EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 899
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 13. juni 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Henrik Dahl (LA), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Nikolaj Villumsen (EL), Christian Poll

(ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, sundhedsminister Ellen

Trane Nørby og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3625 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

forbrugerbeskyttelse

–

socialpolitik) den 21. juni 2018

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 742 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren

ville forelægge mødet i Rådet for beskæftigelse og sociale an-

liggender den 21. juni. Der var tale om en usædvanlig tung dagsorden med flere større

sager. Tre af sagerne var til forhandlingsoplæg: forordning 883, orlovsdirektivet og arbejds-

vilkårsdirektivet. Sagerne om arbejdsmarkedsagenturet og det europæiske semester var

til orientering.

Ministeren ville i øvrigt forelægge to sager på vegne af børne- og socialministeren og hen-

viste desuden til det tilsendte samlenotat.

Formanden

oplyste, at børne- og socialministerens fravær skyldtes en udenlandsrejse.

1. Forordning 883



Generel indstilling

KOM (2016) 0815

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0815

–

bilag 15 (Beskæftigelsesministeriets brev vedrørende tal

for sammenlægning og eksport af dagpenge til EU)

KOM (2016) 0815

–

bilag 14 (kopi af BEU alm. del - svar på spm. 369 om

børnepenge for EU-borgere)

KOM (2016) 0815

–

bilag 13 (notat og fællesbrev til kommissær Marianne

Thyssen)

KOM (2016) 0815

–

bilag 12 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0815

–

bilag 11 (Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 323 om

indeksering af dagpenge)

1084

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

KOM (2016) 0815

–

bilag 9 (Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0815 - svar på spm. 1 om, hvorfor et stort flertal af medlemslande

ved behandlingen af de tekniske ændringer af lovvalgsbestemmelserne har

afvist forslaget om indsættelse af henvisning til udstationeringsdirektivet, fra

beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

KOM (2016) 0815

–

bilag 1 (faktaark om koordinering af social sikring)

EU-note (16)

–

E 18 (EU-note af 2/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 337, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Beskæftigelsesministeren:

Det er en sag, vi løbende har drøftet her i Europaudvalget,

og det er en sag, der har påkaldt sig stor politisk interesse. Og det er også en sag, som

fortjener stor politisk interesse.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet til enighed om det samlede forslag. Efter for-

skellige dele af forslaget er behandlet på forskellige rådsmøder, skal der nu opnås enighed

om det samlede forslag.

Det bulgarske EU-formandskab har senest taget hul på drøftelserne om arbejdsløsheds-

ydelser. Det er et af regeringens prioriterede områder.

Fra dansk side fik vi et par væsentlige danske fingeraftryk med i Kommissionens oprinde-

lige forslag.

For det første et krav om en 3 måneders karensperiode, før man kunne tælle de perioder

med, man havde arbejdet i et andet EU-land for at få ret til dagpenge. For det andet at der

ikke er en afledt ret til forældreorlovsydelser. Det betyder, at barselsdagpenge kun skal

udbetales til den person, der rent faktisk arbejder i Danmark og ikke til f.eks. en ægtefælle,

der ikke arbejder i Danmark.

Det er væsentligt, at der er en vis tilknytning til Danmark, før der gives adgang til danske

velfærdsydelser.

Spørgsmålet om, at der ikke er afledt ret til forældreorlovsydelser, er med i formandskabets

kompromisforslag og nyder bred opbakning.

På andre områder gik Kommissionens oprindelige forslag i en forkert retning. Noget af det

har vi fået rettet op på under forhandlingerne i Rådet. Det andet kommer jeg tilbage til.

Lad mig nævne forslaget om eksport af arbejdsløshedsdagpenge, det vil sige den periode,

hvor man kan tage sine dagpenge med til udlandet, når man søger jobs i andre lande. Her

lægger kompromisforslaget op til, at vi kan bevare status quo i Danmark på 3 måneders

eksport, selv om Kommissionen havde ønsket 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Det er også en sag, vi tidligere har diskuteret her i udvalget, og som ikke mindst Jan E.

Jørgensen har haft en del spørgsmål til.

1085

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Der er også en række punkter, hvor forhandlingerne er gået i den forkerte retning. Et flertal

af EU-landene ønsker, at der kun skal være 1 måneds karensperiode. Lad mig give et

eksempel: Helmut kommer til Danmark fra Tyskland. Efter at have arbejdet 1 måned i Dan-

mark, vil han med de foreslåede regler kunne tælle perioder med fra tidligere arbejde i

f.eks. Tyskland på 11 måneder og dermed få adgang til danske dagpenge. Det er en for

kort periode til, at man opnår en reel tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det er vi ikke

tilfredse med.

I forhold til adgang til arbejdsløshedsydelser for grænsearbejdere har kompromisforslaget

også bevæget sig i en forkert retning. Det handler om reglerne for, hvem der skal udbetale

arbejdsløshedsdagpenge og andre sociale ydelser til en arbejdsløs, der f.eks. bor i Sverige,

men senest har arbejdet i Danmark.

Kommissionen foreslog, at seneste arbejdsland skal være ansvarligt efter 12 måneders

beskæftigelse. I det nuværende kompromisforslag lægges der op til, at seneste arbejds-

land allerede skal udbetale ydelserne efter 3 måneder. Det vil skønsmæssigt koste Dan-

mark ca. 163 mio. kr. i forhold til i dag, hvor ledige grænsegængere skal have ydelserne

fra bopælslandet. Det er dyrt, og det er på ingen måde rimeligt.

Endelig har regeringen presset hårdt på for en indeksering af børnechecken. Det indgår

desværre ikke i kompromisforslaget.

Vi startede med at stå ret alene med den dagsorden. Der er så sket det igennem det se-

neste år til halvandet, at vi har nu fået Tyskland, Irland, Østrig og Holland med om bord. Vi

har holdt en lang række møder med disse lande. Det er et skridt i den rigtige retning, men

som det ser ud nu, er det ikke et stort nok skridt i den rigtige retning.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg vil kæmpe for indeksering til det sidste på

selve rådsmødet og i de efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der skal

være en forhandling med Parlamentet, og derfor er det selvfølgelig også afgørende, hvor-

dan de forskellige grupper stiller sig.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser yderst vanskeligt ud, da der er stor modstand fra

mange lande og fra Kommissionen. Jeg har gentagne gange diskuteret dette emne med

kommissæren for området, Marianne Thyssen, uden at det desværre ser ud til at have haft

den ønskede virkning.

Samlet set må vi erkende, at det ser ud til, at formandskabet kan samle et flertal bag sit

kompromisforslag

–

et kompromisforslag, der ikke går Danmarks vej. Jeg har derfor svært

ved at se, at vi skulle kunne stemme ja til den pakke, der er på bordet.

Der skal ske meget store ændringer i teksten og i forhandlingerne, hvis min holdning til det

skal ændres. Både i forhold til indeksering af børnecheck og reglerne om dagpenge

–

sær-

lig når det gælder karensperioden og grænsegængere. Det er vigtige temaer.

1086

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Jeg vil gerne understrege, at regeringen i forhandlingerne har lagt afgørende vægt på at

fremme centrale danske politiske og økonomiske interesser i forhandlingerne, idet det vil indgå

i regeringens samlede vurdering, om det med den nye forordning vil blive muligt at:



indeksere børnecheck til børn bosat i andre EU-lande,

fastholde forslaget om arbejde i 3 måneder, før man kan få dagpenge,

adgangen til eksport af dagpenge med henblik på at søge job i udlandet ikke udvides,

reglerne om dagpenge til grænsegængere ikke ændres, og

fastholde forslaget om, at der ikke gives afledt ret til barselsdagpenge ved forældreor-

lov.

Regeringen vil på den baggrund stemme nej til forslaget, hvis forhandlingsresultatet ud fra

en samlet vurdering af både de politiske og de økonomiske interesser ikke i tilstrækkelig

grad afspejler centrale danske interesser.

Christian Poll

kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget. Grundlæggende støttede

partiet formålet med revisionen, nemlig at styrke vandrende arbejdstageres ret til fri bevæ-

gelighed, retssikkerheden og en lige og retfærdig fordeling af finansielle byrder mellem

medlemslandene. Partiet ønskede et indre marked, hvor også de faglige og sociale ret-

tigheder vægter højt, og mente, at forslaget til ændring af direktivet var et skridt i den ret-

ning.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at EU gik i den helt forkerte retning og på et område,

der bør være national kompetence. Det var et frontalangreb på den danske arbejdsmar-

kedsmodel og et syvmileskridt mod den sociale union. Det havde et relativt bredt flertal i

Folketinget tidligere ment, men nu agerede en del af det flertal anderledes i Europa-Parla-

mentet.

Kenneth Kristensen Berth fandt det i øvrigt forvirrende, at ministeren i sin mundtlige frem-

læggelse lagde afgørende vægt på flere elementer, end det fremgik af det skriftlige for-

handlingsoplæg. Det gjaldt alle tre sager til forhandlingsoplæg (punkt 1, 2 og 3 på dagsor-

denen). Det er vigtigt for udvalget, at der bruges formuleringer, som udvalget er fortroligt

med

– f.eks. betyder ”at

lægge afgørende vægt på noget”, at hvis det kommer igennem, vil

regeringen stemme nej. Flere steder havde ministeren i sit skriftlige oplæg fremført, at no-

get var afgørende for regeringen, men var det så det samme som at lægge afgørende vægt

på? Kunne han være sikker på, at ministeren ville stemme imod forordning 883 i Luxem-

bourg? Det var positivt, men det betød samtidig, at nogle af de initiativer, som regeringen

havde stillet i udsigt

–

også indekseringen af børnechecken

–

ikke ville komme igennem.

Det var dybt problematisk, og han opfordrede derfor regeringen til at følge den danske

lovgivning: Vandrende arbejdstagere kan ikke uden videre få adgang til børnefamilieydel-

ser.

Formanden

mindede om, at det er det talte ord og dermed den mundtlige fremlæggelse af

forhandlingsoplægget, der gælder.

1087

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at alle tre forslag var alvorlige sager for Danmark

og den danske arbejdsmarkedsmodel. Han kunne konkludere, at det var noget hovmodigt

af den nuværende regering at afgive et løfte om indeksering af børnechecken i forbindelse

med valgkampen i 2015. Man var nu langt fra at kunne indfri det løfte, og det var beklage-

ligt. Flere af de ændringer, der var lagt op til

–

dagpenge til grænsegængere, karensperio-

der

–

var endnu mere alvorlige, og derfor skulle Danmark stemme nej til forordningen. Ville

regeringen kun stemme nej, hvis alle de fem hovedprioriteter, som ministeren nævnte, ikke

så ud til at blive opfyldt? Eller hvor lå den røde linje for at stemme nej?

Holger K. Nielsen

mente, at ministeren i sin redegørelse var meget bastant på nogle punk-

ter, men blødte op på afgørende punkter. Mandatet kunne altså være elastik i metermål.

Hvis der kom gang i en reel forhandling på rådsmødet, hvordan ville ministeren så håndtere

situationen?

Nikolaj Villumsen

ville have gjort det helt klart, hvad regeringen lagde afgørende vægt på.

Forslaget gik stik imod det, som ministeren havde talt for: Som dansk lønmodtager skal

man arbejde i 1 år for at optjene ret til dagpenge, så der er allerede med 3-månedersreglen

tale om en urimelig forskelsbehandling mellem danske og udenlandske lønmodtagere. Re-

geringen ville altså være parat til at acceptere, at den blev opretholdt? Og havde regeringen

droppet kampen for indeksering?

Jan E. Jørgensen

fandt det imponerende, hvis regeringen skulle have lovet, at børne-

checken ville blive indekseret

–

det ville kræve et løfte på vegne af andre. Danmark kunne

ikke tvinge de andre lande til at skifte mening, men ikke desto mindre var det lykkedes at

gå fra at være det eneste land, der talte for en indeksering af børnechecken, til at andre

lande nu også var med ombord. Hvordan opfattede ministeren i øvrigt den danske opbak-

ning til forslaget blandt de danske parlamentarikere, herunder i særlig grad de socialdemo-

kratiske medlemmer af Parlamentet?

Beskæftigelsesministeren

gjorde det klart, at de fem prioriteter fra regeringen skulle op-

fattes som en samlet pakke. Hvis ministeren skulle ende med at stemme ja, skulle alle

punkter imødekommes. Det anså han for at være urealistisk, så der var altså ikke tale om

et forsigtigt, men et klart nej.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at forordninger er direkte gældende i dansk

ret, og derfor vil også forordning 883 gælde, uanset hvad der står i den danske lovgivning.

Han ville på ingen måde opgive kampen for indeksering, og det fortjente større politisk

opmærksomhed. Det gode i processen var, at Brexit havde tvunget en diskussion i gang

om en model for velfærdsydelser, og den brugte ministeren over for Kommissionen til at

fastholde diskussionen. Det endte med et andet resultat for Storbritannien, men Danmark

ville fortsat komme til at arbejde for indeksering. Han glædede sig over, at der var kommet

større opbakning undervejs, men desværre var den ikke bred nok. Han ville ikke lægge

skjul på, at han så på det med stor tristhed, at det ikke var lykkedes at komme længere.

1088

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at han var i besiddelse af et eksemplar

af den valgannonce, der blev bragt af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti. Der stod, at et nyt flertal ville arbejde for at sikre en indeksering af

børnechecken. Det havde man gjort, men måtte nu konstatere, at det arbejde ikke var lyk-

kedes. Han var i øvrigt enig i Jan E. Jørgensens bemærkning om, at man var nødt til at se

det i en europæisk sammenhæng. Ministeren håbede inderligt, at der i Parlamentet ville

være opbakning og var bekymret over, at det danske socialdemokratiske medlem af Par-

lamentet Ole Christensen havde udtrykt modstand mod indekseringsmodellen. Det var ær-

gerligt, specielt fordi formanden for partiet, Mette Frederiksen, lagde afgørende vægt på

indeksering. Han gik ud fra, at den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet nu ville arbejde

benhårdt for de synspunkter, der ville være indeholdt i det danske mandat.

Ministeren forsikrede Nikolaj Villumsen om, at Danmark fortsat ville kæmpe for de danske

synspunkter. Han havde oversendt et notat, der redegør for, hvor meget dialog der havde

været om spørgsmålet. Kommissær Marianne Thyssen var ikke positivt indstillet, og han

havde fået flere kolde afvaskninger, fordi Kommissionen ikke mente, at indeksering var

noget, man skulle forholde sig til. Han glædede sig over, at Tyskland også var aktive i

sagen og var blevet det mere undervejs, men desværre var det ikke muligt at blokere for

forslaget. Derfor var yderligere politisk aktivitet påkrævet.

Peter Hummelgaard Thomsen

syntes, at det var noget søgt at pålægge Socialdemokra-

tiet eller det ene socialdemokratiske medlem, der i en artikel i januar 2018 havde sagt, at

han havde et andet synspunkt end gruppens linje skylden for det gigantiske nederlag, som

Danmark var på vej ind i. Regeringen fremhævede selv, at man var nået videre, og at

Tyskland, Irland, Østrig og Holland nu var med ombord. Vidste ministeren, om de lande

ville gøre deres synspunkter gældende på mødet? Havde de givet udtryk for, at en god idé,

og så i øvrigt ikke gjort så meget ved det?

Peter Hummelgaard Thomsen sagde, at hele debatten op til valget den 18. juni 2015 med

den nuværende statsministers henvisning til østeuropæiske jordbærplukkere havde givet

et klart indtryk af, at man lige kunne fikse, at der blev indført en indeksering af børne-

checken. Socialdemokratiet havde helt tiden ment, at det ville blive vanskeligt. Han bak-

kede op om forhandlingsoplægget til at stemme imod forordningen 883.

Kenneth Kristensen Berth

rystede på hovedet i undren over, at man i det hele taget skulle

kæmpe for en indeksering af børnechecken, for børn, der ikke opholder sig i Danmark, skal

ikke have børnecheck. Det var ham en gåde, hvorfor flere lande, som man umiddelbart

skulle tro ville støtte det danske synspunkt, ikke var med på vognen. Det gjaldt f.eks. Sve-

rige og Finland. Måske kunne ministeren fortælle det, hvis mødet blev lukket? Han gik ud

fra, at ministeren havde haft kontakt til de lande for at gøre det klart, at de var ved at skyde

sig selv i foden.

Idet ministeren gav udtryk for, at mandatet skulle bruges til at stemme imod forslaget,

kunne han godt støtte forhandlingsoplægget. Han håbede, at ministeren ikke ville affinde

1089

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

sig med kolde afvaskninger fra kommissæren, om end han gerne ville indrømme, at hun

var lidt af en kold fisk.

Holger K. Nielsen

troede, at ministeren arbejdede konkret og seriøst for synspunkterne,

og derfor kunne Socialistisk Folkeparti godt støtte forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

syntes, at det var en katastrofe at høre, at gennemførelsen af forord-

ningen øjensynligt ikke stod til at stoppe. Han forstod på ministeren, at regeringen ville

stemme imod, hvis der skete udvidelser, som Kommissionen havde foreslået, hvis ikke

indeksering kommer igennem. Den holdning bakkede Enhedslisten op om. Det er altså for

sjældent, at regeringen står fast på sin holdning, så det var positivt, at den ville gøre det

her.

Formanden

gjorde opmærksom på, at der var mulighed for at lukke mødet for fortrolige

orienteringer.

Beskæftigelsesministeren

mente, at Peter Hummelgaard Thomsen fik det til at lyde, som

om han nærmest ikke kendte til Ole Christensen; medlem af Arbejdsmarkedsudvalget i

Parlamentet som den eneste dansker. Han havde altså indflydelse på området. Man kunne

ganske vist ikke gøre det til hans hovedansvar, at Parlamentet sørgede for at imødekomme

de danske synspunkter, men ministeren håbede, at den danske socialdemokratiske gruppe

i Parlamentet kunne sætte gang i en diskussion om indeksering.

Ministeren mente, at koalitionslandene også ville rejse sagen på mødet i Luxembourg, men

der var ingen garantier. På bilaterale møder med de enkelte lande havde der været en klar

politisk opmærksomhed på punktet

–

ikke mindst fra Østrigs side, der havde forandret po-

sition og var blevet meget klare i mælet

–

også efter forskellige politiske udviklinger i landet.

Tyskland, Irland, Holland, Østrig og Danmark stod tillige bag et fælles brev om indeksering.

Ministeren kunne ikke redegøre for den svenske og den finske position, men han havde

drøftet sagen med dem. Han skulle ikke gøre sig til dommer over den finske og svenske

holdning, men det var klart, at man fra dansk side forsøgte at knytte bånd for de fremme

de danske synspunkter

–

ligesom det var tilfældet med arbejdsvilkårsdirektivet, hvor mini-

steren havde rakt ud efter sin svenske kollega.

Han var helt enig med Kenneth Kristensen Berth i, at man var inde på en skidt kurs. Af den

grund ville han heller ikke putte med, at man fra dansk side ville stemme nej. Det mest

skadelige ville være at prøve at undgå diskussionen. Ministeren bekræftede over for Hol-

ger K. Nielsen, at sagen fyldte meget, og gav Nikolaj Villumsen ret i, at det var godt at stå

fast. Det var afgørende, at det danske syn på forordningen 883 tydeligt skinnede igennem.

Peter Hummelgaard Thomsen

var glad for, at ministeren var enig i, at det ikke var det

ene socialdemokratiske medlem, der stod med ansvaret. Regeringen burde også notere

sig, at den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet bakkede op om Socialdemokratiets

1090

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

holdninger på området. Det var interessant at se, om Tyskland, Østrig, Holland og Italien

ville gøre deres holdninger gældende på mødet.

Beskæftigelsesministeren

kvitterede for den socialdemokratiske opbakning og aner-

kendte, at Ole Christensen ikke alene var ansvarlig for at forfægte synspunktet. Dog havde

han tidligere på mødet valgt at fremhæve, at han sad i det

–

navnlig for denne sag

–

vigtige

arbejdsmarkedsudvalg.

Formanden

informerede om, at Det Radikale Venstre på forhånd havde meddelt, at de

ikke bakkede op om forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var et flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Alternativet og Det Radikale Venstre havde

ytret sig imod det.

1091

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

2. Orlovsdirektivet



Generel indstilling

KOM (2017) 0253

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2017) 0253

–

bilag 9 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2017) 0253

–

bilag 8 (kopi af Foreningen Fars skrivelse til børne- og

socialministeren)

KOM (2017) 0253

–

bilag 7 (politisk udtalelse om forslaget)

KOM (2017) 0253

–

bilag 6 (beskæftigelsesministerens brev til kommissær

Thyssen)

KOM (2017) 0253

–

bilag 1 (faktaark om forslag til nye regler for forældreorlov)

EU-note (16)

–

E 30 (EU-note af 29/5-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 339, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Beskæftigelsesministeren:

Også i denne sag er der umiddelbart et flertal bag formand-

skabets kompromisforslag, og der lægges op til, at landene skal nå til enighed på råds-

mødet den 21. juni.

Sagen har fra starten været fulgt tæt af arbejdsmarkedets parter og af Folketinget, hvor der

især har været fokus på Kommissionens forslag om at indføre 4 måneders øremærket

forældreorlov til hver forælder.

Som bekendt er regeringens holdning, at der ikke er behov for yderligere regulering af

orlovsordninger fra EU. Det varetages bedst af de enkelte EU-lande, som har indrettet sig

forskelligt i den forbindelse.

I Danmark har vi velfungerende ordninger på orlovsområdet. De sikrer den rette balance

mellem kvinder og mænd og giver samtidig den enkelte familie fleksibilitet til at indrette

deres hverdag, som de ønsker.

Kommissionens forslag om øremærket forældreorlov vil betyde, at familierne ikke længere

frit kan fordele deres forældreorlov i mellem sig. Regeringen mener hverken, at spørgsmå-

let om øremærkning eller ydelser under orlov er et EU-anliggende. Det har vi fremført klart

i forhandlingerne. Derfor har regeringen ligesom flertallet af landene krævet større fleksibi-

litet i forslaget.

Kompromisforslaget har bevæget sig i den rigtige retning set med danske øjne, men des-

værre ikke nok. Den øremærkede forældreorlov er i kompromisforslaget sat ned fra 4 til 2

måneder til hver forælder. Orloven er fortsat øremærket og kan altså ikke overføres fra den

ene til den anden forælder. Der er samtidig ret til en ydelse under de 2 måneders øremær-

ket forældreorlov, men det er op til EU-landene og/eller arbejdsmarkedets parter at fast-

sætte niveauet for ydelsen. Ydelsen er også øremærket

–

og kan derfor heller ikke overfø-

res.

1092

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Regeringens udgangspunkt i forhandlingerne har været et ønske om at bevare de danske

regler. Hvis kompromisforslaget vedtages i dets nuværende form, betyder det, at vi skal

ændre det nuværende danske orlovssystem. Barselsloven vil med andre ord skulle laves

om. Det kan jeg ikke støtte.

Det andet centrale element i forslaget er spørgsmålet om omsorgsorlov. Her har Kommis-

sionen foreslået en ret for alle lønmodtagere til 5 årlige omsorgsdage med en ydelse sva-

rende til det danske sygedagpengeniveau. Omsorgsdagene kan f.eks. bruges til at passe

et nærtstående familiemedlem, der er alvorligt sygt eller meget pasningskrævende.

Regeringen har fra starten af forhandlingerne været imod forslaget om 5 årlige omsorgs-

dage. Først og fremmest fordi det er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter i Danmark,

men også fordi det kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser, da arbejdsudbud-

det reduceres i det omfang, der gøres brug af orloven.

Kravet om, at der skal knyttes en ydelse til omsorgsdagene indgår ikke længere i kompro-

misforslaget. I det allerseneste kompromisforslag er det desuden heller ikke længere et

krav, at der skal være ret til 5 årlige omsorgsdage, men alene, at EU-landene skal sikre en

ret til omsorgsdage. Det er endnu usikkert, om der vil være opbakning til dette blandt lan-

dene, men det er ikke usandsynligt.

Jeg forventer, at der vil være forhandlinger om forslaget til orlovsdirektivet helt frem til råds-

mødet og på selve mødet. Det er også en mulighed, at landene ikke bliver enige på råds-

mødet i juni.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen i forhandlingerne har lagt afgørende vægt på, at

Danmark fortsat kan undlade at øremærke ydelser under forældreorlov.

Regeringen har lagt meget betydelig vægt på, at regulering af omsorgsdage overlades til

de enkelte EU-lande og lagt afgørende vægt på, at retten til ydelser ikke reguleres på EU-

niveau. Regeringen har også lagt betydelig vægt på generelt at minimere de statsfinan-

sielle konsekvenser og konsekvenserne for arbejdsudbuddet af forslaget så meget som

overhovedet muligt.

Det betyder samlet set, at jeg lægger op til, at Danmark stemmer imod kompromisforslaget.

Christian Poll

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Det er nødvendigt, at EU bygger

videre på de minimumsrettigheder, der findes i europæiske og national lovgivning, for at

sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven i de europæiske lande, hvilket er en for-

udsætning for øget kønsligestilling. Forslaget var ikke i strid med den danske model ved-

rørende arbejdsmarkedsforhold, da forslaget kunne implementeres af arbejdsmarkedets

parter. LO havde gjort opmærksom på, at direktivet manglede en egentlig regnbuebestem-

melse, der sikrer medmødres og medfædres fulde forældrerettigheder. Hvad kunne mini-

steren sige om det?

1093

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Kenneth Kristensen Berth

ville ikke medvirke til at bringe de danske regler om barsels-

orlov i overensstemmelse med nye EU-regler. Tilgangen måtte være, at de danske regner

skal følges, ellers er der tale om et eklatant brud på den nationale selvbestemmelsesret.

Var det rigtigt forstået, at regeringen ville stemme imod forslaget? Det burde i så fald

fremgå tydeligere

–

kun ét sted var der tale om

”afgørende

vægt”. Hvor sikker kunne han

være på, at regeringen ville stemme nej?

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at der var tale om et markant indgreb i den danske

arbejdsmarkedsmodel, og at Danmark derfor skulle stemme nej. Han kunne dermed til-

slutte sig ministerens forhandlingsoplæg.

Nikolaj Villumsen

støttede øremærket barsel til mænd og medforældre, og der var gode

forslag i direktivet, som kunne vedtages i Folketinget i morgen. Der var reelt ikke noget

grænseoverskridende element i det og dermed ikke noget, der skulle tale for EU-bestem-

melser på området, men det var noget, Folketinget uden videre burde beslutte sig. Rege-

ringens argument for at være imod direktivet var stik imod Enhedslisten holdning, og derfor

kunne han ikke støtte forhandlingsoplægget.

NOT

Beskæftigelsesministeren svarede Christian Poll, at landene selv kan sikre, at orlov omfatter

alle mødre og fædre, afhængigt af hvordan man har indrettet sig. Han ville følge op på regn-

buebestemmelsen skriftligt.

Det var et klart nej til øremærket barsel. Den gjorde, at Danmark stemte nej, og Danmark

kunne ikke støtte, at Kommissionen nu ville diktere en model for medlemslandene.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at man kan naturligvis diskutere, hvor meget der

skal øremærkes til fædre etc., men inden for rammerne af arbejdsmarkedsmodellen. Det

undrede ham derfor, at Enhedslisten syntes, at øremærket barsel er en god idé

–

også selv

om det er foreslået af EU. På andre områder, hvor EU forsøgte at foretage indgreb i den

danske arbejdsmarkedsmodel, tog Enhedslisten derimod afstand.

Holger K. Nielsen

sagde, at det var eksempel på, at sagen havde været behandlet i fag-

udvalgene, og at der var indstillinger derfra. Socialistisk Folkeparti var tilhængere af fæd-

reorlov, og man kunne argumentere for, at det er et EU-anliggende, idet sociale forpligtel-

ser ikke bør være et konkurrenceparameter. Han kunne dermed ikke bakke op om rege-

ringens forhandlingsoplæg.

Nikolaj Villumsen

sagde henvendt til Peter Hummelgaard Thomsen, at den korrekte ud-

lægning af hans ord var, at det var godt, hvis Folketinget vedtog øremærket barsel

–

ikke,

at EU skulle lovgive om det. Enhedslisten havde kæmpet for det under den tidligere rege-

ring, der desværre havde droppet det

–

stik imod, hvad den havde lovet i sit regerings-

grundlag. Enhedslisten ville kæmpe videre for at få øremærket barsel til mænd og medfor-

ældre, men der var ingen grund til, at EU skulle vedtage det. Partiet var grundlæggende

uenige i regeringens tilgang til ligestilling, og det var argumentet for ikke at bakke op om

forhandlingsoplægget.

1094

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at han

–

baseret på ministerens udtalelse om, at rege-

ringen ville stemme nej til forslaget

–

kunne støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

informerede om, at Det Radikale Venstre på forhånd havde meddelt, at de

ikke kunne bakke op om forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var et flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Fol-

keparti og Det Radikale Venstre havde ytret sig imod.

1095

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

3. Arbejdsvilkårsdirektivet



Generel indstilling

KOM (2017) 0797

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 44)

KOM (2017) 0797

–

bilag 3 (henvendelse af 1/2-18 fra LO)

EU-note (17)

–

E 14 (EU-note af 5/2-18)

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionen præsenterede forslaget i december 2017. Der

har været tale om et særdeles intensivt forhandlingsforløb, og formandskabet lægger nu

op til enighed i Rådet på rådsmødet.

De eksisterende regler om arbejdsvilkår stammer tilbage fra 1991. Kommissionen mener

derfor, at reglerne skal tilpasses nutidens arbejdsmarked og nye beskæftigelsesformer,

som ses i hele EU i dag

–

f.eks. jobtyper, der ikke fandtes for 27 år siden, før internettets

udbredelse.

Arbejdsmarkedets parter på EU-plan kunne ikke blive enige om en aftale, som kunne op-

højes til et direktiv. Derfor har Kommissionen fremsat sit eget forslag.

Formålet med direktivet er at forbedre informationen til den enkelte arbejdstager om ar-

bejdsvilkår og forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere i atypiske ansættelsesformer.

Konkret indeholder forslaget en række minimumsrettigheder og en række krav til indholdet

af ansættelsesbeviser og til, hvornår man som arbejdstager har ret til et ansættelsesbevis.

Lad mig gøre det klart, at regeringen ikke ser noget behov for yderligere EU-regulering af

minimumsrettigheder og slet ikke af forhold under parternes autonomi og dermed også den

danske model. Danmark har en stærk og langvarig tradition for, at løn- og arbejdsvilkår

reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Det sikrer fleksi-

bilitet og tilpasningsdygtighed i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet og en afbalance-

ring af begge parters interesser.

Danmark har derfor sammen med en række andre lande krævet større fleksibilitet i forsla-

get, så der tages højde for de forskellige nationale arbejdsmarkedsmodeller.

Regeringen har i forhandlingerne understreget vigtigheden af at kunne bevare den danske

model, og der har været tæt dialog med arbejdsmarkedets parter.

Regeringen har konkret arbejdet målrettet på at styrke parternes mulighed for at implemen-

tere direktivet og sikre, at parterne kan fravige de foreslåede mindstekrav gennem kollek-

tive aftaler

–

også gennem kollektive aftaler, der allerede er indgået.

Det er opnået med kompromisforslaget, som det ligger nu.

1096

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Jeg kan tilføje, at Sverige sent i går har fremsat forslag til yderligere justeringer af artikel

12.

Vi er tilfredse med den nuværende artikel 12, da den sikrer den danske arbejdsmarkeds-

model. Det er afgørende for os at fastholde de styrkelser af teksten, vi har fået kæmpet

igennem.

Vi er åbne over for de svenske justeringer og er i dialog med de danske parter, som også

er positive. Så jeg forventer at kunne støtte de svenske ønsker på rådsmødet.

Regeringen har også arbejdet for, at direktivet ikke forhindrer, at den danske tjeneste-

mandsordning kan videreføres. Det er også opnået.

Endelig har regeringen haft stort fokus på at minimere forslagets administrative og økono-

miske byrder for private og offentlige arbejdsgivere og at sørge for større fleksibilitet i for-

hold til, hvordan direktivet kan implementeres.

Kompromisforslaget indeholder væsentligt færre byrder end Kommissionens oprindelige

forslag.

Udover fleksibilitet er det også vigtigt for regeringen, at forslaget omfavner de nye ansæt-

telsesformer. Derfor vil regeringen i de videre forhandlinger lægge vægt på, at ansættel-

sesbeviser bliver udleveret senest ved tiltrædelse, og at definitioner af ansættelsesforhold,

lønmodtager og arbejdsgiver udformes så rummeligt, at nye ansættelsesformer kan omfat-

tes.

Derudover er vi meget opmærksomme på, at de danske arbejdstagere gerne ser, at tærsk-

len i form af timetal for at være omfattet af direktivet bliver så lav som muligt. Det vil vi

arbejde for i de videre forhandlinger uden at gå på kompromis med ønsket om fleksibilitet,

og uden at forslagets administrative byrder bliver alt for store for de private og offentlige

arbejdsgivere.

Regeringen har derfor i forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at direktivet giver adgang

til at fravige minimumsrettighederne ved kollektive overenskomster.

Regeringen har også lagt vægt på at nedbringe de administrative byrder for arbejdsgiverne

som følge af forslaget mest muligt, samt mulighed for fleksibilitet i implementeringen af

direktivet.

Samlet set er der i væsentlig grad taget højde for regeringens, Folketingets og arbejdsmar-

kedets parters bekymring ved det oprindelige forslag. Det er jeg tilfreds med, og derfor

forventer jeg i sidste ende at kunne støtte kompromisforslaget på rådsmødet.

Jeg vil som afslutning på dette punkt nævne, at min svenske kollega i går rakte ud efter

dialog med mig i forbindelse med de forhandlinger, der skal pågå. Derfor forventer jeg at

1097

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

tale med min svenske kollega inden rådsmødet med henblik på dialog og for at sikre, at vi

fremmer de samme interesser, i det omfang vi kan blive enige.

Christian Poll

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Partiet mente, at minimumsret-

tigheder vil være en vigtig forbedring af mange europæeres arbejdsvilkår. Det forekom dog

fornuftigt at styrke muligheden for, at lokale aftaler kan benyttes til at implementere direkti-

vets mindstekrav, så landene kan bibeholde de nationale systemer, så længe et minimums-

niveau opretholdes.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det var et skridt i gale retning, men hørte regeringen

sige, at den var tilbøjelig til at stemme ja. Det kunne han ikke bakke op om.

Peter Hummelgaard Thomsen

havde også været i dialog med dansk og svensk LO om

det svenske ændringsforslag til artikel 12. Han ville derfor være glad for, hvis regeringen

kunne bakke op om det ændringsforslag, som ville sætte et værn om kollektive overens-

komstaftaler. Han kvitterede for det med ansættelsesbeviset, der skal udleveres senest

ved tiltrædelse og hele tærsklen i form af timetal etc., som ministeren også havde med i sit

mandat, og kunne støtte forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

forstod det sådan, at bekymringen fra LO og FTF gik på, at direktivet

skal implementeres i alle medlemslande, og hvis en overenskomst ikke overholder direkti-

vet, pålægges den danske regering at gribe ind, og gør den ikke det, kan EU-Domstolen

gribe ind. Var det korrekt forstået?

Beskæftigelsesministeren

bekræftede, at der var en dialog med Sverige, og at ministeren

ville tage kontakt til sin svenske kollega for at sikre, at man stod på det stærkest mulige

fundament sammen.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at LO og FTF var imødekommende over for det, der

nu var på bordet, fordi det betyder, at man ikke pålægges at skulle erklære overenskomster

ugyldige. Så den bekymring, der var givet udtryk for, fandtes ikke længere.

Holger K. Nielsen

udtrykte sin støtte til forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

var usikker på, hvad man havde fået igennem, der ændrede ved, at

regeringen eller EU-Domstolen kan gribe ind over for danske overenskomster. Man har jo

pr. definition en forpligtelse til at følge EU-direktiver, og Domstolen kan gribe ind, hvis man

ikke gør det. Kunne man få en garanti for, at Domstolen ikke blander sig i danske overens-

komster?

Beskæftigelsesministeren

svarede, at det var tale om en forbedret tekst om, at EU-lan-

dene kan overlade parterne til at implementere direktivet ved kollektiv overenskomst. Der-

udover var det slettet, at EU kan tilsidesætte kollektive aftaler.

1098

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Nikolaj Villumsen

understregede, at landene er forpligtede til at sørge for, at direktiver

bliver implementeret, og at EU-Domstolen kan gribe ind, hvis det ikke bliver det. Sådan er

EU-lovgivningen indrettet, så det er lige meget, om det står i teksten eller ej. Bekymringen

fra LO og FTF blev altså reelt ikke imødekommet, og han kunne dermed ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Beskæftigelsesministeren

kunne ikke givet et mere uddybende svar, idet han mente, at

man i den aktuelle direktivtekst havde imødekommet LO og FTF.

Formanden

informerede om, at Det Radikale Venstre på forhånd havde meddelt, at de

bakkede op om forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet

havde ytret sig imod det.

1099

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

4. Et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA)



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0131

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

KOM (2018) 0131

–

bilag 5 (udtalelse fra

Beskæftigelsesudvalget)

KOM (2018) 0131

–

bilag 4 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.

407)

KOM (2018) 0131

–

bilag 3 (svensk udkast til begrundet

udtalelse)

KOM (2018) 0131

–

bilag 2 (henvendelse fra LO, FTF og

Akademikerne)

EU-note (17)

–

E 24 (EU-note af 23/4-18)

Beskæftigelsesministeren:

Denne sag er også en klassiker. Sagen er på dagsordenen

til fremskridtsrapport. Forhandlingerne om forslaget er på et meget tidligt stadie, og det

forventer jeg, at drøftelserne på rådsmødet vil afspejle. Generelt er mange lande optaget

af at få en større afklaring af agenturets rolle. Det er også noget af det, som vi fra dansk

side har gentaget flere gange.

Forslaget blev præsenteret den 13. marts 2018. Formålet med det er at bidrage til, at den

fri bevægelighed på det indre marked foregår på rimelige vilkår. Det skal ske gennem styr-

ket information og samarbejde om grænseoverskridende håndhævelse af EU-reglerne.

Agenturet skal bl.a. bidrage til at forbedre adgangen for personer og arbejdsgivere til infor-

mation om deres rettigheder og forpligtelser. Samtidig skal agenturet fremme samarbejdet

mellem EU-landene om grænseoverskridende håndhævelse af EU-reglerne.

Derudover er der lagt op til, at agenturet også

–

hvis det enkelte land ønsker det

–

kan

deltage i tilsyn og mægle i tilfælde af tvister mellem nationale myndigheder.

Det er vigtigt for regeringen, at et nyt agentur tilfører reel merværdi og ikke medfører øget

administrativ kompleksitet. Det er desuden centralt, at et nyt agentur ikke ændrer på kom-

petencefordelingen mellem EU og EU-landene, og at den danske arbejdsmarkedsmodel

ikke påvirkes af et nyt agentur.

5. Det europæiske semester 2018



Politisk debat

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 67)

Beskæftigelsesministeren:

På rådsmødet skal vi godkende Kommissionens landespeci-

fikke henstillinger. De landespecifikke henstillinger er de områder, hvor Kommissionen me-

ner, at de enkelte lande bør gøre en ekstra indsats. Danmark har heller ikke i år modtaget

en henstilling på beskæftigelsesområdet.

1100

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

6. Rådskonklusioner om fremtidens arbejdsmarked



Vedtagelse

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 71)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Rådskonklusioner om den europæiske revisionsrets særberetning



Vedtagelse

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 73)

EUU alm. del (17)

–

bilag 507 (Den Europæiske Revisionsrets

særberetning)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Rapport om pensionernes tilstrækkelighed 2018



Godkendelse af nøglebudskaber fra komitéen for social beskyttelse

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 75)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Antidiskriminationsdirektivet



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 77)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 378,

senest behandlet i EUU 1/12-17)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg forelægger sagen til orientering på vegne af børne- og

socialministeren. Sagen er på dagsordenen til fremskridtsrapport. Der forventes ikke en

drøftelse af sagen på rådsmødet.

Forslaget blev fremlagt i juli 2008 og har siden været behandlet under skiftende og ret

mange EU-formandskaber. Forslaget har til formål at gennemføre princippet om ligebe-

handling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset folks religion eller tro, han-

dicap, alder eller seksuelle orientering.

Den påkrævede enstemmighed om forslaget har fortsat lange udsigter. Der er altså tale

om en fremskridtsrapport, der ikke viser mange fremskridt. Det skyldes, at der stadig er

uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begreber og juridiske fortolk-

ning.

Det er helt afgørende for regeringen, at der bliver fuld klarhed over forslagets juridiske og

økonomiske konsekvenser, før der kan overvejes videre skridt.

1101

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

10. Rådskonklusioner om integrerede politikker for børns tidlige udvikling



Vedtagelse

Rådsmøde 3625

–

bilag 1 (samlenotat side 122)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1102

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3625 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

forbrugerbeskyttelse

–

sundhed) den 22. juni 2018

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 742 (kommenteret dagsorden)

Sundhedsministeren

ville forelagde tre punkter på dagsordenen for rådsmødet den 22.

juni til orientering. Til slut ville ministeren

–

uafhængigt af rådsmødet

–

give en kort status

over forhandlingerne om veterinærpakken.

1. Forordning vedr. medicinsk teknologivurdering (HTA)



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0051

Rådsmøde 3625

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Sundhedsministeren:

Kommissionen fremlagde den 31. januar 2018 et forslag til, hvor-

dan det europæiske samarbejde om medicinske teknologivurderinger

–

også kaldet HTA

–

bør foregå fremadrettet.

En HTA vurderer lægemidlets terapeutiske effekt i sammenligning med andre behandlin-

ger. Samarbejdet om HTA på europæisk niveau er indtil nu foregået på frivillig basis.

Kommissionens forslag indebærer, at det vil blive obligatorisk for medlemslande at an-

vende fælles europæiske HTA-vurderinger. Det vil sige, at der er tale om et forpligtende

samarbejde om vurderingen af et lægemiddels kliniske effekt sammenholdt med andre be-

handlinger inden for samme sygdomsområde.

Der er rigtig god mening i at samarbejde om HTA. Fælles HTA-vurderinger kan f.eks. af-

hjælpe dobbeltarbejde blandt medlemslandene, og Kommissionens forhåbning er, at mere

samarbejde om HTA vil skabe mere forudsigelighed over for erhvervslivet og styrke pati-

enternes adgang til innovative sundhedsteknologier. Men der er væsentlige udfordringer af

både principiel karakter og vedrørende enkeltelementer.

Hvad angår det principielle, mener både Tyskland og Frankrig, at forslaget bryder med

nærhedsprincippet om, hvorvidt Kommissionen overhovedet skal lovgive på området.

Fra vores side ser vi ikke, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Det betyder imid-

lertid ikke, at vi i regeringen er klar til at støtte forslaget i sin nuværende form.

Bekymringerne om det egentlige forslag går på tre ben:

For det første kan obligatorisk brug af kliniske HTA-vurderinger være uhensigtsmæssig.

Det vil gå meget tæt på den nationale kompetence på sundhedsområdet og vores mulig-

heder for at tilrettelægge det danske sundhedsvæsens tilbud. Det er usikkert, hvordan ob-

ligatoriske vurderinger vil kunne påvirke national beslutningstagen om ibrugtagning af læ-

gemidler og serviceniveau.

1103

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

For det andet bærer forslaget præg af, at der skal delegeres rigtig meget til Kommissionen

i kølvandet på forslagets vedtagelse, hvilket igen bringer store usikkerheder om, hvordan

det praktiske arbejde med HTA vil påvirke national kompetence senere hen. Et af de store

spørgsmål her er, om det vil påvirke Medicinrådet og Medicintilskudsnævnets arbejde med

at vurdere lægemidlers omkostningseffektivitet.

For det tredje er der usikkerheder om den metode, HTA-vurderingerne skal foregå efter,

og hvilke eksperter der skal gøres brug af. Det er relevant, fordi medlemslandene har for-

skellig praksis og tradition for vurdering af lægemidlers effekt, hvilket blandt andet skyldes

variation i de nationale behandlingstilbud.

Forskellen kan helt simpelt eksempelvis være, at man i et medlemsland behandler med

operation og et andet med lægemidler. Derfor er det helt centralt, at medlemslandene kan

se sig selv i de komparatorer, der anvendes i en europæisk HTA, så man ikke sammenlig-

ner æbler med pærer.

Vi skal derfor have grundigt afdækket, om forslaget vil gribe ind i vores nationale processer,

og om det går for tæt på de nationale beslutninger.

Som led heri drøfter jeg naturligvis forslaget med mine kolleger, og også med Kommissio-

nen. Jeg mødtes i marts med EU’s sundhedskommissær og nævnte også her vores be-

kymringer om forslaget. Det var mit indtryk, at kommissæren lyttede til kritikken, men sam-

tidig også, at Kommissionen lægger betydelig vægt på, at ordningen er obligatorisk.

Vi har også drøftet spørgsmålet bilateralt med en række andre lande. Forslaget skal drøftes

på rådsmødet den 22. juni, og det er forventningen, at drøftelsen herefter vil fortsætte under

det østrigske formandskab.

Fra dansk side vil vi indtil da fortsætte dialogen med interessenterne

–

både nationalt og

europæisk

–

om elementerne i forslaget. Interessenter er der mange af, da HTA-forslaget

påvirker forskellige aktører i sundhedssektoren bredt, herunder især industrien og regio-

nerne.

Hvad angår de store virksomheder i lægemiddelindustrien, er der foreløbigt begejstring

over udsigten til at kunne undgå dobbeltarbejde ved én fælles klinisk vurdering. Medicoin-

dustrien er mere forbeholden, da der er usikkerheder omkring, hvorvidt det rette datagrund-

lag vil være til rådighed til at vurdere medicinsk udstyr, og hvilken økonomisk byrde der vil

ligge på især nystartede, små virksomheder.

De danske regioner ser også med interesse på forslaget, hvis en europæisk praksis letter

evalueringsarbejdet, og Medicinrådet kan fortsætte sit arbejde som hidtil. Industrien og re-

gionerne er dog fælles om at mene, at eventuelle obligatoriske vurderinger ikke skal have

indflydelse på indkøb. Dette indgår i det nuværende forslag fra Kommissionen, og det er vi

kritiske over for fra dansk side.

1104

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Jeg vil følge forhandlingerne tæt og forventer, at sagen skal drøftes her i Europaudvalget

igen, når vi har fået mere klarhed over forslagets reelle konsekvenser, og forhandlingerne

for alvor går i gang.

2. Sundhed i fremtidens Europa



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3625

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

Sundhedsministeren:

Formandskabet har inviteret til en drøftelse om det fremtidige EU-

samarbejde på sundhedsområdet. Dagsordenspunktet skal ses i lyset af det kommende

valg til Europa-Parlamentet og udpegelsen af en ny Kommission.

Formandskabet ønsker en politisk pejling fra medlemslandene på, hvordan vi bedst vare-

tager sundhedsområdet i EU, og på hvilke områder EU-samarbejdet giver merværdi.

Under drøftelsen på rådsmødet vil jeg understrege, at EU-samarbejde på sundhedsområ-

det er både værdifuldt og nødvendigt. I den forbindelse vil jeg særlig fremhæve de græn-

seoverskridende områder, hvor samarbejde og koordination skaber værdi for de europæi-

ske borgere

–

f.eks. områder som antibiotikaresistens, adgang til sikre lægemidler af høj

kvalitet og overvågning af smitsomme sygdomme.

Her er det vigtigt, at sundhedsområdet fortsat prioriteres, ligesom vi også fremadrettet har

brug for EU som et forum for at drøfte aktuelle sundhedspolitiske problemstillinger og dele

viden og ekspertise.

Jeg ser frem til debatten, som formandskabet har understreget ikke skal handle om de

nuværende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at udvalget netop havde haft besøg af beskæfti-

gelsesministeren, der kunne fortælle, at EU tog syvmileskridt i den forkerte retning, og nu

fortalte ministeren en masse om, hvad EU kan bidrage med på sundhedsområdet. Var det

ikke på sin plads, at ministeren på mødet startede med at understrege, at sundhed er na-

tional kompetence, og at Danmark ikke ser en større rolle på sundhedsområdet for EU

fremover? For nogle få måneder tilbage ville regeringen sætte nogle hegnspæle op i for-

hold til EU.

Sundhedsministeren

svarede, at diskussionen om HTA i høj grad understregede, at Dan-

mark og andre lande mener, at der er områder, hvor EU forsøge at gribe for langt ind i den

nationale bestemmelse. Derfor kommer vi til at få den diskussion allerede under punkt 1,

før vi kom frem til at diskutere fremtiden og merværdien i at have et europæisk samarbejde.

Som sagt vurderede man fra dansk side, at der kunne være nogle gode takter i en diskus-

sion om obligatorisk brug af HTA og den kliniske vurdering, men der var også klart ting,

som EU ikke skal blande sig i. Det danske sundhedsvæsen bygger på en dansk model og

1105

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

er unikt og stærkt. Politikere i andre lande kerer sig lige så meget om deres sundhedsvæ-

sen, men også ud fra en national tilgang om selv at bestemme, hvordan rammerne skal

være. På nogle områder i sundhedsvæsenet og på hele lægemiddelområdet i høj grad

internationalt, og når man taler om godkendelse af lægemidler, overvågning af sygdomme,

der bevæger sig fra dyr til miljø, fra dyr til mennesker og på tværs af grænser er der i høj

grad har behov for at samarbejde. Antibiotikaresistens også et godt eksempel. Der er også

en tro på, at hvis landene samarbejder og lægger et pres, er der større sandsynlighed for

at kunne leverancesikkerhed inden for vacciner. På tidligere møder havde man også talt

om behovet for at kunne foretage fælles medicinindkøb på nogle dyre præparater. EU skal

have sit fokus der, hvor det giver merværdi for danske og europæiske borgere, og ikke

beskæftige sig med de områder, hvor der er en unik national kompetence. Det ville mini-

steren fremhæve på mødet.

3. Rådskonklusioner om sund ernæring til børn: den sunde fremtid for Europa



Vedtagelse

Rådsmøde 3625

–

bilag 2 (samlenotat side 17)

Sundhedsministeren:

Det bulgarske formandskab har valgt at sætte fokus på vigtigheden

af sund ernæring til børn. Sund og god ernæring er ét blandt flere elementer i forhold til at

forebygge bl.a. overvægt hos børn. Vi ved, at netop overvægt er en stor risikofaktor for at

udvikle kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes og hjertekarsygdomme. Desuden

ved vi, at mange vaner grundlægges i barndommen

–

og at ernæring spiller en rolle i forhold

børns sociale liv, indlæring m.v.

Derfor er sund ernæring til børn selvfølgelig noget, som regeringen har et løbende fokus

på

–

senest med etableringen af et advisory board for mad, måltider og sundhed, som

udkom med deres anbefalinger i april. Boardet er en ny måde at samtænke indsatser på,

dvs. på tværs af miljø- og fødevarer, sundhed, børne- og social-, undervisnings- og

ældreområdet. Netop den tilgang at tænke på tværs er indeholdt i rådskonklusionerne.

Det er et område, regeringen kommer til at arbejde med fremadrettet, og efter

sommerferien kommer vi med et udspil, som følger op på netop anbefalingerne fra advisory

boardet på tværs af de fem ministerområder.

Under forhandlingerne af rådskonklusionerne har vi fra dansk side generelt lagt vægt på,

at konklusionerne flugter med den tilgang, vi har i Danmark - f.eks. at en god måde at

begrænse markedsføringen af usunde fødevarer til børn er frivillige aftaler, ikke kun

lovgivning. Et andet eksempel er, at Danmark har fået præciseret, at både graviditeten og

de første leveår er af stor betydning for et sundt liv.

Det foreliggende udkast imødekommer generelt de danske synspunkter, og på den

baggrund kan vi tilslutte os rådskonklusionerne.

1106

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

a) Veterinærpakken

–

forslag om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004

KOM (2014) 0557

EUU alm. del (17)

–

bilag 312 (udvalgsmødereferat side 476 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/12-17)

b) Veterinærpakken

–

forslag om ændring af forordning om veterinære

lægemidler

KOM (2014) 0558

EUU alm. del (17)

–

bilag 312 (udvalgsmødereferat side 477 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/12-17)

c) Veterinærpakken

–

forslag om ændring af forordning om fremstilling,

markedsføring og anvendelse af medicineret foder og ophævelse af direktiv

90/167/EØF

KOM (2014) 0556

EUU alm. del (17)

–

bilag 312 (udvalgsmødereferat side 472 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/12-17)

Sundhedsministeren:

Den 13. december sidste år forelagde jeg de tre forordningsforslag

i veterinærpakken for Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

Som jeg også sagde dengang, er det overordnet en god pakke med vigtige forslag, der

modarbejder udviklingen af antibiotikaresistens på EU-plan, letter byrder for erhvervet og

sikrer øget tilgængelighed af lægemidler til dyr.

For at modarbejde udviklingen af antibiotikaresistens vil der f.eks. blive indført forbud mod

rutinemæssig anvendelse af antibiotika, og der vil blive mulighed for, at visse indholdsstof-

fer forbeholdes behandlingen af infektioner hos mennesker.

For at lette byrder for erhvervslivet vil markedsføringstilladelser få gyldighed på ubestemt

tid, så virksomhederne ikke længere skal ansøge om fornyelse af tilladelserne efter 5 år.

For at øge tilgængeligheden af lægemidler bliver det bl.a. nemmere at få godkendt læge-

midler til begrænsede markeder, f.eks. til sjældne sygdomme eller mindre dyrearter.

Vi drøftede også omfanget af delegerede retsakter, og her er billedet det samme. Kommis-

sionens muligheder for at udstede delegerede retsakter er stadig betydeligt, og der er så-

ledes 15 delegationer af kompetence til Kommissionen til at udstede delegerede retsakter

fordelt på de tre forslag.

1107

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Men samlet set er det en rigtig vigtig pakke, som er ved at være i mål.

Arbejdet har siden sidst i stort omfang fokuseret på at fastholde den ambitiøse linje på

antibiotikaresistensområdet.

Der har fra anden side været forsøgt at introducere en kattelem i forslaget om medicineret

foder, hvilket Danmark aktivt har arbejdet for at undgå, så forslagets regler kan understøtte

indsatsen for ansvarlig brug af veterinære antibiotika.

Formandskabet arbejder henimod at lukke forhandlingerne om veterinærpakken inden for

den nuværende formandskabsperiode.

Det vil efter min opfattelse være rigtig godt, så vi kommer tættere på at løfte området til

gavn for både mennesker og dyr.

Nikolaj Villumsen

ville gøre ministeren opmærksom på det demokratiske problem, der lå

i den udbredte brug af delegerede retsakter.

Christian Poll

hørte ministeren tale om rutinemæssig brug af antibiotika. Veterinærforlig 3

indeholdt, så vidt han huskede en indsats for at nedbringe gruppemedicinering via drikke-

vand til svinebesætninger. Mente ministeren, at EU’s veterinærpakke var mere ambitiøs

end det? At man gik så langt, at man ville lave et stop for gruppemedicinering med antibi-

otika i svinebesætninger?

Sundhedsministeren

bekræftede over for Nikolaj Villumsen, at hun var opmærksom på

de delegerede retsakter, og at hun netop derfor tydeligt havde fremhævet dem

–

også i sit

forhandlingsoplæg den 13. december 2017. Ministeriet havde arbejdet på en nøje beskri-

velse af, hvad det indebar, og havde et klart fokus på at undgå unødige delegerede rets-

akter.

Til Christian Poll sagde ministeren

–

som hun også havde sagt, da forhandlingsoplægget

blev fremlagt

–

at der var tale om en stor styrkelse af den samlede indsats. Med veterinær-

pakken ville man komme meget af den profylaktiske medicinering, som nogle lande bruger,

til livs. Man ville få udbredt en højere grad af danske standarder og dermed også opnå et

bedre beskyttelsesniveau i forhold til risikoen for antibiotikaresistens. Man er klar over, at

merforbrug på det veterinære område risikerer at påvirke mulighederne for brug til menne-

sker. Derfor var der lagt meget energi i de seneste forhandlinger: Nogle lande havde for-

søgt at introducere en kattelem, så man stadig kunne tillade det, men Danmark og andre

lande havde sikret et blokerende mindretal. Konklusionen måtte være, at Danmark sætter

barren højt i forhold til andre lande, om end ministeren ikke ville gå ind på en diskussion,

der hørte under Miljø- og Fødevareministeriets område.

1108

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 18. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 742 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

ville forelægge landbrugsdelen af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 18. juni 2018. Alle punkter var til orientering.

Kommissionen præsenterede forslagene

(de første 3 punkter) til en reform af EU’s land-

brugspolitik

den 1. juni i forlængelse af forslaget til EU’s fremtidige budget,

hvor forhand-

lingerne blev varetaget af finansministeren. Ministeren oplyste, at Kommissionen håbede

at nå et kompromis i foråret 2019, men det var nok lidt ambitiøst og kunne vise sig at blive

vanskeligt. Under alle omstændigheder ville forslagene være på dagsordenen for rigtig

mange rådsmøder og dermed også på mange møder i udvalget.

1. Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til

planer

for

den

fælles

landbrugspolitik

(strategiske

planer

for

landbrugspolitikken)



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3624 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 600 (udvalgsmødereferat side 728, meddelelse om

landbrugspolitikken behandlet 16/3-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Dette er det centrale forslag i reformen. Kort sagt betyder

forslaget, at medlemsstaterne fremover skal udarbejde en strategisk plan for hele land-

brugspolitikken

–

både direkte støtte, landdistriktsstøtte og sektorstøtte.

For at sikre lige konkurrencevilkår indeholder forslaget en række fælles regler, som alle

skal overholde, og planerne skal desuden godkendes af Kommissionen. Dermed er der

ikke tale om renationalisering.

I dag vil jeg fremhæve to hovedelementer i forslaget:

Det første element er direkte støtte, som fortsat er en central del af landbrugspolitikken.

Kommissionen foreslår et støtteloft for den enkelte bedrift på 100.000 euro, mens støtten

skal reduceres for alle bedrifter med en støtte over 60.000 euro. Man skal dog fratrække

lønomkostninger. Så det giver både forkerte incitamenter og en tung administration. Det

burde i min optik grundlæggende være frivilligt for medlemslandene, om de vil omfordele

støtte fra store til små.

Kommissionen foreslår en yderligere omfordeling af den direkte støtte fra lande med høje

hektarsatser, herunder Danmark, til lande et stykke under gennemsnittet såsom de baltiske

lande. Fra dansk side er vi imod denne omfordeling, da der jo også er forskel mellem lan-

dene i forhold til omkostningsniveauer samt miljø- og klimaforpligtelser.

1109

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Det andet element er miljø og klima, hvor Kommissionen foreslår et krav om, at medlems-

staterne indfører 1-årige grønne støtteordninger finansieret af direkte støtte. Hertil kommer

allerede kendte instrumenter fra landdistriktspolitikken.

Der er fortsat et krav om, at 30 pct. af landdistriktsmidlerne skal anvendes til miljø og klima.

Derudover er der en ny målsætning om, at 40 pct. af hele landbrugsbudgettet skal være

klimarelevant.

Endelig foreslås en ny konditionalitet, som indeholder kravene fra krydsoverensstemmelse,

de fleste af kravene fra grønning og en række nye krav som eksempelvis gødningsplaner

og fosforkrav fra vandrammedirektivet. Disse krav skal landmændene efterleve for at kunne

modtage hele den direkte støtte. Kravene er desuden rammen for, hvilke frivillige indsatser

der kan støttes.

Jeg lægger stor vægt på, at landbrugspolitikken bidrager til at løse miljø- og klimaudfor-

dringer. Forskellige evalueringer af de grønne krav viser dog, at de ikke nødvendigvis er et

effektivt instrument til at skabe effekt. Derfor er det vigtigt med et overskueligt antal krav til

landmændene og samtidig fokusere på en hensigtsmæssig anvendelse af støtten til

grønne formål. Her mener jeg, at forslaget om grønne 1-årige ordninger finansieret af den

direkte støtte er interessant.

Endelig fokuserer Kommissionen også på, at medlemslandene skal levere forenkling. Det

kan virke paradoksalt, fordi der er så mange krav og bestemmelser, der lader til fortsat at

blive fastlagt på EU-plan, at det ser ud til at blive svært for medlemslandene at levere for-

enkling. Her er brug for bedre rammer.

Christian Poll

spurgte, om ministeren ville arbejde for mere fokus på økologi, som efterlyst

af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Om støtte til landbruget sagde han, at forslaget gik på, at når man som landmand har

modtaget 60.000 euro i støtte, begynder der at blive skruet ned, og så bortfalder den helt

ved 100.000 euro. Derfra skulle man trække lønningsomkostninger. Kunne ministeren be-

kræfte, at for danske landbrug ikke ville få en betydning, fordi lønningerne er så høje, at

man ikke vil nå det støtteniveau? Kom der en ordning med et støtteloft, ville det ikke med-

virke til at omfordele støtten fra større landbrug til mindre, som man fra Alternativets side

gerne så ske?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at økologi er en vigtig prioritet, og at det ville komme

til at fylde. Der havde været gode nyheder på området samme dag.

Ministeren fremhævede, at landene var meget forskelligt indrettet, hvad angår støtte og

landbrugspolitik, idet nogle lande har præferencer for mindre landbrug, andre for store.

Størrelsen på en gennemsnitsbedrift er i EU samlet set på 16 hektarer - fra 1 hektar i Malta

til 130 i Tjekkiet, 4 i Rumænien. Med 68 hektarer ligger Danmark i den høje ende størrel-

sesmæssigt. Ministeren havde svært ved at se, at det skulle være et mål i sig selv at styrke

mindre landbrug. Han havde ikke noget imod hverken store eller små landbrug, men effek-

tivitet er en god ting. Kommissionen havde regnet på, at støtten på de 60.000 vil påvirke

1110

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

hver tiende danske landmand. I 2016 modtog 3.900 bedrifter 60.000 euro i direkte land-

brugsstøtte, men derfra skulle man træffe lønomkostninger. Så ville det handle om færre

end 100 danske landbrug, dvs. omkring 0,25 pct. Ministeren så helst, at de brugte mindst

mulig tid på at regne egen løn ud og på, hvor meget der skal fratrækkes, og mest muligt

på deres landbrug. Jo mindre administration, des bedre.

2. Kommissionens forslag til forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3624 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (17)

–

bilag 600 (udvalgsmødereferat side 728, meddelelse om

landbrugspolitikken behandlet 16/3-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Der er tale om en relativt teknisk forordning om, hvordan

medlemsstaterne skal udbetale og sikre ordentlig forvaltning af landbrugsstøtten.

Der er dog interessante perspektiver i forslaget, som bl.a. lægger op til i højere grad at

kunne bruge ny teknologi som eksempelvis satellitdata i kontrollen som alternativ til fysisk

kontrol på bedriften.

Et andet centralt aspekt i forslaget er den nye fokus på sammenhængen mellem resultater

og revisionen af medlemsstaterne. Umiddelbart er det rimeligt at sikre mere fokus på re-

sultater, men vi skal selvfølgelig også sikre, at det gøres på en enkel måde.

3. Kommissionens forslag til en ændring af den fælles markedsordning for

landbrugsprodukter for perioden 2021-2027



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3624 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (17)

–

bilag 600 (udvalgsmødereferat side 728, meddelelse om

landbrugspolitikken behandlet 16/3-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Her sker der kun mindre tilpasninger, hvor sektorstøttepro-

grammer fremadrettet bliver en del af den strategiske plan.

Samlet set er der bestemt gode takter i reformforslaget. Rammerne for politikken er dog

stadig baseret på mange krav og tunge processer, så er en opgaverne herfra er at prøve

at få Kommissionens intentioner om en grøn, enkel og markedsorienteret politik gjort til

virkelighed.

1111

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

4. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering

Rådsmøde 3624 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (17)

–

bilag 368 (udvalgsmødereferat side 555, senest

behandlet i EUU 26/1-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Her vil jeg alene fremhæve, at prisen på sukker er faldet i

takt med udfasningen af kvoterne. Det vil formentlig få visse lande til at ønske, at der være

en støtte. Det vil vi fra dansk side argumentere imod.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Her vil jeg orientere om en dansk sag ved EU-Domstolen

(C-239/17). I skal holde tungen lige i munden undervejs.

Østre Landsret har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse. Der er tvivl om,

hvorvidt sanktionen for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav skal beregnes på

grundlag af støtten i det år, hvor overtrædelsen finder sted, eller i det år, hvor overtrædel-

sen konstateres.

Svaret har økonomisk betydning i den danske sag

”Teglgaard

og Fløjstrupgård”. De har

udvidet deres støtteberettigede areal mellem ”overtrædelsesåret” og ”konstateringsåret”.

Dermed bliver støttenedsættelse tilsvarende større, hvis konstateringsåret anvendes.

Landbrugsstyrelsen brugte oprindeligt overtrædelsesåret. Men efter en udtalelse fra Kom-

missionen i 2013 om at anvende konstateringsåret ændrede man praksis. Regeringen har

derfor i sagen argumenteret for, at det er konstateringsåret, der skal anvendes.

I maj 2018 fremsatte generaladvokaten forslag til afgørelse, hvorefter støttenedsættelsen

skal beregnes på grundlag af overtrædelsesåret.

Generaladvokatens forslag er altså ikke i overensstemmelse med Kommissionens opfat-

telse

–

og dermed heller ikke den nuværende danske praksis. Der er imidlertid tale om et

forslag, som EU-Domstolen ikke er forpligtet til at følge, når den afsiger dom i løbet af

efteråret.

Herefter skal Østre Landsret tage stilling til den nationale sags videre forløb. Landsretten

er bundet af EU-Domstolens fortolkning. Den pågældende sag er valgt som prøvesag for i

alt 26 landmænd, der har anlagt retssag.

1112

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 899: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-18

35. Europaudvalgsmøde 13/6 2018

Det er en lidt kompliceret sag, og hvis I vil vide mere, findes der et orienteringsnotat over-

sendt i august 2017

–

her kan man blive klogere eller forvirret på et helt andet niveau.

Mødet sluttede kl. 12.05

1113