Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1908678_0001.png
Europaudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 192 alm. del stillet af udvalget den 16. maj
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om danske kommuner for at undgå fordyrelser
og forsinkelser af et byggeri må vælge et andet entreprenørselskab, som
har indgået i en offentlig EU-udbudsrunde, uden en fornyet udbudsrunde,
i de tilfælde hvor entreprenørselskabet, som udgjorde førstevalget, går
konkurs under byggeprocessen?
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Udskiftning
af den leverandør, som ordregiveren oprindeligt havde til-
delt kontrakten, er som udgangspunkt ikke tilladt uden gennemførelse af
en ny udbudsprocedure. Udbudsloven, der
implementerer EU’s udbudsdi-
rektiv, indeholder imidlertid nogle undtagelser til dette udgangspunkt.
Ordregivere har eksempelvis mulighed for at acceptere, at en virksomhed,
der er part i en kontrakt, og som kommer under konkursbehandling, kan
overdrage kontrakten til tredjemand. Det er en forudsætning, at de oprin-
delige kriterier for egnethedsvurderingen opfyldes af den nye leverandør
og ikke medfører andre ændringer af grundlæggende elementer i kontrak-
ten.
Udskiftning af den oprindelige leverandør kan også tillades, hvis det sker
som følge af en klar, præcis og entydig ændringsklausul i kontrakten med
den oprindelige leverandør. En sådan ændringsklausul skal fastsætte om-
fanget og arten af eventuelle ændringer samt betingelserne for deres an-
vendelse. En klausul må ikke medføre tvivl om, i hvilke situationer den
kan anvendes, samt rækkevidden af de ændringer, der kan foretages på
baggrund af klausulen. Hvorvidt dette kan lade sig gøre i tilfælde af leve-
randørens konkurs under et udbudt byggeri, beror på en konkret og indi-
viduel vurdering af sagens omstændigheder. Der foreligger endnu ikke
afgørelser fra Klagenævnet for Udbud om rækkevidden af undtagelsen.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om danske kommuner må vælge et andet entreprenørselskab, som har indgået i en offentlig EU-udbudsrunde, uden en fornyet udbudsrunde, i de tilfælde hvor entreprenørselskabet, som udgjorde førstevalget, går konkurs under byggeprocessen, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2