Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 954
Offentligt
1936272_0001.png
Taskforce om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og “mindre,
men mere effektivt”
Rapport til formanden for Europa-Kommissionen
Den 10. juli 2018
1
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0002.png
Forord fra formanden for taskforcen
Hvidbogen om Europas fremtid har stimuleret en dybtgående overvejelse om det Europa, vi
har brug for. Dette vil kulminere i ledernes topmøde i Sibiu i maj 2019. Arbejdet i denne
taskforce skal ses som en del af en bredere diskussion, og jeg håber, at vores rapport og dens
anbefalinger vil finde vej ind i de igangværende overvejelser.
Traktaterne giver ikke EU's institutioner en blankocheck til at gøre, hvad de vil.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er det praktiske værktøj, der skal sikre, at
Unionen ikke gør det, medlemsstaterne eller de regionale og lokale myndigheder selv kan
gøre bedre, og som skal koncentrere EU's indsats der, hvor den virkelig kan tilføje værdi. Vi
har brug for begge principper, og vi skal anvende dem aktivt, kollektivt og i samme ånd, hvis
de skal fungere, som vores borgere forventer.
I dag har vi 41 nationale parlamentkamre, 74 regionale lovgivende forsamlinger, omkring
280 regioner og 80 000 lokale myndigheder. De er alle direkte involveret i gennemførelsen af
EU's politikker i praksis. Deres bekymringer og praktiske erfaringer bør høres mere
systematisk, hvis vi ønsker politikker, der fungerer, samtidig med at vi respekterer karakteren
og identiteten af vores nationer, regioner og lokalområder. Jeg håber, at det vil give vores
nationale parlamenter og de lokale og regionale myndigheder mulighed for at være mere
effektive ambassadører og talsmænd for Den Europæiske Union, hvis de får en mere
meningsfuld indflydelse på, hvordan tingene gøres.
Endelig er denne betænkning
–
en kollektiv indsats fra medlemmerne af Det Europæiske
Regionsudvalg, de nationale parlamenter og Europa-Kommissionen
–
ikke et mål i sig selv.
Det er starten på en proces for at åbne vores procedurer mere på lokalt og regionalt plan
samt at få EU's lovgivning til at virke bedre for borgerne. Mens denne rapport er rettet til
kommissionsformand Jean-Claude Juncker, har Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, de nationale parlamenter,
de regionale parlamenter og de lokale og regionale myndigheder alle ansvaret for at overveje
og reagere på taskforce-rapporten.
Frans
Timmermans,
formand
for
taskforcen
om
nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og "mindre, men mere effektivt". Bruxelles, den 10. juli 2018.
1
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0003.png
Sammenfatning
Taskforcen mødtes 7 gange for at diskutere de tre opgaver, som kommissionsformand Jean-
Claude Juncker præsenterede i sin beslutning om oprettelsen af taskforcen. På baggrund af
disse drøftelser, en offentlig høring og input fra mange interessenter er taskforcen nået frem til
flere brede konklusioner og fremlægger ni anbefalinger i denne rapport sammen med konkrete
tiltag rettet til de nationale parlamenter, nationale, regionale og lokale myndigheder, Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Regionsudvalg og Europa-Kommissionen.
Taskforcen konkluderede, at:
–
Det er Unionens opgave at løse vigtige nye udfordringer, hvor det har merværdi, såsom
sikkerhed, forsvar og migration, og at intensivere sine handlinger på andre områder
såsom klimaændringer og innovation. Da dette skal ske på baggrund af begrænsede
ressourcer, er der et klart behov for på europæisk plan, at reflektere over, hvordan man
prioriterer aktiviteter og udnytter de disponible ressourcer mere effektivt.
–
Hvad der kræves er en ny måde at arbejde på for at forbedre de nuværende politiske
processer og for at give Unionen mulighed for at bruge sine ressourcer mere effektivt.
Det vil gøre det muligt for lokale og regionale myndigheder og de nationale parlamenter
at yde et mere effektivt bidrag til udformningen af politikken og af (ny) lovgivning og at
sikre respekten for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
–
Denne nye arbejdsform kræver en fælles forståelse af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet og en større involvering af alle interessenter og især
nationale, lokale og regionale myndigheder, der ofte har en særlig rolle i gennemførelsen
af EU-lovgivningen i praksis. En sådan "aktiv nærhed" skaber større ejerskab og
forståelse blandt deltagerne for det, Unionen gør.
–
Europa-Kommissionen, de nationale og regionale parlamenter, Det Europæiske
Regionsudvalg og Europa-Parlamentet og Rådet bør anvende et standardskema til mere
konsekvent at vurdere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet gennem hele
beslutningsprocessen.
–
Den nye arbejdsmetode bør anvendes på den eksisterende EU-lovgivning og nye
politiske initiativer, og på baggrund af sin eksisterende erfaring med at forenkle
lovgivningen bør Europa-Kommissionen iværksætte en proces til at gøre dette.
Taskforcen besluttede at fremhæve input fra talrige interessenter som en måde at
kickstarte en mere stringent overvejelse om, hvilke dele af lovgivningen der kan være
relevante for en evaluering ud fra nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, de
lokale og regionale myndigheders rolle og den lovgivningsmæssig tæthed med mulighed
for at revidere eller ophæve lovgivning, hvis og når det er relevant.
–
Der er EU-merværdi i alle eksisterende aktivitetsområder, og taskforcen har derfor ikke
identificeret nogen traktatkompetencer eller politikområder, der burde føres permanent
tilbage til medlemsstaterne, helt eller delvist.
–
Taskforcens arbejde skal føres ud i livet af alle de ovennævnte institutioner og organer.
De første skridt bliver opfølgningen i talen om Unionens tilstand i september 2018, det
østrigske formandskabs konference i Bregenz i november og det europæiske topmøde
for regioner og byer i Bukarest i marts 2019. Taskforcens rapport skal give et solidt
grundlag for yderligere drøftelser om, hvordan man gennemfører de handlinger og
anbefalinger, der er indeholdt i denne rapport.
2
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0004.png
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
KOMMISSIONSFORMAND JEAN-CLAUDE JUNCKERS ANMODNING ......... 5
VIGTIGE OVERVEJELSER: EN NY MÅDE AT ARBEJDE PÅ............................ 6
TASKFORCENS ARBEJDE .................................................................................... 10
3.1. En bedre forståelse af nærhedsprincippet og hvordan man skal behandle
proportionalitetsprincippet .............................................................................. 10
3.2. Nationale parlamenter og mere effektiv kontrol med nærhedsprincippet ....... 11
3.3. Bedre inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder i
udformningen af politikkerne .......................................................................... 14
3.3.1.
Kommissionens tilgang til høring og inddragelse af lokale og
regionale myndigheder i forbindelse med sine aktiviteter og sit
arbejdsprogram .................................................................................. 14
Kommissionens konsekvensanalyser, forslag og planer for
gennemførelse ................................................................................... 17
3.3.2.
3.4. Lovgivningsproceduren ................................................................................... 18
3.5. Mere effektive tiltag ........................................................................................ 20
3.5.1.
3.5.2.
Evaluering og forbedring af eksisterende lovgivning ....................... 21
Større fokus på bedre gennemførelse af lovgivningen ...................... 23
BILAG I MEDLEMMER AF TASKFORCEN ................................................................ 25
BILAG II TASKFORCENS ARBEJDSMETODE OG INTERESSENTERNES
INPUT ....................................................................................................................... 26
1.
2.
HVORDAN TASKFORCEN ARBEJDEDE ............................................................ 26
OVERSIGT OVER INPUT FRA TASKFORCEN .................................................. 27
BILAG III JURIDISK OG POLITISK BAGGRUND FOR ARBEJDET I
TASKFORCEN......................................................................................................... 31
1.
DE EKSISTERENDE RETLIGE OG POLITISKE RAMMER, INDEN FOR
HVILKE INSTITUTIONERNE OPERERER .......................................................... 31
1.1. Kompetencetildeling: afgrænsning mellem Unionens og medlemsstaternes
kompetencer .................................................................................................... 31
1.2. Udøvelsen
af
Unionens
kompetence:
nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og loyalt samarbejde ............................................ 31
1.3. Mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet (Protokol Nr. 2,
TEU/TEUF) ..................................................................................................... 32
1.4. Bedre regulering og bedre lovgivning: væsentligste ændringer siden 2015 ... 33
BILAG IV VIGTIGE DOKUMENTER FRA MEDLEMMERNE AF TASKFORCEN . 37
3
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0005.png
BILAG V FÆLLES VURDERING AF OVERENSSTEMMELSE MED
NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET ................. 39
BILAG VI BIDRAG FRA INTERESSENTER OM REVISION AF LOVGIVNING
OG FORSLAG .......................................................................................................... 43
4
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0006.png
1.
KOMMISSIONSFORMAND
J
EAN
-C
LAUDE
J
UNCKERS ANMODNING
Efter erklæringen i Rom på 60-årsdagen for Den Europæiske Union lancerede
kommissionsformand Jean-Claude Juncker en offentlig debat om Europas fremtid.
Kommissionens
hvidbog om Europas fremtid
1
fastlægger mulige veje for den fremtidige
Union med 27 medlemsstater. Hvidbogen indeholder fem illustrative scenarier for, hvordan
Unionen kan udvikle sig, afhængigt af de valg, der foretages, uden at udtrykke nogen særlig
præference.
Kommissionen har gjort det klart, at ingen af disse scenarier repræsenterer en detaljeret plan
for Europas fremtid, og at det endelige resultat utvivlsomt vil adskille sig fra ethvert af de
enkelte scenarier. I hensigtserklæringen til Europa-Parlamentet og Rådet i 2017
2
har
kommissionsformand Jean-Claude Juncker allerede forelagt en køreplan for Unionen
(scenarie 6) baseret på de tre principper, der skal forankre Unionen
–
frihed, ligestilling og
retsstatsprincippet. For at sikre, at alle scenarier undersøges fuldt ud, meddelte
kommissionsformanden også i sin tale om Unionens tilstand den 12. september, at der
oprettes en taskforce for scenarie 4
–
"Mindre,
men mere effektivt"
3
. I dette scenarie vil
Unionen have sin opmærksomhed og sine begrænsede ressourcer rettet mod et mindre antal
områder for hurtigt og beslutsomt at kunne handle inden for disse udvalgte prioriterede
områder.
Taskforcen selv blev formelt oprettet den 14. november 2017
4
med førstenæstformand Frans
Timmermans som formand og bestod af tre medlemmer fra de nationale parlamenter i Østrig,
Bulgarien og Estland og tre medlemmer fra Det Europæiske Regionsudvalg. Europa-
Parlamentet blev også opfordret til at udpege tre medlemmer, men gjorde det ikke
5
.
Oplysninger om de syv taskforce-medlemmer findes i bilag I.
Taskforcens medlemmer blev udpeget for deres personlige kapacitet. Som sådan
repræsenterer de ikke holdninger eller opfattelser for en bestemt instans eller institution i
forhold til taskforcens arbejde. Medlemmerne kunne frit bidrage til alle aspekter af
taskforcens mandat og ikke kun i forbindelse med spørgsmål af direkte relevans for de
institutioner, hvor de arbejder.
Artikel 3 i kommissionsformandens afgørelse om oprettelse af taskforcen indeholder i litra a),
b) og c) de tre opgave, som taskforcen blev pålagt at behandle i sit arbejde:
(a)
Hvordan nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet bedre kan anvendes
i forbindelse med EU-institutionernes arbejde, navnlig hvad angår
udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker.
1
2
3
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/white_paper_on_the_future_of_europe_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/letter-of-intent-2017_da.pdf.
http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm:
Efterfulgt
af
Kommissionens
arbejdsprogram COM (2017) 650 af 24.10. 2017: "Idet
der bygges videre på det arbejde, som den
nuværende Kommission allerede har udført, bør vi fortsat være ambitiøse på de væsentligste områder. Dette
indebærer, at vi ikke skal regulere ethvert aspekt af borgernes dagligdag. Vi må seriøst overveje at påtage
os færre opgaver, men løse dem mere effektivt, og tilbageføre kompetencer til medlemsstaterne, når dette er
hensigtsmæssigt".
https://ec.europa.eu/info/publications/2018-commission-work-programme-key-documents_en.
C(2017) 7810.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2017-c-7810-president-decision_en_1.pdf.
PV CPG : 11.01.2018; PE-8/CPG/PV/2018-01:
4
5
http://www.europarl.europa.eu/RegistreWeb/search/simple.htm?leg=&year=&lg=&eurovoc=&currentPage=
1&sortAndOrderBy=&fulltext=&reference=&relValue=&codeTypeDocu=CPGPPV&datepickerStart=&dat
epickerEnd=&auteur=&code_auteur=&autInstDesc=&autInst.
5
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0007.png
(b)
På hvilke politikområder beslutningstagningen og/eller gennemførelsen med
tiden kan føres tilbage til medlemsstaterne, enten helt eller delvist eller
permanent.
Hvordan de regionale og lokale myndigheder bedre kan inddrages i
udarbejdelsen af og opfølgningen på EU's politikker.
(c)
Taskforcen blev bedt om at præsentere sine resultater for formanden for Europa-
Kommissionen senest den 15. juli 2018. Den arbejdede på en gennemsig måde og modtog
input fra civilsamfundet via sin særlige hjemmeside, hvilket bidrog væsentligt til dens
overvejelser
6
. Den har også holdt Europa-Parlamentet, Rådet og Konferencen af de
Europæiske Parlamenters Europaudvalg orienteret om sit arbejde. Taskforcen holdt også en
offentlig høring for at indhente synspunkter fra de centrale interessenter
7
. Bilag II indeholder
en beskrivelse af, hvordan taskforcen arbejdede, og af de input, den modtog fra borgere og
andre dele af civilsamfundet.
I den resterende del af denne rapport præsenteres arbejdet i taskforcen, som skal ses i forhold
til de aktuelle juridiske og politiske rammer, der styrer nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet i Unionen. Flere detaljer om dette fremgår af bilag III.
2.
V
IGTIGE OVERVEJELSER
: E
N NY MÅDE AT ARBEJDE PÅ
Taskforcen kom i forbindelse med sit arbejde frem til fem brede konklusioner, der afspejles i
dens anbefalinger.
For det første erkendte taskforcen fuldt ud behovet for en øget EU-indsats for at løse vigtige
nye udfordringer, hvor en sådan har merværdi, såsom på sikkerheds- samt forsvars- og
migrationsområdet, og behovet for, at Unionen intensiverer sine handlinger inden for andre
områder såsom klimaforandringer og innovation. Da dette skal ske på baggrund af
begrænsede ressourcer, er der et klart behov for på europæisk plan at overveje en prioritering
af handlinger og en mere effektiv anvendelse af tilgængelige ressourcer.
For det andet konkluderede taskforcen, at det er meget vigtigt at afhjælpe svaghederne i de
nuværende politiske beslutningsprocesser, langt vigtigere end at identificere områder der skal
føres tilbage til medlemsstaterne. Et nøgleproblem med disse processer er den utilstrækkelige
inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder og som følge heraf manglende
ejerskab til EU's politikker. Taskforcen mener, at der er behov for en ny arbejdsmetode for at
sikre, at EU's politiske handlinger og instrumenter fortsat giver en klar EU-merværdi, er
forholdsmæssige og er korrekt afstemt med de foranstaltninger, der også er nødvendige på
nationalt, regionalt og lokalt plan. Denne nye arbejdsmåde er baseret på en bedre fælles
forståelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og en bedre deltagelse af de
nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen
af politikker i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring. Dette skal hjælpe os
med at udvikle et mere "aktivt nærhedsprincip" for at sikre, at der opnås en bedre forståelse
og accept af, hvorfor politikker implementeres på EU-plan, og i sidste ende større ejerskab til
disse politikker på alle styringsniveauer. Mange af Unionens 74 regionale forsamlinger med
lovgivningsmæssigt ansvar, omkring 280 regioner
8
og 80.000 kommunal myndigheder er
6
https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/better-regulation/task-force-subsidiarity-
proportionality-and-doing-less-more-efficiently_en.
https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/better-regulation/task-force-subsidiarity-
proportionality-and-doing-less-more-efficiently/28-may-hearing_en.
Eurostat: 281 "NUTS 2" regioner pr. 1. januar 2018:
http://ec.europa.eu/eurostat/web/nuts/background.
6
7
8
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
direkte involveret i anvendelsen af Unionens lovgivning. Deres viden og erfaring skal bruges
mere aktivt, når lovgivningen udformes. Gennem øget inddragelse i de politiske processer vil
disse aktører bedre kunne forklare, hvad Unionen gør og hvorfor.
7
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0009.png
Skematisk oversigt over den nye måde at arbejde på
For det tredje kan en bedre fælles forståelse af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet og en mere struktureret og konsistent anvendelse af dem under
8
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0010.png
beslutningsprocesserne i deres helhed bidrage til at reducere nogle af de bekymringer og
frustrationer, som giver næring til den opfattelse, at Unionen gør for meget. Taskforcen er af
den opfattelse, at vurderinger af nærhedsprincippet ikke blot skal foretages, men også
"foretaget synligt". Dette kan i vid udstrækning gøres ved at udnytte de nuværende
mekanismer og værktøjer mere fuldstændigt og ved at give bedre og mere synlige forklaringer
på merværdien af EU's handlinger på en letforståelig måde. Taskforcen erkender, at
Kommissionen
allerede
forelægger
analyser
af
nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet til støtte for sine lovgivningsforslag, samt det nationale parlaments
særlige rolle med hensyn til at kontrollere, om nye lovgivningsforslag er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet
9
. Anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er
imidlertid et fælles ansvar for alle relevante aktører
–
de nationale parlamenter, Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Regionsudvalg og Europa-Kommissionen. Taskforcen
konstaterer, at en præcis definition af nærhedsprincippet ikke længere findes i traktaterne efter
revisionen af Amsterdam-traktatens relevante protokol. Den går derfor ind for en fælles og
pragmatisk tilgang til vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i form af
et fælles vurderingsskema for at skabe en fælles forståelse og skabe en mere effektiv
anvendelse af disse principper i alle organer og institutioner ved udarbejdelsen af ny
lovgivning.
For det fjerde var taskforcen af den opfattelse, at EU-lovgivningen på nogle områder måske er
blevet for "tæt" eller kompleks. For så vidt angår direktiverne, gives der ikke længere
tilstrækkelig plads til beslutningstagning på andre niveauer eller tilstrækkelig fleksibilitet til at
gennemføre lovgivningen under hensyntagen til de nationale specifikationer. Taskforcen var
klar over, at der er en række grunde til, at dette kan være tilfældet, herunder manglende tillid
mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner.
Dette bidrager også til den mindskede tillid til gensidig anerkendelse af forskellige nationale
tilgange som et effektivt politisk værktøj
10
. Taskforcen var også opmærksom på, at der findes
vigtige afvejninger. Temmelig præskriptiv lovgivning med begrænset fleksibilitet ikke kun
for lokale og regionale myndigheder, men også for virksomheder kan være nødvendig for at
sikre overholdelse af EU-lovgivningen og skabelse af ensartede spilleregler i det indre
marked. For eksempel overholdelse af strenge regnskabsmæssige bestemmelser vedrørende
udgifter, der finansieres af EU's udgiftsprogrammer. Ethvert forsøg på at løse problemerne
med reguleringsmæssig tæthed ved ændring af lovgivningen skal derfor omhyggeligt
kalibreres og udføres i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, herunder en
høring af de berørte parter og en forsvarlig evaluering for at sikre, at spørgsmålene forstås
korrekt
11
. Taskforcen anbefaler derfor, at Kommissionen indfører en proces for det videre
arbejde hermed, eventuelt ved at bygge videre på Kommissionens eksisterende REFIT-
program for at forenkle lovgivningen og reducere unødvendige regelbyrder. For at igangsætte
overvejelser om denne proces fremhæver taskforcen forslag til en sådan evaluering, som blev
fremsat af taskforcemedlemmerne og i input til taskforcen fra forskellige interessenter. Dette
kan i sidste ende føre til revision eller ophævelse af eksisterende lovgivning, hvor det er
relevant. Efter at have undersøgt spørgsmålet konkluderede taskforcen imidlertid, at der er
EU-merværdi på alle eksisterende aktivitetsområder, og taskforcen har derfor ikke
identificeret nogen kompetencer eller politikområder, der burde føres permanent tilbage til
medlemsstaterne, helt eller delvist. Taskforcen mener således ikke, at dette aspekt af scenarie
4 i hvidbogen om Europas fremtid er den mest hensigtsmæssige vej fremad.
9
Protokol nr. 2 i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Se referat af taskforcens møde den 15. marts 2018:
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-
political/files/tf-minutes-meeting-15-march-2018.pdf.
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/planning-and-proposing-law/better-regulation-why-and-
how_en.
9
10
11
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0011.png
Endelig mener taskforcen, at dens resultater ikke bør være slutningen på en proces, men
snarere starten på et mere aktivt engagement i spørgsmålene om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet fra alle EU-institutioners og nationale, regionale og lokale
myndigheders side
—
et engagement, der bygger på og viderefører de anbefalinger og
handlinger, som taskforcen fremlægger i denne rapport. Den ser frem til reaktionen fra
formanden for Europa-Kommissionen og yderligere overvejelser om disse spørgsmål på det
østrigske formandskabs konference i Bregenz i november 2018 og på det europæiske topmøde
for regioner og byer i Bukarest i marts 2019.
3.
T
ASKFORCENS ARBEJDE
Taskforcen diskuterede de tre opgaver a), b) og c) i kommissionsformand Jean-Claude
Junckers mandat på sine møder og præsenterer nedenstående resultaterne af sit arbejde i
overensstemmelse med de forskellige faser i den politiske beslutningsproces, startende med
behovet for en fælles tilgang til at vurdere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
3.1.
En bedre forståelse af nærhedsprincippet og hvordan man skal behandle
proportionalitetsprincippet
Taskforcen bemærker, at der ikke findes nogen fælles vejledning om, hvordan man skal
vurdere indholdet af udkast til lovgivningsmæssige retsakter eller andre politikker og
programmer i forhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen har
udarbejdet sin egen detaljerede vejledning, og Det Europæiske Regionsudvalg benytter et
"skema" for nærhedsprincippet til at strukturere sine vurderinger. Hvert enkelt nationalt
parlament har sin egen tilgang til at foretage denne vurdering.
En konsekvens heraf er, at de nationale parlamenter ofte rejser spørgsmål i deres begrundede
udtalelser, der går ud over det, der er fastsat i protokol nr. 2,
12
således at udtalelserne afspejler
forskellige politiske præferencer snarere end en vurdering af nærhedsprincippet. Når disse
udtalelser ikke kan følges op, kan det være en kilde til misforståelser og frustration. Samtidig
skaber manglen på en klar tilgang til nærhedsprincippet i lovgivningsprocessen det indtryk
—
muligvis fejlagtigt
—
at problemet ikke behandles tilfredsstillende. Selv om mekanismen til
kontrol med nærhedsprincippet, jf. protokol nr. 2, er integreret i Europa-Parlamentets (artikel
42
13
) og Rådets (artikel 19
14
) forretningsorden, og selv om den interinstitutionelle aftale om
bedre
lovgivning
understreger
betydningen
af
nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet, var taskforcen ikke bekendt med nogen proceduremæssige
bestemmelser om, hvordan Europa-Parlamentet og Rådet tager fat på de to principper i deres
lovgivningsarbejde.
Taskforcen er overbevist om, at et standardvurderingsskema kunne give større synlighed og
sammenhæng i vurderingen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og i sidste
ende lette en bedre fælles forståelse af begrebet for alle involverede ved vurderingen af disse
principper som en del af beslutningsprocessen. Dette vil naturligvis ikke forhindre dem i at
rejse andre spørgsmål end dem, der er omfattet af standardskemaet til vurdering af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det er opfattelsen, at denne tilgang bør
fremhæve begrebet europæisk merværdi, som er den nøglefaktor, der afgør, om Unionen skal
handle, og også er et begreb, der lettere forstås af offentligheden. Vurderingen kan også være
12
13
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:12008E/PRO/02.
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+RULES-
EP+20170116+TOC+DOC+XML+V0//DA.
http://www.consilium.europa.eu/da/documents-publications/publications/council-rules-procedure-
comments/.
10
14
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0012.png
nyttig for Domstolen for så vidt angår de sager, der er henvist til Domstolen. Taskforcen
foreslår et standardskema til vurdering af nærhedsprincippet (i bilag V), der kan bruges som
grundlag for yderligere drøftelse mellem EU-institutionerne og de nationale og regionale
parlamenter
15
. På længere sigt kunne et fælles aftalt vurderingsskema indarbejdes i en
fremtidig revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og således give
Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen et mere struktureret grundlag for
skemaet.
Taskforce-anbefaling 1
En fælles metode ("vurderingsskema") bør anvendes af Unionens institutioner og organer og af
de nationale og regionale parlamenter til at vurdere spørgsmål i tilknytning til
nærhedsprincippet (herunder EU's merværdi), proportionalitetsprincippet og retsgrundlaget
for ny og eksisterende lovgivning.
Denne vurderingsmetode bør omfatte kriterierne i protokollen om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, der oprindelig var knyttet til Amsterdam-traktaten, og relevant
retspraksis ved Domstolen. Et foreslået standardvurderingsskema er vedlagt denne rapport.
Under lovgivningsprocessen bør Europa-Parlamentet og Rådet systematisk kontrollere
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i lovforslag og i ændringer, de foretager, ved
hjælp af den fælles metode. De bør tage fuldt hensyn til Kommissionens vurdering i dennes
forslag, samt de (begrundede) udtalelser fra de nationale parlamenter og Det Europæiske
Regionsudvalg.
Taskforcen mener, at anbefalingen kunne gennemføres ved hjælp af følgende tiltag:
–
Medlovgiverne, de nationale og regionale parlamenter, Det Europæiske
Regionsudvalg og Europa-Kommissionen bør diskutere standardskemaet yderligere
med henblik på at fremme en bedre forståelse og en fælles tilgang til vurdering af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
–
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer for bedre regulering for at afspejle det
aftalte vurderingsskema til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Den
bør anvende skemaet til at fremlægge sine vurderinger af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet mere udtrykkeligt i konsekvensanalysen og/eller
begrundelsen i overensstemmelse med punkt 25 i den interinstitutionelle aftale om
bedre lovgivning og protokol nr. 2 i traktaterne.
–
Skemaet bør bruges som grundlag for at behandle spørgsmålene om
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet af de nationale og regionale
parlamenter, når de anvender mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet, og af
medlovgiverne under lovgivningsproceduren.
–
EU's institutioner og rådgivende organer bør fremhæve den europæiske merværdi af
EU-initiativer og kommunikere dette aspekt bedre til borgerne.
3.2.
Nationale parlamenter og mere effektiv kontrol med nærhedsprincippet
De nationale parlamenter spiller en afgørende rolle i forbindelse med at sikre
overensstemmelse med nærhedsprincippet, og de kan også yde et positivt bidrag til indholdet
af ny lovgivning. I de nationale parlamenters vurdering af nærhedsprincippet ses der på
indholdet af Kommissionens lovgivningsforslag. Dette hjælper med at skabe Unionens
15
Når der i denne rapport tales om “regionale parlamenter”, omfatter dette alle regionale parlamenter og
regionale forsamlinger i medlemsstaterne. Når der henvises specifikt til de regionale parlamenter med
lovgivningsmæssige beføjelser som defineret i protokol nr. 2 til traktaterne, er dette tydeligt angivet.
11
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0013.png
demokratiske legitimitet. Mellem 2010 og udgangen af 2017 var der 409 begrundede
udtalelser, der repræsenterer 582 stemmer fra de nationale parlamenter, under mekanismen til
kontrol med nærhedsprincippet. Der har indtil nu været tre procedurer med "gult kort" og
ingen med "orange kort". Taskforcen konstaterede, at dette er et komplekst område, og
overvejede forbedringer, der kunne implementeres i det nuværende system, samt en række
spørgsmål, der ville kræve traktatændringer.
Flere medlemmer af taskforcen var af den opfattelse, at det lave antal udløste procedurer med
gult kort viser, at den nuværende kontrolmekanisme er ineffektiv, og støtter derfor en
sænkning af tærsklerne, hvilket ville kræve en traktatændring. Taskforcen diskuterede
spørgsmålet og bemærkede, at det ikke var givet, at en sænkning af den nuværende tærskel
for "gult kort" fra en tredjedel til en fjerdedel af de tilgængelige stemmer ville have stor
indflydelse på antallet af gule kort, der udløses, under forudsætning af samme deltagelse i
mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet fra de nationale parlamenters side som nu. En
væsentlig lavere tærskel end en fjerdedel er nødvendig for at øge antallet af procedurer med
gult kort
16
betydeligt, men det ville give anledning til bekymringer om repræsentativiteten af
de udtrykte problemer. Men ved at understrege betydningen af en seriøs politisk dialog, der
understøtter lovgivningsprocessens legitimitet, opfordrer taskforcen Kommissionen til at
sikre, at den altid giver et omfattende, rettidigt og offentligt svar på nationale parlamenters
begrundede udtalelser, selv hvor et gult kort ikke udløses under de nuværende regler.
Flere medlemmer rejste også spørgsmålet om et "rødt kort" (veto) til de nationale
parlamenter, som ville kræve en traktatændring, og taskforcen hørte synspunkter om, at dette
kan have utilsigtede konsekvenser som følge af den nuværende mangel på en fælles forståelse
for betydningen og rækkevidden af de nationale parlaments vurderinger af nærhedsprincippet.
På den anden side noterede taskforcen sig de nationale parlamenters ønske om at fremhæve
det positive bidrag, de kan yde til den europæiske proces, ved at have en mekanisme, der
giver dem mulighed for at foreslå Kommissionen at træffe foranstaltninger - et "grønt kort".
En formel proces af denne art ville kræve en traktatændring og påvirke Kommissionens ret til
at tage initiativ til lovgivning og Europa-Parlamentets og Rådets rolle. Taskforcen var
imidlertid af den opfattelse, at der allerede er rigeligt plads for de nationale parlamenter til at
styrke koordinationen indbyrdes for at sikre, at de har en effektiv stemme og tilstrækkelig
politisk kritisk masse til at blive hørt. Den opfordrer dem til at gøre dette og opfordrer
Kommissionen til at reagere hensigtsmæssigt på ethvert sådant initiativ.
Den tid, som de nationale parlamenter har til at udarbejde deres begrundede udtalelser og høre
deres egne medlemsstater, især hvis der er regionale parlamenter med lovgivningsmæssige
beføjelser, er et følsomt spørgsmål. Da Europa-Parlamentet og Rådet afstår fra at handle i den
periode, hvor de nationale parlamenter fremsætter deres begrundede udtalelser, er det
nødvendigt at kalibrere perioden forsigtigt. Flere medlemmer mente, at den nuværende 8-
ugers periode skulle forlænges til 12 uger, og taskforcen bemærkede, at Det Europæiske Råd
har tidligere overvejet at gøre dette.
17
. I mangel af den traktatændring, som dette ville kræve,
er taskforcen af den opfattelse, at Kommissionen kunne give de nationale parlamenter større
fleksibilitet til at udarbejde deres begrundede udtalelser. En sådan fleksibilitet kan
—
sammen
med den forventede større sammenhæng i vurderinger af nærhedsprincippet baseret på et
fælles skema samt forbedret kommunikation og informationsudveksling mellem de nationale
parlamenter og de lokale og regionale myndigheder
—
begrænse det oplevede behov for at
sænke de tærskler, der udløser det gule og det orange kort.
16
Arbejdspapir nr. 3: "Application of subsidiarity and proportionality in the work of the institutions"
(Anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i institutionernes arbejde.)
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/5-3-2018-2018-tf-discussion-paper-no3-
institutional-work_en.pdf.
§3 i afsnit C (suverænitet) i Det Europæiske Råds konklusioner
https://www.consilium.europa.eu/media/21787/0216-euco-conclusions.pdf.
12
17
af
19.
februar
2016:
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0014.png
Taskforcen diskuterede også den kendsgerning, at de nationale parlamenter ofte går ud over
spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet i deres begrundede udtalelser, hvilket giver
anledning til misforståelser og frustrationer, når der ikke kan følges op på disse punkter. Selv
om brugen af et fælles skema for nærhedsprincippet som grundlag for de nationale parlaments
udtalelser kunne bidrage til at undgå disse misforståelser, var nogle af medlemmerne af
taskforcen af den opfattelse, at kontrolmekanismens og de begrundede udtalelsers
anvendelsesområde burde udvides, så det også omfatter proportionalitetsprincippet og
kompetencetildeling (retsgrundlag).
Endelig mener taskforcen, at der er behov for bedre koordinering og informationsudveksling
om begrundede udtalelser mellem nationale og regionale parlamenter med
lovgivningsmæssige beføjelser og andre regionale og lokale myndigheder. For eksempel har
de nationale og regionale parlamenter hver især separate informationsdelingsplatforme, mens
Kommissionens svar på begrundede udtalelser stilles til rådighed på den interparlamentariske
platform samt på Kommissionens websted. De nationale parlamenter bør om nødvendigt
rådføre sig med de regionale parlamenter inden for rammerne af mekanismen til kontrol med
nærhedsprincippet. Formelle ændringer af roller og samspil mellem nationale og regionale
parlamenter ville kræve ændringer i traktaterne og bør overvejes på længere sigt. Men inden
for rammerne af de nuværende traktatbestemmelser kan en mere struktureret, men uformel
dialog sikre, at de regionale parlamenter med lovgivningsmæssige beføjelser inddrages mere
effektivt.
Taskforce-anbefaling 2
Kommissionen bør fleksibelt anvende den traktatbaserede 8-ugers frist for de nationale
parlamenter til at fremsætte deres begrundede udtalelser.
Denne fleksibilitet bør tage hensyn til fælles ferieperioder, samtidig med at den giver
Kommissionen mulighed for i videst muligt omfang at svare inden for 8 uger efter modtagelsen
af hver udtalelse.
Kommissionen bør på passende vis afspejle de begrundede udtalelser, den modtager fra de
nationale parlamenter, og tilbagemeldinger, den modtager fra de regionale parlamenter med
lovgivningsmæssige
beføjelser,
i
sin
årsberetning
om
nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet. Den bør også rettidigt give medlovgiverne udførlig information om
forslag, som har givet anledning til væsentlige bekymringer med hensyn til nærhedsprincippet.
Taskforce-anbefaling 3 (traktatændring)
Protokol nr. 2 TEU/TEUF bør revideres, når der er mulighed for at give de nationale
parlamenter 12 uger til at udarbejde og fremsætte deres begrundede udtalelser og på en
udtømmende
måde
udtrykke
deres
synspunkter
om
nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og retsgrundlaget (kompetencetildeling) for den foreslåede
lovgivning. De nationale parlamenter bør høre regionale parlamenter med lovgivningsmæssige
beføjelser, hvis deres kompetencer i henhold til national ret berøres af forslaget til EU-
lovgivning.
Taskforcen mener, at følgende tiltag, som ikke kræver ændringer af traktaterne, vil øge de
nationale parlaments indflydelse på diskussioner om nærhedsprincippet:
–
Kommissionen bør tage højde for forsinkelserne ved at overføre individuelle
elementer af komplekse lovpakker til de nationale parlamenter og fælles
ferieperioder, når de fleste nationale parlamenter holder ferie.
13
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0015.png
–
Nationale parlamenter bør med bistand af Regionsudvalget og REGPEX-platformen
18
i passende omfang høre de regionale parlamenter i forbindelse med udarbejdelsen af
deres begrundede udtalelser.
–
Kommissionen bør på passende vis fremlægge de begrundede udtalelser og indlæg,
som den modtager fra de nationale og regionale parlamenter med
lovgivningsmæssige beføjelser i sin årsberetning om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet.
–
Når et forslag udløser et betydeligt antal begrundede udtalelser, bør Kommissionen
udarbejde et overblik over de nationale parlamenters begrundede udtalelser og
eventuelle input fra regionale parlamenter med lovgivningsmæssige beføjelser, som
den har modtaget, og rettidigt
—
set i forhold til lovgivningsproceduren
—
gøre dette
tilgængeligt for medlovgiverne.
3.3.
Bedre inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder i
udformningen af politikkerne
3.3.1. Kommissionens tilgang til høring og inddragelse af lokale og regionale
myndigheder i forbindelse med sine aktiviteter og sit arbejdsprogram
Taskforcen konstaterer, at en vigtig nyskabelse som følge af Kommissionens politik for bedre
regulering i 2015 var, at denne åbnede sine politiske beslutningsprocesser for alle
interessenter. Selv om dette sker gradvist, bemærkede taskforcen, at de lokale og regionale
myndigheders deltagelse i Kommissionens hørings- og tilbagemeldingsmekanismer generelt
er lav. Siden midten af 2016 blev der modtaget næsten 9000 svar fra interessenter, når alle
tilbagemeldingsmekanismerne medregnes, men mindre end 1 % kom fra lokale og regionale
myndigheder. Det ser også ud til, at bidragene fra lokale og regionale myndigheder til
konsekvensanalyser og evalueringer også er ringe.
Selv om det erkendes, at ikke alle lokale og regionale myndigheder har kapacitet og
ressourcer til at deltage i disse aktiviteter, var taskforcen af den opfattelse, at der bør gøres
mere for at fremme deres deltagelse set i lyset af traktatens bestemmelse om forpligtelsen til
at respektere medlemsstaternes nationale identiteter, som disse kommer til udtryk i de
regionale og lokale myndighedsstrukturer, og deres rolle og ansvar i forbindelse med
gennemførelsen af EU-lovgivningen
19
. I betragtning af mangfoldigheden af lokale og
regionale myndigheder og deres forskellige mulighed for at deltage skal alle processer og
værktøjer til at øge deres deltagelse være enkle og praktiske og udnytte eksisterende netværk
og platforme i størst mulig udstrækning. Taskforcen glædede sig over, at Kommissionen for
at forbedre tilgængeligheden for nylig har forpligtet sig til at foretage offentlige høringer i
forbindelse med større initiativer på alle officielle sprog.
Som et yderligere skridt følte taskforcen, at der i generelle høringer er behov for at anerkende
de lokale og regionale myndigheders specificitet i forhold til andre interessenter. Taskforcen
var også af den opfattelse, at mere meningsfuld tilbagemelding fra EU's institutioner ville
tilskynde til større deltagelse fra de lokale og regionale myndigheders side. Taskforcen
18
REGPEX er et undernetværk af Det Europæiske Regionsudvalgs net til overvågning af nærhedsprincippet,
der er åbent for parlamenter og regeringer i regioner med lovgivningsmæssige beføjelser:
https://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/regpex/Pages/default.aspx.
For eksempel er EU's dagsorden for byerne et flerniveaupartnerskab mellem EU, medlemsstaterne og
byerne, der arbejder sammen om bedre regulering, finansiering og samarbejde, som støttes af
Kommissionens forslag til ramme for samhørighedspolitikken 2021-2027, der indebærer oprettelse af det
europæiske initiativ for byområder
—
et nyt instrument for samarbejde mellem byer, innovation og
kapacitetsopbygning på tværs af alle de tematiske prioriteter i EU's dagsorden for byerne.
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-18-3866_da.htm.
14
19
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0016.png
foreslår også, at mere målrettet høring af lokale og regionale myndigheder i givet fald skal
gennemføres for at anerkende deres specifikke rolle.
Taskforcen glædede sig også over denne Kommissions omfattende inddragelse af de nationale
parlamenter
20
og opfordrede Kommissionen til at bygge videre på dette og inddrage de
nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet yderligere, når den
udvikler politikker. Af praktiske og ressourcemæssige grunde er det usandsynligt, at dette kan
gøres for alle nye initiativer hvert år, så Kommissionen bør overveje at anvende tilgangen i
forbindelse med de vigtigste initiativer. Et godt eksempel er rundrejsen i energiunionen, hvor
Kommissionen indgik i en intensiv dialog med regeringer, nationale parlamenter, Europa-
Parlamentet, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for erhvervslivet og ikkestatslige
organisationer om Kommissionens strategi for en energiunion. Et andet eksempel er de 129
borgerdialoger om Europas fremtid, der fandt sted i mere end 80 byer, og hvoraf nogle
involverede de nationale parlamenter
21
. Tilsvarende vil Regionsudvalget i december 2018
have gennemført over 200 lokale arrangementer og borgerdialoger i 28 europæiske lande, i
hvilke 230 medlemmer af udvalget og over 30 000 borgere deltog
22
.
Taskforcen tog også stilling til to specifikke spørgsmål vedrørende Kommissionens
inddragelse af lokale og regionale myndigheder: Dens årlige arbejdsprogram og
koordineringen af medlemsstaternes nationale økonomiske programmer (det "europæiske
semester"). Taskforcen erkender, at Kommissionens arbejdsprogram udarbejdes i
overensstemmelse med processer og tidsplaner, der er fastsat i interinstitutionelle aftaler.
Dette gør det udfordrende at inddrage lokale og regionale myndigheder. I september hvert år
fremlægger Europa-Kommissionens formand en tale om Unionens tilstand for Europa-
Parlamentet. Denne suppleres af en hensigtserklæring rettet til Europa-Parlamentets Formand
og formandskabet for Rådet. Erklæringen sendes også til de nationale parlamenter og
formændene for de rådgivende udvalg og offentliggøres online. Kommissionens
arbejdsprogram udgives derefter normalt i oktober. Taskforcen var af den opfattelse, at der
bør være et mere aktivt samarbejde mellem Europa-Kommissionen og de nationale
parlamenter og lokale og regionale myndigheder i perioden mellem offentliggørelsen af
hensigtserklæringen og det øjeblik, hvor Kommissionen vedtager sit arbejdsprogram, for at
muliggøre, at deres synspunkter bedre kan tages i betragtning.
Medlemsstaternes økonomiske politikker koordineres på europæisk plan i det europæiske
semester for økonomisk styring. Taskforcen anbefaler stærkt, at medlemsstaterne følger de
retningslinjer, som Kommissionen har givet for at tilskynde til større deltagelse og ejerskab i
forbindelse med de landespecifikke henstillinger i lyset af, at EU's finansielle programmer i
stigende grad støtter medlemsstaternes økonomiske reformer, som kan få konsekvenser for
alle styringsniveauer i en medlemsstat. Dette bør ud over de nationale myndigheder også
omfatte lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet generelt.
Taskforce-anbefaling 4
Kommissionen bør sammen med de nationale parlamenter og Det Europæiske Regionsudvalg
oplyse de nationale, lokale og regionale myndigheder om de muligheder, de har for at bidrage
til udformningen af politikkerne på et tidligt stadium.
Kommissionen bør inddrage de lokale og regionale myndigheder fuldt ud i
høringsprocesserne under hensyntagen til deres særlige rolle i gennemførelsen af EU-
20
I perioden fra 1. november 2014 til 18. juni 2018 foretog kommissærer 798 besøg i de 28 medlemsstaternes
nationale parlamenter.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/citizens-dialogues-future-europe_en.pdf.
Det Europæiske Regionsudvalg har også samlet et tilsvarende antal svar gennem en EU-mærket online-
undersøgelse og en mobilapplikation: "Kom
til orde i Europa".
Udvalgets formand vil iværksætte en
løbende dialogmekanisme i efteråret 2018 i forbindelse med gennemførelsen af taskforcerapporten.
15
21
22
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0017.png
lovgivningen. Den bør fremme lokale og regionale myndigheders deltagelse ved passende
udformning af spørgeskemaer og ved i konsekvensanalyser, forslag og tilbagemeldinger, der
sendes til medlovgiverne, dels at give større feedback på de lokale og regionale myndigheders
synspunkter, dels at gøre disse mere synlige.
Medlemsstaterne bør følge Europa-Kommissionens vejledning og sammen med de lokale og
regionale myndigheder deltage på en meningsfuld måde ved udarbejdelsen af deres nationale
reformprogrammer og udformning og gennemførelse af strukturelle reformer som led i det
europæiske semester for at forbedre ejerskabet til og gennemførelsen af disse reformer.
Det betyder i praksis, at følgende konkrete tiltag efter taskforcens oprettelse kan planlægges
med henblik på at gennemføre denne anbefaling:
–
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer for bedre regulering for at fremhæve
de lokale og regionale myndigheders specificitet og behovet for målrettede høringer
af de lokale og regionale myndigheder, når det er klart, at der vil være vigtige
konsekvenser for dem, og især når de fremfører bekymringer i deres tilbagemelding
på Kommissionens konsekvensanalyser (køreplaner) og i offentlige høringer.
–
Kommissionen bør sikre, at spørgeskemaer til offentlig høring indeholder særlige
afsnit til lokale og regionale myndigheder for at gøre det lettere for dem at give
oplysninger om spørgsmål såsom gennemførelse og indvirkning på lokalt/regionalt
plan.
–
For at fremme en højere svarprocent for de lokale og regionale myndigheder bør
Regionsudvalget og de nationale parlamenter sammen med Kommissionen øge
bevidstheden hos de lokale og regionale myndigheder om udnyttelse af de
eksisterende hørings- og tilbagemeldingsmuligheder for at bidrage til udformning af
politikker og gennemførelse.
–
Kommissionen bør gøre det mere synligt og give bedre tilbagemelding om, hvordan
den bruger de input, den modtager fra de lokale og regionale myndigheder, om de
spørgsmål, der er relevante for dem, såsom gennemførelse og territoriale virkninger.
–
Medlovgiverne, Det Europæiske Regionsudvalg og Kommissionen bør sammen med
repræsentationskontorer undersøge, hvordan de bedst kan øge bevidstheden i deres
respektive institutioner om de problemer og udfordringer, som de lokale og regionale
myndigheder står over for. Dette kunne gøres ved at skabe muligheder for at udveksle
medarbejdere med lokale og regionale myndigheder gennem arrangementer og
kurser.
–
Regionsudvalget, de nationale og regionale parlamenter, EU's institutioner og lokale
og regionale myndigheder bør arbejde sammen om at udvikle og fremme innovative
tiltag til at kommunikere bedre med borgerne i hele EU
23
og opbygge de lokale og
regionale myndigheders kapacitet til at deltage mere effektivt ved udarbejdelse af
politikker med, for eksempel, et ERASMUS-lignende program for lokale og regionale
politikere.
–
Medlemsstaterne bør gøre alt for at inddrage lokale og regionale myndigheder ved
udarbejdelsen af deres nationale reformprogrammer og ved udformning og
gennemførelse af strukturreformer for at afspejle den administrative og
forfatningsmæssige struktur i hver medlemsstat.
23
Som f.eks. programmet for lokale folkevalgte, som fungerer som EU-formidlere (Europagemeinderäte), der
blev udviklet i Østrig.
16
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0018.png
–
Kommissionen bør, bl.a. gennem repræsentationskontorerne, tilstræbe i højere grad
at inddrage nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne i
forbindelse med udvalgte og politisk vigtige initiativer og det europæiske semester.
3.3.2. Kommissionens konsekvensanalyser, forslag og planer for gennemførelse
Kommissionens forslag til lovgivning ledsages generelt af en konsekvensanalyse, der
undersøger omkostninger og fordele (virkninger) af alternative politiske muligheder, der er
udformet til at løse et bestemt problem. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er
også genstand for konsekvensanalyse. Da mange politikker i vid udstrækning gennemføres på
lokalt og regionalt plan, har taskforcemedlemmerne efterlyst en systematisk vurdering af
virkninger på lokalt og regionalt plan i alle konsekvensanalyser og evalueringer på
politikområder, der påvirker de lokale og regionale myndigheder væsentligt. Taskforcen
konstaterer, at Kommissionens retningslinjer for bedre regulering kræver, at alle mulige
virkninger screenes, men at kun de betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige
konsekvenser vurderes. Kommissionens konsekvensanalyseproces (og dens evalueringer)
bygger på princippet om proportional analyse
—
det vil sige, at det, der er vigtigt for den
specifikke politiske sag, vurderes. Dette gælder for de virkninger, der kan gøre sig gældende
på lokalt og regionalt plan, og som måske ikke er relevante eller vigtige for et bestemt forslag,
men som bør vurderes, hvis de er vigtige for et givet initiativ. I begge tilfælde skal Europa-
Kommissionen i sine konsekvensanalyser og/eller begrundelse forklare, hvorvidt den specifikt
har vurderet virkningen på regionalt og lokalt plan, eller hvorfor den ikke har gjort det.
Kommissionen har endvidere til hensigt at fremlægge planer for gennemførelse for væsentlige
direktivforslag. Disse sendes til medlovgiverne og vil skitsere de aktiviteter, som
Kommissionen påtænker for at sikre en god effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-
lovgivningen. Disse aktiviteter kan medføre samarbejde med nationale, regionale og lokale
myndigheder. Lokale og regionale myndigheder er ofte tæt involveret i anvendelsen af EU-
lovgivning og EU-programmer i en given medlemsstat. Deres direkte erfaring er meget
relevant, når Kommissionen evaluerer resultaterne af denne lovgivning og ønsker at vide, om
den fungerer efter hensigten, er problematisk, alt for kompliceret eller påfører unødige
omkostninger.
Kommissionens retningslinjer for bedre regulering dækker udarbejdelsen af
gennemførelsesplaner, men konsekvensanalysen ser ikke systematisk på, hvordan ny eller
ændret lovgivning kan gennemføres af netop dem, der måske har ansvaret for en effektiv
gennemførelse på lokalt og regionalt niveau. Desuden er disse gennemførelsesplaner primært
rettet mod nationale myndigheder, der i sidste ende er ansvarlige for at udarbejde
gennemførelsesforanstaltninger og anvende dem korrekt. Selv om taskforcen var af den
opfattelse, at Kommissionens gennemførelsesplaner kan forbedres væsentligt, fandt den, at
udarbejdelsen af gode nationale gennemførelsesplaner, der involverer de lokale og regionale
myndigheder, i mange tilfælde sandsynligvis ville have større merværdi.
Taskforce-anbefaling 5
Kommissionen bør sikre, at dens konsekvensanalyser og evalueringer systematisk tager
hensyn til territoriale virkninger og vurderer dem, hvor de er vigtige for de lokale og
regionale myndigheder. Lokale og regionale myndigheder bør bidrage til at identificere
sådanne potentielle virkninger i deres høringssvar og feedback på køreplaner.
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer for bedre regulering og de tilhørende
redskaber i overensstemmelse hermed og behandle spørgsmål forbundet med lovgivningens
gennemførelse og merværdien for EU og desuden sikre større synlighed af sine vurderinger af
nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og relevante territoriale virkninger i sine
forslag og ledsagende begrundelser.
17
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
Ovennævnte anbefaling skal ses sammen med taskforcens anbefalinger om lokale og
regionale myndigheders deltagelse i politikudformning og -gennemførelse, da spørgsmålene
er nært beslægtede. Konkret mener taskforcen, at følgende tiltag kan bidrage til at
efterkomme anbefalingen:
–
Kommissionen bør inkludere flere elementer af konsekvensanalysen om territoriale
virkninger,
nærhedsprincippet
(herunder
EU-merværdi)
og
proportionalitetsprincippet i begrundelsen, der ledsager hvert lovgivningsforslag, for
at give vurderingerne større synlighed. (Begrundelsen findes på alle officielle sprog, i
modsætning til selve konsekvensanalysen).
–
Regionsudvalget bør støtte lokale og regionale myndigheder i mere systematisk at
reagere på køreplaner, indledende konsekvensanalyser og høringer, således at
dokumentation for territoriale virkninger på lokalt og regionalt plan af et bestemt
initiativ vil kunne indsamles og bruges i Kommissionens konsekvensanalyser og
evalueringer.
–
Kommissionen bør vurdere de territoriale konsekvenser i sine konsekvensanalyser og
evalueringer, når disse må forventes at være vigtige for de lokale og regionale
myndigheder, som skal hjælpe med at identificere sådanne konsekvenser i
høringssvarene og i feedbacken på køreplanen.
–
Da Kommissionens gennemførelsesplaner næppe i tilstrækkelig grad vil dække de
lokale og regionale dimensioner, bør de nationale myndigheder og de lokale og
regionale
myndigheder
samarbejde
om
udarbejdelsen
af
nationale
gennemførelsesplaner. Der er klare fordele på nationalt plan, hvis erfaringerne fra de
lokale og regionale myndigheder indgår. Midlerne til at gøre dette vil variere på
tværs af medlemsstaterne på grund af de forskellige administrative og
forfatningsmæssige strukturer.
3.4.
Lovgivningsproceduren
Taskforcen bemærkede en udbredt opfattelse af, at drøftelser om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet ikke forekommer systematisk i forbindelse med forslag under
lovgivningsproceduren. I Rådet er det f.eks. tydeligt, at omfanget af nationale delegationers
drøftelser af lovgivningssager med nationale parlamentsrepræsentanter eller lokale og
regionale myndigheder fra deres egen medlemsstat varierer betydeligt. I forbindelse med
Europa-Parlamentet anerkendte taskforcen, at det periodisk rapporterer om anvendelsen af
nærhedsprincippet som reaktion på Kommissionens årsrapporter. Dets forskningstjeneste
vurderer systematisk Kommissionens konsekvensanalyser i en rapport, der stilles til rådighed
for det relevante parlamentariske udvalg og offentliggøres online. Parlamentets
forskningstjeneste foretager tillige sine egne konsekvensanalyser af et begrænset antal
væsentlige ændringer og offentliggør disse. Dette arbejde kan i princippet dække
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Kommissionens konsekvensanalyser drøftes også i højere grad i Europa-Parlamentet og Rådet
i starten af hver lovgivningsprocedure. Kommissionen stiller også interessenternes
synspunkter, der er indsamlet i otteugersperioden efter dens vedtagelse af sine forslag, til
rådighed for de to institutioner. Denne tilbagemelding kan dække nærheds- og
proportionalitetsrelaterede spørgsmål samt konsekvenser, som er relevante på det lokale og
regionale plan.
Taskforcen er dog opmærksom på, at Europa-Parlamentet og Rådet ofte foretager væsentlige
ændringer af Kommissionens forslag under forhandlinger om lovgivning. Disse ændringer
kan medføre betydelige konsekvenser på lokalt og regionalt plan, være mindre
18
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0020.png
forholdsmæssige og mindre ønskelige ud fra nærhedsprincippet og kan godt skabe
udfordringer for de lokale og regionale myndigheder, der skal gennemføre dem. Mens
Europa-Parlamentet kan bestille undersøgelser og høringer, og dets udvalgsforhandlinger vil
være åbne for offentligheden og streames på nettet, er de vigtigste drøftelser mellem Rådet og
Europa-Parlamentet under lovgivningsproceduren ("triloger") ikke åbne for offentligheden, og
oplysninger om forhandlingerne er derfor ikke let tilgængelige for de nationale/regionale
parlamenter og lokale og regionale myndigheder.
Taskforcen er af den opfattelse, at medlovgiverne bør være mere opmærksomme på de lokale
og regionale myndigheders legitime bekymringer under lovgivningsproceduren, da dette
kunne føre til bedre resultater og en mere effektiv gennemførelse på lokalt og regionalt
niveau. De lovgivningsmæssige procedurer er fastlagt i traktaten og kan derfor kun revideres
gennem en traktatændring. Dette ville være tilfældet for et "sent kort" om nærhedsprincippet,
som taskforcen overvejede
–
dvs. en formel kontrol af nærhedsprincippet i slutningen af
lovgivningsprocessen. Taskforcen overvejede derfor mere praktiske, kortsigtede forslag til
bedre at involvere lokale og regionale myndigheder, hvilket ikke ville kræve en
traktatændring og eventuelt kunne indgå i en fremtidig revision af den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning. Taskforcen glædede sig også over den nylige retspraksis
24
om
aktindsigt i dokumenter, der havde været drøftet ved trilogerne, bestemmelserne om
gennemsigtighed i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (herunder udvikling af
en ny database for at øge sporbarheden af lovgivningsproceduren) og resultaterne fra Den
Europæiske Ombudsmand om gennemsigtighed af triloger
25
. Taskforcen ville værdsætte en
hurtig opfølgning fra medlovgivernes side på disse spørgsmål, da dette vil være et godt første
skridt mod at bidrage til at fremme de lokale og regionale myndigheders deltagelse i
beslutningsprocessen.
Taskforce-anbefaling 6
Europa-Parlamentet og Rådet bør konsekvent anvende skemaet for nærhedsprincippet under
sine forhandlinger for at fremme en kultur med bedre bevidsthed om spørgsmål, der er
relevante for de lokale og regionale myndigheder.
Kommissionen bør over for medlovgiverne tydeliggøre eventuelle synspunkter, den modtager
fra de lokale og regionale myndigheder i undersøgelsesperioden efter vedtagelsen af sine forslag.
Medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter bør opfordre de lokale og regionale
myndigheder til at udtrykke deres synspunkter og ekspertise i starten af lovgivningsproceduren.
Taskforcen opfordrer EU's medlovgivere til at overveje at invitere repræsentanter for lokale og
regionale myndigheder til deres møder eller at afholde høringer og arrangementer, hvor dette er
hensigtsmæssigt.
Praktisk set mener taskforcen, at anbefalingen kunne efterkommes ved hjælp af følgende
tiltag:
–
Medlovgiverne bør opfordre repræsentanter for lokale og regionale myndigheder til
at fremsætte deres synspunkter til udvalgsmøder og arbejdsgruppemøder i Europa-
Parlamentet og Rådet, når dette er relevant og hensigtsmæssigt for det pågældende
forslag.
24
T-540/15
De Capitani mod Europa-Parlamentet;
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30ddfb6ef4af4df246c6a5689c7889c
65e8f.e34KaxiLc3qMb40Rch0SaxyNchb0?text=&docid=200551&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&
dir=&occ=first&part=1&cid=100299.
https://www.ombudsman.europa.eu/press/release.faces/en/69214/html.bookmark.
19
25
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0021.png
–
Medlovgiverne bør afholde høringer og ekspertmøder med deltagelse af lokale og
regionale myndigheder, når dette er relevant og hensigtsmæssigt for en særlig
lovgivningsprocedure.
–
Kommissionen bør fremhæve de synspunkter, den modtager fra de lokale og regionale
myndigheder, i den rapport om interessenters feedback, som Kommissionen sender til
medlovgiverne om sine forslag.
Taskforce-anbefaling 7
De regionale og nationale parlamenter bør undersøge, hvordan de mere effektivt kan
sammenkobler deres respektive platforme til udveksling af information (REGPEX og IPEX
26
)
for at sikre, at lovgivningsproceduren og mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet bedre
afspejler deres bekymringer.
Taskforcen mener, at anbefalingen kunne efterkommes via følgende tiltag:
–
De nationale parlamenter, de regionale parlamenter og Regionsudvalget bør
forbedre deres kommunikation ved for eksempel at undersøge, hvordan man bedre
udnytter og mere effektivt sammenkobler deres IT-platforme til udveksling af
information mellem nationale og regionale parlamenter.
–
De nationale parlamenter bør på passende vis høre de regionale parlamenter ved
udarbejdelsen af deres begrundede udtalelser.
–
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør intensivere deres arbejde med at
udvikle en interinstitutionel database til bedre at følge lovgivningsprocessen med det
formål at forbedre gennemsigtigheden af lovgivningsproceduren i overensstemmelse
med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.
–
En fremtidig revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør tage
højde for, hvordan man kan lette formidling af oplysninger og dokumenter til alle
organer, der er involveret i en given lovgivningsprocedure, og sikre passende
overvågning af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i hele
lovgivningsproceduren.
3.5.
Mere effektive tiltag
Dette afsnit omhandler opgave b) i taskforcens mandat. Som angivet i afsnit 2 ovenfor
anerkendte taskforcen fuldt ud behovet for en større EU-indsats på områder, hvor der opstår
nye udfordringer, såsom sikkerhed, forsvar og migration, og behovet for, at Unionen øger
indsatsen på eksisterende indsatsområder såsom klimaforandringer og innovation. I
betragtning af, at alt dette arbejde skal udføres på baggrund af begrænsede ressourcer, var
taskforcen af den opfattelse, at der på europæisk plan er et klart behov for at overveje,
hvordan man prioriterer aktiviteter og hvordan man bruger ressourcerne mere effektivt. Efter
at have undersøgt spørgsmålet konkluderede taskforcen imidlertid, at der er EU-merværdi på
alle områder, hvor Unionen er aktiv, og har derfor ikke identificeret nogen kompetencer eller
politikområder, der burde føres permanent tilbage til medlemsstaterne, helt eller delvist.
Taskforcen mener således ikke, at dette aspekt af scenarie 4 i hvidbogen om Europas fremtid
er den mest hensigtsmæssige vej fremad.
26
Platformen
for
mellemparlamentarisk
WEB/home/home.do?appLng=DA.
EU-informationsudveksling:
http://www.ipex.eu/IPEXL-
20
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0022.png
Taskforcen er imidlertid overbevist om, at den nye måde at arbejde på, jf. ovenfor, potentielt
kan give Unionen mulighed for at udnytte sine ressourcer mere effektivt. Det ville bidrage til
at sikre, at ny lovgivning respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, ikke er
alt for tæt
27
og giver tilstrækkelig fleksibilitet til lokale, regionale og nationale myndigheder.
Dette skal medvirke til at øge effektiv implementering af lovgivningen for at sikre, at den
giver de fordele, den havde til formål at levere i praksis. Taskforcen har også undersøgt to
yderligere aspekter af at være mere effektiv. Den kiggede især på:
–
Evaluering og forbedring af eksisterende EU-lovgivning ud fra vinkler omhandlende
nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, lovgivningsmæssig tæthed og de
lokale og regionale myndigheders rolle.
–
Intensiveret indsats for en effektiv gennemførelse af den eksisterende lovgivning.
3.5.1. Evaluering og forbedring af eksisterende lovgivning
Den nye arbejdsmetode, der er fremlagt i de foregående afsnit, bør bidrage til ikke alene at
sikre, at ny lovgivning er bedre udformet, men også til at sikre, at den eksisterende EU-ret
respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og er udtryk for passende
niveauer af lovgivningsmæssig tæthed og skønsbeføjelser for lokale og regionale
myndigheder. Taskforcen fremhæver behovet for regelmæssigt at evaluere EU-lovgivningen
med hensyn til disse spørgsmål og foretage ændringer, hvor det er nødvendigt, i
overensstemmelse med principperne om bedre regulering.
Taskforcen erkender, at direktiverne i princippet giver medlemsstaterne mere fleksibilitet med
hensyn til de midler, der skal bruges til at nå lovens mål. Baseret på drøftelserne udtrykte
taskforcen ingen præference for et instrument frem for et andet, men bemærkede, at direktiver
og forordninger har udviklet sig, så de i det væsentlige ligner hinanden. Den havde en
interessant udveksling af ideer om de mulige årsager til dette, som omfatter begrænset tillid
mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner
om, hvorvidt der i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen vil blive sikret en
tilstrækkelig standard.. Denne mangel på tillid kan øge detaljeringsgraden og omfanget af
forskrifter i EU-lovgivningen (direktiver). Det er også denne mangel på tillid, som svækker
effektiviteten af "gensidig anerkendelse" af national lovgivning. Taskforcen erkender dog
også, at der er vigtige afvejninger. For at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen og skabe
lige vilkår i det indre marked kan det være nødvendigt at have en mere præskriptiv
lovgivning, som begrænser fleksibiliteten for lokale og regionale myndigheder og
virksomheder.
Enhver ændring af eksisterende lovgivning med hensyn til lovgivningsmæssig tæthed skal
derfor omhyggeligt kalibreres og foretages i overensstemmelse med principperne om bedre
regulering, idet man starter med en evaluering baseret på et omfattende
dokumentationsmateriale og høring af de mest berørte parter med henblik på at identificere,
hvad det kunne være nyttigt at ændre. Taskforcen var af den opfattelse, at det væsentligste
problem er at vide, hvor godt lovgivningen fungerer i praksis, og at have kendskab til de
omkostninger og fordele, der er forbundet med lovgivningen, og derfor er de nationale,
regionale og lokale myndigheders synspunkter afgørende. Taskforcen mener, at
Kommissionen har solid erfaring for med REFIT-programmet og REFIT-platformen fra sag
til sag, og ved hjælp af input fra de mest berørte, at identificere, hvilken lovgivning der kan
27
Med hensyn til lovgivning vedrører "tæthed" tilstrækkeligheden af at fastlægge principper og målsætninger
set i forhold til behovet for at udarbejde detaljerede tekniske forskrifter for, hvordan målene skal nås, hvilket
kan påvirke graden af skøn for nationale, regionale og lokale myndigheder i forbindelse med gennemførelse
af lovgivningen (se papir fra professor Dougan fremlagt ved taskforcens møde den 15. marts 2018):
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/dougan-notes-for-task-force-march-2018_en.pdf.
21
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0023.png
forenkles og forbedres, og hvor unødige byrder kan reduceres. Den anbefaler derfor, at
Kommissionen bygger videre på denne erfaring for at fremme evalueringen af lovgivningen
med hensyn til nærhedsprincippet og den reguleringsmæssige tæthed.
Taskforcemedlemmerne fremsatte en række forslag til sådanne evalueringer ud fra deres egne
vurderinger og kontakter med interessenter, og taskforcen modtog også en række bidrag fra
forskellige enheder og enkeltpersoner, der identificerede lovgivning og lovgivningsforslag,
som de fandt problematiske med hensyn til nærhedsprincippet (merværdi),
proportionalitetsprincippet, den lovgivningsmæssige tæthed eller den grad af fleksibilitet, som
lokale og regionale myndigheder har i forbindelse med gennemførelsen. Disse er opsummeret
i bilag VI og er tilgængelige på taskforcens hjemmeside
28
. I betragtning af antallet af forslag
og forskelligheden af de problemer, der rejses
—
hvoraf nogle måske ikke er direkte relateret
til nærhedsprincippet
—
var taskforcen ikke i stand til at vurdere fordelene ved de forskellige
forslag. Det besluttede derfor at fremhæve dem for derved at kickstarte en mere stringent
overvejelse om, hvilke lovgivningselementer der kan være relevante for en sådan evaluering.
I denne sammenhæng fremsatte taskforcen yderligere to overvejelser. For det første er det en
udfordrende opgave at forberede gode evalueringer
—
det kræver detaljerede data, som ofte
ikke eksisterer eller ikke er indsamlet og derfor ikke er tilgængelige for Kommissionen.
Taskforcen noterer sig den forpligtelse, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
har påtaget sig i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, til i forbindelse med hver
ny basisretsakt at overveje at medtage bestemmelser om overvågning og evaluering af
lovgivningens resultater for at hjælpe med at sikre, at de nødvendige data stilles til rådighed.
Taskforcen konstaterer, at Kommissionen allerede inkluderer disse bestemmelser i sine
forslag.
For det andet fremlagde flere taskforcemedlemmer også forslag til, hvordan programmerne i
den næste flerårige finansielle ramme og især for Unionens samhørighedspolitik kunne
udformes for at tage højde for de spørgsmål, der blev behandlet af taskforcen,
29
herunder
lovgivningsmæssig kompleksitet
30
. Disse ideer blev sendt videre til kommissærerne med
ansvar for disse finansielle programmer, som Kommissionen vedtog, før taskforcen afsluttede
sin rapport. Taskforcen bemærker, at et antal af disse ideer nu afspejles i Kommissionens
forslag.
Taskforce-anbefaling 8
Kommissionen bør udvikle en mekanisme til identifikation og evaluering af lovgivningen med
hensyn til nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, forenkling, lovgivningsmæssig
tæthed og de lokale og regionale myndigheders rolle. Dette kunne bygge på REFIT-programmet
og REFIT-platformen.
Generelt bør de lokale og regionale myndigheders erfaringer og deres netværk fuldt ud tages i
betragtning, når EU-lovgivningen overvåges og evalueres. Regionsudvalget bør gennemføre et
nyt pilotnetværk af regionale knudepunkter med henblik på at støtte gennemgange af
28
Disse inkluderer papirer fra 1) taskforcemedlemmerne fra Det Europæiske Regionsudvalg
Https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/subsidiarity-task-force-cor-members-contribution-
for-tf-meeting-on-27-april-2018_en.pdf;
og Dr Lopatka
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-
political/files/sg-2018-00573_en_0.pdf.
Se papiret fra taskforcemedlemmerne fra Det Europæiske Regionsudvalg, der blev fremlagt ved taskforcens
møde den 27. april om reform af samhørighedspolitikken, og følgende input fra Potsdam-Instituttet:
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/lf_nkr-gutachten_vollzugsorientierte_gesetzgebung_de_0.pdf
. Se desuden:
den bayerske stat:
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/positionspapier-subsidiaritat-bayern-englisch_en.pdf
og delstaten Baden-Württemberg:
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/baden-wurttember_de.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/cor-contribution-on-the-simplification-cohesion-
funds.pdf.
22
29
30
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0024.png
politikgennemførelsen.
Praktisk taget mener taskforcen, at følgende konkrete tiltag kunne overvejes til støtte for
ovennævnte anbefaling:
–
Kommissionens REFIT-program og REFIT-platform bør tilpasses for så vidt angår
tilgang og struktur med henblik på en gennemgang af eksisterende lovgivning med
hensyn til nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, den lovgivningsmæssige
tæthed og de lokale og regionale myndigheders rolle.
–
Kommissionens igangværende proces med evaluering af lovgivningen i
overensstemmelse med sin politik for bedre regulering bør tage fat på spørgsmålene
om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og den lovgivningsmæssige tæthed
under hensyntagen til forslagene fra taskforcemedlemmer og interessenter.
–
Regionsudvalget bør lancere et pilotprojekt for et nyt netværk af regionale
knudepunkter, der systematisk indsamler synspunkter og præcise oplysninger om
gennemførelsen af lovgivningen og kanaliserer disse videre. Taskforcen mener, at
dette er et nyttigt initiativ, der potentielt kan lukke de nuværende datahuller og
forbedre evalueringen af lovgivningen.
–
Når pilotfasen er færdig, mener taskforcen, at Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen bør overveje at støtte netværket sammen med Regionsudvalget, hvis
pilotprojektets resultater er positive.
–
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør sikre en effektiv gennemførelse af
punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning for at sikre, at der
foretages en tilstrækkelig kontrol med anvendelsen af lovgivningen, som kan fremme
evalueringer af høj kvalitet.
–
Kommissionen og medlovgiverne bør sikre, at der, når der vælges direktiver som det
relevante lovgivningsmæssige instrument, tages tilstrækkeligt hensyn til de nationale,
regionale og lokale myndigheders behov for fleksibilitet med hensyn til deres
gennemførelse.
–
Det bør ved en fremtidig revision af den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning overvejes, hvordan man tilgodeser princippet om flerniveaustyring i EU-
lovgivningen.
3.5.2. Større fokus på bedre gennemførelse af lovgivningen
Taskforcen bemærkede, at der på mange politikområder nu eksisterede en omfattende EU-
lovgivning, og at en vigtig udfordring var at sikre en effektiv anvendelse af denne lovgivning
gennem håndhævelse og andre handlinger. Taskforcen konstaterer et behov for fortsat
koordinering på EU-plan, men finder, at der kun i begrænset omfang er nødvendigt med
yderligere lovgivning. Dette vil gøre det muligt for Unionen at udnytte sine ressourcer mere
effektivt ved at tackle de udfordringer, som borgerne er mest bekymrede for, samtidig med at
de kompetencer, der tillægges Unionen, samt nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet,
princippet om flerniveaustyring og den nye arbejdsmetode, der er beskrevet i denne rapport,
respekteres. Det blev også foreslået, at Kommissionen nøje overvejede merværdien ved at
offentliggøre ikke-bindende dokumenter foruden lovgivningsaktiviteterne. Taskforcen
overvejede også de negative konsekvenser af det stigende antal delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter for den lovgivningsmæssige tæthed og de lokale og regionale
myndigheders fleksibilitet. Taskforcen anerkendte brugbarheden af sådanne handlinger med
henblik på en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen, men bemærker de nationale
23
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0025.png
parlamenters og lokale og regionale myndigheders bekymringer for, om sådanne tiltag kan
være problematiske, fordi de kan have direkte indvirkning på dem og de er uden for den
formelle mekanisme til kontrol med nærhedsprincippet, jf. protokol nr. 2 i traktaterne.
Taskforcemedlemmerne mente, at medlovgiverne og Europa-Kommissionen burde anvende
dem mere sparsomt. Alle interessenter kan dog kommentere udkast til delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter via Kommissionens websted, inden de afsluttes.
Taskforce-anbefaling 9
Den næste Kommission bør sammen med Europa-Parlamentet og Rådet overveje at
afbalancere sit arbejde på nogle politikområder for at sikre en mere effektiv gennemførelse
snarere end at tage initiativ til ny lovgivning på områder, hvor den eksisterende lovgivning er
moden og/eller for nylig er blevet væsentligt revideret.
Taskforcen mener konkret, at følgende tiltag kan bidrage til at efterkomme anbefalingen:
–
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør i overensstemmelse med punkt 5 i
den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning udveksle synspunkter og blive
enige om et målrettet flerårigt program, der afspejler denne anbefaling og rapporten
fra taskforcen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet generelt. For
eksempel lægge større vægt på gennemførelsen af lovgivning inden for det indre
marked, skat, finansielle tjenesteydelser, miljø, transport, medier/IKT samt
uddannelse og turisme.
–
Medlovgiverne og Europa-Kommissionen bør være mere opmærksomme på omfanget
af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i forhold til den
lovgivningsmæssige tæthed, mens de nationale parlamenter og regionale og lokale
myndigheder bør gøre bedre brug af mulighederne for at give udtryk for deres
bekymringer over udkast til retsakter under den 4-ugers feedbackperiode.
24
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0026.png
B
ILAG
I
M
EDLEMMER AF TASKFORCEN
Det var oprindeligt hensigten, at taskforcen skulle bestå af 9 medlemmer ud over formanden.
Europa-Parlamentet deltog dog ikke, og kommissionsformand Jean-Claude Juncker udpegede
kun seks medlemmer til taskforcen
31
, selv om muligheden for at Europa-Parlamentet kunne
deltage forblev åben under hele taskforcens mandatperiode.
Formand for taskforcen og førstenæstformand for Europa-
Kommissionen
med
ansvar
for
bedre
lovgivning,
interinstitutionelle forbindelser, retsstatsprincippet og chartret om
grundlæggende rettigheder.
Medlem af Regionsudvalget og næstformand for regionalrådet i
Nord-Pas-de-Calais-Picardie samt borgmester i Saint-Omer
(Frankrig). Han er næstformand for den politiske gruppe
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa i
Regionsudvalget.
Formand for Regionsudvalget siden juli 2017 og tidligere dets
første næstformand. Han er også medlem af det belgiske senat
som repræsentant for det tysksprogede fællesskab i Belgien.
Formand for Det Permanente Underudvalg om EU-anliggender
ved det østrigske parlaments Nationalråd. Han var tidligere leder
af den parlamentariske gruppe af Det Østrigske Folkeparti såvel
som statssekretær i forbundsfinansministeriet og senere i
forbundsministeriet for europæiske og internationale anliggender.
Medlem
af
Regionsudvalget
og
statssekretær,
forbundsrepræsentant for delstaten Sachsen-Anhalt. Han er
formand for den politiske gruppe Det Europæiske Folkeparti
(PPE) i Regionsudvalget.
Formand for Udvalget om Europæiske Anliggender og Tilsyn
med
Europæiske
Midler
i
Republikken
Bulgariens
nationalforsamling og medlem af Bulgariens Socialistiske Parti.
Han er også tidligere udenrigsminister i Bulgarien og tidligere
medlem af Europa-Parlamentet.
Medlem af Det Estiske Centerparti og formand for
Europaudvalget i Estlands parlament (Riigikogu). Han har også
været formand for byrådet i Tallinn siden 2005 og er også
tidligere medlem af Regionsudvalget.
Frans Timmermans
(Nederlandene)
François Decoster
(Frankrig)
Karl-Heinz Lambertz
(Belgien)
Reinhold Lopatka
(Østrig)
Michael Schneider
(Tyskland)
Kristian Vigenin
(Bulgarien)
Toomas Vitsut (Estland).
31
C(2018) 406.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/task-force-members-appointment-c-2018-406_en.pdf.
25
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0027.png
B
ILAG
II
T
ASKFORCENS ARBEJDSMETODE OG INTERESSENTERNES INPUT
1.
H
VORDAN TASKFORCEN ARBEJDEDE
Taskforcen vedtog sine egne arbejdsmetoder
32
på sit første møde den 25. januar 2018.
Taskforcen har holdt møde 7 gange i alt for at diskutere problemer i forhold til de tre opgaver,
som kommissionsformand Jean-Claude Juncker identificerede. Diskussionen fandt sted på
grundlag af papirer udarbejdet af taskforcens sekretariatet og medlemmerne af taskforcen.
Alle dagsordener, referater og arbejdspapirer er tilgængelige på Taskforcens websted
33
. Dette
har gjort det muligt for alle interessenter at holde sig orienteret om arbejdet i taskforcen og
give feedback direkte via hjemmesiden eller skriftligt via første næstformand eller
taskforcemedlemmer.
Medlemmerne af taskforcen har også foretaget en række opsøgende aktiviteter for at holde
interessenterne underrettet og for at anmode om deres input til arbejdet i taskforcen.
Formanden deltog i et møde i Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i
Europa-Parlamentet henholdsvis den 23. april og den 20. juni samt plenarmødet i
Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg den 19. juni. En høring, der
involverede taskforcemedlemmer, blev ligeledes afholdt af Det Europæiske Regionsudvalg
den 28. maj 2018.
I februar 2018 lancerede Det Europæiske Regionsudvalg en bred høring med mere end 2500
regionale og lokale interessenter (herunder regionale parlamenter og regeringer, lokale
myndigheders landsforeninger, lokale myndigheder og nationale delegationer fra
Regionsudvalget)
34
, og de foreløbige resultater blev forelagt for taskforcen på dets andet
møde den 23. februar 2018. Regionsudvalget hørte også sin ekspertgruppe om
nærhedsprincippet om opgave a) i taskforcemandatet og navnlig om skemaet til vurdering af
nærhedsprincippet, og resultaterne blev medtaget i Det Europæiske Regionsudvalgs
medlemmers bidrag til taskforcens tredje møde den 15. marts 2018.
Dr. Lopatka deltog i tre arrangementer: Konferencen "European talks on the future of the
Union", Haag, Nederlandene, den 16. og 17. april 2018. "European politics"”, Bern, Schweiz,
den 25. april 2018. Og en "Special briefing for journalists - Current EU topics", i det østrigske
handelskammer, Wien, Østrig, den 15. maj 2018.
Kristian Vigenin oprettede en interinstitutionel arbejdsgruppe, der omfattede eksperter i EU-
ret fra Udenrigsministeriet og Ministerrådet. Som formand for COSAC fra januar til juni 2018
var Kristian Vigenin formand for en COSAC-arbejdsgruppe, der blev oprettet med det formål
at lette en regelmæssig og omfattende diskussion vedrørende arbejdet i taskforcen. Gruppen
holdt et møde den 26. marts 2018. Efter dette møde fremlagde flere nationale parlamenter
skriftlige bidrag, som er tilgængelige online
35
. Kristian Vigenin var også formand for
COSAC's plenarmøde den 17.-19. Juni 2018 i Sofia
36
. Under dette møde vedtog
delegationerne fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet enstemmigt LIX COSAC-
32
33
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/working-methods-taskforce-subsidiarity_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/better-regulation/task-force-subsidiarity-
proportionality-and-doing-less-more-efficiently_en.
https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/TaskForceSubsidiarity.
http://www.cosac.eu/59-bulgaria-2018/cosac-working-group-26-march-2018/.
http://www.cosac.eu/59-bulgaria-2018/.
34
35
36
26
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0028.png
bidragene. Toomas Vitsut og Dr Lopatka deltog i alle COSAC-relaterede aktiviteter som
medlemmer af formandstrojkaen.
Taskforcen inviterede også præsidenten for Domstolen, Koen Lenaerts, og professor Michael
Dougan (fra universitetet i Liverpool i Det Forenede Kongerige) til mødet den 15. marts i
forbindelse med en diskussion om anvendelsen af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet i institutionernes arbejde.
2.
O
VERSIGT OVER INPUT FRA TASKFORCEN
Taskforcen opfordrede til input fra civilsamfundet via sit websted eller sin formand. I alt
modtog taskforcen 117 relevante bidrag fra sit websted og 10 bidrag rettet til taskforcens
formand eller til kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Disse er angivet nedenfor. De
forskellige inputs oprindelse blev klassificeret efter land og medlemsstat (national
myndighed), ikkestatslig organisation (NGO), lokal eller regional myndighed (LRA),
erhvervsorganisation og andre, herunder borgere (andre), som følger:
Boks 1. Antal og oprindelse af de bidrag, som taskforcen modtog
Bemærk: 1) pr. 6. juli 2018. 2) oprindelseslandet for anonyme bidrag er ikke altid kendt
.
27
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0029.png
Organisation
Freistaat Sachsen (om den fælles landbrugspolitik)
Sammenslutningen af østrigske byer
den tyske Forbundsdag, Horst Risse
Det estiske parlament (sammen med det bulgarske og det
maltesiske parlament)
Regionsudvalget (formand Lambertz)
Green10
Delstaten Baden-Württemberg (Guido Wolf)
László Kövér, formand for den ungarske nationalforsamling
MEP Peter Jahr
WKÖ (det østrigske handelskammer)
Det Britiske Selskab for Beskyttelse af Fugle
COSAC delegation af senatet i Den Tjekkiske Republiks
parlament
Serafin Pazos-Vidal, ph.d., Den Europæiske Union, UNED
Sammenslutningen af de østrigske kommuner
Den østrigske delstat Vorarlberg
Den østrigske delstat Kärnten
Den østrigske landbrugsorganisation
Formændene for de tyske og østrigske regionale parlamenter
og det sydtyrolske parlament
Det østrigske Forbundsråd
Delstatsparlamentet i Niederösterreich
Delstatsparlamentet i Oberösterreich
Sammenslutningen af østrigske byer
Redegørelse fra Sammenslutningen af østrigske kommuner
Erklæring fra landets ledere/Østrig
Formanden for delstatsparlamentet i Oberösterreich
Dr. Reinhold Lopatka
Organisationstype
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
Medlemsstat
Medlemsstat
Rådgivende EU-
organ
NGO
Lokal/regional
myndighed
Medlemsstat
Medlemsstat
Erhvervsorganisation
NGO
Medlemsstat
NGO
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
NGO
Lokal/regional
myndighed
Medlemsstat
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
LRA
Medlemsstat
Lokal/regional
myndighed
Taskforcemedlem
Oprindelse
Tyskland
Østrig
Tyskland
Estland
EU
EU
Tyskland
Ungarn
Tyskland
Østrig
Det Forenede
Kongerige
Den
Tjekkiske
Republik
EU
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
Østrig
28
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0030.png
Det østrigske arbejdsmarkedskammer
Østrigsk fagforeningsforbund
Det Europæiske Regionsudvalg
Det danske Folketing
Dr. Reinhold Lopatka
Det Europæiske Regionsudvalg
European Casino Association
Den danske regering (ikke-papir)
Näringslivets Nämnd för Regelgranskning (NRR)
Det Europæiske Regionsudvalg
Det Europæiske Regionsudvalg
EU4health
Kontoret for det rumænske deputeretkammers Europaudvalg
ZDH
COSAC-repræsentanter
Johannes Maier, medlem af Regionsudvalgets ekspertgruppe
om nærhedsprincippet Leder af EU's Koordineringsenhed,
Kontor for Kärntens regionale regering
Den bayerske delstatsregerings kontor
Potsdam-instituttet for eGovernment
Dr. Pafítī MariannaNeoellīnikī́s
Filologías
Regionsrådet for Calabrien
Dr Alessandro Simonato, Universitetet i Padova
Det Europæiske Regionsudvalg
Parlamentet i Finland
Parlamentet i Sverige
Ungarns regering
Conferenza delle Assemblee Legislative delle Regione Italiane
Sammenslutningen af nederlandske kommuner (VNG)
European Lotteries Association
Den tyske forbundsregering (ikke-papir)
Insurance Europe
29
Erhvervsorganisation
Andet
Rådgivende EU-
organ
Medlemsstat
Taskforcemedlem
Rådgivende EU-
organ
Erhvervsorganisation
Medlemsstat
Erhvervsorganisation
Rådgivende EU-
organ
Rådgivende EU-
organ
NGO
Medlemsstat
Erhvervsorganisation
Medlemsstat
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
NGO
Andet
Lokal/regional
myndighed
Andet
Rådgivende EU-
organ
Medlemsstat
Medlemsstat
Medlemsstat
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
Erhvervsorganisation
Medlemsstat
Erhvervsorganisation
Østrig
Østrig
EU
Danmark
Østrig
EU
EU
Danmark
Sverige
EU
EU
EU
Rumænien
Tyskland
Nederlandene
Østrig
Tyskland
Tyskland
Grækenland
Italien
Italien
EU
Finland
Sverige
Ungarn
Italien
Nederlandene
EU
Tyskland
EU
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0031.png
Letlands nationale parlament
Parlamentet i Portugal
Parlamentet i Frankrig (Sénat)
Maltas parlament
WWF
Birdlife International
Dr. Diane Fromage
Regioner med lovgivningsmæssige beføjelser (RLEG)
Reinhold Bocklet, landdagsmedlem Næstformand for det
bayerske delstatsparlament
Anonym x 59
Medlemsstat
Medlemsstat
Medlemsstat
Medlemsstat
NGO
NGO
Andet
Lokal/regional
myndighed
Lokal/regional
myndighed
Andet
Letland
Portugal
Frankrig
Μalta
EU
EU
Nederlandene
EU
Tyskland
Diverse
30
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0032.png
B
ILAG
III
J
URIDISK OG POLITISK BAGGRUND FOR ARBEJDET I TASKFORCEN
1.
EKSISTERENDE RETLIGE
INSTITUTIONERNE OPERERER
D
E
OG
POLITISKE
RAMMER
,
INDEN
FOR
HVILKE
Taskforcens arbejde skal ses i forhold til de nuværende lovgivningsmæssige og politiske
rammer for anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i Unionen.
1.1.
Kompetencetildeling: afgrænsning mellem Unionens og medlemsstaternes
kompetencer
Medlemsstaterne har udtrykkeligt begrænset de områder, hvor Unionen kan handle, ved at
tillægge Unionen særlige kompetencer i traktaterne. Kompetencer, der ikke tildeles Unionen,
forbliver hos medlemsstaterne. Dette er en klar afgrænsning af Unionens og medlemsstaternes
ansvar.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder tre hovedkategorier af EU-
kompetencer: Enekompetence, delt kompetence og understøttende kompetence. I områder
med enekompetence
37
kan kun Unionen handle, medmindre Unionen bemyndiger
medlemsstaterne til at gøre det. På politikområder, hvor kompetence deles
38
med
medlemsstaterne, kan både Unionen og medlemsstaterne vedtage juridisk bindende
foranstaltninger, men medlemsstaterne kan kun handle i det omfang, Unionen ikke gør det.
Omvendt, hvis Unionen ophører med at handle, kan medlemsstaterne igen udøve deres
kompetence til at gøre det. Der findes ikke en sådan fortrinsret på områder, hvor Unionen kun
har kompetence til at støtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes handlinger
39
, og
Unionens indsats må derfor ikke harmonisere eller erstatte medlemsstaternes ret til at handle.
Denne kategorisering er vigtig, fordi nærhedsprincippet ikke finder anvendelse på områder,
hvor kun Unionen handler.
1.2.
Udøvelsen
af
Unionens
kompetence:
proportionalitetsprincippet og loyalt samarbejde
nærhedsprincippet,
Unionens indsats er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
40
og
institutionerne har en særlig forpligtelse til at sikre respekten for de to principper
41
.
Nærhedsprincippet betyder, at Unionen kun bør handle, hvis (og i det omfang at) de påtænkte
mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne (centralt eller på regionalt eller
lokalt plan), men bedre kan opnås på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den
37
Inden for følgende områder: toldunion, konkurrenceregler for det indre markeds funktion, pengepolitik for
medlemsstater, hvis valuta er euroen, bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for den fælles
fiskeripolitik og den fælles handelspolitik (artikel
3 i TEUF).
Inden for følgende områder: det indre marked, socialpolitik (defineret i traktaten), økonomisk, social og
territorial samhørighed, landbrug og fiskeri (undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer), miljø,
forbrugerbeskyttelse og transport, transeuropæiske net, energi, områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed
og fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet (som defineret i traktaten) (artikel
4 i TEUF).
Inden for følgende områder: beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed. industri, kultur, turisme,
uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, civilbeskyttelse og administrativt samarbejde (artikel
6 i
TEUF).
Artikel 5, stk. 1, i TEU.
Artikel 1 i protokol nr. 2 i TEU/TEUF.
38
39
40
41
31
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0033.png
foreslåede handling
42
. Disse kriterier benævnes almindeligvis EU's nødvendigheds- og EU's
merværdikriterier.
EU-aktionens indhold og form må ikke overstige det, der er nødvendigt for at nå traktaternes
mål.
43
. Dette er proportionalitetsprincippet. Unionen er også forpligtet til at respektere
medlemsstaternes lighed og deres nationale identiteter i deres politiske og forfatningsmæssige
strukturer, herunder lokale og regionale myndigheder
44
. Desuden skal Unionen og
medlemsstaterne overholde princippet om loyalt samarbejde og bistå hinanden i udførelsen af
opgaver, der følger af traktaterne, herunder forfølgelsen af traktatens mål via sekundær
lovgivning. Alle disse faktorer kan påvirke indholdet og intensiteten af Unionens handlinger.
I traktaterne opfordres der til, at de nationale parlamenter inddrages i Unionens politikker
45
. I
protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde kræves det, at Kommissionen videregiver grønbøger, hvidbøger,
meddelelser, årlige arbejdsprogrammer og lovgivningsforslag til medlemsstaternes nationale
parlamenter, samtidig med at de sendes til Europa-Parlamentet og Rådet. De nationale
parlamenter kan sende begrundede udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
om, hvorvidt et bestemt lovgivningsforslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De
nationale parlamenter bør også modtage dagsordener for rådsmøder og referater fra
rådsmøder, hvor udkast til lovgivningsmæssige retsakter drøftes. Endelig er de nationale
parlamenter primært ansvarlige for at sikre overholdelse af nærhedsprincippet ved hjælp af
proceduren i protokol nr. 2 TEU/FEU om anvendelsen af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet.
1.3.
Mekanismen
TEU/TEUF)
til
kontrol
med
nærhedsprincippet
(Protokol
Nr.
2,
Protokol nr. 2 TEU/TEUF fastlægger parametrene for mekanismen til kontrol med
nærhedsprincippet.
46
Det gælder på områder, hvor EU ikke har enekompetence. I de tilfælde,
hvor de nationale parlamenter mener, at udkast til lovgivningsmæssige retsakter ikke er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, kan de sende en begrundet udtalelse til
Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest 8 uger efter fremsendelsen af forslaget
på alle officielle sprog. Kommissionen skal tage hensyn til de begrundede udtalelser, den
modtager. Virkningen af de begrundede udtalelser på lovgivningsproceduren afhænger af,
hvor mange nationale parlamenter der reagerer, og hvor mange stemmer de repræsenterer.
Hvert af de 28 nationale parlamenter er tildelt to stemmer. Hvis der er 2 kamre, har hver 1
stemme.
Når begrundede udtalelser repræsenterer mindst en tredjedel
47
af alle de stemmer, der er
tildelt de nationale parlamenter, skal Kommissionen revidere sit forslag og beslutte, om det
skal opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. Kommissionen skal begrunde sin beslutning.
Dette er kendt som proceduren med "gult kort", og der har været tre af dem indtil videre.
42
43
44
45
46
Artikel 5, stk. 3, i TEU.
Artikel 5, stk. 4, i TEU.
Artikel 4, stk. 2, i TEU.
Artikel 12 i TEU.
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2016.202.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AC%3A2016%3A202%3ATOC#d1e182-201-1.
47
Denne tærskel er en fjerdedel for udkast til lovgivningsmæssige retsakter vedrørende retfærdighed, frihed og
sikkerhed.
32
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0034.png
Når begrundede udtalelser udgør et flertal af stemmerne, og udkastet til retsakten falder ind
under den almindelige lovgivningsprocedure, skal Kommissionen revidere sit forslag og
beslutte, om det skal opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. Hvis Kommissionen beslutter
at fastholde sit forslag, skal den begrunde sin beslutning over for Europa-Parlamentet og
Rådet om, hvorfor forslaget overholder nærhedsprincippet. Dette er kendt som proceduren
med "orange kort", og ingen har hidtil fundet sted. Hvis et simpelt flertal af medlemmerne af
Europa-Parlamentet eller 55 % af rådsmedlemmerne beslutter, at forslaget tilsidesætter
nærhedsprincippet, vil forslaget ikke blive behandlet yderligere.
Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Regionsudvalget et større ansvar for
nærhedsprincippet. Det har ret til at anlægge sag ved EU-Domstolen på grund af overtrædelse
af nærhedsprincippet
48
. Regionsudvalget har også oprettet et overvågningsnet for
nærhedsprincippet
49
, der har til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem lokale og
regionale myndigheder i EU og EU-institutionerne om Europa-Kommissionens dokumenter
og lovgivningsforslag, som har direkte indvirkning på de regionale og lokale myndigheder.
1.4.
Bedre regulering og bedre lovgivning: væsentligste ændringer siden 2015
Kommissionens rammebestemmelser for bedre regulering har til formål at fremme
evidensbaseret politisk beslutningstagning. Det fremmer gennemsigtighed, ansvarlighed og
informeret beslutningstagning. Kommissionens tilgang til bedre regulering anerkender
udtrykkeligt den politiske cyklus og dens forskellige trin fra begyndelse, udarbejdelse,
gennemførelse og evaluering til efterfølgende ændring. Bedre regulering bygger på tre
centrale søjler, som er komplementære og nært beslægtede:
–
konsekvensanalyse
–
evaluering og
–
høring af interessenter.
Kommissionen indførte i 2015 væsentlige ændringer til sin politik for bedre regulering.
Kommissionen har udarbejdet og offentliggjort retningslinjer
50
, der vejleder Kommissionens
personale om, hvordan man kan anvende bedre regulering i arbejdet i hele politikcyklussen.
De omhandler ligeledes, hvordan Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med deres
nationale gennemførelse af EU-lovgivningen. En supplerende værktøjskasse
51
indeholder 65
separate værktøjer, der giver mere detaljeret bistand til håndtering af specifikke spørgsmål
som nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
52
udarbejdelse af begrundelsen, der
53
ledsager Kommissionens forslag, territoriale konsekvenser,
54
valg af politisk instrument
55
og
implementeringsplaner
56
.
48
49
50
51
52
53
54
55
Artikel 8 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
https://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/Pages/default.aspx
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-guidelines_en.
https://ec.europa.eu/info/better-regulation-toolbox_en.
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-5_en.
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-38_en.
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-33_en.
Værktøj nr. 18 om valg af politiske instrumenter:
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-
18_en.
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-36_en.
56
33
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0035.png
Kommissionens formand etablerede også et nyt Udvalg for Forskriftskontrol
57
i maj 2015.
Udvalget består af en formand og seks medlemmer med ekspertise på det sociale, økonomiske
og miljømæssige område, med tanke på den afgørende rolle, som bedre regulering har i
forbindelse med integrering af bæredygtig udvikling i EU's politik. Medlemmerne arbejder
alle på fuld tid for udvalget og har intet ansvar for politisk beslutningstagning. Tre af
medlemmerne rekrutteres uden for institutionerne via åbne, meritbaserede
udvælgelsesprocedurer. De resterende fire medlemmer kommer fra Kommissionens
tjenestegrene og udvælges gennem lignende interne procedurer. Kandidater med erfaring og
ekspertise vedrørende lokale og regionale myndigheders aktiviteter er berettigede og
opfordres til at ansøge. Udvalget kontrollerer kvaliteten af alle konsekvensanalyser og
udvalgte evalueringer i forhold til kravene i Kommissionens retningslinjer for bedre
regulering. Det udsteder positive og negative udtalelser. Initiativer, der er ledsaget af en
konsekvensanalyse, vil generelt kræve en positiv udtalelse fra udvalget, for at sagen kan gå
videre til kommissærkollegiet til afgørelse.
Høring af interessenter
Artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union kræver, at EU's institutioner giver borgerne
og repræsentative foreninger mulighed for at udtale sig om alle områder af Unionens indsats.
Kommissionen skal også gennemføre brede høringer for at sikre gennemsigtighed og
sammenhæng i EU-indsatsen
58
. Dette er en del af borgernes ret til at deltage i Unionens
demokratiske liv og er vigtigt for at etablere Unionens legitimitet. Kommissionsformand
Jean-Claude Juncker bad alle medlemmer af kollegiet om at være politisk aktive i
medlemsstaterne og i dialog med borgerne
59
ved at præsentere og kommunikere den fælles
dagsorden, lytte til ideer og samarbejde med interessenter. Den 15. maj 2018 havde der under
Juncker-Kommissionen været afholdt omkring 400 dialogmøder med borgerne . Der har også
været en særlig høring om Europas fremtid
60
. Det Europæiske Regionsudvalg vil i december
2018 have gennemført over 200 lokale arrangementer/borgerdialoger i 28 europæiske lande,
der involverer omkring 230 udvalgsmedlemmer og over 30.000 borgere, og det har indsamlet
et tilsvarende antal svar gennem en EU-mærket online undersøgelse og en mobilapplikation:
"Have your say on Europe".
Formanden for Det Europæiske Regionsudvalg vil også
iværksætte en løbende dialogmekanisme i efteråret 2018 i forbindelse med gennemførelsen af
taskforcerapporten og meddelelsen herom/ udbredelsen af dens anbefalinger.
Høring af interessenter giver mulighed for meningsudvekslinger og for, at konkret
dokumentation kan indgå i forberedelsen af nye initiativer eller evalueringen af eksisterende
politikker. Høringen er nu understøttet af en strategi med henblik på at identificere de
oplysninger, der er nødvendige, de interessenter, hvorfra relevante oplysninger kan indhentes,
og de metoder, hvormed interessenterne vil blive involveret. Den oprindelige beskrivelse af
initiativet og høringsstrategien vil blive offentliggjort i køreplanen eller den indledende
konsekvensanalyse. Dette giver alle interessenter mulighed for at kommentere på et tidligt
stadium og forberede sig på de mere detaljerede høringsaktiviteter, der følger. Alle høringer
og feedbackmuligheder er nu tilgængelige gennem en enkelt, webbaseret portal (se kapitlet
"Bidrag
til lovgivningen"
61
).
57
58
59
60
61
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/regulatory-scrutiny-board_da.
Artikel 11, stk. 3, i TEU.
https://ec.europa.eu/info/events/citizens-dialogues.
https://ec.europa.eu/commission/consultation-future-europe_en.
https://ec.europa.eu/info/law/contribute-law-making_da.
34
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0036.png
Evaluering og konsekvensvurdering afhænger af høringer af interessenter af god kvalitet og
vil normalt være ledsaget af en webbaseret offentlig høring af 12 ugers varighed som led i
høringsstrategien. For større initiativer i Kommissionens arbejdsprogram sigter
Kommissionen mod at foretage høringer på alle de officielle sprog og i det mindste på
engelsk, fransk og tysk i andre sager.
Interessenterne kan give feedback ved forberedelse og gennemførelse af politik igennem hele
den politiske cyklus. Gennem hjemmesiden "Bidrag
til lovgivningen"
kan interessenter:
–
fremsætte bemærkninger om Kommissionens køreplaner og indledende
konsekvensanalyser, der offentliggøres i starten af et nyt initiativ (over en periode på
4 uger)
–
deltage i offentlige høringer, der ledsager nye initiativer, eller i evalueringer af
eksisterende lovgivning eller politikker (normalt over en 12-ugers periode)
–
fremsætte bemærkninger til forslag vedtaget af Kommissionen i en periode på 8 uger
efter vedtagelsen. Disse vil blive samlet af Kommissionen og fremsendt til Europa-
Parlamentet og Rådet og
–
fremsætte bemærkninger om lovtekster til udkast til delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter inden færdiggørelsen i Kommissionen (i en periode på 4
uger).
–
fremsætte bemærkninger og forslag til, hvordan man kan forenkle specifik lovgivning.
Disse forslag bliver efterfølgende taget op inden for rammerne af REFIT-platformen,
hvilket kan munde ud i vedtagelsen af udtalelser og henstillinger til Kommissionen.
Alle interessenter kan deltage i sådanne aktiviteter og kan anmode om automatisk at modtage
besked, når nye dokumenter uploades til hjemmesiden "“Bidrag
til lovgivningen"”.
Interessenter kan også indsende synspunkter og anden dokumentation til Kommissionen
udenfor de formelle konsultations- og feedbackprocesser.
Evaluering og målrettet regulering
Kommissionen evaluerer også Unionens lovgivning og politikker. Den anvender princippet
"evaluer først", således at funktionen og resultaterne af lovgivningen undersøges, før der laves
forslag om at ændre den. En evaluering vil vurdere virkningsgraden, økonomisk effektivitet,
relevans, sammenhæng og EU-merværdi. Den bør undersøge, om lovgivningen fungerer som
planlagt, og om de forventede virkninger rent faktisk er indtruffet.
Som led i Kommissionens program for målrettet regulering bør mulighederne for at forenkle
og reducere unødvendige omkostninger desuden undersøges systematisk ved alle revisioner af
lovgivningen.
62
. En REFIT-platform bestående af eksperter fra medlemsstaterne og
civilsamfundet rådgiver Kommissionen om problematisk lovgivning støttet af et websted,
hvor interessenter kan give deres ideer og erfaringer til kende
63
.
Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
62
COM(2017) 651: Gennemførelse af dagsordenen for bedre regulering
–
Bedre løsninger for bedre resultater:
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/completing-the-better-regulation-agenda-better-solutions-for-better-results_en.pdf.
63
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/evaluating-and-improving-existing-laws/refit-making-eu-
law-simpler-and-less-costly/refit-platform_da.
35
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0037.png
Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft i april 2016
64
. Den bygger på
artikel 295 i TEUF og fastlægger Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens
forpligtelser vedrørende mange aspekter af forberedelsen og gennemførelsen af EU-
lovgivning. Punkt 12 og 25 er særligt relevant for så vidt angår overholdelsen af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet gennem konsekvensanalyser og den
fremlæggelse af Kommissionens begrundelse
53
, der ledsager dens lovgivningsforslag.
Delegerede retsakter
Europa-Parlamentet og Rådet (som begge er lovgivere) kan give Kommissionen beføjelse til
at vedtage visse delegerede retsakter, der supplerer eller ændrer de ikke-væsentlige
bestemmelser i EU-lovgivningen. Sådanne handlinger fremmer Europa-Kommissionens
gennemførelse af EU-lovgivning. Brugen af delegerede retsakter er underlagt artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Medlovgiverne har beføjelse til at
nedlægge veto mod hver enkelt delegeret retsakt eller tilbagekalde bemyndigelsen i sin
helhed.
Der kan også gives beføjelser til Kommissionen med henblik på at udvikle betingelserne for
en ensartet gennemførelse af EU-retsakter. Disse er underlagt artikel 291 i TEUF og følger
detaljerede regler for deres udarbejdelse, jf. EU-lovgivningen. Medlovgiverne har også
beføjelse til at afvise sådanne retsakter, og medlemsstaternes eksperter er involveret i deres
forberedelse gennem passende udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.
Udarbejdelsen af hver delegeret retsakt er underlagt den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning og involverer eksperter fra Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne.
Forberedende processer er gennemsigtige og kan følges på et nyt interinstitutionelt register
over delegerede retsakter
65
. Forud for Europa-Kommissionens vedtagelse opslås udkastet til
delegerede retsakter online,
66
så alle interesserede parter kan give deres mening til kende over
for Kommissionen, som kan ændre teksten som reaktion på interessenternes bekymringer. I
nogle tilfælde kan delegerede retsakter også støttes af en konsekvensanalyse eller et lignende
dokument udarbejdet af et decentraliseret agentur, der støtter gennemførelsen af EU-
lovgivningen.
Som led i gennemførelsen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning forhandler
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om kriterierne for at skelne mellem
anvendelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Dette problematiske problem
opstår ofte i forhandlingerne mellem medlovgiverne om individuelle lovgivningsspørgsmål.
Derudover har Kommissionen fremsat forslag til ajourføring af EU-lovgivningen om
bemyndigelser, som endnu ikke er i overensstemmelse med kravene i artikel 290 og 291, der
blev indført ved Lissabontraktaten. Dette omhandler bemyndigelser ved hjælp af
forskriftsproceduren med kontrol.
64
65
66
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:L:2016:123:TOC.
https://webgate.ec.europa.eu/regdel/#/home.
https://ec.europa.eu/info/law/contribute-law-making_da.
36
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0038.png
B
ILAG
IV
V
IGTIGE DOKUMENTER FRA MEDLEMMERNE AF TASKFORCEN
Arbejdspapirer udarbejdet af taskforcesekretariatet
(1)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Baggrundspapir nr. 1: Oplysninger relateret til arbejdet i taskforcen.
67
Baggrundspapir nr. 2: Bedre regulering.
68
Arbejdspapir nr. 1: Første udveksling af synspunkter om taskforcens arbejde.
69
Arbejdspapir nr. 2: De lokale og regionale myndigheders deltagelse i forberedelsen og
opfølgningen af EU-lovgivningen.
70
Arbejdspapir nr. 3: Anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i
institutionernes arbejde.
71
Arbejdspapir nr. 4: Tilbageførelse af politisk ansvar og effektivisering af politikker.
72
Papirer præsenteret af medlemmer af taskforcen
(6)
Bidrag fra Regionsudvalgets medlemmer af taskforcen om nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og “mindre, men mere effektivt”: "Bedre inddragelse af
lokale og regionale myndigheder i forberedelsen, koordineringen og gennemførelsen
af EU's politikker".
73
Bidrag fra Dr. Reinhold Lopatka: Arbejdspapir til mødet den 23. februar 2018:
"Inddragelse af de lokale og regionale niveauer i forberedelsen og gennemførelsen af
EU's politikker".
74
Hvordan man bedre anvender nærhedsprincippet og mekanismen til kontrol med
nærhedsprincippet:
Anbefalinger
til
taskforcen
om
nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og “mindre, men mere effektivt” baseret på bidrag fra
Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC).
75
Bidrag fra Regionsudvalgets medlemmer af taskforcen om nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og “mindre, men mere effektivt”: “Hvordan man bedre
anvender nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet”.
76
https://ec.europa.eu/commission/publications/background-paper-no-1-information-related-work-task-
force_en.
https://ec.europa.eu/commission/publications/background-paper-no-2-better-regulation_en.
https://ec.europa.eu/commission/publications/discussion-paper-no-1-idiscussion-paper-no-1-initial-
exchange-views-work-task-force_en.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/discussion-paper-2-taskforce-subsidiarity_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/5-3-2018-2018-tf-discussion-paper-no3-
institutional-work_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/19-4-2018_-tf-discussion-paper-no4-redelegation-
efficiency_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/contribution-cor-taskforce-subsidiarity_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/working-paper-lopatka-taskforce-
subsidiarity_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/subsidiarity_paper-cosac-recommendations_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/publications/contribution-european-committee-regions-members-task-
force-subsidiarity-and-proportionality-principles_en.
(7)
(8)
(9)
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
37
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0039.png
(10)
Bidrag fra Dr. Reinhold Lopatka: Arbejdspapir til mødet den 15. marts 2018:
"Anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i institutionernes
arbejde".
77
Bidrag fra Regionsudvalgets medlemmer af taskforcen om nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og “mindre, men mere effektivt”: Formål b): Identifikation
af politikområder, hvor beslutningstagning eller gennemførelse helt eller delvist eller
permanent kan føres tilbage til medlemsstaten.
78
Bidrag fra Dr. Reinhold Lopatka: Arbejdspapir til mødet den 27. april 2018:
"Tilbageførelse af politisk ansvar og effektivisering af politikker".
79
Bidrag fra LIX COSAC
80
.
COSAC's 29. halvårsberetning
81
.
(11)
(12)
(13)
(14)
77
78
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/sg-2018-00573_en_0.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/subsidiarity-task-force-cor-members-contribution-
for-tf-meeting-on-27-april-2018_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/sg-2018-00573_en.pdf.
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/contribution-lix-cosac-18-06-2018_en.pdf.
https://parleu2018bg.bg/upload/2702/29+Bi-Annual+Report+EN.pdf.
79
80
81
38
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0040.png
B
ILAG
V
F
ÆLLES VURDERING AF OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Taskforce om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og “mindre, men mere
effektivt”
Standardskema til vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i hele
den politiske cyklus.
Institut*
Forslagets
betegnelse
eller
initiativets
Institutionel(le) reference(r)
Formål med og begrundelse for dette vurderingsnet
Dette skema har til formål at skabe en fælles og sammenhængende tilgang til vurdering af et givent
forslags eller initiativs overensstemmelse med de traktatbaserede principper om subsidiaritet og
proportionalitet. Det er beregnet til at blive brugt af Europa-Kommissionen ved lanceringen af sine
forslag, af de nationale parlamenter, når de udarbejder deres begrundede udtalelser i henhold til
protokol nr. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samt af Europa-
Parlamentet og Rådet som EU's lovgivere. Skemaet er også beregnet til at blive anvendt til initiativer
fra en gruppe medlemsstater, anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske
Centralbank og anmodninger fra Den Europæiske Investeringsbank om vedtagelse af
lovgivningsmæssige retsakter (artikel 3 af protokol nr. 2).
Nærhedsprincippet er med til at bestemme, om det er berettiget for Unionen at handle inden for de
fælles eller understøttende kompetencer, der er givet i henhold til traktaterne, eller om det er mere
hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne handler på passende nationale, regionale eller lokale niveauer.
De to kumulative aspekter af EU's nødvendighed og EU's merværdi bør begge være opfyldt, hvis
prøven for nærhedsprincippet skal opfyldes. Disse uddybes yderligere nedenfor.
Proportionalitetsprincippet bidrager til at sikre, at intensiteten af lovgivningsmæssige forpligtelser
eller politisk tilgang er i overensstemmelse med de påtænkte målsætninger for politikken eller
lovgivningen. Det betyder, at indholdet og formen for Unionens indsats ikke må gå ud over det, der er
nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.
Konsekvensanalyser udarbejdet af Europa-Kommissionen til støtte for sine forslag vil indeholde en
vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hertil kommer, at hvert forslag fra
Kommissionen ledsages af en begrundelse, der også
—
som krævet i protokol nr. 2 i TEUF i tillæg til
kravene om omfattende høringer, inden der foreslås en lovgivningsmæssig retsakt, og om hensyn til
den lokale og regionale dimension af en påtænkt handling
—
indeholder Kommissionens vurdering af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet .
Selv om dette vurderingsskema kun omhandler nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, kan
hver institution, der anvender det, frit tilføje elementer, der er nyttige for deres egne interne processer
og prioriteter. F.eks. kan skemaet tilpasses til at omfatte en vurdering af Kommissionens anvendelse af
bedre reguleringsinstrumenter eller politiske aspekter i Kommissionens forslag.
* Ikke alle spørgsmål i dette standardvurderingsskema er relevante for alle institutioner.
1. Kan EU handle? Hvad er retsgrundlaget og kompetencen for EU's planlagte indsats?
1.1 Hvilken eller hvilke artikler i traktaten bruges til at støtte lovgivningsforslag eller det
39
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0041.png
politiske initiativ?
1.2 Er der for så vidt angår Unionens kompetence som omhandlet ved denne traktatartikel tale
om enekompetence, delt kompetence eller understøttende kompetence?
Nærhedsprincippet gælder ikke på områder, hvor EU har enekompetence, som defineret i artikel 3 i
TEUF. Det er det specifikke retsgrundlag der afgør, om forslaget falder ind under mekanismen til
kontrol med nærhedsprincippet. Artikel 4 i TEUF skitserer de områder, hvor kompetencen er delt
mellem EU og medlemsstaterne, og artikel 6 i TEUF skitserer de områder, hvor Unionen kun har
kompetence til at støtte medlemsstaternes handlinger.
2. Nærhedsprincippet: Hvorfor bør EU handle?
2.1 Opfylder forslaget de proceduremæssige krav i protokol nr. 2:
–
Har der været en bred høring, før handlingen foreslås?
–
Er der en detaljeret erklæring med kvalitative og, om muligt, kvantitative indikatorer, der gør det
muligt at vurdere, om handlingen bedst kan nås på EU-plan?
2.2 Indeholder begrundelsen (og enhver konsekvensanalyse), der ledsager
Kommissionens forslag, en tilstrækkelig begrundelse for overensstemmelse med
nærhedsprincippet?
2.3. På baggrund af svarene på nedenstående spørgsmål kan målene for den foreslåede
indsats opnås tilstrækkeligt af medlemsstaterne alene (nødvendigheden af EU-
handlinger)?
a)
Er der større/væsentlige multinationale/grænseoverskridende aspekter vedrørende de
problemer, der behandles? Er disse blevet kvantificeret?
b)
Ville nationale handlinger eller fraværet af EU-handling være i konflikt med traktatens
centrale mål eller skade de øvrige medlemsstaters interesser betydeligt?
c)
I hvilket omfang har medlemsstaterne evne til eller mulighed for at træffe passende
foranstaltninger?
d)
Hvordan varierer problemet og dets årsager (f.eks. negative eksternaliteter, afsmittende
virkninger) på tværs af de nationale, regionale og lokale niveauer i EU?
40
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0042.png
Er problemet udbredt i hele EU eller begrænset til nogle få medlemsstater?
e)
Er medlemsstaterne overbebyrdet med hensyn til opfyldelsen af målene for den påtænkte
foranstaltning?
f)
g)
Hvordan er de forskellige nationale, regionale og lokale myndigheders
synspunkter/foretrukne handlinger forskellige i hele EU?
2.4 På baggrund af svarene på nedenstående spørgsmål, kan målene for den foreslåede indsats
bedre opnås på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af denne aktion (EU-
merværdi)?
Er der klare fordele ved en indsats på EU-plan?
a)
Er der stordriftsfordele? Kan målene opfyldes mere effektivt på EU-plan (større fordele pr.
enhedsomkostning)? Vil det indre markeds funktion blive forbedret?
b)
c)
Hvad er fordelene ved at erstatte forskellige nationale politikker og regler med en mere
homogen politisk tilgang?
d)
Opvejer fordelene ved EU-indsats medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders
tab af kompetence (ud over omkostninger og fordele ved at handle på nationalt, lokalt og
regionalt plan)?
Vil der være bedre juridisk klarhed for dem, der skal gennemføre lovgivningen?
e)
3. Proportionalitetsprincippet: Hvordan EU bør agere
3.1. Indeholder begrundelsen (og enhver konsekvensanalyse), der ledsager Kommissionens
forslag, en passende begrundelse for forslagets proportionalitet og en erklæring, der gør det
muligt at vurdere, om forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet?
41
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0043.png
3.2 Baseret på svarene på nedenstående spørgsmål og oplysninger tilgængelige fra enhver
konsekvensanalyse, begrundelsen eller andre kilder, er den foreslåede handling en passende
måde at nå de tilsigtede mål på?
a)
Er initiativet begrænset til de aspekter, som medlemsstaterne ikke selv kan klare på
tilfredsstillende vis, og hvor Unionen kan gøre det bedre?
b)
Er formen af Unionens handling (instrumentvalg) berettiget, så simpelt som muligt og i
overensstemmelse med tilfredsstillende opnåelse og sikring af opfyldelsen af de forfulgte
målsætninger (f.eks. valg mellem regulering, (ramme)direktiv, henstilling eller alternative
regulerende metoder såsom samregulering mv.)?
c)
Giver Unionens indsats så megen plads til en national beslutning som muligt, samtidig med
at de opnåede mål opfyldes på tilfredsstillende vis? (for eksempel, er det muligt at begrænse
europæisk indsats til mindstekrav eller anvende et mindre stringent politisk instrument eller
en mindre stringent politisk tilgang?).
d)
Udvikler initiativet økonomiske eller administrative omkostninger for Unionen, de nationale
regeringer, regionale eller lokale myndigheder, økonomiske aktører eller borgere? Står disse
omkostninger i forhold til det mål, der skal nås?
e)
Er der, under overholdelse af EU-lovgivningen, taget hensyn til særlige omstændigheder i de
enkelte medlemsstater?
42
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0044.png
B
ILAG
VI
B
IDRAG FRA INTERESSENTER OM REVISION AF LOVGIVNING OG FORSLAG
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Konkurrenceregler: Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og de komplekse regler for lokale og regionale
myndigheder, der yder tjenesteydelser.
Konkurrencepolitikken (statsstøttereglerne):
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013
om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
de minimis-støtte.
Energi: Vedvarende energi, energieffektivitet og elektricitetsmarkeder, herunder klima- og energiplaner i forhold til
de lokale og regionale myndigheders rolle og respekt for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Miljø:
Potentiel forenkling af overvågning og rapportering i henhold til miljølovgivningen for at reducere
administrative byrder for offentlige myndigheder.
Miljø:
Større fleksibilitet for de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af direktivet om vurdering af
indvirkning på miljøet.
Udbudsregler: Potentiel unødig kompleksitet forårsaget af inddragelse af "grønne", sociale og innovative kriterier i
offentlige indkøb.
Transport: Der kræves større hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med
liberalisering af busforbindelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
Det indre marked for tjenesteydelser: Potentielt behov for at forenkle og sikre større fleksibilitet i reglerne for
tjenesteydelser i det indre marked. For eksempel vedrørende notifikationsproceduren, europæisk e-
tjenesteydelseskort og proportionalitetstest for lovregulerede erhverv.
Merværdiafgift (moms): Forenkling af momsreglerne for SMV'er, især for grænseoverskridende transaktioner.
Frihed, sikkerhed og retlige anliggender: Indvandring: Inddragelse af lokale og regionale myndigheder kan bedre
udnytte flere finansieringsprogrammer, der støtter integrationen af indvandrere i samfundet.
Semester- og samhørighedspolitik: Eventuelt behov for at forenkle reglerne for støtteberettigelse og udgifter i de
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,
Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for
Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa:
COM(2018) 375.
Samhørighedspolitikken: Det er nødvendigt at overveje større forenkling og afspejle de lokale og regionale
taskforcemedlemmer fra Det Europæiske
Regionsudvalg
43
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0045.png
Interessent/bidragyder
myndigheders rolle.
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Forskning, teknologisk udvikling og rummet: Potentielt behov for at forenkle reglerne for modtagere.
Bevarelse af havets biologiske ressourcer (CFP): Det er muligt at inddrage de territoriale og socioøkonomiske
dimensioner af strukturpolitikken i den fælles fiskeripolitik.
Den fælles landbrugspolitik (CAP): Potentielt behov for at forenkle og gøre finansieringsreglerne mere
proportionale.
Miljø:
Naturbeskyttelseslovgivning. Større fleksibilitet kunne overvejes for de nationale myndigheder med hensyn
til at klassificere den beskyttede status for at kunne reagere på naturlige forandringer i miljøet.
Transport:
Miljøvenlige køretøjer (indkøb): Listen over “miljøvenlige teknologier” i bilag I for forslaget til et
direktiv om fremme af miljøvenlige og energieffektive vejtransportkøretøjer omfatter ikke biogas, der udgør en
energikilde og kilde til brændstoffer i flere medlemsstater.
Almindelig civilret: En revision af EU's regelværk bør gennemføres inden for det civilretlige område ud fra
nærhedsprincippet.
Forbrugerbeskyttelse:
Forbrugerrettighedsdirektivet 2011/83/EU
er alt for kompliceret, og mere en
proportionel tilgang kan overvejes.
Dr. Lopatka (medlem af taskforcen)
Forbrugerbeskyttelse: Mere forholdsmæssige regler kunne overvejes i henhold til
forordning (EF) nr. 2017/2394
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
Forbrugerbeskyttelse:
Forordning (EU) nr. 2018/302
om adressering af uberettiget geoblokering og andre
former for forskelsbehandling baseret på kundernes nationalitet, bopælssted eller etableringssted inden for det indre
marked giver uforholdsmæssige byrder for erhvervslivet.
Forbrugerbeskyttelse:
Delegeret forordning (EU) 2017/2158
om reduktion af forekomsten af akrylamid i visse
fødevarer indeholder potentielt uhensigtsmæssige bestemmelser.
Forbrugerbeskyttelse: Forslag til direktiv om salg af varer
(COM(2017) 637)
bør overveje mere afpassede metoder
frem for en fuldt harmoniseret garantiordning.
Socialpolitik: Direktivforslaget om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner skal
ses ud fra perspektivet om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
(COM(2017) 253).
Transport: Forslag til direktiv om at opkræve tunge godskøretøjer til brug for visse infrastrukturer bør undersøges
fra regionernes perspektiv, når der kræves afstandsbaserede vejafgifter
(COM(2017) 275).
44
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0046.png
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Det indre marked: Forslaget til forordning om de betingelser og procedurer, hvormed Kommissionen kan anmode
virksomheder og sammenslutninger af virksomheder om at give oplysninger om det indre marked og beslægtede
områder, kan ses på baggrund af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
(COM(2017) 257).
Det indre marked: Forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden
medlemsstat, kan revideres ud fra nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
(COM(2017) 796).
Det indre marked: Forslag til forordning om regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU-
harmoniseringslovgivningen om produkter kan revideres ud fra nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
(COM(2017) 795).
Det indre marked: Forslaget til direktiv om individuel ret til erstatning i henhold til direktivet om urimelig
handelspraksis kan ses på baggrund af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
(COM(2018) 173).
Det indre marked: Forslaget til direktiv om en proportionalitetstest inden vedtagelsen af en ny regulering af erhverv
kan ses på baggrund af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
(COM(2016) 822).
Finansielle bestemmelser: Forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) kunne revideres ud fra
nærhedsprincippet og den nationale beslutningstagning
(COM (2015) 586).
Skattepolitik: Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår merværdiafgift
(COM(2018) 20)
kunne gennemgås igen med henblik på at udvide fleksibiliteten for medlemsstaterne til at
fastsætte momssatser.
Skattepolitik: Forslaget til direktiv om harmonisering af selskabsskattegrundlaget
(COM(2016) 685)
bør revideres
for at se, om lovgivningen er nødvendig for det indre markeds funktion, og om det relevante retsgrundlag
anvendes.
Den fælles landbrugspolitik: Den igangværende revision bør overveje behovet for forenkling af
finansieringsreglerne.
Nødvendigheden af EU-indsats bør tages op til fornyet overvejelse i Kommissionens forslag om et direktiv om
forbedring af ligestilling mellem ikke-administrerende direktører for børsnoterede selskaber (COM/2012/0614).
Den danske regering (ikke-papir)
Det foreslåede direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv (COM/2017/0253) kunne bedre tage højde for
forskellige nationale forhold og tilgange.
Forslag til forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for bus- og busforbindelser
(COM/2017/0647) kan tages op til fornyet overvejelse ud fra nærhedsprincippet og tilstrækkeligheden af nationale
foranstaltninger.
45
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0047.png
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Forslag til EU's vandforordning (COM(2017)
753)
kunne bedre tage højde for de nationale og regionale forskelle.
Direktiv om adgangskrav til produkter og tjenester (COM/2015/0615) kunne bedre afspejle nationale tilgange til
lovgivning på dette område.
Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at køre (Bilag 3
Direktiv
i
2006/126/EF)
er potentielt
overdrevent kompliceret og bureaukratisk.
Reglerne for sektorspecifik regulering af e-databeskyttelse (COM/2017/010) er muligvis lidt for komplekse og
overlapper generelle regler om databeskyttelse.
Der er behov for at overveje en forenkling af reglerne for den fælles landbrugspolitik (CAP).
Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om indledning af forhandlinger om ændring af
energifællesskabstraktaten (begrænset dokument COM/2017/5751): kunne tages op til fornyet overvejelse ud fra
nærhedsprincippet.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det
indre marked for naturgas (COM/2017/660): manglende konsekvensanalyse trods betydelige økonomiske
virkninger og den foreslåede udvidelse af gensidige rettigheder og forpligtelser.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme (COM/2017/0309):
manglende konsekvensanalyse på trods af risici, at “rescEU” ville
gå ud over koordinerende og supplerende missioner.
Den tyske regering (ikke-papir)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles
regler for adgang til det internationale marked for busforbindelser (COM/2017/647) og forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former
for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (COM/2017/648): kunne revideres ud fra nærhedsprincippet
og dets betydelige indvirkning på indenlandsk (ikke-grænseoverskridende) trafik.
Retligt samarbejde i straffesager: kunne revideres ud fra nærhedsprincippet. Navnlig for forslaget til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2015/849 om forebyggelse af anvendelsen af det finansielle
system til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF
(COM/2016/450); Og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af svig og forfalskning
i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/JHA
(COM/2017/489).
Bestemmelse af specifikke kriminelle og strafferetlige bestemmelser i EU-lovgivningen: Medlemsstaterne bør have
større fleksibilitet til at fastsætte disse bestemmelser (fx Nye tilbud til forbrugerne,
COM/2018/183,
46
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0048.png
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
COM/2018/185
og
COM/2018/184)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige
arbejdsvilkår i Den Europæiske Union
(COM/2017/478
og COM/2017/479):
kunne revideres ud fra
nærhedsprincippet, da forslagene også omfatter embedsmænd, dommere og soldater, der falder ind under
oprindelige nationale opgaver.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og
europæiske politiske fonde (COM/2017/481): De foreslåede bestemmelser om information om kønsbalancen på
hjemmesider har haft indflydelse på hjemmesider for nationale parter. Men dette er blevet revideret under trilogen.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/543 af 22. marts 2017 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så
vidt angår variablernes tekniske specifikationer samt deres opdelinger (C(2017)
1728):
skal revideres ud fra
nærhedsprincippet, alternative handlingsmåder bør overvejes.
Standardisering i sundhedsvæsenet: kunne revideres ud fra nærhedsprincippet. Mens målet er at mindske
ulighederne i plejen mellem medlemsstaterne, kan standardisering føre til højere omkostninger og reducerede
kvalitetsstandarder (fx EU-initiativet for brystkræft).
Regulering af oplysningskrav, især i civilret og handelsret:
risiko for overregulering med administrativ
byrde, især på SMV'er (fx Fælles digital portal
,
COM/2017/256).
Det europæiske semester: risiko for at gå ud over EU's kompetence. Fokus bør være på økonomisk politik og
finanspolitik. Men et stigende fokus på sundhed og pleje i medlemsstaterne bør revideres i lyset af
medlemsstaternes primære kompetence inden for sundhedspleje.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder: risiko for at gå ud over EU's kompetence. Særlig opmærksomhed på
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved gennemførelse af den sociale søjle i sundhedssektoren.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv
2011/24/EU (COM/2018/51): kan revideres ud fra nærhedsprincippet, da forslaget blander sig i medlemsstaternes
kompetencer inden for sundhedspleje.
Offentlige udbud: Kan revideres ud fra nærhedsprincippet, da nogle krav fra visse sektorspørgsmål forstyrrer
medlemsstaternes beføjelser med henblik på at fastlægge formålet med indkøb (f.eks. energieffektivitet
COM/2016/761
og miljøvenlige køretøjer
COM/2017/653).
Delegerede retsakter der er behov for mere nøje at overveje nærhedsprincippet i delegerede retsakter. F.eks.
47
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0049.png
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 3/2014
af 24. oktober 2013 om supplerende bestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om krav vedrørende køretøjers funktionelle
sikkerhed med henblik på typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (: bilag XV nr. 4.2.2
indeholder krav til vinterdæk, som bedre kunne bestemmes af medlemsstaterne i henhold til specifikke lokale
forhold. Eller Kommissionens delegerede forordning om ændring og berigtigelse af delegeret forordning (EU)
2015/208, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 med hensyn til funktionelle
sikkerhedskrav til køretøjer for godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer (C/2018/863): den foreslåede
forhøjelse af landbrugskøretøjers maksimale bredde er ikke kompatibel med tysk infrastruktur. Sådanne spørgsmål
diskuteres i øjeblikket i sammenhæng med “Ren
energi til alle europæere”-pakken.
Retsligt samarbejde i civilretlige sager kan generelt se på effektiviteten af lovgivningen, behovet for at harmonisere
procedurereglerne og overveje større kontakt mellem medlemsstaterne og tredjelande (forordning
nr. 662/2009
og
664/2009)
Forslag til succession
forordning (EU) nr. 650/2012
kunne bedre afspejle medlemsstaternes forskellige situationer.
Der bør overvejes at anvende direktiver snarere end forordninger om konfiskation og elektronisk bevis
(COM(2018)
225).
Den ungarske regering
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den
Europæiske Union kan revideres ud fra nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM/2017/0797).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv
for forældre og plejere og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU
(COM/2017/0253) kunne
revideres på baggrund af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk arbejdstilsynsmyndighed
(COM/2018/0131) kunne revideres ud fra nærhedsprincippet.
Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse af arbejdstagere og selvstændige (COM(2018)
132)
kunne
revideres på baggrund af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Hvad angår samhørighedspolitikken, kunne de nationale myndigheder få mere ansvar for gennemførelsen.
Konkurrencepolitik (statsstøtte):
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013
om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
de minimis-støtte.
Forslag til direktiv om proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (COM(2016)
822).
Forslaget om et markedsinformationsværktøj for det indre marked (COM(2017)
257)
kunne ses på baggrund af
WKÖ (det østrigske handelskammer)
48
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0050.png
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
nødvendigheden af EU-indsats.
Forslag til forordning om adressering af geoblokering (COM(2016)
289)
kunne ses på baggrund af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Forslag til forordning om oprettelse af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)
586)
kunne revideres
ud fra nærhedsprincippet.
Kommissionens forordning (EU) 2017/2158
om reduktion af forekomsten af acrylamid i fødevarer kunne
undersøges for at se, om en henstilling ville være mere proportionalt.
Forslaget til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og plejere (COM(2017)
253)
kunne
revideres for at se på spørgsmål om nærhedsprincippet.
Fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)
685)
kunne revideres for at se, om lovgivningen er nødvendig for det
indre markeds funktion, og om det relevante retsgrundlag anvendes.
Forbrugerrettigheder
Direktiv 2011/83/EU
kunne revideres ud fra perspektivet om at forenkle kravene til visse (off-
premises) kontrakter.
Forslag til direktiv om visse aspekter vedrørende kontrakter om salg af varer (COM(2017)
637)
bør overveje mere
forholdsmæssige tilgange snarere end en fuldt harmoniseret garantiordning.
EU-dækkende sanktioner for overtrædelse af forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne (COM/2018/0185) kunne
revideres i forhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Virksomhedens muligheder under partnerskabsinstrumentet
–
visse aspekter af europæisk økonomisk diplomati
–
støtte til virksomheder bør undersøges ud fra nærhedsprincippet og medlemsstaternes kompetencer.
Forslaget om markedsinformationsværktøj for det indre marked (SMIT) (COM(2017)257) bør revideres på grund
af bekymringer over nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Insurance Europe
Europæiske
tilsynsmyndigheders
(herunder
Tilsynsmyndigheden
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordningers, EIOPA's) revision giver anledning til bekymringer om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet (COM(2017)536).
e-tjenesteydelseskort (COM(2016)
824
final) rejser bekymringer over proportionaliteten af dens indvirkning på
forsikringsselskaber.
Näringslivets Nämnd för Regelgranskning (NNR)
En forenkling af EU's momslovgivning og reglerne for fakturaer (Rådets
direktiv 2006/112 EU)
for at afspejle de
små og mellemstore virksomheders.
49
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0051.png
Interessent/bidragyder
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Betalingstjenestedirektivet (EU) 2015/2366
(PSD 2).
ESA’er (Den Europæiske Tilsynsmyndighed)
COM(2017)536.
Risikoen for landbrugere med forsinkede betalinger bør vurderes med henblik på kompensation for forsinkede
betalinger i
forordning (EU) nr. 1306/2013
,
artikel 75 og
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
809/2014.
Bestemmelserne i
forordning (EU) nr. 1303/2013
kunne forenkles i forhold til anvendelsen af investeringsstøtte i
henhold til forordning om udvikling i landdistrikterne.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014
kan revideres for at mindske risikoen for, at kvæg
diskvalificeres fra støtteordninger efter salg og fejlagtige registreringsformaliteter.
Der bør overvejes, om der er behov for ny lovgivning på det indre marked for tjenesteydelser, da der allerede
findes omfattende regler (f.eks.
Direktiv 2006/123/EF
for så vidt angår godkendelser og yderligere krav vedrørende
etablering).
Direktiv 2005/36/EF
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer bør revideres ud fra nærhedsprincippet
og medlemsstaternes kompetencer.
Det tyske håndværksråd (ZDH)
Området erhvervsrettet uddannelse (VET) skal ses i lyset af nærhedsprincippet og medlemsstaternes kompetence.
Unionens indsats inden for socialpolitik bør undersøges ud fra nærhedsprincippet og medlemsstaternes autonomi
(f.eks.
Arbejdstidsdirektivet 2003/88/EF,
Barselsdirektivet og Udstationeringsdirektivet (COM(2016)
128)).
De statsstøtteregler, der gælder for SMV'er, kan undersøges med henblik på at gøre dem mere proportionerlige, for
eksempel i forbindelse med
de minimis-støtte
(Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014).
Statsstøttereglerne for erhvervsuddannelsesinfrastrukturer kan forenkles for bedre at tage højde for nationale
forhold.
Johannes Maier, medlem af Regionsudvalgets
ekspertgruppe om nærhedsprincippet; Leder af EU's
Koordineringsenhed, Kontor for Kärntens regionale
regering
En renationalisering af struktur- og samhørighedsfondene kan overvejes.
Unionen bør begrænse sig til at anmode om regionale/grænseoverskridende strategier inden for territorialt
samarbejde og udvikling af landdistrikter.
Håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesrettigheder med overtrædelsesprocedurer og bøder bør tages op til fornyet
overvejelse, da det er en medlemsstats kompetence.
Traktatens problematiske retsgrundlag (artikel 114, 153, 192, 194, 113, 79, 196 om det indre marked, socialpolitik,
miljø, energi, indirekte skatter, indvandringspolitik og civilbeskyttelse)
Den bayerske delstatsregerings kontor
—
50
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 954: Endelig rapport om EU-kompetencetjek fra Kommissionsformand Junkers taskforce
1936272_0052.png
Interessent/bidragyder
Nærhedsprincippet og kompetencer
Lovgivningsmæssig retsakt, politikområde eller lovgivningsforslag
Overdrevne aktiviteter inden for strafferet (f.eks. Den Europæisk anklagemyndighed)
Begræns "bløde" lovkoordineringsaktiviteter (fx uddannelse og faglig uddannelse, social beskyttelse, kultur og
turisme).
Overdreven brug af delegerede retsakter (fx inden for landbrug, kreativt Europa, statistikker).
Fleksibilitet til at gennemføre EU's udgiftsprogrammer (struktur- og investeringsfinansiering, fælles
landbrugspolitik).
Overdreven overvågnings- og rapporteringsforpligtelser (f.eks COM (2017) 795 om harmonisering af lovgivning
for produkter; COM(2016) 822 proportionalitetstest for nye regler for erhverv; og tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse, EU’s resultattavle for retlige anliggender).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004
af 29. april 2004 om fødevarehygiejne kunne gøres
mere proportionel ved at tage hensyn til regionale forskelle og karakteristika.
Mindre regulering og større fleksibilitet bør overvejes for samhørighedspolitikken og de europæiske struktur- og
investeringsfonde
Regionsrådet for Calabrien
51