MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om kommentar til notatet fra WWF Når private laver natur – gør det nemmere - Muligheder for regelforenkling, jf. MOF alm. del - bilag 690, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 8. november 2018

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1057 (MOF alm. del) stillet 26. september

2018 efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1057

Vil ministeren kommentere på notat fra WWF ”Når private laver natur –

gør det nemmere

–

Mulighed

for regelforenkling” jf. MOF alm.

del

–

bilag 690, således at ministeren forholder sig til alle de forslag

til regelforenkling, som WWF kommer med?

Svar

Punkt 1. Øremærkning af rewilding-dyr

Fødevarestyrelsen oplyser, at kvæg, der holdes af kulturelle eller historiske formål, identificeres ved

andre metoder end øremærkning. Det er i den forbindelse muligt at chipmærke dyrene på betingelse

af, at de chipmærkede dyr ikke indgår i fødevarekæden. Fødevarestyrelsen vurderer, at hold af

europæisk bison derfor kan identificeres ved chipmærkning.

De nuværende regler vil i april 2021 blive afløst af reglerne i EU forordning nr. 2016/429 af 9. marts

2016 om overførbare dyresygdomme (»dyresundhedsloven«)

og de dertil hørende retsakter.

Fødevarestyrelsen har i 2018 aktivt deltaget i møder og kommenteret på udkast fra Kommissionen i

forbindelse med udformningen af de nye retsakter. Det er i den forbindelse lykkedes Fødevarestyrelsen

at få tilføjet en særlig tekst omkring europæisk bison, sådan at dyrene først skal identificeres, hvis de

flyttes fra det område hvor de er født. Identifikationen kan ske ved chipmærkning under huden.

./.

Ovenstående er besvaret ud fra Fødevarestyrelsens definition af rewilding. Se bilag: Generel

kommentar om rewilding.

Punkt 2. Foderstand og helårsgræsning

På spørgsmål fra Fødevarestyrelsen har Det Veterinære Sundhedsråd den 15. juni 2018 svaret, at

tilførsel af supplerende foder lejlighedsvis (altså i korte perioder) kan udelades i de tilfælde, hvor det

under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld og deres fysiologiske behov i øvrigt

er tilgodeset ved, at der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne, således at de ikke har

behov for supplerende foder. Rådet har således modereret en del af en fællesudtalelse

, der

forudsætter at udegående dyr altid skal tildeles supplerende foder. Fødevarestyrelsen tilslutter sig

rådets opfattelse af, at tilskudsfodring ikke altid vil være påkrævet.

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme

og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«).

Fællesudtalelse fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd kan findes på følgende link:

https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/2012/faellesudtalelse-om-hold-af-dyr-der-gaar-ude-hele-doegnet-i-

vinterperioden-og-i-perioder-med-vinterlignende-vejr/

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14

21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om kommentar til notatet fra WWF Når private laver natur – gør det nemmere - Muligheder for regelforenkling, jf. MOF alm. del - bilag 690, til miljø- og fødevareministeren

Punkt 3. Regulering af vilde arter i hegninger

Fødevarestyrelsen oplyser, at indhegnede dyr betragtes i reglen som husdyr, og er derfor ikke omfattet

af jagttider, eneste undtagelse er dyrehaver. Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr regulerer, hvornår

der er tale om dyrehaver. For at være omfattet af bekendtgørelsen stilles bl.a. krav om, at

indhegningens areal skal være over 50 ha, samt at indhegningens vinterbestand højst må udgøre to

krondyr eller fire dådyr pr. ha. (dyretryk). Indhegningen skal desuden primært etableres eller være

etableret med rekreative eller jagtmæssige formål for øje, og ejeren skal kunne godtgøre, at

indhegningen ikke vil blive drevet med henblik på kødproduktion eller salg af levende hjortedyr. Er

disse betingelser ikke overholdt, er der tale om et husdyrhold, der ikke er omfattet af reglerne i jagt- og

vildtforvaltningsloven. På denne baggrund finder jeg ikke, at det er nødvendigt ændre på reglerne om

afskydning af vildt i hegning.

Punkt 4. Vildsvin

Fødevarestyrelsen oplyser, at bekendtgørelse nr. 51 af 11. januar 2017 af lov om udendørs hold af svin,

og deraf krav om permanent adgang til vand, finder anvendelse ved udendørs hold af svin til

landbrugsmæssigt formål. Landbrugsmæssigt formål er for svins vedkommende defineret som hold af

svin med henblik på produktion af kød til konsum. Når vildsvin udsættes under rewilding-lignende

forhold i store indhegninger m.v., skal vildsvinene dog stadig have opfyldt deres behov for vand, jf.

dyreværnsloven § 2. Det bør dog nævnes, at bekendtgørelse om hold af svin på friland nr. 915 af 12.

august 2014 omfatter alle former for svinehold. Dvs. både frilandstamsvin og vildsvin under hegn,

uanset størrelsen på området, hvorpå dyrene holdes. I forbindelse med udsættelse af vildsvin, bør man

derfor være opmærksom på reglerne i denne bekendtgørelse vedrørende krav til indhegning og

smittebeskyttelse.

Punkt 5. Døde ådsler i naturen

Fødevarestyrelsen oplyser, at forhold vedr. bortskaffelse af animalske biprodukter gengives korrekt i

notat fra WWF. Reglerne om bortskaffelse af døde dyr fremgår af forordning nr. 1069/2009 om

animalske biprodukter, og kravene sikrer, at døde dyr ikke kan udgøre en risiko for mennesker og dyrs

sundhed. Der er ikke dispensationsmulighed i forordningen til at udbringe døde dyr på arealer med

natur.

Der er dog mulighed for at anvende animalske biprodukter i naturen, da reglerne om animalske

biprodukter giver mulighed for at etablere foderpladser til vildtlevende dyr på en række betingelser,

herunder, at der ikke må være adgang for større landlevende dyr. Det er Fødevarestyrelsen, som kan

give tilladelse til etablering af foderpladser på baggrund af en konkret ansøgning.

Punkt 6. Dagligt tilsyn af vildheste

Det er Fødevarestyrelsens

vurdering, at termen ”vildheste” alene kan anvendes for heste, der lever i

områder, hvor deres bevægelsesfrihed ikke er begrænset af indhegning, således at de frit kan flytte sig

fra sted til sted f.eks. for at søge føde eller læ for vejr og vind. Sådanne hestepopulationer findes ikke i

Danmark.

De hestepopulationer, der f.eks. på Sydlangeland og i Lille Vildmose benyttes til naturpleje er

begrænset af hegn, og uanset de lever med mindst mulig indblanding fra menneskers side, bør de efter

Fødevarestyrelsens vurdering betegnes delvist vildtlevende.

Hestelovens krav om daglig tilsyn med heste skal bl.a. ses på baggrund af, at tilsynet skal sikre, at

hestene behandles omsorgsfuldt, herunder at de ikke er kommet til skade, at de har adgang til

tilstrækkeligt foder og vand, og at omgivelserne ikke har ændret sig til skade for dyrene. Formålet er

således at reducere risikoen for, at der opstår dyrevelfærdsmæssige problemer, og af disse hurtigt

rettes, hvis de opstår.

Bestemmelsen om tilsyn i lov om hold af heste er skærpet i forhold til dyreværnsloven netop for at

sikre, at dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige forhold rettes hurtigt, således at hestene sikres bedst muligt

mod smerte og lidelse. Fødevarestyrelsen finder det derfor ikke hensigtsmæssigt ud fra et

dyrevelfærdsmæssigt synspunkt at ændre på disse regler.

Punkt 7. Genetisk fornyelse af rewilding-dyr (bison)

Fødevarestyrelsen oplyser, at udover den nævnte dispensation til udførsel af 3 europæiske bisoner fra

Randers Regnskov til Tofte Hegn er Fødevarestyrelsen ikke bekendt med at have modtaget konkrete

forespørgsler, hvor naturligt hjemmehørende danske arter ønskes udført fra zoologiske haver i

forbindelse med rewilding projekter. Såfremt Fødevarestyrelsen modtager en sådan forespørgsel, vil

den konkrete sag blive vurderet ud fra hensynet til beskyttelsen af dyrs og menneskers sundhed. Dette

var også tilfældet i den nævnte sag vedr. Randers Regnskov fra august 2018, hvor styrelsen

konkluderede, at bisonerne kunne udføres fra den zoologiske have.

Hvad angår genpuljen for europæisk bison, så er det korrekt at den er meget snæver, da den

nuværende bestand på ca. 4.000 individer er fremavlet fra oprindeligt 54 individer. Det er

Fødevarestyrelsens indtryk, at den største udfordring i avlsarbejdet er den meget snævre genpulje,

som ikke står til at ændre, dette uanset om de dyr, der skal indgå i det fremtidige avlsarbejde befinder

sig i zoologiske haver eller ej.”

Punkt 8. Krav om hugstmodenhed

Vedrørende skovlovens regler om ”Krav om hugstmodenhed” og ”Krav om gentilplantning af

skovlysninger” samt regler om ”Hegn i og omkring skove”:

Jeg kan oplyse følgende:

Formålet med skovloven er at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Der er derfor

en række bestemmelser i skovloven, der understøtter bevarelse af skovbevoksning på fredskovspligtige

arealer, og som følge heraf begrænser muligheden for at afdrive bevoksninger eller for at afgræsse

fredskove i større omfang. Der er dog allerede flere muligheder for at tilgodese biodiversiteten i

fredsskove fx ved skovgræsning og opnå dispensation til projekter, der understøtter sådanne formål.

I forbindelse med skovgræsning er det muligt at opsætte hegn, så længe det ikke forringer

offentlighedens muligheder for færdsel og ophold. Det er tilladt i henhold til skovlovens § 9, nr. 1, at

have stævningsdrift eller skovgræsning på tilsammen op til 10 pct. af fredskovsarealet. Herudover kan

der søges dispensation fra reglerne til at øge arealet med skovgræsning, når særlige grunde taler for

det. Desuden gælder naturbeskyttelseslovens forbud i § 23 mod usædvanlige hegn om skove, hvis det

bl.a. vurderes, at hegnet hindrer vildtets frie passage.

Hvad angår skovlovens hugstmodenhedskrav i § 8, nr. 2 kan der efter en konkret vurdering af det

pågældende projekt være mulighed for at dispensere fra skovlovens regler til afdrift af ikke

hugstmodne bevoksninger og efterfølgende tilplantning med hjemmehørende træarter. Der kan

herudover uden dispensation gennemføres foryngelse gennem skærmstilling, hvor en bevoksning

tyndes så kraftigt, at der eksempelvis kan plantes på arealet med andre arter.

Fredskovspligtige arealer skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning være bevokset

med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede

træer, jf. § 8, nr. 3. Der er dog mulighed for at dispensere fra 10 års kravet, hvis f.eks. der i forbindelse

med stormfald er behov for at genkultivere over en længere årrække end normalt.

Hertil kommer mulighederne i skovloven for at etablere åbne naturarealer på op til 10 pct. af arealet,

jf. lovens § 10, nr. 4. Kravet om hugstmodenhed i § 8, nr. 2 gælder ikke ved udlæg af åbne naturarealer

efter § 10, nr. 4.

Skovloven rummer som beskrevet ovenfor gode muligheder for konkrete naturprojekter. Jeg har

derfor ikke for nuværende planer om at ændre i de nævnte regler i skovloven.

Jakob Ellemann-Jensen

Sofus Rex