Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1879279_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 1074
Doknr.
519455
Dato
24-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 271 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 271:
”Kan ministeren i forlængelse af artiklen ”Luksusture på borgernes regning: Flere
kommunalt ejede selskaber bruger store beløb på udlandsrejser” i Politiken 24. febru-
ar 2018, oplyse, hvad rejsereglerne er for politikere og ansatte i staten, kommunerne,
regionerne og de (mellem)kommunale/regionale selskaber?”
Svar:
Jeg vil gerne begynde med at slå fast, at rejseregler for politikere og ansatte i staten
hører under ministeren for offentlig innovation. Jeg har derfor til brug for besvarelsen
indhentet et bidrag fra Moderniseringsstyrelsen, som jeg kan henvise til.
Jeg vil endvidere gerne slå fast, at tilsynet med kommunerne og regionerne efter lov
om kommunernes styrelse varetages af Ankestyrelsen med Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet som overordnet tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn er et retligt tilsyn.
Det betyder, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og regionerne over-
holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen
fører dog ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage
eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til,
om kommunernes eller regionernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige
eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer,
der er fastsat i lovgivningen.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt anledning til at rejse en tilsyns-
sag.
Jeg kan derfor ikke udtale mig om konkrete sager, som Ankestyrelsen ikke har haft
lejlighed til at tage stilling til.
Men jeg kan i anledning af spørgsmålet generelt oplyse følgende:
1. Staten
På statens område har Udvalget for Forretningsordenen fastsat rejseregler for Folke-
tingets medlemmer og ansatte i Folketingets Administration.
Rejsereglerne er tilgængelige på Folketingets hjemmeside og har ifølge § 2 til formål at
fastsætte retningslinjer for udvalgenes og delegationernes rejseaktivitet samt for godt-
gørelse af de merudgifter, som Folketingets medlemmer og ansatte påføres i forbindel-
se med tjenesterejser mv.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke regler der er i dag for repræsentation og rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet, til økonomi- og indenrigsministeren
1879279_0002.png
Hvad angår ansatte i statslige myndigheder har Økonomi- og Indenrigsministeriet i
anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Moderniseringsstyrelsen, som har
oplyst følgende:
”For ansatte i staten er der fastsat nærmere regler i Tjenesterejseaftalen (udsendt med cirkulære
nr. 12212 af 30. juni 2000).
Aftalen har til formål at godtgøre de merudgifter, som en ansat påføres i forbindelse med tjene-
sterejser, jf. aftalens § 2.
Aftalen indeholder således rammerne for udgiftsdækning i forbindelse med tjenesterejser, her-
under bl.a. mulighederne for at få dækket udgifter til transport (kapitel 2), udgifter til måltider
o.l. (kapitel 3) og udgifter til overnatning (kapitel 4).
I medfør af aftalens kapitel 7 reguleres satserne for godtgørelse af merudgifter på tjenesterejser
hver 1. januar. De nugældende satser findes i cirkulære nr. 9102 af 28. februar 2018. ”
Jeg kan henvise til Moderniseringsstyrelsens oplysninger.
2. Kommuner, kommunale fællesskaber og regioner
Vederlæggelse af kommunale politikeres varetagelse af kommunale hverv, herunder
som medlemmer af bestyrelsen i kommunale fællesskaber, er udtømmende reguleret i
§§ 16 og 34 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018)
og regler fastsat i medfør heraf, dog således at disse bestemmelser kan være suppleret
af regler om vederlag i vedtægterne for det kommunale fællesskab.
Studieture for kommunalbestyrelsesmedlemmer er forudsat i lov om kommunernes
styrelse. Det følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse om vederlag til med-
lemmer af kommunalbestyrelsen, at der er adgang til og efter omstændighederne pligt
for kommunen til at afholde nærmere bestemte udgifter til kommunalbestyrelsesmed-
lemmers deltagelse i studieture som led i varetagelsen af det kommunale hverv.
At der skal være tale om et led i varetagelsen af det kommunale hverv, indebærer, at
der skal være et kommunalfagligt formål med den pågældende tur for dens deltagere.
Studieture kan være omfattet af § 16, stk. 1, litra c, i lov om kommunernes styrelse om
deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget efter be-
myndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelse af
kommunalbestyrelseshvervet, herunder udvalgshverv. Denne bestemmelse er rele-
vant, hvis hovedformålet med rejsen og den overvejende del af rejsens program vedrø-
rer kursusvirksomhed, hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig undervis-
ningsvirksomhed, eller kursuslignende aktiviteter som konferencer, årsmøder og ori-
enteringsmøder.
§ 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse om ”varetagelse af andre nærmere
angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes
udvalg” er relevant, hvor der foretages en studietur eller en kursuslignende aktivitet
for et udvalg, uden at der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig mødeaktivitet. I
givet fald skal studieturen foretages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen. Det er
i vid udstrækning overladt til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om en studietur
har en sådan karakter og relevans, at den kan anses for et kommunalt hverv.
I begge tilfælde skal der til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i turen,
ydes de udgiftsgodtgørelser, der er nævnt i § 16, stk. 10, herunder blandt andet befor-
dringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, jf. § 16, stk. 10, litra a, i lov
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke regler der er i dag for repræsentation og rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet, til økonomi- og indenrigsministeren
1879279_0003.png
om kommunernes styrelse. Godtgørelsen vil typisk også omfatte merudgifter til for-
plejning og logi.
Der gælder tilsvarende regler for medlemmerne af en bestyrelse for et kommunalt
fællesskab samt regionsrådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt. 1, der
henviser til bl.a. § 16, stk. 1, 3-6 og 8-12, og § 34 i lov om kommunernes styrelse.
Det følger forudsætningsvis af de nævnte regler i lov om kommunernes styrelse og
regionsloven, at kommunen, det kommunale fællesskab og regionen selv vil kunne
afholde rejseudgifter for kommunale eller regionale politikere i samme omfang, som
kommunen, det kommunale fællesskab og regionen ville kunne godtgøre de pågæl-
dendes rejseudgifter efter ovennævnte vederlagsregler.
Det forhold, at vederlagsreglerne i lov om kommunernes styrelse, jf. også regionslo-
ven, sammen med eventuelle regler om vederlag i vedtægterne for et kommunalt fæl-
lesskab indeholder en udtømmende regulering af kommunale og regionale politikeres
vederlæggelse, indebærer, at det ikke er lovligt at vederlægge disse politikere på anden
måde, end hvad der følger heraf. Det vil således ikke være lovligt at afvikle en studietur
alene med det formål at honorere disse politikere.
Vederlagsreglerne afskærer derimod ikke kommunale og regionale politikere fra at
deltage i en studietur, der tillige har et andet formål end et kommunalfagligt formål.
Det er således min juridiske opfattelse, at en studietur kan arrangeres således, at stu-
dieturen ud over aktiviteter, der har betydning for varetagelsen af de kommunale
hverv, tillige i et vist begrænset omfang omfatter underholdning. Dette kan bl.a. have
baggrund i interessen i at skabe og forstærke de sociale og samarbejdsmæssige relati-
oner i de kommunale organer mv. Omfanget af disse aktiviteter må inden for en vis
grænse bero på et skøn, som tilkommer kommunalbestyrelsen, bestyrelsen for det
kommunale fællesskab eller regionsrådet.
De nævnte regler i lov om kommunernes styrelse og regionsloven og de nævnte grund-
sætninger efter kommunalfuldmagten suppleres af grundsætningen om, at offentlige
myndigheder skal udøve økonomisk forsvarlighed i forvaltningen. Grundsætningen
antages at udelukke afholdelse af udgifter i et uforholdsmæssigt omfang i forhold til
det kommunale formål.
For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan afholdes rejseudgifter i
forbindelse med studieture o. lign. for ansatte i kommuner, kommunale fællesskaber
og regioner, er dette ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Spørgsmålet skal på den
baggrund afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners
opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler og for så vidt angår regio-
ner den såkaldte myndighedsfuldmagt. Det er imidlertid min juridiske opfattelse, at
grundsætningen om saglighed i forvaltningen fører til, at der som udgangspunkt ikke
efter disse regler kan afholdes rejseudgifter i videre omfang, end det er muligt efter de
ovenfor nævnte vederlagsregler. Det følger af ovenstående, at der ikke fra statens side
er fastsat centrale regler, der regulerer spørgsmålet om kommuners adgang til at af-
holde udgifter i forbindelse med ansattes tjenesterejser mv.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke findes rammer for, hvilke udgif-
ter kommuner, kommunale fællesskaber og regioner kan afholde i forbindelse med
tjenesterejser. Overordnet gælder der således som nævnt et krav om, at offentlige
myndigheder skal udøve økonomisk forsvarlighed i forvaltningen.
3
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke regler der er i dag for repræsentation og rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet, til økonomi- og indenrigsministeren
1879279_0004.png
Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har udgivet vejledningen God ad-
færd i det offentlige (1. oplag, 2017, side 43), hvoraf bl.a. fremgår følgende:
”Det fremgår af Finansministeriets budgetvejledning, at statslige myndigheder skal anvende
deres bevillinger til de formål, de er givet, og vise skyldige økonomiske hensyn i forbindelse
med deres forvaltning af udgifter og indtægter. Myndighederne skal derved sikre, at der ud-
øves forsvarlig økonomisk forvaltning. På det regionale og kommunale område gælder der
ligeledes en grundsætning om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Offentlige myndigheder og institutioner skal således anvende deres økonomiske ressourcer i
overensstemmelse med de politiske prioriteringer og de formål, hvortil de er givet. Samtidig
er det vigtigt, at institutionerne anvender ressourcerne bedst muligt. Offentlige myndigheder
og institutioner har desuden ansvar for at sikre, at der løbende sker den fornødne opfølgning
på budgetterne og at iværksætte foranstaltninger, der kan imødegå en eventuel risiko for
overskridelse af de givne bevillinger.
I praksis betyder det, at offentlige myndigheder og institutioner skal anvende de økonomiske
midler så målrettet som muligt og undgå udgifter, der ikke er nødvendige. I kommunerne
indeholder den enkelte kommunes kasse- og regnskabsregulativ typisk regler for den øko-
nomiske forvaltning, herunder krav om økonomisk forsvarlighed, bogføring, dokumentation
mv. Tilsvarende regulativer findes i regionerne.”
[…]
Videre fremgår bl.a. af vejledningens side 45:
[…]
”På det kommunale og regionale område kan der fastsættes regler om godtgørelse ved tjene-
sterejser på de enkelte arbejdspladser, og statens regler følges i vidt omfang.”
[…]
Fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, må bero på den konkrete situati-
on, og der må som udgangspunkt gives kommunalbestyrelsen, bestyrelsen for det
kommunale fællesskab eller regionsrådet et bredt spillerum med hensyn til anvendel-
sen af kommunale/regionale midler. Det antages, at der er rum for et betydeligt skøn
ved vurderingen af, om en given disposition er økonomisk forsvarlig.
Det bemærkes endeligt, at der i sektorlovgivningen, for eksempel miljøbeskyttelseslo-
vens regler om takstfastsættelse i forbindelse med kommuners varetagelse af affalds-
opgaver, kan være regler, som har betydning for, hvilke udgifter der kan afholdes i
forbindelse med opgavevaretagelsen.
3. Kommunale aktieselskaber
Der gælder ikke generelle kommunalretlige regler, som regulerer spørgsmålet om,
hvilke rejseudgifter kommunale eller regionale aktieselskaber må afholde. Der er end-
videre ikke regler i selskabsloven, som regulerer spørgsmålet.
Der kan dog i den sektorlovgivning, som regulerer det pågældende selskab, f.eks. elfor-
syningslovgivningen, varmeforsyningslovgivningen og vandsektorloven, være be-
stemmelser om, hvilke udgifter de pågældende selskaber må afholde. De nævnte regler
hører under til energi-, forsynings- og klimaministeren.
4
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke regler der er i dag for repræsentation og rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet, til økonomi- og indenrigsministeren
1879279_0005.png
Det beror på en fortolkning af de nævnte regler og de konkrete omstændigheder, i
hvilket omfang afholdelse af rejseudgifter er i overensstemmelse med lovgivningen på
området.
4. Undersøgelse af, om der bør indføres generelle regler på området
Jeg vil gerne overveje, om der er behov for generelle regler på området. Jeg vil også
tage kontakt til energi-, forsynings- og klimaministeren samt miljø- og fødevaremini-
steren herom.
Jeg vil orientere Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, når resultaterne af overvejel-
serne foreligger.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
5