Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1850131_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. januar 2018
Politikontoret
Martin Reinseth
2017-0030-0692
616996
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere politiets regelsæt og praksis på relevante områder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes
kommentere REU alm. del bilag 112 og op-
lyse, om ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at
bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere
politiets regelsæt og praksis på relevante områder?”
Svar:
1.
Tibetkommissionen konkluderer i sin beretning, at der under to officielle
kinesiske besøg i 2012 og 2013 blev givet klart ulovlige ordrer, som i en
række tilfælde medførte, at Københavns Politi greb ind over for demon-
stranter i strid med beskyttelsen af bl.a. forsamlings- og ytringsfriheden.
Kommissionen konkluderer desuden, at der er blevet givet urigtige, vildle-
dende eller ufyldestgørende oplysninger ved besvarelsen af en række
spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om besøgene.
Kommissionen har fundet, at der er fornødent grundlag for at søge et disci-
plinært ansvar gjort gældende over for to ansatte i Københavns Politi. For
så vidt angår en tredje ansat med overordnet strategisk ansvar for Køben-
havns Politis ageren under besøgene, har Kommissionen fundet flere kriti-
sable forhold.
Kommissionen har fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at ministre
eller ansatte på noget niveau i Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Stats-
ministeriet, Hofmarskallatet og heller ikke den øverste ledelse i Københavns
Politi, PET og Rigspolitiet havde kendskab til generelle eller konkrete or-
drer i Københavns Politi eller i øvrigt over for Københavns Politi har frem-
sat opfordringer mv. til at foretage ulovlige indgreb. Kommissionen har hel-
ler ikke fundet grundlag for at kritisere, at der ikke fra denne personkreds
blev grebet ind over for de ulovlige ordrer, eller for at antage, at de har været
vidende om, at der blev givet urigtige, vildledende eller ufyldestgørende op-
lysninger til Folketingets Retsudvalg.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der ses
med stor
alvor på hændelserne, som gav anledning til nedsættelse af Ti-
betkommissionen og på kommissionens beretning. Rigspolitiet
har derfor forstærket fokus på centrale pligter som lovlighed,
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere politiets regelsæt og praksis på relevante områder, til justitsministeren
sandhed og åbenhed omkring fejl. Det er helt afgørende, at le-
dere og medarbejdere i politiet forstår og handler i overensstem-
melse med principperne for god adfærd i det offentlige, som
bl.a. afspejlet i den tidligere og nuværende vejledning ”God ad-
færd i det offentlige”, udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen,
Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, og Fi-
nansministeriets vejledning
”Syv centrale pligter for embeds-
mænd i centraladministrationen
Kodex VII”, og at alle led i
politiets styringskæde er bedst muligt klædt på til at forvalte de
centrale pligter, der er knyttet til arbejdet.
Rigspolitiet har inden offentliggørelsen af Tibetkommissionens
beretning styrket håndteringen af udarbejdelse af bidrag til brug
for bl.a. besvarelse af folketings- og samrådsspørgsmål. Der er
i den forbindelse gennemført en personalemæssig styrkelse af
området med et stærkt fokus på kvalitet og rettidig besvarelse.
Rigspolitiet har endvidere afholdt workshops og udbyder kurser
i ministerbetjening og Kodex VII for relevante medarbejdere i
Rigspolitiet og politikredsene, herunder medarbejdere, der ar-
bejder med eller bidrager til udarbejdelsen af folketings- og
samrådsspørgsmål.
Rigspolitiet har endvidere iværksat et arbejde, som skal sikre en
stærk implementering og forankring af principperne for god ad-
færd i det offentlige og Rigspolitiets reviderede gavevejledning.
I den forbindelse iværksættes der en bred kampagne målrettet
samtlige medarbejdere i politiet, ligesom der gennemføres yder-
ligere initiativer til sikring af, at alle eksisterende og nye med-
arbejdere i politiet har det fornødne kendskab til Kodex VII og
principperne for god adfærd i det offentlige. Eksempelvis vil
vejledningen om god adfærd i det offentlige, Kodex VII og det
materiale, der indgår i den ovennævnte kampagne, indgå i un-
dervisningen på politiskolen som en del af politiets basisuddan-
nelse og som en del af undervisningen af politikadetter.
Denne indsats skal styrke en kultur i politiet, hvor medarbej-
derne ved, at de ikke alene har ret til, men også pligt til, at sige
fra, hvis de observerer forhold eller får ordre om handlinger,
som er klart ulovlige, og en kultur hvor man, hvis man ser eller
tager del i noget, man ikke kan stå inde for, går til sin leder med
dette. Rigspolitiet finder i det lys fortsat ikke, at der er behov for
en egentlig whistleblower-ordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i juli 2016
på baggrund af betænkning nr. 1553/2015 fra Udvalget om of-
fentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger af 10.
april 2015 anmodede ministeriets styrelser om en vurdering af
behovet for etablering af en whistleblower-ordning. Resultatet
af Rigspolitiets overvejelser forelå i januar 2017, hvor det ikke
blev fundet nødvendigt eller hensigtsmæssigt at oprette en for-
trolig indberetningsordning i politiet, men at fokus bør være på
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere politiets regelsæt og praksis på relevante områder, til justitsministeren
en løbende drøftelse af de offentligt ansattes ytringsfrihed og
konstruktiv dialog om politiet som arbejdsplads.
Endelig har Rigspolitiet igangsat et arbejde med fastlæggelsen
af landsdækkende retningslinjer for den ledelsesmæssige foran-
kring, legalitetskontrol og godkendelse af udarbejdelse af poli-
tiets operative planer i forbindelse med enkeltoperationer, her-
under operationsplaner, operationsbefalinger og action cards.
Formålet med de nationale retningslinjer er at sikre kontrol af
sammenhængen mellem den valgte strategi, de operative mål og
den taktiske udførelse. De nationale retningslinjer vil tillige om-
fatte procedurer for ledelsesmæssig og juridisk vurdering og
godkendelse af operationsbefalinger mv. I forbindelse med dette
arbejde er der uddannelsesmæssigt fokus på, at ledere og med-
arbejdere, der arbejder med større politioperative opgaver, f.eks.
demonstrationer, forstår og handler i overensstemmelse med
principperne for god adfærd i det offentlige. De nationale ret-
ningslinjer vil blive indarbejdet i et koncept og vil løbende blive
revideret. Retningslinjerne forventes udarbejdet inden udgan-
gen af første kvartal 2018.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en
udtalelse fra Københavns Politi, som har oplyst, at der også i
Københavns Politi er iværksat flere tiltag med det formål at
styrke kvalitet og legalitet i udarbejdelsen af operationsbefalin-
ger mv. og i bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål.
Københavns Politi etablerede således i november 2015 Afdelin-
gen for Operativ Kvalitet og Planlægning i Beredskabsenheden,
som først og fremmest skal sikre kvalitet og legalitet i de opera-
tionsbefalinger mv., der relaterer sig til operationer, hvor særligt
politiloven er relevant, eller hvor ytrings- og forsamlingsfrihe-
den gør sig gældende. Herudover bidrager afdelingen med juri-
disk kvalitetssikring i forbindelse med den daglige forberedelse
og tilrettelæggelse af konkrete politimæssige indsatser.
Der er i forbindelse med planlægning af større operationer ud-
arbejdet faste procedurer for den ledelsesmæssige godkendelse
og kvalitetssikring af planer og befalinger. Enhver større plan-
lægningsopgave forelægges indledningsvis for ledelsen i Bered-
skabsenheden med udarbejdelse af en strategi og operativ mål-
sætning. Afdelingen for Operativ Kvalitet og Planlægning er en
integreret del af planlægningsopgaven og indgår som fast spar-
ring i forhold til kvalitets- og legalitetssikring, herunder foreta-
ges der en juridisk gennemgang af operationsbefalinger mv.
med henblik på at sikre, at den pågældende opgave varetages
inden for rammerne af gældende lovgivning. Den endelige ope-
rationsbefaling forelægges for ledelsen i Beredskabsenheden.
Endvidere bliver de operative ledere på ugentlige møder orien-
teret om gældende lovgivning, ændringer i lovgivningen samt
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt ministeren vil følge henvendelsens opfordring til at bruge Tibetkommissionens beretning som afsæt til at optimere politiets regelsæt og praksis på relevante områder, til justitsministeren
praksis på det beredskabsmæssige område. Der afvikles tema-
dage og orienteringsmøder for de ledere, som er ansvarlige for
planlægning og eksekvering af større operationer, således at
disse løbende er orienteret om de seneste lovgivningsmæssige
ændringer samt praksis.
Københavns Politi har endvidere indført faste procedurer for
journalisering og versionering af alt relevant materiale i forbin-
delse med planlægningsopgaver, ligesom der efter en afholdt
indsats både sker elektronisk og manuel arkivering.
Procedurerne for Københavns Politis bidrag til brug for besva-
relse af folketingsspørgsmål mv. er også ændret for at sikre svar-
bidragets validitet og kvalitet. Der er således udarbejdet skrift-
lige retningslinjer, der præciserer opgaven og ansvaret for de
enkelte aktører i håndteringen af udarbejdelse af bidrag til brug
for folketingsbesvarelser, ligesom der er sket en styrkelse af den
juridiske behandling af folketingsspørgsmål.”
3.
Det er vigtigt, at vi i hele Justitsministeriets koncern drager lære af kom-
missionens beretning. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at myndighe-
derne, mens kommissionen har arbejdet, har ændret en række procedurer.
Jeg noterer mig i den forbindelse særligt, at Københavns Politi har ændret
deres procedurer for udarbejdelsen af planer for større begivenheder som
f.eks. statsbesøg, og at disse ifølge Rigspolitiet vil blive udbredt til alle po-
litikredse, samt at Rigspolitiet har skærpet deres procedurer i forbindelse
med folketingsbesvarelser, og at arbejdet med bl.a. kvalitetssikring af så-
danne besvarelser fortsætter.
Kommissionens arbejde giver grundlag for, at myndighederne fortsat over-
vejer, hvilken yderligere læring der kan drages af sagen, så vi sikrer, at det
ikke kan ske igen.
5