Folketingets Europaudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 4. juli stillet følgende spørgsmål nr. 293 (alm. del),
som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 293:
”Ministeren
bedes oplyse om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan ind-
føre krav om, at EU-borgeres adgang til at arbejde i Danmark skal være betinget af
en ansættelseskontakt, der er godkendt af den fagforening, som har overenskom-
sten.”
29. august 2018
J.nr.
2018 - 4359
Endeligt svar:
Den 15. oktober 2018 er det 50 år siden, at forordning 1612/68 om arbejdskraftens
fri bevægelighed blev vedtaget. Det var på baggrund af ophøret af den 12-årige
overgangsperiode for fri bevægelighed, der gjaldt fra Rom-traktatens ikrafttræden.
Forordningen
–
der i dag har nr. 492/11
–
understreger bl.a., at der er forbud mod at
gøre ansættelse af EU-borgere afhængige af betingelser, der ikke gælder for ansæt-
telse af indenlandske borgere.
Det er derfor klart, at en godkendelsesmekanisme som foreslået ikke vil være i
overensstemmelse med EU-retten.
Rom-traktatens ophavsmænd var meget opmærksomme på, at ansættelse af borgere
fra andre lande kun skal ske, når det er beskæftigelsesmæssigt begrundet, og derfor
skal vandrende arbejdstagere have samme løn- og arbejdsvilkår som indenlandske
arbejdstagere.
Da Danmark ikke har nogen lovbestemt mindsteløn, er der ikke i lovgivningen no-
get krav om, at EU-borgere skal have en bestemt løn. En arbejdsgiver må dog ikke
forskelsbehandle EU-borgere, så i det omfang, der er ansat danskere i en virksom-
hed, skal EU-borgere have samme løn.
En pligt til at give overenskomstmæssig løn gælder selvfølgelig, hvis arbejdsgive-
ren er bundet af en overenskomst. Ifølge skøn fra Dansk Arbejdsgiverforening var
67 procent af udenlandske statsborgere ansat af en dansk arbejdsgiver på det priva-