Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
B 140 Bilag 5
Offentligt
1902004_0001.png
Faktaark
Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pen-
sion
Vederlæggelse af folketingsmedlemmer består af tre elementer:
1.
Grundvederlag og omkostningstillæg,
som folketingsmedlemmet modtager under ak-
tivt medlemskab af Folketinget
2.
Eftervederlag,
som folketingsmedlemmet modtager i en periode efter udtræden af Fol-
ketinget
3.
Folketingspension,
som det fhv. folketingsmedlem modtager, når pågældende er be-
rettiget hertil.
Folketingsvederlag og omkostningstillæg
hvad tjener et folke-
tingsmedlem
?
Som folketingsmedlem får man udbetalt et grundvederlag og et omkostningstillæg. Begge ud-
betales fra den dag, medlemmet er valgt til Folketinget. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet
til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. Størrelsen af vederlag og omkost-
ningstillæg er fastsat i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. decem-
ber 2017.
Omkostningstillægget medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.
Tabel 1
Folketingsvederlag og omkostningstillæg
Grundbeløb*(kr.)
Grundvederlag
Omkostningstillæg
Omkostningstillæg
Medlemmer valgt i
Grønland og på
Færøerne
81.312
638.351
60.984
1. april 2018 (kr.)
660.801
61.471
81.961
*
Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017.
Ref. 18-000461-1
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
1902004_0002.png
Hvad indgår
ikke
i grundvederlaget?
Grundvederlaget er ikke pensionsgivende
der optjenes i stedet pensions-
ret
ligesom der ikke optjenes feriegodtgørelse af vederlaget.
Eftervederlag
når et folketingsmedlem udtræder af Folketinget
Når et medlemskab af Folketinget ophører i forbindelse med et folketingsvalg, eller på grund
af sygdom, har det fhv. folketingsmedlem ret til eftervederlag. Eftervederlagets størrelse sva-
rer til grundvederlaget.
Det fhv. folketingsmedlem modtager eftervederlag i det halve af det hele antal måneder, som
vedkommende senest har været medlem af Folketinget
dog mindst 6 måneder og højst 24
måneder.
Tabel 2
Eksempler på optjening af eftervederlag
Sammenhængende medlemstid
1 dag
1 år
2 år
3 år
4 år og derover
Eftervederlagsperiode
6 måneder
12 måneder
18 måneder
24 måneder
Hvad kan nedsætte eftervederlaget?
Der er en række indtægter, som kan medføre, at eftervederlaget nedsættes. Det gælder for
eksempel løn, rådighedsløn, pension som tjenestemand eller minister og/eller borgmester
m.v.,
jf. bilag 1.
I de første 12 måneders eftervederlagsperiode sker der dog ikke modregning af indtægt op til
et grundbeløb på 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau). Dette beløb svarer til 136.606 kr. i ni-
veau 1. april 2018. Beløbet reguleres på samme måde som grundvederlaget.
Hvis der samtidig med udbetaling af eftervederlag som fhv. folketingsmedlem også sker udbe-
taling af ministereftervederlag, sker der
ikke
modregning i folketingseftervederlaget, men i mi-
nistereftervederlaget.
Hvad kan
ikke
nedsætte eftervederlaget?
Blandt de indtægter der ikke medfører nedsættelse af eftervederlaget er kapitalindkomst, un-
derholdsbidrag, ægtefællepensioner samt sociale ydelser i bred forstand,
jf. bilag 2.
2/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
1902004_0003.png
Folketingspension
Et folketingsmedlem, som har været medlem af Folketinget i mindst 1 år, er berettiget til pen-
sion.
Folketingspensionen beregnes på grundlag af den samlede medlemsperiode. Fuld pensions-
alder optjenes ved 20 års medlemsanciennitet. Pensionen beregnes på baggrund af pensio-
nen til en statstjenestemand på skalatrin 51 og den pensionsalder (nedrundet til hele år), der
er bestemt af den samlede medlemsperiode,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Udbetaling af egenpension
Pensionsalder
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
7 år
8 år
9 år
10 år
11 år
12 år
13 år
14 år
15 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
Anm.:
Anm.:
Kilde:
Under folkepensions-
alderen (kr. årligt)
22.776,48
45.552,84
68.329,32
91.105,68
113.882,16
136.658,52
159.435,00
182.211,48
204.987,84
224.915,52
244.843,32
264.771,00
284.698,68
304.626,36
324.554,04
344.481,72
364.409,52
378.006,72
391.603,80
Over folkepensions-
alderen (kr. årligt)
20.574,12
41.148,36
61.722,48
82.296,60
102.870,84
123.444,96
144.019,08
164.593,32
185.167,44
202.892,88
220.618,32
238.343,76
256.069,08
273.794,52
291.519,96
309.245,40
326.970,84
338.365,80
349.760,64
404.884,56
360.839,04
Beløbene er angivet med de pr. 1. december 2017 gældende satser for folke-
tingspension før en evt. nedsættelse som følge af samordning.
Folkepensionsalder er individuel se link: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepen-
sion-oversigt/Folkepension-pensionsalder
Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017.
3/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
1902004_0004.png
Pensionsudbetalingstidspunkter
Pensionsudbetalingstidspunktet afhænger af, hvornår den pågældende har været medlem af
Folketinget. Der er fire mulige pensionsudbetalingstidspunkter, jf.
tabel 4
nedenfor.
Folketingspension udbetales tidligst fra udløbet af det tidsrum, hvor pågældende har ret til ef-
tervederlag.
Tabel 4
Udbetalingstidspunkter
Medlem af Folketinget
Før den 1. oktober 1986
(samlet medlemsperiode min. 8 år)
Fra den 1. oktober 1986
Fra det fyldte 60. år.
Folketingspensionen udbetales dog
tidligst fra udløbet af den periode,
hvor der udbetales eftervederlag.
Fra den 1. juli 2007
Ved efterlønsalderen.
Folketingspensionen udbetales dog
tidligst fra udløbet af den periode,
hvor der udbetales eftervederlag.
Fra den 1. juni 2017
Ved folkepensionsalderen.
Folketingspensionen udbetales dog
tidligst fra udløbet af den periode,
hvor der udbetales eftervederlag.
Folketingspensionen kan udbetales fra
pensionsudbetalingsalderen mod et
livsvarigt førtidspensionsfradrag efter
de regler, der gælder for tjenestemænd
i staten.
Folketingspensionen kan udbetales
Fra det fyldte 67. år.
Hvad kan nedsætte folketingspensionen?
Folketingspensionen kan nedsættes på grund af samordning af folketingspension med andre
indtægter. En samordning betyder, at folketingspensionen nedsættes, hvis en række indtæg-
ter overstiger den højest mulige pension til en statstjenestemand.
4/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
De indtægter, der indgår i samordningen af folketingspensionen er egenpension fra
en statstjenestemandsstilling
en stilling i folkeskolen, folkekirken eller fra en stilling i en kommune
et koncessioneret selskab
anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse
pension fra Europa-Parlamentet.
Hvis et pensioneret folketingsmedlem modtager løn fra en stilling, der berettiger til pension
som ovenfor nævnt, er det den højest mulige løn til en statstjenestemand, der er den øvre
grænse før samordning.
Den højeste tjenestemandspension udgør 644.526,94 kr. årligt under folkepensionsalder og
600.481,49 kr. årligt over folkepensionsalder (niveau 1. december 2017). Den højeste tjene-
stemandsløn udgør 1.043.612,00 kr. årligt (niveau 1. december 2017).
Pension før folkepensionsalderen
I ganske særlige tilfælde, hvor et tidligere folketingsmedlems helbredsmæssige, økonomiske
eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets Præsidium be-
vilges et tidligere medlem, der ikke har opnået folkepensionsalder, en pension, hvis størrelse
fastsættes i det enkelte tilfælde.
Beslutning om bevilling af pension træffes på baggrund af en samlet vurdering af det tidligere
medlems helbredsmæssige, økonomiske og sociale forhold. Der lægges i særlig grad vægt på
økonomiske forhold.
Hvis det tidligere medlem har lønindkomster, pensionsindkomster m.v., der overstiger ni-
veauet for maksimale dagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse, kan der kun i ganske
særlige tilfælde ydes pension.
Ægtefællepension, børnepension, børnepensionstillæg og efterindtægt
Folketingsmedlemmers og pensionerede folketingsmedlemmers ægtefæller og børn under 21
år er berettiget til pension. Ægtefællepension, børnepension, børnepensionstillæg og efterind-
tægt er fastlagt i §§ 111-115 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8.
december 2017.
Ægtefællepensionen samordnes i lighed med folketingspensionen.
Bliver barnet ved folketingsmedlemmets eller det pensionerede folketingsmedlems død foræl-
dreløst, ydes forhøjet børnepension.
5/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
Ved dødsfald er den efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem eller pensioneret folke-
tingsmedlem berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået
1) før det afdøde folketingsmedlem eller pensionerede folketingsmedlem var fyldt 65 år,
og
2) før afdødes medlemskab var ophørt, og
3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.
Se
bilag 3
for en oversigt over egenpension, ægtefællepension og børnepensionstillæg/børne-
pension.
Efterindtægten udbetales til den efterlevende ægtefælle, eller hvis der ikke efterlades en æg-
tefælle, til de børnepensionsberettigede børn. Efterindtægten udbetales i 3 måneder fra den 1.
i måneden efter dødsfaldet og beløbet er svarende til det senest udbetalte vederlag eller pen-
sion. Der udbetales først ægtefællepension eller børnepension ved udløb af efterindtægtsperi-
oden.
Såvel reglerne om efterindtægt, ægtefællepension, børnepensionstillæg og
–pension
svarer til
reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.
6/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
Bilag 1
Der modregnes i eftervederlag til folketingsmedlemmer for de indtægter, der er anført i § 109,
stk. 3, nr. 1-4 og 6-11 i lov om valg til Folketinget, som er:
1. Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.
2. Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkesko-
len, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes
landsstyre, Grønlands hjemmestyre (selvstyre), i en kommune, et koncessioneret sel-
skab eller en stats-
eller kommunegaranteret virksomhed.
3. Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de ar-
bejdsopgaver, indenfor hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten el-
ler folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
4. Grundvederlag, eftervederlag eller pension som minister, statsrevisor, borgmester el-
ler rådmand.
5.
………
6. Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og
Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker
efter indstilling fra den danske stat.
7. Løn fra personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6.
8. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter lov
om arbejdsmarkedsbidrag.
9. Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelses-
forhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for
udnyttelse af immaterielle rettigheder.
10. Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når
disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i
det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 1 eller nr. 6.
11. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordnin-
ger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansæt-
telsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og
nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
7/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
Bilag 2
En række indtægter medfører ikke nedsættelse af eftervederlaget til folketingsmedlemmer. Li-
sten er ikke udtømmende:
Legater
Stipendier
Underholdsbidrag
Børnefamilieydelse
Børnetilskud
Kontanthjælp
Invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg m.v. udbetalt efter lov om social pension
Ydelse udbetalt efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik til dækning af
en nærmere bestemt ydelse til modtageren (f.eks. medicin)
Ydelse til en person fra fonde m.v. som er godkendt af socialministeren, og hvis for-
mål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde
Elevstøtte til pensionister
Førtidspension
Ægtefælle- eller samleverpension
Børnepension
Udbetaling fra ATP
Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond
Udbetaling fra forsikringer, herunder arbejdsløshedsdagpenge
Gældseftergivelse af personalelån
Udbetaling af beboerindskud
Tilskud ydet efter bygningsfredningsloven
Boligstøtte
Støtte efter byfornyelsesloven
Støjbekæmpelsestilskud
Diverse andre skattefri tilskud omfattet af ligningslovens § 7 F
Godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere til dæk-
ning af udlæg for foreningen
Godtgørelser m.v. til dækning af sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager m.v.
Befordringsgodtgørelse (skattefri)
Udbetaling fra kapitalpensionsordning (som ikke er led i en arbejdsmarkedsbestemt
pensionsordning)
Dusører
Gevinster
Hædersgaver og andre gaver
Arv
Erstatninger
Statsgodtgørelse til hiv-smittede
Overskud af hobbyvirksomhed
8/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
Rejsegodtgørelse
Indtægt ved leje af værelser*
Renteindtægter*
Aktieudbytter*
Udlodning fra investeringsforeninger*
Gevinst/tab på værdipapirer, valuta og fast ejendom m.v.*
Gevinst/tab ved handel med metaller m.v. og andre kapitalindtægter*
*Medmindre indtægten er erhvervsmæssig.
9/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
1902004_0010.png
Bilag 3
Oversigt over egenpension og ægtefællepension
Nedenfor angives de aktuelle satser for henholdsvis egen- og ægtefællepension i forhold til
pensionsalderoptjening som folketingsmedlem:
Folketingspension
egenpension
Pensionsalder
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
7 år
8 år
9 år
10 år
11 år
12 år
13 år
14 år
15 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
Børnepensionstillæg
(barn under 21 år pr. år)
16.493,60
-------
Under folkepensions-
alderen* (kr. årligt)
22.776,48
45.552,84
68.329,32
91.105,68
113.882,16
136.658,52
159.435,00
182.211,48
204.987,84
224.915,52
244.843,32
264.771,00
284.698,68
304.626,36
324.554,04
344.481,72
364.409,52
378.006,72
391.603,80
404.884,56
Over folkepensions-
alderen* (kr. årligt)
20.574,12
41.148,36
61.722,48
82.296,60
102.870,84
123.444,96
144.019,08
164.593,32
185.167,44
202.892,88
220.618,32
238.343,76
256.069,08
273.794,52
291.519,96
309.245,40
326.970,84
338.365,80
349.760,64
360.839,04
*
Niveau 1. december 2017
10/11
B 140 - 2017-18 - Bilag 5: Faktaark - Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension.
1902004_0011.png
Ægtefællepension
Pensionsalder
(folketingsmedlemmets)
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
7 år
8 år
9 år
10 år
11 år
12 år
13 år
14 år
15 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
Børnepension ved døds-
fald (pr. barn under
21 år)
Børnepension til
forældreløst barn
(under 21 år)
*Niveau 1. december 2017
62.600,77
------------
31.300,38
------------
Under folkepensions-
alderen* (kr. årligt)
16.809,96
33.619,80
50.429,76
67.239,72
84.049,68
100.859,52
117.669,48
134.479,44
151.289,28
166.076,64
180.864,00
195.651,24
210.438,60
225.225,96
240.013,32
254.800,56
269.587,92
279.880,56
290.173,20
300.241,20
Over folkepensions-
alderen* (kr. årligt)
14.607,60
29.215,32
43.822,92
58.430,64
73.038,24
87.645,96
102.253,56
116.861,16
131.468,88
144.053,88
156.639,00
169.224,00
181.809,12
194.394,12
206.979,24
219.564,24
232.149,36
240.239,64
248.330,04
256.195,80
11/11