Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1810161_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Kan en person, der som mindreårig tvinges på genopdragelsesrejse, og som ved
tvang fastholdes i familiens oprindelsesland, ved den tidsmæssige udstrækning af
det tvangsmæssige ophold i dette oprindelsesland opnå en sådan tilknytning til
oprindelseslandet, at dette i sig selv taler imod, at vedkommende kan beholde
eller generhverve en dansk opholdstilladelse (jf. svar på UUI alm. del
spm. 901)?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”[E]n
opholdstilladelse bortfalder, hvis udlændingen opgiver sin
bopæl i Danmark eller opholder sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har
udlændingen lovligt boet mere end 2 år i Danmark, bortfalder
opholdstilladelsen først, hvis udlændingen opholder sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf.
udlændingelovens § 17, stk. 1.
En mindreårig udlændings opholdstilladelse bortfalder imidlertid
allerede, når barnet har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på
hinanden følgende måneder, såfremt opholdet har karakter af
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for skolegang og integration, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal
anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. Det kan tale
for, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, at
udlændingen godtgør, at den pågældende havde til hensigt at vende
tilbage til Danmark inden for den tilladte periode, men blev
31. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 14322
299022
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en person, der som mindreårig tvinges på genopdragelsesrejse, kan opnå tilknytning til oprindelseslandet, at dette i sig selv taler imod, at vedkommende kan beholde en dansk opholdstilladelse m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
forhindret heri på grund af uforudsete begivenheder, som
pågældende ikke kunne kontrollere. Sådanne begivenheder kan fx
være sygdom, frihedsberøvelse, krigstilstand, naturkatastrofer eller
problemer med at rejse ud af opholdslandet.
Hvis det således kan lægges til grund, at et barn ikke kunne vende
tilbage til Danmark, fordi den pågældende ved tvang blev fastholdt
uden for Danmark, vil Udlændingestyrelsen efter ansøgning kunne
dispensere fra bortfald af opholdstilladelse, uanset om den
pågældende har opnået en tilknytning til familiens hjemland, og
uanset om pågældende i mellemtiden er fyldt 18 år. Hvis der
dispenseres fra bortfald af opholdstilladelse, vil det ikke være
relevant at vurdere, hvorvidt der kan meddeles en ny
opholdstilladelse til barnet.
Hvis det derimod ikke kan lægges til grund, at den pågældende ved
tvang er blevet fastholdt i familiens hjemland i længere tid end 3
måneder, og barnets opholdstilladelse på den baggrund anses for
bortfaldet, vurderes det, om der kan meddeles en ny
opholdstilladelse til barnet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. En
sådan ny opholdstilladelse til barnet kan kun gives, såfremt hensynet
til barnets tarv taler derfor, jf. udlændingelovens § 9, stk. 17. Ved
denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale
netværk i Danmark tillægges særlig vægt
.
Hvis barnet har sine
forældre og søskende i Danmark, og hvis barnet har haft den største
del af sin opvækst i Danmark, vil dette tale for, at der skal meddeles
en ny opholdstilladelse.”
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2