Regeringen vil straffe 12-årige børn, der har diagnoser - den burde hjælpe dem
Af Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHD-foreningen
Regeringen vil kriminalisere børn, der for en dels vedkommende har langt mere brug for omsorg og
behandling af deres diagnoser
Regeringen har fremlagt en reform til indsatsen mod ungdomskriminalitet, som
hedder ”Alle handlinger har
konsekvenser”. Den handler om ”unge i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle”, som ”vender det store
fællesskab ryggen”. Med reformen vil regeringen indføre en ”ungelavalder”, som betyder, at børn ned til 12 år
skal kunne stilles for et nyt ungdomskriminalitetsnævn. Ca. 700 børn og unge på 12-17 år angives at være i
fødekæden til den hårde kerne af unge kriminelle.
Forslaget ser i sin enkelthed således ud: Når en ung under den kriminelle lavalder bliver pågrebet og mistænkt
for kriminalitet af politiet, skal politiet vurdere, om den unge er et led i fødekæden. Hvis ja, stilles den unge
hurtigt for nævnet, som sjovt nok også består af en fra politiet samt en fra kommunen og en dommer. Nævnet
vurderer skyldsspørgsmålet (uden advokat eller bisidder) og fastsætter konsekvensen, som kan være alt fra
vask af brandbiler (dog ikke politibiler) og fjernelse af graffiti til fjernelse fra hjemmet og ophold på en sikret
institution.
Jeg mener vi bør stoppe op og se på, hvad det er for nogle børn og unge mennesker, der er tale om. De ca. 700,
som regeringen vil stille til øget ansvar med det nye kriminalitetsnævn, må forventes at være blandt de
allermest udsatte børn og unge i Danmark. Mange er omsorgssvigtede, har mislykkede skoleforløb, brudte
familierelationer, overgreb og fattigdom i bagagen. De har ofte afhængighedsproblemer og diagnoser. Det vil
således formentlig i høj grad være børn og unge fra meget alvorlige mangelfulde og afvigende omsorgsmiljøer
–
børn som er født til en svær opvækst. Det er ikke børn og unge, der vender fællesskabet ryggen, som
forslaget skriver. Det er børn, der har stået udenfor fællesskabet hele deres liv.
Det betyder selvfølgelig ikke, at de må begå kriminalitet. Men det betyder i høj grad noget for, hvordan vi skal
gribe ind. Om vi er omsorgsfulde og forebyggende i vores tilgang til denne gruppe
–
eller om vi er kolde og
sanktionerende. Børn og unge holdes ikke ude af kriminalitet ved at vi sætter mere straffende ind i en tidligere
alder. Børn og unge holdes ude af kriminalitet ved at vi sætter mere støttende ind i en tidligere alder. Det
gælder især for dem med ADHD.
Generelt er unge med ADHD overrepræsenterede i alle de kedelige statistikker: Manglende uddannelse,
arbejdsløshed, teenagegraviditeter, trafikulykker, misbrug, osv. Og det gælder selvfølgelig også for kriminalitet.
Jeg tør derfor godt at antage, at børn og unge med ADHD vil være stærkt overrepræsenteret i blandt de 700 på
12-17 år. Diagnosticeret eller udiagnosticeret.
Undersøgelser fra Sverige og andre lande har vist, at 30-50% af de indsatte i fængslerne opfylder
diagnosekriterierne for ADHD. Mennesker med ADHD har en nedsat mængde og virkning af nogle af
signalstofferne i hjernen. Det gør, at de er mere uopmærksomme, mere hyperaktive og mere impulsstyrede
end andre mennesker. De har problemer med at overskue sammenhængen mellem årsag og virkning. De er
ofte rastløse, stressbelastede og har svært ved at holde fokus. ADHD er således et usynligt handicap.