Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1828183_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
4. december 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel
Sagsnr.: 2017-0032/06-0009
Dok.:
574747
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-shopping i EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
“Hvad
er ministerens holdning til tidligere chef i New Scotland
Yard Richard Waltons kommentar: “The Islamic State of Iraq and
the Levant, meanwhile, is exploiting weaknesses across Europe
porous borders, free movement of firearms, limited police en-
gagement with minority communities, little joined up intelligence
– which need addressing urgently to prevent the next attacks.”
(“Being in the EU doesn't keep us safe from terrorists”, The Tel-
egraph, den 26. februar 2016)? Herunder bedes ministeren rede-
gøre for, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest
for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-
shopping i EU. Ministeren bedes i svaret opgøre antallet af afviste
asylansøgere for årene 2015-2017 i EU-28.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af første del af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst føl-
gende:
”Politiets
Efterretningstjeneste er meget opmærksom på, at ud-
viklingen i konflikten i Syrien og Irak, herunder det aktuelle mi-
litære pres på gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), kan be-
tyde, at flere fremmedkrigere vender hjem. Center for Terrorana-
lyse (CTA) vurderer i den seneste vurdering af terrortruslen mod
Danmark fra februar i år, at mange af de danske fremmedkrigere
har opholdt sig i Syrien/Irak i en længere periode og kan være
særligt radikaliserede og voldsparate og dermed udgøre en øget
terrortrussel mod Danmark.
Politiets Efterretningstjeneste har derfor skarpt fokus på, om dan-
ske fremmedkrigere forsøger at vende tilbage til Danmark
bl.a
med henblik på retsforfølgelse. Politiets Efterretningstjeneste har
et tæt samarbejde med andre landes sikkerheds- og efterretnings-
tjenester om denne situation.
Det hører dog med til billedet, at det kan være meget vanskeligt
at forlade et IS kontrolleret område. Nogle fremmedkrigere kan
desuden vælge at forlade IS for at tilslutte sig andre grupper i om-
rådet frem for at vende tilbage til Danmark.”
Til brug for besvarelsen af anden del af spørgsmålet har Justitsministeriet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-shopping i EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
”1.
Der er i EU-regi stort fokus på at sikre, at der for en asylansø-
ger ikke er fordele ved at bevæge sig rundt mellem landene i Eu-
ropa
såkaldt asylshopping.
Dublinforordningen bidrager til at mindske asylansøgeres incita-
ment til at foretage sekundære bevægelser internt i EU. Hoved-
princippet i Dublinsamarbejdet er, at en ansøgning om asyl ind-
givet i EU alene behandles af én af medlemsstaterne. Fastlæggel-
sen af den ansvarlige medlemsstat sker ud fra objektive kriterier
og på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor asylansøge-
ren for første gang indgav en ansøgning om asyl i et af medlems-
landene.
Nedenstående kriterier angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket
land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:
1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum
til ansøgeren.
3. Det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.
Såfremt en udlænding meddeles afslag på asyl i en medlemsstat
og efterfølgende indgiver en asylansøgning i f.eks. Danmark, vil
udlændingen som udgangspunkt kunne returneres fra Danmark til
den medlemsstat, der behandlede den oprindelige asylansøgning,
jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d.
Det er klart, at en effektiv overholdelse af medlemsstaternes for-
pligtelser i medfør af Dublinforordningen er en forudsætning for,
at Dublinsamarbejdet i praksis kan fungere efter hensigten.
2.
For at lette anvendelsen af Dublinforordningen foretages der i
Eurodac-systemet registrering af asylansøgeres fingeraftryk mv.
Ved at sammenligne fingeraftrykkene kan medlemsstaterne bl.a.
kontrollere, om en asylansøger allerede har indgivet en ansøgning
om asyl i en anden medlemsstat.
Alene personer, der søger om asyl, må registreres i Eurodac. Der
må således ikke foretages registrering i Eurodac af personer, der
ikke søger om asyl.
3.
Det fremgår af Eurostat, at der i de 28 EU-lande blev meddelt
endeligt afslag på asyl i 182.385 sager i 2015 og 221.020 sager i
2016. Der henvises endvidere til opgørelsen for de enkelte lande,
der er vedlagt som bilag til besvarelsen. Der foreligger ikke til-
svarende tal for 2017.
Det bemærkes, at der for Danmarks vedkommende anvendes
samme talgrundlag ved indberetning til Eurostat som til de faste
danske offentliggørelser af tal på udlændingeområdet. Der er
imidlertid forskel på, hvordan de enkelte opgørelser hos Eurostat
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om, hvad EU vil gøre ud over at sammenkøre data via Quest for at sikre, at afviste asylansøgere ikke tager på såkaldt asyl-shopping i EU, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
afgrænses i forhold til de danske opgørelser, og der kan således
forekomme afvigelser mellem tallene i Eurostat og de faste dan-
ske offentliggørelser af tal på udlændingeområdet. Det samme
gør sig gældende for så vidt angår de øvrige EU-lande, hvor der
kan være forskelle på afgrænsningerne i forhold til de danske op-
gørelser.”
4