Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 986
Offentligt
1939825_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 27. juni
Mødet startede kl. 11.53
Vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), Carl
Holst (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard
(EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Zenia Stampe (RV).
statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske
Råd (artikel 50) den 28.-29. juni 2018
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 7 (udkast til konklusioner vedr. artikel
50)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 6 (udkast til konklusioner for DER)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 2 (udkast til kommenteret dagsorden
artikel 50)
Det Europæiske Råd 28-29/6-18
bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Statsministeren:
I morgen er der møde i Det Europæiske Råd. Der er mange emner på
dagsordenen. Emnerne vil være udvalget her bekendte: handelspolitik, flerårige finansielle
rammer, videreudvikling
af ØMU’en og Brexit.
Det er temaer, man har hørt om før, og de
optræder også på dagsordenen i morgen.
Sikkerhed og forsvar
Mødet starter med en session om
forsvar, hvor NATO’s generalsekretær også deltager.
Det er meget fin timing, idet der er NATO-topmøde den 12.-13. juli. På mødet i morgen vil
der blive gjort status over fremdriften i det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde i
EU. Det er et arbejde, som vi støtter fra dansk side, selv om vi på grund af forsvarsforbe-
holdet ikke kan være med i mange af de konkrete tiltag. Noget af det, vi dog kan være med
til og arbejder for, er en styrkelse af
EU’s civile CSDP-missioner.
Det er samtidig et område,
hvor EU kan tilbyde en merværdi, der komplementerer NATO. Vi lægger også vægt på at
styrke samarbejdet og koordinationen netop mellem EU og NATO. Det vil også være en
del af arbejdet frem mod det NATO-topmøde, jeg lige har refereret til.
Migration
Under den efterfølgende middag forventer jeg, at en stor del af drøftelsen vil handle om
migration
i bredeste forstand. I søndags var der et uformelt arbejdsmøde om netop mi-
gration og asyl indkaldt af kommissionsformand Juncker og med deltagere fra 16 lande. I
første række var det den noget snævre kreds, så rakte bl.a. jeg hånden op, idet jeg tænkte,
at det ville jeg også gerne være med til at diskutere. Vi var altså 16 lande, der havde en
lang og god diskussion om alle de udfordringer, som de europæiske lande står over for på
migrationsfronten. Jeg vil ikke påstå, at vi er kommet konkrete løsninger meget nærmere,
1198
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
men jeg har dog indtryk af, at samtalen bevæger sig mere og mere i retning af det syns-
punkt, som den danske regering har haft fra starten
nemlig, at vi skal have en ny tilgang
til migration. Det skal være en tilgang, der for alvor tager fat om problemets rod, og som så
vidt muligt stopper migrationsstrømmen, før den når til Europa.
Jeg forventer, at der vil være bred enighed om, at de ydre grænser skal beskyttes bedre.
Det betyder, at Frontex skal styrkes på flere måder. Der skal stilles mere mandskab og
materiel til rådighed, men vi skal også se på, om Frontex’ mandat er fleksibelt
nok.
En anden vigtig prioritet er at styrke samarbejdet med både oprindelses- og transitlande,
så vi går mere målrettet til værks i forhold til det vigtige spørgsmål om tilbagetagelse af
afviste asylansøgere. Der sker noget. Jeg talte med
EU’s udenrigsrepræsentant
Mogherini
her til morgen, og hun kunne oplyse, at der siden 1. januar er 30.000 personer, der har
søgt til Libyen med henblik på at komme ind i Europa, men som er assistereret tilbage til
deres oprindelseslande. Men der skal ske mere. Det skal der også for den dagsorden, der
handler om at styrke af indsatsen i de lande, migranterne kommer fra, for at modvirke de
grundlæggende årsager til migration. Det er bl.a. her, at det er vigtigt, at der kommer flere
ressourcer ind i EU-Afrika-trustfonden.
På det seneste er det også kommet nye og interessante forslag på bordet. Det gælder
forslaget om en opsamlingszone i Nordafrika for bådmigranter, og der er også det beslæg-
tede forslag om fælles modtagecentre, hvor de, der reelt ikke har krav på asyl, hurtigere vil
kunne sorteres fra. Der bliver efterhånden budt ind fra forskellige sider, inklusive UNHCR
og IOM, men det kommer ikke til at ske i morgen, for det kræver tid at etablere. Der er en
masse praktiske og juridiske knaster. Det er også vigtigt at tænke disse koncepter ordent-
ligt igennem, så de ikke i sig selv bliver en pull-faktor. Hvis vi får skabt en situation, hvor
økonomiske migranter
altså folk, der ikke har krav på asyl
oplever, at rejsen til Europa
er forgæves, vil vi effektivt have sat ind over for den incitamentsstruktur, der udgør kernen
af problemet, og som er menneskehandlernes kyniske forretningsmodel.
Det er også baggrunden for, at Danmark og Østrig
med afsæt i oprindelige drøftelser i
den bredere kreds af lande
har drøftet et pilotprojekt om etablering af et udrejsecenter
for afviste asylansøgere uden for EU. Hvis migranter ikke selv kan vælge, hvor de vil op-
holde sig, fjerner vi motivet for deres rejse
så det er noget med at gå ind og påvirke nogle
incitamenter. Jeg håber, at vi på mødet i morgen kan komme et skridt videre i retning af et
nyt, europæisk asylsystem, hvor vi kan fokusere på dem, der rent faktisk har brug for be-
skyttelse.
Kenneth Kristensen Berth
påpegede, at dilemmaet også kunne være, at et nej på et
udrejsecenter kan få mennesker til at rejse og drive rundt som illegale migranter i Europa.
Centre i sig selv ville altså ikke medvirke til, at folk ikke gik i land i Europa. Måtte man ikke
se i øjnene, at det reelle problem var, at der ikke var nok hjemsendelser? Og måtte man
ikke indse, at det at leve som subsistensløs i en sort økonomi i Europa er så attraktivt, at
1199
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
det var at foretrække frem for at blive i eget hjemland? Var løsningen dermed ikke at pla-
cere migranter og flygtninge i et center bag lås og slå, så de ikke kunne drive rundt på må
og få i Europa?
Peter Hummelgaard Thomsen
glædede sig over statsministerens udsagn om, at der var
færre, der tog turen over Middelhavet
dels på grund af Tyrkietfaciliteten, dels på grund af
samarbejdet med nordafrikanske lande. Ideen om modtagecentre, som
da Socialdemo-
kratiet lancerede den i februar
blev kaldt urealistisk, begyndte nu at tage form. I hvor høj
grad ville man nå til enighed på mødet? Hvis der var enighed om princippet bag de såkaldte
regionale landgangsplatforme (regional disembarkation platforms), ville man være nået
langt.
Rasmus Nordqvist
sagde, at det var flot, at antallet af mennesker, der søger beskyttelse,
var halveret, men når 60 millioner mennesker på verdensplan til gengæld var på flugt, var
der stadig tale om en tragisk situation. Skulle man ikke finde frem til at fælles asylsystem?
Handlede fælleszoner om at betale andre lande for at beholde flygtninge? Hvem havde så
beskyttelsesansvaret? Har EU kun et økonomisk ansvar og ikke et ansvar for at overholde
konventioner, hvis centre opføres af EU? Det er interessante dilemmaer, der kræver fælles
systemisk
tænkning fra EU’s side –
ikke bare platforme. Han påpegede, at der var en stor
stigning i den humanitære budgetkategori i budgettet for 2019, men de ressourcer gik til
Tyrkietfaciliteten. Overvejede man ikke at granske årsagerne til migration
og styrke EU’s
eksterne arbejde for at skabe stabilitet i landene
i stedet for at sende penge til Tyrkiet,
der så holder deres grænser lukkede?
Søren Søndergaard
var enig i behovet for mere fundamentale tiltag. Man kunne se på den
måde, som EU opfører sig på over for Afrika. EU kan f.eks. ikke fortsætte med at dumpe
varer på det afrikanske marked, for det skaber migration. Sagen med Maerskskibet, der
havde reddet flygtninge fra at drukne, var endt med, at Italien tog imod dem. Men havde
Italien nægtet, var de endt i Danmark. Der kunne hurtigt komme mange tusinde på den
måde. Ville man på mødet diskutere, hvordan man kan hjælpe Italien? I de foreløbige kon-
klusioner, var der blot lagt op til en understregning af, at det første asylland skal stå for
behandlingen af asylsager. Var det i øvrigt rigtigt forstået, at statsministeren mente, at der
skulle være modtagelseslejre uden for EU
og ikke uden for Europa, som andre havde
refereret det? Tænkte man her på EU-ansøgerlande, der skal acceptere lejre for at komme
tættere på at blive optaget i EU? Statsministeren sagde, at det var en idé, Danmark sam-
arbejdede med Østrig om. Var det en misforståelse, at også Tyskland og Holland var med?
Statsministeren
syntes også, at det var vigtigt at huske på, at udviklingen gik i den rigtige
retning sammenlignet med sensommeren 2015, hvor der for alvor gik hul på Europa. Mi-
grationstallene var bragt ned over hele Europa. Ud over være en del af Tyrkietfaciliteten
havde man i Danmark taget initiativer, der havde rykket Danmark fra at være den 5. mest
populære flygtningedestination ved folketingsvalget i 2015 til nu at ligge på en 16. plads.
Der var det laveste asyltal i 9 år.
1200
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
Statsministeren fremhævede, at der dog var tale om en permanent udfordring. Der er for-
skel i velstandsniveauer og med et Afrika, der fordobles i befolkning over en kort årrække,
vil der være et permanent migrationspres på Europa. Der var ikke én løsning; man måtte
finde frem til en samlet strategi.
Kenneth Kristensen Berth satte spørgsmålstegn ved perspektivet i at lave centre uden for
EU, og det var nok korrekt, at migranter ville forsøge at komme ind i EU alligevel. Forhå-
bentlig ville man ved implementeringen af en samlet strategi tage presset af. Udrejsecentre
var kernen i det pilotprojekt, som Danmark arbejdede på sammen med Østrig. Tanken bag
det idé er, at hvis en migrant kommer til Danmark og en anmodning om asyl er grundløs,
bliver vedkommende placeret i et udrejsecenter uden for EU og har ikke mulighed for at
glide ned i den sorte økonomi. Et udrejsecenter vil dermed have en præventiv effekt og
påvirke incitamentet for at forlade eget hjemland. Ambitionen var at få flere lande med
ombord. Når andre lande udover Østrig og Holland havde været nævnt, skyldtes det forvir-
ringen mellem udrejsecentre uden for EU og modtagelseslejre uden for Europa. Sammen
med Tyskland, Holland, Østrig, Belgien, Norge, Finland, Sverige, Italien og Visegradlan-
dene havde man mødtes for at drøfte ud af boksen og tale om koncepter for, hvordan man
kan gribe situationen an på en ny måde. Det handlede om at forhindre irregulær migration,
forbedre grænsekontrol, stoppe asylshopping, styrke udsendelsesmuligheder og skabe
mulighed for bedre beskyttelse af flygtninge i deres nærområder. Arbejdet i den kreds var
stadig i gang. Et delelement i det bredere samarbejde var så den dansk-østrigske idé om
et konkret pilotprojekt. Der var mange praktikaliteter forbundet med det, og statsministeren
håbede, at hvis man kom i mål med det projekt, ville også andre lande slutte sig til.
Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde statsministeren, at der formentlig ville være enig-
hed om at arbejde videre. Emnet emigration var af stor kompleksitet. Hvis man læste re-
geringsgrundlaget ville man se, at regeringen var født med ideer om emnet. De var ikke
færdigudviklet, som også Kenneth Kristensen Berth var inde på. For at undgå at folk sætter
sig i faldefærdige skibe på Middelhavet kan man lave faciliteter i Afrika, som det er nem-
mere at komme til, og hvor retskrav på asylbehandling vil være de samme, som hvis de
var ankommet til den italienske kyst. Man kunne ikke udelukke, at der ville komme flere
flygtninge ud af det. Hvad var så trade-off? Man ville gerne have, at folk, der flygter fra krig,
kan komme i sikkerhed
og ikke nødvendigvis i Europa, for det ville Europa ikke kunne
håndtere. Man måtte holde hjertet varmt, men også være logisk i sin tilgang til, hvad den
samlede effekt af diverse tiltag vil være.
Det lod til, at der var ved at opstå en større konsensus blandt EU-landene om vejen frem
og flere og flere så sig selv i løsningen med et system, så flygtninge og migranter ikke
bare kan komme
i kombination med, at de lande, de kommer fra, passer på egne grænser
ved, at EU hjælper med at opbygge kystvagter og eller giver økonomiske incitamenter li-
gesom med EU-Tyrkiet-aftalen. Der skal en indsats til i de lande, der generer migranter, så
de bliver mindre motiverede til at søge udenlands, og partnerskaber skal sikre, at hvis man
krydser grænser, bliver man hjemsendt.
1201
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
Statsministeren havde været bekymret over den mængde energi, der var blevet brugt på
at diskutere sekundære flygtninge og reallokering, for det forekom ham at være det forkerte
hjørne at starte i
navnlig når uenigheder i EU-kredsen skal rummes. Hvis landene skal
gøre problemet mindre, skal det ske i fællesskab. Men, sagde statsministeren henvendt til
Rasmus Nordqvist, man kunne ikke bare sige, at løsningen var et fælles asylsystem, for
det kom meget an på hvilket. Landene var ikke enige om, hvordan det skulle se ud. EU var
nødt til at få en fælles politik, men det skulle være den rigtige. Han fornemmede, at der var
et mere realistisk blik på situationen blandt EU-landene, men det rakte ikke til operationel
enighed på mødet den kommende dag. Man måtte arbejde videre på en større grad af
fleksibilitet
for landene havde forskellige holdninger til paletten af tiltag i Afrika
og flere
er historisk forbundet til lande der og har bedre forudsætninger: Italien i Libyen, Spanien i
Marokko osv.
Til Søren Søndergaard sagde han, at man understøttede Italien ved at tage deres udfor-
dring alvorligt. Det handlede om at få flere ressourcer til EU-Afrika-trustfonden, lægge mere
energi i EU’s eksterne dimension,
forebygge og få opbygget partnerskaber og kompeten-
cer. Ellers frygtede han, at problemet ville blive større. En del af dem, der krydsede Mid-
delhavet, havde en ambition om at ende i andre lande end Italien
f.eks. Tyskland, Sverige
eller Danmark. Hvis man indførte et system, hvor der var sandsynlighed for, at det ville ske,
ville der ikke komme færre. Rasmus Nordqvist havde en vigtig pointe om, at hvis EU tager
medansvar for at lave faciliteter uden for eget territorium, følger der også et ansvar med.
Det rejste mange spørgsmål om f.eks. sikkerhed etc., og derfor var det ikke noget, man
bare kunne gøre. Der ville være brug for et samarbejde med UNHCR, som i øvrigt også
flyttede sig i debatten.
Kenneth Kristensen Berth
roste statsministeren for samarbejdet i landekredsen. Hvis der
skulle ske noget på området, ville det formentlig være i mindre målestok end på EU-plan.
Men skulle man ikke overveje muligheden for at placere folk, hvor de ikke kunne komme
ud? Når mexicanere pågribes ved grænsen til USA, bliver de placeret i centre, hvorfra de
ikke kan komme ud af. Det største problem var nemlig, at er man først ankommet til Italien,
kan man begynde på det, man ønsker
søge asyl eller, hvis man har erkendt, at det kan
man ikke få, kan man bevæge sit op igennem Europa. Hvis man fysisk ikke kan forlade et
udrejsecenter og rejse ind i EU igen, er det noget andet. Alternativt skulle man have en
meget effektiv grænsekontrol.
Søren Søndergaard
tvivlede på, at Østrig og Danmark alene ville have held til at etablere
et udrejsecenter uden for EU
i hvert fald ikke uden at betale betydeligt for det. Det var en
indsats, der ville kræve flere lande. Indgik det i optagelsesforhandlingerne at placere et
udrejsecenter i f.eks. Tyrkiet mod at lempe visumreglerne? Hvis man ikke spekulerede
over, hvad et land, der huser et udrejsecenter, skal have til gengæld, var man ikke kommet
så langt. Han var enig i, at man også skulle tænke langsigtet og lave asylsystemet om,
ændre på den ulige fordeling og sikre, at folk bliver, hvor de er. Men hvad med nu og her?
Var det ikke korrekt, at når det næste danske skib tog nogle hundrede asylansøgere op,
og Italien nægtede at tage imod flere, ville de ende i Danmark?
1202
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
Zenia Stampe
henviste til den sideløbende diskussion om Dublinforordningen. Dublinsy-
stemet var ved at bryde sammen, for den italienske regering ville ikke længere skrive under
på princippet om at tage imod alle migranter og flygtninge, med mindre der blev indført en
fordelingsnøgle. Hvad var regeringens position i de forhandlinger? Ville man fastholde et
system uden fordeling med risiko for, at det brød sammen, og så kunne folk bare komme,
som det passede dem? Var der forståelse for, at italienerne mente, at det ikke var rimeligt,
at de skulle tage imod alle flygtninge?
Statsministeren
sagde, at nogle gange skulle problemerne være store nok for alle for at
blive løst. Man løste ikke problemerne ved tiltag, der skulle få det til at se ud, som om
problemet ikke fandtes. Søren Søndergaard talte om, at Italien skulle nægte at modtage
flere. Statsministeren havde diskuteret det med den italienske premierminister og mente
ikke, at der var grund til bekymring. Maerskskibet var et handelsskib, der var på anvisninger
fra den italienske kystvagt var blevet dirigeret derhen, hvor de kunne samle flygtningene
op. Den italienske regering havde reageret på ngo-skibe
som der ikke er nogle af under
dansk flag. Det var en naturlighed at respektere det internationale regelsæt, og det havde
man også gjort i denne sag.
Han gav Søren Søndergaard ret i, at Danmark og Østrig alene nok ikke ville få lavet mange
udrejsecentre sammen, men det var heller ikke tanken. Tanken var at skabe et pilotprojekt
og udvikle modeller til inspiration til fælleseuropæiske løsninger over tid. Det var en reali-
stisk mulighed, men meget skulle falde på plads både økonomisk og juridisk. Men fordi der
var tale om et pilotprojekt i en snæver kreds, var trade-off ikke i deres hænder. Det var ikke
Danmark og Østrig, der førte udvidelsesforhandlinger på vegne af EU.
Ja, sagde statsministeren til Kenneth Kristensen Berth, det var korrekt, at nogle ville vælge
at defilere ud i samfundslivet, men skulle det føre til, at man gik helt til bundlinjen? Det
gjorde følelsesmæssigt ondt på alle at se børn ved grænsen mellem USA og Mexico. Den
håndtering kunne man ikke stå på mål for. Indespærring ville formentlig være et effektivt
middel til at forringe incitamentet for at krydse grænsen til EU, men man måtte finde en
balance mellem at være human og holdningsmæssigt at forsvare det, man gør, og effek-
terne af det. Hvis man lod fantasien tage over, kunne man udvikle alle mulige modeller, der
ville fjerne incitamentet for at søge ind i Europa, men man skulle kunne stå inde for løsnin-
gerne. En løsning, der bestod i at tage fat i folk, der kom uden asylgrundlag og behandle
dem hårdt, så der aldrig var en, der havde lyst til at prøve igen, ville ikke overleve moralsk,
hvis man ikke også gjorde en hel masse andet samtidig. Der var altså brug for en samlet
strategi om at investere meget mere i de lande, der generer de økonomiske migranter, og
handle mere for at få økonomisk vækst. Kun fem lande i verden gav 0,7 pct. af deres BNI
til udviklingslandene. Danmark var et af dem. Man skulle understøtte landene, så de kan
passe bedre på sig selv. Vi skal understøtte de lande, så de kan passe bedre på sig selv.
Statsministeren havde ikke en ambition om at nå til et punkt, hvor Danmark modtager nul
flygtninge. Inden da ville han stille i udvalget og foreslå genindførelse af FN-flygtningeind-
tag.
1203
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
1939825_0007.png
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
Han glædede sig over, at der var skabt balance i den europæiske debat ved, at en større
realisme var indtrådt. Den kommende måned havde betydning for, hvad der ville ske må-
neden efter etc.
Handelspolitik
Under middagen forventer jeg også, at vi kommer omkring den handelspolitiske situation i
forhold til USA. På G7-topmødet i Canada så vi tydeligt, at det transatlantiske forhold kna-
ger. Og helt grundlæggende så vi det amerikanske tiltag med at indføre told på stål og
aluminium fra EU med henvisning til national sikkerhed. Det var dybt beklageligt skridt, som
vi har svaret igen på, men ikke med ambitionen om at eskalere
tværtimod så er effekten
af de europæiske tiltag noget af det, der ligner halvdelen af den økonomiske effekt ved de
oprindelige amerikanske
så det er ikke forsøg på at eskalere, men trods alt at reagere.
Ikke desto mindre ser vi nu, at det amerikanske handelsministerium barsler med at lægge
told på europæiske biler under henvisning til national sikkerhed. Det hænger selvfølgelig
ikke sammen, og derfor er det vigtigt, at vi står fast og står sammen. Det har vi gjort, og det
glæder jeg mig over. Det er godt, at EU står vagt om frihandel og det internationale regel-
baserede handelssystem.
MFF’en
Der er også lagt op til, at vi skal drøfte tidsperspektivet for forhandlingerne om EU’s næste
flerårige finansielle ramme
MFF’en. Ikke i substans, men i proces, fordi Kommissionen
og Parlamentet gerne ser, at vi skal afslutte forhandlingerne før europaparlamentsvalget til
maj næste år. Det tror jeg bliver svært, for forhandlingerne er svære
også sværere end
normalt, fordi der er et hul efter Brexit. Der er også enighed om mange nye ting, der skal
prioriteres. Men det skal også holdes inden for en ansvarlig ramme. Vi arbejder som be-
kendt med et udgiftsniveau med 1 pct. af BNI. Så jeg tror, at det bliver svært. Vi vil selvføl-
gelig gå konstruktivt ind i det her, men vil også meget klart sige, at for os er det vigtigere,
at vi får et ordentligt budget, end at vi får det hurtigt.
Rusland
Så forventer jeg, at de økonomiske sanktioner over for Rusland, der udløber den 31. juli vil
blive forlænget yderligere 6 måneder. De sanktioner er jo knyttet til fuld implementering af
Minskaftalen, som der ikke er fremskridt i implementeringen af. Derfor er det afgørende, at
EU fastholder presset på Rusland, og derfor støtter vi en forlængelse af sanktionerne.
Søren Søndergaard
påpegede, at man i forbindelse med udvisningen af diplomater på
grund af giftskandalen i Storbritannien, havde talt om, at det var vigtigt med en samlet
opfattelse af og strategi i forhold til Rusland. Skulle den diskussion op på det kommende
rådsmøde?
Statsministeren
forventede ikke en længere diskussion om Rusland. Der ville være stil-
lingtagen til sanktionerne, som han forventede blev vedtaget, men der var ikke lagt op til
en stor temadrøftelse.
1204
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
1939825_0008.png
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
Europa-Parlamentets sammensætning
Jeg vil også nævne, at vi på mødet skal give den endelige godkendelse til afgørelsen om
Europa-Parlamentets sammensætning i næste valgperiode
altså fra 2019-2024
hvor
27 af de 73 tomme sæder, som Brexit efterlader, vil blive fordelt for at udligne uligheder i
det nuværende system. Det betyder så, at Danmark få et mandat mere og går fra 13 til 14,
når vi skal til valg næste år i maj måned.
Job, vækst og innovation
Jeg forventer, at vi vedtager konklusioner om job, vækst og beskæftigelse, der fokuserer
på det europæiske semester, men også på innovation og forskning og den digitale dags-
orden, der styrker konkurrenceevnen og fremtidssikrer vores økonomi. Jeg forventer ikke
en længere drøftelse, for det er i høj grad en formalisering af konklusioner, der er truffet på
de uformelle topmøder, vi har haft i foråret i det format, der hedder leader’s agenda.
I denne
sammenhæng er det også værd at fremhæve, at der lægges op til korte proceskonklusio-
ner om beskatning af digitale virksomheder
med streg under proces. Kommissionen frem-
satte jo to konkrete forslag tilbage i mart, og de er i fuld gang med at blive behandlet på
embedsmandsniveau.
Jeg forventer, at vi vil konkludere, at der er et behov for, at vi skal tilpasse vores skattesy-
stemer til den nye digitale æra. Det er jeg fuldstændig enig i. Derfor skal vi også hurtigt
arbejde videre med Kommissionens forslag med henblik på at finde gennemtænkte løsnin-
ger.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide mere om innovation og det digitale Europa. Ville man
bare godkende konklusionerne fra mødet, eller skulle der også være en substansdrøftelse?
Der var rigeligt at tage fat i både i forhold til eksisterende og fremtidig lovgivning. Der var
behov for hele tiden at følge udvikling og forbedre og forny, fordi den teknologiske udvikling
sker så hurtigt. Hvad bød man så ind med fra dansk side? Hvad var tankerne om at få mere
innovation ind i det digitale samarbejde, så man ikke overlod den teknologiske udvikling til
andre dele af verden?
Statsministeren
svarede, at der kun var lagt op til formelt at konkludere på substantielle
drøftelser fra tidligere møder om innovation og digitalisering, så der var ikke lagt op til en
diskussion. Fra dansk side støttede man, at det blev afspejlet i konklusionerne, og man
arbejdede for det. Man ønskede at skabe et mildt pres på de sektorråd, der skulle arbejde
med området
herunder pressede man også på i implementering af det digitale indre mar-
ked, som var der, man for alvor kunne gøre noget, der havde værdi med det samme.
Brexit
Fredag morgen vil der være en statusdrøftelse om Brexit i EU-27-format. Det bliver nok
kort, for der er ikke sket nævneværdige fremskridt på den front. Det er bekymrende set i
lyset af, at det nu er 2 år siden, den britiske folkeafstemning fandt sted, og vi skal være
færdige til marts næste år. Det betyder også, at udkastet til konklusioner konstaterer, at
medlemslandene i lyset af de manglende fremskridt bør forberede sig på alle udfald af
forhandlingerne. Det vil også sige det udfald, der hedder no deal. Det er første gang, at vi
1205
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
1939825_0009.png
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
melder klart og officielt ud til Storbritannien, at vi er reelt bekymrede for, at vi ender i worst
case-scenariet, hvis ikke briterne melder sig konstruktivt ind i de afgørende forhandlinger.
Jeg kan sige, at det også er et arbejde, jeg selv har sat i gang herhjemme på tværs af vores
egne ministerier i centraladministrationen
altså en dansk forberedelse på et no deal-sce-
nario.
Kenneth Kristensen Berth
var ligesom statsministeren tilhænger af mest mulig global
frihandel, så det var beklageligt, at det nu gik den anden vej i forhold til USA. Det kunne
ikke være tilfredsstillende, at der var risiko for mindre frihandel med Storbritannien, så
skulle man ikke se at finde en løsning og f.eks. stile efter en aftale à la CETA?
Statsministeren
sagde, at meget afhang af den endelige fremtidige relation med Storbri-
tannien. Den højeste grad af frihandel finder man på det indre marked, og det var man fra
dansk side stor tilhænger af. Derfor var det også trist, at Storbritannien ville forlade det.
Ambitionen var at holde briterne så tæt på som muligt. Storbritannien var ikke blevet bedt
om at forlade EU eller at have et lavt ambitionsniveau for de fremadrettede relationer. Det
havde de selv besluttet. Statsministeren mente bestemt, at Storbritannien skulle arbejde
løsningsorienteret, for det var nu op til dem at definere den fremtidige relation. Selv stod
han med åbne arme; de var så åbne, at hvis briterne omgik deres beslutning ville det også
være o.k.
Formanden
spurgte, om det var statsministerens vurdering, at aftalen om en overgangs-
ordning på 2 år ville bortfalde, hvis man endte i et no deal-scenario til marts. Det vil betyde,
at WTO-reglerne gælder, og at Storbritannien vil være at betragte som et tredjeland, og
der skulle forhandles handelsaftaler på den baggrund.
Statsministeren
bekræftede formandens formodning. Mekanismen var betinget af, at man
nåede i mål, ellers faldt den bort. Det betød, at WTO-reglerne ville træde i kraft
og så
vidt han huskede, var der dermed tale om en 40 pct. stigning på f.eks. dansk Lurpak. Det
skulle man selvfølgelig helst undgå.
Eurotopmøde
På fredag slutter vi af med et eurotopmøde. Vi har ikke euroen, men vi er inviteret med.
Det er jeg tilfreds med
især fordi
de fleste beslutninger om ØMU’en også har konsekven-
ser for Danmark. Forventningen er, at vi vil vedtage en erklæring om de kompromiser på
bankunionen og den europæiske stabilitetsmekanisme, som finansministrene nåede til
enighed om i sidste uge. Jeg vil tro, at den tyske kansler og den franske præsident vil
præsentere nogle af elementerne i den fælles erklæring, de blev enige om i sidste uge.
Den handler om, hvordan de ser udviklingen af
EU’s økonomiske
samarbejde. De foreslår
bl.a. at man lægger sporene til en egentlig fælles finanspolitik, bl.a. med et eurozonebud-
get. Det synes jeg ikke er den rigtige vej at gå. Jeg synes, at man fortsat bør fokusere på
at skabe de rette incitamenter for, at landene selv tager ansvar for at føre en sund økono-
misk politik og gennemføre de nødvendige strukturreformer, sådan som vi har gjort det i
Danmark.
1206
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 986: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-18, kl. 11.45
38. Europaudvalgsmøde 27/6 2018
Kenneth Kristensen Berth
bad statsministeren redegøre for, hvilken interesse danske
bankkunder måtte have i at betale for at redde nødstedte pengeinstitutter i f.eks. Bulgarien.
Statsministeren
svarede, at regeringen endnu ikke havde besluttet, hvorvidt Danmark
skulle tilslutte sig bankunionen, men der var sat gang i en arbejdsgruppe, der ville blive
færdig i efteråret 2019. Det var med det afsæt, at bankunionen kunne have positiv indfly-
delse på forskellige forhold, der også betyder noget for Danmark og danskerne: de danske
pengeinstitutters konkurrencesituation, den finansielle stabilitet, muligheden for at påvirke
det regelsæt, som Danmark også i en vis grad vil blive påvirket af. Udfordringen kunne
være håndteringen af den unikke danske realkredit under et fælles tilsyn.
Mødet sluttede kl. 12.52
1207