Bilag
Processen for indførelse af forbud mod ftalater
Hvad gøres der?
Miljøstyrelsen gennemførte i perioden fra juli 2008 til september 2009 en undersøgelse af 2-åriges
udsættelse for kemiske stoffer via kontakt med forbrugerprodukter. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at
de 2-åriges eksponering for DBP og DEHP som enkeltstoffer overstiger det niveau, hvor der er en risiko for
hormonforstyrrende effekter. På baggrund heraf fremsatte en række partier i 2009 beslutningsforslag B47
om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP. I beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget d. 21.
april 2010 over forslag B47 anførte den daværende miljøminister, at Regeringen ville arbejde målrettet på
at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation til at løfte bevisbyrden i EU med henblik på at foreslå en
begrænsning af ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP.
I april 2011 fremsendte Danmark forslag til EU-begrænsning af de fire ftalater til det Europæiske Kemikalie-
agentur, ECHA. Parallelt hermed påbegyndtes udarbejdelsen af en tilsvarende dansk bekendtgørelse, som
efter høring i juni-august 2011 blev notificeret til Kommissionen i februar 2012. I maj 2012 modtog
Danmark en udførlig udtalelse fra Kommissionen, hvori det blev anført, at Danmark skulle afvente, at det
tilsvarende forslag til EU-begrænsning blev færdigbehandlet. Danmark fastholdt, at bekendtgørelsen kunne
udstedes, og d. 26. november 2012 blev ftalatbekendtgørelsen udstedt.
I de e er
afgav ECHA’s ko itéer e egativ udtalelse o det da ske forslag til EU-begrænsning,
fordi ECHA’s komité for Risikovurdering ikke mente det påvist, at de daværende og forventede fremtidige
anvendelser udgjorde en risiko, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret.
På grund af problemer med at overholde grænseværdierne fastsat i den danske bekendtgørelse i især
elektroniske produkter blev det d. 28. maj 2013 besluttet at udskyde ikrafttræden af bekendtgørelsen, og d.
26. september blev ændringsbekendtgørelse om udskydelse af datoen for ikrafttræden offentliggjort. Efter
en række konsultationer med Kommissionen om den danske bekendtgørelse i lyset af EU-domstolens
præjudi ielle afgørelse af 7. arts
i de såkaldte ”Lapi ”-sag
blev det d. 1. juli 2014 offentliggjort, at
ftalatbekendtgørelsen ville blive ophævet. Dette skete d. 15. september 2014.
I oktober 2008 blev ftalaterne DEHP, DBP og BBP optaget på kandidatlisten i REACH. DIBP blev optaget i
januar 2010. I februar 2011 blev alle fire ftalater optaget på Bilag XIV (godkendelseslisten) under REACH
med deadline for ansøgning om fortsat
a ve delse d. . august
og ”su set date” d. . fe ruar
5.
I henhold til REACH påhviler det ECHA at undersøge, om stoffer, som er omfattet af godkendelseslisten, og
hvor solnedgangsdatoen er passeret, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, der ikke er
tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis ECHA skønner, at risikoen ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, skal det
udarbejde et begrænsningsforslag.
Efter solnedgangsdatoen for de fire ftalater den 21. februar 2015 påbegyndte ECHA en afdækning af,
hvorvidt de fire ftalater var tilstrækkeligt kontrolleret, eller om der var behov for et EU-forbud. Nye data
viste, at de fire stoffer er mere udbredte og skadelige end hidtil antaget; et stort EU-støttet biomoniterings-
program har målt nedbrydningsprodukter fra ftalater i urinen hos mødre og deres børn i 17 europæiske
lande, og det fremgår heraf, at udsættelsen for ftalater er særlig problematisk i næsten halvdelen af de
pågældende lande. Kemikalieagenturet påbegyndte derfor sin udarbejdelse af det nye dossier og bad
Danmark om at bistå med dette arbejde, hvilket man fra dansk side indvilgede i.