Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1901478_0001.png
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249
Offentligt
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. maj 2018
J nr.
2018-1397
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 30. april 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 249 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 249
Vil ministeren sende en oversigt, der viser, hvor meget CO
2
-udledningerne fra hen-
holdsvis de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer bliver reduceret årligt og
sammenlagt frem mod 2030 som følge af energiudspillet?
Svar
Der er lavet en samlet vurdering af udspillets reduktioner i CO
2
-udledningen i 2030,
på baggrund af hvilken de årlige reduktioner er anslået. Den angivne indfasning er
forbundet med betydelig usikkerhed, da den eksakte indfasningsprofil bl.a. vil af-
hænge af, hvornår konkrete initiativer igangsættes og net-tilsluttes. Indfasningen vil
endvidere afhænge af teknologi- og prisudviklingen, som er behæftet med stor
usikkerhed.
I tabel 1 er de skønnede reduktioner i CO
2
-udledningen (i mio. ton CO
2
-
ækvivalenter) ved energiudspillet vist år for år, fordelt mellem de kvoteomfattede
udledninger og de ikke-kvoteomfattede udledninger, samt de samlede udledninger.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/3
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om beregning af konsekvenserne for CO2-udledningen af regeringens energiudspil sammenholdt med, om Danmark vil overholde sine forpligtelser ift. Parisaftalen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1901478_0002.png
Tabel 1
Reduktioner i CO
2
-udledninger i mio. ton CO
2
-ækvivalent
Ikke-kvoteomfattede udled-
ninger
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
0
0
0
0
0
0 - 0,1
0,1 - 0,1
0,1 - 0,1
0,1 - 0,1
0,1 - 0,2
0,1 - 0,2
0,2 - 0,2
0,2 - 0,2
0,2 - 0,3
Kvoteomfattede udledninger
0
0
0
0
0 - 0,1
0 - 0,3
0 - 0,4
0,4 - 0,9
0,9 - 1,4
2,4 - 2,8
3,9 - 4,8
3,8 - 4,8
3,8 - 4,8
3,8 - 4,7
Anm.: Skønnet for reduktionerne i CO
2
-udledningerne år for år er forbundet med betydelig
usikkerhed,
jf. nedenfor.
Der er tale om korrigerede udledninger for de kvoteomfattede
udledninger. Effekt af VE reserve indgår ikke. Intervallet i effekter udtrykker en
metodeforskel i beregningerne, som skyldes, at effekten kan opgøres via to forskellige
tilgange baseret på to forskellige beregningsmodeller/-forudsætninger
Kilde: Energistyrelsen
De ikke-kvotebelagte sektorer
Udspillet har en klimaeffekt i de ikke-kvotebelagte sektorer og reducerer udlednin-
ger med ca. 1,1-1,5 mio. ton (CO
2
-ævk.) i perioden 2021-2030, og bidrager derfor
til at opfylde Danmarks reduktionsmål i disse sektorer.
De kvotebelagte sektorer
Energiudspillet indeholder elementer (fx en havvindpark), der vil medføre en øget
produktion af vedvarende energi fra energisektoren i Danmark. Energi-, Klima- og
Forsyningsministeriet vurderer, at dette samlet set medfører en umiddelbar og iso-
leret reduktion af udledningerne på 4-5 mio. ton CO
2
i år 2030 og 19-25 mio. ton
CO
2
for perioden 2021-2030, hvis der ikke tages højde for, at der er tale om kvote-
omfattede udledninger. Udledningseffekten er korrigeret for Energistyrelsens frem-
skrivning af effekterne af elhandel.
Drivhusgasudledningerne fra størstedelen af energisektoren i Danmark er omfattet
af
EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren), der regulerer energisektorerne på
tværs af hele EU. Den samlede mængde af kvoter sætter et loft for drivhusgasud-
Side
2/3
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om beregning af konsekvenserne for CO2-udledningen af regeringens energiudspil sammenholdt med, om Danmark vil overholde sine forpligtelser ift. Parisaftalen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1901478_0003.png
ledningen fra sektorerne omfattet af systemet. Loftet er politisk bestemt og er i ud-
gangspunktet fast. Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvotesektoren.
I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive udlignet af en tilsvarende
mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klima-
effekt af national energipolitik i kvotesektoren.
Den nylige aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 ændrer på
dynamikken i kvotesektoren som følge af den løbende annulleringsmekanisme, der
indføres i systemet fra 2023. Med den nye aftale vil overskydende kvoter i systemet
blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne
fra 2023 vil blive annulleret, indtil kvoteoverskuddet i cirkulation er nedbragt til un-
der 0,8 mia. kvoter. Herefter vil systemet være i balance.
I perioden, hvor der optages kvoter i den markedsstabiliserende reserve, og en del
af disse annulleres (indtil systemet er i balance), vil en lavere national udledning, fx
som følge af en øget andel af vedvarende energi i elproduktionen, føre til en reduk-
tion i kvotemængden i EU. Det skyldes, at overskydende kvoter overføres til den
markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del annulleres. Det vil føre til en
lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor.
Når systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være den samme som
før den nye aftale. Det vil sige, at mer-/mindreudledning et sted i EU igen kan mod-
svares af en tilsvarende mer-/mindreudledning et andet sted i EU. Tidspunktet for,
hvornår systemet vil være i balance igen, vil afhænge af efterspørgslen på kvoter,
der ligeledes vil være styrende for, hvilken dynamik, der vil indfinde sig i systemet i
fremtiden.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
3/3