Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 970
Offentligt
1937667_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
onsdag den 20. juni 2018
kl. 11.30
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Henrik Dahl (LA), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.
Nielsen (SF).
Finansminister Kristian Jensen og skatteminister Karsten Lauritzen.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3630 (almindelige anliggender
artikel 50) den 26. juni 2018
EUU alm. del (17)
bilag 760 (kommenteret dagsorden)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) den 29. juni 2018
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3630
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 724 (udvalgsmødereferat side 857, senest
behandlet i almindelige anliggender 9/5-18)
EUU alm. del (17)
bilag 608 (udvalgsmødereferat side 764, senest
behandlet på DER 21/3-18)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1126
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
FO/L
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018
EUU alm. del (17)
bilag 760 (kommenteret dagsorden)
L
1. Udvidelsen inkl. stabiliserings- og associeringsprocessen (Kommissionens
udvidelsespakke 2018)
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
KOM (2018) 0450
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (12)
bilag 140 (udvalgsmødereferat side 548 FO,
forhandlingsoplæg vedr. Albanien, Kosovo og Serbien forelagt 7/12-12)
EUU alm. del (11)
bilag 320 (udvalgsmødereferat side 406 FO,
forhandlingsoplæg vedr. Serbien, Montenegro og Makedonien forelagt
30/11-11)
Punktet blev behandlet for lukkede døre
FO
a) Albanien
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
b) Makedonien
Se punkt 1a.
c) Kosovo
Se punkt 1 a.
d) Bosnien/Hercegovina
Se punkt 1 a.
e) Serbien
Se punkt 1 a.
f) Montenegro
1131
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Se punkt 1 a.
g) Tyrkiet
EUU alm. del (17)
bilag 53 (notat om suspension henholdsvis afbrydelse af
EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet samt genoptagelse heraf)
1132
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Status
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 6)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 3 (udkast til retningslinjer for
konklusioner)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden)
EUU alm. del (17)
bilag 725 (udvalgsmødereferat side 858, senest
behandlet i EUU 9/5-18)
Punktet blev forelagt af finansministeren på vegne af udenrigsministeren.
Finansministeren:
På rådsmødet vil udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske
Råd den 28.-29. juni blive præsenteret og drøftet. Der er lagt op til en ganske tung dags-
orden med fokus på migration, den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, handels- og
udenrigspolitiske spørgsmål samt en første drøftelse af Kommissionens forslag til den
næste flerårige finansielle ramme.
Som man også kan se på det første konklusionsudkast, er dagsordenen meget bred. Men
det er forventningen, at forholdet mellem EU og USA og migrationsdrøftelsen kommer til
at stå i centrum for selve drøftelserne på mødet.
Jeg tror godt, man kan forvente, at stats- og regeringscheferne vil have en længere drøf-
telse af forholdet til USA i lyset af den seneste udvikling. Særligt af handelsrelationerne
mellem USA og EU, men også af de bredere perspektiver efter G7. På handelspolitikken
støtter regeringen Kommissionens linje over for USA. Det er væsentligt, at EU sender et
fast, men afbalanceret signal om, at den amerikanske regerings ageren i strid med WTO
ikke er i orden. Samtidig lægger vi vægt på, at konflikten ikke eskaleres.
Det transatlantiske forhold er vigtigt for Danmark og for EU. Vi deler grundlæggende inte-
resser og værdier. Det skal vi holde fast i, og det er afgørende, at vi i fællesskab skal løse
en række globale udfordringer. Men når det er sagt, skal vi i EU selvfølgelig varetage vo-
res egne interesser.
Jeg regner også med, at der på mødet i Det Europæiske Råd kommer en bredere drøf-
telse af migration. Det er stadig svært at finde fælles fodslag for den fælles asylpolitik; der
er mange ideer på bordet, og emnet er genstand for en betydelig mødeaktivitet blandt
europæiske ledere i disse dage. Der har siden sidste år været arbejdet på at finde en
løsning på revisionen af Dublinforordningen og forslaget om en obligatorisk omforde-
lingsmekanisme for asylansøgere. Men det tyder i øjeblikket ikke på, at det vil være mu-
ligt opnå konsensus på topmødet i juni.
1142
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Som det ser ud nu, vil drøftelsen komme til at omhandle alle dele af EU’s migrationspoli-
tikker, herunder interne aspekter som det europæiske asylsystem og håndtering af se-
kundære bevægelser. Og eksterne aspekter som styrkelse af eksterne grænser, tilbage-
sendelse og samarbejde med tredjelande om eftersøgnings- og redningsaktioner. Rege-
ringen spiller aktivt ind i disse diskussioner.
Sikkerhed og forsvar bliver også et emne på topmødet. Emnet blev senest drøftet i de-
cember 2017. Som udkastet til konklusioner også afspejler, er der tale om en bred dags-
orden. Jeg forventer bl.a., at der i lyset af EU-NATO-topmødet den 11.-12. juli vil være
fokus på fremdriften i EU-NATO-samarbejdet. Derudover forventer jeg, at man vil komme
ind på det aktuelle arbejde med at forberede en såkaldt civil compact til efteråret, der skal
udgøre en politisk ramme for en styrkelse af EU’s civile CSDP-missioner.
Endelig vil
Kommissionen præsentere en meddelelse om fremdriften i EU’s arbejde med at styrke
modstandskraften mod kemiske, biologiske og nukleare våben samt hybride trusler, her-
under cyber og påvirkningskampagner.
Stats- og regeringscheferne vil også have en første formel drøftelse af Kommissionens
forslag til den flerårige finansielle ramme, kendt som MFF’en. Der er lagt op til, at det
mest af alt bliver en drøftelse af tidsperspektivet og processen mere generelt - og altså
ikke så meget om substansen. Det er helt naturligt al den stund, at medlemslandene sta-
dig er i gang med at analysere de tusindvis af siders underliggende sektorlovgivning, som
Kommissionen har fremsat igennem de seneste 3-4 uger.
I forhold til EU’s eksterne relationer
vil der forventeligt være en drøftelse af forholdet til
Rusland efter bl.a. Salisburysagen. Der kan også komme en drøftelse af forlængelsen af
de økonomiske sanktioner mod Rusland, hvor vi jo desværre ikke har set fremskridt i
gennemførelsen af Minskaftalen.
Stats- og regeringscheferne vil desuden i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske
Råd følge op på en række emner, som man tidligere har drøftet. Det gælder f.eks. det
digitale Europa, digital beskatning, forskning og innovation og det europæiske semester.
Det kan heller ikke udelukkes, at rådskonklusionerne på udvidelsesdagsordenen
som
jeg netop har forelagt
bliver omtalt i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd.
Til sidst vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan komme flere punkter på dagsordenen frem
mod mødet. Det gælder bl.a. aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål.
Der ventes derudover et topmøde om Brexit i artikel 50 format
dvs. mellem de 27 med-
lemslande. Den del af topmødet vil blive forelagt separat.
I marginen af topmødet vil der også være et eurotopmøde, hvor Danmark og de øvrige
ikkeeurolande denne gang er inviteret til at deltage. Her lægges op til en drøftelse om
videreudviklingen af ØMU’en og bankunionen.
1143
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Rasmus Nordqvist
spurgte, om regeringen mente, at det var muligt at finde en fælles
løsning på migrationsspørgsmålet, eller om det ville ende med, at kansler Merkel gik
sammen om en løsning med en gruppe af andre lande.
Nikolaj Villumsen
havde forstået på statsministeren, at Danmark og Østrig var på banen
med et forslag om at lave lejre for asylansøgere, men det var uklart, om det var for afviste
asylansøgere, og hvor disse lejre i øvrigt skulle ligge. Albanien var blevet nævnt; det var
bekymrende. Han undrede sig over, at der var bred enighed i EU om at give penge til
libyske militser. På en rejse med Udlændinge- og Integrationsudvalget havde italienske
eksperter på området oplyst, at de militser, der fik EU-støtte, var de samme som dem, der
stod for driften af slavecentre og menneskesmugling. Det kunne de så holde lidt igen med
ved hjælp af EU-støtte. Det virkede ikke som en klog tilgang.
Kunne ministeren i øvrigt redegøre for det forslag, der skulle være stillet af Merkel, om, at
lande, der vil lave en fordeling, skal gøre det
i stedet for at vente på, at alle lande er
enige. Og så vil man lade de lande, der står udenfor, bidrage økonomisk. Ville man fra
dansk side bakke op om det?
Finansministeren
svarede, at Danmark i kraft af retsforbeholdet ikke har en stemme i
debatten og heller ikke bliver påvirket af, hvad der måtte blive vedtaget. EU stod over for
udfordringen med at sikre, at der føres kontrol med, hvem der rejser ud af Nordafrika.
Den mest optimale løsning ville være at føre kontrol i Nordafrika med, hvem der kan
komme til Europa og få asyl, men den løsning ville kræve enighed om fordeling mellem
landene og en vis mandskabsmæssig opbakning til at kunne gennemføre det. Derfor stod
landene nu med et valg mellem ikkeoptimale løsninger. Ministeren var orienteret om, at
Jean-Claude Juncker prøvede at samle en kreds af frontstatslande for migrationsstrøm-
me og bl.a. også Tyskland for at finde afklaring forud for mødet. Han kendte ikke til, hvilke
planer der var på bordet. Danmark er kun med, når det handler om Schengen og græn-
sekontrol, men ikke en tvungen omfordelingsmekanisme. Danmark deltager på mellem-
statslig basis i spørgsmålet, og derfor havde Danmark ikke samme indsigt i alle initiativer.
Ministeren henviste i øvrigt til udlændinge- og integrationsministeren for uddybende svar.
1144
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 9)
Det Europæiske Råd 22-23/3-18
bilag 14 (konklusioner fra mødet i DER
22/3-18)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4.
Fremskridtsrapport vedr. forhandlinger om EU’s kommende flerårige finansielle
ramme (MFF)
Godkendelse
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018)
0328, KOM (2018) 0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2018) 0322 - svar på spm. 3 om, hvilke områder inden for ministerens
ressort, som ministeren i mindst grad giver den ofte omtalte merværdi for det
europæiske samarbejde, fra finansministeren
EU-note (17)
E 27 (EU-note af 8/5-18)
EUU alm. del (17)
bilag 725 (udvalgsmødereferat side 860, senest
behandlet i EUU 9/5-18)
Finansministeren:
På rådsmødet forventes der endvidere godkendt en fremskridtsrap-
port for forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Der forventes ingen drøftelse
af fremskridtsrapporten, da der reelt endnu ikke er meget at rapportere om.
Det er et stort og kompliceret forslag, Kommissionen har fremsat. Ud over selve hoved-
forslaget har Kommissionen over de seneste 3-4 uger fremsat forslag til de mere end 60
underliggende sektorretsakter, som understøtter de mere end 30 udgiftsprogrammer,
som skal udmønte MFF-aftalen i konkret politik. I øjeblikket er medlemslandene først og
fremmest optaget af at få afklaret teknikken og det nærmere indhold i forslagene.
Udvalget har foreløbig modtaget grund- og nærhedsnotater på det samlede forslag og vil
løbende modtage tilsvarende på de enkelte sektorområder fra de respektive ressortan-
svarlige ministre. Jeg er helt bevidst om, at der er stor opmærksomhed om Kommissio-
nens forslag og konsekvenserne for Danmark.
Sagen forberedes som bekendt i Rådet for Almindelige Anliggender, hvorfor udenrigsmi-
nisteren løbende vil holde udvalget orienteret. Jeg vil dog gerne i dag benytte lejligheden
til at invitere udvalget til en nærmere teknisk briefing om MFF-forslaget i Finansministeriet
til efteråret, når vi har fået forslaget afklaret teknisk, og vi så småt begynder at tage fat på
de reelle forhandlinger. Samme invitation vil også blive givet til medlemmer af Finansud-
valget.
1145
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Jeg vil også på et senere tidspunkt, når vi nærmer os de afsluttende forhandlinger, ind-
hente et forhandlingsmandat her i udvalget.
Rasmus Nordqvist
havde flere gange tidligere spurgt til den danske holdning. Var det
f.eks. fornuftigt at arbejde for en fordobling af ERAMUS+? Regeringens svar havde hver
gang lydt, at budgettet ikke må overstige 1 pct. af BNI. Hvornår man ville nå frem til en
diskussion om indholdet og ikke bare den økonomiske ramme? På et nyligt afholdt
COSAC-møde havde han konstateret, at landene stod i hver sit hjørne, og at det var
svært at få dem til at mødes om indholdet. Det interessante i Kommissionens udspil var
de eksterne instrumenter, som man samlede under migrationsbekæmpelse. Hvornår
skulle man diskutere det politiske indhold af det? Tog man det alvorligt, ville man måske
også opnå forståelse fra andre lande.
Nikolaj Villumsen
ville gerne deltage i en teknisk briefing. Både ramme og indhold er
vigtigt for at finde de steder, der kan spares
landbrugsstøtte, militæroprustning etc. Og
det var også har, man skulle have diskussionen om retsstatsprincipper. Han opfordrede til
at give hinanden håndslag på at nedlægge veto over for en finansiel ramme, der ikke
lægger op til, at kassen smækkes i, hvis retsstatsprincipperne brydes. Ungarn og Polen
truede med ikke at ville godkende et budget med de konsekvenser. Der lå en potentielt
stor konflikt i det.
Finansministeren
svarede, at man ville komme tilbage til MFF’en flere
gange inden en
endelig beslutning om ca. 2 år. Kommissionen havde ønsket at lukke den inden udgan-
gen af sin periode, men det kom ikke til at ske, at en tiltrædende kommission og det frem-
tidige Europa-Parlament ville acceptere en ramme, de ikke har indflydelse på. Den dan-
ske diskussion var centreret både om størrelsen og indholdet af budgettet. Det var kom-
munikeret klart ud, hvad Danmark gerne ville med budgettet: det, der handler om fremti-
den, dvs. forskning, infrastruktur, energi, men også fælles grænsekontrol. Man havde
også foretaget en vurdering af, hvad der skulle pilles ud, hvis man skulle holde sig inden
for rammen. Det blev i Bruxelles kaldt for den danske vandfaldsmodel og udgjorde en
grafisk fremstilling af en nedtrapning af budgetudkastet til at få frigjort 50 mia. euro til over
en periode at købe sig ind på nye områder. Det gør man bl.a. ved, at man nominelt fast-
låser budgettet i stedet for at øge det så meget, som der var lagt op til. Dernæst fjernede
man det, som Storbritannien hidtil havde stået til at modtage, og som de ikke skulle mod-
tage i den kommende MMF. Man fortsatte den nedadgående tendens for landbrugsstøt-
ten og gør det samme for strukturfondsmidler som hidtil. Ministeren fandt det underligt, at
Danmark betaler meget ind til EU for så at modtage strukturfondsmidler den anden vej
rundt. Man burde se på en grænse for, hvor meget der skal gives i strukturfondsmidler til
de velhavende dele af Europa, så midlerne kommer til at udgøre en solidaritetsfond. Det
må nødvendigvis have en konsekvens for en række projekter i Danmark, der er med-
sponsoreret af EU-strukturfondsmidler.
Om landbrugsstøtten sagde ministeren, at han for nylig havde haft et møde med budget-
kommissær Oettinger, hvor de gennemgik de danske prioriteter for indhold og størrelse.
Kommissæren havde spurgt, om ministeren virkelig ville have, at han skulle overbringe
1146
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
en hilsen til Landbrug & Fødevarer om, at regeringen gik ind for at skære ned i land-
brugsstøtten. Dertil var svaret:
”Ja
tak”. Det kom bag på kommissæren, men det var en
del af
dansk politik at fortsætte med at reformere. Man havde nu omlagt EU’s landbrugs-
støtte, så den var langt mindre skadelig for udviklingslande, og så man dermed har den
mest markedskonforme måde at støtte landbruget på. Den forstyrrer mindst muligt mar-
kedskræfter og udviklingslande. Støtten burde dog være endnu lavere. Danmark havde
både præsenteret, hvordan man kommer ned i størrelse og prioriteterne for indholdet:
energi, forskning, infrastruktur og fælles grænseværn.
Formanden
var usikker på, at udvalget havde modtaget vandfaldsmodellen. Hvis ikke,
kunne den så sendes?
Finansministeren
bekræftede dette.
5. Det europæiske semester 2018
Vedtagelse
KOM (2018) 0401-403 og 0405-0427
KOM (2018) 0404 og KOM (2018) 0400
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (17)
bilag 613 (Danmarks nationale reformprogram 2018)
EUU alm. del (17)
bilag 614 (Danmarks konvergensprogram 2018)
KOM (2018) 0120
bilag 2 (notat Kommissionens landerapporter 2018)
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat økofin side 31)
EUU alm. del (17)
bilag 541 (referat af samråd 15/3-18 om Danmarks
reformprogram og konvergensprogram)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)
Status
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 27)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1147
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
L
7. Rule of law/Polen
Status
KOM (2017) 0835
Rådsmøde 3629
bilag 1 (samlenotat side 29)
EUU alm. del (17) - svar på spm. 214 om redegørelse for de forskelle, der
måtte være, mellem på den ene side de tidligere gældende regler for
højesteretsdommere i Polen i form af afgrænsede ansættelsesperioder og
på den anden side de nugældende regler, der efter sigende medfører
såkaldt ”tvangspensionering” af dommere, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (17)
bilag 725 (udvalgsmødereferat side 865, senest
behandlet i EUU 9/5-18)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1148
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
8. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1150
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3626 (økonomi og finans) den 22. juni 2018
EUU alm. del (17)
bilag 760 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren
sagde, at der var tre sager, han ikke ville nævne: konvergensrappor-
ter, idet der ikke optages nye lande i euroen, og to finansielle sager, der ikke var på
dagsordenen for Økofin, men som snart ville blive vedtaget på teknisk niveau grundet
bred enighed. Forslaget om quick fixes var til forhandlingsoplæg, mens de øvrige sager
var til udvalgets orientering. Ministeren henviste desuden til samlenotatet.
1. Forslag om styrket administrativt momssamarbejde
Generel indstilling
KOM (2017) 0706, KOM (2017) 0567
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 2)
Finansministeren:
På sidste Økofin var der ikke enstemmighed om forslaget om at styr-
ke det administrative samarbejde mellem EU-landenes myndigheder på momsområdet.
Forslaget skal sikre en bedre koordineret indsats mod grænseoverskridende momssvig.
De fleste lande støttede forslaget, men der blev rejst ønsker om tekniske forbedringer, og
efter en mindre justering af forslaget ventes der nu enighed på dette Økofin.
Forslaget indebærer bl.a., at et EU-land kan pålægges at foretage kontrol af en national
virksomhed, hvis landet får en anmodning fra to andre EU-lande, hvor virksomheden er
momspligtig. Der var lagt op til forskellige grader af inddragelse af de anmodende landes
embedsmænd i sådanne kontroller.
Mulighederne for deltagelse af de anmodende landes embedsmænd er nu blevet gjort lidt
bedre, så disse embedsmænd som hovedregel altid kan deltage i kontrollen. Kun hvis
nationale regler forhindrer deltagelse, kan inddragelsen af de anmodende landes em-
bedsmænd blive begrænset og få mere karakter af konsultation. Denne balance ventes
nu at sikre enstemmighed.
1151
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
FO
2. Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det ende-
lige momssystem
Generel indstilling
KOM (2017) 0568 og KOM (2017) 0569
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 8)
Finansministeren:
Kommissionen har stillet et forslag, som introducerer grundlæggende
elementer i det endelige momssystem og samtidig sikrer nogle konkrete praktiske forbed-
ringer i det nuværende momssystem
såkaldte quick fixes.
Kommissionen foreslår et endeligt momssystem, hvor den nuværende hovedregel om
forbrugslandsbeskatning skal gælde helt generelt, og hvor leverandøren altid er beta-
lingspligtig for moms. Det gælder allerede i langt de fleste tilfælde, men ikke for grænse-
overskridende handel mellem virksomheder.
Det endelige momssystem kræver i princippet, at alle virksomheder skal momsregistreres
i alle de lande, de eksporterer til. En del af systemet vil således være, at virksomhederne
kan afregne momsen ét sted (såkaldt one stop-shop). Det er en betydelig administrativ
lettelse. Det endelige system skal sikre bedre mod svig. Vi støtter det endelige momssy-
stem, der skal sikre, at alle salg i Danmark pålægges dansk moms.
Det aktuelle forslag indfører nogle hovedprincipper om det endelige momssystem i EU's
momsregler, men den praktiske gennemførelse af det endelige system afventer enighed
om et separat forslag på et senere tidspunkt.
Hovedindholdet i det aktuelle forslag er fire konkrete quick fixes, der bl.a. skal præcisere,
hvilke transaktioner der momsfritages i forskellige særlige situationer i det nuværende
momssystem for at undgå uklarhed og risiko for fejl og svig. Disse fire quick fixes er alle
tidligere efterspurgt af Rådet, og der er bred enighed om dem i det foreliggende forslag.
Mange lande ønsker imidlertid et femte quick fix, som sikrer fortsat mulighed for, at f.eks.
finansielle virksomheder kan få momsfritagelse på køb af administrative ydelser, der er
udliciteret til andre virksomheder, når der dannes en såkaldt selvstændig gruppe mellem
f.eks. en bank og en it-virksomhed. Dette quick fix undgår den indskrænkning i nogle lan-
des praksis, som følger af nylige EU-domme.
Regeringen støtter størstedelen af det samlede kompromisforslag, herunder de fire op-
rindeligt foreslåede quick fixes.
Regeringen støtter imidlertid ikke det femte quick fix. Det kan få betydelige, negative kon-
sekvenser for det danske provenu fra lønsumsafgiften. Danmark har hidtil fortolket reg-
lerne sådan, at momsfritagelsen for selvstændige grupper ikke gælder grænseoverskri-
dende, men kun nationalt. Det betyder f.eks., at finansielle virksomheder i selvstændige
1152
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
grupper betaler moms af ydelser, som udliciteres til andre EU-lande. De betaler ikke
moms af ydelser, som udliciteres i Danmark
til gengæld betaler man lønsumsafgift. Hvis
man indfører en momsfritagelsesordning, som er grænseoverskridende, vil danske finan-
sielle virksomheder opnå fritagelse for både moms og lønsumsafgiften, hvis man udlicite-
rer ydelser til et andet EU-land. Forslaget er kommet relativt sent ind i forhandlingerne og
er ikke grundigt vurderet.
Forhandlingssituationen er udfordrende, fordi kun Danmark og Sverige synes at være
stærkt skeptiske over for dette quick fix, mens mange EU-lande støtter det eller accepte-
rer det. Enkelte lande støtter vores skepsis over for denne momsfritagelse i større eller
mindre grad, men de vil muligvis alligevel støtte det samlede forslag. Kommissionen er
principielt imod dette quick fix og har juridisk mulighed for at trække hele forslaget tilbage,
men Kommissionen vil muligvis acceptere det. Det er uklart, om der på Økofin vil være et
stort pres for, at alle accepterer momsfritagelsen. Det er et skatteforslag, så det skal ved-
tages med enstemmighed.
Regeringens position er, at vi ikke kan støtte det samlede forslag, inklusive momsfritagel-
sen, med mindre momsfritagelsen inkluderes i en form, som ikke har nævneværdige ne-
gative provenuvirkninger i Danmark. Vi håber naturligvis, at Sverige og evt. andre vil dele
modstanden mod et forslag, som indeholder denne momsfritagelse, men som ikke inde-
holder løsninger på de problemer, som den rejser for nogle af os.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om at det var korrekt forstået, at regeringen støttede moms-
fritagelse, hvis det var begrænset til det, som EU-Domstolens afgørelse pegede på? Eller
hvor lå regeringens grænse?
Holger K. Nielsen
forstod den danske skepsis over for det femte quick fix, for der var
specielle danske forhold med lønsumsmodeller osv., der gjorde sig gældende. Men hav-
de andre lande tilsvarende specifikke indvendinger?
Finansministeren
gjorde det klart, at Danmark kunne acceptere de fire quick fixes, men
ikke det femte. Til gengæld havde man fra dansk side lagt op til, at hvis det foreslåede
omfang for det femte quick fix blev ændret, så det faldt inden for rammen af, hvad der
kunne håndteres uden provenumæssige tab for Danmark, kunne man leve med det. Det
fordrede dog en massiv tilpasning. Det var primært Danmark og Sverige, som det ville
komme til at have konsekvenser for på grund af landenes lønsumsmodel. Det betød, at
Danmark og Sverige ville stå relativt alene i en afvisning af quick fix-pakken, for en lang
række lande havde givet udtryk for, at de ikke havde brug for det femte quick fix, men det
ramte dem heller ikke.
Holger K. Nielsen
præciserede, at han gerne ville vide, om der var andre lande, der
havde særskilte interesser på andre områder, som de argumenterede for.
Finansministeren
svarede, at alle landene var enige om de fire quick fixes. En række
lande havde bemærket, at forslaget om det femte quick fix var kommet meget sent fra
1153
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Frankrig, men de havde ikke rejst det som et problem. Der var altså ikke andre lande, der
hejste flaget ud over Danmark og Sverige, der så måtte tage kampen op.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det. Enhedslisten og Det Radikale Venstre havde
på forhånd skriftligt meddelt deres støtte til forhandlingsoplægget.
3. Forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)
Fremskridtsrapport
KOM (2015) 0586
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 25)
KOM (2015) 0586
bilag 1 (faktaark)
EU-note (15)
E 16 (note af 10/12-15)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 326, senest
behandlet i EUU 1/12-17)
Finansministeren:
Økofin vil drøfte en fremskridtsrapport om status over de tekniske
forhandlinger om forslaget om en fælles indskydergarantiordning i bankunionen, den så-
kaldte EDIS.
Forslaget indebærer en fælles sektorfinansieret indskydergarantifond for hele bankunio-
nen. Fonden skal opbygges gradvis og give sikkerhed for dækkede indskud i alle delta-
gerlandes kreditinstitutter. Institutterne skal betale risikobaserede bidrag til den fælles
fond, så institutter med højere risiko for træk på EDIS betaler tilsvarende højere bidrag og
omvendt. Formålet med EDIS er generelt at styrke finansiel og økonomisk stabilitet i eu-
roområdet og i EU som helhed.
Kommissionen har i lyset af landenes meget delte meninger om forslaget lagt op til muli-
ge kompromiser, herunder at EDIS til en start indebærer en mindre grad af risikodeling
end oprindelig foreslået, samt at gradvis mere risikodeling betinges af en ny gennemgang
af institutternes robusthed og fremskridt med at reducere risici i banksektoren.
Forslaget drøftes på teknisk niveau, men de politiske drøftelser afventer en beslutning
om, hvorvidt der er sket nok fremskridt med risikoreduktion. Vi vil tage statusrapporten
om de tekniske drøftelser til efterretning.
1154
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
4. Rådets udtalelser og anbefalinger til EU-landene
Vedtagelse
KOM (2018) 0401-403 og 405-0427
KOM (2018) 0404 og KOM (2018) 0400
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 31)
EUU alm. del (17)
bilag 613 (Danmarks nationale reformprogram 2018)
EUU alm. del (17)
bilag 614 (Danmarks konvergensprogram 2018)
KOM (2018) 0120
bilag 2 (Notat om Kommissionens landerapporter 2018)
EUU alm. del (17)
bilag 541 (fortroligt referat af samråd 15/3-18 om
Danmarks reformprogram og konvergensprogram)
Finansministeren:
Økofin skal godkende de nye årlige landeanbefalinger til EU-landene
på baggrund af udkast fra Kommissionen.
Anbefalingerne udpeger for hvert land de mest presserende økonomiske udfordringer.
Flere anbefalinger fokuserer på efterlevelse af de finanspolitiske regler, mens andre foku-
serer på fremme af investeringer og forbedring af erhvervsklima og produktivitet. Der er
også fokus på at øge beskæftigelsen og inkludere marginaliserede grupper på arbejds-
markedet.
Danmark modtager i år en anbefaling om at fremme konkurrencen i den indenlandsk ori-
enterede servicesektor, herunder f.eks. i forsyningssektoren og den finansielle sektor.
Anbefalingen ligger i forlængelse af foregående års anbefalinger og stemmer generelt
godt overens med regeringens dagsorden.
Regeringen kan støtte pakken med landeanbefalinger, og der ventes generel støtte til
anbefalingerne blandt EU-landene.
Jeg vil redegøre nærmere for indholdet af de godkendte anbefalinger på det fælles sam-
råd med Finansudvalget den 27. juni.
1155
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
5. Implementering af stabilitets- og vækstpagten
Vedtagelse
KOM (2018) 0433, KOM (2018) 0429, KOM (2018) 0428, KOM (2018)
0431, KOM (2018) 0432 og KOM (2018) 0430
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 50)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 333,
senest behandlet i EUU 1/12-17)
Finansministeren:
Økofin skal behandle forslag under stabilitets- og vækstpagten om
Ungarn, Rumænien og Frankrig.
Kommissionen vurderer, at Ungarn ikke har efterlevet MTO-reglerne, dvs. reglerne om
opnåelse af landets mellemfristede mål for struktursaldoen. Det foreslås derfor, at Ungarn
tildeles en MTO-henstilling med et krav om en strukturel forbedring på 1 pct. af BNP i
2018.
Rumænien fik en MTO-henstilling i juni 2017, som efterfølgende blev revideret i decem-
ber 2017. Rumænien vurderes ikke at have levet op til denne henstilling. Kommissionen
foreslår derfor en beslutning om utilstrækkelig opfølgning og foreslår også en ny revideret
MTO-henstilling om en strukturel tilpasning på 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019.
Frankrig fik en henstilling for overskridelse af 3-procentgrænsen for det faktiske under-
skud i 2009. Fristen er efterfølgende forlænget tre gange
senest i 2015. Frankrig har nu
bragt underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP, og Kommissionen foreslår derfor, at
henstillingen ophæves.
Der ventes bred opbakning til Kommissionens forslag på Økofin. Regeringen støtter også
forslagene.
6.
Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2018
Drøftelse
KOM (2018) 0370
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 58)
Rådsmøde 3480
bilag 4 (skriftlig forelæggelse af økofin 12/7-16)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1156
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
7. Forslag om paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 0343
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 62)
EU-note (16)
E 39 (note af 28/9-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Forslag om grænseoverskridende distribution af investeringsfonde
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0092 og KOM (2018) 0110
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 70)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Eventuelt
Finansministeren:
Jeg vil nu orientere udvalget om de igangværende drøftelser om at
styrke bankunionen i den udvidede eurogruppe, hvor Danmark og de andre lande uden
for euroen også deltager. Vi har møde torsdag aften, og der ventes bred støtte til et første
trin i styrkelsen af bankunionen med henblik på en beslutning på det udvidede eurotop-
møde den 28.-29. juni.
Drøftelserne sigter på at lande en aftale med en balance mellem dels tiltag til risikodeling,
hvor deltagerne i bankunionen forsikrer sig mod risici i fællesskab, dels tiltag til risikore-
duktion, som reducerer risikoen for nye finansielle kriser i det hele taget.
Et konkret risikodelingstiltag er forslaget om en fælles indskydergarantiordning, EDIS. Det
er aftalt, at der først indledes politiske drøftelser om EDIS, når der er enighed om, at der
er sket tilstrækkelig reduktion af risici i banksektoren.
Der skal også etableres en fælles offentlig bagstopper for bankunionens fælles sektorfi-
nansierede afviklingsfond (SRF). Bagstopperen skal
som en sidste udvej
kunne yde
midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer i et nødli-
dende institut (såkaldt bail-in) samt sektorens egne midler i afviklingsfonden ikke er nok til
at håndtere en bankkrise.
Eventuelle offentlige lån via bagstopperen skal naturligvis tilbagebetales. Bankunionens
grundprincip er, at det er bankerne og deres ejere, der betaler regningen for bankkriser,
ikke skatteborgerne.
1157
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Konkrete risikoreduktionstiltag skal styrke den finansielle regulering og kreditinstitutters
robusthed, så sandsynligheden for nye kriser reduceres. Et centralt tiltag er f.eks. den
bankpakke, vi blev enige om på sidste Økofin.
Nogle lande lægger relativt stor vægt på risikoreduktion, herunder fortsat opbygning af
buffere og håndtering af udfordringer i banksektoren, mens andre lande lægger stor vægt
på risikodeling, herunder snarlig forhandling om indførelse af en fælles indskydergaranti.
Det tegner nu til, at vi kan opnå enighed om et kompromis om første trin i styrkelsen af
bankunionen forud for topmødet.
Det ventede kompromis indebærer enighed om en række indikatorer for risikoreduktion,
så vi kan måle den løbende styrkelse af robustheden i den finansielle sektor, herunder
opbygning af kapital og nedskrivningsegnede passiver samt nedbringelse af dårlige akti-
ver såsom misligholdte lån. Den europæiske banksektor er blevet markant styrket efter
krisen, men formålet er at opnå stadig større sikkerhed for, at sektoren selv kan bære
omkostningerne ved bankkriser.
Kompromiset indebærer også, at Rådet skal nå enighed med Europa-Parlamentet om en
endelig bankpakke på basis af vores aftale på sidste Økofin, der indebærer en markant
reduktion af risici i sektoren.
Kompromiset ventes også at indebære principbeslutning om, at bagstopperen for afvik-
lingsfonden skal baseres på eurolandenes fælles lånefond (ESM). En endelig beslutning
vil dog afvente en større reform af ESM (låneinstrumenter m.v.).
Da kun eurolande deltager i ESM, skal der findes en løsning, så ikkeeurolande kan delta-
ge i bagstopperen på lige vilkår med eurolandene. Den ventede løsning er, at deltagende
ikkeeurolande
hver især etablerer kreditlinjer til afviklingsfonden parallelt med ESM’s kre-
ditlinje.
Det største udestående spørgsmål i forhold til det ventede kompromis er, om der træffes
beslutning om tidspunkt for at starte politiske drøftelser om EDIS.
Regeringen støtter det ventede kompromis om første trin i styrkelsen af bankunionen.
Regeringen lægger vægt på, at bankunionen formelt og i praksis forbliver åben, så ikke-
eurolande kan deltage på lige vilkår. Vi er meget tilfredse med, at det er tilfældet. Og re-
geringen støtter et balanceret samspil mellem risikodeling og risikoreduktion, som yderli-
gere kan styrke bankunionen (der er kommet godt fra start).
11. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1158
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018
EUU alm. del (17)
bilag 760 (kommenteret dagsorden)
1.
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019
Politisk enighed
SEK (2018) 0250
Rådsmøde 3626
bilag 1 (samlenotat side 79)
Finansministeren:
EU’s budget for 2019 forelægges
til forhandlingsoplæg.
EU’s budget
for 2019 er det sjette og derfor næstsidste årlige budget i den flerårige finansielle ramme
for 2014-2020, som fastlægger lofterne for de årlige budgetter.
Kommissionens forslag til EU’s budget for næste år indeholder et forpligtelsesniveau på
165,6 mia. euro svarende
til 1,00 pct. af EU’s BNI og et betalingsniveau på 148,7 mia.
euro,
hvilket svarer til 0,90 pct. af EU’s BNI.
Det foreslåede udgiftsniveau er udtryk for en stigning på henholdsvis 3,1 pct. i forpligtel-
ser og 2,7 pct. i betalinger i forhold til 2018.
Det danske bidrag til EU i 2019 er på nuværende tidspunkt teknisk skønnet til at blive på
21,9 mia. kr. Der må forventes ændringer til dette skøn frem mod den endelige budgetaf-
tale for 2019, som normalt indgås mellem Rådet og Europa-Parlamentet i november.
Kommissionens forslag drøftes på nuværende tidspunkt i Rådet budgetudvalg. En stor
gruppe af Danmarks ligesindede lande argumenterer for, at EU’s budget skal understøtte
finansiel holdbarhed og sikre tilstrækkelige margener, så der er plads til at håndtere ufor-
udsete udgifter, der måtte opstå i løbet af budgetåret.
Danmarks ligesindede har desuden argumenteret for, at der er behov for en skarp priori-
tering af EU’s udgifter –
sådan som man også gør i de nationale budgetter.
FO
FO
Regeringen lægger afgørende vægt på, at de udgiftslofter, der er fastfast i den flerårige
finansielle ramme, overholdes.
Regeringen lægger inden for disse rammer vægt på, at EU’s budget er retvisende og af-
spejler det faktiske udgiftsbehov. I denne behovsvurdering skal der ske en skarp priorite-
ring af EU’s udgifter på samme måde, som vi gør i de nationale budgetter.
For så vidt angår forpligtelsesniveauet, lægger regeringen vægt på, at der budgetteres på
en måde, der understøtter den budgetmæssige holdbarhed. Det betyder for det første, at
der skal sikres en tilstrækkelig margen under udgiftsloftet til, at der kan tages højde for
uforudsete udgifter. Kommissionen foreslår en i mine øjne utilstrækkelig margen på 1,1
mia. euro.
1159
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
For det andet er der nødt til at være en vis sammenhæng mellem forpligtelses- og beta-
lingsniveauet, så vi undgår, at ubetalte regninger skubbes til senere år. Kommissionens
forslag medfører en stigende forskel på forpligtelses- og betalingsniveauet, således at der
sker en ophobning af tilsagn på knap 17 mia. euro.
Det er regeringens holdning, at en så snæver margen og en tilsvarende ophobning af
forpligtelsesniveauet ikke er i overensstemmelse med ønsket om budgetmæssig holdbar-
hed. Vi vil derfor i forhandlingerne arbejde aktivt for at sænke forpligtelsesniveauet.
På betalingssiden er det centralt, at der budgetteres retvisende og på en måde, der ikke
medfører voldsomme bidragsstigninger for medlemsstaterne. Her må der prioriteres
skarpere, sådan som vi også gør nationalt.
I forhold til de enkelte budgetkategorier er regeringens holdning følgende:
Angående budgetkategori 1a, vækstpolitikker, arbejdes der fra dansk side for, at
udgifterne til vækstpolitikker prioriteres. Det gælder særlig forskning, energi, uddannelse,
innovation og grænseoverskridende transportinvesteringer.
Angående budgetkategori 1 b, samhørighedspolitik, arbejder regeringen sammen med
andre ligesindede lande for, at udgiftsniveauet er retvisende og realistisk. Der bør ikke
afsættes urealistisk høje bevillinger, som det har været tilfældet i de seneste år.
Med hensyn til budgetkategori 2, landbrugspolitik, arbejdes der for, at der afsættes
retvisende bevillinger. Det skal ses i lyset af, at hovedparten af udgifterne til
landbrugspolitikken har karakter af direkte støtte til landmænd, hvor niveauet er fastlagt i
forordningen herom.
For så vidt angår budgetkategori 3, sikkerhed og borgerskab, lægger regeringen vægt på,
at migrations-
og flygtningerelaterede udgifter prioriteres, herunder særlig EU’s
grænseoverskridende indsats og administration af migrantankomster.
For budgetkategori 4, globale EU, lægger regeringen vægt
på, at EU’s humanitære
bistand, eksterne migrationstiltag og civile krisestyringsindsatser prioriteres. Regeringen
finder det i den forbindelse positivt, at Kommissionen lægger op til en betydelig
opjustering af de humanitære hjælp i forslaget til 2019-budgettet.
Med hensyn til budgetkategori 5, administration, vægtes en stram og budgetansvarlig
linje. Regeringen arbejder på den baggrund for en reduktion i administrationsudgifterne.
Det er min forventning, at Rådets holdning til EU’s 2019-budget
overordnet set vil komme
til at afspejle Danmarks prioriteter og dermed udgøre et godt grundlag for den videre
forhandling om EU’s budget med Europa-Parlamentet.
Det er derfor også min
forventning, at Danmark kan tilslutte sig Rådets holdning.
1160
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Kenneth Kristensen Berth
støttede den overordnede linje om budgettilbageholdenhed
og besparelsespotentiale. Der var dog mange elementer i forslaget, der trak i den forkerte
retning. Der blev overordnet brugt flere penge, og når alt kom til alt, handlede det om,
hvad regeringen kunne gå med til. Der var ingen røde linjer. Visse steder kunne Dansk
Folkeparti godt støtte linjen, men ikke det bagvedliggende: f.eks. politikken på udlændin-
ge- og asylområdet. Regeringen mente, at der skulle gå flere penge til migranthåndtering
m.m., og det ville have været fint, hvis politikken bag det ønske svarede overens med
Dansk Folkepartis
altså en, der var lægger vægt på hjemsendelser og et Europa, der er
lukket for migranter. Konklusionen var altså, at overskrifterne var fornuftige, men samlet
set kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at finansieringen af Tyrkietfaciliteten hørte under
”globale
Europa”,
hvor der var en stor stigning under førtiltrædelsesstøtte. Samtidig reducerede
man den normale førtiltrædelsesstøtte med 253 mio. euro. Var det samlede beløb til Tyr-
kiet i 2019 større eller mindre end i 2018? Hvad angik kategori 1b, samhørighedspolitik,
ville det være interessant at vide, om man havde talt om at afsætte flere ressourcer til
særligt udsatte regioner ved at se det som solidaritetsarbejde. Her ville man gerne nedju-
stere betalingsniveauet allerede i 2019 for budgetkategorien. Skyldtes det, at regeringen
forsøgte at spille ind med at fokusere midler, eller hvad lå bag den del af forhandlingsop-
lægget?
Holger K. Nielsen
havde ingen problemer med forhandlingsoplægget. Han ville gerne
vide, hvad begrundelsen var for den kraftige stigning i humanitær
hjælp under ”globale
Europa”. Han kunne forstå, at der både var tale om Tyrkiet og Syrien. Handlede det om,
at EU ville i gang med en mere markant indsats i Syrien på de humanitære område? Og
hvad havde EU i så fald i tankerne?
Peter Hummelgaard Thomsen
havde i en række sammenhænge efterlyst, at EU øger
bistanden på det humanitære område. Det var positivt at gøre det her i budgettet, uanset
at det var forpligtelser til Tyrkietfaciliteten. Han så gerne, at der var endnu flere ressour-
cer til det humanitære. Den diskussion var særlig vigtig i forhold til den flerårige finansielle
ramme. Det skulle ministeren tage med. Der var ikke bare brug for en form for Marschall-
hjælp, hvis man vil forhindre og bekæmpe årsagerne til den irregulære migration
man
var nødt til at gøre endnu mere. Men samlet set var det positivt, og han bakkede op om
forhandlingsoplægget. De større diskussioner kunne man tage i forbindelse med den fler-
årige finansielle ramme.
Finansministeren
takkede Kenneth Kristensen Berth for støtten til den overordnede linje.
Han var ked af, at de så alligevel var uenige. Når man går fra
MMF’en, der kræver en-
stemmighed, til de årlige budgetter, er man ovre i flertalsafgørelser. Det betyder, at Dan-
mark ikke kan kræve at få det, som Danmark gerne vil have det. Derfor skulle man finde
frem til en forhandlingsposition, som gør, at Danmark blev taget alvorligt og fik indflydelse
og ikke en position, hvor andre lande får opfattelsen af, at det vil tage for lang tid at flyt-
te Danmark og derfra bare kører videre uden. Man prøvede at holde fast i kredsen af de
budgetansvarlige lande
Danmark, Sverige, Holland, Østrig og række ud til andre lande
1161
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
for at se, om de ville være med
også lande, som Danmark ikke har haft et tæt forhold til
tidligere.
Over for Rasmus Nordqvist bekræftede ministeren, at der ville gå flere ressourcer til ka-
tegorien ”globale EU”. Førtiltrædelsessummen skulle
rumme en del af finansieringen af
EU’s flygtningefacilitet
i Tyrkiet. Den anden del skulle finansieres via den humanitære
bistand. Flygtningefaciliteten var nu på 1,45 mia. euro, og deraf ville de 850 mio. euro
finansieret via førtiltrædelsesstøtten og de ca. 600 mio. euro via den humanitære bistand,
fordi det netop er en støtte til at håndtere en flygtningesituation i et nærområde. Det ud-
gjorde også et svar til Holger K. Nielsen på, hvorfor den humanitære bistand voksede så
kraftigt nu. Det var bl.a. for at kunne håndtere betalingen af Tyrkietfaciliteten fremover.
Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at der netop også var sat flere penge
af til det, man kaldte for udviklingsarbejde. I budgetkategori
4 ”globale EU” under udvik-
lingsarbejde var en stigning på 182 mio. euro i forpligtelser, og det var for at kunne gøre
mere for den langsigtede udvikling. Man forsøgte at lave en mere glidende overgang fra
den humanitære hjælp til den langsigtede udviklingsbistand, og derfor var kategorierne
ikke så opdelte, som de traditionelt set havde været. Ministeren var enig i, at det vigtigste
var at nå frem til en udviklingsplan: Den eneste kraft, der er stærk nok til at holde unge
hjemme i skrøbelige samfund, er, at de kan finde et håb om, at samfundet kan udvikle sig
i en positiv retning. For 30-40 år siden vidste de meget mindre om, hvad gik glip af, men
nu kunne alle følge med i vilkårene i Vesteuropa og andre steder. EU og Danmark bidrog
til den positive udvikling gennem handels- og udviklingspolitik, og ministeren ville ikke
afvise, at det kunne være en god idé at gøre det i en mere struktureret og samlet form.
Mange havde også tidligere foreslået Marshallplan for Afrika. Den overordnede idé var
dog, at den virkelige hjælp er at skabe en udvikling, der giver arbejde til de unge de
kommende generationer i Afrika. Hvis ikke, vil de bevæge sig, og der er stor sandsynlig-
hed for, at det bliver mod Europa.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om det betød, at den flotte stigning i førtiltrædelsesstøtte og
humanitær hjælp dækkede over det, der skulle gå til Tyrkietfaciliteten.
Finansministeren
sagde, at det dækkede over, at der var lagt op til at reducere førtiltræ-
delsesstøtten til Tyrkiet, fordi landet bevægede sig væk fra EU. Så var der Tyrkietfacilite-
ten, der gik til at huse syriske flygtninge i Tyrkiet. Den blev så finansieret via førtiltrædel-
sesstøtten. Det forholdt sig altså sådan, at man først reducerede beløbet i en kategori,
hvorefter man lagde noget oveni for at have råd til at finansiere noget andet. Sagt med
andre ord udgjorde den humanitære hjælp nu også penge til restfinansieringen af Tyrkiet-
faciliteten.
Holger K. Nielsen
bemærkede, at kurven for førtiltrædelsesbistand steg kraftigt. Hvad
var så det? Ville det sige, at Syrien ikke var dækket ind under en stigning i den humani-
tære støtte?
1162
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
Finansministeren
gentog, at der var lagt op til at reducere førtiltrædelsesstøtten for Tyr-
kiet. Det betød, at den samlede ramme faldt. Derefter øgede man den igen for at have
råd til at betale en del af Tyrkietfaciliteten via førtiltrædelsesstøtten. Så man kunne sige,
at der var et minus og et plus, der gjorde, at der ud af førtiltrædelsesstøtten ville være et
bidrag til Tyrkietfaciliteten. Udover stigningen var der også en reduktion på den almindeli-
ge førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, fordi landet bevægede sig væk. Resten blev finansieret
via humanitær hjælp-rammen. Der ville derudover også være penge til at hjælpe i Syrien,
Libanon og Jordan. En fjerdedel af Libanons befolkning udgjorde nu af flygtninge ifølge
en den seneste opgørelse, ministeren havde set. Derfor var der behov for, at der også
var midler til dem fra den humanitære hjælp.
Holger K. Nielsen
syntes, det var noget rod. Tilsyneladende finansierede man Tyrkietaf-
talen via førtiltrædelsesstøtten, som man havde skåret ned på. Hvorfor gjorde man det?
Man kunne da lave en konkret nedskæring på førtiltrædelsesstøtten og så udvide for hu-
manitær hjælpe yderligere. Hvad var meningen?
Finansministeren
svarede, at den almindelige tiltrædelsesstøtte, der bliver givet til pro-
jekter i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger, reducerede man. Derudover var der
midler, der egnede sig bedst i kategorien førtiltrædelsesstøtte, der lå i Tyrkietfaciliteten.
Tidligere var Tyrkietfaciliteten finansieret nationalt
af landene ud over EU’s budget. Man
havde så valgt at sige, at den
skulle finansieres inden for EU’s budget, fordi
der var tale
om en EU-aftale. Derefter havde man set det samlede beløb på 1,45 mia. euro og vurde-
ret, hvad der hørte bedst hjemme i de forskellige kategorier: førtiltrædelse, humanitær
hjælp etc. Det, der gjorde det kompliceret, var, at førtiltrædelsesstøtten både er forbundet
med et fald i budgettet og med en efterfølgende stigning. Udvalgets medlemmer kunne
modtage et skriftligt svar, hvis de ønskede det.
NOT
Formanden
mente ikke, at det ville skade med et skriftligt svar.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om det betød, at penge til førtiltrædelelsesstøtten
dvs.
pengene til Tyrkietfaciliteten
gik til regimet i Tyrkiet, og det, der blev taget til det humani-
tære gik til det humanitære? Eller hvordan havde man delt det op? Stigningen i humani-
tær hjælp gik direkte til Tyrkietfaciliteten? Hvis de øgede støtte til indsatsen i Syrien blev
taget fra den humanitære indsats, hvor kom de penge så fra? Var der yderligere penge til
det humanitære ud over Tyrkietfaciliteten?
Finansministeren
svarede, at den humanitære hjælp var på 1,6 mia. euro. Det var ret
meget
også selv om noget trækkes fra til Tyrkietfaciliteten. Han var ikke længere ek-
spert i Tyrkietfaciliteten og i, hvilke dele af den der lå under førtiltrædelsesstøtten, men
som han huskede det, gik langt den overvejende del direkte til flygtningehåndteringen i
Tyrkiet. Det var baseret på afleverede regnskaber, så det var ikke noget med, at der var
noget, der blev overladt direkte til den tyrkiske regering.
Rasmus Nordqvist
mente ikke at have fået var på, om stigningen i humanitær hjælp gik
til Tyrkietfaciliten
fordi penge til faciliteten ikke længere blev taget fra de nationale mid-
1163
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
ler. Det ville sige, at der reelt set på det humanitære område
hvis man ikke tog Tyrkiet-
faciliteten
ikke var en stigning i budgettet. Hvad så med de behov, der var i Syrien?
Man fik det til at lyde, som om man hævede budgettet voldsomt, men virkeligheden var,
at pengene gik Tyrkietfaciliteten, som medlemslandene før selv havde betalt for.
Finansministeren
sagde, at det var rigtigt, at stigningen modsvarede det, at EU nu over-
tog Tyrkietfaciliteten. Man skulle huske på, at det betød, at der var nogle midler, der blev
frigjort i landene, der tidligere var gået til Tyrkietfaciliteten. De midler skulle i Danmark
bruges andetsteds inden for den samlede bistandsramme på 0,7 pct. af BNI.
Rasmus Nordqvist
fandt det sørgeligt, at man ikke øgede indsatsen for at afhjælpe de
mange flygtninge på verdensplan. Man burde være mere ærlig om, at en stigning i den
humanitære hjælp skulle gå til Tyrkietfaciliteten. Den var under massivt angreb fra ngo’er
og journalister, der undersøger, hvad penge egentlig går til. Mange går direkte til regimet.
En opgørelse fra Kommissionen viste, at de store beløb gik direkte ned i regeringens
kasse, mens kun mindre beløb gik en
forskellige ngo’er,
der til gengæld gjorde det rigtig
godt.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Enhedslisten havde
meddelt sin position forud for mødet.
2. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1164
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
FO
Punkt 5. Kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af EU
- sagen forventes
sat på dagsorden for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2016) 0825
KOM (2016) 0825
bilag 3 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 760 (kommenteret dagsorden)
Skatteministeren:
Jeg forelægger denne sag til forhandlingsoplæg. Der er tale om et
forslag, som følger af antiterrordagsordenen
og som dermed indgår i det øgede fokus
på at bekæmpe hvidvask og finansiering af terror.
Sagen behandles i regi af Konkurrenceevnerådet, og under normale omstændigheder
ville erhvervsministeren havde forelagt sagen, hvis den var blevet behandlet på et kon-
kurrenceevnerådsmøde, som er det regi, toldsager normalt behandles i.
Jeg vil gerne henvise til det oversendte aktuelle notat om sagen, og jeg vil også fremhæ-
ve et par centrale elementer.
Efter det gældende EU-regler skal der angives og kontrolleres, når personer medtager
penge svarende til mere end 75.000 kr. ind eller ud af EU.
De foreslåede ændringer betyder, at reglerne udvides til også at omfatte andet end
egentlige penge. Det kunne være guld, men også uledsagede penge m.v.
hvad det så
end er, men jeg tror, at det er penge, der ikke medbringes af en person, men er i en pak-
ke, der sendes med post eller kurér og fremover vil være dækket af de fælles EU-regler.
De nye regler vil afvige fra de nuværende danske regler, der altid kræver angivelse af
uledsagede penge m.v. med en værdi på over 75.000 kr. med de fælles EU-regler vil an-
givelsen alene skulle afgives for uledsagede penge m.v. over 75.000 kr., som stoppes i
en kontrol. Med en oprustning af kontrollen, dvs. mere målrettet og bedre kontrol udført
på basis af risikoanalyser
er det Kommissionens, regeringens og de andre EU-landes
vurdering, at det samlet set giver et bedre og mere effektivt system. Det skyldes, at risi-
koen for opdagelse forventes væsentligt forøget. Samtidig er det ikke en hemmelighed, at
dem, der ønsker at snyde ofte ikke
også slet ikke på forhånd
udfylder en angivelse og
giver den til myndighederne.
Forudsætningen for denne vurdering er, at der er etableret et bedre samarbejde mellem
toldmyndighederne og hvidvaskningsmyndigheder i EU-landene. Dermed vil viden og
erfaring i et større omfang end i dag også kunne anvendes på tværs af de relevante
myndigheder. Det vil medføre, at risikoanalysen forbedres, og kontrollen på grænsen kan
blive bedre og forhåbentlig mere målrettet, end tilfældet er i dag.
Alt i alt er der efter regeringens opfattelse tale om et godt forslag, der kan hjælpe til at
sikre, at toldmyndighederne sammen med andre kompetente myndigheder bedre kan
opdage og standse ulovlige penge,
når de krydser ind og ud over EU’s grænser-
og der-
1165
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18
36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018
for foreslår regeringen, at man tilslutter sig forslaget i den form, der kan skabes størst
muligt kvalificeret flertal for.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne vide, hvorfor Tyskland stemte imod kompromis-
teksten.
Rasmus Nordqvist
ville gerne have uddybet regeringens bekymring over delegerede og
implementerende retsakter.
Skatteministeren
ville sende et skriftligt svar til Kenneth Kristensen Berth.
Til Rasmus Nordqvist lød svaret, at ministeren var skepsis over for delegerede retsakter
ligesom man som folketingsmedlem skal være lidt skeptisk over for de bemyndigelser,
man giver ministre. Man kunne altid trække i land, men det kunne vise sig at være svært.
Han kunne ikke sige noget mere konkret om delegerede retsakter på området.
Kenneth Kristensen Berth
var irriteret over, at han ikke kunne få et svar angående
Tyskland. Forslaget virkede fornuftigt, men han var bekymret for, om der var noget, der
ikke fremgik af regeringens samlenotat. Han måtte derfor ty til forsigtighedsprincippet og
meddele, at han ikke bakkede op om forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
støttede forhandlingsoplægget, men mente, at regeringen kunne
være mere tydelig i sin måde at udtrykke sin bekymring på. Regeringen kunne vælge at
lægge vægt på det med de delegerede retsakter. Det var tale om et vigtigt kompromisfor-
slag.
Skatteministeren
havde ingen indikationer af, at Tyskland ville stemme imod nu. Ministe-
ren var lidt hæmmet af, at sagen egentlig hørte under erhvervsministerens område, men
var flyttet fra Konkurrenceevnerådets dagsorden til Økofin. Det var heller ikke ham som
minister, der skulle deltage i mødet. Det var et mærkeligt system og ikke tilfredsstillende
for udvalget. Det var dog del af en større diskussion, og ministeren ville selvfølgelig sørge
for, at mandatet blev givet videre til loyal efterfølgelse.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at den danske holdning var at minimere den be-
slutningskompetence, der ligger i de delegerede retsakter. Der var én tilbage.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Enhedslisten og Det
Radikale Venstre havde skriftligt meddelt deres stillingtagen forud for mødet.
Mødet sluttede kl. 14.29
1166