Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1891407_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. maj 2018
EU-retskontoret
Christian Yndal Erichsen
2018-0032/06-0036
711584
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1891407_0002.png
Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes oversende en samlet liste over EU-retsakter,
som inden for den nærmere fremtid planlægges at overgå fra det
mellemstatslige til det overstatslige niveau, hvorved det danske
retsforbehold træder i kraft. Ministeren bedes desuden redegøre
for, hvad regeringen har foretaget sig i hver enkelt af de kon-
krete retsakter for at sikre fortsat dansk deltagelse på de områ-
der, hvor regeringen finder det nødvendigt.”
Svar:
I det følgende fremgår en samlet liste over EU-retsakter, som in-
den for den nærmere fremtid efter Justitsministeriets oplysninger
forventes at overgå fra det mellemstatslige til det overstatslige ni-
veau, hvorved det danske retsforbehold træder i kraft. Under hver
retsakt er der blandt andet redegjort for, hvad regeringen har fore-
taget sig for at sikre fortsat dansk deltagelse på de områder, hvor
regeringen finder det nødvendigt.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Eu-
ropæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
KOM(2013) 535 endelig
Der forhandles i øjeblikket om et nyt retsgrundlag for Eurojust.
En vedtagelse af forordningsforslaget vil indebære, at Danmark
på grund af retsforbeholdet ikke længere kan deltage i det opera-
tionelle samarbejde i Eurojust, medmindre der opnås en særlig af-
tale om tilknytning til Eurojust.
Danmark har ved brev af 17. maj 2016 tilkendegivet over for
Kommissionen, at Danmark vil anmode om en aftale om tilknyt-
ning til Eurojust, når den nye forordning er vedtaget. Det fremgår
af den politiske aftale fra 12. december 2016 om Danmarks til-
knytning til Europol efter 1. maj 2017, der er indgået mellem re-
geringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al-
ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at regerin-
gen
efter drøftelse med Kommissionen
vurderer, at det vil
blive vanskeligt at opnå fuld dansk tilknytning til det nye Eurojust.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1891407_0003.png
Det fremgår dog samtidig, at regeringen vil arbejde aktivt for at
opnå en aftale, der sikrer Danmark den tættest mulige tilknytning
til Eurojust.
Eurojust-forordningen er fortsat under forhandling, og en vedta-
gelse kan næppe forventes før til efteråret 2018. Herefter er der en
implementeringsperiode på et år. Hvis der
i lighed med den mo-
del, der blev brugt i forbindelse med Europol
skal indgås en
samarbejdsaftale mellem Eurojust og Danmark efter det gældende
retsgrundlag, vil en aftale skulle være indgået inden det nye rets-
grundlag træder i kraft, dvs. inden den forventede ikrafttræden i
efteråret 2019.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensi-
dig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation
KOM(2016) 819 endelig
Forordningsforslaget blev fremsat af Kommissionen den 21. de-
cember 2016, og der pågår aktuelt trilogforhandlinger. Formålet
med forslaget er at styrke det grænseoverskridende samarbejde
vedrørende indefrysning og konfiskation af aktiver relateret til
strafbare handlinger med henblik på at bekæmpe terrorfinansie-
ring og organiseret kriminalitet. Forslaget indeholder i den forbin-
delse bestemmelser om gensidig anerkendelse af afgørelser om
indefrysning og konfiskation, der er udstedt i forbindelse med en
straffesag.
Den foreslåede forordning skal træde i stedet for og dermed er-
statte to eksisterende rammeafgørelser, som Danmark deltager i.
Justitsministeriet har tidligere oplyst over for Folketingets Euro-
paudvalg, at hvis Danmark kommer til at stå tilbage som den ene-
ste medlemsstat, der fortsat er bundet af rammeafgørelserne, vil
rammeafgørelserne ikke i praksis have nogen virkning i forhold
til Danmark. Dette blev senest oplyst ved samlenotat af 22. no-
vember 2017 vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-
svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. de-
cember 2017 (EUU, Rådsmøde 3584, RIA bilag 1, 2017-18).
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1891407_0004.png
Regeringen har fulgt forhandlingerne tæt med fokus på at sikre, at
Danmark fortsat kan samarbejde effektivt med de øvrige med-
lemsstater i sager om grænseoverskridende kriminalitet, hvis for-
slaget vedtages. På de seneste arbejdsgruppemøder i regi af Rådet
er Danmarks muligheder for et fortsat samarbejde blevet drøftet
mellem medlemslandene. På et arbejdsgruppemøde i marts 2018
var der bred opbakning til en model, hvorefter de eksisterende
rammeafgørelser fortsat skal finde anvendelse i forholdet mellem
Danmark eller Irland (der som udgangspunkt heller ikke deltager
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til
TEUF tredje del, afsnit V) på den ene side og de øvrige medlems-
lande på den anden side. En sådan model vil betyde, at Danmark
fortsat vil kunne modtage og sende anmodninger om fuldbyrdelse
af afgørelser om beslaglæggelse og konfiskation i henhold til de
gældende rammeafgørelser. Den foreslåede model har endvidere
opnået godkendelse fra Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes endeligt vedtaget medio 2018, og det vil først
på dette tidspunkt være endeligt afklaret, om Danmark fortsat kan
deltage i samarbejdet med de øvrige EU-lande i henhold til de
gældende rammeafgørelser.
Der henvises til det samtidige orienteringsbrev sendt til Folketin-
gets Retsudvalg.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15.
marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme
Direktivet erstatter Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om
bekæmpelse af terrorisme (2002/475/RIA), for så vidt angår de
medlemsstater, der er bundet heraf.
Direktivet skal være gennemført i de medlemsstater, der er bundet
af det, senest den 8. september 2018.
Direktivet er omfattet af retsforbeholdet og er derfor ikke bin-
dende for Danmark.
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Med direktivet revideres indholdet af rammeafgørelsen, der defi-
nerer og kriminaliserer visse terrorhandlinger, herunder navnlig
gennemførelse af terrorangreb, deltagelse i terrorgruppers aktivi-
teter, herunder finansiel støtte til disse aktiviteter, offentlig opfor-
dring til, rekruttering til og oplæring i terror.
Direktivet fastsætter minimumsregler vedrørende definitionen af
strafbare handlinger og straffe i forbindelse med terrorhandlinger,
lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe og lovover-
trædelser med forbindelse til terroraktiviteter samt foranstaltnin-
ger til beskyttelse af og støtte og bistand til terrorofre.
Størstedelen af direktivet angår krav til medlemsstaternes straffe-
lovgivning mv. Disse dele af direktivet angår ikke gensidig aner-
kendelse, og Danmark vil ensidigt kunne gennemføre lovgivning,
der svarer til direktivets krav.
Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om bistand og
hjælp til terrorofre. De fleste af direktivets krav til bistand og
hjælp til terrorofre omfatter alle ofre, dvs. også ofre, der har bopæl
i et tredjeland eller en medlemsstat, der ikke er bundet af direkti-
vet, herunder Danmark.
Direktivet indeholder dog en enkelt bestemmelse, som kun omfat-
ter terrorofre med bopæl i en medlemsstat, der er bundet af direk-
tivet. Bestemmelsen angår samarbejde mellem de berørte med-
lemsstaters myndigheder med henblik på at sikre terrorofre, som
har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor terrorhandlingen
blev begået, adgang til oplysninger om deres rettigheder, de til-
gængelige hjælpetjenester og erstatningsordninger i den med-
lemsstat, hvor terrorhandlingen blev begået.
Retsforbeholdet har dermed den konsekvens, at danske ofre for en
terrorhandling i en anden medlemsstat ikke vil nyde godt af et di-
rektivbestemt samarbejde mellem danske myndigheder og myn-
dighederne i den anden medlemsstat om oplysninger om ofrenes
rettigheder i den anden medlemsstat. Det bemærkes, at rammeaf-
5
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1891407_0006.png
gørelsen ikke indeholder tilsvarende regler, og at danske ofre så-
ledes ikke mister en eksisterende adgang, men går glip af den ad-
gang, der vil komme til at gælde mellem de medlemsstater, der er
bundet af direktivet.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli
2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæ-
iske Unions finansielle interesser
Direktivet erstatter den 6. juli 2019 konventionen om beskyttelse
af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser af 26. juli
1995 med de tilhørende protokoller af 27. september 1996, 29.
november 1996 og 19. juni 1997, for så vidt angår de medlems-
stater, der er bundet heraf.
Direktivet er omfattet af retsforbeholdet og er derfor ikke bin-
dende for Danmark.
Med direktivet revideres indholdet af konventionen, der fastsætter
minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger
og sanktioner herfor i forbindelse med svig, der skader Unionens
finansielle interesser.
Direktivet fastlægger minimumsregler vedrørende definitionen af
strafbare handlinger og sanktioner herfor med henblik på at be-
kæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens fi-
nansielle interesser, for at styrke beskyttelsen mod strafbare hand-
linger, der skader disse finansielle interesser, i overensstemmelse
med gældende EU-ret på dette område.
Størstedelen af direktivet angår krav til medlemsstaternes straffe-
lovgivning mv. Disse dele af direktivet angår ikke gensidig aner-
kendelse, og Danmark vil ensidigt kunne gennemføre lovgivning,
der svarer til direktivets krav.
Direktivet indeholder endvidere en bestemmelse om samarbejde
mellem medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske
6
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1891407_0007.png
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)) og andre EU-institutio-
ner, -organer, -kontorer eller -agenturer.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferet-
lig bekæmpelse af hvidvaskning af penge
KOM(2016) 826 en-
delig
Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 21. december
2016.
Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.
Med direktivforslaget foreslås det at fastsætte minimumsregler
om afgrænsningen af strafbare handlinger og om sanktioner herfor
i forbindelse med hvidvaskning af penge.
Det foreslås, at direktivet skal erstatte artikel 1, litra b, og artikel
2 i Rådets rammeafgørelse af 26. juni 2001 om hvidvaskning af
penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæg-
gelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold
(2001/500/RIA), for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet
af direktivet.
Direktivforslaget angår krav til medlemsstaternes straffelovgiv-
ning mv. Direktivforslaget angår ikke gensidig anerkendelse, og
Danmark vil ensidigt kunne gennemføre lovgivning, der svarer til
direktivforslagets krav.
Forslag til direktiv om bekæmpelse af svig og forfalskning med
andre betalingsmidler end kontanter - KOM(2017) 489 endelig
Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 13. september
2017.
Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.
Med direktivforslaget foreslås det at fastsætte minimumsregler for
bestemmelsen af, hvad der udgør strafbare handlinger, og for
7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
sanktioner ved svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-
lingsmidler end kontanter.
Det foreslås, at direktivet skal erstatte Rådets rammeafgørelse af
28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse
med andre betalingsmidler end kontanter (2001/413/RIA), for så
vidt angår de medlemsstater, der er bundet af direktivet.
Størstedelen af direktivforslaget angår krav til medlemsstaternes
straffelovgivning mv. Disse dele af direktivforsalget angår ikke
gensidig anerkendelse, og Danmark vil ensidigt kunne gennem-
føre lovgivning, der svarer til direktivforslagets krav.
Direktivforslaget indeholder endvidere en enkelt bestemmelse om
udveksling af oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet
af direktivet, mellem medlemsstater, der er omfattet af direktivet.
Danmark vil ikke kunne deltage i dette samarbejde.
Rammeafgørelse 2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og for-
falskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter,
der som nævnt foreslås erstattet af det foreslåede direktiv, inde-
holder en bestemmelse om udlevering af statsborgere, der i en an-
den medlemsstat er sigtet for at have udvist en strafbar adfærd som
beskrevet i rammeafgørelsen. Denne bestemmelse er erstattet af
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrest-
ordre og overgivelse mellem medlemsstaterne, som også finder
anvendelse for Danmark. Den resterende del af rammeafgørelse
2001/413/RIA vedrører ikke samarbejdet med andre medlemssta-
ter.
Den foreslåede erstatning af rammeafgørelse 2001/413/RIA har
således ikke betydning for Danmarks samarbejde med de med-
lemsstater, som fremover vil være omfattet af det foreslåede di-
rektiv.
8
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1891407_0009.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
”laying down
rules facilitating the use of financial and other information for the
prevention, detection, investigation or prosecution of certain crim-
inal
offences” –
COM(2018) 213 final
Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 17. april 2018. Di-
rektivforslaget foreligger endnu ikke på dansk.
Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet.
Det foreslås, at direktivet skal ophæve Rådets afgørelse af 17. ok-
tober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes fi-
nansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af op-
lysninger (2000/642/RIA).
Justitsministeriet er ved at foretage en nærmere vurdering af di-
rektivforslaget.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveks-
ling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om
erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA
KOM(2016) 7 en-
delig og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke med-
lemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme af-
sagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tredje-
landsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-
stemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011
KOM
(2017) 344 endelig.
Forslaget til direktiv blev fremsat den 19. januar 2016, og forsla-
get til forordning blev fremsat den 29. juni 2017. Der pågår aktuelt
trilogforhandlinger. Det foreslåede direktiv vil ændre en ramme-
afgørelse og erstatte en afgørelse. Danmark deltager aktuelt i ram-
meafgørelsen og afgørelsen.
9
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af samlet liste over EU-retsakter, som planlægges at overgå fra mellemstatsligt til det overstatsligt niveau, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Formålet med direktivforslaget er at indføre et system, hvorved en
medlemsstat hurtigt og effektivt kan finde ud af, om andre med-
lemsstater har registreret oplysninger om straffedomme vedrø-
rende en given tredjelandsstatsborger. Direktivforslaget er omfat-
tet af retsforbeholdet.
Forordningsforslaget supplerer direktivforslaget, idet den foreslå-
ede forordning vil oprette og regulere et centralt ECRIS-TCN-sy-
stem, som indeholder identitetsoplysninger på tredjelandsstats-
borgere, der er idømt straf i et EU-land. Det fremsatte direktivfor-
slag har i den forbindelse til formål at regulere den decentrale ud-
veksling af oplysninger. Forordningsforslaget er omfattet af rets-
forbeholdet.
Direktiv- og forordningsforslagene vedrører udveksling af oplys-
ninger om tredjelandsstatsborgere. Justitsministeriet har bl.a. i mi-
nisteriets grund- og nærhedsnotater om henholdsvis direktivfor-
slaget og forordningsforslaget, som blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 25. februar 2016
og den 3. oktober 2017, givet udtryk for
bl.a. på baggrund af
foreløbige tilkendegivelser fra Rådets Juridiske Tjeneste
at for-
slagene efter ministeriets vurdering ikke vil få betydning for Dan-
marks retsstilling i forhold til at deltage i den del af ECRIS-syste-
met, der vedrører udveksling af oplysninger om EU-borgere.
Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende over for Justitsmini-
steriet rejst tvivl om denne vurdering. Justitsministeriet er i dialog
med Rådets Juridiske Tjeneste herom.
Forslagene forventes vedtaget inden udgangen af juni 2018, og det
er forventningen, at det nye system vil være operationelt i 2020.
10