Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1864474_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2018 - 1285
Til Folketinget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 21. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om ordningen bag det forhøjede befordringsfradrag, herunder om det er en tidsbegrænset periode, at de nuværende kommuner er med i ordningen, til skatteministeren
1864474_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for ordningen bag det forhøjede befordringsfradrag, herunder
om det er en tidsbegrænset periode, at de nuværende kommuner er med i ordningen.
Svar
Reglerne om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der bor
i en af de 25 omfattede kommuner, og pendler mere end 120 km dagligt, får beregnet be-
fordringsfradrag med den fulde sats for kørsel over 120 km dagligt (1,93. kr. pr. km i
2018). Pendlere, der bor i andre kommuner, som pendler over 120 km dagligt, får kun
halv sats af befordringsfradraget for kørslen over 120 km.
Formålet med ordningen er at bidrage til at fastholde og tiltrække pendlere i yderkommu-
ner.
Ordningen med fuldt fradrag for hele strækningen udover 24 km for pendlere i visse geo-
grafiske yderkommuner blev indført som en midlertidig ordning fra 2004-2006 og er ad
flere omgange blevet forlænget. Dels fra 2007-2013 i forbindelse med kommunalrefor-
mens kommunesammenlægninger, dels igen fra 2014-2018 i forbindelse med 2009-skatte-
reformen (Forårspakke 2.0), som et af kompensationselementerne for reduktionen af
skatteværdien af fradragene.
De omfattede yderkommuner i 2007-2018 er Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn,
Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.
Endvidere blev ordningen i 2014 udvidet med 9 nye kommuner fra 2015-2018. Udvidel-
sen fra 2015 skete på baggrund af regeringens nye definition af yderområder til brug for
fordeling af EU-midler til regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet for 2014-
2020. Kredsen af omfattede kommuner blev hermed udvidet fra 16 til 25, når der med-
regnes to kommuner, der opfylder de gamle kriterier, men ikke de nye.
De yderligere yderkommuner udpeget for 2015-2018 er Jammerbugt, Odsherred, Skive,
Sønderborg, Thisted, Slagelse, Struer, Vordingborg og Aabenraa.
Ordningen om forhøjet befordringsfradrag udløber efter gældende regler med udgangen
af 2018. Efter 2018 kan der således ikke komme nye pendlere ind under ordningen. Pend-
lere under ordningen kan anvende det forhøjede befordringsfradrag til og med indkomst-
året 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af 2018, hvor pendlerne første gang
blev omfattet af ordningen.
Jeg ønsker som skatteminister at prioritere en videreførelse af ordningen, hvis der kan fin-
des en fornuftig finansiering, hvilket vil være naturligt at drøfte i forbindelse med for-
handlingerne om finansloven for 2019.
Side 2 af 2