Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1929141_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. august 2018
Strafferetskontoret
André Dybdal Pape
2018-0035-0049
804892
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AT, AØ og AÅ fra
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 15. august
2018
Samrådsspørgsmål AT:
”Hvilken afledt betydning har det for det danske og estiske bagmand-
spolitis beføjelser og forpligtelser, om tilsynet hører under dansk el-
ler estisk finanstilsyn, og hvilken betydning vurderer ministeren, det
kan have i forhold til SØIK’s arbejde med sagen om Danske Bank og
hvidvask, hvis det danske Finanstilsyn finder relevante oplysninger
ved en inspektion af den estiske filial her i 2018 mod f.eks. at kunne
have fundet sådanne oplysninger i tidligere år, herunder i forhold til
forældelsesfrister for straffelovsovertrædelser og konfiskation?”
Samrådsspørgsmål AØ:
”Ministeren bedes - nu hvor klagefristen for påklage af Finanstilsy-
nets afgørelse af 3. maj 2018 er udløbet - redegøre for SØIK’s vurde-
ring af, hvad Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018 giver anledning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
til vedr. Danske Banks ledelse og styring, herunder hvilke forældel-
sesregler der gælder i relation til sagen.”
Samrådsspørgsmål AÅ:
”Ministeren bedes redegøre udførligt for samarbejdet mellem SØIK
og de estiske myndigheder/politi i forhold til den igangværende esti-
ske undersøgelse af Danske Bank.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
Svar:
[Indledning]
1.
Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til at
komme her i dag og følge op på samrådet, som vi havde
her i udvalget den 25. maj om hvidvask i Danske Banks
estiske filial.
Der har som bekendt været afholdt et opfølgende samråd
med erhvervsministeren den 25. juni. Og der er besvaret
en række skriftlige spørgsmål fra udvalget, der er stillet
som opfølgning på samrådet den 25. maj.
Som også erhvervsministeren har givet udtryk for meget
klart, er det på ingen måde acceptabelt, hvis danske virk-
somheder er involveret i at hvidvaske penge – hverken i
Danmark eller i udlandet.
De yderligere oplysninger, som er kommet frem om
denne sag henover sommeren, gør ikke sagen mindre al-
vorlig. Og det er helt afgørende, at den undersøges helt
til bunds.
Derfor er jeg også meget tilfreds med meldingen forle-
den fra SØIK om, at der nu er indledt en egentlig straffe-
3
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
1929141_0004.png
retlig efterforskning af, hvorvidt Danske Bank har over-
trådt den danske hvidvasklov. Det vender jeg tilbage til
om lidt.
Inden jeg besvarer de tre samrådsspørgsmål – som jeg i
øvrigt gerne vil besvare samlet – vil jeg gerne minde om,
at vi jo endnu ikke har set sagens endelige afslutning. Vi
kan derfor heller ikke konkludere noget håndfast om den,
herunder om hvilke konsekvenser, sagen bør have.
Jeg synes, at vi skal lade myndighederne få mulighed for
at gøre deres arbejde, og jeg kan oplyse, at SØIK er fuldt
ud opmærksom på de forældelsesfrister, som gælder i sa-
gen. Dem vil jeg også komme ind på senere i min besva-
relse.
[SØIK’s beføjelser og forpligtelser samt forældelses-
frister for strafansvar]
2.
I forhold til de konkrete spørgsmål er jeg for det første
i
samrådsspørgsmål AT
blevet spurgt om, hvilken af-
ledt betydning det har for det danske og det estiske bag-
mandspolitis beføjelser og forpligtelser, om tilsynet hø-
rer under det danske eller det estiske finanstilsyn.
4
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
Desuden er jeg blevet spurgt om, hvilken betydning det
kan have i forhold til SØIK’s arbejde med sagen, hvis det
danske Finanstilsyn finder relevante oplysninger ved en
inspektion af den estiske filial i forhold til bl.a. forældel-
sesfrister for straffelovsovertrædelser og konfiskation.
Jeg vil gerne understrege, at jeg nu besvarer spørgsmå-
lene ud fra en generel betragtning og altså ikke i forhold
til den konkrete sag.
[SØIK’s beføjelser og forpligtelser]
3.
Med hensyn til den første del af spørgsmålet kan jeg
oplyse, at Justitsministeriet ikke har nogen nærmere op-
lysninger om det estiske politis beføjelser, og hvordan
det estiske politi er organiseret på dette punkt.
Men i forhold til det danske politi og SØIK kan jeg op-
lyse, at SØIK både efterforsker og strafforfølger straf-
fesager.
SØIK beskæftiger sig med sager om særlig økonomisk
kriminalitet, herunder om overtrædelse af hvidvask-
loven.
5
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
SØIK har et tæt samarbejde med det danske Finanstilsyn,
og ofte starter straffesager på det finansielle område med
en politianmeldelse fra en tilsynsmyndighed, f.eks. fra
Finanstilsynet.
Men det er ikke afgørende for, om SØIK kan indlede en
efterforskning, at der foreligger en anmeldelse fra en til-
synsmyndighed. SØIK kan ligesom andre dele af dansk
politi starte en efterforskning på baggrund af en anmel-
delse fra anden side, f.eks. fra en borger eller en uden-
landsk myndighed, eller af egen drift.
SØIK’s beføjelser er reguleret af den danske retspleje-
lov, uanset om der er tale om en ren dansk efterforskning,
eller om der efterforskes som led i retshjælp til en uden-
landsk politimyndighed.
Hvis der er tale om bevisindhentning i andre lande til
brug for en dansk straffesag, viser erfaringen, at det er
nødvendigt med et godt samarbejde mellem de pågæl-
dende landes politimyndigheder. Det sker ofte gennem
Europol og Eurojust.
Hvis vi ikke taler om retshjælp til andre landes efter-
forskning, efterforsker dansk politi, herunder SØIK, kun
mulige forbrydelser, som kan pådømmes her i landet.
6
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
[Det strafferetlige legalitetsprincip]
4.
I Danmark er det først og fremmest en betingelse for
at pådømme og pålægge en straf, at der er hjemmel til det
efter dansk ret.
Det vil sige, at der skal være sket en overtrædelse af en
gældende dansk regel, som er strafbelagt. Er denne regel
begrænset til kun at omfatte handlinger begået på dansk
territorium, kan en person ikke straffes for at have begået
en overtrædelse af den danske regel i udlandet. F.eks. kan
man ikke straffes efter den danske våbenlov, hvis man i
USA har båret et våben, som efter amerikansk ret er lov-
ligt at bære.
Det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte
strafbelagte bestemmelse, om den må antages også at
finde anvendelse på forhold begået i udlandet. Det gæl-
der også i forhold til hvidvasklovens regler. Det er en
vurdering, som i sidste ende henhører under domstolene.
Og jeg kan i forhold til hvidvaskloven sige, at der ikke
ses at være retspraksis om dette spørgsmål.
Med den nye hvidvasklov er der indført en ny bestem-
melse i § 31, som siger, at virksomheder skal sikre, at de-
7
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
res aktiviteter i udlandet overholder hvidvaskreglerne.
Men den gælder selvfølgelig kun fremadrettet.
Særligt for så vidt angår straffeloven er udgangspunktet,
at den også finder anvendelse på forhold begået i udlan-
det. Det gælder også i forhold til reglerne om hæleri, som
jo efter omstændighederne kan være relevante, når vi ta-
ler om hvidvask.
[Dansk straffemyndighed]
5.
Ud over, at en given straffebestemmelse skal finde an-
vendelse på forhold begået i udlandet, er det en forudsæt-
ning for at idømme en straf i Danmark, at der i den kon-
krete situation er dansk straffemyndighed.
De nærmere rammer for, hvornår der er dansk straffe-
myndighed, har jeg redegjort nærmere for i mit svar på
spørgsmål nr. 198, som udvalget stillede den 28. maj
2018.
Som det kan læses i svaret, er hovedreglen i straffeloven
et såkaldt territorialprincip, der indebærer, at handlinger
begået i Danmark hører under dansk straffemyndighed.
8
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
Herudover kan handlinger begået uden for Danmark i
visse tilfælde også høre under dansk straffemyndighed.
Det gælder bl.a., når en strafbar handling er begået af en
dansk statsborger eller en dansk virksomhed, og handlin-
gen både er strafbar efter dansk lovgivning og i det land,
hvor handlingen blev begået. At pålægge straf i en sådan
situation forudsætter som sagt også, at den danske be-
stemmelse, som der skal straffes efter, vurderes at om-
fatte handlinger begået i udlandet.
Endelig gælder der inden for strafferetten et internatio-
nalt anerkendt princip om, at man ikke må straffes to
gange for den samme forbrydelse. En person, der alle-
rede er blevet strafforfulgt uden for Danmark, kan derfor
i almindelighed ikke retsforfølges her i landet for den
samme handling.
Det indebærer, at straffedomme afsagt i et andet land om
f.eks. bødestraf og konfiskation som udgangspunkt ude-
lukker retsforfølgning i Danmark over for de samme per-
soner for de samme handlinger, hvad enten de pågæl-
dende ved den udenlandske dom er blevet idømt en straf
eller er blevet frifundet.
9
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
[Opsummering om SØIK’s beføjelser og forpligtel-
ser]
6.
Så i forhold til det konkrete spørgsmål er det således
ikke afgørende for SØIK’s muligheder for og forpligtel-
ser til at efterforske og rejse tiltage i straffesager, om det
er det danske, estiske eller et tredje lands tilsynsmyndig-
hed, der fører tilsyn.
Det er heller ikke afgørende, om en straffesag opdages
eller anmeldes af en dansk eller en udenlandsk myndig-
hed.
Det er derimod afgørende, hvilke regler der gælder, her-
under de pågældende reglers territoriale gyldighed, og
om der er dansk straffemyndighed. Desuden har det be-
tydning, om der føres en parallel straffesag i et andet
land, da der i almindelighed ikke må blive straffet for de
samme handlinger flere gange.
Herudover kan det have en afledt betydning af mere
praktisk karakter, hvis tilsynet føres i et andet land, da
der eventuelt vil skulle indhentes beviser i det pågæl-
dende land.
10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
[Nye oplysninger fra Estland og forældelsesfrist for
strafansvar]
7.
Med hensyn til den anden del af spørgsmål AT kan det
oplyses, at strafansvaret for overtrædelse af den danske
hvidvasklov – både den gamle og den nye – forældes ef-
ter 5 år.
Hvidvask efter straffeloven – altså hvor der er tale om
hæleri og ikke blot overtrædelse af hvidvasklovens mere
formelle regler – forældes efter 5 eller 10 år.
Hvidvask af særlig grov beskaffenhed forældes efter 10
år, og hvidvask, der ikke er af særlig grov beskaffenhed,
forældes efter 5 år. Dette følger af de almindelige foræl-
delsesregler i straffeloven, som tager udgangspunkt i
strafferammerne for de enkelte typer forbrydelser.
I forhold til mulighederne for konfiskation af udbytte fra
en strafbar handling er forældelsesfristen 10 år.
Forældelsesfristen regnes som udgangspunkt fra ger-
ningstidspunktet, dvs. fra den dag, hvor de strafbare
handlinger ophørte.
11
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
Forældelsesfristen afbrydes, når politiet meddeler ger-
ningspersonen, herunder en ansvarlig virksomhed, en
sigtelse for overtrædelsen.
Fristen afbrydes også ved, at politiet foretager retter-
gangsskridt, f.eks. ved at anmode retten om en ransag-
ningskendelse, hvorved den pågældende anses for sigtet
for overtrædelsen.
I forhold til forældelse har det derfor ikke nogen direkte
betydning, hvornår oplysninger i sagen tilvejebringes,
men derimod hvor lang tid der går fra det tidspunkt, hvor
forbrydelsen blev begået, til der sker sigtelse eller retter-
gangsskridt i sagen.
Alle relevante oplysninger kan naturligvis indgå i den
samlede vurdering af sagen, herunder ved vurderingen
af, om der skal rejses en sigtelse og eventuelt foretages
rettergangsskridt.
Jeg skal for en god ordens skyld nævne, at det danske fi-
nanstilsyn som oplyst af erhvervsministeren under sam-
rådet den 25. juni ikke inspicerer i Estland.
Hvis det estiske finanstilsyn finder oplysninger, som vur-
deres at burde indgå i en straffesag, vil det normale – for-
12
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
mentlig også i Estland – være, at tilsynet overdrager op-
lysningerne til en politimyndighed.
Hvis det danske finanstilsyn finder yderligere oplysnin-
ger, som vurderes at burde indgå i en straffesag, vil det
normale være, at tilsynet overdrager oplysningerne til
SØIK.
[Opsummerende om nye relevante oplysninger i sa-
gen og forældelsesfrist]
8.
Opsummerende for den anden del af spørgsmål AT
kan det således siges, at det ikke er afgørende for foræl-
delse af hverken strafansvar eller konfiskation, om op-
lysningerne fremskaffes af Finanstilsynet eller på anden
vis.
Det er heller ikke afgørende, hvornår oplysningerne i sa-
gen findes, så længe der sker sigtelse eller rettergangs-
skridt, inden forældelsesfristen udløber.
Det kan derfor godt have en vis betydning, hvornår op-
lysningerne kommer for en dag – i hvert fald hvis det sker
så sent, at man ikke kan nå at afbryde forældelsesfristen.
Ligesom under samrådet den 25. maj skal jeg for en god
ordens skyld understrege, at jeg ved min besvarelse i for-
13
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
1929141_0014.png
hold til spørgsmål AT ikke har forholdt mig til den kon-
krete sag om Danske Bank. Men jeg kan oplyse, at SØIK
– som jeg også nævnte tidligere – er fuldt ud opmærk-
som på forældelsesfristerne i sagen.
[SØIK’s vurdering af sagen og samarbejdet med de
estiske myndigheder]
9.
I
samrådsspørgsmål AØ
spørges der om SØIK’s vur-
dering af, hvad Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018
giver anledning til vedrørende Danske Banks ledelse og
styring.
Desuden spørges der i
samrådsspørgsmål AÅ
om sam-
arbejdet mellem SØIK og de estiske myndigheder og po-
liti i forhold til den igangværende estiske undersøgelse af
Danske Bank.
Justitsministeriet har forud for samrådet her i dag anmo-
det SØIK om en opdateret status på sagen, og jeg kan på
den baggrund oplyse følgende:
10.
Som jeg nævnte indledningsvist, har SØIK nu åbnet
en egentlig efterforskning i sagen mod Danske Bank for
mulig overtrædelse af den danske hvidvasklov.
14
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
SØIK har om Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018 be-
mærket, at afgørelsen alene indeholder en stillingtagen
til, om reglerne om ledelse og styring af banken – såkaldt
governance – efter lov om finansiel virksomhed var over-
holdt. Finanstilsynet anfører udtrykkeligt, at der ikke er
taget stilling til, om Danske Bank har overtrådt reglerne
i hvidvaskloven, og at det er det estiske finanstilsyn, der
skal påse overholdelse af disse regler.
SØIK og Finanstilsynet har været i efterfølgende dialog
om afgørelsen og det grundlag, som afgørelsen er truffet
på. SØIK har på baggrund af disse drøftelser ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for af egen drift at indlede en un-
dersøgelse af, om der er grundlag for en straffesag mod
Danske Bank for at have overtrådt reglerne om gover-
nance i lov om finansiel virksomhed.
SØIK har derimod indhentet det materiale, der ligger til
grund for Finanstilsynets afgørelse, med henblik på en
nærmere gennemgang af materialet til belysning af, om
der i øvrigt er grundlag for at gøre et strafferetligt ansvar
gældende i Danmark. Desuden undersøger SØIK de juri-
diske muligheder for dansk straffemyndighed for at gen-
nemføre en eventuel straffesag i Danmark mod Danske
Bank for manglende overholdelse af hvidvasklovens reg-
15
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
ler i forbindelse med bankens estiske filials håndtering af
transaktioner for de såkaldte non-resident kunder.
SØIK har parallelt hermed hen over sommeren modtaget
3 anmeldelser om Danske Banks ledelses mulige over-
trædelse af hvidvaskloven. Det gælder bl.a. den anmel-
delse af 24. juli 2018 fra Hermitage Capital Manage-
ment, som også har været omtalt flere gange i medierne.
Disse anmeldelser indgår nu i den igangværende efter-
forskning mod banken, som forventes at foregå både i
Danmark og i udlandet.
11.
På samrådet den 25. maj 2018 oplyste jeg, at SØIK
gennem Eurojust havde tilbudt de estiske myndigheder
assistance med henblik på gennemførelse af retsskridt i
Danmark i forbindelse med en eventuel efterforskning i
Estland mod Danske Bank.
Efterfølgende rettede SØIK på ny henvendelse til de esti-
ske myndigheder, dels via Hvidvasksekretariatet, dels
via Eurojust, og tilbød assistance til bevissikring og sam-
arbejde, og SØIK har desuden indledt en dialog med flere
internationale samarbejdspartnere med henblik på at op-
lyse sagen, navnlig i relation til afklaring af komplice-
rede juridiske spørgsmål om bl.a. straffemyndighed, be-
16
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om Danske Bank og hvidvask den 15/8-18, til justitsministeren
tydningen af tidligere afgjorte sager og udmålingsprak-
sis.
I forhold til samarbejdet med de estiske myndigheder har
SØIK oplyst, at SØIK på nuværende tidspunkt ikke har
modtaget konkrete anmodninger fra de estiske myndig-
heder, hverken direkte, via Eurojust eller via Hvidvask-
sekretariatet, om bistand til efterforskning eller samar-
bejde vedrørende sagen.
SØIK har oplyst, at SØIK i forbindelse med efterforsk-
ningen er meget opmærksom på alle muligheder for at
indlede og udbygge det internationale samarbejde i
denne sag, både bilateralt og gennem internationale or-
ganisationer som f.eks. Eurojust og Europol.
[Afslutning]
Som sagt er jeg tilfreds med meldingen fra SØIK om, at
der nu er indledt en strafferetlig efterforskning. Verden
omkring os kan ikke være tjent med, hvis vi ikke kom-
mer til bunds i, hvad der er foregået i den her sag. Det
tror jeg, at vi alle er enige om.
Tak for ordet.
17