Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1908822_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. juni 2018
MFVM 539
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 182 (EUU alm. del) stillet den 16. maj 2018
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 182
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre et skærpet for-
bud mod smykker og/eller piercingsmykker, der indeholder nikkel?
Svar
Der er allerede i dag begrænsninger for nikkel
i EU’s
kemikalielovgivning REACH. Nikkel må ifølge
REACH ikke anvendes i piercingsmykker, med mindre nikkelafgivelsen er mindre end 0,2
μg/cm
2
/uge. Nikkel må heller ikke anvendes i andre artikler, der er beregnet til at komme i direkte og
langvarig berøring med huden,
når nikkelafgivelsen overstiger 0,5 μg/cm
2
/uge. Dette omfatter for
eksempel fingerringe og halskæder. Disse grænseværdier er baseret på en vurdering af risikoen for at
udvikle nikkelallergi.
Det vil ikke være muligt at fastsætte skærpede nationale krav til nikkel i smykker og/eller piercing-
smykker, da reguleringen af nikkel er harmoniseret under REACH. Såfremt der skulle indføres et
skærpet forbud mod indhold af nikkel, vil det skulle ske under begrænsningsproceduren i REACH. Det
vil i den forbindelse alene være muligt at fastsætte yderligere begrænsninger for samme anvendelse
under REACH, hvis der kommer ny viden om risikoen ved nikkel, som begrunder en skærpelse.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk