
fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges en
forpligtelse til at indføre bestemmelser om, at fi-
nansiel sikkerhedsstillelse ikke inkluderes i de tilba-
geværende aktiver efter sikkerhedshaverens insol-
vens (en bank under likvidation)? Er medlemssta-
terne med andre ord forpligtet til at indføre be-
stemmelser om, at en sikkerhedshaver (en bank) de
facto bør kunne opnå fyldestgørelse af sin fordring,
for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed (penge
på en konto i banken og en ret til at gøre krav på
disse penge), selv om fyldestgørelsesgrunden op-
stod efter indledningen af likvidationen af sikker-
hedshaveren (banken)? 2) Skal artikel 4, stk. 1 og 5,
i direktiv 2002/47/EF systematisk fortolkes såle-
des, at sikkerhedsstilleren får ret til at kræve, at
sikkerhedshaveren (banken) primært opnår fyldest-
gørelse af sine fordringer, for hvilke der er stillet
finansiel sikkerhed (penge på en konto i banken og
en ret til at gøre krav på disse penge), ved brug af
den finansielle sikkerhedsstillelse og følgelig, såle-
des at sikkerhedshaveren pålægges en forpligtelse
til at opfylde dette krav på trods af indledningen af
likvidation af sikkerhedshaveren? 3) Hvis det andet
spørgsmål skal besvares benægtende, og sikker-
hedsstilleren dækker sikkerhedshaverens fordring,
for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed, ved
brug af sikkerhedsstillerens andre aktiver, skal
bestemmelserne i direktiv 2002/47/EF, navnlig
artikel 4 og 8, fortolkes således, at sikkerhedsstille-
ren også burde have været omfattet af en undtagel-
se fra ligebehandling af sikkerhedshaverens (ban-
ken) kreditorer ved likvidation, og således, at sik-
kerhedsstilleren skulle have forrang for andre kre-
ditorer ved likvidation med henblik på inddrivelse
af den finansielle sikkerhedsstillelse?
Teva UK e.a.
Hvilke kriterier skal anvendes for at afgøre, om
»produktet er beskyttet ved et grundpatent, der er i
kraft« i henhold til artikel 3, litra a), i forordning nr.
469/2009?
Mitsubishi Shoji Kaisha et Mitsubishi Caterpil-
lar Forklift Europe
1) a) Giver artikel 5 i direktiv 2008/95/EF og
artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af
26. februar 2009 om EF-varemærker (kodificeret
udgave) varemærkeindehaveren ret til at modsætte
sig, at tredjemand uden mærkevareindehaverens
Finansministeriet
Finanstilsynet
Dom
25.07.18
C-121/17
Patent- og Varemærkesty-
relsen
Dom
25.07.18
C-129/17
Patent- og Varemærke-
styrelsen
Dom
25.07.18
11
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0012.png
samtykke fjerner alle på varerne påsatte tegn, der er
identisk med varemærkerne (debranding), når der
er tale om varer, som aldrig før er blevet bragt i
omsætning i Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde såsom varer, der er anbragt i toldop-
lag, og når tredjemands fjernelse af tegnene sker
med henblik på at bringe disse varer i omsætning i
eller indføre dem til det Det Europæiske Økono-
miske Samarbejdsområde? b) Har det betydning
for besvarelsen af spørgsmålet i litra a), om varer-
ne, når de indføres eller bringes i handelen i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er
påført et tegn med eget særpræg, som er anbragt af
tredjemanden (rebranding)? 2) Har det betydning
for besvarelsen af det første spørgsmål, såfremt
varerne, når de er indført eller bragt i omsætning,
af en gennemsnitsforbruger på grund af deres
udseende eller model stadig vil blive identificeret
med varer hidrørende fra varemærkeindehaveren?
C-163/17
Jawo
Er en asylansøger kun forsvundet som omhandlet i
artikel 29, stk. 2, andet punktum, i forordning (EU)
nr. 604/2013 1 , hvis han målrettet og bevidst
unddrager sig pågribelse af de for gennemførelsen
af overførslen ansvarlige nationale myndigheder
med henblik på at forpurre eller vanskeliggøre
overførslen, eller er det tilstrækkeligt, at han i en
længere periode ikke længere opholder sig i den
bolig, som han har fået anvist, og myndigheden
ikke er informeret om hans opholdssted, og en
planlagt overførsel derfor ikke kan gennemføres?
Kan den pågældende påberåbe sig korrekt anven-
delse af bestemmelsen og i en sag til prøvelse af
afgørelsen om overførsel gøre gældende, at fristen
for overførsel på seks måneder er udløbet, idet han
ikke har været forsvundet? Sker der en forlængelse
af fristen i henhold til artikel 29, stk. 1, første af-
snit, i forordning (EU) nr. 604/2013 alene derved,
at den overførende medlemsstat før fristens udløb
informerer den ansvarlige medlemsstat om, at den
pågældende er forsvundet, og samtidig fastsætter
en konkret frist på højst 18 måneder, inden for
hvilken overførslen vil blive gennemført, eller kan
en forlængelse kun ske ved, at de involverede med-
lemsstater ved aftale fastsætter en forlænget frist?
Er overførsel af asylansøgeren til den ansvarlige
medlemsstat ulovlig, hvis han i tilfælde af, at han
tilkendes international beskyttelse i den pågældende
stat, for så vidt angår de forventelige levevilkår ville
være i alvorlig risiko for at blive underkastet en
behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Euro-
pæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der? Er denne problematik omfattet af EU-rettens
anvendelsesområde? Ud fra hvilke EU-retlige stan-
darder skal levevilkårene for den, der har fået til-
kendt international beskyttelse, bedømmes?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
25.07.18
12
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0013.png
C-164/17
Grace et Sweetman
Sagen vedrører: Når (a) en beskyttet lokalitet har
som sit væsentligste formål at være levested for en
bestemt art (b) beskaffenheden af det levested, som
er gunstigt for denne art, betyder, at den del af
lokaliteten, som er gunstig, nødvendigvis vil ændre
sig med tiden, og (c) der som en del af et foreslået
byggeri skal udarbejdes en forvaltningsplan for
lokaliteten som helhed (herunder ændringer i for-
valtningen af de dele af lokaliteten, som ikke påvir-
kes direkte af selve byggeriet), som er udarbejdet
for på ethvert tidspunkt at sikre, at den del af loka-
liteten, der er egnet som levested, ikke begrænses
eller endog kan øges, men (d) en del af lokaliteten i
byggeprojektets levetid ikke vil være et egnet leve-
sted, kan sådanne foranstaltninger, der er beskre-
vet i (c), da på behørig vis anses for afhjælpende?
Levola Hengelo
Sagen vedrører: 1. (a) Er EU-retten til hinder for,
at smagen af et levnedsmiddel
som ophavsman-
dens egen intellektuelle frembringelse
beskyttes
ophavsretligt? Særligt spørges: (b) Er det til hinder
for en ophavsretlig beskyttelse, at udtrykket »litte-
rære og kunstneriske værker« som omhandlet i
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 1, ganske vist
omfatter »enhver frembringelse på det litterære,
videnskabelige og kunstneriske område, uanset
udtryksmåden eller udtryksformen« men at de i
bestemmelsen nævnte eksempler kun vedrører
frembringelser, der kan opfattes med øjet og/eller
hørelsen? (c) Er et levnedsmiddels (mulige) ustabi-
litet og/eller en smagsoplevelses subjektive karak-
ter til hinder for, at smagen af et levnedsmiddel kan
beskyttes ophavsretligt? (d) Er det i artikel 2-5 i
direktiv 2001/29/EF regulerede system af eneret-
tigheder og begrænsninger til hinder for en ophavs-
retlig beskyttelse af smagen af et levnedsmiddel? 2.
Såfremt spørgsmål 1(a) besvares benægtende: (a)
Hvilke krav gælder der, for at smagen af et lev-
nedsmiddel kan beskyttes ophavsretligt? (b) Beror
den ophavsretlige beskyttelse af en smag kun på
smagen som sådan eller (også) på opskriften på
levnedsmidlet? (c) Hvad skal en part, som i en sag
om krænkelse af ophavsret hævder at have skabt en
ophavsretlig beskyttet smag af et levnedsmiddel,
gøre gældende for at få medhold? Er det tilstrække-
ligt, at parten under sagen fremlægger levnedsmid-
let for retten, for at denne ved at smage og lugte
kan danne sig sin egen mening med hensyn til, om
levnedsmidlet opfylder kravene til ophavsretlig
beskyttelse? Eller skal parten (alene eller også) give
en beskrivelse af de kreative valg vedrørende
smagssammensætningen og/eller opskriften, som
er grundlaget for, at smagen kan betragtes som
ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse?
(d) Hvorledes skal retten i en sag om krænkelse af
en ophavsret fastslå, om smagen af den sagsøgte
parts levnedsmiddel ligner sagsøgerens levneds-
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
25.07.18
C-310/17
Patent- og Varemærke-
styrelsen
GA
25.07.18
13
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0014.png
middel i en sådan grad, at der er tale om en op-
havsretskrænkelse? Har det herved (også) betyd-
ning, at totalindtrykket af begge smage stemmer
overens?
C-338/17
Guigo
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 151 og 153 TEUF
samt artikel 3, 4, 11 og 12 i direktiv 2008/94 for-
tolkes således, at de ikke er til hinder for en natio-
nal bestemmelse som artikel 4, stk. 1, i Zakon za
Garantiranite vzemania na rabotnitsite i sluzhitelite
pri nesastoyatelnost na rabotodatelia (lov om ar-
bejdstagernes sikrede krav i tilfælde af arbejdsgive-
rens insolvens), hvorefter personer, hvis ansættel-
sesforhold ophørte før den fastsatte periode på tre
måneder før registreringen af afgørelsen om at
indlede insolvensbehandling af arbejdsgiverens bo,
ikke er omfattet af beskyttelsen af arbejdsrelaterede
tilgodehavender? 2. Såfremt det første spørgsmål
besvares bekræftende: Skal princippet om med-
lemsstaternes procesautonomi under hensyntagen
til ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og
proportionalitetsprincippet i forbindelse med den
sociale målsætning i artikel 151 og 153 TEUF og
direktiv 2008/94 fortolkes således, at de ikke er til
hinder for en national foranstaltning som artikel 25
i lov om arbejdstagernes garanterede krav i tilfælde
af arbejdsgiverens insolvens, hvorefter retten til at
anmelde og få dækket sikrede krav bortfalder efter
udløbet af en frist på to måneder fra tidspunktet
for registreringen af afgørelsen om at indlede in-
solvensbehandlingen, når medlemsstatens nationale
ret indeholder en bestemmelse som artikel 358, stk.
1, nr. 3, i Kodeks na truda (arbejdsloven), hvorefter
fristen for at anmelde arbejdsrelaterede tilgodeha-
vender er på tre år fra det tidspunkt, hvor kravet
skulle have været betalt, og betalinger foretaget
efter udløbet af denne frist ikke anses for at være
sket uden retsgrundlag? 3. Skal artikel 20 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hin-
der for at foretage en sådan sondring for det første
mellem arbejdstagere med tilgodehavender, hvis
ansættelsesforhold ophørte før den fastsatte perio-
de på tre måneder før registreringen af afgørelsen
om at indlede insolvensbehandling af arbejdsgive-
rens bo, og arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold
ophørte inden for den fastsatte periode på tre
måneder, samt for det andet mellem disse arbejds-
tagere og arbejdstagere, som i henhold til arbejds-
lovens artikel 358, stk. 1, nr. 3, ved ophøret af
deres ansættelsesforhold har en ret til beskyttelse af
deres tilgodehavender i en periode på tre år, som
begynder på det tidspunkt, hvor tilgodehavendet
skulle have været betalt? 4. Skal artikel 4, sammen-
holdt med artikel 3 i direktiv 2008/84 og med
proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de
ikke er til hinder for en bestemmelse som artikel 25
i lov om arbejdstagernes garanterede krav i tilfælde
Beskæftigelsesministeriet
Dom
25.07.18
14
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0015.png
af arbejdsgiverens insolvens, hvorefter retten til at
anmelde og få dækket sikrede krav udløber auto-
matisk og uden mulighed for en individuel vurde-
ring af de relevante omstændigheder ved udløbet af
en frist på to måneder fra tidspunktet for registre-
ringen af afgørelsen om at indlede insolvensbe-
handling?
C-416/17
Europa-Kommissionen mod Den Franske
Republik
Påstande:— Det fastslås, at Den Franske Republik
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ækviva-
lensprincippet og effektivitetsprincippet og i hen-
hold til artikel 49, artikel 63 og artikel 267, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde ved at opretholde virkningerne af de be-
stemmelser, der har til formål at afskaffe økono-
misk dobbeltbeskatning af udbytte, som tillader et
moderselskab at modregne den skattegodtgørelse,
som er tilknyttet udbytte udloddet af datterselska-
ber, hvis det hidrører fra et datterselskab etableret i
Frankrig i den forskudsskat, som moderselskabet
skal betale, når det til sine aktionærer videreudlod-
der dette udbytte, men som ikke giver en tilsvaren-
de modregningsadgang, hvis udbyttet stammer fra
et datterselskab, der er etableret i en anden med-
lemsstat, eftersom denne lovgivning i dette tilfælde
ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning af
udbytte fra dette datterselskab, for så vidt som der
ifølge Conseil d’États retspraksis er givet medhold i
anmodningerne om tilbagebetaling af forskudsskat
opkrævet i strid med EU-retten som omhandlet i
Domstolens dom i sag C-310/09 Accor (1) med
følgende tre begrænsninger:
Adgangen til tilba-
gebetaling af uretmæssigt opkrævet forskudsskat er
begrænset af afslaget på at medregne den beskat-
ning, som datterdatterselskaber etableret uden for
Frankrig, er udsat for.
Adgangen til tilbagebeta-
ling af uretmæssigt opkrævet forskudsskater be-
grænset af de uforholdsmæssige beviskrav.
Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkræ-
vet forskudsskater begrænset af skattegodtgørel-
sens begrænsning til en tredjedel af det i Frankrig
videreudloddede udbyttebeløb, som stammer fra et
datterselskab etableret uden for Frankrig, og samti-
dig med at Conseil d’État, som forvaltningsdom-
stol, der træffer afgørelse i sidste instans, har opstil-
let disse begrænsninger uden at spørge Domstolen
om disse begrænsninger er forenelige med EU-
retten.
Den Franske Republik tilpligtes at betale sags-
omkostningerne.
Warner-Lambert Company
1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen
anden EU-retlig bestemmelse fortolkes således, at
en meddelelse, hvormed den, der ansøger om eller
som er indehaver af en markedsføringstilladelse til
et generisk lægemiddel som omhandlet i artikel 10 i
Skatteministeriet
GA
25.07.18
C-423/17
Lægemiddelstyrelsen
Patent- og Varemærke-
styrelsen
GA
25.07.18
15
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0016.png
direktiv 2001/83, meddeler myndigheden, at de
dele af produktresumeet for referencelægemidlet,
som henviser til indikationer eller doseringsformer,
der er beskyttet af tredjemands patent, ikke er
anført i produktresumeet og på indlægssedlen, skal
betragtes som en ansøgning om begrænsning af
markedsføringstilladelsen med den virkning, at
markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere
gælder for de patenterede indikationer eller dose-
ringsformer? 2. Såfremt det første spørgsmål be-
svares benægtende, er artikel 11 og artikel 21, stk.
3, i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-retlig
bestemmelse til hinder for, at den kompetente
myndighed i forbindelse med en i henhold til arti-
kel 6, jf. artikel 10, i direktiv 2001/83 meddelt
tilladelse offentliggør produktresumeet og indlægs-
sedlen inklusive de dele, der henviser til indikatio-
ner eller doseringsformer, der er beskyttet af tred-
jemands patent, såfremt ansøgeren om eller inde-
haveren af en markedsføringstilladelse har meddelt
myndigheden, at de dele af produktresumeet for
referencelægemidlet, der henviser til indikationer
eller doseringsformer, der er beskyttet af tredje-
mands patent, ikke er anført i produktresumeet og
på indlægssedlen? 3. Har det betydning for besva-
relsen af spørgsmål 2, at den kompetente myndig-
hed kræver, at markedsføringstilladelsens indehaver
på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det
pågældende lægemiddels pakning, skal optage en
henvisning til myndighedens websted, hvor pro-
duktresumeet er offentliggjort inklusive de dele, der
henviser til indikationer eller doseringsformer, der
er beskyttet af tredjemands patent, når disse dele i
henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke er
anført på indlægssedlen?
C-452/17
ZAKO
Sagen vedrører: 1°) Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets
direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om
samordning af medlemsstaternes lovgivning om
selvstændige handelsagenter fortolkes således, at
den kræver, at en handelsagent skal hverve og
besøge kunder eller leverandører uden for agentur-
giverens virksomhed? 2°) Skal artikel 1, stk. 2, i
direktiv 86/653/EØF fortolkes således, at den
kræver, at en handelsagent ikke må udføre andre
opgaver end dem, der er knyttet til formidling af
salg eller køb af varer for agenturgiveren og for-
midling og afslutning af sådanne forretninger i
agenturgiverens navn og for dennes regning? 3°)
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, skal
artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortolkes
således, at den kræver, at en handelsagent ikke må
udføre andre opgaver
om end blot sekundært
end dem, der er knyttet til formidling af salg eller
køb af varer for agenturgiveren og formidling og
afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens
navn og for dennes regning?
Justitsministeriet
GA
25.07.18
16
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 847: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/7-18
1924541_0017.png
C-588/17
P
Kongeriget Spanien mod Europa-
Kommissionen (appel)
Påstande:
Der gives medhold i den foreliggende
appel, og Rettens dom af 20. juli 2017, som er
afsagt i sag T-143/15, Kongeriget Spanien mod
Europa-Kommissionen (ECLI:EU:T:2017:534),
ophæves delvist for så vidt angår den finansielle
korrektion, som er pålagt Kongeriget Spanien, om
udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter,
som medlemsstaterne har afholdt inden for ram-
merne af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(EUT af 23.1.2015, s. 62-205/75), som henhører
under begrebet naturbetingede ulemper og begre-
bet miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i den
selvstyrende region Castilla y Leóns program for
udvikling af landdistrikter, for så vidt angår det
beløb på 1 793 798,22 EUR, der svarer til den del
af støtten, som er ydet til områder med naturbetin-
gede ulemper.— I den nye dom, der afsiges, annul-
leres Kommissionens gennemførelsesafgørelse af
18. januar 2015, for så vidt angår den finansielle
korrektion, som er pålagt Kongeriget Spanien, om
udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter,
som medlemsstaterne har afholdt inden for ram-
merne af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(EUT af 23.1.2015, s. 62-205/75), som hen hører
under begrebet naturbetingede ulemper og begre-
bet miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i den
selvstyrende region Castilla y Leóns program for
udvikling af landdistrikter, for så vidt angår det
beløb på 1 793 798,22 EUR, der svarer til den del
af støtten, som er ydet til områder med naturbetin-
gede ulemper.
Miljø- og Fødevaremini-
steriet
Dom
25.07.18
17