Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1930580_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3608
Doknr.
601003
Dato
27-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 524 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 524:
”Vil ministeren i forlængelse af § 71-tilsynet
alm. del - svar på spørgsmål 32 oplyse,
om det er efter barnets ønske, at barnet bliver tvangsadopteret? Vil ministeren i for-
længelse heraf oplyse, i hvilken grad børn over 12 år involveres i planer om tvangs-
bortadoption?”
Svar:
Adoptionsloven indeholder regler om, hvornår der kan gennemføres en adoption med
og uden samtykke fra barnets forældre. Gennemførelsen af en adoption kræver som
udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. adoptionslovens § 7,
stk. 1. Hvis forældrene ikke vil give samtykke til adoption, kan adoptionsbevilling i
særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet,
taler for det. Dette følger af adoptionslovens § 9, stk. 2.
Adoptionslovens § 6 indeholder bestemmelser om inddragelse af barnet i forbindelse
med en sag om adoption. Hvis barnet er fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles
uden barnets samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til
skade for barnet. Hvis barnet er under 12 år, skal der foreligge oplysninger om dets
holdning til den påtænkte adoption under hensyn til barnets modenhed og omstæn-
dighederne. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den
påtænkte adoption.
Med venlig hilsen
Mai Mercado